Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Et mål for en kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi er med videnskabelige metoder at analyse, vurdere og udvikle klinisk praksis inden for sundhedsområdet med både fokus på innovation og dokumentation. Med dette overordnede mål for øje har første semester fokus på at skabe viden om og introducere studerende for videnskabelige tilgange til teknologianvendelse i klinisk praksis. Det inkluderer muligheden for at diskutere bl.a. teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag, at vurdere eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny teknologi og viden i klinisk praksis og at skulle arbejde selvstændigt med en problemstilling fra klinisk praksis. 1. semester intenderer at give de analytiske færdigheder og kompetencer til at vurdere teknologianvendelse i klinisk praksis. Dette ligger forud for 2. Semester hvor der arbejdes med at opnå laboratoriefærdigheder og kompetencer til at vurdere bl.a. effekten af nye behandlinger eller nye teknologier. Temaet: Teknologivurdering i klinisk praksis er rammen for projektarbejdet. Kurserne er Teknologi i sundhedssektoren, Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer og Videnskabelig metode og formidling. Alle tre kurser er beskrevet i modulbeskrivelserne. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. 1. semester består af 3 kurser (3* 5 ECTS) og projektarbejde (15 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Det problemorienteret projektarbejde er gruppebaseret og understøttes af en vejleder og evt. bi-vejleder. For at understøtte projektarbejdet er et antal problemorienteret projektworkshops planlagt, hvor grundelementer i PBL-tankegangen forklares i forhold til hvordan PBL er forankret i både projekter og kurser. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde en anvendelig metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Dette forløb afsluttes med et ministatusseminar med fokus på problemorientering. Grupperne dannes administrativt i den første uge, baseret på skriftlige individuelle initierende projektprioriteringer. Gruppernes størrelser kan variere mellem 4-6 studerende. Der afholdes et statusseminar, hvor projektet fremlægges og diskuteres i plenum. Dette statusseminar har flere formål bl.a. at være eksamensforberedende ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt, besvare projektrelevante spørgsmål. 1 ECTS er defineret som 30 timers forventet gennemsnitlig arbejdstid for den studerende. Den samlede arbejdsindsats på et semester er således 900 timer. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at skemaet som fremgår i den seneste udgave på semesterets moodle ikke fastlægger projekttid og forberedelsestid til kurser. Dette diskuterer og afklarer projektgrupperne selv, da det er et naturligt og vigtigt led i selvstændigt at kunne organisere både individuelle og fælles studieaktiviteter. Der er således en klar og utvetydig forventning

2 fra universitetets side, at alle studerende diskuterer og afsætter den nødvendige tid tilstrækkeligt til forberedelse af kursusaktiviteter (læse litteratur, lave oplæg eller opgaver m.m.). Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Louise Pape-Haugaard, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Heidi Rothborg Ejlersen, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Vælges ved studiestart og fremgår i semesterrummet på Moodle. Side 2 af 18

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologivurdering i klinisk praksis / Technology Assessment in Clinical Practice 15 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Pape-Haugaard, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektrapporten kan skrives på dansk eller engelsk. I semesterrummet på Moodle findes projektkataloget. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har dybdegående viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis Har viden om sundhedsetik Færdigheder Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling som problematiserer anvendelse af en ny teknologi i sundhedssektoren Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier Kan anvende relevante metoder til analyse af relevante faktorer i forhold til teknologiens anvendelighed i klinisk praksis Kan anvende teorier om økonomiske konsekvenser af implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Kompetencer Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af studier af teknologiers effekt Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger Kan kritisk vurdere de organisatoriske aspekter af teknologi-implementering Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. vurdering af en konkret teknologis implementering i sundhedssektoren Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektarbejdet har til hensigt at understøtte en læring, som medfører, at de studerende oparbejder kompetencer til bl.a. at arbejde problemorienteret med komplekse og relevante kliniske problemstillinger, og derfor også at de studerende anvender internationale og videnskabelig litteratur og studier til at undersøge og understøtte Side 3 af 18

4 problemformuleringen. Projektforslag har til hensigt at give de studerende mulighed for at komme i dybden med at forstå og vurdere en given teknologi der anvendes eller skal anvendes i sundhedssektoren en sundhedssektor som favner bredte fra borgers eget hjem til højspecialiserede sygehuse. I projektarbejdet anvendes bl.a. viden, færdigheder og kompetencer fra de tre kursusmoduler der afholdes på semestret. Fx arbejdes der med et antal teknologimodeller og begreber i kurset Teknologi i Sundhedssektoren de studerende har mulighed for at anvende og fordybe sig i en af disse modeller i projektarbejdet for at imødekomme projektarbejdets læringsmål omkring viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis. Et andet eksempel er at i kurset Videnskabelig metode og formidling arbejdes der med bl.a. litteratursøgningsfærdigheder og forskellige studiedesigns de studerende har i projektarbejdet mulighed for at anvende disse færdigheder på konkret studie. Herved oparbejdes der erfaringer med projektarbejdet. Der arbejdes fx med implementering af teknologier i sundhedssektoren i kurset Implementering af Teknologi i Sundhedssektorens Organisationer, denne viden anvendes til at gå i dybden med at vurdere de organisatoriske aspekter ved implementering af teknologi i projektarbejdet. Af vejleder forventes at denne kompetent navigere rundt i forskellige vejleder-roller og dermed kan være proces-vejleder, produkt-vejleder, laissez-faire vejleder, kontrol-vejleder både i én vejledningsinteraktion men også over projektforløbet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektarbejdet har et omfang på 15 ECTS svarende til 450 timers studieaktivitet pr. Studerende inkl. gruppedannelse, PBL-workshops, statusseminar, eksamensforberedelse- og afholdelse. Den forventede udmøntning af timeforbruget er: 30 timer til opstart og gruppedannelse 30 timer til PBL-workshops (forberedelse, afvikling og refleksion) 30 timer til statusseminar (forberedelse, afvikling og refleksion) 50 timer til eksamen (forberedelse og afvikling) Det efterlader 310 timer som inkluderer Ca. 70t: Initierende undren, en problemanalyse førende til en problemformulering, ->arbejdsblade Ca. 40t: Metodearbejde (refleksion og argumentation om hvorfor valgte metode er relevant for belysning af problemformulering), >arbejdsblade Ca. 60t: Dataindsamling (Planlægning, adgang til feltet, bearbejdning) >arbejdsblade Ca. 50t: Analyse ved brug af empiri og litteratur >arbejdsblade Ca. 40t: Diskussion og konklusion. >arbejdsblade Ca. 50t: Skriveprocessen med rapportblade. Projektarbejdstiden og forberedelsestiden fremgår ikke af skemaet, så det er de studerende ansvar selv at planlægge deres arbejdstid, hvor det typisk vil være I tidsrummet kl Projektarbejdet udmunder i en studenterrapport som blandt andet kan være en analyse af projektarbejdets problemstilling. Dette arbejde bedømmes til den mundtlige gruppebaseret projekteksamen, som er en individuel bedømmelse af de studerende. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Det problemorienteret projektarbejdet skal munde ud i en fælles grupperapport eksempler på disse kan ses i Side 4 af 18

5 projektbiblioteket. Der forventes, at de studerende indkalder vejleder til vejledermøder, hertil udarbejder de studerende en dagsorden og fremsender evt. arbejdsblade til vejleder. Antal vejledninger og frekvensen heraf varierer både mellem grupperne men også henover projektets fase. Dog anbefales det at aftale faste ugentligt vejledermøder (som kan aflyses hvis nødvendigt). I det problemorienteret projektarbejde er der nogle helt naturlige faser som der skal gennemløbes og - arbejdes. Der arbejdes med litteratursøgning som en fast integreret del for at imødekomme flere af læringsmålene bl.a. gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier. En anden fase er at arbejde metodisk med analyse af problemformulering vedr. teknologiens anvendelighed i klinisk praksis det imødekommer blandt andet læringsmålet anvendelse af relevante metoder til analyse af relevante faktorer ift. teknologi i sundhedssektoren. En tredje fase er fx vurdering af organisatoriske aspekter ved teknologi implementering. Da de studerende kommer fra flere forskellige uddannelsesinstitutioner med forskellige PBL-traditioner afvikles på semestret en række workshops vedr. problemorienteret projektarbejde. Formålet hermed er at understøtte og styrke de studerendes kompetencer ud i det problemorienteret projektarbejde. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde en anvendelig metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Dette forløb afsluttes med et ministatusseminar med fokus på problemorientering. Derforuden planlægges et statusseminar hvor både studerende og vejledere deltager. Dette seminar skemalægges fra start. Statusseminaret har flere formål blandt andet at bidrage med erfaringer til de studerende om fremlæggelse og diskussion af projektet. De tilknyttede vejleder på studiet har deres forskningsprofil på Instituttet for Medicin og Sundhedsteknologi og er tilknyttet Faggruppen for Medicinsk Informatik og Center for Sanse-Motorisk Interaktion. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 5 af 18

