Semesterbeskrivelse for kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem., efterår 2015

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem., efterår 2015 Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skolen for Medicin og Sundhed Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning: Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi Semesterets temaramme Temaet: Teknologivurdering i klinisk praksis er rammen for projektarbejdet. Kurserne er Teknologi i sundhedssektoren, Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer og Videnskabelig metode og formidling -alle tre kurser er beskrevet i modulbeskrivelserne. Semesterets organisering og forløb 1. semester består af både kurser (3* 5 ECTS) og projektarbejde (15 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Det problemorienteret projektarbejde er gruppebaseret og understøttes af en vejleder og evt. bi-vejleder. For at understøtte projektarbejdet er et antal problemorienteret projektworkshops planlagt, hvor grundelementer i PBL-tankegangen forklares i forhold til hvordan PBL er forankret i både projekter og kurser. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde er en anvendelig metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende præsenteret for forskellige værktøjer til styring af samarbejde, tidsstyring, projektstyringsværktøjer mm, samtidig med bliver de udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Dette forløb afsluttes med et ministatusseminar med fokus på problemorientering. Grupperne dannes administrativt i den første uge, baseret på skriftlige individuelle initierende projektprioriteringer. Gruppernes størrelser kan variere mellem 4-6 studerende. Der afholdes et statusseminar, hvor projektet fremlægges og diskuteres i plenum. Dette statusseminar har flere formål bl.a. at være eksamensforberedende ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt, besvare projektrelevante spørgsmål. 1 ECTS er defineret som 30 timers forventet gennemsnitlig arbejdstid for den studerende. Den samlede arbejdsindsats på et semester er således 900 timer. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at skemaet som fremgår i den seneste udgave på semesterets moodle ikke fastlægger projekttid og forberedelsestid til kurser. Dette diskuterer og afklarer projektgrupperne selv, da det er et naturligt og vigtigt led i selvstændigt at kunne organisere både individuelle og fælles studieaktiviteter. Der er således en klar og utvetydig forventning fra universitetets side, at alle studerende diskuterer og afsætter den nødvendige tid tilstrækkeligt til forberedelse af kursusaktiviteter (læse litteratur, lave oplæg eller opgaver m.m.). Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Louise Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Melanie Rosendahl, rosendahl@hst.aau.dk, Skolen for Medicin og Sundhed, Semesterrepræsentant: vælges ved studiestart og fremgår på i semesterrummet på Moodle. 1

2 Modultitel, ECTS-angivelse Teknologivurdering i klinisk praksis Technology Assessment in Clinical Practice 15 ECTS Projektmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig/semesterkoordiantor Louise Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. I semesterrummet på moodle findes projektkataloget. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: Har dybdegående viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis Har viden om sundhedsetik Færdigheder: Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling som problematiserer anvendelse af en ny teknologi i sundhedssektoren Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier Kan anvende relevante metoder til analyse af relevante faktorer i forhold til teknologiens anvendelighed i klinisk praksis Kan anvende teorier om økonomiske konsekvenser af implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Kompetencer: Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af studier af teknologiers effekt Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger Kan kritisk vurdere de organisatoriske aspekter af teknologi-implementering Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. vurdering af en konkret teknologis implementering i sundhedssektoren Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Projektarbejdet har til hensigt at understøtte en læring, som medfører, at de studerende oparbejder kompetencer til bl.a. at arbejde problemorienteret med komplekse og relevante kliniske problemstillinger, og derfor også at de studerende anvender internationale og videnskabelig litteratur og studier til at undersøge og understøtte problemformuleringen. Projektforslag har til hensigt at give de studerende mulighed for at komme i dybden med at forstå og vurdere en given teknologi der anvendes eller skal anvendes i sundhedssektoren en sundhedssektor som favner bredte fra borgers eget hjem til højspecialiserede sygehuse. I projektarbejdet anvendes bl.a. viden, færdigheder og kompetencer fra de tre kursusmoduler der afholdes på semestret. Fx arbejdes der med et antal teknologimodeller og begreber i kurset Teknologi i Sundhedssektoren de studerende har mulighed for at anvende og fordybe sig i en af disse modeller i projektarbejdet for at imødekomme projektarbejdets læringsmål omkring viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis. Et andet eksempel er at i kurset Videnskabelig metode og formidling arbejdes der med bl.a. litteratursøgningsfærdigheder og forskellige studiedesigns de studerende har i projektarbejdet mulighed for at anvende disse færdigheder på konkret studie. Herved oparbejdes der erfaringer med projektarbejdet. Der arbejdes fx med implementering af teknologier i sundhedssektoren i kurset Implementering af Teknologi i Sundhedssektorens Organisationer, denne viden anvendes til at gå i dybden med at vurdere de organisatoriske aspekter ved implementering af teknologi i projektarbejdet. Af vejleder forventes at denne kompetent navigere rundt i forskellige vejleder-roller og dermed kan være proces-vejleder, produkt-vejleder, laissez-faire vejleder, kontrol-vejleder både i én vejledningsinteraktion men også over projektforløbet.

