Energimærkning efter oplyst forbrug. Først lidt regler

Transkript

1 Energimærkning efter oplyst forbrug Først lidt regler

2 Hvilke bygninger kan energimærkes efter oplyst forbrug 1. Flerfamiliehuse hvor der foreligger en driftsjournal 2. Erhverv hvor der foreligger en driftsjournal Eller med andre ord Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140, 150, 160, 190, 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 og 590 Håndbog 2

3 Hvem må energimærke efter oplyst forbrug? Det må certificerede firmaer som må energimærke disse koder 140, 150, 160, 190, 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 og 590 Håndbog 3

4 Undtagelser Hvis hele bygningen skal sælges, kan energimærkningen efter oplyst forbrug dog ikke anvendes. Ved salg af hele bygninger, skal der udarbejdes energimærkning efter beregnet energiforbrug. Energimærkning efter oplyst forbrug kan således anvendes ved salg eller udleje af lejligheder eller ved den regelmæssig energimærkning. Ved udleje af bygninger, der bruges til kontor og administration (kode 320) og ved udleje af lejemål, der udgør mindst 25% af det samlede areal i disse bygninger, skal benyttes beregnet energiforbrug. Bygninger med blandet anvendelse skal energimærkes ved at beregne erhvervsdelen og boligdelen for sig, og så samle beregningerne i energimærkningsrapporten som en bygning. Håndbog 4

5 Hvornår kan der energimærkes efter oplyst forbrug? Der skal foreligge troværdige målinger af el- og varmeforbrug for den bygning, der omfattes af mærkningen. Der skal forefindes særskilte målere for el og varmeforbrug på den pågældende bygning. Hvis bygningen har måler fælles med andre bygninger, kan energimærkningen kun ske efter beregnet forbrug. Der skal foreligger en driftsjournal med månedlige målinger af el- og varmeforbrug. Ved 1. gangs mærkningen skal driftsjournalen være udfyldt fyldestgørende for mindst de sidste 12 måneder inden aftale om mærkning indgås. Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftsjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. Håndbog 5

6 Hvorfor driftsjournaler De faktiske driftsforhold kendes, hvilket giver en mere præcis beregning. Overholdes myndighedskrav, f.eks. afkøling af fjernvarmen Brugernes opmærksomhed på forbrug skærpes. Mere præcise besparelsesforslag, da forbrugsmønstre er kendte. Håndbog 6

7 Hvorfor driftskontrol af tekniske anlæg Når de faktiske driftsforhold kendes kan man give: Mere præcise forslag til udskiftning af pumper, ventilatorer og automatik Anvendelse af vedvarende energi er solvarme en god ide, skal det være rent brugsvand eller kombi? Vurdere om manglende fjernvarmeafkøling skyldes varmt brugsvandssystemet eller centralvarmeanlægget. Håndbog 7

