Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Et mål for en kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi er med videnskabelige metoder at analyse, vurdere og udvikle klinisk praksis inden for sundhedsområdet med både fokus på innovation og dokumentation. Med dette overordnede mål for øje har første semester fokus på at skabe viden om og introducere studerende for videnskabelige tilgange til teknologianvendelse i klinisk praksis. Det inkluderer muligheden for at diskutere bl.a. teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag, at vurdere eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny teknologi og viden i klinisk praksis og at skulle arbejde selvstændigt med en problemstilling fra klinisk praksis. 1. semester intenderer at give de analytiske færdigheder og kompetencer til at vurdere teknologianvendelse i klinisk praksis. Dette ligger forud for 2. Semester hvor der arbejdes med at opnå laboratoriefærdigheder og kompetencer til at vurdere bl.a. effekten af nye behandlinger eller nye teknologier. Temaet: Teknologivurdering i klinisk praksis er rammen for projektarbejdet. Kurserne er Teknologi i sundhedssektoren, Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer og Videnskabelig metode og formidling. Alle tre kurser er beskrevet i modulbeskrivelserne. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. 1. semester består af 3 kurser (3* 5 ECTS) og projektarbejde (15 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Det problemorienteret projektarbejde er gruppebaseret og understøttes af en vejleder og evt. bi-vejleder. For at understøtte projektarbejdet er et antal problemorienteret projektworkshops planlagt, hvor grundelementer i PBL-tankegangen forklares i forhold til hvordan PBL er forankret i både projekter og kurser. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde en anvendelig metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Dette forløb afsluttes med et ministatusseminar med fokus på problemorientering. Grupperne dannes administrativt i den første uge, baseret på skriftlige individuelle initierende projektprioriteringer. Gruppernes størrelser kan variere mellem 4-6 studerende. Der afholdes et statusseminar, hvor projektet fremlægges og diskuteres i plenum. Dette statusseminar har flere formål bl.a. at være eksamensforberedende ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt, besvare projektrelevante spørgsmål. 1 ECTS er defineret som 30 timers forventet gennemsnitlig arbejdstid for den studerende. Den samlede arbejdsindsats på et semester er således 900 timer. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at skemaet som fremgår i den seneste udgave på semesterets moodle ikke fastlægger projekttid og forberedelsestid til kurser. Dette diskuterer og afklarer projektgrupperne selv, da det er et naturligt og vigtigt led i selvstændigt at kunne organisere både individuelle og fælles studieaktiviteter. Der er således en klar og utvetydig forventning

2 fra universitetets side, at alle studerende diskuterer og afsætter den nødvendige tid tilstrækkeligt til forberedelse af kursusaktiviteter (læse litteratur, lave oplæg eller opgaver m.m.). Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Louise Pape-Haugaard, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Heidi Rothborg Ejlersen, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Vælges ved studiestart og fremgår i semesterrummet på Moodle. Side 2 af 18

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologivurdering i klinisk praksis / Technology Assessment in Clinical Practice 15 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektrapporten kan skrives på dansk eller engelsk. I semesterrummet på Moodle findes projektkataloget. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har dybdegående viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis Har viden om sundhedsetik Færdigheder Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling som problematiserer anvendelse af en ny teknologi i sundhedssektoren Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier Kan anvende relevante metoder til analyse af relevante faktorer i forhold til teknologiens anvendelighed i klinisk praksis Kan anvende teorier om økonomiske konsekvenser af implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Kompetencer Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af studier af teknologiers effekt Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger Kan kritisk vurdere de organisatoriske aspekter af teknologi-implementering Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. vurdering af en konkret teknologis implementering i sundhedssektoren Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektarbejdet har til hensigt at understøtte en læring, som medfører, at de studerende oparbejder kompetencer til bl.a. at arbejde problemorienteret med komplekse og relevante kliniske problemstillinger, og derfor også at de studerende anvender internationale og videnskabelig litteratur og studier til at undersøge og understøtte Side 3 af 18