3 Omfang og forventet arbejdsindsats Projektarbejdet har et omfang på 15 ECTS svarende til 450 timers studieaktivitet inkl. gruppedannelse, statusseminar, eksamensforberedelse- og afholdelse. Der forventes at studerende indkalder vejleder til vejledermøder, hertil laver de studerende typisk en dagsorden og fremsender arbejdsblade til vejleder. Antal vejledninger og frekvensen heraf varierer både mellem grupperne men også henover projektets fase. Dog anbefales det at aftale faste ugentligt vejledermøder (som kan aflyses hvis nødvendigt). Som nævnt tidligere så fremgår projektarbejdstiden og forberedelsestiden ikke af skemaet, så det er de studerende ansvar selv at planlægge deres arbejdstid, hvor det typisk vil være I tidsrummet kl Projektarbejdet udmunder I en studenterrapport som er en analyse af projektarbejdets problemstilling. Dette arbejde bedømmes til den mundtlige gruppebaseret projekteksamen, som er en individuel bedømmelse af de studerende. Deltagere Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Ingen Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Det problemorienteret projektarbejdet skal munde ud i en fælles grupperapport eksempler på disse kan ses i projektbiblioteket. Eksamen er en mundtlig projektgruppeeksamen med fælles fremlæggelse og eksamination samt individuel bedømmelse. Der er et statusseminar hvor både studerende og vejledere deltager. Dette seminar skemalægges fra start. Eksamen Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde i grupper. 7-trinsskala Elektronisk projektaflevering Upload til projektbibliotek Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.

4 Modultitel, ECTS-angivelse Teknologi i sundhedssektoren Health Care Technology 5 ECTS Kursusmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Lotte N. S. Andreasen Struijk, naja@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk, der er både dansk og engelsk-sproget litteratur Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: Har viden om teknologi som begreb Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om vidensteknologi, herunder behandlingsprocedurer, kliniske retningslinier og standarder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Færdigheder: Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Dette er et kursus med et meget stort og bredt emne, og derfor er der flere forelæsere involveret. På grund af bredden i kurset har det været nødvendigt at nedprioritere enkelte punkter fra studieordningen. Disse er: kliniske retningslinier og standarder udskrives fra studieordning, da disse emner berøres på KVT3. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre I kurset vil den studerende gennem forelæsninger få kendskab til teknologimodeller og præsenteres for eksempler på forskellige sundhedsteknologier. Disse teknologier vil befinde sig på forskellige stadier; forskningsstadiet, nyudviklet og færdigimplementeret. Gennem workshops får den studerende mulighed for at anvende teknologimodellerne på de forskellige teknologier, med henblik på udvikling af kompetencer for både analyse, vurdering og diskussion af teknologierne. På baggrund at dette udvikler den studerende kompetencer til at kunne opstille krav til sundhedsteknologier. Omfang og forventet arbejdsindsats Kurset besår af 150 timers arbejde og har 15 konfrontationsgange, hvoraf de 5 afvikles som workshops, og resten som forelæsninger. Det forventes at 50 timer anvendes i relation til eksamen. De 5 workshops forventes at optage 5 timers arbejde hver, da disse kræver mindre forberedelse, og det forventes at der bruges 7.5 timers arbejde til forberedelse og afvikling af forelæsningerne. Deltagere Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Litteratur: (Pia Elberg (PBE), Lotte Struijk (LS), Erika Spaich (ES), Birthe Dinesen (BID) og Uffe Læssøe (UL))