8 Eksempel Driftsjournal fjernvarme Håndbog 8

9 Aflæsning af Fjernvarmemålerens bygningens peratur Fjernvarmetemperatur fra Fremløbstemperatur Returtempertur Fjernvarmetemperatur brugsvand retur brugsvandscirkulation til når vandmåler norter det forbrug enhed på eller Temperatur til fra Temperatur på Aflæsning varmt visning elmålere på af husk til fælles Dato for aflæsning Driftjournal Fjernvarmetryk værk til værk Fjernvarmetryk Udetemperatur Fjernvarmemåleren at Aflæsning Fjernvarme centralvarmeanlægget FF fra FR værk til i værk bar målt i bar i skyggen hovedvandmåler s visning f.eks. i m³ VF værk VR forlader fra før VVB det beholderen når beholderen VVB MWH bygningsdrift el. GJ Fjernvarmestik Blandeanlæg Varmtvandsbeholder Måleraflæsninger C Tryk Sekundær primær Sekundær Varmt vand FF FR FF FR Udetem peratur VF VR C BV C Koldt vand Fjernvarme el el dato frem retur frem retur C C C Retur frem cirkulation m³ m³ MWh m³ kwh kwh dec ,2 39,9 4,8 4,0 10,0 71,0 43,0 19,0 59,0 42,0 3606,5 836,8 36,2 763, jan ,3 44,2 4,5 4,0 4,0 69,0 43,0 45,0 60,0 38,0 3636,3 911,2 54,2 1101, ,0 feb ,1 40,3 4,7 4,0 4,0 69,0 43,0 17,0 58,0 39,0 3669,0 990,9 74,4 1474, mar ,4 23,8 4,0 3,5 12,0 63,0 30,0 19,0 55,0 35,0 3705,1 1082,0 92,5 1815, apr ,4 22,1 2,0 2,0 11,0 64,0 35,0 11,0 56,0 39,0 3735,0 1160,1 101,7 2020, maj ,0 25,2 5,3 4,7 23,0 31,0 30,0 29,0 55,0 35,0 3767,6 1244,9 109,1 2194, jun ,8 32,9 5,3 4,5 22,0 27,0 25,0 28,0 56,0 46,0 3795,2 1321,4 114,7 2331, jul ,3 31,3 5,1 4,7 23,0 31,0 30,0 30,0 59,0 38,0 3801,0 1403,3 119,2 2449, aug ,3 23,0 5,0 4,0 19,0 50,0 33,0 29,0 58,0 38,0 3828,0 1491,3 124,5 2596, sep ,1 28,9 4,9 3,8 12,0 56,0 35,0 25,0 58,0 41,0 3839,3 1583,9 130,3 2747, okt ,8 40,2 4,5 3,6 8,0 60,0 39,0 19,0 59,0 40,0 3868,9 1672,4 139,2 2945, nov ,6 41,5 4,5 3,7-4,0 69,0 43,0 16,0 53,0 40,0 3904,3 1759,7 154,2 3254, dec ,7 38,9 5,4 4,3-2,0 70,0 43,0 14,0 58,0 41,0 3946,5 1863,9 178,1 3694, Håndbog 9

10 Blandeanlæg sekundær Udete mperat ur VF VR C C C 10,0 71,0 43,0 4,0 69,0 43,0 4,0 69,0 43,0 12,0 63,0 30,0 23,0 31,0 30,0 22,0 27,0 25,0 23,0 31,0 30,0 19,0 50,0 33,0 12,0 56,0 35,0 8,0 60,0 39,0-4,0 69,0 43,0-2,0 70,0 43,0 Dimensionerende Dimensionerende temperatursæt fordelingsanlæg fremløsbtemperatur C Aflæst til 92 C 100,0 90,0 80,0 70,0 70,0 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 Dimensionerende returtemperatur C Aflæst til 50 C 10,0 0,0-12,0-10,0-8,0-6,0-4,0-2,0 0,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0-12,0-10,0-8,0-6,0Blandeanlæg -4,0-2,0 sekundær 0,0 VF C2,0 4,0 Blandeanlæg 6,0 8,0 sekundær 10,0 12,0 VR C 14,0 16,0 18,0 20,0 Linear (Blandeanlæg sekundær VF VF C C) Blandeanlæg Linear (Blandeanlæg sekundær sekundær VR C VR C) Håndbog 10

11 Fordelingsanlæg udetemperaturstyrede 1 streng fra ca streng fra ca streng fra ca Fremløbstem peratur Returtempera tur Fremløbstem peratur Returtempera tur Fremløbstemp eratur Returtemperat ur Udetemperatur Udetemperatur Udetemperatur Lavtemperaturanlæg ca Gulvvarme - nyere Eksemplet og uden udetemperaturstyring Udetemperatur Fremløbstemp eratur Returtempera tur Udetemperatur Fremløbstem peratur Returtempera tur Udetemperatur Fremløbstemp eratur Returtemperat ur CF CR Håndbog 11