4 problemformuleringen. Projektforslag har til hensigt at give de studerende mulighed for at komme i dybden med at forstå og vurdere en given teknologi der anvendes eller skal anvendes i sundhedssektoren en sundhedssektor som favner bredte fra borgers eget hjem til højspecialiserede sygehuse. I projektarbejdet anvendes bl.a. viden, færdigheder og kompetencer fra de tre kursusmoduler der afholdes på semestret. Fx arbejdes der med et antal teknologimodeller og begreber i kurset Teknologi i Sundhedssektoren de studerende har mulighed for at anvende og fordybe sig i en af disse modeller i projektarbejdet for at imødekomme projektarbejdets læringsmål omkring viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis. Et andet eksempel er at i kurset Videnskabelig metode og formidling arbejdes der med bl.a. litteratursøgningsfærdigheder og forskellige studiedesigns de studerende har i projektarbejdet mulighed for at anvende disse færdigheder på konkret studie. Herved oparbejdes der erfaringer med projektarbejdet. Der arbejdes fx med implementering af teknologier i sundhedssektoren i kurset Implementering af Teknologi i Sundhedssektorens Organisationer, denne viden anvendes til at gå i dybden med at vurdere de organisatoriske aspekter ved implementering af teknologi i projektarbejdet. Af vejleder forventes at denne kompetent navigere rundt i forskellige vejleder-roller og dermed kan være proces-vejleder, produkt-vejleder, laissez-faire vejleder, kontrol-vejleder både i én vejledningsinteraktion men også over projektforløbet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektarbejdet har et omfang på 15 ECTS svarende til 450 timers studieaktivitet pr. Studerende inkl. gruppedannelse, PBL-workshops, statusseminar, eksamensforberedelse- og afholdelse. Den forventede udmøntning af timeforbruget er: 30 timer til opstart og gruppedannelse 30 timer til PBL-workshops (forberedelse, afvikling og refleksion) 30 timer til statusseminar (forberedelse, afvikling og refleksion) 50 timer til eksamen (forberedelse og afvikling) Det efterlader 310 timer som inkluderer Ca. 70t: Initierende undren, en problemanalyse førende til en problemformulering, ->arbejdsblade Ca. 40t: Metodearbejde (refleksion og argumentation om hvorfor valgte metode er relevant for belysning af problemformulering), >arbejdsblade Ca. 60t: Dataindsamling (Planlægning, adgang til feltet, bearbejdning) >arbejdsblade Ca. 50t: Analyse ved brug af empiri og litteratur >arbejdsblade Ca. 40t: Diskussion og konklusion. >arbejdsblade Ca. 50t: Skriveprocessen med rapportblade. Projektarbejdstiden og forberedelsestiden fremgår ikke af skemaet, så det er de studerende ansvar selv at planlægge deres arbejdstid, hvor det typisk vil være I tidsrummet kl Projektarbejdet udmunder i en studenterrapport som blandt andet kan være en analyse af projektarbejdets problemstilling. Dette arbejde bedømmes til den mundtlige gruppebaseret projekteksamen, som er en individuel bedømmelse af de studerende. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Det problemorienteret projektarbejdet skal munde ud i en fælles grupperapport eksempler på disse kan ses i Side 4 af 18

5 projektbiblioteket. Der forventes, at de studerende indkalder vejleder til vejledermøder, hertil udarbejder de studerende en dagsorden og fremsender evt. arbejdsblade til vejleder. Antal vejledninger og frekvensen heraf varierer både mellem grupperne men også henover projektets fase. Dog anbefales det at aftale faste ugentligt vejledermøder (som kan aflyses hvis nødvendigt). I det problemorienteret projektarbejde er der nogle helt naturlige faser som der skal gennemløbes og - arbejdes. Der arbejdes med litteratursøgning som en fast integreret del for at imødekomme flere af læringsmålene bl.a. gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier. En anden fase er at arbejde metodisk med analyse af problemformulering vedr. teknologiens anvendelighed i klinisk praksis det imødekommer blandt andet læringsmålet anvendelse af relevante metoder til analyse af relevante faktorer ift. teknologi i sundhedssektoren. En tredje fase er fx vurdering af organisatoriske aspekter ved teknologi implementering. Da de studerende kommer fra flere forskellige uddannelsesinstitutioner med forskellige PBL-traditioner afvikles på semestret en række workshops vedr. problemorienteret projektarbejde. Formålet hermed er at understøtte og styrke de studerendes kompetencer ud i det problemorienteret projektarbejde. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde en anvendelig metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Dette forløb afsluttes med et ministatusseminar med fokus på problemorientering. Derforuden planlægges et statusseminar hvor både studerende og vejledere deltager. Dette seminar skemalægges fra start. Statusseminaret har flere formål blandt andet at bidrage med erfaringer til de studerende om fremlæggelse og diskussion af projektet. De tilknyttede vejleder på studiet har deres forskningsprofil på Instituttet for Medicin og Sundhedsteknologi og er tilknyttet Faggruppen for Medicinsk Informatik og Center for Sanse-Motorisk Interaktion. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 5 af 18

