A6 Odense Universitetshospital. Introduktions- og oplæringsprogram - for nyansatte sygeplejersker

Transkript

1 Introduktions- og oplæringsprogram - for nyansatte sygeplejersker Udarbejdet af: Udarbejdet af Helen Schultz og Tanja Skov Pedersen Revideret april A6 Odense Universitetshospital 1

2 VELKOMMEN TIL A6 Odense, den Kære Velkommen til sengeafsnittet A6 som hører under kirurgisk afdeling A på Odense Universitetshospital. Dette introduktions- og oplæringsprogram indeholder en præsentation af Afdeling A og af sengeafsnittet A6. Vi ønsker at give dig et indblik i hvad, der er omdrejningspunktet for sygeplejen i afsnittet, og hvordan vi er organiseret i afsnittet. Introduktions- og oplæringsprogrammet indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan vi har tænkt os, at oplæringsperioden skal forme sig struktur- og indholdsmæssigt. Oplæringsprogrammet er et hjælpemiddel til dig og din kontaktsygeplejerske. Det skal hjælpe til at strukturere din oplæringsperiode, så I sammen kan arbejde målrettet med din oplæring i afsnittet. Vi glæder os til at få dig som kollega, og vi forventer, at du vil være aktiv og medansvarlig for din introduktion og oplæring i afsnittet. Venlig hilsen Personalet på A6 Dine kontaktsygeplejersker bliver:. 2

3 Indholdsfortegnelse Del 1: Introduktion til afdelingen 1. Præsentation af kirurgisk afdeling A...5 Afsnit A6...5 Afsnit A5...5 Operationsafsnit A Præsentation af sengeafsnittet A Sygeplejens målgruppe Mål for sygeplejen Kolleger Mål for plejegruppen Organisering af plejegruppen Samarbejdspartnere Møder og tværfaglige konferencer Udvikling i afsnittet Døgnrytmeplan dag aften nat...14 Del 2: Oplæringsprogrammet 3. Oplæringsprogrammet Tanker bag oplæringsperioden Oplæring i klinisk praksis Basisoplæring Videregående oplæring Supplerende oplæring Refleksion Teoretisk undervisning Litteratur og læsning Samtaler Forventnings- og samarbejdsaftale Midtvejssamtale Evalueringssamtale

4 5. Introduktionsdagen (1.dag)...28 Rundvisning...28 Gennemgang af sikkerhedsregler...28 Orientering om administrative forhold Tjekliste til oplæringsperioden på A Modtagelse af den elektive patient...29 Modtagelse af den akutte patient...30 Administration af medicin...30 Den postoperative patient...31 Den respirationsinsufficiente patient...32 Den kredsløbsinsufficiente patient...32 Patienten med forstyrrelse i væske og elektrolytbalancen...33 Forberedelse og observation af patienten til undersøgelse...34 Forberedelse og observation af patienten til operationer...35 Mobilisering af patienten...36 Ernæring af patienten...36 Udskrivelse af patienten...37 Sygepleje ved mors Oversigt over samtaler Oversigt over studiebesøg og aftaler med ressourcepersoner

5 1. Præsentation af kirurgisk afdeling A Afdeling A er en kirurgisk afdeling, der varetager undersøgelse, behandling og pleje i forbindelse med kirurgiske gastroenterologiske sygdomme, sygdomme i mamma og sygdomme som følge af medfødte misdannelser i mavetarmsystemet. Afdelingen modtager patienter til indlæggelse både akut og planlagt fra Region Syddanmark. Desuden har afdelingen lands-landsdelsfunktion inden for en række patientgrupper. Afdelingsledelsen består af oversygeplejerske Hanne Rytter og ledende overlæge Jesper Durup. Afdelingen består af: Afsnit A6 Sengeafsnittet modtager patienter med kirurgiske sygdomme i det øvre gastroenterologisk område. Afsnittet har 23 sengepladser. Afsnittet har 5 operationslejer på afdelingens operationsgang på alle hverdage. Patienthotellet benyttes i udstrakt grad til patienter og pårørende fra regionen i det præ- og postoperative forløb, og i forløb hvor patienten er ved at være færdigbehandlet og kan klare sig selv. Til sengeafsnittet er der tilknyttet et ambulatorium G1 ambulatoriet, som hver fredag modtager indkaldte patienter. Det er 2 sygeplejersker fra A6, der på skift varetager ambulatoriefunktionen. Afsnittet ledes af afdelingssygeplejerske Helle Funck Madsen og overlæge Claus Hovendal. Afsnit A5 Dette afsnit er inddelt i tre mindre enheder A5 Vest, A5 Øst og Brystkirurgisk Center (BKC). A5 Vest er et døgnåbent sengeafsnit, der modtager patienter med kirurgiske sygdomme i det nedre gastroenterologiske område. Sengeafsnittet har 23 sengepladser. A5 Øst er et nyetableret akut visitationsafsnit, som modtager alle akutte patienter i Afdeling A på alle ugens hverdage. Afsnittet har 6 sengepladser og to undersøgelsesstuer. Brystkirurgisk Center (BKC) modtager patienter med lidelser i mammae. Afsnittet er fysisk placeret på Patienthotellet, hvor de har 8 hotelpladser og ambulatorievirksomhed. Til afsnittet A5 er der tilknyttet to ambulatorier G2 ambulatoriet og Stomiambulatoriet. G2 ambulatoriet modtager indkaldte patienter tre gange om ugen, og Stomiambulatoriet modtager indkaldte patienter dagligt. Afsnittets sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Merete Lønborg. 5

