Forslag til Natura 2000-plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Natura 2000-plan"

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov Natura 2000-område nr. 133 Habitatområde H117, H190 Fuglebeskyttelsesområde F108

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov Natura 2000-område nr. 133 Habitatområde H117, H190 Fuglebeskyttelsesområde F108 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, H117, H190, F108 Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Kort- og Matrikelstyrelsen Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Lille Gribsø Fotograf: Mogens Holmen, Miljøcenter Roskilde Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov (nr. 133). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord... 5 Natura 2000-planlægning... 7 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne... 7 Områdebeskrivelse... 8 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler.. 37 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4

5 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6

7 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanerne for hovedvandoplandene Øresund og hovedvandopland Roskilde Fjord og Isefjord og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha, hvoraf ha er statsejet og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområderne nr. H117 og H190 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F108. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www. blst.dk/natura2000plan) samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Området ligger i morænelandskabet nord for Hillerød. Det er naturmæssigt meget rigt og varieret, og det indeholder et stort, sammenhængende naturareal med landets fjerdestørste skov og næststørste sø. Jordbunden er generelt mager, og især de centrale dele af Gribskov er præget af sandet bund, mens man i de østlige og vestlige dele kan finde mere frodig bund. Gribskov ligger på en gammel israndslinje med randmoræner (grusaflejringer), og er derfor ret kuperet og afvekslende. Morænevoldene strækker sig som bakkedrag fra nord til syd, og i fordybningerne mellem dem ligger en del søer og mange små og større åbne arealer af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan især moser. Området rummer skovtyper på både næringsrig, næringsfattig, våd og tør bund. På de højeste punkter af grusaflejringerne vokser der primært rødgran, mens de lavest beliggende skovområder mod Esrum Sø og mod sydvest har et større indslag af løvtræ, fortrinsvis bøg, men også egeskov og birke/ellesump. Terrænet og jordbunden i de centrale dele er grundlag for specielle, sure og næringsfattige naturforhold. I de sidste 20 år har Skov- og Naturstyrelsen reduceret arealet med granskov til fordel for hjemme-hørende løvtræarter samt genskabt flere moser, søer og enge. Skoven drives i dag efter naturnære principper, hvor naturlig selvforyngelse er en primær faktor. En stor del af naturskovsarealerne får lov at ligge urørt hen, andre dele drives med gamle driftsformer. Der er i dag ca ha naturskov i Gribskov. I skoven yngler bl.a. sortspætte og hvepsevåge og i lysninger rødrygget tornskade. Rådnende stammer i skovbunden er voksested for det meget sjældne mos grøn buxbaumia. Skoven indeholder en del mere eller mindre næringsfattige og sure moser med hængesæk og en enkelt, lille aktiv højmose. På sur bund i området findes enkelte artsrige overdrev, og i kalkholdige områder desuden rigkær, væld og levesteder for sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl og plettet rørvagtel. Mange af de mindre søer og vandhuller er af den brunvandede type, men bl.a. den store Esrum Sø er kalkholdig med både kransnålalger og store vandaks. I nogle af områdets rene vandløb med vandplanter lever fisken bæklampret. Området er endvidere udpeget for stor vandsalamander, der yngler i vandhuller i Strødam-reservatet og spredt andre steder. De biologiske forhold i Esrum Sø har været studeret gennem mange år. Beskrivelserne af søens biologiske sammenhænge er kendt verden over, selvom selve overvågningen af søens vandmiljø nu er ophørt. Desuden har søen et rigt fugleliv bl.a. i Møllekrogen mod syd. Både Esrum Sø og Gribskov har meget stor rekreativ betydning. I Natura 2000-områdets kanter indgår åbent landskab med åer og ofte mere næringsrige moser og søer. I dele af området lever bestande af spidssnudet frø, springfrø, markfirben og arter af flagermus, der alle er international beskyttede, men som ikke indgår i grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder. Af andre særlige arter i området kan blandt fuglene fremhæves ynglende isfugl og rød glente samt rastende havørn. Desuden er der nationalt betydelige ynglebestande af hvinand og svaleklire. Af insekter kan nævnes højmosemosaikguldsmed, engperlemorsommerfugl og Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan billen pragttorbist og af planter blomstersiv, koralrod, multebær, almindelig- og otteradet ulvefod samt lungelav. Natura 2000-området udgør en central del af den foreslåede nationalpark Kongernes Nordsjælland. I basisanalyserne for Natura 2000-området Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Basisanalyse Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Natura 2000-området ligger i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hillerød Kommuner og indenfor vandplanområderne hovedvandopland Øresund og hovedvandopland Roskilde Fjord og Isefjord. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan men vil ikke være en del af denne Natura plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering Arealet af højmose (7110) er lille og ligger isoleret fra andre forekomster af naturtypen. For stor kærguldsmed er det kun nogle få, spredte småsøer og vandhuller i området, der vurderes egnede til som ynglesteder for arten. For grøn buxbaumia vurderes der at være en del steder i området, der kan tænkes at være egnede voksesteder, men de rådnende rester af et nåletræ, som i øjeblikket er artens eneste kendte danske voksested, er under fortsat nedbrydning og vil om få år ikke længere kunne fungere som voksested. Grøn buxbaumia har været koblet til udpegninger af urørt skov. Da det vigtigste for grøn buxbaumia er områder med liggende dødt ved (især nål) af en hvis størrelse som ikke nødvendigvis er til stede i den nuværende udpegning af urørt skov, vil det være bedre for at grøn buxbaumia at bevare de liggende stammer, som er af en hvis forrådnelses niveau og ved udlægning af yderliggere stammer andre steder. Næringsstofbelastning Natura 2000-området indeholder naturtyper, der er følsomme overfor tilførsel af kvælstof; det gælder særligt de lysåbne naturtyper tør hede (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), højmose (7110), nedbrudt højmose (7120), hængesæk (7140), kildevæld (7220) og rigkær (7230) samt sønaturtyperne søbred med småurter (3130), kransnålalgesø (3140) og brunvandet sø (3160). Naturtyperne tåler ikke tilførsel af mere end en bestemt mængde kvælstof (tålegrænse) pr. ha pr. år. Inden for området sker der en årlig afsætning af luftbårent kvælstof (N-deposition) på mellem 10 og 20 kg/ha, alt efter den lokale husdyrtæthed og de enkelte naturarealers overfladeruhed. Næringsstofbelastningen med kvælstof fra luften (N-depositionen) overskrider allerede den lave ende af tålegrænseintervallet på arealerne af højmose (7110) og nedbrudt højmose (7120) med tålegrænser på 5-10 kg/ha/år, af hængesæk (7140) med tålegrænse på kg/ha/år og af surt overdrev (6230) med tålegrænse på kg/ha/ år. Det samme er tilfældet på væsentlige arealer af naturtypen kildevæld (7220), der har tålegrænse på kg/ha/år. På arealerne af højmose (7110) og nedbrudt højmose (7120) samt på de fleste arealer af hængesæk (7140) er også den høje ende af tålegrænseintervallet overskredet. Kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området, dvs. bøg på mor (9110), bøg på muld (9130), ege-blandskov (9160), stilkege-krat (9190), skovbevokset tørvemose (91D0) og elle- og askeskov (91E0). Den høje ende af tå- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan legrænse-intervallet vurderes at være overskredet i skovkanter og kan være overskredet i hele skoven. Generelt for sønaturtyperne, dvs. søbred med småurter (3130), kransnålalgesø (3140), næringsrig sø (3150) og brunvandet sø(3160) udgør næringsstofbelastning en trussel for vandmiljøet, og for sønaturtyperne søbred med småurter (3130), brunvandet sø (3160) og kransnålalgesø (3140) antages næringsbelastningen med kvælstof fra luften (N-depositionen) ofte mindst at overskride den lave ende af deres tålegrænseinterval på 5-10 kg/ha/år. Blandt vandmiljømålsatte vandløb (3260) i området er vandmiljøets tilstand truet af tilførsel af stoffer, der ved deres nedbrydning forbruger af ilten og desuden frigiver næringsstoffer. Pesticider og gifte Ingen oplysninger Tilgroning Naturtyperne kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), hængesæk (7140), kildevæld (7220) og rigkær (7230) er en del steder under tilgroning med høje urter og -græsser, og det samme gælder levestedet for skæv vindelsnegl. På arealer af surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), hængesæk (7140), kildevæld (7220) og rigkær (7230) er der desuden tilgroningsproblemer i form af opvækst af træer og buske (vedplanter). I og langs kanten af nogle af de vandhuller, der er ynglesteder for stor vandsalamander, sker der er stedvis en tilgroning med sump- og især vedplanter, der skygger vandet og derved forringer stor vandsalamanders ynglebetingelser. Tilgroning af åbne arealer af naturtyper samt det på sigt faldende indhold af andre åbne, ryddede skovarealer vil udgøre en trussel for bestandsstørrelsen af rødrygget tornskade. Uhensigtsmæssig hydrologi I naturtyperne tidvis våd eng (6410), hængesæk (7140), kildevæld (7220) og rigkær (7230) ses stedvist unaturlige vandstandsforhold, som medfører øget udtørring og tilgroning med tørbundsplanter. Etablering af vanddække på levesteder for grøn buxbaumia vil hindre, at arten kan leve der, selvom genskabelse af naturlig hydrologi vil være meget positivt for en række andre arter og naturtyper. I nogle af vandløbene (3260) hindres naturlige hydrologiske forhold af grødeskæring, skæring af brinkvegetationen, oprensnings af vandløbsbunden og anden vedligeholdelse. Desuden begrænses biodiversiteten af sandvandring som følge af bl.a. vandløbsvedligeholdelsen samt af dårlige fysiske forhold. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan Uhensigtsmæssig drift Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. I området er der registreret trusler fra intensiv skovdrift i form af jordbearbejdning og kørsel i skovbunden i følgende skovnaturtyper, 9110 bøg på mor, 9130 bøg på muld og 91D0 skovbevokset tørvemose. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Tilsvarende gælder for levesteder for grøn buxbaumia og sortspætte, hvor det for begge arter har betydning, at der på levestedet bl.a. indgår ældre bevoksninger af nåletræ med større stykker liggende dødt ved. Arealet af nåletræ forventes på sigt at blive reduceret noget i Gribskov. Det på sigt faldende indhold af større, åbne arealer i form af ren afdriften i skoven vil i sig selv kunne reducere bestandsstørrelsen af rødrygget tornskade. Anlæg og anlægsaktiviteter Ingen oplysninger Råstofindvinding Ingen oplysninger Hindring af landskabsdynamik Ingen oplysninger Invasive arter o.l. I naturtyperne kildevæld (7220) og rigkær (7230) er der stedvist fremvækst af de invasive plantearter rød hestehov og sildig gyldenris. Foruden disse egentligt invasive plantearter, skaber også rødgran lignende problemer i flere af områdets naturtyper, idet den breder sig på en del arealer af surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), højmose (7110), nedbrudt højmose (7120), hængesæk (7140), kildevæld (7220) og rigkær (7230). Forstyrrelser Bestandene af hvepsevåge og sortspætte har tidligere, ifølge oplysning i basisanalysen, været forstyrret af skovning, sankning og større rekreative aktiviteter i fuglenes yngletid. Aktuelt synes forstyrrelse dog ikke at finde sted i et omfang, der har væsentlig betydning for opretholdelse af bestandene. Det bør dog sikres, at der ikke sker en øgning af omfanget af forstyrrelser i yngletiden. Prædation, jagt og fiskeri Ingen oplysninger Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan Igangværende pleje og genopretning I Gribskov, der drives af Skov- og Naturstyrelsen, har driften stor vægt på bevaring og forbedring af naturværdierne i såvel skov som på skovens åbne arealer. Betydelige dele af de skovbevoksede arealer er udlagt som urørt skov, græsningsskov eller arealer med plukhugstdrift. Skovdriften på arealerne sker efter naturnære principper, hvilket betyder, at man i driften arbejder målrettet for at sikre et kontinuert skovdække og opretholdelsen af et godt skovklima. Derved kan foryngelse af skoven som helhed basere sig på selvsåning. Med den naturnære skovdrift fortsættes bestræbelserne på helt at undgå pesticider, og anvendelsen af gødning er begrænset til udpegede pyntegrøntarealer. Skov- og Naturstyrelsen har udlagt ca ha af de kortlagte skov-naturtypearealer i Gribskov, der tilhører styrelsen, som urørt skov, græsningsskov eller arealer med plukhugstdrift. Desuden skoves/sankes der generelt ikke løvtræ i perioden fra 1. maj til 1. august, hvor mange fugle yngler. Der er i de senere år genoprettet en mere naturlig hydrologi for en del mindre søer og moser i skoven, og blokeringen af grøfter omkring den brunvandede Gribsø har samtidigt forbedret søens tilstand. Denne indsats for at genskabe vådområder og naturlig hydrologi i skovområdet er blevet støttet af EU og ønskes styrket fremover. Både i og udenfor skoven foretages der allerede græsning eller slåning i flere af de større områder med moser, enge og overdrev. I den sydlige del af Gribskov er der bl.a. genetableret græsning i det store, åbne område Odderdamsengene. Af hensyn til grøn buxbaumia er der blevet udlagt nogle stammer af nåletræ tæt ved artens nuværende voksested, således at stammerne kan udgøre fremtidige voksesteder for arten efterhånden, som de bliver naturligt nedbrudt i tilstrækkelig grad. Desuden er det under planlægning at etablere frit udløb for Fønstrup Bæk i Esrum Sø samt at fjerne sediment fra Fønstrup Bæk på en strækning således, at den bevarer sit forløb og ikke gennembryder dæmningen langs bækkens side. Den næringsrige Strødam Engsø, som det tidligere Frederiksborg Amt anlagde i 1990erne, har nu et rigt fugleliv. Søen har desuden til formål at tilbageholde næringsstoffer fra Pøleåen og dermed også fra Arresø i Natura 2000-område nr Dele af søens omgivelser græsses af hensyn til naturen. Strødam-reservatet er et fondsejet reservat, der drives med sigte på bevaring og udforskning af den nordsjællandske natur, herunder i reservatets arealer af gammel, urørt skov. Også mose- og søområdet Nørresø ved Gadevang er fondsejet og plejes med sigte på at forbedre naturforholdene. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan Et areal ved Møllekrog i sydspidsen af Esrum Sø er gennem en privat aftale udlagt som reservat af hensyn til fuglelivet. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for nedbrudt højmose (7120) og udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. Figur 4a. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17

18 Natura 2000 plan Figur 4b. Skovtilstand for de af Natura 2000 områdets skovtyper, som er tilstandsvurderet. Figur 4c. Skovtilstand for de af Natura 2000 områdets skovtyper, som er tilstandsvurderet. I Natura 2000-området er der ikke blevet kortlagt og vurderet arealer af tør hede (4030). Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan Der er kortlagt i alt 0,2 ha kalkoverdrev (6210), hvis tilstand imidlertid er ukendt. Arealet, i den vestlige del af Gribskov, er medregnet i basisanalysen, men ikke blev besøgt ved den særlige kortlægning med oplysninger om tilstand, der fandt sted i Der er kortlagt i alt 13,8 ha surt overdrev (6230). Heraf er de 7,9 ha vurderet til naturtilstandsklasse II, mens resten er vurderet til naturtilstandsklasse III. De 7,6 ha har både en god (II) artsrigdom og en høj (I) værdi af strukturindeks. Såvel artsrigdom som struktur er derimod overvejende moderat (III) på de øvrige arealer, hvor strukturforholdene især er påvirket af tilgroning. Af tidvis våd eng (6410) er der kortlagt i alt 7,2 ha, og tilstanden er blevet vurderet for de 6,0 ha. De 1,9 ha er vurderet til naturtilstandsklasse II, mens resten af det vurderede areal er vurderet til naturtilstandsklasserne III og IV. Værdien for strukturindeks efter iværksat slåning og græsning er imidlertid god (II) på 4,2 ha, selvom artsrigdommen endnu kun er god (II) på 1,5 ha. Blandt de naturtilstandsvurderede forekomster har artstilstanden dog ikke kunnet vurderes på et areal på 0,3 ha. I tilstandsvurderingen indgår ikke i alt ca. 1,2 ha, der er medregnet i basisanalysen, men som ikke blev besøgt ved den særlige kortlægning med oplysninger om tilstand, der fandt sted i Der er kortlagt et lille areal af højmose (7110) på 0,3 ha. Arealet er vurderet til naturtilstandsklasse III med ringe (IV) artsrigdom og god (II) struktur. Desuden er der kortlagt og vurderet i alt 4,9 ha af nedbrudt højmose (7120). På den ene af de to forekomster af naturtypen, der udgør 3,4 ha, er naturtilstandsklassen vurderet til III, hvor artsrigdommen af typiske arter for naturtypen er moderat (III), men værdien af strukturindeks god (II). På den anden forekomst er naturtilstandsklassen vurderet til IV med ringe (IV) artsrigdom og moderat (III) strukturindeks. Strukturen er påvirket af især tilgroning med vedplanter. Af hængesæk (7140) er der i alt kortlagt og vurderet 19,4 ha. Heraf er de 4,6 ha vurderet til naturtilstandsklasserne I og II, mens resten er vurderet til naturtilstandsklasse III og IV. Artsrigdommen af typiske hængesækarter er høj (I) eller god (II) på de 10,5 ha, og på 6,5 ha er værdien af strukturindeks også høj(i) eller god (II). På hovedparten af naturtypens areal er strukturen imidlertid påvirket af især tilgroning. Af kildevæld (7220) er der kortlagt i alt 10,9 ha, og tilstanden er blevet vurderet for de 10,4 ha. Ud af de vurderede 10,4 ha blev 8,5 ha vurderet til naturtilstandsklasse II. Artsrigdommen af typiske arter for kildevæld er vurderet som god (II) på 7,3 ha, mens strukturen kun på i alt 1,9 ha er vurderet som høj (I) eller god (II). Kildevældene er strukturmæssigt under påvirkning af især tilgroning. De kildevæld, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan hvor tilstanden ikke er vurderet, omfatter bl.a. i alt 0,24 ha kortlagt i form af mindre kildevæld i skovbevokset fredskov. I tilstandsvurderingen indgår heller ikke ca. 0,3 ha, der er medregnet i basisanalysen, men som ikke blev besøgt ved den særlige kortlægning med oplysninger om tilstand, der fandt sted i Der er kortlagt og vurderet i alt 36,8 ha af rigkær (7230). Tilstanden er vurderet til naturtilstandsklasse II for de 9,7 ha, mens de øvrige ca. 27,2 ha er vurderet til naturtilstandsklasse III og IV. I alt 11,0 ha rummer en god (II) artsrigdom, og 16,4 ha er vurderet til at have en høj (I) eller god (II) værdi af strukturindeks. Strukturen af en del rigkær er dog stadig påvirket af især tilgroning. Der er kortlagt og tilstandsvurderet i alt 1,6 ha søtyper. For søtypen næringsrig sø (3150) er 1,1 ha vurderet til tilstandsklasse II og 0,5 ha til tilstandsklasse III, mens søtypen brunvandet sø (3160) omfatter 0,03 ha i tilstandsklasse I. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan Habitatområde Strukturtilstand (ha) Naturtype tør hede 6210 kalkoverdrev 6230 surt overdrev 7,9 5, tidvis våd eng 4,2 1,1 0, højmose 0, nedbrudt højmose 3,4 1, hængesæk 0,7 5, 8 8,9 4, kildevæld 0,9 1, 0 6,7 1, rigkær 6,4 10,0 4,9 15,5 Hovedtotal 9,5 23,7 38,4 20,2 Habitatområde Arts tilstand (ha) Naturtype tør hede 6210 kalkoverdrev 6230 surt overdrev 7,6 3,5 2, tidvis våd eng 1,5 1,9 1,2 1, højmose 0, nedbrudt højmose 3,4 1, hængesæk 10,5 6,7 2, kildevæld 7,3 3,0 0, rigkær 11,0 23,3 2,6 Hovedtotal 37,9 41,8 10,6 1,0 Habitatområde Nat urtilstand (ha) Naturtype tør hede 6210 kalkoverdrev 6230 surt overdrev 7,9 5, tidvis våd eng 1,9 2,3 1, højmose 0, nedbrudt højmose 3,4 1, hængesæk 0,2 4, 4 11,1 3, kildevæld 8,5 0,8 1, rigkær 9,7 13,6 13,6 Hovedtotal 0,2 32,4 37,4 21,7 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan Habitatområde 117 Strukturklasse (ha) Naturtype bøg på mor 45,18 786,90 35, bøg på muld 173,93 401,43 20, ege-blandskov 43,75 180,19 4, stilkege-krat 1,58 7,94 91D0 skovbevokset tørvemose 65,54 69,71 5,02 91E0 elle- og askeskov 36,20 96,50 4,02 Hovedtotal 366, ,67 68,98 Habitatområde 117 Artsk lasse (ha) Naturtype bøg på mor 359,19 448,37 52,14 7, bøg på muld 148,34 343,16 102,27 1, ege-blandskov 27,99 169,97 30, stilkege-krat 6,35 3,16 91D0 skovbevokset tørvemose 27,48 62,03 40,69 8,00 2,08 91E0 elle- og askeskov 0,60 88,52 40,22 7,01 0,36 Hovedtotal 569, ,21 265,68 24,53 2,45 Habitatområde 117 Skovti lstandsklasse (ha) Naturtype