Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
|
|
- Martin Bundgaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række spørgsmål om fødevarer, klima og etik for at afdække forbrugernes viden om emnet. Undersøgelsen viser, at forbrugerne ikke ved nok om sammenhængen mellem klima og fødevarer. Direkte adspurgt, svarer fire ud af fem forbrugere, at de kun ved lidt eller slet ikke nok om fødevares klimapåvirkning. Til gengæld er der stor villighed fra forbrugernes side til at tage ansvar og reducere deres bidrag til klimabelastningen også selvom det vil betyde øgede udgifter til f.eks. mad. Tæt på ni ud af ti forbrugere vil helt sikkert eller i nogen grad påtage sig ansvaret. Vejen hertil kan sagtens være gennem ændrede madvaner dog kun i begrænset omfang ved at reducere forbruget af kød. For tæt på halvdelen af forbrugerne svarer samtidig, at de ikke spiser mindre kød for at gøre deres forbrug mere klima- eller miljøvenligt og heller ikke forventer at gøre det. Et af de måske overraskende resultater er, at varens klimabelastning betyder mere for forbrugerne, når de køber ind, end om den er økologisk. Når ansvaret for at gøre noget ved problemerne skal placeres, peger flest på politikkerne. Mere end to ud af tre mener, at politikkerne bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, så fødevaresektorens drivhusgas-udslip nedbringes. Næsten lige så mange mener, at industrien og producenterne bør tage ansvar. Mere end halvdelen af forbrugerne mener også, at de selv har et ansvar. Det kan skyldes, at to ud af tre forbrugere kun har lille eller slet ingen tillid til, at myndighederne griber ind, hvis energiforbruget ved fremskaffelsen af et givent produkt bliver urimeligt stort. Resultaterne gennemgås på de følgende sider. Undersøgelsen er gennemført i uge blandt deltagerne i Forbrugerrådets Forbrugerpanel. Resultaterne er baseret på svar fra 928 repræsentativt udtagne forbrugere over 18 år. 1
2 Forskellige faktorers betydning når forbrugerne køber/vælger fødevarer Spørgsmål 1 Hvor stor betydning har følgende faktorer for dig, når du køber/vælger fødevarer? Der er givet karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget vigtig og 5 er slet ikke vigtigt. Figuren viser den gennemsnitlige score for hver faktor. Samlet set vurderer forbrugerne, at smagen er vigtigst, når de skal vælge fødevarer. Herefter kommer, om varen er sund. Udseendet på varen er også i top fem, mens de mere socialt bevidste faktorer, såsom hensynet til producenter i den 3. verden og klimabelastningen betyder mindre. Om varerne er økologiske, er samlet set det mindst vigtige. Fødevarer, der ikke bliver brugt Spørgsmål 2 Hvor stor en andel af dine/din husstands indkøbte fødevarer, vil du tro, at du/i ikke får anvendt eller smider ud, f.eks. fordi holdbarheden ophører? De indkøbte varer bruges også, for flertallet angiver, at de kasserer mindre end 10% af indkøbene. 2
3 Mere end to ud af tre angiver, at de smider intet eller mindre end 10% af deres indkøb ud. En god fjerdedel smider dog mere end 11%, af deres indkøb ud uden at anvende dem dog forsvindende få over 50 % af indkøbene. Klima- og miljøvenlige handlinger Spørgsmål 3 Hvilket af følgende gør du selv, for at gøre dit forbrug mere klima- eller miljøvenligt? Figuren viser hvad forbrugerne altid eller af og til gør herfor. Genbrug og affaldssortering er det mest udbredte, når forbrugerne skal angive hvad de gør for klimaet eller miljøet. Det praktiseres altid eller af og til af flere end ni ud af ti. En anden udbredt handling er at købe energieffektive husholdningsapparater. Der er også mange, der af og til køber økoogiske varer eller lokale varer frem for varer produceret i udlandet, men det er kun et fåtal, der angiver at de altid gør det. Det mindst udbredte tiltag blandt forbrugerne er at spise mindre kød. Det gør kun 41% altid eller af og til og kun 10 % altid. Samtidig er det også det, som flest forbrugere siger at de heller ikke forventer at ville gøre. Tæt på halvdelen angiver således, at de ikke forventer at spise mindre kød for at gøre deres forbrug mere klima- og miljøvenligt. 3
4 Figuren viser hvad forbrugerne altid eller af og til gør herfor. Forbrugernes prioriterede angivelse af hvilke fødevaregrupper de mener, bidrager mest til udledningen af drivhusgasser Spørgsmål 4 Angiv i prioriteret rækkefølge hvilke fødevaregrupper, du mener, bidrager mest til udledningen af drivhusgasser. Prioriter således, at 1 angiver, at den pågældende fødevarekategori bidrager mest til udledningen, 2 næstmest, osv. og 6 bidrager mindst til udledningen af drivhusgasser. De fleste forbrugere er godt klar over, at kød samlet set er den af de listede fødevaregrupper, der bidrager mest til udledningen 1. Frugt og grøntsager vurderer de fleste til at ligge i den modsatte ende af spektret. Med en gennemsnitlig score på 4,7 anses denne fødevaregrupppe for at være den af de seks listede fødevaregrupper, der bidrager mindst til udledningen af drivhusgasser. 1 Kramer, Moll, Nonhebel and Wilting, Greenhouse gas emissions related to Dutch food consumption. 4
