FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST"

Transkript

1 FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST med politiske anbefalinger Må frit kopieres og distribueres Offentliggjort 9. februar 2015, 1. udkast

2 Dette er en foreløbig udgave af plantemanifestet. Manifestet vil blive diskuteret åbent og udviklet videre. Dette vil blandt andet ske på foreningen Frøsamlerne s årsmøde 2015 og på Landsforeningen Praktisk Økologi s årsmøde FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST. 1. udkast. Støttet af: Støtte fra enkeltpersoner: Frank Erichsen Forfattet af: Erling Frederiksen, biavler Inger Heyerdahl, pensioneret bibliotekar Simon von Siebenthal, flyttemand Gode forslag og konstruktiv kritik givet af: Anders Borgen, økologisk landmand og agronom Gert Poulsen, tidligere senior scientist på NordGen Layout: Majahaugum.dk 2

3 MANGFOLDIGHED AF KULTURPLANTER I løbet af 100 år har vi oplevet et stort fald i mangfoldigheden af kulturplanter. På globalt plan er tabet beregnet til 75 % (FAO, 1999). Hver dag forsvinder der sorter næsten upåagtet. Danmark og 174 andre lande har underskrevet Konventionen om biologisk diversitet som blev vedtaget i Rio de Janeiro i 1992, men der er ikke blevet fulgt op på den af de danske regeringer. HVORFOR ER DET VIGTIGT AT BEVARE MANGFOLDIGHEDEN? Mangfoldighed bidrager til fødevaresikkerheden. Mange levende sorter og arter betyder en sikrere fødevareforsyning i fremtiden. Der er brug for stor variation blandt kulturplanterne, fordi de samme planter sjældent kan tåle både kulde, varme, sol, blæst, tørke og oversvømmelser. Klimaforandringerne medfører uforudsigeligt vejr og derfor er en mangfoldighed af dyrkede afgrøder en nødvendig fremtidsstrategi for fødevareforsyningen. Det er nu ikke urealistisk at forvente temperaturstigninger på op mod 6 grader i Nordeuropa. Dette skal sammenholdes med over 17 timers dagslys omkring midsommer. Det vil udsætte planterne for et stort stress og kræve tilvænning for dem, før de kan trives under disse ekstreme betingelser. Mangfoldighed skaber større fødestabilitet og større udbytte, pr. arealenhed. Men vil ofte være mere arbejdskrævende at dyrke og passe. Mangfoldighed blandt planterne mindsker risikoen for altødelæggende angreb af svampe og insekter, fordi disse ofte er tilpassede ganske bestemte planter og ikke trives på andre. Det kan reducere forbruget af sprøjtegifte, hvis mangfoldigheden på de danske marker øges. En stor, dynamisk og aktivt dyrket mangfoldighed af kulturplanter øger chancerne for, at nogle af dem tilpasser sig klimaændringerne. Mangfoldighed i haven, på marken og på den uopdyrkede jord er en del af vor kulturhistorie. Traditionelle retter, skikke og viden forsvinder, når planterne forsvinder. Biologisk mangfoldighed er fryd; for ganen, for øjet og for sundheden. Det er både en nødvendighed og en forpligtigelse at bevare den biologiske mangfoldighed for de næste generationer. Fremtidens fødevareforsyning kræver en levende og dynamisk biologisk mangfoldighed, hvor planterne dyrkes, bruges, spises og tilpasses klima, jord, bakterier og insekter. Opbevaring af frosne frø i genbanker er kun en midlertidig løsning. Frøene skal alligevel op af fryserne og dyrkes med jævne mellemrum. 3

