FLEXICURITY: Løsning på alle arbejdsmarkedsproblemer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLEXICURITY: Løsning på alle arbejdsmarkedsproblemer?"

Transkript

1 FLEXICURITY: Løsning på alle arbejdsmarkedsproblemer? Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Dansk Metal Skjern-Ringkøbing,

2 International konkurrenceevne 9 8,5 8 7,5 7 6,5 2 Denmark USA Netherlands Finland UK Irelan d Sweden Belgiu m France Germany Norway Austria Spain Business environment score Portugal Source: The Economist, Press Release, March 30th, 2005

3 Arbejdsløshed Procent Danmark Tyskland EU 3

4 Arbejdsløshedsprocenter i Norden Percent Denmark EU (15 countries) Finland Norw ay Sw eden Source: Eurostat LFS-data 4

5 Beskæftigelsesfrekvenser 2003(%, år) PL MT IT HU SK GR BE ES LT LV SI LU EE FR CZ DE IE PT FI AT CY UK SE NL DK EU Beskæftigelsesgrad 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 EU 15 EU 25 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 5

6 Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, 2003 (%, år) MT IT GR ES PL HU BE LU SK IE CZ FR SI LV LT DE EE CY PT AT UK FI NL DK SE EU EU 15 EU 25 BG RO Beskæftigelsesfrekvens 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 Data source: Eurostat (2004d) 6

7 Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, år) SI SK PL BE HU LU IT AT FR DE ES GR CZ LV LT NL IE FI CY PT EE UK DK SE EU ældre lønmodtageres beskæftigelsesgrad 2003 Lisbon target 2010 EU 25 EU EU BG RO Data source: Eurostat (2004d) 7

8 Dansk security /sikkerhed Jobbeskyttelse Lav Høj Social tryghed Lav UK USA Italien Høj Danmark Tyskland Frankrig 8

9 Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity Høj mobilitet mange jobåbninger skifter job hvert år nye jobs hvert år jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem får understøttelse høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests 9

10 Jobomsætning og ansættelsesskift 2001 Jobomsætning Jobskabelse Jobnedlæggelse Ansættelsesskift Nyansættelser Afskedigelser Antal lønmodtagere Antal jobs/ beskæftigelse Antal jobs Antal personer Andel af jobs/ beskæftigelse Procent 12,1 11,4 Procent 30,8 30,2 Anm.: I tabellen er kun medtaget lønmodtagere der er knyttet til et arbejdssted i IDA. Kilde: AErådet på baggrund af IDA 10

11 Grækenland Gennemsnitlig anciennitet USA UK Danmark Holland Irland F inlan d Spanien Tyskland F rankrig Luxembourg Belgien Sv erige Jap an Portugal Italien Kilde: Auer & Casez, År

12 Job-til-job mobilitet antal jobs pr. person 12

13 Og danskerne kan lide det! 13

14 Beskyttelse af ordinært ansatte ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Indeks 1 0,5 0 USA UK Danmark Irland Belgien Italien Finland Grækenland Japan Frankrig Spanien Tysklan d Sverige Holland Portugal Kilde: OECD: Employment Outlook

15 Holland Danmark Belgien Økonomisk livstilfredshed Økonomisk livstilfredshed Portugal Græk enland Italien Spanien UK Frank rig Tyskland Irland Beskæftiget Arbejdsløs Kilde: Gallie & Paugam (2000)

16 Nettokompensationsgrader Denmark Dagpengesystemet Italy Greece Spain France Ireland Portug al Germany Austria Finland UK NRR Belgium Luxem bourg Ne therlands Sweden Kilde: OECD (2002)

17 Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005 Denmark Netherlands Belgium Germany Finland France Sweden Spain Portugal Austria Switzerland Active Passive Norway Ireland Italy Canada UK Japan USA Spending as percent of GDP 17

18 Flexicurity på dansk 20 procent berøres af ledighed hvert år Fleksibelt arbejdsmarked 30 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 12 procent i aktiv AMP hvert år 18

19 Udfordringer for det rummelige arbejdsmarked Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, Efterløn og overgangsydelse Førtidspension Ledighedsydelse Orlovs ydels er Aktivering Kontanthjælp og revalidering Syge-/barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge

20 Arbejdsmarkedspolitik (AMP) flaskehalse EFTERSPØRGSEL UDBUD marginalisering 20

21 Arbejdsmarkedspolitiske omstillinger (siden 1994) Indholdsmæssigt fra regelorienteret til behovsorienteret aktivering mål- og rammestyring Styringsmæssigt Styrkelse af selvforvaltnings-princippet Styrkelse af regionale led Krav om strategiske politikker 21

22 Aktiveringsforanstaltninger Før 1994 Foranstaltninger Arbejde Efter 1994 Foranstaltninger Arbejde 22

23 Flere i arbejde 2002/2003 Skifte til beskæftigelsespolitik Sammentænkt system Individuelt og fleksibelt kontaktforløb Brug af andre aktører Jobplan Tilbudsmuligheder vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud 23

24 Strukturreform Et én-strenget system fælles indgang for alle ledige i (kommunale) jobcentre Fra 14 regioner med styringskompetence til 4 overvågningsregioner Fra trepartsstyre til statsligt-kommunalt styre Og meget andet! 24