6 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologi i sundhedssektoren / Health Care Technology 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lotte N. S. Andreasen Struijk, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Der er både dansk- og engelsksproget litteratur. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om teknologi som begreb Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer, kliniske retningslinjer og standarder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om telemedicin og tele-homecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Færdigheder Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I kurset vil den studerende gennem forelæsninger få kendskab til teknologimodeller og præsenteres for eksempler på forskellige sundhedsteknologier. Disse teknologier vil befinde sig på forskellige stadier; forskningsstadiet, nyudviklet og færdigimplementeret. Gennem workshops får den studerende mulighed for at anvende tekno- Side 6 af 18

7 logimodellerne på de forskellige teknologier, med henblik på udvikling af kompetencer for både analyse, vurdering og diskussion af teknologierne. På baggrund at dette udvikler den studerende kompetencer til at kunne opstille krav til sundhedsteknologier. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset består af 150 timers arbejde og har 15 konfrontationsgange, hvoraf de 5 afvikles som workshops, og resten som forelæsninger. Det forventes at 50 timer anvendes i relation til eksamen. De 5 workshops forventes at optage 5 timers arbejde hver, da disse kræver mindre forberedelse, og det forventes at der bruges 7.5 timers arbejde til forberedelse og afvikling af forelæsningerne. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger for deltagelse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) En forelæsning er undervisers præsentation af et emne, som tager udgangspunkt i det materiale/den litteratur, der er oplyst forud for undervisningen. Varighed er typisk 2x45 minutter. Opgaveløsning betyder at underviser stiller opgaver i relation til kursets læringsmål som de studerende enten løser i forbindelse med en forelæsning eller mellem forelæsninger. Varighed er typisk 2-8 timer. Workshops giver de studerende mulighed for at samle op på flere emner og diskutere sammenhænge og forståelser i grupper og på plenum. Workshops superviseres af underviser og vil ofte indebære at de studerende afsluttende udarbejder oplæg, som præsenteres for de øvrige workshop deltagere. Varighed er typisk 4 timer. Undervisere: Pia Elberg (PBE), Lotte Struijk (LS), Erika Spaich (ES), Birthe Dinesen (BID) og Uffe Læssøe (UL). Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning: Teknologibegreber PBE Viden om teknologi som Viden om teknologi som og modeller begreb begreb Tidsforbrug 7.5 Workshop: Teknologianalyse Forelæsning: Informationsteknologi PBE og LS PBE Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Forelæsning: Teknologier til behandling: Elektriske stimulationer ES Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer samt elektrisk stimulering 7.5 Side 7 af 18

8 Forelæsning: Teknologier til behandling: Implanterbare neurale proteser og elektroder Forelæsning: Teknologier til kommunikation mellem den funktionsnedsatte og udstyr/mennesker I omgivelserne. Dette inkluderer hjerne-, tunge-, og øjencomputer interfaces. LS LS Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, Herunder metoder til omgivelseskontrol Forelæsning: Rehabilitation via Robot-, Computer- samt Virtual Reality Systemer Eksempler på telerehabilitering Forelæsning: Teknologier til behandling og diagnosticering af problemer i bevægeapparatet Forelæsning: Telerehabilitering: Balancetræning, Kinect, Mitii, Wii LS UL ES Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality. Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling. Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder tele/computer baserede rehabiliteringsteknologier Workshop: Krav til teknologi i sundhedssektoren PBE & LS Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis 5 Forelæsning: Telehealth teknologier i dag og i fremtiden: Udfordringer ved implementering af telehealth teknologier BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier 7.5 Forelæsning: Telehealth løsninger: Fra pleje- og behandlingsteknologier til wellness teknologier BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier 7.5 Forelæsning: Telehealth: Fremtidens patient 3.0 (Workshop) BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier 5 Workshop: Teknologis anvendelighed Workshop: Eksamensforberedelse BID PBE & LS Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan forstå/fortolke og løse eksamensopgaver 5 5 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 8 af 18

9 Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer / Implementation of Technology in Health Care Organisations 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Birthe Dinesen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteratur er både på dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationskulturer Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Færdigheder Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation med en primær og sekundær sektor. Den stigende teknologiske udvikling påvirker organisering og koordinering af arbejdsgange og patientforløb på sygehusene og mellem sygehuse og primærsektor. Flere teknologier understøtter informations- og kommunikationsveje mellem sygehuse, hjemmesygepleje, praktiserende læger og sundhedscentre. Med udgangspunkt i definitioner om ny teknologi fra kurset Teknologi i sundhedsvæsnet er baggrunden at give de studerende en forståelse for, hvordan Side 9 af 18

10 teknologi og organisation spiller sammen i sundhedsvæsenet. Målet er at de studerende kan forklare en sammenhæng mellem teknologi og organisation, analysere muligheder for at indføre ny teknologi i en organisation/ mellem organisationer og kritisk analysere effekten af indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet ved hjælp af medicinsk teknologi vurdering (MTV). I kurset gives der forelæsninger om, hvordan sundhedsvæsenet set i et teoretisk perspektiv kan være opbygget i forskellige organisationsformer både internt på et sygehus og i samspil med primær sektor (interorganisatorisk). For at forstå hvordan medarbejdere og ledelse agerer i en organisation eller mellem organisationer præsenteres teori om organisationskultur (formel og uformel) for, at de studerende bliver i stand til at kunne forstå og facilitere fx modstand mod forandring ved indførelse af ny teknologi. Sundhedsvæsenet er en del af en politisk og økonomisk kontekst, hvorfor de studerende undervises i beslutningsteori. Indføring af nye behandlingsformer og teknologier er ikke altid rationelle, hvorfor de studerende præsenteres for teori og faktuelle forhold om beslutningsprocesser og organer i organisationer / mellem organisationer. Indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet har økonomiske konsekvenser og de studerende bliver derfor præsenteret for sundhedsøkonomiske teorier, således at de kan forholde sig kritisk til disse ved implementering af nye teknologier. Indførelse af ny teknologi påvirker mange forhold som det kliniske arbejde, arbejdsgange, patienttilfredshed, økonomi, mv. Derfor præsenteres de studerende for modellen Medicinsk teknologivurdering (MTV), som er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende teknologi i sundhedsvæsenet. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. De studerende bliver indført i at bruge modellen, således at de kritisk kan analyse og vurdere analysemetoder som indgår i en MTV. Teori og modeller fra kurset indgår i projektarbejde på semesteret. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers arbejde fra start til aflevering af eksamensopgave. Der estimeres med ca. 60 timers forberedelse til undervisning. Det er typisk 2*45min forelæsning og efterfølgende opgaveløsning i grupperummet. Forelæsning og opgaveløsning varer 60 timer, og der er afsat 30 timer til eksamensopgaveløsning. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Ved forelæsning forstås at et emne bliver præsenteret teoretisk og med eksempler. Ved opgaveløsning får studerende udleveret spørgsmål om et fagligt emne relateret til kurset. Opgaveløsningen kan løses individuelt eller i gruppe. Litteraturliste findes på i kursusrummet på Moodle. Underviser på kurset er Birthe Dinesen (BID). Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning: BID Har viden om organisationsteori Opnår viden Introduktion til kurset, læringsmål og inter- om organisati- og gennemgang af eksamensform organisationsteori i relation onsteori som (skriftlig afsluttende til sundhedssektoren disciplin og prøve) organisering af Tidsforbrug 8 Side 10 af 18

11 Organisationsforskning som disciplin Organisering af sundhedsvæsenet Traditioner med styring i den offentlige sektor sundhedsvæsenet udfra et organisationsteoretisk perspektiv. Forelæsning/opgaveløsning: Organisationsstruktur Strukturelle konfigurationer Koordinering af arbejdsopgaver Teknologi og struktur Forelæsning/opgaveløsning: Kultur i organisationer Præsentation af formel og uformel kultur Kulturniveauer Analyse af organisationskultur BID BID Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om organisationskulturer Har viden om sammenhæng mellem teknologi og organisationer i sundhedsvæsenet Har viden om kultur i organisationer i sundhedsvæsenet 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Praktiske metoder til afdækning af kultur i en organisation Forelæsning/opgaveløsning: Forandringsprocesser i organisationer Strategier for organisationsudvikling Teknologi som forandringsagent BID BID Har viden om organisationskulturer Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har erfaring med at afdække og analysere kultur i en organisation. Har viden om strategier for organisationsudvikling med teknologi som forandringsagent 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Ledelse af forandringsprocesser med teknologi som en drivkraft Forelæsning/opgaveløsning: Beslutningsprocesser i organisationer Introduktion til forskellige modeller/teoretiske perspektiver Præsentation af medbestemmelse- og medindflydelsessystemet (MED-udvalg) i den offentlige sektor BID BID Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om ledelse af forandringsprocesser og implementering af teknologier Har viden om beslutningsrocesser og MED-udvalg i den offentlige sektor. 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Case: Blødersagen et eksempel på en garbage can beslutningsmodel Forelæsning/opgaveløsning: MTV & MAST -processen Hvad er MTV/ MAST? Præsentation af MTV/ MASTmodellen BID BID Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Har viden om politiske beslutningsprocesser og deres karistika. Har viden om og erfaring med MTV og MAST som beslutningsmodeller for vurdering af og indførelse af ny teknologi Forelæsning/opgaveløsning: BID Har viden om organisations- Har viden om Side 11 af 18