4 SEEDSAVERS Foreningen Frøsamlerne arbejder, ligesom andre SeedSavers over hele verden, for at bevare biodiversiteten indenfor have- og landbrug. I nogle tilfælde også planter fra truede biotoper. Det gør foreningen ved at indsamle, afprøve og udvikle planter fra gamle, glemte eller sjældne sorter. Foreningens medlemmer bytter frø med hinanden og sælger frø på diverse markeder, hvor der også oplyses om frøsamling. Foreningen har fået opformeret en række udrydningstruede ærter og bønner, som kan blive en del af fremtidens kost i Danmark. Det er vigtigt, at frøene løbende sås, dyrkes, samt at der tages nye frø fra de bedste planter. Der er meget forskel på, hvor holdbare frø er. Nogle frø kan bevare spireevnen i flere hundrede år, men det er de færreste som kan det. Frøene i verdens forskellige genbanker skal genopdyrkes med jævne mellemrum, fordi de langsomt mister spireevnen. Selv ved optimal opbevaring skal mange frø opdyrkes mindst hvert 30. år. EN DEL AF LØSNINGEN: BEVAR FRØENE I et forsøg på at sikre fremtidens fødevareforsyning er der oprettet ca genbanker i verden. Den nordiske genbank, NordGen, finansieres af de nordiske regeringer. Frø af planter opbevares i dybfrysere i Skåne. Tilsvarende findes der et globalt frølager på Svalbard, hvor der opbevares dubletter af næsten en million forskellige frø fra hele verden. I tilfælde af naturkatastrofer, plantesygdomme og klimaændringer vil man via genbankerne måske kunne genoptage dyrkningen af planter, der er forsvundet fra et område.... OG DYRK DEM Det er vigtigt, at frøene med mellemrum tages ud af fryserne og dyrkes, både for at bevare spireevnen og for at klima- og miljøtilpasse dem. Det er heller ikke alle planter, som man blot kan tage frø af og lægge i fryseren. Visse planter skal dyrkes år for år. Genbankerne har ikke ressourcer til at forny alle sorter. Medlemmer af Frøsamlerne har allerede bidraget til bevaringsarbejdet ved, i samarbejde med NordGen at opdyrke frø i vores haver og marker, som på den måde er blevet mini-genbanker. På sigt bør opgaven kunne løftes af befolkningerne i de nordiske lande vi har en fælles interesse i, at det lykkes. Nordisk Ministerråd bør anlægge en langsigtet strategi for udvikling og bevaring af de Plantegenetiske Ressourcer. Den danske regering har nedprioriteret området. Indsatsen og bevillingerne lever ikke op til de internationale forpligtelser, som man har skrevet under på. FRØINDUSTRI Al den mad vi spiser stammer fra planter. Disse planter, som vi spiser direkte, eller som bruges som dyrefoder, er hovedsageligt udvalgt af de multinationale frøfirmaer, som også er de store agrokemiske firmaer: Syngenta, Bayer, BASF, DLF-TRIFOLIUM, Dow, Monsanto og DuPont. Disse firmaer udvælger deres frø og planter efter profithensyn. Det kan være udseende, holdbarhed, højt udbytte i vægt, ensartethed, emballageegnethed, afhængighed af sprøjtegifte og gødning (som de også producerer). Firmaerne prioriterer at producere frø, der ikke kan gensås, så bønder og borgere skal købe nye frø hvert år. 4