6 Operationsafsnit A Her udføres undersøgelse og kirurgi inden for gastroenterologi (patienter fra sengeafsnittene A5 og A6), mammakirurgi (patienter fra BKC), urologi (patienter fra afd. L) hos såvel voksne som børn (patienter fra afd. H7). Afsnittet har 7 operationsstuer og 2 endoskopiske undersøgelsesstuer. I børneafsnittet H7 har afdelingen 7 sengepladser. Den sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Birthe Badstue. 6

7 2.0. Præsentation af sengeafsnittet A Sygeplejens målgruppe Omdrejningspunktet for sygeplejen er den kirurgiske patient, som er til udredning eller behandling for en kirurgisk sygdom i det øvre gastroenterologiske område, dvs. i eosofagus, ventrikel, pancreas og lever- og galdeveje. Den kirurgiske sygdom er overvejende cancer, og derfor retter sygeplejen sig ofte mod cancerpatienter. Afsnittet er højt specialiseret inden for øvre cancerkirurgi og modtager patienter fra hele Region Syddanmark. Sygeplejen retter sig også mod patienter med komplicerede lidelser i lever- og galdeveje, da afsnittet har funktion af HPB center (hepar, pancreas, biliær), hvilket betyder, at vi får patienter fra andre sygehuse i regionen. Sygeplejen i afsnittet er rettet mod patienter med følgende sygdomme: eosofaguscancer ventrikelcancer ulcus pancreascancer pancreatitis galdevejslæsioner levercancer, evt. metastaser ileus De kirurgiske indgreb, som patienterne gennemgår, benævnes: eosofagusresektion ved eosofaguscancer gastrectomi ved ventrikelcancer whipple ved pancreascancer leverresektion / RFA ved levercancer, evt. metastaser De patienter som gennemgår en eosofagusresektion, whipple operation og større leverkirurgi ligger et døgn på intensivt afsnit, hvorefter de kommer retur i afsnittet. Afsnittet modtager patienter i pallierende og terminale forløb, og sygeplejen omhandler derfor også disse patienter. Patienterne har ofte en direkte adgang til afdelingens læger i form af en hotline og en åben indlæggelse. 7

8 2.2. Mål for sygeplejen I A6 har vi opsat 5 overordnede mål for sygeplejen i afsnittet, som er: 1. At der ydes en helhedsorienteret sygepleje af høj faglig standard til både patient og pårørende. Dette karakteriseres ved, at patient og pårørende er præoperativt godt forberedt og informeret om indlæggelsesforløbet via skriftlig og mundtlig information bliver taget godt imod ved indlæggelsen får et veltilrettelagt patientforløb bliver medinddraget i pleje og behandling løbende informeres har høj sikkerhed omkring patienten oplever at alle fagpersoner samarbejder og udviser en fælles holdning 2. At der etableres et tillidsfuldt forhold til patient og pårørende, så et optimalt patientforløb kan planlægges i samarbejde med patient og pårørende. 3. At sygeplejen tager udgangspunkt i patientens og pårørendes opfattelse af situationen og med udgangspunkt i deres ressourcer samt behov. 4. At information til patient og pårørende foregår i en dialog med patient og pårørende og med respekt for patientens rettigheder, ønsker og behov. 5. At sygeplejen tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer, forskningsbaseret viden og i tæt samarbejde med relevante faggrupper. 8

9 2.3. Kolleger Ansættelse på A6 medfører, at du får en række nye kolleger. Plejegruppen i A6 består af ca. 30 personer, som har meget forskellige erfaringer nogle få år og andre op til 20 års erfaring. Dine nye kolleger inden for plejegruppen er: Annie Jensen (stedfortræder for afdelingssygeplejersken og sikkerhedsansvarlig) Malene K. Larsen (klinisk sygeplejespecialist) Tanja Skov Pedersen (uddannelsesansvarlig sygeplejerske) Kirsten Strandholdt Line Larsen (klinisk vejleder) Joan Christiansen (fast aftenvagt), Aase Hansen (LEAN-repræsentant) Anne Grethe Jensen (ambulatoriesygeplejerske) Jeanette Andersen Drude Petersen Mette Kristensen Suganthi Kuganesvaran Diana Schlussel Lena Nielsen Zasia Bennedvæk Mirela Mesic Susanne Larsen Junie Benzon Laura Sarknickiene Katrine Bukholt Eva Mathiesen (praktikvejleder og A-instruktør) Anne Marie Jørgensen (praktikvejleder) Rie Olesen Dorte Gilbert (praktikvejleder) Katharzyna Skaffegaard (LEAN-repræsentant) Jette Stensdal (ansvar for reparation af apparatur ) Maria Blegved Andersen 9

10 2.4. Mål for plejegruppen For at vi kan fortsætte med at være en attraktiv arbejdsplads, har vi i A6 opstillet en række mål for plejegruppen. Målene er, at A6 er en arbejdsplads, hvor den enkelte trives og oplever at have medindflydelse og medansvar på arbejdstilrettelæggelse, opgaver og indhold. Alle oplever at være værdsat og respekteret. Ansættelse i A6 skaber personlig og faglig udvikling samt øger ens kompetence. Dette skabes gennem læring i afsnittet, videreuddannelse og ved at have ansvarsområder eller specialistfunktioner indenfor udvalgte områder. Arbejdet giver mening, at den enkelte bidrager til en god stemning i afsnittet. Vi er et engageret, fleksibelt og kompetent personale, der er modtagelige for forandringer Organisering af plejegruppen Plejegruppen er opdelt i 2 faste teams. Det betyder, at arbejdsplanen er tilrettelagt efter teaminddelingen, sådan at patienterne sikres kontinuitet i plejen. Den enkelte patients kontinuitet sikres ligeledes gennem en kontaktpersonordning, hvor patienten ved indlæggelsen får tildelt en sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for patienten under indlæggelsen. Patienten får udleveret sygeplejerskens visitkort ved indlæggelsen. Patienten får også tilknyttet en kontaktlæge, som oftest er den læge, der skal operere patienten. Arbejdstiden er 8½ time pr. vagt: Dag: Aften: Nat: Antallet af vagter er 4-6 over en 4 ugers periode. Aktuelt arbejder vi hver anden weekend. 10

11 2.6. Samarbejdspartnere Udover dine nye kolleger inden for plejegruppen i A6 får du en række mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Monofaglige samarbejdspartnere Smertesygeplejerske Inger Skaarup kommer dagligt i afsnittet. Dels for at vurdere effekten af smertebehandlingen hos de nyopererede, og dels for at supervisere personalet i forhold til smertebehandlingen. Udviklingssygeplejerske Helen Schultz er ressourceperson i forhold til introduktion og oplæring af nyansatte. Hun varetager blandt andet afviklingen af Introduktionskurset i kirurgisk sygepleje og fælles refleksion for nyansatte. Herudover er hun ressourceperson ved udviklingsprojekter. Kvalitetskoordinator (aktuelt ubesat) er nøgleperson i relation til udarbejdelse og implementering af standarder og kliniske retningslinjer. Hun bistår i kvalitetsudvikling i Afdeling A. Herudover varetager hun patientsikkerhedsopgaver og opgaver i forbindelse med utilsigtede hændelser. Forskningssygeplejerske Anne Sivebæk gennemfører lægefaglige forskningsprojekter i samarbejde med afdelingens læger, bl.a. ved at undervise og orientere plejepersonalet om aktuelle projekter. Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Else M. Raae er ansat i Klinisk Uddannelsesenhed på OUH og er tilknyttet Afdeling A i forhold til gennemførelse af den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende, radiografstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Hendes primære opgave er at rådgive og supervisere afdelingens kliniske vejledere og praktikvejledere. 11

12 Tværfaglige samarbejdspartnere Læger som fast er tilknyttet A6 Overlæge Claus Hovendahl (Professor og funktionsleder) Overlæge Henning O. Nielsen Overlæge Michael B. Mortensen Overlæge Torsten Pless Overlæge Allan Ainsworth Sekretær Jane Ottesen varetager de administrative opgaver i afsnittets centrale kontor. Fysioterapeuterne Camilla, Hanne og Stina kommer dagligt kl. ca og igen over middag. De varetager lungefysioterapi og deltager i mobilisering samt genoptræning af patienterne. Serviceassistenterne Flemming og Jeanette er fast tilknyttet A6 og udfører rengøring, patienttransporter. Ledelsesmæssigt er de tilknyttet afdeling for rengøring og service. Klinisk diætist Helga Roued deltager hver tirsdag i den tværfaglige morgenkonference. Derudover kommer hun i afsnittet efter henvisning og taler med patienterne, når de kommer til ambulant kontrol. Hospitalspræst Jens Rasmussen kommer hver onsdag kl. 12, hvor han går en runde til alle patienter og tilbyder at samtale med dem. Samtalen behøver ikke at have et religiøst indhold, men kan lige såvel være af almenmenneskelig og eksistentiel karakter. Det Palliative Team bruges i de terminale forløb. Samarbejdspartnere under uddannelse A6 fungerer som uddannelsessted for sygeplejestuderende, radiografstuderende, social- og sundhedsassistentelever, falckredderelever og FADL-vagter. Dit samarbejde med de studerende og eleverne vil foregå i tæt samarbejde med afsnittets kliniske vejleder og praktikvejledere, som har det primære ansvar for uddannelserne i klinisk praksis. 12

13 2.7. Møder og tværfaglige konferencer I afsnittet afholdes daglige tværfaglige konferencer fra kl. ca med gruppeledere, overlæger og reservelæger. Her drøftes specielle problemstillinger relateret til enkelte patienter, hvor der er brug for en bredere diskussion og stillingtagen. Dette kan eksempelvis være etiske problemstillinger eller langsigtet planlægning af specielt komplicerede patientforløb. Hver torsdag fra kl afholdes dialogmøde for plejepersonalet. Indholdet i møderne kan være orientering af afdelingssygeplejersken eller undervisning i specifikke emner. Personalemøder planlægges for 1 år ad gangen og afholdes gerne hvert kvartal om aftenen. Møderne har en varighed på 2,5 3 timer Udvikling i afsnittet I afsnittet foregår der en række udviklingsaktiviteter. Nogle er rette mod pleje- og behandling af patienterne, andre er rettet mod dig som fagperson. Der er tale om følgende aktiviteter: Tværfaglig temadag en gang om året (gerne oktober/november). Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert efterår. Kompetenceudvikling er integreret i afsnittet gennem udviklingssamtalerne. Udviklingsprojekt om hjemmebesøg til patienter med eosophaguscancer og stent. NIP projektet (Nationalt IndikatorProjekt) som er et kvalitetsprojekt, der omfatter patienter indlagt med perforeret ulcus. PULP projektet. Omfatter også patienter med perforeret ulcus. LEAN 13

