PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE

Transkript

1 PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt med Moesgård Museum og Skanderborg Kommune. Projektet, der løber over to år, får støtte fra Kulturstyrelsen, Friluftsrådet og A P Møllers Fond. Lodsejeren kan låne redskaber til træfældning, buskrydning mm. Et plejelaug bestående af 17 frivillige har stået for plejen på halvdelen af de høje, der er med i projektet. Særlige fældningsopgaver er foretaget af Skanderborg Kommunes Entreprenørafdeling. Efter førstegangsplejen overtager lodsejer plejen af gravhøjen 1-2 gange årligt, med mindre andet er aftalt. Læs mere om projektet på fortidsmindepleje.wordpress.com/

2 Januar EFTER GRAVHØJE MED FREDNINGSNUMMER , 13 OG 14 Øst for Alken ud mod Skanderborgvej ligger tre bronzealderhøje (ældre bronzealder, ca f.v.t.). Den største mod øst har sandsynligvis været besøgt af gravrøvere. I den mindste blev der i 1902 fundet et lerkar med brændte menneskeknogler og en bronzeknap med høj, fremstående spids. I yngre bronzealder ( f.v.t.) brændte man de døde. De brændte knogler blev lagt i en urne, som blev sat ned i siden på allerede eksisterende gravhøje. Det er sandsynligvis sådan nogle gravurner, der er fundet. Lige syd for denne høj har der oprindelig ligget to gravhøje mere. I den ene er der fundet gravurner med brændte knogler. Den anden er ifølge oplysninger fra en lærer Frederiksen styrtet i en grusgrav

3 Februar Gravhøj med fredningsnr Lillehøj ligger mellem Fruering og Hvolbæk. Helt lille er den dog ikke, og den er sandsynligvis fra ældre bronzealder (år f.v.t.) og dermed jævnaldrende med Egtvedpigens grav. Højen blev i 1864 delvis udgravet af preussiske officerer, der fandt et flintespyd i den

4 Marts GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Sortehøj ligger i Alken og er fra ældre bronzealderen (3.400 år gammel). Højen blev fredet i 1897 af gårdejer Johan Leth Espensen. Dengang blev gravhøje kun fredet, hvis ejeren selv ønskede det. For sin velvillighed fik Johan Leth Espensen et diplom. På højen blev der opsat en fredningssten af løjtnant Lassen i 1899 for at markere fredningen. Stenen er desværre senere forsvundet

5 April GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Den nordligste af højgruppen Trehøje ved Dørup. Den sydligste høj er sløjfet, så Trehøje består i dag kun af to gravhøje, der ligger i forlængelse af hinanden tæt på de to Baunehøje. Højen blev fredet i 1902 af gårdejer Erik Andersen fra Dørup By. Dengang blev et fortidsminde kun fredet, hvis ejeren gik med til det. Pga. ejerens velvillige indstilling til at lade højene frede, fik ejeren som regel et diplom eller et sølvbæger som tak for hjælpen. Højen er groet til i træer, buske og krat, så plejelauget fortsætter arbejdet i

6 Maj GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Ravnhøj ligger ved Søballe. I 1896 blev det registreret, at der var gravet i højen. Hullet er dog ikke så dybt, at det når ned i graven midt i højen (kaldet centralgraven), så den er formentlig intakt. I 1800-tallet og starten af 1900-tallet var interessen for oldsager meget stor, og gravrøverne havde derfor travlt med at grave ting frem fra gravhøjene. Først i 1937 blev det forbudt at grave i højene

7 Juni GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Den sydligste af de to Alkenhøje ved Lundhøjvej mellem Ry og Svejstrup måler 4,30 m. i højden og 21 m. i diameter. Der blev bygget gravhøje gennem store dele af oldtiden. De største og højest beliggende af alle gravhøjene er fra ældre bronzealder (år f.vt.) og dermed jævnaldrende med Egtvedpigens grav. Højen er ikke udgravet, så vi regner med, at graven i midten er intakt. Højen blev fredet i 1897 af gårdejer Simon Jensen. Efter fredningen blev der opsat en fredningssten

8 Juli GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Gravhøjen er knap 2 m. høj og m. i diameter. Den ligger i Hylke og er formentlig fra jernalderen. Dengang blev de døde gravlagt i en kiste af planker eller i udhulede egestammer dækket af en lav jordhøj. Det er beskrevet, at der midt i 1800-tallet er gravet i højen. Vi ved ikke, hvad der blev fundet. Højen blev dog bevaret trods skaderne

9 August GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Højen, der kaldes Thebordet, ligger mellem Storring, Søballe og Stjær. Den er sandsynligvis fra jernalderen (ca år gammel). På den tid var det almindeligt at gravlægge de døde i en ligkiste af planker eller i udhulede egestammer dækket af en lav jordhøj. Højen blev forsøgt fredet i 1917 med den begrundelse, at der fandtes meget få fredede fortidsminder i Framlev herred. Fredningen blev dog først gennemført i 1937, da Danmark fik den første naturfredningslov

10 Septemper GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Den nordligste af de to Alkenhøje ved Lundhøjvej mellem Ry og Svejstrup er 4 m. høj og måler 23 m. i diameter. Den er sandsynligvis fra ældre bronzealder (år fvt). I gammel tid er der gravet i højen. Der blev bl.a. fundet 3 urner med brændte ben. I et af lerkarrene fandtes desuden en ragekniv, en nål og en pincet af bronze. Disse lerkar er formentlig fra yngre bronzealder ( fvt.). Dengang blev urnerne sat ned i siderne af allerede eksisterende gravhøje. Det er sandsynligvis sådan tre, der er fundet i højen

11 Oktober GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Storehøj ligger ved Hvolbæk i kommunens sydøstligste hjørne. Omkring Storehøj er der gjort mange fund af både flinteredskaber, lerkar med brændte ben og guldsager. Området tyder på at have været tæt bebygget i oldtiden. I dag er det kun gravhøjen, der ligger tilbage som et synligt bevis på, at her boede folk tilbage til oldtiden

12 November GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Gravhøjen, der kun er knap en meter høj, ligger ved Fruering. Den er enten fra slutningen af stenalderen eller fra jernalderen. I slutningen af stenalderen (o f.v.t.) blev de døde gravet ned i jorden, hvorefter gravene blev dækket af lave, runde jordhøje. Små runde gravhøje stammer ofte fra denne tid, som kaldes Enkeltgravskulturen

13 December GRAVHØJ MED FREDNINGSNR Illeruphøj blev fredet i 1897 af gårdejer og sognefoged J.J. Jakobsen. Dengang blev et fortidsminde kun fredet, hvis ejeren gik med til. Pga. ejerens velvillige indstilling til at medvirke til højens bevarelse, blev der udstedt et diplom. Fredningsstenen blev opsat af løjtnant Lassen i Højen, der er meget stor, er ikke udgravet. Vi regner med, at der er tale om en gravhøj fra bronzealderen, og at graven i midten er intakt. Højen er tæt besat med ørnebregner, der skal slås flere gange i løbet af et par år, før de forsvinder