PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A2

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Afsnit A2 Sygehus Nord er medlem af Københavns Universitetshospital

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Praktisk information side Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold side Sygeplejefaglige forhold side Uddannelsesmæssige forhold side Læring og læringsmiljø i side Litteratur side Praktisk information Undervisningsstedets adresse og tlf. nr. Sygehus Kirurgisk afdeling, afsnit A2 Lykkebækvej Direkte tlf. nr. til afsnit A Kirurgisk afsnit A2 er beliggende på 1. sal ved område 10. Mødetider. Dagvagt Aftenvagt Nattevagt og

3 2.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Organisatoriske opbygning: Afdelingsledelse Operationsafsnit Sekretariat Kvalitet Forskning Diætistenhed Uddannelse Operationsafsnit A1 A2 SDK/ Ambulatorium Endoskopi afsnit A13 A33 Bariatrisk afsnit Stomi ambulatorium Stomi ambulatorium Ambulatorium Afdelingssygeplejerske Helle Hammer Witthøfft Souschef Karina Nyholm Ansvarlig klinisk underviser Nikita Siemsen Frandsen Klinisk vejleder Christina Poulsen Rebecca Berner-Magnusson Louise Irene Jørgensen og

4 Praktikvejledere Kirsten F. Hansen Solveig Juel Pedersen Grethe Daae Henriksen 3.0 De sygeplejefaglige forhold A2 er s akutafsnit. A2 varetager den kirurgiske modtagefunktion for alle akutte patienter, som indlægges til observation og afklaring af diagnoser indenfor det kirurgiske speciale. Indlæggelsestiden på afsnittet er gennemsnitlig tre døgn. Afsnittet har 30 sengepladser fordelt på 12 stuer. Afsnittet har en 4 - sengsstue med apparatur til tæt observation og behandling af kritisk syge patienter. Patienternes tilstand danner baggrund for stuevalg. Dominerende diagnoser/symptomer inden for det kirurgiske speciale. Ileus Appendicitis Melæna Diverticulitis Hæmatemese Cholecystolithiasis Akut abdomen Cholecystitis Pneumothorax Perianalabsces Pancreatit Pilonidal cyste Sygeplejefænomener, der er fremtrædende. Smerter Kvalme Træthed Angst. Eksistentiel krise. Sygeplejeopgaver i afsnittet A2 kan tilbyde kompetenceudvikling inden for instrumentelle -, kommunikativ - samt relationelle færdigheder. De kommunikative - samt relationelle kompetencer opøves i forhold til patienter og pårørende samt i det tværfaglige samarbejde. Eksempler på læringsmuligheder Instrumentelsygepleje i relation til Kateter Sonder Venflon CVK Sår Pleuradræn Kommunikative /relationelle Information Dialog Empati Dokumentation i patientjournal Adfærds betydning Samarbejde Sikker kommunikation Plejeform. Sygeplejen er organiseret efter princippet om tildelt patientpleje. Observationer af og sygepleje i relation til BT, P, SAT, respiration (BOS) Smerter (VAS) (ESAS) Væskebalance /hydrering Ernæring /faste Immobilitetskomplikationer Medicinering 4.0 De uddannelsesmæssige forhold. og

5 4.1 Læring og læringsmiljø i vil gerne anses som et attraktivt uddannelsessted for elever og studerende på alle niveauer. består af engagerede professionelle medarbejdere, der alle deltager i uddannelsesopgaven. Afdelingen fokuserer på forskning og kvalitetsudvikling inden for sygeplejen og arbejder kontinuerligt på at de to områder bliver en del af afdelingskulturen. På sygehusniveau arbejder vi med patient inddragelse, hvor patienten som partner er en overordnet strategi. I afdelingen italesættes evidens. Evidensforståelsen tager afsæt i erfaringsbaseret viden, forskning, patientoplevelser samt de givne rammer. er præget af en stor lyst og vilje til at påtage sig uddannelsesopgaven, hvilket afspejles i ledelsesstøttet fokus på udvikling inden for uddannelsesområdet. Samtlige afsnit har uddannede praktikvejledere samt kliniske vejledere, hvoraf flere har gennemført en Diplomuddannelse og en har en Master inden for det pædagogiske felt. For at understøtte udvikling inden for uddannelsesområdet, har oprettet en Journal Club for de kliniske vejledere og afdelingen indgår i et uddannelsesnetværk på tværs af sygehuset. Som uddannelsessøgende indgår man i et arbejdsfællesskab og deltager i planlægning og afvikling af det daglige arbejde ud fra kompetencer og uddannelses mål. Elever og studerende vil opleve dage med god tid til vejledning, refleksion og undervisning, men der kan selvfølgelig også være dage eller situationer, hvor disse aktiviteter må tilsidesættes til fordel for patientplejen. Som uddannelsessøgende i er der mulighed for - at deltage i planlagt undervisningsprogram på tværs af afsnittene - at reflektere i grupper samt individuelt - at følge patienterne i deres forløb også til operation, undersøgelser mm. - at deltage i sygeplejen til den akutte patient - at undre sig højt og stille mange spørgsmål - at indgå i en studieunit periodevis - at individuel læringsstil vil blive tilgodeset i planlægningen af den kliniske periode - at blive udfordret - at blive socialiseret ind i faget - at blive grebet når det er svært Det er s forventning at de uddannelsessøgende forbereder sig på det kliniske forløb, gennem en repetition af fordøjelsessystemets anatomi og fysiologi. Under den kliniske periode forventes at de uddannelsessøgende er aktive i forhold til at opsøge og erhverve ny viden samt færdigheder. Det forventes at de studerende arbejder med portfolio eller log bog. Kompetencekortene ses som en del af portfolio og anvendes som et strukturerende redskab både for elever og studerende. 4.2 Litteratur og

6 I afsnittet findes en del litteratur til rådighed. Det drejer sig blandt andet om almene sygeplejefaglige bøger, specialeorienteret litteratur, brochurer og pjecer. Afsnittets litteratur må ikke lånes med hjem. Sygehusets fagbibliotek, kan være behjælpelig med litteratursøgning. Desuden henvises til D4, Regionsjællands elektroniske database for instrukser og vejledninger. og