5 Forelæsning/workshop Underviser Læringsmål fra SO Teknologibegreber og -modeller PBE Viden om teknologi som begreb Workshop: Teknologi-analyse PBE og LS Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Informationsteknologi PBE Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og do-kumentation Teknologier til behandling: Elektriske stimulationer ES Har viden om vidensteknologi, herunder behandlingsprocedurer Teknologier til behandling: Implanterbare neurale proteser og elektroder LS Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Teknologier til kommunikation mellem den funktionsnedsatte og udstyr/mennesker I omgivelserne. Dette inkluderer hjerne-, tunge-, og øjen-computer interfaces. LS Har viden om teknologier til diagnosticering Rehabilitation via Robot-, Computer- samt Virtual Reality Systemer Eksempler på telerehabilitering LS Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Teknologier til behandling og diagnosticering af problemer i bevægeapparatet UL Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Telerehabilitering: Balancetræning, Kinect, Mitii, Wii ES Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Workshop: Krav til teknologi i sundhedssektoren PBE & LS Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Telehealth teknologier i dag og i fremtiden: Udfordringer ved implementering af telehealth teknologier BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Telehealth løsninger: Fra pleje- og behandlingsteknologier til wellness teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Telehealth: Fremtidens patient 2.0 (Workshop) BID Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Workshop: Teknologis anvendelighed PBE & BID Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling

6 Workshop: Eksamensforberedelse PBE & LS Eksamen Eksamensform: Skriftlig eksamen Varighed: 3 timer Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere opgavesæt, hvis du forlader eksamen, før den er slut Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte (evt. lommeregner, digitale bøger i offline mode etc.) Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) PC uden netværkstilkobling er tilladt Besvarelse kan afleveres på papir i håndskrevet form ELLER elektronisk på USB, såfremt den studerende selv har medbragt denne (se regler for aflevering på USB) Ingen former for kommunikation med medstuderende er tilladt Skolen/universitetet påtager sig intet ansvar, hvis der opstår problemer mht. de elektroniske hjælpemidler under eksaminationen eller i forbindelse med afleveringen af opgaven. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med for prøven uvedkommende udstyr. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang.

7 Modultitel, ECTS-angivelse Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer Implementation of Technology in Health Care Organisations 5 ECTS Kursusmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Birthe Dinesen, bid@hst.aau.dk,institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteratur er både dansk og engelsk. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden : Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationskulturer Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Færdigheder: Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation med en primær og sekundær sektor. Den stigende teknologiske udvikling påvirker organisering og koordinering af arbejdsgange og patientforløb på sygehusene og mellem sygehuse og primærsektor. Flere teknologier understøtter informations- og kommunikationsveje mellem sygehuse, hjemmesygepleje, praktiserende læger og sundhedscentre. Med udgangspunkt i definitioner om ny teknologi fra kurset Teknologi i sundhedsvæsnet er baggrunden at give de studerende en forståelse for, hvordan teknologi og organisation spiller sammen i sundhedsvæsenet. Målet er at de studerende kan forklare en sammenhæng mellem teknologi og organisation, analysere muligheder for at indføre ny teknologi i en organisation/ mellem organisationer og kritisk analysere effekten af indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet ved hjælp af medicinsk teknologi vurdering (MTV). I kurset gives der forelæsninger om, hvordan sundhedsvæsenet set i et teoretisk perspektiv kan være opbygget i forskellige organisationsformer både internt på et sygehus og i samspil med primær sektor (interorganisatorisk). For at forstå hvordan medarbejdere og ledelse agerer i en organisation eller mellem organisationer præsenteres teori om organisationskultur (formel og uformel) for, at de studerende bliver i stand til at kunne forstå og facilitere fx modstand mod forandring ved indførelse af ny teknologi. Sundhedsvæsenet er en del af en politisk og økonomisk kontekst, hvorfor de studerende undervises i beslutningsteori. Indføring af nye behandlingsformer og teknologier er ikke altid rationelle, hvorfor de studerende præsenteres for teori og faktuelle forhold om beslutningsprocesser og organer i organisationer / mellem organisationer. Indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet har økonomiske konsekvenser og de studerende bliver derfor præsenteret for sundhedsøkonomiske teorier, således at de kan forholde sig kritisk til disse ved implementering af nye teknologier. Indførelse af ny teknologi påvirker mange forhold som det kliniske arbejde, arbejdsgange, patienttilfredshed, økonomi, mv. Derfor præsenteres de studerende for modellen Medicinsk teknologivurdering (MTV), som er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende teknologi i sundhedsvæsenet. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. De studerende bliver indført i at bruge modellen, således at de kritisk kan analyse og vurdere analy-

8 semetoder som indgår i en MTV. Teori og modeller fra kurset indgår i projektarbejde på semesteret. Omfang og forventet arbejdsindsats Der er en forventet arbejdsindsats på 150 timer svarende til 5 ECTS (incl. løsning af opgaver løbende i kurset). Deltagere Deltagere på semestret Deltagerforudsætninger Ingen. Modulaktiviteter og Kursusgange Emne Underviser Læringsmål fra SO Introduktion til kurset, læringsmål og gennemgang af eksamensform (skriftlig afsluttende prøve) Organisationsforskning som disciplin Organisering af sundhedsvæsenet Traditioner med styring i den offentlige sektor Organisationsstruktur Strukturelle konfigurationer Koordinering af arbejdsopgaver Teknologi og struktur Kultur i organisationer Præsentation af formel og uformel kultur Kulturniveauer Analyse af organisationskultur Praktiske metoder til afdækning af kultur i en organisation Forandringsprocesser i organisationer Birthe Dinesen (BID) BID BID BID BID Strategier for organisationsudvikling Teknologi som forandringsagent Ledelse af forandringsprocesser med teknologi som en drivkraft Beslutningsprocesser i organisationer BID BID Introduktion til forskellige modeller/teoretiske perspektiver Præsentation af medbestemmelse- og medindflydelsessystemet (MED-udvalg) i den offentlige sektor Case: Blødersagen et eksempel på en garbage can beslutningsmodel MTV& MAST -processen Hvad er MTV/ MAST? Præsentation af MTV/ MAST- modellen Det samarbejdende sundhedsvæsen med teknologi som omdrejningspunkt interorganisatoriske perspektiver BID BID BID Introduktion til skriftlig opgave Implementering af telehealth teknologier i et netværk af sundhedsprofessionelle eksempler fra Telekat projektet og Teledi@log projektet BID

9 Finansiering af sundhedsydelser og sundhedsøkonomisk evaluering BID Omkostninger Cost-effectiveness-analyse Cost-utility-analyse Cost-benefit-analyse Eksempler på de forskellige evalueringstyper Økonomiske analyser ved implementering af ny teknologi BID MTV& MAST -processen BID Organisatoriske perspektiver Eksempler fra praksis MTV & MAST -processen BID Patientperspektivet Eksamen Eksamination under kursets forløb. I forbindelse med kurset i Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer skal der udarbejdes en opgave i form af en MTV eller MAST-analyse. Opgaven skal indeholde en analyse af en given teknologi. MTV eller MAST-analysen skal fylde A4 sider (excl. referencer og bilag). Opgaven må gerne løses i grupper, men afleveres individuelt. Det er et krav, at der anvendes og refereres til litteratur fra kurset. Der ydes ingen vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Opgaven vurderes samlet med bestået /ikke bestået udfra følgende vurderingskriterier: Kan anvende teori præsenteret på kurset Kan anvende modellen til MTV eller MAST Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering

10 Modultitel, ECTS-angivelse Videnskabelig metode og formidling Scientific Methods and Communication 5 ECTS Kursusmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Louise Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteraturen er på både dansk og engelsk. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Kan forklare videnskabelige artiklers struktur Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Færdigheder: Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formålet med kurset: Opnå grundlæggende viden om metoder til at understøtte og forstå videnskabelige arbejde for herigennem også at kunne diskutere andres arbejde. Endvidere arbejdes der i kurset med at opnå viden om hypotesegenerering samt hvordan forskellige hypoteser og problemformuleringer kan afdækkes. Færdigheder udi avanceret metoder til litteratursøgninger og anvendelse af litteratur opnås også. Der tages udgangspunkt i videnskab med fokus på tre områder: Eksisterende forskning som udgangspunkt, kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, samt hvordan viden kommunikeres videnskabeligt. Derfor undervises der i en række metoder for at forstå, analysere, designe, anvende og diskutere videnskabelige artiklers indhold og kvalitet i forhold til et givent problem. Det fordrer, at der er viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske og sundhedsteknologisk forskning. Derudover arbejdes der med sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienteret projektarbejde inklusiv hypotese udvikling og relaterede metodevalg. Disse metodevalg er både af kvalitative og kvantitative karakter til data- og informationsopsamling, samt hvordan disse trianguleres. Desuden arbejdes med at opnå færdigheder til at forklare videnskabelige artiklers struktur, hvad der karakteriserer videnskabeligt arbejde og herunder betydningen af formidling. Omfang og forventet arbejdsindsats Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers arbejde fra start til veloverstået eksamen Deltagere Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Ingen.

11 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset indeholder aktivitets-baseret undervisning, hvor der både er undervisning, diskussion og gruppearbejde. Gruppearbejdet er enten vedr. konkrete problemer i relation til pågældende kursusaktivitet eller analyse, vidensdeling og præsentation af videnskabelig studie. Det er typisk 2*45min forelæsning og efterfølgende gruppearbejde i grupperummet. Der forventes ca. 60 timers arbejde med undervisning og gruppearbejde. Det forventes også, at de studerende bruger ca. 30 timer til eksamensforberedelse og endelig ligger der ca. 60 timers forberedelse til undervisningen. Litteraturen vil fremgå af moodle, men er primært videnskabelig artikler, om end der også er faglitteratur som fx Forskning om og med mennesker af Launsø og Rieper. Del Titel Læringsmål fra SO: Videnskabelighed og data Metodiske tilgange og teknikker Introduktion til kurset Hvad er videnskabelighed? Hypotese generering og problemformulering Litteratursøgning (bibliotekar) Litteraturreview Systematisk review Kvalitative dataindsamlingsteknikker Kvalitative dataindsamlingsteknikker Design og gennemførelse af kvalitative studier Analyse og formidling af kvalitative data metoder Analyse og formidling af kvalitative data metoder Kvantitative dataindsamlings- Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvalitative metoder til data- og informa-

12 teknikker tionsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Forskelle og ligheder mellem kvalitative og kvantitative metoder Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Formidling Videnskabelig kommunikation Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Videnskabelig kommunikation Præsentation af central paper (gruppen) Workshop om eksamen Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Eksamen Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig opgave Eksamen: Prøveform ifl. studieordningen: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig opgave er en todelt prøve. Til den skriftlige del arbejder den enkelte studerende med et antal spørgsmål som udleveres ved kursets afslutning, besvarelserne hertil returneres til kursusansvarlig (for datoer henvises til SMH.AAU.DK). Til den mundtlige prøve trækkes et af disse spørgsmål og prøven afvikles med udgangspunkt i den enkelte studerendes besvarelse. Den mundtlige eksamen varer 15 min. Eksamen bedømmes med bestået/ikke-bestået.

13 Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Sagsbehandler: Heidi Linnemann Prehn Telefon: hlp@adm.aau.dk Dato: Sagsnr.: Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet* Semesterbeskrivelse** Oplysninger om semesteret Skole: School of Medicine and Health Studienævn: Studienævn for medicin Studieordning: Bachelorstudieordning for medicin med industriel specialisering, bachelorstudieordning for medicin Semesterkode og studieordningskode: MXM12E14 for MedIS og MXL12E14 for Medicin Semesterets temaramme Gennem semesteret introduceres de studerende til case-arbejdsformen på AAU, og de introduceres til læge-/biologifaglige basalfag, herunder farmakologi, og arbejder mere i dybden med organsystemerne respiration, kredsløb og nyrer/urinveje. Semesteret giver de studerende udgangspunktet for effektive studier på senere semestre gennem basisviden om deres fag og gennem gode studiekompetencer. Semesterets organisering og forløb Ved semesterstart er de studerende administrativt inddelt i studiegrupper á 7-8 studerende, og studiegrupperne er på forhånd kombineret til casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe). Studiegrupper eller casegrupper ændres ikke gennem semesteret. Hver casegruppe tildeles en casevejleder. Semesteret består af tre case-moduler: 1.1 Introduktion til basalfagene, 1.2 Basal farmakologi og 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje. I tillæg hertil findes to kursusmoduler: 1.4 Førstehjælp og præhospitalsbehandling og 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde. Modulerne 1.1, 1.2 og 1.3 afholdes i rækkefølge, så ét modul afsluttes før det næste begynder. Fra semesterets start forløber modul 1.5, så casearbejdet og arbejdet med læring understøttes gennem hele semesteret. Modul 1.4 afholdes parallelt med modul 1.3. Modul 1.1 er et casemodul med tilhørende øvelser, herunder studiesalsøvelser og workshop samt laboratorieøvelser i histologi. Modul 1.2 er et casemodul med studiesalsøvelser. Modul 1.3 er et casemodul med studiesalsøvelser, workshop, laboratorieøvelser og kliniske øvelser og kliniske ophold. Modul 1.5 giver basale redskaber til at arbejde med cases i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre integrationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i læringserfaringerne fra modul 1.1 casearbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceret i modul 1.5. Modul 1.3 involverer basale kommunikationsteorier og øvelser som er del af modul 1.5, og de kliniske ophold på semesteret gør modul 1.4 relevant, da dette kursus har fokus på førstehjælp på hospitalet. I starten af semesteret er der en del rus-arrangementer v/tutorer og rusplanlægger, bl.a. introduktion til fagforeninger og diverse faglige studenteraktiviteter på det sundhedsvidenskabelige fakultet. I løbet af semestret afholdes 4 semestergruppemøder hvor undervisningen, afvikling af modulerne og semesterets kliniske undervisning vil blive evalueret.