25 Beskæftigelsespolitikken i dag Indholdsmæssigt: prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet Procesmæssigt: arbejdsmarkedets parter screenet ud til fordel for centrale og decentrale politikere Styringsmæssigt: skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret styringen centraliseret) 25

26 Det danske beskæftigelsessystem 2007 Statslig finansiering af forsørgelse og indsats Beskæftigelsesministeren BER Driftsregion Overvågning og opfølgning på effekter og resultater Beskæftigelsesregion RBR Jobcentre S B K C K LBR Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats KB 26

27 Beskæftigelsesregionerne Overvågning og analyse Effektvurderinger Indsats for særlige grupper Aftaler med jobcentre om at forbedre indsats Pålægge jobcentre øget brug af andre aktører Inddrage RBR Være sekretariat for RBR 27

28 Regionale beskæftigelsesråd (RBR) overvågning og analyse årlige analyserapport og konference kontraktindgåelse med ministeren koordinere uddannelses- og erhvervsvejledning Indstille til regionsdirektør om indgreb over for jobcentre styre særlig statslig bevilling til flaskehalsindsats 28

29 Lokale beskæftigelsesråd (LBR) Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes indsats Rådgive jobcentrene Inddrages i udarbejdelse af beskæftigelsesplan Administrere en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer lokalt 29

30 Jobcentrene: fælles opgaver Jobsøgning og jobformidling Aktive tilbud til de ledige Virksomhedsservice Integration Opfølgning på sygefravær Andre aktører (kontrakter, visitation) Monitorering af indsats og evaluering 30

31 Jobcentrene: fælles udfordringer Overlap i målgrupper Forskelle i regelsæt og kultur To former for politisk styring Omfattende sagsgang mellem systemerne Manglende fælles metode og kvalificering Overvinde begrænset geografisk udsyn Informatikunderstøttelse 31

32 Strukturkommissionen: Kort Pendlingsoplande,

33 Nedsmeltning af aktivering? Antal personer i aktivering, Kilde: AMS 33

34 A-kasserne har fået nye opgaver: - CV-samtaler - Rådighedssamtaler - Jobformidling Behov for tæt samarbejde med jobcentrene: Udvikle sværmintelligens 34

35 Strukturreform problemer for snævert (kommunalt) fokus opdeling i fælles- og rent kommunale centre uklar og uproduktiv stærke store kommuner svage små mere regelstyring standardløsninger ny konkurrence om hitliste -placering frem for solid problemløsning de svage ledige vil blive glemt eller klemt fravær af regional AMP parterne sat på sidelinien trussel mod dansk flexicurity 35

36 AMPske problemer fremover Arbejdskraftforsyning (både p.g.a. demografi og geografi) Arbejdskraftefterspørgslen svingende (både for offentlig og privat sektor) Kvalifikationsstrukturen matcher ikke behov (mangel på overførbare kompetencer) Udstødningstruslerne manifeste (stress, sygdom og selektion mindskes næppe) Sektorpolitikker spiller ikke godt sammen (silotænkning dominerer stadig) 36

37 Befolkningstallet falder fremover Befolkningsprognose for årige fordelt på regioner 105 Østjylland 100 M idtjylland Indeks: 2007= Hove ds tade n &Sjælland He le lande t Syddanm ark 85 V e s tjylland Nordjylland Hele landet Region Hovedstaden&Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Østjylland V es tjy lland Region Nordjylland 37

38 Dansk AMP: fra smuk svane til grim ælling? Arbejdsmarkedspolitik ikke længere parternes politik? Arbejdsmarkedspolitik især for de stærke? Fra opkvalificering til korteste vej til job? Kurs mod et én-strenget ydelsessystem? På vej væk fra flexicurity på dansk? 38

39 Økonomisk sikkerhed og beskæftigelse employment rate EE LT LV GR US CZ SK HU SI PL IT JP UK PT ES AT IE DE LU 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 FR BE NL DK FI SE y = x R 2 = economic security index Source: Andrew Watt: Transfer no. 4,

40 Økonomisk sikkerhed og arbejdsløshed unemployment rate PL SK y = x R 2 = CZ LV EE GR IT DE ES BE FR FI 5 US SI JP UK IE AT PT NL LU DK SE 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004 economic security index 40

41 Pejlemærker for fælles indsats Frigøre innovative kræfter hos alle Sikre velfungerende arbejdsmarked og vedvarende konkurrencefordele Sikre alle retten til flexicurity: vingernes tryghed Udvikle menneskelige ressourcer og mere ligelige arbejds- og livschancer 41

42 Det går bedre med et sikkerhedsnet 42

Den nordiske arbejdslivsmodel. - og dens relevans for Europa

Den nordiske arbejdslivsmodel. - og dens relevans for Europa Den nordiske arbejdslivsmodel - og dens relevans for Europa Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet [email protected], SAMAK, Stockholm 24.11.2008 Ny italesættelse i Europa siden 1990 Fra Socialisering

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected]

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette eksponeringer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T

Læs mere

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, [email protected]

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, [email protected] Dagsorden 1. Beskæftigelsesområdet

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). SKATTENUMRE TIN-numre opdelt på emne : Skattenummerstruktur 1. AT Østrig 99-999/9999 9 cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). 2. BE Belgien 99999999999

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen [email protected] Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen [email protected] Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere