MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort Amflora og den industrielle anvendelse af den 1. Sammendrag Andrageren argumenterer for forbud i EU imod dyrkning og forhandling af den genetisk modificerede kartoffel Amflora. Ifølge hende er det ikke klart, hvilke konsekvenser denne kartoffel vil have for folkesundheden og miljøet. Således skal kartoffelen kunne brede sig uhindret og befrugte andre planter, ligesom det heller ikke er klart, hvilke følger det vil have at anvende Amflora som kvægfoder. For mennesket er følgerne i henhold til andrageren ukendte, og mennesker skal kunne blive resistente imod antibiotika, hvis de spiser kartoffelen. Også følgerne for miljøet er indtil videre ukendte. Andrageren anmoder om strengere regler for dyrkning, forhandling og mærkning af Amflora. Endvidere bør alle produkter indeholdende dyr, som er fodret med Amflora, forsynes med en tydelig mærkning. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 28. juni 2010). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 202, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 8. oktober "Andragendet Andrageren argumenterer for forbud i EU imod dyrkning og forhandling af den genetisk modificerede kartoffel Amflora. Ifølge andrageren er det ikke klart, hvilke konsekvenser denne kartoffel vil have for folkesundheden og miljøet. Således kan kartoflen brede sig uhindret og befrugte andre planter, og det er heller ikke klart, hvilke følger det vil have at anvende Amflora som kvægfoder. For mennesker er følgerne desuden ukendte, og mennesker kan blive resistente over for antibiotika, hvis de spiser kartoflen. Også følgerne for miljøet er CM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 indtil videre ukendte. Andrageren anmoder derfor om strengere regler for dyrkning, forhandling og mærkning af Amflora. Endvidere bør alle produkter fra dyr, som er fodret med Amflora, forsynes med en tydelig mærkning. Kommissionens bemærkninger Kommissionen ønsker først at gentage, at den anser beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed for at være en hovedprioritet og er fast besluttet på at sikre, at genetisk modificeret korn samt genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer kun godkendes, hvis der ikke er sandsynlighed for, at de vil have en skadelig virkning på menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. Amflorakartoflen blev godkendt i EU den 2. marts 2010 efter vedtagelsen af to afgørelser fra Kommissionen: Afgørelse 2010/135/EU 1 af 2. marts 2010 om markedsføring af et kartoffelprodukt (Solanum tuberosum L, linje EH ), der er genetisk modificeret med henblik på et forhøjet indhold af stivelseskomponenten amylopektin: godkendelse af Amflorakartoflen til dyrkning. Afgørelse 2010/136/EU 2 af 2. marts 2010 om tilladelse til markedsføring af foder, der er fremstillet af genetisk modificeret EH kartoffel (BPS ), og til utilsigtet og teknisk uundgåelig forekomst af kartoflen i fødevarer og andre foderprodukter: godkendelse af Amflorakartoflen i foder, der er fremstillet af denne kartoffel (kartoffelmasse som følge af udvinding af stivelse) og indtil 0,9 % forekomst af den i fødevarer og andre foderprodukter. For at oplyse befolkningen om de vigtigste aspekter ved godkendelsen af Amflorakartoflen offentliggjorde Kommissionen den 2. marts et dokument med spørgsmål og svar om genetisk modificerede organismer (gmo'er) 3. En stor del af de oplysninger, der gives i det følgende, er fra dette dokument. Beslutningen om at godkende Amflorakartoflen blev truffet på grundlag af videnskabelige beviser, herunder de to udtalelser fra EFSA vedrørende Amflorakartoflen, som tydeligt frembringer konklusioner om produktets sikkerhed: Udtalelse fra EFSA (offentliggjort den 24. februar 2006) for markedsføring af den genetisk modificerede Amflorakartoffel til dyrkning og fremstilling af stivelse 4, som konkluderer, at der ikke findes beviser for, at der er sandsynlighed for, at markedsføring af Amflor-kartoflen til anvendelse til dyrkning og fremstilling af stivelse vil have negative indvirkninger på menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. Udtalelse fra EFSA (offentliggjort den 10. november 2010) for markedsføring af den genetisk modificerede Amflorakartoffel til fremstilling af stivelse og til anvendelse til fødevarer/foder 5, som konkluderer, at "weight of evidence" viser, at det ikke er mere 1 EUT L 53 af , s EUT L 53 af , s MEMO/10/58, E&guiLanguage=fr questionloader?question=efsa-q PE v /5 CM\ doc

3 sandsynligt, at Amflorakartoflen og afledte produkter vil forvolde negative virkninger på menneskers og dyrs sundhed eller miljøet end den konventionelle kartoffel i forbindelse med de foreslåede anvendelser. Vedrørende spørgsmålet om den mulige udbredelse i miljøet af Amflora, efter at den har været dyrket, skal det bemærkes, at kartoflen af natur er en afgrøde, der ikke udgør en stor risiko for spredning til miljøet eller for overførsel af dens gener til andre planter. Som det fremgår af udtalelsen fra EFSA vedrørende dyrkning, overlever kartoflen sjældent uden for det dyrkede miljø, og der er intet, der tyder på, at den genetisk modificerede kartoffel i højere grad vokser som ukrudt eller er mere invasiv. Der findes ingen krydskompatible vilde kartoffelarter i Europa. Eftersom den udbredes vegetativt og den naturlige udveksling af genetisk materiale kun er mulig med andre kartoffelsorter, er der en ubetydelig risiko for miljøet for en transgenetisk strøm. Der forventes derfor ingen utilsigtede miljøvirkninger på grund af etableringen og spredningen. Kartoflen dyrkes og høstes endvidere og med hensyn til risikostyringsforanstaltninger, før den frembringer spirer, hvilket fjerner muligheden for utilsigtet spredning af spirer og forbliven i det omgivende miljø. Der er truffet foranstaltninger til at undgå, at kartofler utilsigtet begynder at vokse igen. Salget af genetisk modificerede kartofler er underlagt en aftale mellem indehaveren af godkendelsen (BASF) og virksomhederne under et identitetsbevaringssystem (IPS), der styres og overvåges via håndbøger, vejledninger, tjeklister og rapportblanketter på alle trin i produktionen. Ifølge denne aftale i) kan konventionelle kartofler ikke plantes på samme mark året efter dyrkningen af genetisk modificerede kartofler, og ii) skal markerne overvåges i den følgende vækstsæson, og eventuelle vildtvoksende kartofler skal destrueres. Eventuelle vildtvoksende kartofler, der kommer frem efter høsten, er relativt nemme at styre ved anvendelse af pesticider, navnlig fordi der ikke dyrkes kartofler på den samme mark i to på hinanden følgende vækstsæsoner som del af vekseldriften. Som forklaret ovenfor er biproduktet af udvindelse af stivelse godkendt til anvendelse som foder. Det skal erindres, at godkendelsen og den gunstige udtalelse fra EFSA vedrørende Amflora også dækker dens utilsigtede eller teknisk uundgåelige forekomst i fødevarer. Til bedømmelsen af fødevarer og foder har EFSA set på de forskellige egenskaber ved den genetisk modificerede kartoffel og foder fremstillet af den og navnlig dens sammensætning og næringsmæssige egenskaber. Desuden har ansøgeren udført specifikke undersøgelser for at bevise dette produkts sikkerhed: en 90-dages foderundersøgelse udført på rotter med en frysetørret kartoffel og en otte ugers næringsmæssig undersøgelse udført på kvier med kartoffelmasse fremstillet af Amflora. På baggrund af alle de gennemførte undersøgelser konkluderede EFSA, at der ikke er sandsynlighed for, at Amflorakartoflen og produkter fremstillet af den vil forårsage større negative virkninger for menneskers og dyrs sundhed end konventionelle kartofler i forbindelse med de foreslåede anvendelser. Den omstændighed, at den genetisk modificerede kartoffel har et markørgen for antibiotikaresistens (ARM) har fortjent stor bevågenhed. EFSA's første udtalelse om markørgener for antibiotikaresistens blev vedtaget i april I udtalelsen mente EFSA, at nptii (det gen, der er i den genetisk modificerede kartoffel) kan anvendes i kommercielt dyrkede planter, fordi: - risikoen for overførsel af genet fra plante til bakterie er usandsynlig (et fællestræk for alle markører for antibiotikaresistens (ARM'er)), CM\ doc 3/5 PE v01-00