5 Firmaerne foretrækker at producere og markedsføre så få forskellige frø og planter som muligt, fordi det er nemmere at håndtere, pakke, beskrive, kontrollere og få godkendt få sorter frem for en mangfoldighed af frø og planter med forskellige smage, egenskaber og modningstidspunkter. Firmaerne har ofte patent på de frø, som de sælger. De har fået patentrettigheder, fordi der kan være store omkostninger ved at udvikle nye sorter. Patentet skal sikre, at disse udgifter bliver dækket ind. Der er åbenlyse problemer med de masseproducerede helt ens planter. De danske hvedemarker består af måske 3 forskellige sorter, der indbyrdes er fuldstændig ens. Altså millioner af fuldstændig ens planter på mark efter mark. Disse marker er sårbare over for sygdomme, svampe og insektangreb og kræver sprøjtegifte og meget gødning. Man taler om, at de industrielt dyrkede marker er biologiske ørkener. Madproducenternes monokulturer er en trussel mod forsyningssikkerheden, klimaet og i stigende grad også mod folkesundheden. FRØSUVERÆNITET Frøsuverænitet betyder retten til at producere, opbevare, bruge, bytte og sælge egne frø. Det kalder man Farmers rights i International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture (ITPGRFA), som også Danmark har underskrevet. Før landbruget blev industrialiseret tog bønderne hvert år frø fra de bedst egnede planter. Planterne var frøfaste. Dvs. at de bevarede deres egenskaber fra år til år. Men egenskaberne kunne være relativt mangfoldige med hensyn til variationer i både udseende, holdbarhed, tørketolerance og modningsperioder. Planterne blev langsomt tilpasset de lokale dyrkningsforhold, jordbund og klima. Hver egn i Danmark havde sine sorter af kartofler, kål, ærter og korn m.v. Flere nyere undersøgelser dokumenterer en betydelig variation i planternes indhold af smags- og næringsstoffer. Alligevel dyrkes de næsten ikke mere. Det er direkte ulovligt at sælge frø fra disse truede og sjældne planter, fordi frøene ikke er godkendte og optaget på den danske sortsliste. Industrielt fremstillede frø betragtes, i den gældende lovgivning, som en forudsætning for kvalitet af fødevareindustrien, myndighederne og de store landbrugsorganisationer. I Sydog Østeuropa dyrkes der endnu relativt mange lokale sorter sammenlignet med Danmark, hvor landmænd og gartnere stort set ikke længere producerer egne frø. Resultatet af udviklingen er afgrøder med høj ydelse, ensartet smag og udseende. Afgrøderne modner samtidig og er egnede til maskinel høst og behandling i fødevareindustrien. Planterne er ikke frøfaste, så man skal købe nye frø hvert år. Fem multinationale agrokemiske firmaer leverer 95 % af de frø som den europæiske grønsagssektor anvender. 5

6 FØDEVARESUVERÆNITET Begrebet fødevaresuverænitet betegner et samarbejde mellem bønder og forbrugere, typisk i tredje verdens lande. Det betyder, at alle har ret til sund og kulturelt tilpasset mad, der er produceret økologisk og bæredygtigt. Det er bøndernes, distributørernes og forbrugernes fælles interesser, der er omdrejningspunkt for, hvad der produceres og hvordan. Man vil undgå at falde i det industrielle landbrugs fælder med gældsætning, forurening, monokulturer og udpining af naturressourcerne. I Danmark bør civilsamfundet have større indflydelse på, hvilke fødevarer der bør dyrkes og dermed, hvad vi kan få at spise. Vi skal arbejde for både fødevaresuverænitet og frøsuverænitet. FØDEVARESUVERÆNITET KONTRA FØDEVARESIKKERHED De to begreber bruges ofte synonymt, men betyder langt fra det samme. Fødevaresikkerhed er centralt, når det handler om verdens fødevareforsyning. Det betyder i praksis, at alle skal have adgang til tilstrækkelige mængder af velsmagende og sund ernæring, og det har banet vejen for det agroindustrielle produktionssystem; store landbrug med monokulturer, de multinationale agrokemiske industrier og internationale fødevareproducenter. Det har været en udbredt opfattelse, at man ikke kan brødføde verden med bæredygtigt landbrug. En rapport fra UNCTAD (United Nations Charter on Trade And Development) Wake up before it is too late fra 2013 viser, at det snarere er omvendt. Men agroindustrien har ikke interesser i, at lade forbrugere og lokale producenter få fødevaresuverænitet i noget land. GMO (GEN MODIFICEREDE ORGANISMER) Dyrkning af genmodificerede frø og planter bør ikke foregå i Danmark eller EU. Efter flere års pres fra Monsanto og andre agrokemiske firmaer har EU-Parlamentet besluttet, at de enkelte lande selv skal tage stilling til forbud mod, eller regler for, GMO. Danmark bør forbyde de nationale og multinationales GMO-planter på grund af de potentielle skadevirkninger på mennesker og miljø. Men miljøministeren har erklæret, at Danmark vil tage stilling fra sag til sag, hvis industrien eller landmænd søger om tilladelse til at dyrke GMO-afgrøder. Med GMO-afgrøder er det nemmere for de agrokemiske virksomheder at påvise når nogen krænker deres intellektuelle ejendomsrettigheder. At udvikle GMO-afgrøder er således en mere effektiv måde for virksomhederne at sikre deres monopolstatus, fremfor hvad de kan opnå via fremavl, salg af F1-hybrider og ved påvirkning af lovgivningen.f1-hybrider er krydsninger mellem to forskellige sorter, f.eks. to forskellige tomatsorter. Det kan resultere i nogle meget fine nye tomater, men det er sjældent, at frøene fra denne nye F1-tomat bliver den samme fine tomat. Så hvis man vil have de ofte udmærkede F1-planter, så skal der købes nye frø hvert år. Derfor kan frøfirmaer have interesse i at sælge F1-frø fremfor frø af såkaldte frø-faste sorter, hvor man år efter år kan høste egne frø. 6

7 FRØPOLITIK I DANMARK Vi vil have en dansk frøpolitik og lovgivning, som ikke forhindrer og modarbejder genopbygningen af den biologiske mangfoldighed, men som understøtter opformeringen og udviklingen af vores fælles plantearv. Der skal være et bedre og meget mere mangfoldigt udbud af fødevarer, planter og frø. Borgerne skal støttes i bestræbelserne på at udvikle mangfoldighed ikke modarbejdes af lovgivning og embedsmænd. Vi skal have lov til at vælge, hvad vi vil spise og derfor også, hvilke frø vi vil købe, sælge og plante. Den nuværende lovgivning kriminaliserer salg og bytte af gamle, sjældne eller bevaringsværdige frø og planter. Havedyrkere og frøsamlere bytter alligevel lystigt frø og planter. Vi vil forøge aktiviteterne og udvide salget, fordi det er den mest effektive måde at sikre bevaringen af de gamle og sjældne sorter på. De bør indgå i de danske husholdninger og dyrkes i haverne og på markerne. Bevaringsarbejde og madproduktion er tæt forbundet. Den nuværende lovgivningen er desværre udarbejdet for at tilgodese de store aktører på markedet. EU, tidligere Fællesmarkedet, har bl.a. til formål at tilrettelægge markedet for varer på tværs af grænserne. Det fælles lovgivningsarbejde har fra 1960 erne og frem til i dag affødt 12 direktiver og 94 følgelove om frø og planter. Lovgivningen er i princippet den samme i alle EU-landene. I praksis varierer den efter de nationale myndigheders tolkninger af de oprindelige direktiver. Væsentligt for et direktiv er, at det kan tilpasses nationale forhold. PROBLEMERNE I LOVGIVNINGEN: OBLIGATORISK REGISTRERING Alle frø og planter som er i handelen skal som minimum godkendes og registreres på den nationale danske sortsliste. Godkendelse kræver officiel afprøvning (fortrinsvis prøvedyrkning), hvor det konstateres, at sorten er Selvstændig, Ensartet og Stabil. (Omtales ofte på engelsk og hedder da DUS, Distinct, Uniform and Stable). Udgifterne til godkendelse og registrering betales af producenten. Skal materialet også markedsføres i EU (og dét skal det, da det danske frømarked er meget lille) skal hver sort registreres på EUs fælles sortsliste. Efterfølgende skal individuelle partier af frø certificeres for at kunne markedsføres i hele EU. En arbejdskrævende og bekostelig proces som igen skal finansieres via gebyrer, der skal betales af producenten. Den altomfattende registrering er primært et krav fra den multinationale frøindustri, og det hævdes ofte, at det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden og forbrugernes sundhed. Udvikling af frø til det industrielle landbrug er en stor investering. Både industrien og landmændene har ret til en lovgivning som sikrer den nødvendige kvalitet. Men kun når det gælder frø de har patent på, eller ejendomsretten til. Fingrene væk fra de frø som industrien ikke ejer! Lovgivningen bør kun gælde for frø der sælges til det industrielle marked. 7

8 FRIE FRØ Frø, der er gået i arv i generationer og som er blevet tilpasset lokale klima og jordforhold skal ikke være underlagt bekostelig og snærende lovgivning. Det skal være frie frø til udveksling mellem frie mennesker. Det skal også gælde planter der udvikles af lokale avlere, som ikke har råd til, eller ønsker, at producere i industriel målestok. Det må være planternes ophavsmænd, eller de der pt. bevarer og dyrker planterne, som bestemmer om disse planter og frø skal betragtes som et fælles gode for almenheden. Det bør lovgivningen ikke kriminalisere, som den danske frøbekendtgørelse gør. Frøforædling og frøopformering er en af menneskehedens ældste kulturformer. Men småskala frøproduktion er i dag underlagt urimeligt strenge distributions- og registreringskrav. Det er få brancher hvor det er så besværligt, som i frøbranchen at etablere sig på markedet. Myndighedernes arbejde med at håndhæve lovgivningen er blevet en administrativ byrde ude af proportioner med resultatet. Det er spild af tid og penge. Der er ca. 600 sorter i Frøsamlernes database. Disse vil kunne optages på den nationale sortsliste som bevaringssorter eller hobbysorter under reducerede krav, til en reduceret pris og uden certificering. Men vi skal godtgøre, at oprindelsesregionen er Danmark, og frøene må ikke handles uden for regionen. Som om frø kender landegrænser! Og hvor længe skal de have opholdt sig her for at få indfødsret? 1000 år, 100 eller kun 50? Mange af de sorter som er bevaringsværdige befinder sig ikke længere i deres oprindelsesregion og har endda tilpasset sig deres nye region. Selv med reducerede gebyrer skulle foreningen Frøsamlerne betale op mod et par millioner kroner i anmeldelsesgebyr og evt. kontroldyrkning plus kroner i årlig afgift. Over hele landet gøres et stort, frivilligt og nødvendigt arbejde for at bevare den biodiversitet, som regeringen internationalt har forpligtet sig på private udfører altså arbejdet og betaler udgifterne. Dette er ærgeligt, ikke mindst fordi vi ser stadig flere eksempler på, at gamle sorter af både korn og grønsager har stor ernærings- og sundhedsmæssig værdi. Vi vil gerne registrere vore sorter i et format, så data kan frit kan udveksles og alle kan få glæde af de Frie Frø. I ITALIEN ER DET GRATIS Den enkle løsning er at begrænse lovgivningen til at omhandle kommercielle producenter. Så ville haveejere, frøsamlere og småproducenter af bevaringsorter blive afkriminaliserede til glæde for mangfoldigheden, biodiversiteten og folkesundheden. I Østrig, Tyskland, England og mange andre lande har man lavet denne afgrænsning mellem kommerciel og ikke-kommerciel produktion. Dette baseret på det samme EU-direktiv der i Danmark praktiseres som en begrænsning af mangfoldigheden og biodiversiteten. I januar 2015 afviste den danske regering i første omgang at følge eksemplet fra f.eks. de østrigske, tyske og engelske lovgivninger. Meget tyder dog på, at den danske regering nu vil revurdere lovgivningen på frøområdet. 8

