Regensen. Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr KBM 3824

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 Regensen Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr KBM 3824 Stine Damsbo Winther

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn, undergrund Krystalgade Købmagergade Store Kannikestræde Regensen Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Anlæg A A A A A5, A6, A Fundmateriale Fremtidigt arbejde Litteraturliste Anlægsliste Fundliste Tegningsliste Fotoliste Bilag Fundrapport Makrofossilanalyse C14 datering

4 Figur 1 Det berørte område markeret med rød stjerne 4

5 1 Abstract Dansk I forbindelse med forberedelse til en tilbygning på kollegiet Regensen, blev der ved det arkæologiske tilsyn fundet en nedgravning til en mulig grube indeholdende trækul samt en mulig nål af kobber. Materiale fra grubens lag kan C14 dateres til vikingetid, mens nålen synes at være fra Derudover fandtes spor af opfyldslag med kulturmateriale fra middelalderen og efter branden i 1728 samt et enkelt nyere tids fundament. English An archaeological survey was undertaken at the college Regensen due to preparation for an extension of the existing buildings. At the survey there were found a cut for a possible pit containing charcoal and a cobber needle. Material from the pit is C14 dated to the Viking age wile the needle seems to be from Furthermore there were found traces of layers with cultural material from the middle Ages and after the great fire in In addition, there were found a foundation dated to the 19. Century. Figur 2 Oversigt over gravningens udstrækning 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Kollegiet Regensen skulle have en ny tilbygning i en eksisterende baggård (se figur 2). Derved skulle der i gården foretages pilotering under den stående mur samt opgraves til nyt fundament og afløbsledninger. En arkivalsk kontrol af det berørte område viste en høj grad af arkæologisk interesse ved tidligere udførte undersøgelser i de omkringliggende gader og gårde (se figur 3). Figur 3 Tidligere udgravninger I området for KBM 3964 Regensen. U.j.nr., Daells Varehus- Registrering af brønd og trækasse. U.sb.nr., int.sagsnr.2480, Registrering af eksponeret pigstensbelægning og teglstensgulv. U.sb.nr., KBM1219, Regensen. I forbindelse med kloakering i gården stødtes på murværk på kampestensfundament. Dateret til 1600-tallet , Peder Hvidtfeldsstræde 3-5. Registrering af bageovne , Store Kannikestræde 11. Registrering af middelalderlige gulvlag og brandlag , Fiolstræde 8. Registrering af gulvlag fra 1200-tallet samt fundamenter, sandsynligvis middelalderlige , Registrering af bygning opført efter branden i , Krystalgade. Registrering af kulturlag fra middelalderen og nyere tid , Købmagergade. Registrering af trævandledning, tallet , Skindergade 6-8. Registrering af murværk fra tallet. Desuden registrering af opfyldslag fra 1600-tallet , Krystalgade Registrering af murværk ødelagt ved 1728-branden, visse af disse er sandsynligvis så tidlige som 1300-tallet , 2009& Krystalgade. Registrering af murværk, muligvis middelalderligt , Købmagergade. Registrering af muligt farverkar hørende til farverhus fra første halvdel af 1600-tallet. 6

7 3 Administrative data 13. marts 2009 KBM modtog oplysninger fra bygherre Wohlert Arkitekter angående gravearbejde på Regensen. 10. september 2009 KBM modtog oplysninger fra kommunen om ændringer i fundamentudførelsen. 11. april 2011 KBM kontaktede bygherre om start på projektet. 03. april 2012 KBM modtog nye planer for arbejdet af bygherre. 03. maj 2012 Grundet ændringer i projektets omfang, fremsendtes oplysninger til bygherre med information om, at der nu var tale om bygherrebetalt sag. 22. maj 2012 KBM afsendte budget og argumentation til KUAS. 04. juni 2012 KBM modtog godkendelse af budget fra KUAS. KBM afsendte dette til bygherre. 06. juni 2012 KBM modtog godkendelse af budget fra bygherre. Undersøgelsen blev udført af Københavns Museum (KBM). Genstande og dokumentation opbevares på museet. Undersøgelserne bekostes af bygherre jfr. Museumslovens 26, stk. 2, 1. Pkt. Bygherre er: Erik Skyum Nielsen, Regensprovst, Store Kannikestræde 2, 1169 København K Bygherrerepræsentant er: Wohlert Arkitekter A/S, Nikolaj Plads 8, 1067 Købehavn K. 4 Øvrige data Tilsynet forløb fra d. 12. juni til d. 17. juli Første del af gravearbejdet bestod i punktvis opgravning til pilotering under den eksisterende mur. Dette arbejdet blev udført i faser, da der skulle støbes i felterne, inden de næste kunne graves. Dette var af sikkerhedsmæssige årsager. Næste del af gravearbejdet var ligeledes punktvis opgravning til det nye fundament. Gravearbejdet blev udført med minigraver samt med håndskovl. Den opgravede jord blev fragtet ud af gården på et transportbånd via kælderen. Gårdens lille areal var generelt en udfordring for udførelse af arbejdet. Det arkæologiske tilsyn blev udført af Stine Damsbo Winther, der også stod for udførelse af beretningen, og Mie Pedersen, der også stod for udførelse af fundanalyse og -rapport. Makrofossilanalyser blev udført af Mette-Marie Hald ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 1 (NNU) og C14 datering blev udført af AMS 14C Dateringscenter, Aarhus Universitet 2. 5 Topografi, terræn, undergrund Det berørte område ligger i den nordlige del af middelalderbyen, der siden middelalderen har udviklet sig intenst. 1 Se bilag Se bilag

8 Ud fra arkæologiske undersøgelser i denne bydel, hvor der kunne erkendes undergrund, synes det pågældende område, at falde i niveau fra nord mod syd samt at falde en smule i niveau fra vest mod øst Krystalgade Krystalgade havde tidligere det knap så flatterende navn Skidenstræde, hvilket henviste til den åbne rende, der løb her indtil sidst i 1400-tallet 4. Først i 1818 fik gaden officielt navnet Krystalgade. I 1728 brændte hele Krystalgade, hvorefter den under genopbygningen blev udvidet, og gadestrækket blev reguleret. Gaden blev hårdt ramt igen ved englændernes bombardement i 1807, hvorfor kun få af gadens nuværende bygninger er ældre end Købmagergade Købmagergade har i mange århundreder været hovedindfaldsvejen fra det nordlige Sjælland. Gadeforløbene er nogenlunde uændrede over tid. Om området før 1600-tallet og den ældre bebyggelse skriver Oluf Nielsen med henvisning til Københavns Diplomatarium, at grænsen for den bebyggede del af København formentlig var ved nuværende Regensens nordside 5. Således var navnet i 1511 Byens Ende. Oluf Nielsen mener, at der er tale om et navn fra ældre tider altså fra før det 15. århundrede og at der da kun var haver og enkelte huse i området. Indtil 1530 har der boet en del slagtere i Købmagergade de såkaldte kjødmangere som har givet navn til Købmagergade. Før da indtil midt menes gaden at have haft navnet Bjørnebrogade med reference til en bro over Byens rende eller til en dæmning over bygraven. 5.3 Store Kannikestræde Før reformationen tilhørte kvarteret mellem Store Kannikestræde, Fiolstræde, Krystalgade og Købmagergade Vor Frue kirke. Her, og især i Store Kannikestræde, lå de såkaldte kannikegårde (heraf navnet) 6. Store Kannikestræde var i gamle dage hovedgaden i Københavns Latinerkvarter. Det samme kan til en vis grad også siges i dag. Tre gamle studenterkollegier har adresse i Store Kannikestræde: Borchs Kollegium, Regensen og Elers Kollegium. Johan Friis, som 1596 blev Christian 4.s kansler, døde 1616 og efter hans kones død året efter udstykkede arvingerne grunde til professorboliger langs med St. Kannikestræde i retning af Købmagergade 7. Grunden helt op til Købmagergade solgtes til universitetet (Kommunitetet). Her blev Regensen opført Regensen På Regensens grund lå der i 1400-tallet en gård, som tilhørte dr. Peter Albertsen (Han blev sendt til udlandet af Chr. I. for at skaffe lærere til det universitet, han ville oprette) 8. I 1569 stiftede Frederik 2. et kommunitet, som skulle understøtte fattige studenter 9. Men tanken om at organisere et egentligt studenterkollegium realiseredes først under 3 se KMB Tønnesen 1988:386 5 Hj.side 1 6 Tønnesen 1988:370 7 Tønnesen 1988:372 8 Fleischer Fleischer