14 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Mette Dencker Johansen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, Skolen for Medicin og Sundhed Semesterrepræsentant vælges blandt de studerende til første semestergruppemøde. * Semesterbeskrivelser og modulbeskrivelser udgør den komplette beskrivelse af et helt semesters undervisning og er derved det, der beskrives som niveau 2, hvor niveau 1 er studieordningen og niveau 3 er det konkrete skema/kalender. **Semesterbeskrivelsen er tiltænkt en implementering i Moodles semesterrum. Der er derfor tale om komplette og unikke beskrivelser af et helt semester, som får en fuldstændig og udtømmende karakter, idet de enkelte moduler knyttes an til semesterbeskrivelsen.

15 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)*** Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode 1.1 Introduktion til basalfagene/foundations of medicine 12 ECTS Aktivitetskode: MXM110008Z for MedIS og MXL110008Z for Medicin Placering 1. Semester Studienævn (eller valgfag eller lign.): Medicin Modulansvarlig PhD-studerende Simone Elkjær Riis med støtte fra lektor, PhD, Trine Fink Type og sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg). Mål Målet med modulet er en formel introduktion til fagene anatomi, histologi, biokemi, cellebiologi, embryologi, genetik og fysiologi. Modulet skal bestås før deltagelse i modul 3.1. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden: Anatomi Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning Kunne beskrive et organs anatomi systematisk Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på vellignende radiologiske illustrationer Mikroskopisk anatomi (histologi) Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik Kende til væsentlige histologiske farvemetoder Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk materiale på vævssnit Almen embryologi Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationstidspunktet Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celleog vævstyper Biokemi Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger Redegøre for struktur og funktion af nukleinsyrer, aminosyrer, proteiner, kulhydrater og lipider Redegøre for enzymers struktur og funktion Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider Genetik Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling Redegøre for syntese, foldning, og posttranslationel modifikation af proteiner Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscelle mutationer Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer Fysiologi Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væskedynamik Grundliggende inflammationsprocesser