5 Forbrugernes angivelse af, om deres villighed til at tage et klima ansvar Spørgsmål 5 Klimaproblemerne kan efter sigende medføre ørkenspredning, oversvømmelser og ekstremt vejr, som kan vanskeliggøre landbrug eller nedsætte udbytterne heraf - især i områder i 3. verdens lande. Vil du være villig til at tage et ansvar og reducere dit bidrag til CO 2 -udledninger, selvom det kan betyde at dine udgifter til f.eks. mad vil stige? Ifølge forbrugerne selv er de meget villige til at tage et ansvar og bidarge til at sænke deres egen klimabelastning. Mere end hver fjerde svarer, at de helt sikkert vil reducere deres CO 2 -udledning, også selvom det vil betyde øget udgifter for dem, mens yderligere knap ⅔ i nogen grad vil tage ansvar for at reducere deres CO 2 -udledning. Forbrugernes villighed til at ændre madvaner for at mindske påvirkning af klimaet, f.eks. indføre kødfri dag, drikke mindre rødvin, vand på flaske, etc. Spørgsmål 6 Vil du være villig til at ændre madvaner for at mindske påvirkning af klimaet? Fx indføre en eller flere kødfri dage om ugen, drikke mindre vand på flaske, drikke mindre rødvin, etc. Den større ansvarsbevidsthed, som viste sig i spørgsmål 4 kan starte i køkkenet, for et flertal angiver, at de er åbne for at ændre deres madvaner for at mindske påvirkningen af klimaet. 5
6 En fjerdedel tilkendegiver, at de helt sikkert vil ændre deres madvaner, og yderligere mere end halvdelen af forbrugerne vil overveje at ændre madvaner for at mindske påvirkningen af klimaet, f.eks. indføre kødfri dage, drikke mindre rødvin, m.m. Sammenholdt med at næsten halvdelen af forbrugerne samtidig har angivet, at de ikke forventer at spise mindre kød som en klimavenlig handling, jf. side spørgsmål 3, side 3, ovenfor, er det dog næppe kødet, der vil blive skåret ned på. Forbrugernes mening om det er i orden at dyrke genetisk modificerede planter Spørgsmål 7 Der arbejdes i disse år på at udvikle nye typer af genetisk modificerede planter (GMO er), der gør planterne i stand til bedre at modstå tørke, hede, kulde, oversvømmelser og øget saltindhold i jorden. Er det efter din mening i orden at anvende genetisk modificerede planter i lande, som er ramt af klimaændringerne? Knap halvdelen af forbrugerne er åbne for at anvende genetisk modificerede planter, hvis alle undersøgelser viser, at der ingen risiko er for hverken mennesker, dyr eller natur. Yderligere hver femte forbruger er uden forbehold åbne for, at der kan anvendes genetisk modificeret planter i lande ramt af klimaændringer, og mere end to tredjedele af disse mener, at det også kan ske i lande, som ikke er ramt af klimaændringer. En lille tredjedel af forbrugerne mener dog ikke, at det er i orden at dyrke genetisk modificerede planet i lande ramt af klimaændringer. Forbrugerne er dog ikke lige åbne for alle tiltag, som ikke er naturlige. Som det fremgår herunder, vil kun godt hver 10. forbruger sandsynligvis eller helt sikkert købe kød produceret af stamceller fra dyr. 6
7 Forbrugernes angivelse af, om de vil købe kød fremstillet af dyrestamceller Spørgsmål 8 Forskere arbejder på at udvikle ressource- og miljøvenlige metoder til at fremstille kødprodukter. En metode er, at man ved hjælp af stamceller fra dyr, i dyrkningstanke, omdanner dette til en slags kødvæv. I første omgang vil man kunne fremstille noget der ligner hakkekød. Ville du købe kød produceret på denne måde, hvis prisen var tilsvarende andre kødprodukter? Knap fire ud af fem forbrugere vil helt sikkert ikke, eller sandsynligvis ikke, købe kød fremstillet af dyrestamceller, som i første omgang vil minde om hakket kød, selvom prisen var som for tilsvarende kødprodukter. Hovedårsagen hertil er, at det anses for unaturligt ; Forbrugernes angivelse af hvorfor de ikke vil købe kød fremstillet af dyrestamceller, dækker over; o 69,3 % af forbrugerne finder det unaturligt. o 31,0 % af forbrugerne finder det ulækkert. o 31,1 % af forbrugerne er bange for følgerne for dem selv. o 31,6 % af forbrugerne er bange for følgerne for naturen. o 12,3 % har angivet en anden årsag. 7