12 udete mp. Hvad så hvis der er flere blandeanlæg? Blandeanlæ Blandeanl g 1 100,0 æg 2 Blandeanlæg 3 teoretisk anlæg 100 m² 100 m² 100 m² VF VR VF VR VF VR VF VR 90,0 C C C C C C C 10,0 54,0 54,0 71,0 43,0 25,0 22,0 50,0 39,7 4,0 80,0 51,0 52,0 69,0 43,0 28,0 24,0 49,3 39,7 4,0 51,0 52,0 69,0 43,0 28,0 24,0 49,3 39,7 12,0 70,0 51,0 52,0 63,0 30,0 24,0 22,0 46,0 34,7 11,0 57,0 58,0 64,0 35,0 24,0 21,0 48,3 38,0 23,0 60,0 59,0 60,0 31,0 30,0 20,0 20,0 36,7 36,7 22,0 27,0 25,0 20,0 20,0 23,5 22,5 23,0 31,0 30,0 20,0 20,0 25,5 25,0 50,0 19,0 50,0 33,0 20,0 20,0 35,0 26,5 12,0 60,0 59,0 56,0 35,0 24,0 22,0 46,7 38,7 8,0 40,0 56,0 57,0 60,0 39,0 26,0 22,0 47,3 39,3-4,0 60,0 57,0 69,0 43,0 33,0 30,0 54,0 43,3-2,0 30,0 64,0 63,0 70,0 43,0 32,0 29,0 55,3 45,0 20,0 10,0 0,0-12,0-8,0-4,0 0,0 4,0 8,0 12,0 16,0 20,0 anlæg 1 VF anlæg 1 VR anlæg 2 VF anlæg 2 VR anlæg 3 VF anlæg 3 VR CF CR Linear (anlæg 1 VF) Linear (anlæg 1 VR) Linear (anlæg 2 VF) Linear (anlæg 2 VR) Linear (anlæg 3 VF) Linear (anlæg 3 VR) Linear (CF) Linear (CR) Håndbog 12

13 C C dato MWh m³ dec ,2 763,9 jan ,2 1101,7 feb ,4 1474,5 mar ,5 1815,2 apr ,7 2020,3 maj ,1 2194,8 jun ,7 2331,4 jul ,2 2449,0 aug ,5 2596,5 sep ,3 2747,0 okt ,2 2945,3 nov ,2 3254,1 dec ,1 3694,5 50,0 45,0 45,0 40,0 40,0 35,0 35,0 30,0 30,0 25,0 25,0 MWh pr. måned *1000/antal dage 20,0 20,0 Afkøling MWh*860/m³ Omregningsfaktor fra MWh til Mcal jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec afkøling årsafkøling kwh/dag afkøling årsafkøling 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Håndbog 13

14 GUF og GAF 1 Fjernvarme dato graddage MWh m³ dec ,2 763,9 jan ,2 1101,7 feb ,4 1474,5 mar ,5 1815,2 apr ,7 2020,3 maj ,1 2194,8 jun ,7 2331,4 jul ,2 2449,0 aug ,5 2596,5 sep ,3 2747,0 okt ,2 2945,3 nov ,2 3254,1 dec ,1 3694,5 årsforbrug ,9 2930,6 GUF = Graddage uafhængige forbrug MWh/døgn*365 i periode uden varmeforbrug GUF = 59,8 MWh GAF = Graddage afhængige forbrug Bygningens årsforbrug - GUF GAF = 82,2 MWh Men det tal I skal indtaste er GUF% GUF % = GUF / (GUF + GAFkorrigeret)*100 GAFkorrigeret = GAF/graddage i perioden*graddage i normalåret (DMI = 3263) GAFkorrigeret = 93,1 MWh GUF% = 39,1% Håndbog 14

15 Hvorfor al den snak om afkøling og GUF? Guf (basisforbruget) består af Varmtvandsforbrug Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørsinstallationer Komfortgulvvarme i f.eks. badeværelser Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholder Tomgangstab fra tilslutningsanlæg fra fjernvarme Opvarmning af åbne ekspansionsbeholdere til f.eks. biobrændselskedler. Alle disse punkter giver ofte mulighed for rentable besparelser! Men mange er også tidskrævende ved registreringen. Håndbog 15