6 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologi i sundhedssektoren / Health Care Technology 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lotte N. S. Andreasen Struijk, naja@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Der er både dansk- og engelsksproget litteratur. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om teknologi som begreb Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer, kliniske retningslinjer og standarder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om telemedicin og tele-homecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Færdigheder Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I kurset vil den studerende gennem forelæsninger få kendskab til teknologimodeller og præsenteres for eksempler på forskellige sundhedsteknologier. Disse teknologier vil befinde sig på forskellige stadier; forskningsstadiet, nyudviklet og færdigimplementeret. Gennem workshops får den studerende mulighed for at anvende tekno- Side 6 af 18

7 logimodellerne på de forskellige teknologier, med henblik på udvikling af kompetencer for både analyse, vurdering og diskussion af teknologierne. På baggrund at dette udvikler den studerende kompetencer til at kunne opstille krav til sundhedsteknologier. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset består af 150 timers arbejde og har 15 konfrontationsgange, hvoraf de 5 afvikles som workshops, og resten som forelæsninger. Det forventes at 50 timer anvendes i relation til eksamen. De 5 workshops forventes at optage 5 timers arbejde hver, da disse kræver mindre forberedelse, og det forventes at der bruges 7.5 timers arbejde til forberedelse og afvikling af forelæsningerne. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger for deltagelse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) En forelæsning er undervisers præsentation af et emne, som tager udgangspunkt i det materiale/den litteratur, der er oplyst forud for undervisningen. Varighed er typisk 2x45 minutter. Opgaveløsning betyder at underviser stiller opgaver i relation til kursets læringsmål som de studerende enten løser i forbindelse med en forelæsning eller mellem forelæsninger. Varighed er typisk 2-8 timer. Workshops giver de studerende mulighed for at samle op på flere emner og diskutere sammenhænge og forståelser i grupper og på plenum. Workshops superviseres af underviser og vil ofte indebære at de studerende afsluttende udarbejder oplæg, som præsenteres for de øvrige workshop deltagere. Varighed er typisk 4 timer. Undervisere: Pia Elberg (PBE), Lotte Struijk (LS), Erika Spaich (ES), Birthe Dinesen (BID) og Uffe Læssøe (UL). Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning: Teknologibegreber PBE Viden om teknologi som Viden om teknologi som og modeller begreb begreb Tidsforbrug 7.5 Workshop: Teknologianalyse Forelæsning: Informationsteknologi PBE og LS PBE Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Forelæsning: Teknologier til behandling: Elektriske stimulationer ES Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer samt elektrisk stimulering 7.5 Side 7 af 18

8 Forelæsning: Teknologier til behandling: Implanterbare neurale proteser og elektroder Forelæsning: Teknologier til kommunikation mellem den funktionsnedsatte og udstyr/mennesker I omgivelserne. Dette inkluderer hjerne-, tunge-, og øjencomputer interfaces. LS LS Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, Herunder metoder til omgivelseskontrol Forelæsning: Rehabilitation via Robot-, Computer- samt Virtual Reality Systemer Eksempler på telerehabilitering Forelæsning: Teknologier til behandling og diagnosticering af problemer i bevægeapparatet Forelæsning: Telerehabilitering: Balancetræning, Kinect, Mitii, Wii LS UL ES Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality. Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling. Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder tele/computer baserede rehabiliteringsteknologier Workshop: Krav til teknologi i sundhedssektoren PBE & LS Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis 5 Forelæsning: Telehealth teknologier i dag og i fremtiden: Udfordringer ved implementering af telehealth teknologier BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier 7.5 Forelæsning: Telehealth løsninger: Fra pleje- og behandlingsteknologier til wellness teknologier BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier 7.5 Forelæsning: Telehealth: Fremtidens patient 3.0 (Workshop) BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier 5 Workshop: Teknologis anvendelighed Workshop: Eksamensforberedelse BID PBE & LS Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan forstå/fortolke og løse eksamensopgaver 5 5 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 8 af 18