4 - resistensen over for de antibiotika, der er tale om, allerede kan findes i jorden og i bakterier i tarmene hos dyr og mennesker, - disse antibiotika kun har mindre behandlingsrelevans i lægemidler til mennesker. I 2007 aftalte EFSA med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at det er vigtigt at opretholde behandlingsrelevansen af antibiotikaene kanamycin og neomycin (Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser dem for at være "meget vigtige antimikrobielle stoffer"). Uanset disse betragtninger bekræftede EFSA, at nptii er sikker, ved at anføre, at anvendelsen af dette gen i den genetisk modificerede plante ikke vil påvirke behandlingsvirkningen af disse antibiotika. I juni 2009 offentliggjorde EFSA en ny udtalelse. I overensstemmelse med Kommissionens mandat fokuserer denne udtalelse på nptii-genets sikkerhed og blev udarbejdet med bistand fra eksperter fra EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) og ECDC (Det Europæiske Centre for Kontrol med Sygdomme). Den gentager den gunstige udtalelse om Amflorakartoflen (om end der er to mindretalsudtalelser). Vedrørende mærkningskravene, der er gældende for Amflorakartoflen, er de påkrævet ligesom for alle andre gmo'er, der er godkendt i EU og i overensstemmelse med enten artikel 4 i forordning (EF) 1830/2003 for Amflorakartofler til dyrkning eller artikel 12 og 24 i forordning (EF) 1829/2003 for fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af Amflorakartoflen. Der forudses imidlertid ingen mærkningskrav i EU for animalske produkter fremstillet af dyr fodret med genetisk modificeret foder, herunder den genetisk modificerede Amflorakartoffel. Konklusioner Af ovenstående grunde ser Kommissionen ingen grunde, der ville begrunde en revision af godkendelsen af at markedsføre Amflorakartoflen til dyrkning og anvendelse i fødevarer og foder. Efter at have gennemgået dokumenterne besluttede Kommissionen i marts 2009 at godkende Amflorakartoflen til dyrkning og anvendelse i fødevarer og foder, i lyset af at der ikke var nogen yderligere videnskabelige spørgsmål, der krævede yderligere vurdering, og under hensyntagen til de gentagne gunstige udtalelser fra EFSA. Godkendelsen indeholder bestemmelse om strenge regler vedrørende dyrkning og yderligere markedsføring af Amflorakartoflen, navnlig ved at kræve et særligt identitetsbevaringssystem. Forbrugernes valg mellem genetisk modificerede produkter og ikkegenetisk modificerede produkter er allerede sikret gennem de regler, der er forbundet med mærkning af gmo'er og de produkter, der fremstilles af dem, som EU-lovgivningen indeholder bestemmelser om. Vedrørende mærkning af animalske produkter fremstillet af dyr, der fodres med genetisk modificerede foderstoffer, skal det understreges, at Kommissionen i 2007 efter et andragende underskrevet af en mio. EU-borgere, som anmodede Kommissionen om at udarbejde lovgivning, der sikrede, at disse genetisk modificerede animalske produkter mærkes i overensstemmelse med dette, anmodede EFSA om at afklare, om der er videnskabelige argumenter, der ville tale for denne type mærkning. Mere præcist blev EFSA anmodet om at afklare, hvorvidt transgener eller produkter heraf kan inkorporeres i animalsk væv eller PE v /5 CM\ doc

5 produkter som æg og mælk, i betragtning af hvad der sker med rekombinant protein og dna i mave-tarmkanalen hos kvæg. Efter en grundig undersøgelse af de eksisterende videnskabelige beviser kom EFSA frem til den konklusion, at der ikke foreligger nogen videnskabelig baggrund, der retfærdiggør en ændring af den nuværende mærkningsordning. Kommissionen konkluderede på grundlag af EFSA-undersøgelsen, at det var passende på daværende tidspunkt at fastholde den nuværende lovgivningsmæssige tilgang, da de elementer, som blev taget i betragtning ved vedtagelsen af forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, er blevet godkendt. I mellemtiden er der blevet introduceret et specifikt spørgsmål om sagen som del af vurderingen af rammelovgivningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, der blev indledt af Kommissionen i juni Resultatet af denne vurdering forventes offentliggjort inden udgangen af 2010." CM\ doc 5/5 PE v01-00