9 HANDLINGSPLAN FOR EN DANSK FRØPOLITIK Danmark har tilsluttet sig den internationale plantetraktat (ITPGRFA), men efterlever den ikke! Danmark bør især efterleve artikel 5.1: Hver kontraherende part skal... fremme en integreret tilgang til efterforskning efter samt bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug, og skal især... fremme eller støtte landbrugernes og lokalsamfundenes indsats for at forvalte deres plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug og bevare disse på bedriften. Når Danmark forbyder salg og privat udveksling af frø af gamle sorter, eller pålægger afgifter som i praksis forhindrer lokalsamfundets muligheder for at vedligeholde den biologiske mangfoldighed, så strider den nationale lovgivning imod Artikel 5.1 i ITPGRFA! I artikel 6.1 står der: De kontraherende parter udarbejder og opretholder politikker og retlige foranstaltninger, der er egnede til at fremme en bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug. Danmark har ikke udarbejdet eller opretholdt en politik, der i praksis sikrer mulighed for at kunne udnytte plantegenetiske ressourcer. I artikel 9.2 står der: De kontraherende parter er enige om, at ansvaret for håndhævelsen af landbrugernes rettigheder, hvad angår plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug påhviler de nationale regeringer. Intet i denne artikel må fortolkes som en begrænsning af de rettigheder, landbrugerne eventuelt har til alt efter omstændighederne at bevare, anvende, udveksle og sælge udsæd af egen avl eller formeringsmateriale, jf. dog den nationale lovgivning. Den nationale lovgivning i Danmark begrænser i meget høj grad lokalsamfundenes rettigheder med hensyn til bl.a. at udveksle frø, hvilket således er i strid med traktaten. Artikel 12.3, litra b skal sikre, at alle har adgang til plantegenetiske ressourcer fra den fælles genbank, og at: Adgang gives hurtigt, uden at det er nødvendigt at følge de enkeltes udøvelse af retten til adgang, og enten vederlagsfrit eller, hvis der opkræves gebyr, således at gebyret ikke overstiger de få omkostninger, der er involveret. 9

10 I den danske implementering af EU s frødirektiver forbydes al udveksling både med og uden vederlag af ikke certificeret frø, hvilket juridisk set ulovliggør genbankernes forpligtigelse til at distribuere frø til andet end forsknings- og forædlingsmæssig anvendelse. Også i Nagoya-protokollen er Danmark ifølge artikel 3, stk. 3 forpligtet til at giver adgang til plantegenetiske ressourcer: Pursuant to paragraph 1 above, each Party requiring prior informed consent shall take the necessary legislative, administrative or policy measures, as appropriate, to:... (b) Provide for fair and non-arbitrary rules and procedures on accessing genetic resources. I artikel 8 siger Nagoya-protokollen: In the development and implementation of its access and benefit-sharing legislation or regulatory requirements, each Party shall:... (c) Consider the importance of genetic resources for food and agriculture and their special role for food security. Og i artikel 9: The Parties shall encourage users and providers to direct benefits arising from the utilization of genetic resources towards the conservation of biological diversity and the sustainable use of its components. I danske bekendtgørelser om frø og såsæd kræves obligatorisk sortsoptagelse og certificering af al udveksling af planteformeringsmateriale, og da plantegenetiske ressourcer som hovedregel ikke er eller kan blive certificeret, er disse bekendtgørelser således i strid med adskillige artikler i både Nagoya-protokollen og ITPGRFA. Danmark bør indføre en frøpolitik, der efterlever både ordlyd og hensigten i den internationale plantetraktat og Nagoya-protokollen, som skal sikre borgernes rettighed til bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Dette indbefatter, at borgere og landbrug skal have ret til at høste og udveksle egne frø med hinanden. Dette er forudsætningen for lokalsamfundenes mulighed for bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer, som er hjørnestenen i traktaterne. Danmark bør arbejde for, at også EU indfører en fælles frølovgivning, der sikrer disse rettigheder på internationalt plan. Indtil en sådan er på plads, bør Danmark implementere EU-direktiverne på en måde, der i videst mulig omfang sikrer rettighederne i Danmark. Danmark skal ligesom bl.a. Østrig fritage privatpersoner samt genbanker, forskningsinstitutioner og andre non-profit organisationer fra reglerne om markedsføring af frø. 10