9 Christian 4. Lejligheden bød sig, da universitetet 1618 kunne erhverve en mægtig ejendom på det nordlige hjørne af Købmagergade og Store Kannikestræde. Ejendommen havde tilhørt Mette Hardenberg, enke efter kansler Christian Friis til Borreby, og med lån af kongen købtes den for daler 10. En fordel var det også, at gården lå så nær universitetet. Straks efter begyndte man at forberede opførelsen af kollegiebygningen, idet småbygninger på grunden, der ikke kunne gøre nytte, blev nedbrudt. Samtidig bestiltes nye mursten 11. Forsinkelser kom dog til, således at den første del af bygningen først kunne tages i brug sommeren Dette bekræftes af inskriptionstavlen på gavlen mod Købmagergade: "Christian 4., Danmarks og Norges stormægtige konge helligede og viede denne fromhedens bolig til Gud og frelseren, som et middel til den sande religions rigere og frodigere udbredelse i nordiske riger 1623". Af byggeregnskaberne fremgår det, at store summer fortsat blev udbetalt frem til Først i 1628 regnes byggeriet for afsluttet. Officielt kaldtes bygningskomplekset for Collegium Regium, men allerede 1629 var Regensen et almindelig brugt navn. Ved branden 1728 blev store dele af kollegiet ødelagt, men bevarede planer viser, at det oprindelig var anlagt som et trefløjet kompleks, heraf en kort fløj til Skidenstræde (nuværende Krystalgade) og en lang fløj med port mod Store Kannikestræde 13. Ud til Købmagergade rejste man en kirkebygning i ét stokværk. En facadetegning af fløjen til Store Kannikestræde viser, at kollegiet var udsmykket i nederlandsk renæssancestil, som det kendes fra så mange af Christian 4.s byggerier. Oprindelig boede der 96 alumner fordelt på 48 kamre, og i 1626 bestiltes fra Norge 60 kakkelovne til Regensen. Fløjen mod Store Kannikestræde, som var den eneste intakte efter branden 1728, blev istandsat 1743 og forhøjet 1777, mens de øvrige opførtes på ny Kirkefløjen mod Købmagergade fungerede som Regensens kirke indtil Trinitatis Kirke stod færdig i På fløjen opsattes I 1780 et tårn parti med ur. En større ombygning fandt sted under ledelse af arkitekt Martin Borch, hvor den vestre fløj tilkom, ligesom buegangen under Kirkefløjen etableredes havde studenterne det særlige privilegium at bære lig for en bestemt takst, hvorefter bevillingen overgik til kommunen 15. Regensen modtog dog stadig indtægten deraf frem til Ligbærerkontoret lå til venstre i porten ud til Store Kannikestræde. Det nuværende lindetræ i gården blev i 1950 erne plantet til erstatning for den berømte lind, som regensprovst A. C. Hviid lod sætte i I sine erindringer Foråret så sagte kommer (1942) har Kaj Munk skildret livet på Regensen, som det var i 1920 erne. 6 Målesystem Alle indmålinger blev udført manuelt og i forhold til eksisterende bygninger, da gården var for lille til at kunne anvende elektroniske måleenheder. 10 Fleischer Fleischer Fleischer Fleischer Fleischer Fleischer

10 7 Udgravningsmetode Grundet arbejdets forløb med opgravninger afløst af støbning, blev det vurderet, at der ikke krævede konstant arkæologisk tilstedeværelse, men snarere deltidstilsyn. Der blev etableret god kontakt til gravefolkene og planlagt tilsyn fra dag til dag. Registreringen af arkæologiske forekomster blev forsøgt udført, så det ikke forsinkede entreprenørarbejdet og foregik i godt samarbejde med gravefolkene. Dokumentation og registrering blev foretaget manuelt i felten. De arkæologiske forekomster blev registreret og navngivet fortløbende, ligesom tegninger og fotos blev indført med fortløbende numre i gravebog. Al dokumentation blev efterfølgende blevet overført i museets dokumentationssystem IntraSIS under sagen K2012:11. Figur 4 Arbejdsfoto over de trange forhold I gården 10

11 8 Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsen blev der undersøgt omtrent 75m 3 jord. Store dele af gården var dog forstyrret af recente brønde, nedgravninger til fjernvarme, kabler og lignende. Der blev i alt fundet et fundament og en nedgravning samt flere opfyldslag. Figur 5 Oversigt over gravearbejdets udstrækning og anlæg. 8.1 Anlæg Ved punktgravningen til pilotering under den eksisterende mur og fundament blev der fjernet en del kampesten. Derefter blev der gravet 0,40m ind under fundamentet og ca. 1 m under fundamentet, så der kunne presses pæle. I samtlige af disse funderingsfelter kom udelukkende opfyldslag (A1 g A3) A1 Det øverste opfyldslag A1 kunne erkendes i fladen i hele gården, og der blev opsamlet en del fund herfra, der bredt kan dateres til Overordnet bestod laget af opfyldsmateriale med brokker og trækul. Dette lag kunne erkendes ned til ca. 1,35m uno A2 Hele fladen i gården blev afrenset med maskine i en dybde af 0,20-0,30m svarende til ca. 1 meter under nuværende overflade. Herefter påbegyndtes gravning af felter til det kommende fundament. Disse felter nåede en dybde af ca. 2 meter under eksisterende fundamenter. Ved gravningen af de to tværgående felter der var orienteret nordøstsydvest blev der påtruffet et fundament bestående af kampesten og muremesterbeton (A2). Toppen af dette fundament kunne erkendes gennem det meste af gården og var orienteret nordvest-sydøst. Derved gik det på tværs af felterne, og det blev derfor brudt med mejsel og optaget med maskine. 11

12 Fundamentet A2 lå i opfyldlaget A1 og dateres til at være fra midten af 1800-tallet, hvor muremesterbeton bliver almindeligt i byggerier. Figur 6 Fundamentet A A3 Under A1 lå endnu et opfyldslag (A3), der dog virkede mere kompakt og med væsentligt færre fund. Dette lag var generelt omkring 0,35m tykt. Laget blev erkendt i alle gravede felter og synes ligeledes at forekomme over hele gårdens areal. Laget minder påfaldende om lag A206 fundet ved tidligere gravning i Skindergade og Niels Hemmingsens Gade (KBM 3964). I dette tilfælde er der nedlagt begravelser fra det middelalderlige Gråbrødre Kloster i dette lag, hvilket gør dateringen af dette lag middelalderligt eller ældre. Hvis der er tale om det samme lag, kan dateres A3 ud fra samme kriterier A4 I alle felter blev der ligeledes påtruffet undergrund (A4). Koterne på undergrunden varierede fra 1,70 til 2,10 meter under nuværende overflade A5, A6, A7 Under fundamentet A2 blev der i den nordvestligste grøft fundet en sydøstlig del af en nedgravning (A5,) indeholdende meget homogent opfyld (A6), hvilket tyder på en hurtig opfyldning. I bunden og langs den sydøstligste side af nedgravningen kunne der erkendes et lag af trækul (A7). I den primære fyld (A6) blev der fundet en lille kobbernål. Der blev udtaget jordprøve af lagene til makrofossilanalyse 16 samt AMS datering 17 med henblik på at udlede en funktion samt datering af den eventuelle grube. Nedgravningens fulde udbredelse kunne ikke erkendes. Toppen af nedgravningen kunne erkendes lige under opfyldslaget A1. Derved var den var gravet ned igennem undergrunden A4. 16 Se bilag Se bilag

13 Resultaterne fra makrofossilanalysen viste, at lag A6 indeholdt en stor del trækul, mens der kun var få uforkullede frø i prøven. Disse er blevet artsbestemt til star og hyld, som almindeligvis vokser på forstyrret grund 18. Lag A7 indeholdt en meget stor del trækul, og som i lag A6 få uforkullede frø af hyld og star. En enkelt forkullet kerne af havre sås også i prøven og er muligvis havnet i gruben sammen med trækullet. Det er ikke, på basis af de meget små mængder arkæobotanisk materiale, som er fundet i gruben, muligt at komme med en konkret fortolkning af grubens funktion. De uforkullede frø relaterer højst sandsynligt mere til bevoksningen omkring gruben end til grubens funktion. Den enkelte havrekerne kunne dog tyde på, at der er tale omhusholdningsaffald inklusiv knoglefragmenter og trækullet, som kunne komme fra et ildsted. Et forkullet havrekorn blev udtaget til C14 datering, der har givet følgende resultat 19 : C14 age Calibrated age 1031 ± 39 (ext Small sample: mg C) 68.2% probability 973AD (68.2%) 1031AD 95.4% probability 895AD ( 8.6%) 925AD 937AD (80.6%) 1047AD 1090AD ( 4.9%) 1122AD 139AD ( 1.3%) 1149AD Det betragtes for sandsynligt, at havrekornet stammer fra en aktivitet, der enten er samtidig eller senere end grubens datering, der lyder vikingetid med hovedvægt omkring år Sådanne forhistoriske fund er generelt sjældne at finde i København. Selv om der findes arkæologiske evidens for, at der har været aktivitet forud for den middelalderlige bydannelse, er det sjældent, vi finder dem, da byens store byggeaktivitet gennem tiden har destrueret eventuelle levn. Fundet fra Regensen er dermed yderst sjældent og særdeles unikt. Figur 7 Nedgravningen A5 18 Med forstyrret grund menes et område, hvor der har været mennesker, der har på virket og dermed har forstyrret den naturlige vegetation. Det kan være omkring huse, gårdspladser, marker og lignende. 19 For yderligere detaljer: se bilag

14 8.2 Fundmateriale Der er i alt registreret 40 genstande i form af skår og fragmenter fra ben, bygningsmateriale (CBS), keramik, kobberlegering, glas, jern og kridtpibe20. Fundene er alle typologisk og stilistisk dateret, og der ses et enkelt fabrikationsmærke 21. Dateringen af fundene er generel meget bred og spænder lige fra 1500 til 1900-tallet (med undtagelse af X1). Disse er registreret i museets IntraSIS database under K2012:11. Materiale Antal Vægt/gr Ben 1 14 CBM 1 371,5 Keramik ,5 Kobber 1 4 Glas 5 33 Jern 1 9 Kridtpibe 1 4 I alt De fundne typer af genstande afspejler fint aktiviteten på stedet gennem tid. Områdets opfyldes over forholdsvis kort tid og ligger derefter isoleret for større ændringer af byggeaktivitet. Dermed kan det tilførte genstandsmateriale tolkes til at stamme fra aktiviteter på Regensen, hvilket udgør en noget usædvanlig fundkontekst, da det er sjældent at en så afgrænses samfundsgruppe (studenterne) kan knyttes til genstandene. X1 Af fundene skal fremhæves en lille nål af kobber (X1). Nålen lå horisontalt deponeret midt i grubens fyld i det lag, som omgav det trækulsholdige materiale, hvorfra havrekornet til C14 dateringen blev udtaget. Nålens hoved var delvist afbrækket. En metallurgisk analyse af nålen, viste at nålen ikke er fremstillet ved støbning men ved smedning 22. Den grove finish af nålen indikerer, at den ikke har været anvendt til dekorative formål, men har haft et mere praktisk formål som for eksempel at holde noget fast. Det har ikke været muligt at komme en datering nærmere ud fra den metallurgiske analyse, men ud fra det sparsomme indhold af urenheder forekommer det sandsynligt at nålen stammer fra perioden Lignende genstande findes i form af engelske eksempler på stylus er til at skrive på fx vokstavler 23. Disse dateres fra romersk jernalder til det 13. århundrede. Denne genstandstype stemmer godt overens med områdets funktion set i forhold til kannikeboder, professorboliger og ikke mindst kollegiet og dets studerende. Figur 8 Nål X1 20 Se bilag Se X33, bilag Se bilag Se bilag

15 9 Fremtidigt arbejde Gravningen foregik i et område med stort arkæologisk potentiale. På matriklen er der ikke sket gentagne store forstyrrelser af byggeaktivitet, som der ellers ofte er tilfældet i København. Dette gav mulighed for at finde oprindelig kulturlag og anlæg, der kan give væsentlig information om byens historie og udvikling. Yderligere er fundet af aktivitet fra vikingetid absolut enestående og kan sammen med andre udgravninger i byen give et sjældent indblik i den forhistoriske aktivitet forud for middelalderbyens ekspansion. Disse resultater understreger vigtigheden af arkæologisk tilstedeværelse i forbindelse med fremtidigt gravearbejde i samme område, hvor ellers vigtige oplysninger om vores kulturarv givet vis vil gå tabt. Københavns Museum 15

16 10 Litteraturliste Fleischer, J København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag. Afsnit R Regensen, Store Kannikestræde 2. På: Tønnesen, A Nord for Strøget. I: Bramsen, B. (red.) København før og nu og aldrig. Bind 4. København. Hjemmesider Hj.side 1. Hj.side Anlægsliste Number Name Class Subclass A1 Stratigraphic Deposit object A2 Stratigraphic object Stone/Brick Structure A3 Stratigraphic Deposit object A4 undergrund Stratigraphic Deposit object A5 Stratigraphic Cut object A6 Stratigraphic Deposit object A7 Stratigraphic Deposit object A8 Find unit Copper alloy Zone Trench Zone Trench Profil 3 Section JP 1 Sample Environment JP 2 Sample Environment Profil 1 Section For yderligere oplysninger henvises til IntraSIS K2012:11 16

17 12 Fundliste Xnr Id Betegnelse Antal Vægt/gr Kontekst Fund enhed Nål, fladt hoved, kobberlegering , tå, potte, rødb. lert , stengods, tallerk, print 3 21, , potte, udekoreret 1 3, , tå, potte, udekoreret , fad, rødb. lert. kohorn 1 4, , flise, udekoreret 1 371, tallet-1700tallet, stilk, kridtpibe , fajance, kande, blåmalet tallet, indus. fajance, skål tallet, indus. fajance, kande tallet, stent. westerwald tallet, porcelæn, kop, Kina 1 0, tallet, porcelæn, skål, Europa 1 1, tallet, porcelæn, tallerk. Kongelig 1 0, tallet, porcelæn, tallerk. Europa 1 11, tallet, porcelæn, toilet/håndvask? 1 34, tallet, glas, ølflaske 1 9, , stjertpotte, udekoreret 1 51, , tæer potte, udekoreret , skål, udekoreret , krukke, gråbrændt 1 32, , potte, gul/grøn , stengods, tallerk. print tallet, indus. fajance, tallerken 1 13, Å, indus. fajance, lilla/lyserød 1 1, tallet, porcelæn, tallerk , porcelæn. tallerk. grå dek. 1 33, , glas, flasker , vinduesglas , spejlglas 1 7, Metal, søm tallet, ben, tandbørste I alt

18 13 Tegningsliste Nr. Flade/profil Målestok Beskrivelse Fotos Dato Initialer T1 Flade 1:10 Nedgravning A5. Fyld A6 og A7. DSC115_ T2 Profil 3 1:10 Profil 3. Nedgravning A5. Fyld A6 og A7. Undergrund A4. DSC115_ / /

19 14 Fotoliste Nr. Motiv Set mod Dato Initialer DSC116_0104 Profil 1. SV DSC116_0105 Arbejdsfoto. Klargøring til presning af pæle. DSC116_0106 Arbejdsfoto. Klargøring til presning af pæle. DSC116_0114 Arbejdsfoto. Efter støbning af pressede pæle. DSC115_1321 Felt 6. Flade af nedgravningen, A5, A6, A7, A4. uskarpt DSC115_1322 Felt 6. Flade af nedgravningen, A5, A6, A7, A4. Med blitz. DSC115_1323 Felt 6. Flade af nedgravningen, A5, A6, A7, A4. Uden blitz. V V V NØ 11/7-12 NØ 11/7-12 NØ 11/7-12 DSC115_1324 Felt 6. Profil 3 + flade. Uden blitz. N 11/7-12 DSC115_1325 Felt 6. Profil 3 + flade. Med blitz N 11/7-12 DSC115_1326 Felt 6. Profil 3 + flade. Bund af nedgravning. Med blitz DSC115_1327 Felt 6. Profil 3 + flade. Bund af nedgravning. Uden blitz NV 11/7-12 NV 11/7-12 DSC116_0119 Fundament A2. Ø MP DSC116_0120 Fundament A2. Ø MP DSC116_0121 Fundament A2. SØ MP Mie1 Arbejdsfoto. Felt 9/10. SØ 17/7-12 Mie2 Arbejdsfoto. Felt 9/10. N 17/7-12 MP MP 19

20 15 Bilag 15.1 Fundrapport Se selvstændigt dokument Fundrapport 15.2 Makrofossilanalyse Se selvstændigt dokument NNU rapport 15.3 C14 datering Se selvstændigt dokument AMS figur og AMS skema 15.4 Metallurgisk analyse Se selvstændigt dokument Metallurgisk analyse 20