bøg på mor 44,09 800,99 22, bøg på muld 82,75 492,61 20, ege-blandskov 34,24 189,71 4, stilkege-krat 1,58 7,94 91D0 skovbevokset tørvemose 40,81 89,33 10,13 91E0 elle- og askeskov 6,26 126,07 4,38 Hovedtotal 209, ,64 61,46 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan Habitatområde 190 Strukturklasse (ha) Naturtype bøg på muld 2,92 5, ege-blandskov 4,19 91E0 elle- og askeskov 2,13 Hovedtotal 2,92 11,55 Habitatområde 190 Artsk lasse (ha) Naturtype bøg på muld 7,22 0, ege-blandskov 4,19 91E0 elle- og askeskov 8,04 0,64 2,80 Hovedtotal 19,45 1,57 2,80 Habitatområde 190 Skovti lstandsklasse (ha) Naturtype bøg på muld 2,92 5, ege-blandskov 4,19 91E0 elle- og askeskov 11,48 Hovedtotal 2,92 20,90 Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte naturforekomster på Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/ skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: A072 hvepsevåge, idet bevaringsprognosen er vurderet som gunstig, fordi arten yngler i pænt og stabilt antal i området. A236 sortspætte, idet bevaringsprognosen er vurderet som gunstig, fordi arten yngler i pænt og stabilt antal i området. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: 3140 kransnålalgesø, idet bevaringsprognosen er vurderet som ugunstig på grund af næringsstofbelastning herunder, at N-depositionen overskrider den laveste tålegrænse 3150 næringsrig sø, idet bevaringsprognosen er vurderet som ugunstig på grund af næringsstofbelastning 6230 *surt overdrev, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen er i strukturtilstandsklasse III-V; desuden fordi den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet på de fleste af dens arealer og visse steder også den højeste tålegrænse; endelig er der på væsentlige arealer problemer i form af tilgroning med høje urter og græsser og med vedplanter tidvis våd eng, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen er i strukturtilstandsklasse III-V; desuden er der på væsentlige arealer problemer i form af tilgroning med høje urter og græsser og med vedplanter *højmose, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi både den laveste og den højeste tålegrænse for N-deposition er overskredet på naturtypens areal; samtidigt er arealet af naturtypen meget lille, og der er tegn på tilgroning med rødgran, 7120 nedbrudt højmose, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen er i strukturtilstandsklasse III-V; desuden er både den laveste og den højeste tålegrænse for N-deposition overskredet på naturtypens areal; endelig er der på væsentlige arealer problemer i form af tilgroning med vedplanter hængesæk, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen er i strukturtilstandsklasse III-V; desuden fordi den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet på dens arealer og oftest også den højeste tålegrænse; endelig er der på væsentlige arealer problemer i form af tilgroning med høje urter og græsser og med vedplanter *kildevæld, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen er i strukturtilstandsklasse III-V; desuden fordi den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet på de fleste af dens arealer; endelig er der på væsentlige arealer problemer i form af tilgroning med høje urter og græsser og med vedplanter rigkær, hvor bevaringsprognosen er ugunstig, fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen er i strukturtilstandsklasse III-V; desuden er der på væsentlige arealer problemer i form af tilgroning med høje urter og græsser og med vedplanter Bøgeskov på mor, da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet Bøgeskov på muld, da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Natura 2000 plan 9160 Egeskove og blandskove, da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. 91D0 *skovbevoksede tørvemose, da laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet. 91E0 *elle- og askeskov, da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet stilkege-krat, da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. Prognosen er ukendt for: 3130 søbred med småurter. Naturtypens samlede forekomst i området er ikke kortlagt. Den er foreløbigt kun registreret på et enkelt sted i området brunvandet sø. Naturtypens samlede forekomst i området er ikke kortlagt vandløb. Naturtypen er ikke kortlagt med hensyn til naturindhold tør hede. Naturtypen er ikke registreret i området kalkoverdrev. Naturtypen er ikke kortlagt med hensyn til naturindhold urtebræmme. Naturtypens samlede forekomst i området er ikke kortlagt skæv vindelsnegl. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt. Den er foreløbigt kun registreret på et enkelt, kalkrigt sted i området sumpvindelsnegl. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt stor kærguldsmed. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt. Den er siden 1998 registreret ustabilt og fåtalligt på tre forskellige steder i området bæklampret. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt flodlampret. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt stor vandsalamander. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt grøn buxbaumia. Artens samlede bestand og bestandsudvikling i området er ikke kendt. Den er siden 2004 registreret et enkelt sted i området. A119 plettet rørvagtel. Udviklingen af tilstandsforhold af betydning for artens ynglebestand er ikke kendt. Arten er registreret som ustabilt forekommende på nogle få potentielle ynglesteder i området. A338 rødrygget tornskade. Den fremtidige udvikling af tilstandsforhold af betydning for artens ynglebestand i området er ikke kendt, selvom ynglebestanden indtil nu har været stabil eller stigende. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 26

27 Natura 2000 plan Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: Stort areal, levested eller bestand Få forekomster Truede naturtyper og arter Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov. I Natura 2000-området er der særligt fokus på skovnaturtyperne bøg på mor (9110), bøg på muld (9130) og egeblandskov (9160), hvis store arealer i området udgør en betydelig del af typernes samlede areal indenfor det nationale biogeografiske område. Således udgør bøg på mor over 10% og bøg på muld og ege-blandskov hver over 5% af det samlede kortlagte areal af disse skovnaturtyper indenfor det nationale del af den kontinentale biogeografiske område. Desuden er der særligt fokus på Esrum sø på grund af dens størrelse og betydning for plante- og dyrelivet i området; søen omfatter arealer af både næringsrig sø (3150) og kransnålalgesø (3140). Dertil kommer, at forekomster af tør hede (4030), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), højmose (7110), rigkær (7230), grøn buxbaumia, stor kær- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 27

28 Natura 2000 plan guldsmed og plettet rørvagtel vil være meget vigtige at bevare, fordi disse naturtyper og arter er truede, dvs. at deres biogeografiske status i Danmark er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. Det gælder specielt for mosset grøn buxbaumia, der i Danmark i de senere år kun er fundet i dette område, hvor der fortsat også findes et potentiale for levesteder for arten. Endelig udgør bestanden af sortspætte en betydelig del af den danske bestand. For såvel grøn buxbaumia som sortspætte har det bl.a. betydning, at der på levesteder indgår ældre bevoksninger af nåletræ med liggende dødt ved. Blandt de arter, som ikke er med i områdets udpegningsgrundlag, men som i EU angives som karakteristiske for de enkelte naturtyper, findes der vigtige forekomster af de truede (rødlistede) arter blomstersiv (i en nedbrudt højmose (7120) og i en hængesæk (7140) og højmosemosaikguldsmed (i fire små brunvandede søer (3160)). Det overordnede mål for området er: Naturtyper og levesteder for arter på områdets udpegningsgrundlag er for hver naturtype og art samlet betragtet i området sikret en høj eller god bevaringstilstand. Bevaringen af næringsrig sø (3150) og kransnålalgesø (3140) samt af skovnaturtyperne bøg på mor (9110), bøg på muld(9130) og ege-blandskov (9160) prioriteres højt på grund af arealernes størrelse indenfor området og for de tre skovtypers vedkommende tillige på biogeografisk niveau i Danmark. Bevaringen af de lysåbne naturtyper tør hede (4030), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), højmose (7110) og rigkær (7230) samt af levesteder for arterne grøn buxbaumia, stor kærguldsmed og plettet rørvagtel prioriteres ligeledes højt, fordi disse naturtyper og arter er truede. Grøn buxbaumia er desuden kun på udpegningsgrundlaget i et enkelt andet dansk Natura 2000-område. Endelig prioriteres levesteder for sortspætte højt, fordi områdets bestand udgør en betydelig del af den danske bestand. Blandt de arter, der anvendes til at karakterisere bestemte naturtyper, og som samtidigt er truede, lever højmosemosaikguldsmed i brunvandede søer (3160) i området og blomstersiv i nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). Sø- og vandløbsnaturtyperne i området, herunder Esrum Sø, er sikret en god vandkvalitet og er gode levesteder for forekomsterne af de arter, der er karakteristiske for dem. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 28