16 GUF kan derfor bruges som planlægningsværktøj! dato Varmt vand antal dage temp m³ dec ,0 3606,5 jan ,0 3636,3 feb ,0 3669,0 ma r ,0 3705,1 apr ,0 3735,0 maj ,0 3767,6 jun ,0 3795,2 jul ,0 3801,0 aug ,0 3828,0 sep ,0 3839,3 okt ,0 3868,9 nov ,0 3904,3 dec ,0 3946,5 årsforbrug 57,2 340,0 Omregningsfaktor Hvor stor en andel af GUF er opvarmning af brugsvand? fra Mcal til kwh Formel: m³ vand der opvarmes * Δt*1, m³*(57-10)*1,163 = 18584,7 kwh = 18,6 MWh GUF = 59,8 MWh Forventet forbrug til tab i systemerne er derfor 59,8-18,6 MWh = 41,2 MWh I dette eksempel skal konsulenten registrere Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørsinstallationer Tomgangstab fra varmtvandsbeholder Tomgangstab fra tilslutningsanlæg fra fjernvarme Så der i rapporten findes besparelsesforslag HUSK at GUF ændres når besparelsesforslagene indføres. Håndbog 16

17 Hvorfor regner jeg alt om til kwh? Håndbog 17

18 Kort pause Håndbog 18

19 udete mp. Eksempel oliekedel 1= stille vind Drifttimetæller Kedeltemperatur Røgtemperatur aflæses i hele aflæses timer. Temperaturen for Kun samtidig både på brugsvand 1 flammestørrelse Dato for med stor benyttes røgtemperaturen. og lille Temperaturen stor Målinger flamme. flamme Udetemperatur 2= jævn cirkulationen og beregning på varmt før beholderen brugsvand målt i vind skyggen 3= blæst aflæsning Kedel 1 VVB Blandeanlæg Måleraflæsninger Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding Sekundær VF VR lille stor temp flamme flamme sod- CO2 Røgtab BV C vind frem retur beregn Olie Varmt vand Koldt vand el el dato flamme flamme C lille stor tal % % frem cirkl. C C C liter m³ m³ kwh kwh dec ,0 10,0 72, ,5 56,0 42,0 5,0 1,0 54,0 54,0 3606,5 836, jan ,0 10,0 72, ,0 38,0 8,0 1,0 51,0 52,0 6071,3 3636,3 911, ,0 feb ,0 10,0 72, ,0 39,0 5,0 1,0 51,0 52,0 5993,3 3669,0 990, mar ,0 10,0 72, ,0 35,0 10,0 1,0 51,0 52,0 4845,9 3705,1 1082, apr ,0 10,0 72, ,5 56,0 39,0 15,0 1,0 57,0 58,0 4734,5 3735,0 1160, maj ,0 10,0 70, ,0 35,0 12,0 2,0 59,0 60,0 3420,0 3767,6 1244, Tluft = 20 C i velisolerede kedelrum jun ,0 11,0 69, ,5 56,0 46, ,3 3795, jul ,0 11,0 70, ,0 38, ,3 3801, aug ,0 11,0 69,0-185, ,0 Tluft 38,0 - = - 25 C - i dårligt - 835,5 isolerede 3828,0 kedelrum 1491, sep ,0 11,0 70, ,0 41,0 16,0 2,0 60,0 59,0 2116,6 3839, okt ,0 11,0 70, ,0 40,0 8,0 1,0 56,0 57,0 3564,8 3868,9 1672, nov ,0 13,0 60, ,5 51,0 40,0 0,0 1,0 60,0 57,0 6238,4 3904,3 1759, dec ,0 22,0 67, ,5 54,0 41,0 3,0 1,0 64,0 63,0 6672,9 3946,5 1863, Kan enten beregnes eller aflæses på nomogram Beregningformel for røggastab % Gasolie: ((50/CO2%)+0,7)*(trøg-tluft/100) Fuelolie: ((53/CO2%)+0,7)*(trøg-tluft/100) Naturgas: ((38/CO2%)+1,0)*(trøg-tluft/100) Håndbog 19

20 Sodtal og CO2% Sodtal måles med en sodpumpe i røgrøret og giver et mål for hvor rent olien forbrænder. Sod dannes når blandingen olie/luft er forkert. CO2% måles med en CO2-måler i rørrøret og giver et udtryk for luftoverskuddet ved forbrændingen. Jo højere CO2%, jo bedre udnyttelse af olien. En CO2% på ca. 15 er den øvre grænse for den fuldstændige forbrænding. Af hensyn til foren for tilsodning bør CO2% være højere end 10 og ikke større end 14. Håndbog 20

21 Måleinstrumenter Sodpumpe CO2-måler Instrumentkasse til røgtabsmålinger Elektronisk sodpumpe Håndbog 21

22 Røgtabsprocenten Når man kender CO2% og røggastemperaturen kan man bestemme røgtabsprocenten. Røgtabsprocenten konstatere hvor stor en procentdel af den indfyrede varme der går til spilde gennem skorstenen. For et velfungerende anlæg er røgtabsprocenten < 10. Håndbog 22

23 Driftsdata ((50/10,5)+0,7)*((275-25)/100) Kedel 1 Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding lille stor temp flamme flamme sod- CO2 Røgtab flamme flamme C lille stor tal % % 2734,0 10,0 72,0 275,0 230,0 0 10,5 13,7 3279,0 10,0 72,0 216,0 185, ,0 10,0 72,0 230,0 165,0 1 11,0 10,8 4252,0 10,0 72,0 238,0 185,0 1 9,0 13,3 4677,0 10,0 72,0 200,0 200, ,5 9,6 4984,0 10,0 70,0 220,0 205,0 2 10,0 11,1 5142,0 11,0 69,0 200,0 205,0 2 13,5 7,7 5301,0 11,0 70,0-185, ,0 11,0 69,0-185, ,0 11,0 70,0 200,0 230, ,0 8,0 5886,0 11,0 70,0 210,0 190,0 4 13,0 8,4 6444,0 13,0 60,0 185,0 210,0 5 5,5 15,7 7034,0 22,0 67,0 200,0 230,0 7 12,5 8,2 Håndbog 23

24 udete mp. GUF Blandeanlæg VF VR Varmt vind frem retur beregn Olie vand dato C C C liter m³ graddage dec ,0 1,0 54,0 54,0 3606,5 jan ,0 1,0 51,0 52,0 6071,3 3636,3 491 feb ,0 1,0 51,0 52,0 5993,3 3669,0 454 mar ,0 1,0 51,0 52,0 4845,9 3705,1 401 apr ,0 1,0 57,0 58,0 4734,5 3735,0 224 maj ,0 2,0 59,0 60,0 3420,0 3767,6 159 jun ,3 3795,2 79 jul ,3 3801,0 5 aug ,5 3828,0 4 sep ,0 2,0 60,0 59,0 2116,6 3839,3 53 okt ,0 1,0 56,0 57,0 3564,8 3868,9 260 nov ,0 1,0 60,0 57,0 6238,,4 3904,3 278 dec ,0 1,0 64,0 63,0 6672,9 3946, ,4 340, GUF=(835,5+1771,3+1771,3)liter*10,1/92 dage*365 dage = kwh = 175,4 MWh Opvarmning af vand = 340 m³*(57-10)*1,163 = kwh = 18,6 MWh Røgtabsprocent 7,7% = 0,077*41797,4 liter*10,1=32506 kwh = 32,5 MWh Håndbog 24

25 kwh/døgn kwh/døgn M³/døgn Forbrugsmålinger Olieforbrug Vandforbrug 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Olie aktuelt år Olieforbrug normalår Varmt vand Koldt vand El-forbrug 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Håndbog el 1 el 2 25