16 Angive væsentlige karakteristika for legemets organer Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neuronal signalering Integreret cellebiologi Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller Kunne identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illustrationer Redegøre for cellemembranens struktur og funktion Kende til opbygning af prokaryoter og vira Kunne redegøre for transport over cellemembranen Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystemer Kende til sekund-messengersystemer Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens basale funktioner Færdigheder: Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold Kunne identificere almindelige celletyper mikroskopisk Kompetencer: Efter dette modul vil man være i stand til at sammenstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge. Den studerende vil kunne anvende fagene anatomi (incl. embryologi), biokemi, cellebiologi, genetik og fysiologi i den case baserede PBL læring. Studienævnets pensumhjemmeside: Pensum Fagindhold og begrundelse Modulet består af 5 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor: basal anatomi (makroskopisk og systematisk for et organ) cellebiologi (organeller og deres funktion samt cellulære processer og cellers samarbejde om inflammation) biokemi (struktur af makromolekyler herunder enzymer, nomenklatur i organisk kemi, basal metabolisme og ernæring) genetik (human karyotype, kromosomer, DNA, meiose, arvelighed af sygdomme, kromosomfejl) embryologi og mikroskopisk anatomi (udviklingen af det befrugtede æg, termer til beskrivelse af histologiske præparater og fund, epitelvæv og bindevæv). Herved bearbejdes i større og større detaljeringsgrad og på forskellige basale områder forskellige aspekter af de nødvendige fag i senere studier af konkrete organsystemer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser som skal stimulere til udforskning af forskellige læringsstrategier, idet studerende på 1. semester ikke kan forventes at have et detaljeret og fuldt kendskab til egne læringsstrategier. I tillæg til 5. caseuge er der laboratorieøvelser, der dels skal støtte den studerendes læring om basale celle- og vævstyper, dels skal give færdigheder i betjening af mikroskop. Omfang og forventning Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorieøvelser i histologi, dvs. modulets vægt er 12 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 2-4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne (eller 15 timers workshop i studiegrupperne), begge med adgang til hjælpelærer, samt 3-6 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. Til laboratoriearbejdet er der 2 timers forberedelse i studiegrupperne, 45 minutters spørgetime med underviser samt 3 timers øvelser i laboratorium med underviser. I modulet er der således 22x45 minutters forelæsning og 22 timers skemalagt workshop. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studiesalsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases. Deltagere Første semester medicin og medicin med industriel specialisering. Deltagerforudsætninger Idet modulet er første casemodul på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.

17 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale Samtale med casevejleder Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (Denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut og bedømmes her af casevejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Øvrige aktiviteter (som eksempel for caseuge 1 ikke færdig tabel): Aktivitet Type og titel Planlagt Underviser Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug Casestart og caseslut 1.1.1: Makroskopisk anatomi og fysiologi Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Kunne beskrive et organs anatomi systematisk Anvende normalanatomisk terminologi Væsentlige karakteristika for legemets organer Overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.2: Integreret cellebiologi og infektiøse agenser Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling Grundliggende inflammationsprocesser Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neuronal signalering Kende til opbygning af prokaryoter og vira 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.3: Biokemi Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart... 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.4: Genetik Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart... 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.5: Mikroskopisk anatomi og embryologi Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart... 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling (heraf 120 minutters ske-

18 malagt forberedelse i studiegrupper) Forelæsning: Introduktion til casearbejde Mette Dencker Johansen Ingen 45 minutter Forelæsning: Introduktion til modul 1.1 Simone Riis Overblik over modulet Ingen 45 minutter Forelæsning: Generel anatomi og fysiologi Simone Riis Opnå viden om begreberne makroskopisk og mikroskopisk anatomi Opnå viden om systematisk anatomi og topografisk (regionær) anatomi Opnå viden om væsentlige funktionelle karakteristika for legemets organsystemer Opnå viden om begrebet almen embryologi Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling Forelæsning: Medicinsk terminologi Simone Riis Opnå viden om medicinsk terminologi Opnå viden om anatomiske retningsangivelser Opnå viden om udtalen om anatomiske begreber Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling Øvrige forelæsninger indsættes nedenfor ligesom ovenfor Studiesalsøvelse Simone Riis Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi i forhold til snitplaner, relative positioner (f. eks. Anterior/posterior), samt ledbevægelser (f. eks. flexion/extension) Benævne på latin kroppens anatomiske regioner (f.eks. genu) Benævne abdomens regioner Redegøre for opbygningen og bevægelsesakserne af glideled, saddelled, kugleled, ægled, hængselled og drejeled, samt for hver af disse give et eksempel på hvor de findes. Redegøre for hvorle- Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning Kunne beskrive et organs anatomi systematisk Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi Angive væsentlige karakteristika for legemets organer Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer 3 timer 15 minutter + forberedelse og efterbehandling