29 Natura 2000 plan Bevaringen af de lysåbne naturtyper er være sikret; det prioriteres, at kildevæld (7220) er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en ældre bevoksning af træer; bevaringen af naturtyperne højmose (7110) og hængesæk (7140) kan om nødvendigt sikres ved genopretning på bekostning af arealer med skovbevokset tørvemose (91D0), hvor denne skovnaturtype et resultat af en kolonisering af en tidligere ubevokset mosetype som følge af menneskelig påvirkning dog under hensyn til opnåelse og opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for grøn buxbaumia: I det omfang de mulige genoprettelser til lysåbne naturtyper, vandnaturtyper eller rene løvskovnaturtyper er i konflikt med bevaring af en tilstrækkelig mængde velegnede levesteder for grøn buxbaumia, prioriteres det således højere at sikre denne art. Naturtypernes areal er ellers opretholdet eller øget, og deres naturtilstand er god-høj overalt, hvor de naturgivne forhold muliggør det. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. En bekæmpelse af invasive arter i naturtyperne, et fortsat væsentligt indhold af ældre løv- såvel som nåleskov med liggende dødt ved, samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 29

30 Natura 2000 plan Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. I brunvandede søer (3160) sikres det, at tilstanden og det samlede areal af levesteder (ynglesteder) for højmosemosaikguldsmed være stabilt eller i fremgang. Arealet af højmose (7110) er øget. Arealet af nedbrudt højmose (7120) er under udvikling i retning mod at blive højmose. Det areal i Toggerup Mose, der aktuelt udgøres af nedbrudt højmose (7120), sikres at opnå mindst naturtilstandsklasse II på grund af bestanden af blomstersiv. Hængesækken (7140) omkring Lille Gribsø sikres at opnå naturtilstandsklasse I på grund af bestanden af blomstersiv. Arealet af de forekomster af naturtypen skovbevoksede tørvemoser (91D0), der er et resultat af en kolonisering af en tidligere ubevokset mosetype som følge af menneskelig påvirkning, kan reduceres i det omfang, det sker med henblik på at genetablere en gunstig bevaringsstatus af tidligere forekomster af mosetyperne højmose (7110) og hængesæk (7140), hvis det ikke modvirker opfyldelsen af andre målsætninger eller indebærer rydning af enkelttræer beboet af flagermus. Der kan fortages en kvalificeret udpegning af et tilstrækkeligt stort areal til at sikre gunstig bevaringsstatus for grøn buxbaumia. Der kan laves en aftale om forvaltningen på de udpegede arealer for på den måde at tage bedst mulig hensyn grøn buxbaumia. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for rødrygget tornskade som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arten i området. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle skal være stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for bestande på mindst 10 par hvepsevåge, mindst 16 par sortspætte og mindst 1 par plettet rørvagtel. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Ved prioritering af modstridende interesser skal der blandt andet lægges særlig vægt på de arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget, der er særligt prioriterede ifølge habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Det drejer sig i dette Natura 2000-område om surt overdrev (6230), højmose (7110), kildevæld (7220), skovbevokset tørvemose (91D0), elle- og askeskov (91E0), hvepsevåge, plettet rørvagtel, sortspætte og rødrygget tornskade. I området ses stedvist en opvækst af træer og buske i de lysåbne naturtyper. I nogle tilfælde vil disse kunne udvikle sig til skovnaturty- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 30

31 Natura 2000 plan per, men det prioriteres højere at sikre områdets areal og tilstand af de lysåbne naturtyper. Det prioriteres, at kildevæld (7220) er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en ældre bevoksning af træer. Der skal gennem målfastsættelsen for andre udpegede delområder eller Natura 2000-områder være sikret gunstig bevaringsstatus på biogeografisk og/eller nationalt niveau som kompensation for de naturtyper og arter, der eventuelt nedprioriteres i et givet område. Dette kan dog undtages i tilfælde af udmeldinger om prioriteringer fra Europa-kommissionen. Kommissionens udmeldinger omfatter dels de forekomster af naturtypen skovbevoksede tørvemoser (91D0), der er et resultat af en kolonisering af en tidligere ubevokset mosetype som følge af menneskelig påvirkning, hvor den skovbevoksede tørvemose fjernes med henblik på at genetablere gunstig bevaringsstatus af de tidligere mosetyper højmose (7110) og hængesæk (7140). Generelt har skovbevoksede tørvemoser af denne type lavere prioritet end naturlige mosetyper. Desuden omfatter kommissionens udmeldinger, at det vil være acceptabelt, at arealet af naturtypen nedbrudte højmoser (7120) falder i det enkelte område og på biogeografisk niveau, hvis det i stedet gendannes til den prioriterede naturtype højmose (7110). For arten grøn buxbaumia, der skal prioriteres højt, og som aktuelt i Danmark kun vides at vokse i Gribskov, har ældre træbevoksninger med større stykker liggende dødt ved af især nåletræ betydning. Det er derfor vigtigt at opretholde sådanne arealer i tilstrækkelig grad i området. På grund af grøn buxbaumias sjældenhed skal opretholdelse af et tilstrækkeligt antal velegnede levesteder for denne art prioriteres forud for genoprettelse af naturtyper i de områder hvor det er relevant for arten. For grøn buxbaumia kan der, som grundlag for prioriteringen i forbindelse med planlægningen af konkrete aktiviteter, tilvejebringes en kvalificeret udpegning af forekomsten af velegnede levesteder og om hvor mange det er nødvendigt at sikre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arten. Dette vil sikre bedre mulighed for at gennemføre projekter om eksempelvis genskabelse af naturlig hydrologi i området, uden at komme til at forringe levevilkårene for grøn buxbaumia. For Sortspætten, der skal prioriteres højt har ældre træbevoksninger med dødt ved af især nåletræ betydning. Det er derfor vigtigt at opretholde sådanne arealer i tilstrækkelig grad i området. Langs kanten af brunvandede søer (3160) findes der nogle steder hængesæk (7140). En fortsat vækst af hængesæk henover søen, vil langsomt kunne lukke søen helt til. Målsætningerne for disse to ikkeprioriterede naturtyper betyder derfor, at det i forbindelse med indsatsen kan blive nødvendigt på konkrete forekomster af naturtyperne Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 31

32 Natura 2000 plan at prioritere, hvorvidt en fremvækst af hængesæk (7140) skal reduceres til fordel for brunvandet sø (3160), eller, om der i stedet skal skabes et kompenserende areal af brunvandet sø (3160) andetsteds i området. Højmosemosaikguldsmed yngler netop oftest i små brunvandede søer (3160), der er omgivet af hængesæk (7140), og det gør stor kærguldsmed undertiden også. I mange tilfælde overlapper en konkret forekomst af en naturtype geografisk med én eller flere arters levesteder. Indsatsen til opfyldelse af målsætningerne vil ofte kunne tilpasses således, at den konkrete indsats på sådanne steder bidrager til opfyldelsen af målsætningerne for såvel naturtypen som for den eller de pågældende arter. I så fald vil det ikke være nødvendigt samtidigt at gennemføre en kompenserende indsats for naturtyper eller for arters levesteder andre steder i området for at kunne opfylde de samlede målsætninger. I de eksisterende rigkær (7230), kildevæld (7220) og tidvis våde enge (6410) prioriteres en drift og pleje, der sikrer betingelser for lysåbne, lavt-voksende plantesamfund. Dette er ikke er helt optimalt for de levesteder for sumpvindelsnegl, der stedvist overlapper dermed. De naturgivne forhold betyder imidlertid, at der indenfor de enkelte levesteder for sumpvindelsnegl må forventes at blive opretholdt mindst 10% af arealet med relativt højtvoksende starsump og lignende, således, at der samlet set ikke sker nogen nedprioritering af arten. Tilsvarende vil det i forbindelse med rydning af de lysåbne naturtyper af overdrev (6210 og 6230) og tidvis våd eng (6410) være muligt at bevare enkelte gamle værdifulde krat og træer, hvilket f.eks. kan opretholde ynglemuligheder for rødrygget tornskade. Hensynet til områdets bestande af flagermus-arter, markfirben, spidssnudet frø og springfrø, hvis yngle- og rasteområder er beskyttet efter regler i habitatdirektivets artikel 12, giver ikke anledning til særlige, indbyrdes prioriteringer blandt områdets udpegningsgrundlag I forbindelse med rydning af de lysåbne naturtyper vil det ofte være muligt at bevare enkelte gamle, værdifulde krat og træer, hvilket kan opretholde levemuligheder for bl.a. arter af flagermus. Den i Danmark truede engperlemorsommerfugl, hvis vigtige lokale yngleforekomster i tidvis våd eng (6410), rigkær (7230) og kildevæld (7220) er afhængige af bevaring af spredte småforekomster af almindelig mjødurt på arealerne, giver heller ikke anledning til ændrede prioriteringer, da det typisk vil være muligt at tage hensyn til arten på dele af arealerne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 32

33 Natura 2000 plan Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i vandløb (3260), tidvis våd eng (6410), hængesæk (7140), kildevæld (7220) og rigkær (7230). Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. I særlige tilfælde Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 33

34 Natura 2000 plan kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Der sikres velegnede levesteder for skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, stor kærguldsmed, bæklampret, flodlampret, stor vandsalamander og grøn buxbaumia samt for ynglebestandene af hvepsevåge, plettet rørvagtel, sortspætte og rødrygget tornskade. 1.5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ynglende hvepsevåge og ynglende sortspætte. 1.6 Invasive arter som rød hestehov og sildig gyldenris skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges. Dette omfatter indenfor de lysåbne naturtyper tillige arten rødgran, der overfor disse naturtyper har en lignende virkning. 1.7 Udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb er sikret reduceret via vandplanen. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealet af højmose (7110) er i fremgang, og derfor gennemføres en hensigtsmæssig drift/pleje på arealer, der i så fald kan udvikle sig i retning mod højmose. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 3.3 Der gennemføres aftaler om beskyttelse af dårligt beskyttede arealer af levesteder for grøn buxbaumia. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 En ny kortlægning af levesteder for grøn buxbaumia bør foretages da basisanalysens udpegningsgrundlag var en kobling mellem levesteder for grøn buxbaumia og en naturskovsstrategi. Denne kobling har senere vist sig ikke fagligt at tilgodese grøn buxbaumia krav til struktur for egnede levesteder. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 34

35 Natura 2000 plan 4.2 Der kan i hele eller dele af området foretages en kvalificeret udpegning af egnede levesteder for grøn buxbaumia. En sådan udpegning skal ske på baggrund af en vurdering af hvilke områder der har de nødvendige strukturer for grøn buxbaumia, og hvor store områder der er behov for, for at opnå en gunstig bevaringsstatus for grøn buxbaumia. Udpegningen vil udgøre grundlaget for konkret prioritering af modstridende interesser mellem arter og naturtyper. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelse af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 35

36 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 36

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle

Læs mere

Natura 2000-plan Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. Natura 2000-område nr. 133 Habitatområde H117, H190 Fuglebeskyttelsesområde F108

Natura 2000-plan Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. Natura 2000-område nr. 133 Habitatområde H117, H190 Fuglebeskyttelsesområde F108 2010-2015 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov Natura 2000-område nr. 133 Habitatområde H117, H190 Fuglebeskyttelsesområde F108 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Forslag til Natura 2000-plan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 2010-2015 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 2010-2015 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov. Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Natura 2000-plan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov. Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 2010-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto Bøge på morbund ved Bondedam. Fotograf: Mogens Holmen

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto Bøge på morbund ved Bondedam. Fotograf: Mogens Holmen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø-

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 133

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119

Forslag til Natura 2000-plan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Tisvilde Hegn og Melby Overdrev

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Bolderslev Skov og Uge Skov Natura 2000-område nr. 96 Habitatområde H85 Emneord: Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde nr. 141 År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-855-8 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000-plan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Natura 2000-plan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 2010-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sorø Sønderskov. Natura 2000-område

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-829-9. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-829-9. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118, Fuglebeskyttelsesområde F106

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125

Forslag til Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Natura 2000-område nr. 217 Habitatområde H217 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Natura 2000-område nr. 217 Habitatområde

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Natura 2000-plan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Natura 2000-plan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 2010-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Natura 2000-område nr. 19 Habitatområde H21 Natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Lundby Hede, Oudrup

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk Natura 2000-område nr. 33 Habitatområde H33 Fuglebeskyttelsesområde F16 Emneord:

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Kolofon. Titel: ISBN nr

Kolofon. Titel: ISBN nr Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 plan 2015-2021 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord Natura 2000- område nr. 78 Habitatområde H67 Fuglebeskyttelsesområde F45

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92

Forslag til Natura 2000-plan Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 TKolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Skovene ved

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H184 Kolofon År: 2016 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H 218

Forslag til Natura 2000-plan Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H 218 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H 218 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose. Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122

Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose. Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 2010-2015 Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April 2016

År: ISBN nr Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Jægerspris Skydeterræn Natura 2000-område nr. 235 Habitatområde H133 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1.

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. ERHVERVSSTYRELSEN INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Parti fra Yding Skov. Fotograf: Marian Würtz Jensen.

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Parti fra Yding Skov. Fotograf: Marian Würtz Jensen. Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Sprog: Dansk År: 2014 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde 50 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180. Habitatområde

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Natura 2000-plan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119

Natura 2000-plan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 2010-2015 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø. Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125

Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø. Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 2010-2015 Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 Emneord:

Læs mere

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April 2016

År: ISBN nr.: Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Skjern Å Natura 2000-område nr. 68 Habitatområde H61 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Store Vildmose Natura 2000-område nr. 12 Habitatområde H 12

Forslag til Natura 2000-plan Store Vildmose Natura 2000-område nr. 12 Habitatområde H 12 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Natura 2000-område nr. Habitatområde H Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr. Habitatområde H Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Rebild Bakker. Fotograf: Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Rebild Bakker. Fotograf: Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Natura 2000-område nr. 18, Habitatområde nr. 20, Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø Natura 2000-område nr. 24 Habitatområde H24 og H220 Fuglebeskyttelsesområde F22 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021

Læs mere

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Stenholt Mose og Stenholt Skov Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde 228. År: 2016

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Stenholt Mose og Stenholt Skov Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde 228. År: 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2015-2021 Stenholt Mose og Stenholt Skov Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde 228 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø Natura 2000-område nr. 239 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Munkebjerg Strandskov Natura 2000-område nr. 79 Habitatområde H68

Forslag til Natura 2000-plan Munkebjerg Strandskov Natura 2000-område nr. 79 Habitatområde H68 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Munkebjerg Strandskov Natura 2000-område nr. 79 Habitatområde H68 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr. 79 Habitatområde H68

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Forslag til Natura 2000-plan Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 1 Forslag August 2016 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 2 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan 2016-2021, Rødme Svinehaver Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Resume:

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Resume: Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Sprog: Dansk År: 2014 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Gudenå og Gjern Bakker Natura 2000-område nr. 49 ISBN nr. 978-87-7091-744-5 Dato: 18.december

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Bornholms Regionskommune. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Bornholms Regionskommune. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 År: 2016 ISBN nr. 978-87-7091-907-4 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Jægerspris Skydeterræn. Natura 2000-område nr. 235 Habitatområde H133

Natura 2000-plan Jægerspris Skydeterræn. Natura 2000-område nr. 235 Habitatområde H133 2010-2015 Jægerspris Skydeterræn Natura 2000-område nr. 235 Habitatområde H133 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Jægerspris Skydeterræn Natura 2000-område nr. 235 Habitatområde H133 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Natura 2000-plan Gilbjerg Hoved. Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113

Natura 2000-plan Gilbjerg Hoved. Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Natura 2000-plan 2010-2015 Gilbjerg Hoved Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gilbjerg Hoved Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Emneord:

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Moseområdet Vaserne med Olsens Sø. Fotograf: Mogens Holmen.

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Moseområdet Vaserne med Olsens Sø. Fotograf: Mogens Holmen. Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123, Fuglebeskyttelsesområde F109 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Villestrup Ådal Natura 2000-område nr. 222 Habitatområde H222 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Villestrup Ådal Natura 2000-område nr. 222 Habitatområde H 222 Emneord:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April 2016

År: ISBN nr.: Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Allindelille Fredskov Natura 2000-område nr. 158 Habitatområde H139 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236. Sprog: Dansk. År: 2016

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236. Sprog: Dansk. År: 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2015-2021 Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Natura 2000-plan Ringive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237

Natura 2000-plan Ringive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Natura 2000-plan 2010-2015 Ringive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ringive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. N237 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde 50. Sprog: Dansk.

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde 50. Sprog: Dansk. Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde 50 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Holmegårds Mose Del af Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145

Forslag til Natura 2000-plan Holmegårds Mose Del af Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Holmegårds Mose Del af Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145 Del 2 af 2 for Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose

Læs mere