14 2.9. Døgnrytmeplan dag - aften - nat Dagvagt kl Der læses rapport i de enkelte grupper. Fordeling af patienter og diverse daglige opgaver Hilse på patienter og opfordre oppegående til at hente morgenmad. Servering for sengeliggende. Tilstræber at alle patienter er oppe i forbindelse med morgenmaden. En person afsættes til at stå ved madvognen. Bakkerne samles ind og madvognen ryddes væk i samarbejde med serviceassistenten. Medicindosering og udlevering Forberedelse og udførelse af stuegang. Personlig hygiejne og mobilisering af patienterne. Observationer og soignering af diverse katetre, forbindinger og indstikssteder. Ca. kl mødes personalet i køkkenet til en tår morgenkaffe, såfremt der er tid til det. Udførelse af ordinationer fra stuegang. Modtagelse af såvel indkaldte som akutte patienter samt patienter retur fra operation. Oprydning og opfyldning diverse steder samt sengeredning. Kl Tændes ovnen med henblik på forberedelse af frokosten. Vær opmærksom på, hvad tid den lune ret skal sættes i ovnen (se opslag i køkkenet). Der dokumenteres løbende i COSMIC Fælles personalefrokost. Evt. drøftelse af relevante problemstillinger med kolleger Servering af frokosten. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente maden og tilstræber at alle patienter sidder oppe og spiser. Servering for sengeliggende patienter. En person afsættes til at stå ved madvognen. Bakkerne samles ind af plejepersonalet og der ryddes væk i køkkenet. Inden vognen køres ud, sættes der noget mad til side til patienter, der er til undersøgelse/operation. Vi opfordrer til middagshvil og ingen besøgende i tidsrummet Medicindosering og udlevering Udregne væskebalance hos relevante patienter. Der dokumenteres løbende i COSMIC. Diverse administrative opgaver f.eks. forløbsplaner for patienter til udskrivelse. 14

15 Der gøres klar til i.v. antibiotika. Oprydning og opfyldning diverse steder samt sengeredning. Lave kaffe/te og kolde drikke. Modtage indkaldte og akutte patienter samt patienter retur fra operationen Medicingivning. Mobilisering. Tømning af f.eks. dræn og KAD. Hos relevante patienter måles BT, P, SAT, blodsukker og tp. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente kaffe/te og tilstræber, at alle patienter sidder oppe. Servering for sengeliggende patienter. Sidste tilføjelser dokumenteres i COSMIC. Rette og printe dagseddel Tage klokker og telefon. Oprydning diverse steder. 15

16 Aftenvagt kl Læse rapport Hilse på patienter og tilse patienterne. Observation af diverse kateter, forbindinger, indstikssteder, mm Forberedelse og udførelse af behovsstuegang. Vær opmærksom på evt. blodprøvesvar. Medicindosering og udlevering. Modtagelse dagens operationspatienter og evt. akutte patienter Servering af aftensmad. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente maden og tilstræber at alle patienter sidder oppe og spiser. Servering for sengeliggende patienter. En person afsættes til at stå ved madvognen. Bakkerne samles ind af plejepersonalet. Der kommer en serviceassistent og forbereder maden og rydder op efterfølgende Aftensmad for personalet Observation og udførelse af relevant sygepleje. Modtagelse af akutte og operationspatienter. Oprydning og opfyldning diverse steder samt sengeredning. Vi opfordrer oppegående patienter til selv at hente kaffe/te og tilstræber, at alle patienter sidder oppe. Servering for sengeliggende patienter. Der dokumenteres løbende i COSMIC Medicindosering og udlevering, herunder i.v. antibiotika. Patienterne gøres klar til natten. Herunder personlig pleje, toiletbesøg og tømning af diverse kateter. Hos relevante patienter måles BT, P, SAT, blodsukker og tp. Oprydning og opfyldning diverse steder. Rette og printe dagseddel. Der dokumenteres løbende i COSMIC. Gangbelysningen dæmpes til natbelysning Tage klokker og telefon. Oprydning diverse steder. 16

17 Nattevagt kl Læse rapport. Alle patienter tilses løbende gennem natten. Hos relevante patienter tilses diverse kateter, forbindinger, indstikssteder mm. Der dokumenteres løbende i COSMIC Diverse computer stilles til opladning. Afvaskning af diverse kander i køkkenet. Oprydning i skyllerum. Udregning af væskebalance og evt. kostregistrering. Gennemgå journaler og oprydning i disse. Udskrivning af blodprøver på relevante patienter efter ordination. Tjekke blodprøver og Bac-test til operationspatienterne, samt journalen. Kolonnebog føres Tavlen til undersøgelses- og operationspatienter føres. Tavlen på gangen over personale føres. Oprydning og opfyldning diverse steder, heriblandt skyllerum, store badeværelser, medicinstuen, de rene skabe (evt. dropbakker og venylebakker) og skabene forenden af gangen Rengøring af medicinstuen og de rene skabe en gang om måneden. Se opslag i medicinstuen hvornår det sidst er gjort Gamle madrester smides ud og madvognen køres ud. Weekend og helligdage bestilles blodprøver via intranet med det antal blodprøver, der skal tages samme morgen Der gøres klar og gives i.v. antibiotika. På relevante patienter måles BT, P, SAT, blodsukker og tp. Patient nr. 1 på operationsprogrammet klargøres til operation. Nattens udførte og observerede sygepleje dokumenteres i COSMIC.. Rette og printe dagsseddel. Computerne genstartes Tage klokker og telefon. Gangbelysning ændres til dagbelysning. 17