11 VORES ANBEFALINGER ER: Markedsføringsreglerne i bekendtgørelserne bør kun omfatte momspligtige virksomheder. Markedsføringsregler bør kun gælde for videresalg af frø. Enhver haveejer eller landmand bør have ret til at bruge egne producerede frø, og at udveksle disse med andre. Yderligere sporbarhed er kun relevant for salg af frø, som man ikke selv har produceret. Udgifter til håndhævelse af sortsrettigheder (patenter og plantenyhedsbeskyttelse) skal alene pålægges sortsejerne. Registrering af bevaringssorter bør ikke pålægges gebyrer. Biodiversitetsgårde bør lovligt have adgang til såsæd af plantegenetiske ressourcer. Der skal etableres et nationalt koordinationsudvalg for det plantegenetiske område med bevilgende og besluttende myndighed. Der skal laves en handlingsplan for en koordineret langsigtet plan for databaseregistrering af planteressourcer med brugervenlig og nem adgang. Der skal laves en langsigtet og koordineret plan for biodiversitets-/anegårdene for både planter og husdyr. Der skal laves en langsigtet plan for løbende genopdyrkning af de danske frø og andre relevante frø fra frø-genbankerne. Bevaringen af plantearven kræver en langsigtet strategi. Det vil kræve planlægning og bevillinger. Der skal laves en udviklingsplan for opdyrkning af udvalgte ærter, bønner og grønsager m.fl. med henblik på at indføre disse på det kommercielle marked for fødevarer. 11

12 Læs mere på

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

København, den 10. april 2015 Sagsnr.:

København, den 10. april 2015 Sagsnr.: København, den 10. april 2015 Sagsnr.: 15-31020-000003 Høringsnotat vedrørende Udkast til ændringsbekendtgørelser på frøområdet. Ændringsbekendtgørelse om sædekorn, Ændringsbekendtgørelse om markfrø og

Læs mere

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning

Læs mere

Høringssvar til sagsnr. 15-31020-000003

Høringssvar til sagsnr. 15-31020-000003 1 Til NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Høringssvar til sagsnr. 15-31020-000003 Høring over udkast til ændringsbekendtgørelser på frøområdet Udarbejdet af medlemmer i: Københavns

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Redegørelse for økologisk landbrugs adgang til egnede plantesorter og Danmarks internationale forpligtelser til at bevare og udvikle den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer Forord ØkologiVision

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus Certificering af frø under den kommende EU-frølov Merete Buus Certificering af frø hvorfor det? Certificering af frø under den kommende EU-frølov / Merete Buus 2 Certificering af frø hvorfor det? Garanti

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) I medfør af 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 2 og 8, jf. 1 stk. 1, i lov om frø, kartofler

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 286 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 2. afd., 2. kt Sags.nr.: PD 1031/EU1-6 Den 10. april 2007 LBO/MEB/LHD/HIP/DKR/TAER/HLAN

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1)

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1) BEK nr 943 af 11/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. september 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000004 Senere

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 7.11.2016 2016/0151(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Kultur- og Uddannelsesudvalget

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

RESSOURCER FOR FØDEVARER OG LANDBRUG 1 PRÆAMBEL

RESSOURCER FOR FØDEVARER OG LANDBRUG 1 PRÆAMBEL De kontraherende parter, RESSOURCER FOR FØDEVARER OG LANDBRUG 1 PRÆAMBEL der er overbeviste om, at plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug har en speciel karakter og kræver særlige løsninger

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV

DEN LEVENDE KULTURARV DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets handlingsplan 2008-10 for jordbrugets plantegenetiske ressourcer Februar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets

Læs mere

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/ Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 I medfør af tekstanmærkning nr. 165 ad 24.21.02.35. på finansloven fastsættes

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

På vej mod ny EU lovgivning om. plantesundhed frø og planteformeringsmateriale

På vej mod ny EU lovgivning om. plantesundhed frø og planteformeringsmateriale På vej mod ny EU lovgivning om plantesundhed frø og planteformeringsmateriale Evaluering 2010-11 af EU plantesundhedsordningen og markedsføringsreglerne Sikker fødevareforsyning Natur og landskabsværdier

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Til adressaterne på vedlagte liste Den 19. december 2013 Sagsnr.: 13-31020-000010 KSJ Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring: Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø 1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med

Læs mere

Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn NaturErhvervstyrelsen Planter Den 03. november 2016 Sagsnr.: 16-0114-000014 KRBA (Ændring af gældende BEK nr. 941 af 11. 8.2015) Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

BILAG til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af...

BILAG til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af... BILAG til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af... [ ] om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 for så vidt angår registret over samlinger,

Læs mere

Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag

Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag EU s økologiforordning 834/2007 2. Denne forordning gælder for følgende

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 20.3.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 82/29 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18. marts 2014 om gennemførelse af et tidsbegrænset forsøg vedrørende visse undtagelser for handel med populationer

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Kære. Med venlig hilsen. Lila Towle. Foreningen Frøsamlerne Drøwten 9, Lindum 8830 Tjele

Kære. Med venlig hilsen. Lila Towle. Foreningen Frøsamlerne Drøwten 9, Lindum 8830 Tjele Kære Jeg er formand for Frøsamlerne, en forening bestående af ca. 150 medlemmer - "ildsjæle" - hvoraf flertallet i landdistrikterne, der arbejder for at bevare den plantegenetiske arv og mangfoldighed

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01049/Dep. sagsnr. 12073 14. oktober 2011 FVM 942 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen 4.9.2013 A7-0279/181 181 Artikel 2 nr. 2 litra c nr. ii Direktiv 2009/28/EF Artikel 3 stk. 4 afsnit 2 litra d d) Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer,

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 25.7.2012 2012/2135(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingsaspekter ved intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende genetiske ressourcer: indvirkning

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

International kaffe-indkøbspolitik

International kaffe-indkøbspolitik nternational kaffe-indkøbspolitik Version: Juli 2016 Vores målsætning Enkelt, ansvarsbevidst, pålidelig: mere end 100 år har traditionelle købmandsværdier dannet grundlag for ALDs vedvarende succes. Vores

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0262 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/NaturErhvervstyrelsen Sagsnr.: 19930 Den 18. juni 2013 FVM 158 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed xx. xxx 2016 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner med videre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-31020-000020 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn Lovtidende A Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn I medfør af 1, stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 25 i lov

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

FORSLAG TIL EU-RETSAKT

FORSLAG TIL EU-RETSAKT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.2.2015 B8-0210/2015 FORSLAG TIL EU-RETSAKT jf. forretningsordenens artikel 46, stk. 2 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2010 KOM(2010) 375 endelig 2010/0208 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-104

ÆNDRINGSFORSLAG 1-104 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 4.12.2013 2013/2099(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-104 Udkast til betænkning Marit Paulsen (PE504.032v01-00) Planteforædling: muligheder

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0192/2010 af Klaus P. Schacht, tysk statsborger, og 50 spiludbydere, om fritagelse for merværdiafgift

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser Side 1 af 9 2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser 2.1 Definitioner For at lette brugen af instruksen er ord og begreber, der bruges i forbindelse med prøvetagning, beskrevet.

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH Europaudvalget EU-note - E 14 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 4. december 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentet og

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Konsolideret lovgivningsdokument 6.7.2017 EP-PE_TC1-COD(2016)0279 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2017 med henblik på vedtagelse

Læs mere