12 Det samarbejdende sundhedsvæsen med teknologi som omdrejningspunkt inter-organisatoriske perspektiver Forelæsning/opgaveløsning: Implementering af tele health teknologier i et netværk af sundhedsprofessionelle, eksempler fra Telekat, Teledi@log projektet og Future Patient projekterne Forelæsning/opgaveløsning: Finansiering af sundhedsydelser og sundhedsøkonomisk evaluering Omkostninger Cost-effectiveness-analyse Cost-utility-analyse Cost-benefit-analyse Eksempler på de forskellige evalueringstyper BID BID teori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years tværsektorielle samarbejdsrelatione og kan analysere disse med henblik på planlægning af intervention Har viden om tværsektorielle samarbejdsrelatione og kan analysere disse med henblik på planlægning af intervention Har viden om sundhedsøkonomiske analyser former 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Økonomiske analyser ved implementering af ny teknologi BID Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Har viden om sundhedsøkonomiske analyser former 8 Forelæsning/opgaveløsning: MTV & MAST -processen Organisatoriske perspektiver Eksempler fra praksis BID Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Har viden om MTV og Mastmodellerne og kan anvende disse i praksis 8 Forelæsning/opgaveløsning: MTV & MAST -processen Patientperspektivet Eksempler fra forskningsprojekter BID Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Har viden om MTV og Mastmodellerne og kan anvende disse i praksis 8 Side 12 af 18

13 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 13 af 18

14 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Videnskabelig metode og formidling/scientific Methods and Communication 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Pape-Haugaard, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteraturen er på både dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Kan forklare videnskabelige artiklers struktur Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Færdigheder Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med kurset: Opnå grundlæggende viden om metoder til at understøtte og forstå videnskabelige arbejde for herigennem også at kunne diskutere andres arbejde. Endvidere arbejdes der i kurset med at opnå viden om hypotesegenerering samt hvordan forskellige hypoteser og problemformuleringer kan afdækkes. Færdigheder udi avanceret metoder til litteratursøgninger og anvendelse af litteratur opnås også. Der tages udgangspunkt i videnskab med fokus på tre områder: Eksisterende forskning som udgangspunkt, kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, samt hvordan viden kommunikeres videnskabeligt. Derfor undervises der i en række metoder for at forstå, analysere, designe, anvende og diskutere videnskabeli- Side 14 af 18

15 ge artiklers indhold og kvalitet i forhold til et givent problem. Det fordrer, at der er viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske og sundhedsteknologisk forskning. Derudover arbejdes der med sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde inklusiv hypotese udvikling og relaterede metodevalg. Disse metodevalg er både af kvalitative og kvantitative karakter til data- og informationsopsamling, samt hvordan disse trianguleres. Desuden arbejdes med at opnå færdigheder til at forklare videnskabelige artiklers struktur, hvad der karakteriserer videnskabeligt arbejde og herunder betydningen af formidling. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers arbejde fra start til veloverstået eksamen Undervisning og gruppearbejdet gruppearbejdet vedr. konkrete problemer i relation til pågældende kursusaktivitet eller analyse, vidensdeling og præsentation af videnskabelig studie. Det er typisk 2*45min forelæsning og efterfølgende gruppearbejde i grupperummet. Der forventes ca. 60 timers arbejde med undervisning og gruppearbejde. Det forventes også, at de studerende bruger ca. 30 timer til eksamensforberedelse og endelig ligger der ca. 60 timers forberedelse til undervisningen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset indeholder aktivitets-baseret undervisning, hvor der både er undervisning, diskussion og gruppearbejde. Aktiviteten: forelæsning/opgaveløsning indebærer at underviser, (repræsentant fra nær-forskningsmiljøet) præsenterer et emne med udgangspunkt i det materiale/den litteratur, der er oplyst forud for undervisningen. Varighed typisk 2*45 min. Undervisningsmedia er både tavle og slides baseret, og der lægges op til spørgsmål og interaktion undervejs i undervisningen. Opgaveløsningen betyder at underviser stiller opgaver i relation til kursets læringsmål som de studerende enten løser i forbindelse med en forelæsning eller mellem forelæsninger, det vil typisk være en gennemgående opgave som løses i etaper og fremlægges til workshop. Derudover vil der være opgaver, som relaterer sig nært til forelæsningsaktiviteten. Varighed er typisk 2-12 timer. Det differentierede tidsforbrug til de enkelte aktiviteter er der taget højde for i skemalægning. Workshops: Workshops giver de studerende mulighed for at samle op på flere emner og diskutere sammenhænge og forståelser i grupper og på plenum. Workshops superviseres af underviser og vil ofte indebære at de studerende afsluttende udarbejder oplæg, som præsenteres for de øvrige workshop deltagere. Litteraturen vil fremgå af moodle, og er primært videnskabelige artikler. Planlagt underviser er Louise Pape- Haugaard (Lph). Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning/opgaveløsning: Lph Videnskabelighed Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Hvad er videnskabelighed? Hvordan anvendes videnskabelighed? Hvordan udvikles forskningsstudie? Hvordan relaterer problemformulering og analyse sig? Tidsforbrug 4 Side 15 af 18

16 Forelæsning/opgaveløsning: Hypotese generering og studiedesigns Forelæsning/opgaveløsning: Litteratursøgning og læsning Forelæsning/opgaveløsning: Systematisk review Forelæsning/opgaveløsning: Kvalitative metoder (Indsamlingsteknikker) Workshop: Design og gennemførelse af kvalitative studier Forelæsning/opgaveløsning: Analyse og formidling af kvalitative data Forelæsning/opgaveløsning: Kvantitative metoder (Indsamlingsteknikker) Lph Lph Lph Lph Lph Lph Lph Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Hvad er metode og teori? Hvad er forskellen på metode og dataindsamlingsteknik? Hvilken rolle har det i det videnskabelige arbejde? Hvad er en hypotese? Og hvordan anvendes denne? Hvad er en problemformulering og hvordan anvendes denne? Hvad er sundhedsteknologisk forskning? Hvad er klinisk forskning? Hvad er litteratursøgning? Hvordan og hvorfor anvendes denne i videnskabeligt perspektiv? Hvorfor prioriteres nogle søgestrategier fremfor andre? Hvilke kompetencer skal bruges til at prioritere litteratur? Hvad er et systematisk litteraturreview? Hvad er PRISMA? Hvordan skal et sådan anvendes? Hvordan og hvorfor skal litteratur vurderes? Hvad er kvalitative metoder (interview & observationer)? Hvad er kvalitative data og information? Hvordan skal de opsamles? Hvornår skal kvalitative metoder anvendes? Hvordan og hvorforanvendes kvalitative metoder i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvad er design af forskningsstudier? Hvordan udføres observation og interviews i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvad er vigtigt i analysen af observations og interviewdata? Hvordan analyseres observations eller interviewdata? Hvilken argumentationstype og metode anvendes? Hvordan undersøges og prioriteres hvad der er vigtigt at formidle og hvorfor? Hvad er kvantitative metoder (spørgeskema)? Hvad er kvantitative data? Side 16 af 18

17 Workshop: Design og gennemførelse af kvantitative studier Forelæsning/opgaveløsning: Analyse og formidling af kvantitative data Lph Lph Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Hvordan skal de opsamles? Hvornår skal kvantitative metoder anvendes? Hvordan og hvorfor anvendes kvantitative metoder i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvad er design af forskningsstudier? Hvordan udføres spørgeskema i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvilke deskriptive statistisk metoder kan anvendes i analysen? Hvilken argumentationstype og metode anvendes? Hvordan undersøges og prioriteres hvad der er vigtigt at formidle og hvorfor? 12 8 Forelæsning/opgaveløsning: Mixed methods Lph Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Hvad er mixed methods og triangulering? Hvornår anvendes mixed methods hvornår triangulering? Hvorfor triangulering? Hvad bibringer triangulering? 6 Forelæsning/opgaveløsning: Applicering og eksemplificering af forskellige metoder ift. til forskellige problemformuleringer og hypoteser Forelæsning/opgaveløsning: Videnskabelig kommunikation og formidling Workshop: Præsentation af poster, abstract and paper Lph Lph Lph Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Betydning af de forskellige metodeanvendelser for et forskningsstudie. Være i stand til at prioritering af en metode til en given problemformulering? Identificere forskellen på dataindsamlingsteknik og metode? Hvorfor skelne mellem dataindsamlingsteknik og metode? Hvad er argumentation? Hvad er logik? Forstå argumentationsteori. Anvend argumentationsmodeller. Vær i stand til at udform argument med belæg. Hvad er imrad? Anvende IMRAD til formidling Anvendelse af checklister til at forholde sig kritisk til et studie Workshop: Præsentation af poster, abstract and paper Lph Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Hvad er imrad? Anvende IMRAD til formidling. Anvendelse af checklister til at for- 10 Side 17 af 18

18 Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet holde sig kritisk til et studie. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 18 af 18

19 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Formateret: Engelsk (USA) Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Temarammen for semesteret er Ny teknologi i klinisk praksis. Under dette tema vil de studerende lære, hvordan ny klinisk viden overføres fra eksperiment (2.semester: Experimental Development of Clinical Knowledge) til praksis. Det handler med andre ord om, at opnå viden, færdigheder og kompetencer, hvilke gør den studerende i stand til at vurdere den praktiske behov for en ny teknologi, om at vurdere organisatoriske, etiske, finansielle, tekniske og andre problemstillinger, finde løsninger og anvende de metoder, med hvilke en ny teknologi på den mest optimale vis kommer i klinisk brug. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. 3. semester består af to valgfrie kurser (2* 5 ECTS) og projektarbejde (20 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Kurserne vælges frit, og kan derfor også vælges ud fra andre studieordninger eller på andre AAU institutter/fakulteter. I udgangspunkt findes dog en liste over studienævnets anbefalede valgfag der: Det anbefales, at valgfagene vælges med henblik på at optimalt understøtte læringsprocessen og udarbejdelse af projektrapporten. Projektgrupperne dannes på eget initiativ, dvs. på initiativ af de studerende, ved udgangen af 2. semester kandidat KVT. Der bliver informeret herom skiftligt v/ semesterkoordinatoren i starten af maj måned, og mundtligt ved 2. semestergruppemøde. Hvis ikke grupperne dannes inden semesterstart, så vil semesterkoordinatoren danne grupperne administrativt i den første uge efter semesteropstart. Grupperne vil almindeligvis bestå af 2-6 medlemmer og dannes mht. S-SN politik for gruppedannelsen ( Projektarbejdet skal gennemføres i samarbejde med en ekstern partner (f.eks. en sygehusafdeling, en kommune, institution, erhvervsvirksomhed, osv.). Flere informationer om projektmodulet er beskrevet i nedenstående afsnit Ny teknologi i klinisk praksis / New technology in Clinical Practice. Deltagelse i statusseminar er obligatorisk se flere informationer nedenstående. Definitions of course activities Lecture a minutes presentation by teacher Workshop/Exercise a scheduled activity allowing students to solve and discuss problems in small groups with the option of feedback from teachers Discussion a scheduled time-slot for discussion of specific subjects among students and teacher(s) Student presentation lectures prepared by students typically presenting how they have solved a specific problem

20 Problem solving students solve problems defined by the teacher and related to a subject Self-Study Student is responsible for reading up on a selected topic of interest that is not covered during lectures that will assist them in their case presentations. Case exercises Question-driven discussions and evaluation of content for selected readings, including journal articles and patient case examples. Case presentations Presentation of a journal article or patient case example Seminar skemalagt studieaktivitet, hvor studerende præsenterer den opgave, de er i gang med, med henblik på feedback fra undervisere og medstuderende. Miniprojekt studerende udarbejder i små grupper et projekt en selvvalgt opgave, der giver mulighed for at træne færdigheder i projektledelse. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Steffen Frahm, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Heidi Rothborg Ejlersen, [email protected], School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Side 2 af 28

21 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Ny teknologi i klinisk praksis / New technology in Clinical Practice 20 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig/Semesterkoordinator Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ulrike PielmeierSteffen Frahm, [email protected]@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om hvordan et projekt relateret til vurdering, afprøvning eller implementering af en ny teknologi organiseres Har viden om de etiske problemstillinger der relaterer sig til iværksættelse af den konkrete aktivitet Færdigheder Kan identificere og dokumentere behov for ny teknologi Kan anvende relevante teorier og metoder til at vurdere eller afprøve en ny teknologi i et klinisk domæne Kan anvende relevante teorier og metoder til at implementere en ny teknologi eller en eksisterende teknologi i et klinisk domæne Kan diskutere en ny teknologis potentiale i forhold til innovation og kommercialisering, og hvordan dette potentiale vil kunne realiseres Kompetencer Kan vurdere hvilken viden der er nødvendig for at kunne implementere en ny teknologi i klinisk praksis Kan vurdere resultaterne af ny teknologi i klinisk praksis ved anvendelse af relevante metoder Kan diskutere den anvendte metode baseret på faglige overvejelser og i relation til eksisterende praksis Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektarbejdet har til hensigt at understøtte læringsprocessen, så den studerende kan opnå de påkrævede læringsmål, der stilles jf. studieordningen for 3. semester kandidat KVT. Samarbejdet med en ekstern partner (f.eks. sygehusafdeling, kommunal indretning, lægepraksis, andre institutioner) er forventet og er et krav til at gennemføre projektmodulet. Gennem samarbejdet skal viden, færdighe- Side 3 af 28

22 der og kompetencer i sammenhæng med indføring a nye teknologier i klinisk praksis, uddybes og forbedres. Projektgrupper finder projektsamarbejdspartner og emne selv, men semesterkoordinatoren laver en faglig vurdering af projektforslaget i begyndelsen af semesteret for at sikre dens overensstemmelse med semesterets læringsmål. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Den forventede arbejdsindsats fordeler sig på i alt 600 timer, svarende til 20 ECTS, hvoraf der indgår ca. 60 timer i forberedelse og gennemføring af statusseminar. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Gruppens medlemmer. Gruppestørrelsen kan variere mellem 2-6 studerende. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Projektmodulet på 1. semester skal være bestået og projektmodulet på 2. semester KVT kandidat gennemført. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Projektarbejdet skal gennemføres i samarbejde med en ekstern partner (f.eks. en sygehusafdeling, en kommune, institution, erhvervsvirksomhed, osv.). Det er projektgruppernes eget ansvar at stille projektforslag og finde ekstern samarbejdspartner. Et projektkatalog udbydes ikke. Semesterkoordinatoren kan være behjælpelig med at finde en intern AAU vejleder. Vejlederens opgave er at sikre, at studieordningens læringsmål bliver overholdt og at rapporten udformes efter gældende studieregler. Typisk vil vejlederen også facilitere samarbejdsprocessen med den eksterne partner. Initierende projektforslag skal godkendes af semesterkoordinatoren senest ved semesteropstart. Der afholdes et statusseminar, hvor projektets baggrund, målsætning og planlagde metoder fremlægges og diskuteres i plenum med 1-2 andre projektgrupper og respektive vejledere, som fungerer som opponenter. Opponenternes opgave er at give den fremlæggende gruppe konstruktiv feedback på deres arbejde. Organisatorisk information om statusseminar (dato, tid, sammensætning af opponentgrupper) bliver sendt ud skriftligt til alle grupper og deres vejledere, når alle studerende har valgt valgfag. Dette med henblik på at optimere udbytte af statusseminar, ved at matche grupper emnemæssigt og på et tidspunkt, når de fleste kan deltage. Statusseminar afholdes sædvanligt i oktober måned, typisk omkring uge 42 (skoleferie). Dette statusseminar har flere formål, bl.a. at være eksamens-forberedende, ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt, og besvare projektrelevante spørgsmål. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 28

23 Module description (description of each module) Module title, ECTS credits (and possibly STADS code) Kliniske informationssystemers semantik / The semantics of clinical information systems (elective 1.c) 5 ECTS course module Location Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester Study board for Health, Technology and Sports Science Formateret tabel Formateret: Engelsk (USA) Module coordinator The academic staff member responsible for the organisation and execution of the module. The module leader may be the same person as the semester coordinator. If a person responsible for exam is pointed out, please state name and address here. Pia Elberg, [email protected], Department of Health, Science and Technology and Kirstine R. Gøeg, [email protected], Department of Health, Science and Technology. Feltkode ændret Feltkode ændret Type and language Module type (e.g. study subject module, course module, project module etc.) Language of instruction. Elective course module in English. Objectives Description of the content and objectives of the course as regards learning objectives of the students in the module. This comprises a transcript of the knowledge, skills and competences described in the study regulations and curriculum. Reference can be made to elaborations on semester Moodle. From Curriculum: Students who complete the module: Knowledge have knowledge of standards on information and communication models in health care understand classifications and terminology models in health care have knowledge on terminology and semantics in clinical information systems from interface to database level understand use of clinical information for primary and secondary purposes have knowledge on different research approaches related to terminology and models in clinical information systems Skills can analyze the need for terminology and classifications in a given clinical information system can choose appropriate standards for a given clinical information system can discuss issues associated with primary and secondary use of clinical information can design protocols for studies in clinical information systems Competences are able to evaluate terminology and models in clinical information systems CIS research and development Intended learning outcomes: Readings and lectures describe different types of CIS and their usages explain the importance of context in clinical documentation explain characteristics and usages of national clinical registries explain the differences between research protocols and templates for quality assurance registries Intended learning outcome: Workshops explain different approaches to CIS research describe design of protocols for studies in clinical information systems Formateret: Engelsk (USA) Side 5 af 28

24 Semantic challenges in CIS development and use Analysis and design of clinical information Standards and standards development explain what quality requirements clinical data must fulfill in order to be useful for primary and secondary purposes explain differences between a classification and a terminology explain usages of terminologies and classifications explain what SNOMED CT is explain potentials of SNOMED CT explain what characterizes semantic challenges in CIS explain how SNOMED CT can support presentation of clinical information explain what semantic interoperability is explain what characterizes system interoperability explain the benefits and shortcomings of standardized terminology from a clinical and a management perspective explain what types of standards are used in CIS explain what an information model is explain the differences between information and communication models discuss issues associated with primary and secondary use of clinical information design input user interfaces that balances primary and secondary needs map clinical terms to SNOMED CT design output interfaces for both primary and secondary purposes utilize SNOMED CT for retrieval tasks and similarity analysis analyze the need for terminology and classifications in a given clinical information system evaluate the use of terminology in a specific system design design open EHR archetypes for simple domains explain the purpose of different types of standardization choose appropriate standards for a given clinical information system discuss the appropriateness of terminology and models used in CIS Academic content and conjunction with other modules/semesters A brief and general description of the academic content of the module as well as the basis and motivation for the module; i.e. a brief review of the content and foundation of the module. The intention is to provide students with an overview of each module and to create understanding of the module in relation to the semester and the entire programme.. This course is designed to make the participants ready for the challenges of designing information systems in health care. In health care a huge variety of information systems IT-based as well as paper-based - are used to inform primarily caregivers, administrators, researchers and politicians at different levels of detail in order to make them able to perform their various tasks. Designers of future information systems must thus understand the often contradictory requirements to be able to suggest solutions. Well-defined semantics makes clinical information systems understandable beyond those who develop and use the system locally. A shared understanding of information may be obtained by standards, information models and terminology. Examples are presented and discussed based on journal papers. Scope and expected performance The expected scope of the module in terms of ECTS load. This comprises number of teaching hours, exercises, preparation time, travel activity (if applicable) etc. The course load is 5 ECTS equivalent to approx. 150 working-hours for each student. For each of the first 14 course-activities each student is supposed to spend approx. 4 hours for preparation (reading) and attend the 4 hours of scheduled course-activity. Furthermore, a design-assignment to be solved as group-work will require approx. 18 hours of additional preparation time. Preparation time for the exam including the last course-activity is expected to be approx. 20 hours. Side 6 af 28

25 Participants Indication of the participants in the module, particularly if they include several year groups, programmes or another type of co-teaching. The course is elective and may be chosen by master-students in Biomedical engineering and informatics, but also by second-year master-students in Clinical Science and Technology. Prerequisites for participation Description of the prerequisites for students participation in the course, i.e. previous modules/courses in other semesters etc. The overall intention is to emphasise the coherence of the programme. This may be a transcript of the text in the study regulations and curriculum. Knowledge and skills equivalent to the content of the course module Informationssystemer in the curriculum for the bachelor program in Biomedical Engineering and Informatics. Completion of this elective course qualifies the students for project modules with a strong focus on informatics. Further qualifications may be obtained in the course module Methods and models in clinical information systems in the second semester in the master in Biomedical Engineering and Informatics curriculum. Module activities (course sessions etc.) Level 1 Level 2 Activity - type and title Planned instructor* Learning goals from curriculum Learning goal for activity Lecture and discussions: CIS research and development. Why semantics of Clinical Information Systems is important in health care. The contextual nature of clinical information. Time consumption Formateret: Engelsk (USA) Workshop and discussions: Research approaches in studying electronic health records Lecture and student presentations: Research based on clinical registries in health care Lecture and workshop: Use of classification and/or terminology systems in health care and design of user interfaces for Vascular surgery supporting primary and secondary use of data. The terminology system SNOMED CT and how to use it. Addressing semantic challenges in primary and secondary use of clinical information. Lecture and Workshop: Methods for registration of clinical information and design improvements Methods for designing clinical output interfaces and statistics interfaces using the power of SNOMED CT Semantic inter-operability Challenges in system design /System inter-operability CIS research and development. CIS research and development. Semantic challenges in CIS development and use. Analysis and design of clinical information. Side 7 af 28

26 Lecture and Workshop: Standardization objectives, organizations and processes. Views on appropriate levels of semantic standardization in clinical information systems Lecture and discussions: Development and deployment of standards in clinical information systems Workshop: Designing by standards and archetypes for vascular surgery supporting design differences. Problem-solving and discussions: Course review and reflection Standards and standards development. Standards and standards development. Standards and standards development. Overview. Examination We refer to webpage concerning examination on smh.aau.dk. Feltkode ændret Module title, ECTS credits (and possibly STADS code) Kliniske informationssystemers semantik / The semantics of clinical information systems (elective 1.c) 5 ECTS course module Location Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester Study board for Health, Technology and Sports Science Module coordinator The academic staff member responsible for the organisation and execution of the module. The module leader may be the same person as the semester coordinator. If a person responsible for exam is pointed out, please state name and address here. Pia Elberg, [email protected], Department of Health, Science and Technology and Kirstine R. Gøeg, [email protected], Department of Health, Science and Technology. Feltkode ændret Feltkode ændret Type and language Module type (e.g. study subject module, course module, project module etc.) Language of instruction. Elective course module in English. Side 8 af 28

27 Objectives Description of the content and objectives of the course as regards learning objectives of the students in the module. This comprises a transcript of the knowledge, skills and competences described in the study regulations and curriculum. Reference can be made to elaborations on semester Moodle. From Curriculum: Students who complete the module: Knowledge have knowledge of standards on information and communication models in health care understand classifications and terminology models in health care have knowledge on terminology and semantics in clinical information systems from interface to database level understand use of clinical information for primary and secondary purposes have knowledge on different research approaches related to terminology and models in clinical information systems Skills can analyze the need for terminology and classifications in a given clinical information system can choose appropriate standards for a given clinical information system can discuss issues associated with primary and secondary use of clinical information can design protocols for studies in clinical information systems Competences are able to evaluate terminology and models in clinical information systems Academic content and conjunction with other modules/semesters A brief and general description of the academic content of the module as well as the basis and motivation for the module; i.e. a brief review of the content and foundation of the module. The intention is to provide students with an overview of each module and to create understanding of the module in relation to the semester and the entire programme.. This course is designed to make the participants ready for the challenges of designing information systems in health care. In health care a huge variety of information systems IT-based as well as paper-based - are used to inform primarily caregivers, administrators, researchers and politicians at different levels of detail in order to make them able to perform their various tasks. Designers of future information systems must thus understand the often contradictory requirements to be able to suggest solutions. Well-defined semantics makes clinical information systems understandable beyond those who develop and use the system locally. A shared understanding of information may be obtained by standards, information models and terminology. Completion of this elective course qualifies the students for project modules with a strong focus on informatics. Further qualifications may be obtained in the course module Methods and models in clinical information systems in the second semester in the master in Biomedical Engineering and Informatics curriculum. Scope and expected performance The expected scope of the module in terms of ECTS load. This comprises number of teaching hours, exercises, preparation time, travel activity (if applicable) etc. The course load is 5 ECTS equivalent to approx. 150 working-hours for each student. For each of the first 14 course-activities each student is supposed to spend approx. 4 hours for preparation (reading) and attend the 4 hours of scheduled course-activity. Furthermore, a design-assignment to be solved as group-work will require approx. 18 hours of additional preparation time. Preparation time for the exam including the last course-activity is expected to be approx. 20 hours. Participants Indication of the participants in the module, particularly if they include several year groups, programmes or another type of co-teaching. The course is elective and may be chosen by master-students in Biomedical engineering and informatics, Side 9 af 28

28 but also by second-year master-students in Clinical Science and Technology. Prerequisites for participation Description of the prerequisites for students participation in the course, i.e. previous modules/courses in other semesters etc. The overall intention is to emphasise the coherence of the programme. This may be a transcript of the text in the study regulations and curriculum. Knowledge and skills equivalent to the content of the course module Informationssystemer in the curriculum for the bachelor program in Biomedical Engineering and Informatics. Module activities (course sessions etc.) Types of teaching: Lectures are presentations by a teacher of the theme and the recommended readlings Discussions are part of the lectures and aims at engaging the students in a given topis Workshops are students working on assignments related to the course topics with optional guidance/feedback Student presentations are written and oral communication about specific topics of the assignment inviting feedback from teachers and/or peers Level 1 Activity - type and title Lectures, discussions and workshop (1-2): Research approaches to CIS Research based on data from CIS The contextual nature of clinical information Lectures, discussions and workshops (3-6): Addressing semantic challenges in primary and secondary use of clinical information Use of classification and/or terminology systems in health care The terminology system SNOMED CT and how to use it. Lectures, workshops and student presentations (7-12): Analysis and design of CIS Methods for designing output interfaces Semantic inter-operability Challenges in system design /System inter-operability Use of models in designs Views on appropriate levels of semantic standardization in clinical information systems Plan ned instruc tor* PBE KRG KRG Learning goals from curriculum have knowledge on different research approaches related to terminology and models in clinical information systems have knowledge on different research approaches related to terminology and models in clinical information systems understand use of clinical information for primary and secondary purposes understand classifications and terminology models in health care can discuss issues associated with primary and secondary use of clinical information knowledge on terminology and semantics in clinical information systems from interface to database level can analyze the need for terminology and classifications in a given clinical information system can choose appropriate standards for a given clinical information system are able to evaluate terminology and models in clinical information systems Lectures and Workshops (13- PBE have knowledge of standards on information and communication Side 10 af 28

29 14): Standardization objectives, organizations and processes. models in health care can design protocols for studies in clinical information systems Examination We refer to webpage concerning examination on smh.aau.dk. Feltkode ændret Module description (description of each module) Module title, ECTS credits (and possibly STADS code) Sensoriske systemer og sensorisk-motorisk kontrol / Sensory systems and sensory-motor control (1.d) 5 ECTS course module Location Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester Study board for Health, Technology and Sports Science Module coordinator The academic staff member responsible for the organisation and execution of the module. The module leader may be the same person as the semester coordinator. If a person responsible for exam is pointed out, please state name and address here. Side 11 af 28

30 Shellie A. Boudreau, Department of Health Science and Technology. Feltkode ændret Type and language Module type (e.g. study subject module, course module, project module etc.) Language of instruction. Elective course module in English. Objectives Description of the content and objectives of the course as regards learning objectives of the students in the module. This comprises a transcript of the knowledge, skills and competences described in the study regulations and curriculum. Reference can be made to elaborations on semester Moodle site. From Curriculum: Students who complete this module: Knowledge understand human sensory and motor control mechanisms understand neuroanatomical and physiological aspects of human sensory and motor control mechanisms have knowledge about methodologies to assess the normal and pathological sensory function have knowledge about methodologies to assess the normal and pathological motor control function have knowledge of quantitative and qualitative methodologies used to analyse neurophysiological data in relation to normal or pathological sensory and motor control mechanisms understand plasticity in sensory and motor pathways in normal and pathological conditions Skills are able to interpret neurophysiological data in relation to the normal sensory or motor pathways and underlying disease are able to explain relevant sensory anatomy (e.g. vision, hearing, pain, balance, taste and olfaction, somatosensory cases) and coding of sensory information (e.g. mechano reception, thermo reception, proprioception, nociception) are able to explain relevant motor neuro anatomy, including neural pathways related to control of movement and peripheral/spinal/supra-spinal control of movement are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensory-motor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to identify and select appropriate methodologies to assess sensory and motor control mechanisms are able to identify sensory/motor pathways in selected neurological diseases Competences are able to select and motivate appropriate methodologies to assess sensory and motor control mechanisms are able to judge neurophysiological data in scientific literature Academic content and conjunction with other modules/semesters A brief and general description of the academic content of the module as well as the basis and motivation for the module; i.e. a brief review of the content and foundation of the module. The intention is to provide students with an overview of each module and to create understanding of the module in relation to the semester and the entire programme. The course module provides insight into the physiology and underlying neurophysiology of the human body in terms of innate design and associated functions of the sensory and motor control systems. The course provides a foundation for understanding the complex interplay between sensory and motor control which, to date, has many parallel engineering design solutions and applications. Moreover the course addresses how subtle changes in either of these two cooperative and feedback systems can alter function and performance. The course introduces students to methods and tools of biological measure in order to assess, quantify, and identify altered sensory or motor function. A thorough introduction to the sensory and motor systems provides a platform to understand our own biological design, inspire new concepts of measure or assessments, and make clear some of the current challenges facing biomedical engineering and health informatics. Expo- Side 12 af 28

31 sure to the concepts associated with the sensory and motor control systems also provides an opportunity for students to develop an interdisciplinary vocabulary for communicating with professionals from the healthcare and medical industry. Scope and expected performance The expected scope of the module in terms of ECTS load. This comprises number of teaching hours, exercises, preparation time, travel activity (if applicable) etc. The course is based on a 5 ECT course load: approx. 150 working-hours for each student. The approximate distribution of hours is listed below: Theory lectures and exercise sessions (96 hrs.) 2. 2 Self-study assignments (10hrs) 3. 2 case study exercises including discussions (16 hrs.) 4. 2 case presentations including design of presentation (10 hrs.) 5. Exam + Exam preparation (18 hrs.) The course is designed to expose students to sensory and motor systems and equip them with the concepts and knowledge that will support them in a range of medical disciplines. The course is also designed to enable the students to follow their interests and pursue their goals. Participants Indication of the participants in the module, particularly if they include several year groups, programmes or another type of co-teaching. The course participants will be from those individuals enrolled in the Sensoriske systemer og sensoriskmotorisk kontrol / Sensory systems and sensory-motor control (1.d) course. The course is elective and may be chosen by master-students in Biomedical Engineering and Informatics, but also by second-year masterstudents in Clinical Science and Technology. Prerequisites for participation Description of the prerequisites for students participation in the course, i.e. previous modules/courses in other semesters etc. The overall intention is to emphasise the coherence of the programme. This may be a transcript of the text in the study regulations and curriculum. No pre-requisites are required for students enrolled in the Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester. Module activities (course sessions etc.) Level 1 Level 2 Activity - type and title Planned instructor* Learning goals from curriculum Learning goal for activity Theory Lectures Shellie A. understand human sensory mechanisms, and exercises I- Boudreau neuroanatomical and physiolog- IV: The Sensory ical aspects System methodologies to assess the normal and pathological sensory function have knowledge of quantitative and qualitative methodologies used to analyze neurophysiological data in relation to normal or pathological sensory mechanisms understand plasticity in sensory path- Time consumption Side 13 af 28

32 Self-study Sensory System Case Exercises Sensory System Case Presentations Sensory System Shellie A. Boudreau Shellie A. Boudreau Shellie A. Boudreau ways in normal and pathological conditions understand human sensory mechanisms understand neuroanatomical and physiological aspects of human sensory mechanisms are able to explain relevant sensory anatomy (e.g. vision, hearing, pain, balance, taste and olfaction, somatosensory cases) and coding of sensory information (e.g. mechano reception, thermo reception, proprioception, nociception) are able to interpret neurophysiological data in relation to the normal sensory pathways and underlying disease are able to explain relevant sensory anatomy (e.g. vision, hearing, pain, balance, taste and olfaction, somatosensory cases) and coding of sensory information (e.g. mechanoreception, thermo reception, proprioception, nociception) are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensorymotor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to identify and select appropriate methodologies to assess sensory mechanisms are able to identify sensory in selected neurological diseases are able to identify and select appropriate methodologies to assess sensory mechanisms are able to identify sensory pathways in selected neurological diseases are able to select and motivate appropriate methodologies to assess sensory mechanisms are able to judge neurophysiological data in scientific literature Theory Lectures and exercises I- IV: The Motor System Self-study Motor Aspects Cristian Sevcencu Cristian Sevcencu understand human motor control mechanisms, neuroanatomical and physiological aspects methodologies to assess the normal and pathological motor control function have knowledge of quantitative and qualitative methodologies used to analyse neurophysiological data in relation to normal or pathological motor mechanisms understand plasticity in motor pathways in normal and pathological conditions understand human motor mechanisms understand neuroanatomical and physiological aspects of human motor con- Side 14 af 28

33 Case Exercises Motor systems Case Presentations Motor systems Cristian Sevcencu Cristian Sevcencu trol mechanisms are able to explain relevant motor neuroanatomy, including neural pathways related to control of movement and peripheral/spinal/supra-spinal control of movement are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensorymotor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to interpret neurophysiological data in relation to the normal sensory pathways and underlying disease are able to explain relevant motor neuroanatomy, including neural pathways related to control of movement and peripheral/spinal/supra-spinal control of movement are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensorymotor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to identify and select appropriate methodologies to assess motor control mechanisms are able to identify motor pathways in selected neurological diseases are able to identify and select appropriate methodologies to assess motor control mechanisms are able to motor pathways in selected neurological diseases are able to select and motivate appropriate methodologies to assess motor control mechanisms are able to judge neurophysiological data in scientific literature * All rights reserved for changes during the semester due to e.g. illness, cancellations etc. Examination We refer to webpage concerning examination on smh.aau.dk. Feltkode ændret Side 15 af 28

34 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse / Understanding of Health, Risk and Prevention 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Charlotte Overgaard, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Eksamensansvarlig er Charlotte Overgaard og Carsten K. Bak, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Side 16 af 28

35 Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk, en del af kursuslitteraturen er engelsksproget. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model Har viden om mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed Har forskellige videnskabelige forståelser af begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information Kan forklare forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed Færdigheder Kan fremanalysere og redegøre for de sundheds- og sygdomsbegreber og paradigmatiske forståelser af sundhed, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres eventuelle konsekvenser Kan redegøre for forholdet mellem professionelle og læg perspektiver på sundhed samt identificere og diskutere evt. konfliktområder imellem perspektiverne ift. konkrete faglige problemstillinger Kan redegøre for mulige årsager til social ulighed i sundhed, samt analysere og diskutere relevante aspekter af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger Kompetencer Kan inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver samt ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset er et af kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskabs centrale kernekurser, som sikrer de studerende, som har en meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund, en relevant teoretisk og folkesundhedsmæssig referenceramme. Denne referenceramme har relevans på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab men også studerende fra andre studieretninger kan have glæde af at trække på denne ift. forståelse af sundhedsfaglige problemstillinger og arbejde med projekter. Kurset trækker på en række forskellige kulturteoretiske, sundhedsantropologiske, sundhedssociologiske og samfundsmedicinske perspektiver på centrale begreber indenfor folkesundhedsvidenskab. Det vil give forudsætninger for kritiske analyser af de forståelser af sundhed, social ulighed i sundhed mv. der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og diskutere mulige konsekvenser og konfliktområder, fx mellem lægfolk og professionelles perspektiver og interesser. Da kurset er tilrettelagt som en helhed varierer de forskellige kursusgange i længde og undervisningsformer afhængigt af, hvordan deres tema passer ind ift. de overordnede mål for kurset. Kurset afvikles tidligt på semesteret, de første 6 uger ofte med 2 kursusgang pr uge, herefter 1 gang ugentligt Omfang og forventet arbejdsindsats Side 17 af 28

36 Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til 150 timers studieaktivitet. Der er planlagt 11 kursusgange af varierende længde (2-6 timer) afhængig af, om der er tale om forelæsning eller dialogbaseret undervisning, typisk kombineret med gruppearbejde, øvelser mv. Herudover gives 1 times introduktion til kurset og 1 times information og dialog om eksamen. Kurset forudsætter som kandidatkursus et grundlæggende kendskab til videnskabsteori og basale folkesundhedsvidenskabelige begreber og teorier fra de studerendes adgangsgivende uddannelser, men da disse er meget forskellige, har den enkelte studerende et væsentligt ansvar for selv at vurdere og imødekomme eget behovet for at læse op på relevant stof, fx indenfor videnskabsteori. Da der er tale om et teoretisk kursus, skal der påberegnes væsentlig forberedelsestid til læsning/arbejde med kursuslitteraturen. De studerendes meget forskellige forudsætninger betyder, at forberedelsen vil variere afhængigt af den studerendes vanthed ift. læsning af tungere teoretisk og ofte engelsksproget litteratur og dennes forhåndsindsigt i folkesundhedsvidenskabelige teorier og begreber. Kurset er ud fra studenterevalueringer med sigte på, at deltagelse i skemasat undervisning, læsning af kursuslitteratur og arbejde med eksamensopgaven forventes at svare til 150 timer studieaktivitet. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Følges af studerende på FSV 1. semester, men også af valgfagsstuderende fra kandidatuddannelsen i Videnskab og Teknologi (3. semester) samt evt. andre studieretninger. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Jf. tidligere, har de studerende har meget forskellige forudsætninger og den enkelte studerende har selv ansvaret for at vurdere og tilgodese behovet for at læse op, fx på videnskabsteori. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Intro til Modul Charlotte 1 x 45 min Overgaard Tidsforbrug Forskellige paradigmatiske tilgange til det sundhedsfaglige felt og brush-up på videnskabsteori (3x45min lecture, 1x45min exercise) Carsten K Bak grundlæggende viden om centrale videnskabsteoretiske positioner og paradigmer videnskabsteoretiske forudsætninger for en kritisk stillingtagen til de teorier og paradigmatiske tilgange til sundhed/ sygdom, der vil blive præsenteret i det samlede kursusforløb færdigheder i at kunne redegøre for forskelle i forståelser mellem forskel- Side 18 af 28

37 Monitorering af Folkesundheden, central risiko faktorer, forebyggelse og forebyggelsesstrategier. 4x45min lecture 1x45min workshop Teoretiske perspektiver på nationale politikker, strategier og tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres tilsigtede og utilsigtede konsekvenser. 5 x 45min lecture og diskussion Forskellige videnskabelige forståelser af sundhed, sygdom og risikobegreber. (4x45min lecture, workshop s2 +2 timers Student presentations og diskussion (holdet deles i to) Magt i Forebyggelse 2x45min lecture og diskussion Forholdet mellem professionelle og Charlotte Glümer Claus D Hansen Charlotte Overgaard Carsten K Bak Charlotte Overgaard lige videnskabsteoretiske positioner indsigt i centrale risikofaktorer for sygdom viden om strategier til monitorering af folkesundheden og den nationale sundhedsprofil forståelse af og evne til at diskutere fordele og ulemper ved forskellige strategier ift. forebyggelse og sundhedsfremme forståelse af centrale begreber knyttet til forskellige typer af strategier, fx nudging og strukturel forebyggelse indsigt i nye tiltag og metoder i sundhedsforskningen forståelse af og evne til at diskutere forskellige videnskabelige forståelser af begreber og teoretiske begreber med betydning for sundhedsfremme og forebyggelse her særligt begreber om risiko, stigmatisering og medikalisering og utilsigtede konsekvenser har viden om forskellige social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på nationale politikker og tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og deres tilsigtede og utilsigtede konsekvenser erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forståelser af sundhed- og sygdom samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres konsekvenser forståelse af og evne til at diskutere forskellige social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model forståelse af og evne til at diskutere forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed indsigt i forskellige perspektiver på sundhedsfremme og forebyggelse og de professionelles rolle i arbejdet hermed kan forklare forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed og reflektere over betydningen af forskelle forståelse af og evne til at anvende centrale begreber i Wacherhausens teori om det åbne sundhedsbegreb indsigt i og evne til at redegøre for forskellige centrale begreber om magt forståelse af og evne til at reflektere over og diskutere begrebet magt i forebyggelsen og folkesundhedsfeltet forståelse af og evne til at redegøre for forskellen på og forholdet mellem Side 19 af 28

38 lægfolks perspektiver på sundhed: illness/disease, Kleinmans teorier 3x45min lecture og diskussion Hverdagslivsteori 2x45min lecture og diskussion Sociologiske perspektiver på social ulighed i sundhed og politikker, strategier eller tiltag i forhold hertil. (3x45 min lecture 1x45min superviseret workshop) Social ulighed i sundhed socialmedicinske / epidemiologiske perspektiver på årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed Tine M Kristensen Claus D Hansen Charlotte Glümer professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed samt centrale begreber i relation hertil erhverve forudsætninger for at fremanalysere og diskutere forholdet mellem professionelle og læg- perspektiver på sundhed samt identificere og diskutere mulige konfliktområder ift. konkrete faglige problemstillinger erhverve forudsætninger for at inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger kendskab til centrale retninger indenfor hverdagslivsteori kendskab til hverdagslivsteoriens relevans og anvendelse indenfor en folkesundhedsvidenskabelig ramme kan reflektere over betydningen af at inddrage et hverdagslivsteoretisk perspektiv ift. forebyggelse og sundhedsfremme som et supplement/alternativ til et sundhedsvidenskabeligt perspektiv har indsigt i og evne til at redegøre for forskellige mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed forståelse af og evne til at redegøre for centrale sociologiske begreber ift. social ulighed i sundhed og sygdom og politikker, strategier og tiltag i forhold hertil har forståelse af forskellige strategier ift. bekæmpelse af social ulighed i sundhed og sygdom erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forskellige forståelser af og forklaringer på social ulighed samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og for at diskutere konsekvensen heraf erhverve forudsætninger for at diskutere forskellige årsager til social ulighed i sundhed samt analysere og diskutere bekæmpelse af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger erhverve forudsætninger for at inddrage overvejelser om ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger har indsigt i og evne til at redegøre for forskellige mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed ud fra et socialmedicinsk og epidemiologisk perspektiv forståelse af og evne til at redegøre for centrale medicinske begreber ift. social ulighed i sundhed og sygdom Side 20 af 28

39 (3x45min lecture, diskussion og 1 x 45min superviseret workshop m opfølgning) Seksuel sundhed som fænomen og indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme (3x45minl lecture og diskussion) Folkesundhed, forebyggelse, sundhedsfremme, information og folkeoplysning begreber og kritiske perspektiver (3x45min lecture, diskussion og exercises) Christian Graugaard Charlotte Overgaard har forståelse af forskellige strategier ift. bekæmpelse af social ulighed i sundhed og sygdom ud fra et socialmedicinsk og epidemiologisk perspektiv erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forskellige forståelser af og forklaringer på social ulighed samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og for at diskutere konsekvensen heraf erhverve forudsætninger for at analysere og diskutere bekæmpelse af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger erhverve forudsætninger for at inddrage medicinske overvejelser om ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger har forståelse af og evne til at redegøre for seksuel sundhed som fænomen samt betydningen for menneskers generelle sundhed og trivsel har forståelse af og evne til at redegør for seksuel sundhed som et indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme og forskellige strategier i forhold her til har forståelse af tiltag til sundhedsfremme ift. seksuel sundhed samt forebyggelse af seksuelle problemer kan redegøre for og diskutere mulige årsager til social ulighed i seksuel sundhed forståelse af og evne til at diskutere forskellige videnskabelige forståelser af begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information har forståelse af forskellige forståelser af og strategier ift. forebyggelse og sundhedsfremme erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forståelser af sundhed- og sygdom samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og deres eventuelle konsekvenser Information om eksamen 1 x 45 min Charlotte Overgaard forståelse af eksamensformen og diskussion af hensigtsmæssig forberedelse til eksamen *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Side 21 af 28

40 Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Udvidet kognitionspsykologi / Advanced Cognitive Psychology 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Engineering Psychology, 1. semester Board of Studies for Electronics and IT Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Angives med navn, mailadresse og institut. Side 22 af 28

41 Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden have viden om personlige erfaringers bevidste udtryk og funktion kende forholdet mellem omverden, oplevelse og erindring have viden om hukommelse og selv have viden om emotion og erindring samt erindringers karakteristika og funktioner have viden om kildemonitorering og metakognition kende til selvrapportering og konfidensveridikalitet kende til ekspert-lægperson kommunikation have viden om motivations- og emotionspsykologien samt den psykologiske motivations- og kreativitetsforskning, herunder: o kende til afgrænsningen af disciplinerne o kende de basale temaer samt klassiske og moderne teorier og centrale forskningsresultater o kende sammenhængen med andre discipliner o kende til basale forsknings- og undersøgelsesmetoder Færdigheder kunne anvende denne viden i design af brugergrænseflader have instrumenter til undersøgelse af fænomenologiske karakteristika kunne designe eksperiment til afprøvning af et redskabs fremtræden for erindring og metakognition The course aims to support the study of personal experience in relation to design of user interfaces through personal experiences conscious expression and function. Experience is here defined narrowly as perception, memory, emotions, thinking, self and motivation. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Side 23 af 28

42 Have an understanding of cognitive psychology at a basic level, or have a basic understanding of the psychological issues addressed in this course (perception, memory, motivation and emotion). The basic level of understanding should be equivalent to the level provided in the course General and cognitive psychology (Almen- og kognitionspsykologi). Modulaktiviteter Modulbeskrivelsen findes under pdf. Der henvises til Study Board of Electronics and IT for at få flere informationer om kurset. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Anvendt eksperimentalpsykologi og psykofysik / Applied experimental psychology and psycho-physics 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Engineering Psychology, 1. semester Board of Studies for Electronics and IT Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Side 24 af 28

43 Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Students who complete the module: Knowledge Must have knowledge of the psychophysical methods that can be used to measure human perception, cognition, and performance, including: Threshold and comparison methods Quantitative methods for measuring psychophysical responses including, nominal, ordinal, interval and ratio scales Transformation of data to relevant scales. Normalization and standardization Comparative and non-comparative scaling: paired comparison and semantic differential techniques Probabilistic choice models for paired comparison (BTL), and the concept of transitivity Descriptive analysis, including selection and use of censor panels for scaling experiments, word elicitation, selection, scaling and analysis Practical design of scales Design of scaling experiments Factor analysis Skills The students must be able to: Carry out measurement and scaling of psychophysical responses Use statistical software for analysis of the results Competences Can choose the appropriate psychophysical method for a given problem Have experience carrying out experiments using appropriate methods Can analyze the results from experiments using appropriate statistical methods Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Side 25 af 28

44 Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Basic statistics and probability theory. Modulaktiviteter Modulbeskrivelsen findes under pdf. Der henvises til Study Board of Electronics and IT for at få flere informationer om kurset. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Projektledelse / Project Management 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Karsten Niss, [email protected], [email protected] Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Side 26 af 28

45 Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet udbydes som valgfag på kandidatuddannelser og udbydes på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Viden Den studerende skal i løbet af kurset opnå viden om: terminologi inden for projektledelse projektrapportering agile metoder til projektstyring Færdigheder Den studerende skal i løbet af kurset opnå følgende færdigheder: kan forklare et projektforløbs fire hovedfaser: Projektopstart, projektplanlægning, projektgennemførelse og projektafslutning kan forklare projektets kritiske vej/aktiviteter kan udarbejde en interessent- og ressourceanalyse kan anvende værktøjer til tids- og aktivitetsplanlægning Kompetencer Den studerende skal i løbet af kurset opnå følgende kompetencer: kan deltage aktivt i et projekt, enten som kvalificeret projektdeltager eller som projektleder kan diskutere valg af planlægningsværktøjer i forhold til forskellige typer af projekter og tilpasset et projekts forskellige faser Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. De fleste studerende med en uddannelse fra Aalborg Universitet vil efter endt uddannelse komme til at arbejde i en projektorganisation. Kurset har til formål at gøre de studerendes egne erfaringer med projektarbejde i en uddannelses-kontekst anvendelige i en professionel kontekst og gennem indsigt i terminologi og værktøjer gøre overgangen fra studier til arbejdsliv kortest mulig og kandidaterne attraktive på arbejdsmarkedet. Kursusmodulet præsenterer den studerende for alle grundlæggende elementer i projektledelse; dvs. definitioner, terminologi og formål samt modeller, metoder og værktøjer relateret til projekt-faser,-organisering,- planlægning,-styring og ledelse. Færdigheder opnås dels ved selv at skulle anvende, dokumentere og reflektere over metoder og værktøjer samt argumentere for valg og anvende modeller, metoder og værktøjer i forhold til et konkret projektarbejde. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursusmodulet er tilrettelagt således at den gennemsnitlige studerende vil kunne opnå kursets læringsmål ved primært at læse og arbejde med modeller, metoder og værktøjer til projektledelse og styring i en skriftlig opgave, der udarbejdes i grupper af 2-3 personer. Undervisningen tilrettelægges med overbliks- og introduktionsforelæsninger til at støtte forståelse af den udvalgte litteratur. Der arrangeres desuden en gæsteforelæsning for at eksemplicere anvendelser af projektledelses-metoder i praksis. Den studerende forventes at bruge ca. 50 timer på læsning af litteratur, 40 timer på udarbejdelse af skriftlig opgave inkl. præsentationer på projektseminarer, 50 timers til deltagelse i de ca. 10 skemalagte undervisningsgange inkl. opgaveløsning og ca. 10 timer til eksamensforberedelse. Den studerende forventes at bruge ca. 50 timer på læsning af litteratur, 40 timer på Side 27 af 28

46 udarbejdelse af skriftlig opgave inkl. præsentationer på projektseminarer, 40 timers til deltagelse i de ca. 10 skemalagte undervisningsgange inkl. opgaveløsning og ca. 10 timer til eksamensforberedelse. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Kursusmodulet udbydes som valgfag på kandidatuddannelserne på SMH. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forventes at have erfaring med projektarbejde. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Grundlæggende projektledelse og Pia Karsten Niss Elberg 5x lectures og problem solving Viden om terminologi, modeller, metoder og værktøjer til ledelse, styring og kommunikation i projekt-organisationer. Tidsforbrug Projektledelse og organisationsudvikling 4x lectures og problem solving Anvendt projektledelse Projektseminarer og miniprojekt Karsten Niss og Pia Elberg Karsten Niss og Pia Elberg Viden om agile metoder og kompetence i valg af planlægningsværktøjer. Færdigheder i anvendelser af planlægnings-værktøjer samt færdigheder i udarbejdelse af interessent- og ressourceanalyse *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 28 af 28