Fremtidens arbejdsmarked

Transkript

1 Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet Arbejdsmiljøkonferencen november 2009 Hotel Nyborg Strand Fremtidens arbejdsmarked Udviklingen går hurtigere end nogensinde! Ting ta r tid! Vil krisen sætte sig dybe spor på arbejdsmarkedet eller er den et bump på vejen? 1

2 Fremtidsforskningen Jeg er ude på mange arbejdspladser, hvor medarbejderne sidder lidt forpustet over sådan at være gået af mode, fordi kravene til form, indhold og kompetencer har ændret sig radikalt og hurtigt. Hvad bliver det næste? Og kan jeg overhovedet følge med? Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria: Scenarier for fremtidens arbejdsmarked Jobmobilitet og alder Uændret status fordelt på aldersgrupper i 1982, 1992 og % 90.00% 80.00% 70.00% Uændret status 60.00% 50.00% 40.00% år år år år år % 20.00% 10.00% 0.00% Alder 2

3 Gennemsnitlig ancennitet United Kingdom Ireland Denmark Spain Austria Finland Germany Sweden Netherlands Luxembourg Italy France Belgium Portugal Greece Kilde: Auer 2007 Fra vækst til krise Det Økonomiske Råds formandskab: Dansk Økonomi, Efteråret 2009,

4 Dagsordenen Formål og begrænsninger for mit oplæg Hovedtræk i arbejdsmarkedsudviklingen Politiske og organisatoriske rammer Demografi og arbejdsudbud Beskæftigelse og ledighed Tendenser og brud? Formål og begrænsninger Grundlaget: En udredning til Arbejdstilsynet Formålet er at trække riven gennem de seneste 5 års arbejdsmarkedsforskning Forskningen giver ikke en facitliste Ikke noget om konsekvenser for arbejdsmiljøet ligger uden for opdraget! 4

5 Mere end et bump på vejen En ny dagsorden Indtil 2008 Vi mangler arbejdskraft! Behov for at øge arbejdsudbud gennem store reformer (efterløn, dagpengesystem, skattereform, indvandring) Nødvendigt med begrænsning af offentlige udgifter Sammenfald af kortsigtede og langsigtede udfordringer 5

6 En ny dagsorden Krisen har åbnet et nyt problemvindue Frygt for overskud af arbejdskraft! Behov for at øge beskæftigelsen gennem ekspansiv finanspolitik, men uenighed om timing og styrke De kortsigtede og de langsigtede udfordringer er faldet fra hinanden, hvilket har skabt nogen strategiforvirring! Blokering for arbejdsmarkedsreformer Flexicurity: En dansk eksportsucces! 6

7 Flexicurity i modvind? Fleksibelt arbejdsmarked Flexicuritymodellens hovedakse Høj rotation mellem jobs Lav ansættelsestryghed Hurtig strukturtilpasning Uddannelses -politik m.v. Dagpenge Aktiv AMP Indkomsttryghed Beskæftigelsestryghed Flexicurity i modvind? Still, I have faith in flexicurity. It will serve us well in both the best and the worst of times. Flexicurity allows us to adjust to the changes in the market, and it secures the livelihood of the unemployed. Finansminister Claus Hjort Frederiksen på London School of Economics, 16. marts

8 De politiske rammer o Tradition for fredelig konfliktløsning og et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten (den danske model) o Aftaleregulering ikke lovregulering o Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og implementeringen af arbejdsmarkedspolitikken o En høj organisationsgrad og medarbejderinddragelse på virksomhedsniveau o Kontinuitet med forholdsvis sjældne brud i form af markante reformer. Politisk konsensus. MEN.. Strukturreformen i 2007 og 2009 har betydet store omlægninger af styring (og politikindhold?) Opprioritering af tidlig indsats, kortest vej til job og debat om incitamenter til arbejde Virker de aktive indsatser? Motivationseffekt Indelåsningseffekt Kvalifikationseffekt 8

9 Uddannelsesaktivering? Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, August 2009 Uddannelsesaktivering? Kilde: Jespersen m..fl.: Evaluering af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige, CEBR, CPS,

10 MEN.. Tilbagegang i medlemstallene især for LO-forbundene Mindre politisk indflydelse til arbejdsmarkedets parter (?) Fagbevægelsen på skrump Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening: Arbejdsmarkedsrapport

11 Demografien Den markante aldring Betydningen for det økonomiske råderum Færre skal forsørge flere, men vi bliver ikke nødvendigvis fattigere (lagkageproblemet) Stigende pres på offentlige udgifter, hvis forsørgelsen skal ske over den offentlige sektor (skattetryksproblemet) Flere leveår på plejehjemmet eller golfbanen eller på arbejde? Højere uddannelse giver øget arbejdsstyrke Mulighed for indvandring Men et langsomt problem Den markante aldring 11

12 Træk på offentlig service Gns. udgift til offentligt konsum kr kr Alder Dag- og ældrepleje Sundhed Undervisning Kilde: Finansministeriet Bortset fra den offentlige sektor! 12

13 Indvandring af arbejdskraft Stigende indvandring fra nye medlemslande drevet af: Mangel på arbejdskraft i DK og overskud i nye medlemslande Lønforskelle Brohoveder og mellemmænd Til bestemte brancher og jobfunktioner Typisk korte opholdstider En fordel for det danske arbejdsmarked? Øget udbud af arbejdskraft Lavere lønninger og priser Mulighed for gråzoneproblemer Begrænsede bidrag til den offentlige sektors økonomi Mobiliteten Personaleomsætning på ca. 30 procent af beskæftigelsen Omkring 2/3 heraf går direkte job-til-job Jobskabelse og jobdød ligger på ca. 10 procent af alle jobs Aldersgruppen år udgør arbejdsmarkedets kernetropper På kanten af arbejdsmarkedet findes indvandrere/efterkommere, kortuddannede og enlige 13

14 Mobiliteten på det danske arbejdsmarked Kilde: Bredgaard m.fl.: Flexicurity på dansk, CARMA Research Papers 2009:1 Beskæftigelsen 14

15 Arbejdstiden Arbejdstiden 15

16 Flere vikarer Konjunktur og marginalisering 16

17 Megatendenserne fra 2004 Noget nyt? 17