18 3. Oplæringsprogrammet 3.1. Tanker bag oplæringsperioden Oplæringsperiodens tilrettelæggelse og længde er med individuelle variationer, da det kommer helt an på den enkeltes erfaring og forudsætninger. Dette er baggrunden for, at vi kan have flere forskellige måder at introducere vore nyansatte sygeplejersker på dvs. over en kortere eller lidt længere periode. Fra vores side hænger det udelukkende sammen med, at vi langt hellere vil give tid i starten frem for at presse nogen ud i noget. Man skal derfor ikke som nyansat sammenligne sig med andre. Indholdet i oplæringsperioden er både af klinisk og teoretisk karakter. Oplæringen i klinisk praksis med en kontaktsygeplejerske er den, der fylder mest. Oplæringen i klinisk praksis er suppleret med refleksion for nyansatte i afdeling A. Den teoretiske oplæring forgår på et Introduktionskursus i kirurgisk sygepleje. Alt dette beskrives nærmere på de kommende sider Oplæring i klinisk praksis I den første tid er du med som en "ekstra" person. Det betyder, at du ikke kommer til at stå med et selvstændigt ansvar for sygeplejeopgaverne i starten. Det giver tid og rum til, at dine kontaktsygeplejersker får mulighed for at undervise, supervisere og vejlede. Den periode, hvor du følger dine kontaktsygeplejersker tæt, er typisk på ca. 6 uger, og i denne periode følger du overvejende dine kontaktsygeplejerskes arbejdsplan. Derfor finder din oplæring sted i enten dag- og aftenvagter eller dag- og nattevagter, alt afhængig af dine kontaktsygeplejerskers vagtplan. Oplæringen i klinisk praksis har vi inddelt i følgende tre områder: Basisoplæring Videregående oplæring Supplerende oplæring 18

19 Basisoplæring I løbet af de første 2 uger skal du have fokus på en basisoplæring i afsnittet. Dele af denne oplæring kan foregå i samarbejde med afsnittets erfarne social- og sundhedsassistenter. Mål for basisoplæringen: At lære afsnittets kultur og dets personale at kende At opnå rutine i og overblik over den generelle grundlæggende sygepleje til den kirurgiske gastroenterologiske patient At opnå rutine i den generelle grundlæggende observation af den kirurgiske gastroenterologiske patient At få viden og kunnen omkring retningslinier vedr. oprydning, rengøring og opmontering ved sengeplads Eksempler på det der skal arbejdes med, prøves og undervises i: Planlægning af dagens arbejde under hensyn til patientens døgnrytme Afsnittets døgnrytme Personlig hygiejne til den kirurgiske patient (brusebad, sengebad) Mobilisering/aktivering af patienten Decubitusprofylakse Observation af respiration, kredsløb, bevidsthedsniveau, temperatur, hudens forhold Etiske hensyn til patient og pårørende Rengøringsrutiner med opmærksomhed på engangs- og flergangsmaterialer Brug af væskeskema Sondeernæring Andre personalegruppers ansvars- og kompetenceområde Klargøring af sengeplads Samarbejde med andre personalegrupper Introduktion til COSMIC 19

20 Videregående oplæring I de følgende ca. 4 uger foregår den kliniske oplæring under vejledning fra dine kontaktsygeplejersker. Sammen skal I planlægge, hvordan I trinvis skal arbejde hen imod målene for oplæringsperioden. Det vil være en fordel at tage udgangspunkt i patienter med stigende kompleksitet gennem denne periode. Du er færdig med den videregående oplæring og dermed den samlede oplæringsperiode, når du har nået nedenstående mål. Dette er med andre ord, hvad dine kolleger forventer, at du kan, når du har gennemgået oplæringsperioden, og ikke mere end det. Du skal altså ikke sammenligne dig med det, dine erfarne kolleger kan, når du er færdig med din oplæringsperiode på ca. 6 uger. Selvom din oplæringsperiode er afsluttet, er du ikke færdig med at lære nyt om specialet. Derfor skal du efter den samlede oplæringsperiode fortsætte med at lære nyt, og du skal arbejde med at få rutine i de nye arbejdsopgaver. Denne del af din læreproces foregår ikke i så tæt et samarbejde med dine kontaktsygeplejersker. Du arbejder ikke længere som ekstra, og du følger ikke dine kontaktsygeplejerskers arbejdsplan. Det betyder, at du selv skal være mere opsøgende hos dine øvrige kolleger for at få råd og vejledning til at kunne løse nye opgaver. Mål for den samlede oplæringsperiode: Kan klargøre patienter til de mest almindelige undersøgelser og behandlinger i afsnittet Kan selvstændigt varetage observation og pleje af 4 patienter, som tilhører afsnittets lettere patientgrupper Kan i samarbejde med en social- og sundhedsassistent varetage observation og pleje af 6 patienter, som tilhører afsnittets lettere patientgrupper Kan under vejledning varetage observation og pleje af 1-2 patienter, som tilhører afsnittets komplekse patientgruppe Kan vurdere egne kompetencer i forhold til afsnittets sygeplejeopgaver Kan inddrage mono- og tværfaglige samarbejdspartnere og uddelegere arbejdsopgaver Eksempler på det der skal arbejdes med, prøves og undervises i: Sårpleje ifølge afdelingens kliniske retningslinier Procedurer ved drop, dræn, epiduralkateter mv. Væskebalanceregnskab Klargøring til operation Modtagelse af patient efter operation 20

21 Administration af medicin, herunder i.v.-medicin og infusionsvæsker Administration af smertepumpe Modtagelse af akutte patienter Modtagelse af elektive patienter Stuegang; forberedelse, gennemførelse og opfølgning Besvare telefonopkald F-pas Rapportgivning Dokumentation i COSMIC Information til patient og pårørende Udskrivelse, herunder kontakt til hjemmepleje Henvisning til teknisk afdeling og madbestilling 21

22 Supplerende oplæring I den supplerende oplæring skal du stifte nærmere bekendtskab med de ressourcepersoner, som enten findes internt i afsnittet eller som afsnittet arbejder tæt sammen med. Den supplerende oplæring består også af studiebesøg på afsnit, som har et nært samarbejde med A6. Det er dig og din kontaktsygeplejerske, der skal være initiativtagere til fastsættelse datoer for den supplerende oplæring. Fastsættelse af datoer sker i samarbejde med afdelingssygeplejersken og ressourcepersonen/afsnit. Bagerst i denne mappe finder du en tabel, som kan give dig overblik over de aftaler, du har indgået. G1-ambulatoriet I løbet af de første 6 uger skal du følge ambulatoriesygeplejersken. Målet med dagen er: At få kendskab til undersøgelser patienterne gennemgår At få indblik i patientforløb før og efter indlæggelse på A6 At få indblik i hvordan ambulatoriesygeplejersken kan anvendes som ressourceperson Operationsafsnittet Studiebesøget på operationsafsnittet gennemføres ved at du følger én eller flere forskellige patienter, som du aktuelt varetager plejen af, til operation. Studiebesøget afvikles i løbet af de første 6 uger. Målet med studiebesøget er: At få kendskab til patientens møde med operationsafsnittet At få indblik i den kirurgiske behandling af patienternes sygdomme At få indblik i hvordan operationsafsnittet fungerer som samarbejdspartner Opvågningsafsnittet Når du følger en patient til operation, skal du en enkelt gang følge patientens ophold i opvågningsafsnittet. Målet med studiebesøget er: At få kendskab til de tidlige postoperative observationer At få kendskab til udskrivningskriterierne fra opvågningsafsnittet At få kendskab til hvordan opvågningsafsnittet fungerer som samarbejdspartner 22

23 PITA (intensiv) Når du har gennemgået Introduktionskurset og været i A6 ca. 3 måneder skal du på studiebesøg på PITA. Målet med studiebesøget er: At få indblik i hvordan patienten kan opleve overgangen fra indlæggelse på intensiv til indlæggelse på sengeafsnit Få kendskab til hvordan der kan skabes kontinuitet i pleje og behandling, når patienten flyttes mellem A6 og intensivafsnit Få kendskab til hvordan intensivafsnit fungerer som samarbejdspartner Diætist Første gang du har kontakt til diætisten, efter du har deltaget i Introduktionskurset, skal I have en uddybet vejledende samtale om den konkrete patient, som har kontakt til diætisten. Målet med den vejledende samtale er: At træne kostregistrering i forhold til et konkret patientforløb At få fokus på tilbudsmuligheder i A6 At kunne motivere den konkrete patient 3.3. Refleksion Når du starter i afsnittet, tilbydes du refleksion for nyansatte hos udviklingssygeplejersken sammen med andre nye sygeplejersker i Afdeling A. Du starter på refleksionen, når du har været i afsnittet 2 8 uger. Der er tale om lukkede grupper dvs. det vil være de samme personer, du møder hver gang. Refleksionstimerne afvikles 7-8 gange og har en varighed på 1½ time pr. gang Teoretisk undervisning Som nyansat sygeplejerske deltager du i et Introduktionskursus i kirurgisk sygepleje, som er fælles for nyansatte sygeplejersker i Afdeling A. Kurset omhandler både generelle problemstillinger for den kirurgiske patient og de mere specifikke problemstillinger, som den gastroenterologiske patient kan have. Formålet med kurset er at sætte fokus på problemstillinger, som er væsentlige for at kunne mestre sygeplejen i afsnittet. Derved bliver den samlede 23

24 oplæringsperiode kvalificeret, og du vil hurtigere føle dig kompetent og tryg ved udførelsen af afsnittets sygeplejeopgaver. Kurset har en varighed på 6 dage, og der afvikles en teoridag hver anden uge. Kurset afvikles to gange om året. Kurset er ikke fyldestgørende i forhold til det teoretiske niveau, som er nødvendigt for at varetage sygeplejeopgaverne hos den kirurgiske gastroenterologiske patient, derfor er det meningen, at du selv skal fordybe dig teoretisk og arbejde med emnerne i den kliniske praksis sammen med din kontaktsygeplejerske Litteratur og læsning Inden du starter i afsnittet, er det en god idé at få repeteret din anatomi og fysiologi. Du kan med fordel kigge på afsnittene vedrørende mavetarmsystemet, respiration og kredsløb. Den dag du starter i afsnittet, får du udleveret et kompendium, som er relateret til Introduktionskurset. Derudover kan vi anbefale følgende litteratur: Bent Falk (2006): At være der hvor du er. 2. udgave. Nyt Nordisk Forlag. Ann Faulkner og Peter Macquire (2001): Kommunikation med kræftpatienten. Munksgaard. Ole Hart Hansen og Jan Søtoft (2008): Mave- og tarmsygdomme. 5. udgave. Munksgaard. Ib Hessov (2000): Klinisk ernæring. 3. udgave. Munksgaard. S , , Jan Mainz (2000): Biokemi. Munksgaard. S , , Bobby Zachariae m.fl.(2005): Kræftens psykologi. Gyldendal. S , Gode opslagsbøger: Peter Fahmy og Troels Bygum Knudsen (2006): Blodprøver. Munksgaard. Helle Ploug Hansen (1999): Teknikker og procedurer. Gyldendal. Erik Hippe og Karsen Jensen m.fl.(2001): Medicinske tilstande. 5. udgave. FADL s Forlag. 24

25 4. Samtaler I introduktions- og oplæringsperioden afholdes ca. tre samtaler, hvor du, din konktaktsygeplejerske og en af lederne i afsnittet deltager. Det drejer sig om: Forventnings- og samarbejdssamtale Midtvejssamtale Evalueringssamtale De daglige samtaler og vejledningssituationer er dog væsentlige at udnytte og huske. Både du og din kontaktsygeplejerske skal være initiativtagere. Det er vigtigt, at samtalerne er åbne og indeholder en gensidig feedback og evt. evaluering. Fokus skal være på det sygeplejefaglige, men det vil desuden være betydningsfuldt at komme ind på emner som trivsel og samarbejde. Sidst i denne mappe findes en tabel, som kan hjælp dig til at få et samlet overblik over de samtaler, du skal deltage i Forventnings- og samarbejdssamtale I løbet af de to første uger anbefaler vi, at du og dine kontaktsygeplejersker afholder en samtale sammen med lederen i afsnittet. Fokus skal være hvilke forventninger, I gensidigt har til hinanden, og I skal aftale, hvordan I skal samarbejde om at nå målene for basisintroduktionen og den videregående oplæring. Målet med samtalen er, at du, dine kontaktsygeplejersker og din leder: Får kendskab til din sygeplejefaglige baggrund Afklarer forventninger til hinanden Strukturerer oplæringsperioden individuelt, så perioden passer til dit behov Afklarer hvordan du og din kontaktsygeplejerske skal samarbejde for at nå målene for basisintroduktionen og den videregående oplæring 25

26 Forslag til spørgsmål ved forventnings- og samarbejdssamtalen: Personlige forudsætninger? Teoretiske/praktiske forudsætninger? Hvad glæder du dig til? Er du nervøs for noget? Hvordan tilegner du dig viden og færdigheder (teoretisk og praktisk)? Hvilke områder indenfor sygeplejen interesserer du dig i særlig grad for? Aftale tidspunkt for midtvejssamtale Midtvejssamtale Cirka 3 uger efter din start i afsnittet afholdes en midtvejssamtale. Mål for midtvejssamtalen: At gøre status over hvor langt du er i forhold til målene i oplæringsprogrammet At afklare hvordan du trives i afsnittet Samtalen skal tage udgangspunkt i målene for basisoplæringen og den videregående oplæring. Forslag til spørgsmål ved midtvejssamtalen: Hvordan trives du i afsnittet? Hvad kan øge din trivsel i afsnittet? Hvordan er samarbejdet med kontaktsygeplejersken? Hvad har du opnået kendskab til og lært siden du kom? Hvad mangler du i forhold til oplæringsprogrammet? Hvad skal du arbejde videre med? Hvordan skal du arbejde videre med målene for oplæringsperioden? Aftale tidspunkt for evalueringssamtale. 26

27 4.3. Evalueringssamtale Cirka 6 uger efter din start i afsnittet afholdes en evalueringssamtale. Mål for evalueringssamtalen: Har du nået målene for oplæringsperioden? Gøre status over hvor langt er du nået i forhold til tjeklisterne i oplæringsprogrammet Aftale hvordan du skal fortsætte din kompetenceudvikling i afsnittet At evaluere din samlede oplæringsperiode At sikre at du trives og er faldet godt til i afdelingen Evalueringssamtalen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan trives du i afsnittet? Hvordan er samarbejdet med kollegerne? Hvordan har det samlede samarbejde med kontaktsygeplejersken været? Hvad har du opnået kendskab til og lært siden du kom? Mangler du noget i forhold til oplæringsprogrammet? Hvad skal du arbejde videre med og hvordan? Hvordan skal kontakten til din kontaktsygeplejerske fortsætte? Hvad har du tænkt for det videre forløb? 27

28 5. Introduktionsdagen (dag 1) Rundvisning på afsnittet: Præsentation til personalet Stuernes indretning, inkl. klokkesystem og patienttelefon Undersøgelsesstuer Medicinskab/køleskab Skyllerum, inkl. bækkenkoger og vaskemaskine Depot, birum og skabe Toiletter og baderum Køkken Kontorer Opholdsstuer Opslagstavler Skabe, hylder og skuffer G1-ambulatoriet Konferencerum Sekretariat A5 og AO Gennemgang af sikkerhedsregler: Beredskabsplan (forevisning) Akutbord/Akutkasse/Skammel/Bræt Brandslukningsudstyr/Flugtveje/Brandinstruks Alarmer (klokker) Lægekald Brug af telefoner Strømforsyning Orientering om administrative forhold: Kliniske retningslinier, skriftlige og elektroniske Personalenormering dag/aften/nat Døgnrytmeplan Funktionsbeskrivelser Arbejdsplan/ferieplan Afspadsering/Sygemelding/Bytning af vagter Personalemøder Dialogmøder (referatbog) Handlingsplan/udviklingsarbejde i afsnittet Gavekasse Kursustilbud Lægekonference 28

29 6. Tjekliste til oplæringsperioden i A6 Denne tjekliste kan du og dine kontaktsygeplejersker bruge, hvis det kan hjælpe jer i oplæringsperioden. Det er et redskab helt til eget brug. AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Modtagelse af den elektive patient Vise patienten rundt i afsnittet Afholde indlæggelsessamtale Måle højde og vægt Tage urinstiks Information om fasteregler Narkosetilsyn Formidle samtale med operatør Bestille blodprøver (type og Bac-test), røntgen og EKG Henvise til fysioterapi Rasering og navlerens Fjerne makeup og neglelak Præoperativt bad Opredning af seng med navn og dropstativ Identifikationsarmbånd Operationstøj Deponering af værdier Dokumentere i COSMIC 29

30 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Introduktions til patienthotellets hjemmeside Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Reservation af patient til spisning på hotellet Reservation af pårørende til spisning på hotellet Reservation af patient og pårørende til overnatning på hotellet Tolk via tolkekontoret Modtagelse af den akutte patient Modtage besked fra Modtagelsen/vagthavende læge Klargøring af seng/madrasser Modtage, observere og pleje patient indtil lægen kommer Modtage og udføre lægeordinationer Rekvirere blodprøver Klargøre til operation eller andre relevante undersøgelser Opbevarelse af personlige ejendele og værdigenstande Overholde sygeplejerskers kompetenceområde Omsorg for pårørende Administration af medicin Opbygning og adfærd i medicinstuen Anvendelse af medicinmodul i COSMIC Administration af antibiotika Administration af i.v. medicin Administration af epiduralt smertestillende medicin Bestilling af medicin ved apoteker Lægemiddelkatalog / synonympræparater 30

31 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Den postoperative patient Modtagelse af patienten Brug af anæstesi- og opvågningsskema Generelle observationer efter generel anæstesi og operation, dvs. respiration, blodtryk, puls Observation af bevidsthedsniveau Temperaturmåling Tiltag ved kulderystelser Observation af blødning. Observation af forbindinger og skiftning af forbindinger Observation, tømning og seponering af dræn Sårplejeprincipper Observation af smerter og effekt af smertestillende VAS-scoring / istest Observation af epiduralkateter og pumpe Principper for smertebehandling Administration af smertestillende medicin Tabletter, suppositorier, plaster Injektion s.c., i.m., i.v. Brug af smertesygeplejerske Tiltag ved kvalme Observation af drop Observation af KAD Føre væskeskema og regne væskebalance Mobilisering 31

32 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Den respirationsinsufficiente patient Nasal ilt Brug af fugtet ilt Samling af systemer til fugtet ilt Brug af ventilationsmasker Ordination og henvisning til lungefysioterapi Ekspektorat til D+R Tracheostomipleje Pleuradrænage: Observation Pleje Skiftning af kassette Seponering Den kredsløbsinsufficiente patient Volumen substitutter i afsnittet Bestilling af blodprodukter Forholdsregler ved ophængning af blodprodukter Observationer ved blodtransfusioner Forholdsregler ved hjertestop, medicinering, hjertemassage m.m. 32

33 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Patienten med forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen Udregning af væskebalance Væskeordinationer og principper for valg af i.v. væsker Bestilling af anlæggelse af venflon Observationer og pleje ved venflon Observation og pleje ved CVK Blodprøvetagning i CVK Administration af furosemid Anlæggelse af v-sonde Brug af de forskellige typer enteral ernæringsprodukter Brug af ernæringspumpe Bestille blodprøver, EKG Blodsukker måling Engangskatherisering Anlæggelse af KAD Urinprøve Opsættelse af parenteral ernæring Opsættelse af sporstoffer 33

34 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Forberedelse og observation af patienter til undersøgelse Gastroskopi EUS Endoskopisk ultralydsskanning ERCP CT-scanning Ultralydsscanning Røntgen af thorax MR-scanning PTC PET Fistulografi Oversigt over abdomen G.U. Sigmoideoskopi Tyndtarmspassage Ultralydsvejledt biopsi og drænage 34

35 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Forberedelse og observation af patienter til operationer Cholecystektomi Appendektomi Gastrektomi Whipple Esophagusresektion Leverresektion RFA LAP/LUS Splenektomi GEA Lab. Cholecystektomi Hernietomi 35

36 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Mobilisering af patienten Forflytningsteknikker generelt og i fht. operationstype Lejringsprincipper / decubituprofylakse Brug af lift loft/gulv Mobilisering på sengekant Mobilisering til stol Mobilisering på gang, inkl. patientens påklædning Samarbejde med fysioterapeut og serviceassistenter Samarbejde med ergoterapeuter Hjælpemidler Ernæring af patienten Uddeling af mad Regler for opbevaring af mad Kostformer og restriktioner Kostregistrering Kostbestilling Ønskekost Sondeernæring og sondepumper Parenteral ernæring Bestilling og anvendelse af diætist 36

37 AFKRYDSNINGSSKEMA TIL PRAKSIS Har fået vist Udført under vejledning Udført selvstændigt Udskrivelse af patienten Orientering af patient og pårørende Vurdering af hjemmet behov for hjælp Kontakt til hjemmeplejen SAMBO Overflytning til anden afdeling Overflytning til andet sygehus Sygeplejerapport Oversigtsskema vedr. medicin og recepter Principper for udlevering af medicin og plejeprodukter Ambulante tider i: G1- ambulatoriet Transport Orlov Åben indlæggelse Sygepleje ved mors Istandgørelse af mors Omsorg for pårørende Udlevering af pjecer Forholdsregler ved udlevering af værdigenstande Ligsyn / medicolegaltligsyn Besked til hjemmeplejen 37

38 7. Oversigt over samtaler Samtale / evaluering Dato Navn på kontaktsygeplejerske Afdelingssygeplejerske Forventnings- og samarbejdsaftale Inden for de første 2 uger Midtvejssamtale Efter ca. 3 uger Midtvejssamtale Evt. gentages efter behov Evalueringssamtale Efter ca. 6 uger Opsamlings- og trivselssamtale Efter ca. 3 måneder Opsamlings- og trivselssamtale Efter ca. 6 måneder Udviklingssamtale Efter ca. 1 år Kun med afdelingssygeplejersken 38

39 8. Oversigt over studiebesøg og aftaler med ressourcepersoner Afsnit/ressourceperson Dato Kontaktperson når dato for aftalen skal indgås G1 ambulatoriet Anne Grete Jensen, A6 Operationsafsnit A Opvågningen (COPA) PITA (helst i aftenvagt) Diætist Smertesygeplejerske Afdelingssygeplejerske Birthe Badstue Tlf. 4711/2251 Afdelingssygeplejerske Tlf Afdelingssygeplejersken Tlf Helga Roued Inger Skaarup 39