9 Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer / Implementation of Technology in Health Care Organisations 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Birthe Dinesen, bid@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteratur er både på dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationskulturer Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Færdigheder Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation med en primær og sekundær sektor. Den stigende teknologiske udvikling påvirker organisering og koordinering af arbejdsgange og patientforløb på sygehusene og mellem sygehuse og primærsektor. Flere teknologier understøtter informations- og kommunikationsveje mellem sygehuse, hjemmesygepleje, praktiserende læger og sundhedscentre. Med udgangspunkt i definitioner om ny teknologi fra kurset Teknologi i sundhedsvæsnet er baggrunden at give de studerende en forståelse for, hvordan Side 9 af 18

10 teknologi og organisation spiller sammen i sundhedsvæsenet. Målet er at de studerende kan forklare en sammenhæng mellem teknologi og organisation, analysere muligheder for at indføre ny teknologi i en organisation/ mellem organisationer og kritisk analysere effekten af indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet ved hjælp af medicinsk teknologi vurdering (MTV). I kurset gives der forelæsninger om, hvordan sundhedsvæsenet set i et teoretisk perspektiv kan være opbygget i forskellige organisationsformer både internt på et sygehus og i samspil med primær sektor (interorganisatorisk). For at forstå hvordan medarbejdere og ledelse agerer i en organisation eller mellem organisationer præsenteres teori om organisationskultur (formel og uformel) for, at de studerende bliver i stand til at kunne forstå og facilitere fx modstand mod forandring ved indførelse af ny teknologi. Sundhedsvæsenet er en del af en politisk og økonomisk kontekst, hvorfor de studerende undervises i beslutningsteori. Indføring af nye behandlingsformer og teknologier er ikke altid rationelle, hvorfor de studerende præsenteres for teori og faktuelle forhold om beslutningsprocesser og organer i organisationer / mellem organisationer. Indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet har økonomiske konsekvenser og de studerende bliver derfor præsenteret for sundhedsøkonomiske teorier, således at de kan forholde sig kritisk til disse ved implementering af nye teknologier. Indførelse af ny teknologi påvirker mange forhold som det kliniske arbejde, arbejdsgange, patienttilfredshed, økonomi, mv. Derfor præsenteres de studerende for modellen Medicinsk teknologivurdering (MTV), som er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende teknologi i sundhedsvæsenet. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. De studerende bliver indført i at bruge modellen, således at de kritisk kan analyse og vurdere analysemetoder som indgår i en MTV. Teori og modeller fra kurset indgår i projektarbejde på semesteret. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers arbejde fra start til aflevering af eksamensopgave. Der estimeres med ca. 60 timers forberedelse til undervisning. Det er typisk 2*45min forelæsning og efterfølgende opgaveløsning i grupperummet. Forelæsning og opgaveløsning varer 60 timer, og der er afsat 30 timer til eksamensopgaveløsning. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Ved forelæsning forstås at et emne bliver præsenteret teoretisk og med eksempler. Ved opgaveløsning får studerende udleveret spørgsmål om et fagligt emne relateret til kurset. Opgaveløsningen kan løses individuelt eller i gruppe. Litteraturliste findes på i kursusrummet på Moodle. Underviser på kurset er Birthe Dinesen (BID). Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning: BID Har viden om organisationsteori Opnår viden Introduktion til kurset, læringsmål og inter- om organisati- og gennemgang af eksamensform organisationsteori i relation onsteori som (skriftlig afsluttende til sundhedssektoren disciplin og prøve) organisering af Tidsforbrug 8 Side 10 af 18