8 Forbrugernes angivelse af hvem de mener, bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, så fødevaresektorens drivhusgas-udslip nedbringes Spørgsmål 9 Hvem mener du, bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, så udslippet af drivhusgas ved dyrkning, fremstilling m.m. af fødevarer nedbringes? Forbrugerne mener især, at det er politikerne, der skal tage et ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg. Men også producenterne pålægges et ansvar for, at udslippet ved dyrkning, fremstilling m.m. af fødevarer reduceres som følge af danskernes ændrede fødevarevalg. Ca. halvdelen af forbrugerne mener, at de selv bør tage et ansvar, og lige så mange peger på landbruget, mens blot hver femte peger på, at detailhandlen (også) bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, så udslippet af drivhusgas ved dyrkning, fremstilling m.m. af fødevarer nedbringes. Til trods for at et flertal af forbrugerne peger på, at politikere og producenter bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, og derigennem mindske udslippet af drivhusgas, er der begrænset tillid til myndighedernes indgriben overfor produkter, hvis produktion kræver urimeligt stort energiforbrug og dermed CO 2 -udledning. 8
9 Forbrugernes tillid til at myndighederne griber ind, hvis de skønner at energiforbruget ved fremskaffelse af et givet produkt bliver urimeligt stort Spørgsmål 10 Mange eksperter, politikere og andre interessenter mener i dag, at det er nødvendigt at nedbringe udslippet af drivhusgasser. Har du tillid til at myndighederne griber ind, hvis de skønner at energiforbruget ved fremskaffelse af et givet produkt bliver urimeligt stort? Blot 2 % af forbrugerne nærer stor tillid til myndighedernes indgriben, og yderligere 28% nogen tillid. Men knap to ud af tre af forbrugerne har kun lille eller slet ingen tillid til, at myndighederne vil gribe ind, hvis energiforbruget ved fremskaffelse af et givet produkt bliver urimeligt stort. Forbrugernes angivelse af hvor stor en del af deres samlede drivhusgasudledning, de tror deres forbrug af fødevarer står for Spørgsmål 11 Hvor stor en del af gennemsnitsdanskerens udledning af drivhusgasser tror du skyldes forbruget af fødevarer? 9
10 Tæt på hver fjerde forbruger tror korrekt, at den gennemsnitlige danskers forbrug af fødevarer bidrager med 21-30% 2 af den gennemsnitlige dansker udledning af drivhusgasser. Mere end hver tredje tror dog, at forbruget af fødevarer bidrager med en mindre andel. CO 2 -udledning pr. sektor Spørgsmål 12 Hvor stor en andel af den samlede danske CO 2 -udledning, vil du tro, at følgende sektorer (energisektoren, industrien, landbruget og transportsektoren) står for? Forbrugerne har svært ved at gennemskue hvor store andele af den samlede CO 2 -udledning en række sektorer står for. Faktisk gætter mindre end hver femte rigtigt med hensyn til de fire her udvalgte sektorer. De korrekte mængder for de fire viste sektorer er 3 ; o Energisektoren bidrager med mere end 50 %, o Industrielle processer bidrager med under 5 %, o Landbruget bidrager med ca. 15 % og o Transportsektoren bidrager med ca. 25 % af de totale danske drivhusgasemissioner. 2 Fødevareministeriet, Klima på bordet:
11 Forbrugernes angivelse af, om de har viden nok om fødevares klimapåvirkning Spørgsmål 13 Har du viden nok om fødevarers klimapåvirkning? Langt de fleste forbrugere mener ikke, at de har viden nok om fødevarernes klimapåvirkning. Fire ud af fem angiver, at de intet eller kun lidt ved herom, mens yderligere 17% ved noget om emnet. Mindre end 1% angiver, at de i høj grad ved nok om fødevarernes klimapåvirkning. 11
Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.
1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og
Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer
Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,
VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud
Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,
BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Klimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Unges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Forbrugerpanelet. Januar 2009 Digital adfærd
Forbrugerpanelet FBR Analyse, som er Forbrugerrådets analyseenhed, gennemførte otte analyser blandt sit Forbrugerpanel i 2009. Analyserne gennemføres med vekslende formål, fx for at afdække forbrugernes
Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer
August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer
Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?
Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Peter Sandøe, Kia Ditlevsen, Sigrid Denver, Jonas Nordström, Jesper Lassen og Tove Christensen Institut for Fødevare- og
Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Økologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
KLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd
GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne
Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner
Økonomisk analyse 13. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Julemiddagen er fyldt med traditioner Til de omkring en million julemiddage,
60% 50% 40% 30% 20% 10%
Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49
Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017
Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma
14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering
USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017
Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke Målgruppe Mænd og kvinder 18+ Indsamlingsmetode Online interviews Antal interviews
MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Klimabarometeret 2014
December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal
Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Find de nemme klimaråd, der hvor du handler.
værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene
BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen
BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet
Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.
Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,
FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014
FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative
Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010
1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012
Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt
Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010
Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Høringssvar vedr. godkendelse af overordnet mad- og måltidspolitik Administrationens bemærkninger. Til efterretning.
Høringssvar vedr. godkendelse af overordnet mad- og måltidspolitik - 2016 Høringssvar Administrationens bemærkninger Seniorrådet Høring vedr. Overordnet mad- og måltidspolitik Seniorrådet i Glostrup har
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Borgermåling om vindmøller i København
Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing
Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for
Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.
Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne
Klimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen
Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere
Hvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU
Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes
FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder
Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)
Det siger FOAs medlemmer om mad og børns madvaner i dagtilbud
FOA Kampagne og Analyse September 2011 Det siger FOAs medlemmer om mad og børns madvaner i dagtilbud FOA har i perioden 22.august 2011 til 30. august 2011 gennemført et rundspørge om bl.a. børns madvaner
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights
Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste
arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,
7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede
BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013
BORGERPANEL Februar 2013 Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse Borgerne i Region Syddanmark er i gang med at tilpasse deres boliger til ændrede klimaforhold, som betyder hyppigere
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
ET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Plan for klimaforbedring
Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning
1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Markedsanalyse. 5. december 2017
Markedsanalyse 5. december 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Julemiddagen 2017 Julen står for døren og derfor har Landbrug & Fødevarer
VANDET VI SPISER 3. Hvor kommer maden fra?
VANDET VI SPISER 3 Hvor kommer maden fra? Mennesker sætter store mængder mad til livs hver dag. Alligevel er det lidt af et mysterium for de fleste, hvor maden egentlig kommer fra. I gamle dage, hvor mange
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen
BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet
Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017
Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige
KLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Kost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND
KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold
Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder
17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar
Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights
Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år
Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO
Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget