GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte
|
|
- Laura Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø l l e n. 4 F i s k e r h u s e t 8
2 Sådan kommer du i gang Der er mange forskellige måder at gå på skattejagt. Du kan bruge din mobiltelefon, hvis den har GPS, eller du kan bruge særlige GPSer som f.eks. bruges til fjeldvandring eller geocaching. For at finde ud af hvordan du taster koordinater ind på din mobiltelefon/gps eller indlægger filer med koordinater skal du se vejledning til din telefon/gps eller vejledning til evt. installeret software. Låner du GPS-klassesættet hos kommunens naturvejledere er der vejledning til disse i sættet, og her vil koordinaterne være tastet ind på forhånd. Forberedelse Før du tager af sted er det en god idé at planlægge, hvad du/i vil finde. Brug kortet på forsiden og skemaet på næste side til at planlægge turen. Du kan vælge enten, at gå efter et bestemt tema, eller blot i et bestemt område. I siderne i dette hæfte finder du beskrivelse og billede af de enkelte kulturminder. Brug koordinaterne og billederne til at finde kulturminderne, og brug teksten til at lære de spændende historier de gemmer på. Hvis du vil vide mere om kulturminderne, findes der på kommunens hjemmeside (under naturcenter Ørnereden) mere detaljerede beskrivelser. Er I flere der tager af sted så husk at alle skal: - have friske batterier i GPS erne - vide hvilke punkter de skal gå til - vide hvordan man finder tilbage (indkod mødested eller brug Ørnereden der er indtastet i klassesættet) - vide hvornår I mødes igen Supplement til almindelig vandretur GPS-skattejagt kan bruges som supplement til en almindelig vandretur i skoven. Følg stierne indtil du er rimelig tæt på stedet og brug så telefonen/gpsen til at gå det sidste stykke. Har du børn med kan det være en god idé at lade dem finde vejen. Det synes de er sjovt og så kan du koncentrere dig om at læse om de spændende kulturminder. På tværs Du kan også vælge at gå på tværs af stierne i skoven. Dette giver mulighed for at opleve steder i skoven du med garanti aldrig har set før. Dette kan være en udfordring. Selv om skoven er lille kan der være mange forhindringer. Der er søer, åer og krat som er svære at passere. God fornøjelse!
3 Skematisk oversigt over kulturspor i skovene mellem Ørnereden og Moesgård Museum Punkt Afstand fra Ørnereden Titel Type Datering Nøgleord A 0 Ørnereden A 1 1,3 km Mærker efter middelaldermarker Højryggede agre Højryggede agre, dyrkning, ard, muldfjælsplov, middelalder, dyrkningsfællesskab, landboreformer A 2 1,1 km Sten i stakke Stenrøser Stenrøser, stendynger, istider, isbræer/isgletchere, oldtidssti, agerdyrkning, højryggede agre, stenrydningsdynger, rydningsrøser A 3 1,2 km En blanding af nyt og gammelt Gravhøj med kunstig dysse på toppen Oldtid tallet Gravhøj, dysse, randsten, natursyn, romantikken, herredsberejsningerne A 4 1,9 km Tid til tegn Teglværk 1844 Teglværk, teglsten, mursten, teglbrænding, lergrav, æltepladser, tørrelade, højovn, teglværkshus A 5 0,9 km Find de fredede diger i Moesgårdskovene Stendige Slutningen af 1700-tallet begyndelsen af 1800-tallet Sten- og jorddiger, fredskovsdiger, landboreformer, træfældning, Fredskovsforordning, fredskov,udskiftning, sten med kløvemærker, genbrug, Gammel Moesgård A 6 0,8 km Gravpladser fra jernalderen Stenrøse Jernalder Gravrøse, stenrøse, stenrydningsdynger, grave fra oldtiden, urnegrav, gravurne, brændte knogler, lerkarskår, grave, gravpladser A 7 0,5 km Kom på sporet af gravrøvere Gravhøj Oldtid Gravhøj, gravrøvere, plyndring, krogkæp, gravgaver, Naturfredningslov, fredningssten, naturlig erosion A 8 0,5 km Oldtidslevn og skulpturtræer Gravhøj samt Rønnaus skulptur sneglen Oldtid erne Gravhøj, sneglen, Rønnau, skulpturtræer, skovkunst, træskulpturer, landets første bønder, terrasseagre, naturens erosion A 9 0,7 km De døde fortæller fortidshistorier Gravhøj Oldtid Gravhøj, gravskik, mindesmærker, de første bønder, gravrøser, ligbrænding, jordfæste, gravpladser, kristendommens indførelse, territorie, markering A 10 0,7 km Bonzealderhøjen i Storskov Gravhøj Ældre bronzealder Gravhøj, bronzealder, Egtvedpigen, Borum Eshøj, gravudstyr, bronzesager A 11 0,7 km Sten med kløvemærker Sten med kløvemærker Middelalder og frem i tid Kløvemærker, dysser, jættestuer, transport af sten, kløvningsteknik, vejbyggeri, storstensgrave, istiden A 12 0,7 km Huller i historien Stenrøser Oldtid og frem i tid Stenrøser, stenrydningsdynger, rydningsrøser, sten med kløvemærker, skovens ressourcer, stenhuller, ulvefaldsgruber, trækulsgruber, savgrave, rodvæltere
4 Illustration, pløjning af højryggede agre Mærker efter middelaldermarker Kilde: Laursen, J Historien i skoven. Skove og fortidsminder i Århus Amt. Skippershoved N E Illustration, pløjning af højryggede agre. Kilde: Laursen J Historien i skoven. Skove og fortidsminder i Århus Amt. Skipperhoved. Find højryggede agre i skoven. I middelalderen dyrkede man korn på lange smalle marker. Markerne var højest på midten, så regnvandet kunne løbe væk. Grøfterne imellem markerne førte vandet helt væk. Markerne kaldte man agre, og grøfterne kaldte man rener. Sæt dig ned og se rundt: Her er bevaret 8 agre. Skovbunden ligner et stort vaskebræt. Flere steder i Moesgårdskovene kan man få øje på bevarede højryggede agre - en dyrkningsmetode, der blev indført i middelalderen. De højryggede agre består af parallelle volde på ca meter i bredden og op til 1 meter i højden, og imellem voldene ligger forsænkede furer (også kaldet ren), der har fungeret som dræn, der kunne lede overskydende vand væk fra afgrøderne på markerne. Nord for dér hvor Skovmøllevej slår et knæk og drejer mod øst, findes Moesgårdskovenes mest velbevarede højryggede agre. Når du finder stedet, skal du gå lidt ned i knæ og kigge rundt omkring dig i skoven. Så vil du kunne se, hvordan skovbunden har en bølget overflade med skiftevis volde og furer (rener). Denne mark har otte bevarede volde, som strækker sig ca. 300 meter ind i skoven i retningen fra nordøst mod sydvest. Man kan sige, at marken nærmest ligner et stort vaskebræt.
5 Sten i stakke N E Isen dækkede landskabet helt under sidste istid. Sammen med isen blev der ført en masse sten til Danmark. Da isen var smeltet lå stenene tilbage. En stenrøse er en bunke sten som mennesker har samlet. Ofte fordi stenene lå i vejen på markerne. Nogle gange har folk brugt stenene til at dække en urnegrav eller til at markere et helligt sted. Stenrøser er dynger af sten, som vore forfædre har samlet sammen, fordi stenene har ligget i vejen for ager- og skovbruget. Af og til har dyngerne også fungeret som forsegling på urnegrave. Ved den sidste istids afslutning for ca år siden, så landskabet helt anderledes ud end i dag. Der var ingen træer eller anden bevoksning - kun gold jord og store mængder sten, som blev efterladt, da gletscherne smeltede. Efter istidens afslutning levede folk som jægere og samlere. De flyttede rundt og tilpassede deres liv efter jagtdyrene. For omkring år siden begyndte jægerne at skifte jagten ud med agerbrug og bosatte sig mere permanent for at opdyrke jorden. Stenene lå derfor i vejen på markerne og måtte løbende samles sammen, så markene kunne holdes stenfrie. Både dengang - og hele vejen op igennem middelalderen - blev stenene smidt langs markskellene, eller de blev samlet i dynger midt på marken eller i et hjørne. Det er formentlig denne historie, der ligger bag de forholdsvis velbevarede stenrøser her på stedet.
6 N E En blanding af nyt og gammelt 3 Den gamle høj er ca. 1½ m. høj og 16 m bred. Da højen blev bygget var der sten hele vejen rundt. Nu er der kun to af dem tilbage. Stendyssen på toppen er bygget for omkring 200 år siden. Den er en efterligning af oldtidens store stendysser. Den runde gravhøj fra oldtiden er ca. 1,5 meter høj og ca. 16. meter i diameter. De to randsten ved foden af højen er rester efter en hel stenkæde, som skulle holde på jorden, så højen ikke kunne skride ud. Stendyssen på toppen af gravhøjen er derimod kun ca. 200 år gammel. I 1800-tallet opstod der primært hos byboer et romantisk natursyn, der stod i kontrast til landbefolkningens nyttebetonede opfattelse af naturen. Den tiltagende opdyrkning af landet ærgrede byboerne, og de forsøgte at beskytte de vidnesbyrd, der var efter vore forfædres tilstedeværelse - fx gravhøjene. Derfor blev der opført flere kunstige stendysser i landskabet, fx i haver og parker og i få tilfælde på eksisterende gravhøje. Dysserne blev udført i miniformat og var således meget mindre end de rigtige storstensgrave fra oldtiden. Formålet med de kunstige stendysser var at give iagttageren tydelige associationer til fortiden.
7 Tid til tegl Illustration af hvordan Moesgård Teglværk højst sandsynligt har set ud: N E Illustration af hvordan Moesgård Teglværk højst sandsynligt har Kilde: set Laursen, ud. J Fortidens spor i Århusskovene. En håndbog. Jysk Arkæologisk Selskab - Forhistorisk Museum Moesgård Kilde: Laursen J Fortidens spor i Århusskovene. En håndbog. Jysk Arkæologisk Selskab - Forhistorist Museum Moesgård. Her er forskellige spor efter Moesgårds teglværk. Lergraven ses vest for Fiskerhuset. Lige nord for åen og vest for vejen anes to runde lavninger. Det var æltepladserne. Ud mod stranden ligger en jævn plads. Her blev teglstenene formet og tørret. Højen lidt længere mod nord er resterne af ovnen. Tørreladen lå mellem tørreplads og ovn. Måske kan du finde resterne af ladens sokkel. Teglbrænderen boede i Teglhuset, der ligger længere oppe ad åen. Teglværket ved Moesgård Strand blev bygget i 1844 og var i brug i knap 50 år. Kigger du godt efter, kan du stadig ane sporene efter teglværket. Vest for Fiskerhuset lå den store lergrav, som forsynede værket med ler. På den anden side af åen kan man skimte to runde forsænkninger i terrænet. Dér blev leret æltet før produktionen. Hvis man ser rigtig godt efter, kan man i jorden og græsset se svage tegn efter fundamentet fra tørreladen mellem æltepladserne. Lidt nord herfor ligger en høj, som udgør resterne af den højovn, hvor leret blev brændt til tegl. Det var en stor ovn, der rummede omkring sten pr. brænding. Selve brændingen varede 4-5 dage. I løbet af en sommer blev der foretaget omkring 10 brændinger. Længere oppe ad åen ligger det gamle teglværkshus, hvor teglbrænderen boede. Man ved, at huset, der også har været bl.a. skovfoged-, fisker- og landarbejderbolig, er opført før Det er dermed det ældste, bevarede hus på Moesgårds jorder. Teglværket leverede sten og tegl bl.a. i 1852 til opførelsen af det psykiatriske hospital i Risskov, som dog på den tid blev kaldt Dåreanstalten.
8 5 N E Find de fredede diger i Moesgårdskovene Digerne i skoven stammer fra og 1800-tallet. De ældste blev bygget som hegn mod Moesgårdskovenes naboer. I 1805 kom den første lov om beskyttelse af skov. Husdyrene måtte ikke længere komme ind i skovene og æde græs og småtræer. Der skulle plantes nye træer, når de gamle blev fældet, og skovene skulle indhegnes med diger. Stenene til digerne blev hentet i skovbunden, og fra fortidsminder. Pas på digerne, de må ikke ødelægges. I og omkring Moesgårdskovene kan du støde på flere velbevarede jord- eller stendiger. De fleste af digerne er opført i slutningen af 1700-tallet, hvor de indhegnede Moesgårdskovene. De resterende diger i skoven er fredskovsdiger fra begyndelsen af 1800-tallet. For at redde de danske skove fra hæmningsløs hugst og græssende kreaturer, der ødelagde skovens naturlige vækst, udstedtes der i 1805 en Fredskovsforordning. I skove, der blev udlagt som fredskov, skulle man plante lige så meget, som man fældede, og man måtte ikke lade sine kreaturer græsse i skoven. For at holde kreaturerne væk blev skovene indhegnet med jord- eller stendiger. I området omkring Moesgård var der sten nok til, at man kunne bygge digerne af sten frem for af jord. Stenene til digerne blev hentet rundt om i skovene. I skovbunden kan man stadig finde sten med kløvemærker, som vidner om, at man har forsøgt at flække de store sten i mindre dele, så man lettere kunne transportere og bruge dem, fx ved opbygning af diger. Også fortidsminder som dysser, jættestuer og røser er formentlig blevet ødelagt for at genbruge stenene til diger. I dag er digerne beskyttet af Museumsloven og må derfor ikke nedbrydes eller ødelægges.
9 Gravpladser fra jernalderen N E I jernalderen brændte man ofte de døde, og asken blev begravet i urner, Tit blev stedet dækket med sten. Det kaldes en gravrøse. En gravrøse kan som regel kendes på at stenene ligger regelmæssigt. Derimod er en rydningsrøse en dynge sten fra markerne, der er smidt tilfældigt. Det er sandsynligt at dette er en gravrøse, men vi ved det ikke sikkert. Stenrøser er dynger af sten samlet sammen af vore århusianske forfædre. Det kan enten være dynger, der er ryddet væk for at forberede en mark til dyrkning (rydningsrøser), eller der kan være tale om grave fra oldtiden. Det kan være meget vanskeligt at afgøre, hvilken slags røse, der er tale om, hvis den ikke er arkæologisk udgravet. Det kan derfor heller ikke med sikkerhed vides, at denne røse er en gravrøse men det er altså sandsynligt, at røsen rummer en urnegrav fra oldtiden. Både i bronze- og i jernalderen brændte man ofte de døde. De brændte knogler blev lagt i en gravurne (en keramikkrukke) sammen med lidt personligt småudstyr. Urnen blev sat ned enten i foden af en eksisterende gravhøj, gravet ned under flad mark eller sat nedenunder en mindre, rund høj, opbygget af sten de såkaldte gravrøser. Én røse kan godt dække over flere grave. Hvis du vil studere røserne i skovbunden, kan et fif være at lægge mærke til stenenes placering: For det meste ligger stenene over gravrøserne mere regelmæssigt end stenene i en rydningsrøse, som er tilfældigt henkastet.
10 7 N E Kom på sporet af gravrøvere Denne lille gravhøj er omkring 1 m høj og 10 m bred. Måske er det gravrøvere der en gang har gravet hullet i midten. Siden 1937 har det været forbudt at grave i gravhøjene. I flere hundrede år har der dog været pligt til at sælge oldsagerne til et museum. Gravhøjene i landskabet kan veksle meget i størrelse. Nogle er meget store, andre meget små, som fx denne lille gravhøj, der måler ca. 1 meter i højden og 10 meter i diameter. I midten af denne gravhøj ses et hul eller en forsænkning. Det kan være tegn på, at nogen har gravet i højen, efter den er blevet bygget altså at gravrøvere har været på rov efter de oldsager, som den døde har haft med sig i graven. Denne gravhøj har dog aldrig været autoriseret udgravet, og der findes derfor ikke oplysninger om, hvad den kan have rummet. Især i 1800-tallet og starten af 1900-tallet havde gravrøverne travlt, fordi museer og private samlere på dette tidspunkt havde en stigende interesse for oldsager. Det var faktisk ikke ulovligt at grave oldsager ud af gravhøjene dengang. Det blev først forbudt at grave i gravhøjene i 1937, men det blev alligevel betragtet som en art gravrøveri at forstyrre de dødes fred på denne måde. Men det var forbudt at videresælge udbyttet til private samlere, for man var også dengang forpligtet ved lov til at aflevere danefæ til det offentlige mod en kompensation.
11 N E Oldtidslevn og skulptur-træer Billedhuggeren Jørn Rønnau har lavet sneglen omkring Gravhøjen ved siden af er måske 2000 år gammel. Du kan finde flere af Rønnaus skulpturer rundt om i skoven, men vent ikke for længe. De holder ikke så længe som gravhøjene. Den århusianske billedhugger Jørn Rønnau lavede i 1990 erne en række skulpturtræer i Marselisborgskovene under betegnelsen Skovkunst. Skulpturerne er lavet af udgåede træer, der er omformet til fantasifulde figurer. De er lavet af skovens egne materialer og de fleste er udformet på stedet. Nogle af skulpturerne findes på let tilgængelige steder, hvor de tydeligt ses. Andre - som denne figur kaldet Sneglen - er gemt godt af vejen og går næsten i ét med den omgivende natur. Sneglen her ligger ved siden af en gravhøj fra oldtiden. De er begge to menneskeskabte elementer i skoven, men der er et stort tidsmæssigt spænd imellem dem. Gravhøjen er måske omkring 2000 år gammel, og træskulpturen er kun ca. 15 år gammel. Gravhøjen er ikke arkæologisk udgravet, så derfor kan den ikke dateres med sikkerhed. Gravhøjene er trods naturens erosion gennem mange år fortsat bevaret til i dag, og hvis vi værner om dem, kan de også blive bevaret langt ud i fremtiden. Hvor længe sneglen kan holde til naturens slid er nok mere usikkert. Dens levetid vil i hvert fald blive kortere end gravhøjens ved siden af.
12 9 N E De døde fortæller historier Gravhøjene er de mest synlige spor af oldtidens mennesker. Højene blev bygget for at ære de døde. Samtidig har de vist noget om slægtens betydning. Spredt rundt i landskabet findes arkæologiske vidnesbyrd om vores forfædres liv og død. Oldtidens bopladser ligger under flad mark og er derfor ikke synlige for det blotte øje. Gravene er derimod ofte anderledes nemme at få øje på. Det gælder især for de grave, der er omsluttet af en høj, som fx denne gravhøj. Gravhøjene er de tydeligste levn, vi har bevaret fra oldtiden. Opførelsen af gravhøjene har været arbejdskrævende og mange mennesker har arbejdet sammen om byggeriet. Det store ressourceforbrug, der ligger bag opførelsen af de store gravhøje, kan formentlig forklares med, at man har ønsket at ære den døde og rejse et mindesmærke over vedkommende. Derudover har gravhøjene også skabt en markering af bygdens eller slægtens tilhørsforhold til jorden, og på den måde markerede vores forfædre deres territorium. Gravhøjene kan altså både fortælle os historien om et samfund med en stærk forfædrekult og vise os oldtidens symboler på de territoriale rettigheder, der var en central del af stammesamfundet.
13 N E Bronzealderhøjen i Storskoven Denne store høj er sandsynligvis fra ældre bronzealder. ( f. Kr.) En stor høj viser at den er bygget af en rig og magtfuld familie. Måske er højen bygget over en gammel Moesgård-høvding. En af Moesgårdskovenes tydeligste og mest markante gravhøje ligger i den del af skoven, som man kalder Storskoven. Bedømt ud fra højens størrelse og beliggenhed er der tale om en gravhøj fra ældre bronzealder. I løbet af ældre bronzealder (perioden f.kr.) blev der bygget et stort antal kuplede rundhøje. Da byggeriet af gravhøje var på sit højeste, vurderer man, at der blev bygget over 100 høje om året. Det er dog kun en lille del af disse, der er bevaret til i dag. Resten er forsvundet gennem tiden. Bronzealderhøjene har sandsynligvis været de ledende familiers gravsteder. Dette fortæller os, at samfundet på den tid var lagdelt altså at nogle familier havde mere indflydelse og magt end andre. Måske ligger en tidligere Moesgård-høvding begravet i denne høj.
14 11 N E Sten med kløvemærker Landskabets sten er blevet brugt til mange forskellige formål. Nogle er brugt til gravhøje, og mange er anvendt til veje, stendiger og bygninger. Her i skoven finder man flere sten med tydelige hugge-mærker. Det er vore forfædre der har forsøgt at kløve stenene, så de kunne flyttes og bruges. Helt tilbage til stenalderen har vores forfædre anvendt de sten, der lå i landskabet, til praktiske formål. Stenene blev fx brugt til veje og fundamenter til huse. Man brugte også sten til byggeri af datidens gravkamre, dysser og jættestuer. De største af disse sten vejede op til 25 tons. Enkelte steder i Moesgård- og Marselisborgskovene kan man finde sten med huggede riller. Sådan nogle sten vidner om, at nogen i fortiden har forsøgt at anvende stenene til fx kirkebyggeri, vejanlæg og stendiger. Det var tit meget store og tunge sten, som skulle bruges til byggerierne, og de var vanskelige at transportere i hel tilstand. Derfor forsøgte vores forfædre ofte at kløve stenene med kiler forud for transporten. De sten med kløvemærker, der i dag ligger tilbage i skoven, er blevet efterladt, fordi det ikke er lykkedes at kløve dem, eller måske fordi de er spaltet på en forkert måde. Der findes endda sten, hvor kilerne har sat sig fast og stadig sidder i stenen.
15 Huller i historien N E Langs med stien ses flere røser. Det er bunker af sten, der er ryddet væk fra markerne. En af stenene har kløvemærker: Nogen har forsøgt at kløve stenen. Mennesker har altid udnyttet landskabets ressourcer. Når man kigger sig omkring i skovbunden, vil man kunne se mange menneskeskabte spor. Langs stien på dette sted ligger en række stenrøser, som er dynger af sten, der er samlet sammen, fordi de har ligget i vejen for ager- og skovbruget. Én af røserne indeholder en stor sten med kløvemærker. Det viser at nogen har forsøgt at kløve stenen, men uden held. Røserne og stenen med kløvemærker fortæller om, hvordan vores forfædre udnyttede landskabets ressourcer - som fx sten, grus, mergel og tørv. Man kan i skovbunden også finde huller efter store sten, der er blevet gravet fri af jorden og brugt til fx byggeri. Derudover findes huller efter ulvefaldgruber (fælder, til at fange ulve i) samt trækulsgruber, som man brugte til at brænde træ til kul. Savgrave er en anden form for hul, som man også stadig kan se spor efter i skovbunden. De blev brugt til at opsave træstammer til tømmer på det samme sted, hvor man fældede træer. På den måde slap man for at slæbe de hele træstammer ud af skoven.
16 Natur og Miljø Valdemarsgade 18 Postboks Århus C Telefon naturogmiljo@aarhus.dk Januar 2011
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mere50-kr. dyssen ved Stenvad
50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereMangehøje ved Grindsted
Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereSide 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge
Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 18) til en tæt-lav boligbebyggelse
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven
KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereHaderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1
Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereAFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor
Læs mereOBM 7746, Grandvej, etape 2.
OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereStenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen
1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum
Læs mereSupplerende materialer
Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereLisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr
Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereUd og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:
Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET
ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Store Havrekrog Undersøgelse af overpløjet gravhøj øst for Vester Hassing. J.nr. ÅHM 6221 December 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereArkæologien i Tankefuld
Arkæologien i Tankefuld Den nye bydel vokser frem Byrådet har som sin byudviklingsstrategi besluttet at koncentrere byudviklingen i Svendborg bys vestlige udkant. Tæt på indføringen af den nye motorvej
Læs mereEn landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg
Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereBygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.
Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn Stednr.: 160512 HOM2520 Grøft 1 Grøft 2 Resume Forundersøgelsen har vist
Læs mereRynkebjerg langdysse og jættestuekammer
Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer Moderne vindkraft mødes med fortiden ved langdyssen på Rynkebjerg kirkegård. Langdyssetomten ligger yderst lettilgængelig lige ud til vejen. Her de flotte randsten
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereOBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø
OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereBirkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen
Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereDragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.
Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor
Læs mereMatr og 1940 Toftlund, Toftlund sogn, Tønder herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Af Lene Heidemann Lutz
Matr. 1900 og 1940 Toftlund, Toftlund sogn, Tønder herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.05. Af Lene Heidemann Lutz Arkæologisk forundersøgelse forud for salg af industrigrunde i Toftlund. Inden for
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer. Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse De fleste landsbyer er over 1000 år gamle og gennem århundreder været selvforsynende med næsten alt også alt hvad man
Læs mereKongehøjen ved Voldstedlund
Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen set fra sydøst med de to kammeråbninger mellem randstenene Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereOBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.
OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. - Forundersøgelse med enkelte anlægsspor fra oldtiden Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 498, 2015 Indledning.s.3 Udgravningens
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise
Læs mereI dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.
Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereFHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr
FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj Anne-Louise Haack Olsen Baggrund for undersøgelsen I marts/april 2009 undersøgte Museet
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereVSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt
VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse
Læs mereOversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.
SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr.13.01.07-74 Roslev sogn Hindborg herred
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april
Læs mereHærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.
Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.
Læs mereOBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt
OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,
Læs mereBronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bonderup Bakker Boplads med stormandsgård i tre faser fra ældre jernalder. J.nr. ÅHM 6332 Marts 2015 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereKort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED Bygherrerapport for Højgård II, jour.nr. THY 5030. Boplads med huse fra bronzealderen undersøgt i forbindelse med anlæggelsen af Sydthy Golfbane. Rapport 4/7 2007 v.
Læs mereTindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur
1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereKROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej
Læs mereSømarke-dyssen med de mange skåltegn
www.fortidsmindeguide.dk Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med
Læs mereOBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn
OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard
Læs mere