11 Organisationsforskning som disciplin Organisering af sundhedsvæsenet Traditioner med styring i den offentlige sektor sundhedsvæsenet udfra et organisationsteoretisk perspektiv. Forelæsning/opgaveløsning: Organisationsstruktur Strukturelle konfigurationer Koordinering af arbejdsopgaver Teknologi og struktur Forelæsning/opgaveløsning: Kultur i organisationer Præsentation af formel og uformel kultur Kulturniveauer Analyse af organisationskultur BID BID Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om organisationskulturer Har viden om sammenhæng mellem teknologi og organisationer i sundhedsvæsenet Har viden om kultur i organisationer i sundhedsvæsenet 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Praktiske metoder til afdækning af kultur i en organisation Forelæsning/opgaveløsning: Forandringsprocesser i organisationer Strategier for organisationsudvikling Teknologi som forandringsagent BID BID Har viden om organisationskulturer Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har erfaring med at afdække og analysere kultur i en organisation. Har viden om strategier for organisationsudvikling med teknologi som forandringsagent 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Ledelse af forandringsprocesser med teknologi som en drivkraft Forelæsning/opgaveløsning: Beslutningsprocesser i organisationer Introduktion til forskellige modeller/teoretiske perspektiver Præsentation af medbestemmelse- og medindflydelsessystemet (MED-udvalg) i den offentlige sektor BID BID Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om ledelse af forandringsprocesser og implementering af teknologier Har viden om beslutningsrocesser og MED-udvalg i den offentlige sektor. 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Case: Blødersagen et eksempel på en garbage can beslutningsmodel Forelæsning/opgaveløsning: MTV & MAST -processen Hvad er MTV/ MAST? Præsentation af MTV/ MASTmodellen BID BID Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Har viden om politiske beslutningsprocesser og deres karistika. Har viden om og erfaring med MTV og MAST som beslutningsmodeller for vurdering af og indførelse af ny teknologi Forelæsning/opgaveløsning: BID Har viden om organisations- Har viden om Side 11 af 18

12 Det samarbejdende sundhedsvæsen med teknologi som omdrejningspunkt inter-organisatoriske perspektiver Forelæsning/opgaveløsning: Implementering af tele health teknologier i et netværk af sundhedsprofessionelle, eksempler fra Telekat, Teledi@log projektet og Future Patient projekterne Forelæsning/opgaveløsning: Finansiering af sundhedsydelser og sundhedsøkonomisk evaluering Omkostninger Cost-effectiveness-analyse Cost-utility-analyse Cost-benefit-analyse Eksempler på de forskellige evalueringstyper BID BID teori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years tværsektorielle samarbejdsrelatione og kan analysere disse med henblik på planlægning af intervention Har viden om tværsektorielle samarbejdsrelatione og kan analysere disse med henblik på planlægning af intervention Har viden om sundhedsøkonomiske analyser former 8 8 Forelæsning/opgaveløsning: Økonomiske analyser ved implementering af ny teknologi BID Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Har viden om sundhedsøkonomiske analyser former 8 Forelæsning/opgaveløsning: MTV & MAST -processen Organisatoriske perspektiver Eksempler fra praksis BID Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Har viden om MTV og Mastmodellerne og kan anvende disse i praksis 8 Forelæsning/opgaveløsning: MTV & MAST -processen Patientperspektivet Eksempler fra forskningsprojekter BID Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Har viden om MTV og Mastmodellerne og kan anvende disse i praksis 8 Side 12 af 18

13 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 13 af 18

14 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Videnskabelig metode og formidling/scientific Methods and Communication 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteraturen er på både dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Kan forklare videnskabelige artiklers struktur Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Færdigheder Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med kurset: Opnå grundlæggende viden om metoder til at understøtte og forstå videnskabelige arbejde for herigennem også at kunne diskutere andres arbejde. Endvidere arbejdes der i kurset med at opnå viden om hypotesegenerering samt hvordan forskellige hypoteser og problemformuleringer kan afdækkes. Færdigheder udi avanceret metoder til litteratursøgninger og anvendelse af litteratur opnås også. Der tages udgangspunkt i videnskab med fokus på tre områder: Eksisterende forskning som udgangspunkt, kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, samt hvordan viden kommunikeres videnskabeligt. Derfor undervises der i en række metoder for at forstå, analysere, designe, anvende og diskutere videnskabeli- Side 14 af 18

15 ge artiklers indhold og kvalitet i forhold til et givent problem. Det fordrer, at der er viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske og sundhedsteknologisk forskning. Derudover arbejdes der med sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde inklusiv hypotese udvikling og relaterede metodevalg. Disse metodevalg er både af kvalitative og kvantitative karakter til data- og informationsopsamling, samt hvordan disse trianguleres. Desuden arbejdes med at opnå færdigheder til at forklare videnskabelige artiklers struktur, hvad der karakteriserer videnskabeligt arbejde og herunder betydningen af formidling. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers arbejde fra start til veloverstået eksamen Undervisning og gruppearbejdet gruppearbejdet vedr. konkrete problemer i relation til pågældende kursusaktivitet eller analyse, vidensdeling og præsentation af videnskabelig studie. Det er typisk 2*45min forelæsning og efterfølgende gruppearbejde i grupperummet. Der forventes ca. 60 timers arbejde med undervisning og gruppearbejde. Det forventes også, at de studerende bruger ca. 30 timer til eksamensforberedelse og endelig ligger der ca. 60 timers forberedelse til undervisningen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset indeholder aktivitets-baseret undervisning, hvor der både er undervisning, diskussion og gruppearbejde. Aktiviteten: forelæsning/opgaveløsning indebærer at underviser, (repræsentant fra nær-forskningsmiljøet) præsenterer et emne med udgangspunkt i det materiale/den litteratur, der er oplyst forud for undervisningen. Varighed typisk 2*45 min. Undervisningsmedia er både tavle og slides baseret, og der lægges op til spørgsmål og interaktion undervejs i undervisningen. Opgaveløsningen betyder at underviser stiller opgaver i relation til kursets læringsmål som de studerende enten løser i forbindelse med en forelæsning eller mellem forelæsninger, det vil typisk være en gennemgående opgave som løses i etaper og fremlægges til workshop. Derudover vil der være opgaver, som relaterer sig nært til forelæsningsaktiviteten. Varighed er typisk 2-12 timer. Det differentierede tidsforbrug til de enkelte aktiviteter er der taget højde for i skemalægning. Workshops: Workshops giver de studerende mulighed for at samle op på flere emner og diskutere sammenhænge og forståelser i grupper og på plenum. Workshops superviseres af underviser og vil ofte indebære at de studerende afsluttende udarbejder oplæg, som præsenteres for de øvrige workshop deltagere. Litteraturen vil fremgå af moodle, og er primært videnskabelige artikler. Planlagt underviser er Louise Pape- Haugaard (Lph). Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning/opgaveløsning: Lph Videnskabelighed Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Hvad er videnskabelighed? Hvordan anvendes videnskabelighed? Hvordan udvikles forskningsstudie? Hvordan relaterer problemformulering og analyse sig? Tidsforbrug 4 Side 15 af 18

16 Forelæsning/opgaveløsning: Hypotese generering og studiedesigns Forelæsning/opgaveløsning: Litteratursøgning og læsning Forelæsning/opgaveløsning: Systematisk review Forelæsning/opgaveløsning: Kvalitative metoder (Indsamlingsteknikker) Workshop: Design og gennemførelse af kvalitative studier Forelæsning/opgaveløsning: Analyse og formidling af kvalitative data Forelæsning/opgaveløsning: Kvantitative metoder (Indsamlingsteknikker) Lph Lph Lph Lph Lph Lph Lph Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Hvad er metode og teori? Hvad er forskellen på metode og dataindsamlingsteknik? Hvilken rolle har det i det videnskabelige arbejde? Hvad er en hypotese? Og hvordan anvendes denne? Hvad er en problemformulering og hvordan anvendes denne? Hvad er sundhedsteknologisk forskning? Hvad er klinisk forskning? Hvad er litteratursøgning? Hvordan og hvorfor anvendes denne i videnskabeligt perspektiv? Hvorfor prioriteres nogle søgestrategier fremfor andre? Hvilke kompetencer skal bruges til at prioritere litteratur? Hvad er et systematisk litteraturreview? Hvad er PRISMA? Hvordan skal et sådan anvendes? Hvordan og hvorfor skal litteratur vurderes? Hvad er kvalitative metoder (interview & observationer)? Hvad er kvalitative data og information? Hvordan skal de opsamles? Hvornår skal kvalitative metoder anvendes? Hvordan og hvorforanvendes kvalitative metoder i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvad er design af forskningsstudier? Hvordan udføres observation og interviews i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvad er vigtigt i analysen af observations og interviewdata? Hvordan analyseres observations eller interviewdata? Hvilken argumentationstype og metode anvendes? Hvordan undersøges og prioriteres hvad der er vigtigt at formidle og hvorfor? Hvad er kvantitative metoder (spørgeskema)? Hvad er kvantitative data? Side 16 af 18

17 Workshop: Design og gennemførelse af kvantitative studier Forelæsning/opgaveløsning: Analyse og formidling af kvantitative data Lph Lph Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Hvordan skal de opsamles? Hvornår skal kvantitative metoder anvendes? Hvordan og hvorfor anvendes kvantitative metoder i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvad er design af forskningsstudier? Hvordan udføres spørgeskema i klinisk og sundhedsteknologisk forskning? Hvilke deskriptive statistisk metoder kan anvendes i analysen? Hvilken argumentationstype og metode anvendes? Hvordan undersøges og prioriteres hvad der er vigtigt at formidle og hvorfor? 12 8 Forelæsning/opgaveløsning: Mixed methods Lph Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Hvad er mixed methods og triangulering? Hvornår anvendes mixed methods hvornår triangulering? Hvorfor triangulering? Hvad bibringer triangulering? 6 Forelæsning/opgaveløsning: Applicering og eksemplificering af forskellige metoder ift. til forskellige problemformuleringer og hypoteser Forelæsning/opgaveløsning: Videnskabelig kommunikation og formidling Workshop: Præsentation af poster, abstract and paper Lph Lph Lph Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Betydning af de forskellige metodeanvendelser for et forskningsstudie. Være i stand til at prioritering af en metode til en given problemformulering? Identificere forskellen på dataindsamlingsteknik og metode? Hvorfor skelne mellem dataindsamlingsteknik og metode? Hvad er argumentation? Hvad er logik? Forstå argumentationsteori. Anvend argumentationsmodeller. Vær i stand til at udform argument med belæg. Hvad er imrad? Anvende IMRAD til formidling Anvendelse af checklister til at forholde sig kritisk til et studie Workshop: Præsentation af poster, abstract and paper Lph Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Hvad er imrad? Anvende IMRAD til formidling. Anvendelse af checklister til at for- 10 Side 17 af 18

18 Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet holde sig kritisk til et studie. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 18 af 18

19 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Formateret: Engelsk (USA) Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Temarammen for semesteret er Ny teknologi i klinisk praksis. Under dette tema vil de studerende lære, hvordan ny klinisk viden overføres fra eksperiment (2.semester: Experimental Development of Clinical Knowledge) til praksis. Det handler med andre ord om, at opnå viden, færdigheder og kompetencer, hvilke gør den studerende i stand til at vurdere den praktiske behov for en ny teknologi, om at vurdere organisatoriske, etiske, finansielle, tekniske og andre problemstillinger, finde løsninger og anvende de metoder, med hvilke en ny teknologi på den mest optimale vis kommer i klinisk brug. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. 3. semester består af to valgfrie kurser (2* 5 ECTS) og projektarbejde (20 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Kurserne vælges frit, og kan derfor også vælges ud fra andre studieordninger eller på andre AAU institutter/fakulteter. I udgangspunkt findes dog en liste over studienævnets anbefalede valgfag der: Det anbefales, at valgfagene vælges med henblik på at optimalt understøtte læringsprocessen og udarbejdelse af projektrapporten. Projektgrupperne dannes på eget initiativ, dvs. på initiativ af de studerende, ved udgangen af 2. semester kandidat KVT. Der bliver informeret herom skiftligt v/ semesterkoordinatoren i starten af maj måned, og mundtligt ved 2. semestergruppemøde. Hvis ikke grupperne dannes inden semesterstart, så vil semesterkoordinatoren danne grupperne administrativt i den første uge efter semesteropstart. Grupperne vil almindeligvis bestå af 2-6 medlemmer og dannes mht. S-SN politik for gruppedannelsen ( Projektarbejdet skal gennemføres i samarbejde med en ekstern partner (f.eks. en sygehusafdeling, en kommune, institution, erhvervsvirksomhed, osv.). Flere informationer om projektmodulet er beskrevet i nedenstående afsnit Ny teknologi i klinisk praksis / New technology in Clinical Practice. Deltagelse i statusseminar er obligatorisk se flere informationer nedenstående. Definitions of course activities Lecture a minutes presentation by teacher Workshop/Exercise a scheduled activity allowing students to solve and discuss problems in small groups with the option of feedback from teachers Discussion a scheduled time-slot for discussion of specific subjects among students and teacher(s) Student presentation lectures prepared by students typically presenting how they have solved a specific problem