19 des en muskels udspring og insertion påvirker bevægelser omkring et led. Beskrive seners funktion. Benævne på dansk og latin følgende knogler: Cranium, clavicula, sternum, vertebrae cervicales, vertebrae thoricae, vertebrae lumbales, os saccrum, os coccygis, humerus, radius, ulna, ossa manus, sternum, costa, femur, patella fibula, tibio, ossa pedis Gøre overordnet rede for knoglernes funktion inklusiv at fungere som tilhæftning for musklers udspring og tilhæftning, beskyttelse af indre organer, betydning for dannelse af blodets celler, samt depot for calcium. Redegøre for komponenterne af det kardiovaskulære system, det store og lille kredsløb, samt beskrive hvorledes blodets iltindhold ændres undervej i kredsløbet. Benævne centralnervesystemets og det perifere nervesystems komponenter. Benævn på dansk og latin følgende: mundhulen, svælget, spiserøret, mavesækken, tolvfingertaren, tyndtarmen, blindtarm, tyktarm, endetarm, lever, galdeblære og bugspytkirtel. Benævne følgende organer på dansk og latin samt overordnet redegøre for deres funktion: nyre, urinleder, urinblære, urinrør med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold Øvrige studiesalsøvelser indsættes nedenfor ligesom ovenfor Eksamen Titel på kursus: Introduktion til basalfagene Uddannelse: Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester: 1. semester Bedømmelsesform 7-trin, ekstern censur

20 Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt (Bachelor)/alle hjælpemidler er tilladt (Kandidat) Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladttitel på kursus: Introduktion til basalfagene Eksamensspørgsmålene er en blanding af korte og lange essay-spørgsmål samt multiple choice-spørgsmål. Nogle spørgsmål tager konkret udgangspunkt i workshops eller studiesalsøvelser. Tidligere eksamener findes på følgende link: Tidligere eksamenssæt

21 Semesterbeskrivelse for kandidat Folkesundhedsvidenskab, 4. sem., foråret 2015 Markering - udfyldt af skolen (studieordning, Moodle F14 m.m.) Markering - info indsat af skolen (studieordning, Moodle F14 m.m.) færdiggøres af semesterkoordinator Markering - udfyldes af semesterkoordinator Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Medicin og Sundhed Studienævn: Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning: Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Semesterets temaramme Semesteret består af kandidatspecialet (projektet) se modulbeskrivelsen for denne. Semesterets organisering og forløb Udover arbejdet med selve specialet afholdes som led heri i alt tre seminarer se modulbeskrivelsen. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Henrik Bøggild, boggild@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Berit Lund Sørensen, blc@hst.aau.dk, Skolen for Medicin og Sundhed Semesterrepræsentant: vælges i forbindelse med semesterstart blandt de studerende, se Moodle 1

22 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Kandidatspeciale Master s Thesis 30 ECTS Projektmodul Placering Kandidat Folkesundhedsvidenskab, 4. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Semesterkoordinator: Henrik Bøggild, boggild@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Emne og forløb af specialet skal godkendes af skolelederen, og skal derfor indberettes indenfor den 1. måned, se Moodle for nærmere information og krav til indhold af beskrivelsen. Omfang af projektrapporten (produkt af 30 ECTS arbejde for hver studerende): For en gruppe på 3 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 120 normalsider ( anslag med mellemrum (en normalside er sat til 2400 anslag med mellemrum (ca. 336 ord)). For en gruppe på 2 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 100 normalsider ( anslag) For enkeltstuderende må projektrapporten maximalt have et omfang på 80 normalsider ( anslag) Med i det antal anslag tæller selve projektrapporten samt fod- og slutnoter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, dansk resume, engelsk resume, kildefortegnelse eller bilag. Antal anslag med mellemrum skal angives i projektrapporten. Projektrapporten skal indeholde to obligatoriske bilag, som indgår i den samlede vurdering af projektet: 1) Dokumentation af kvalitativ og/eller kvantitativ analyse a. Syntax og output fra SPSS eller andet statistikprogram (evt. i elektronisk form, dette aftales med vejleder), såfremt der indgår statistiske beregninger i opgaven. b. Nødvendig dokumentation i form af f.eks. interviewguide, oversigt over kodetræ og tilsvarende efter nærmere aftale med vejleder, såfremt der indgår kvalitativ empiri i opgaven. 2) et obligatorisk søgebilag som dokumenterer søgestrategi og litteraturudvælgelse Materiale indsat som bilag ud over ovenævnte, obligatoriske bilag, må ikke være af afgørende betydning for forståelsen af rapporten, og kan ikke forventes læst af bedømmerne. Der skal desuden afleveres en procesanalyse for forløbet, men det skal ikke indgå i selve rapporten. Procesanalysen (max 5 normalsider) afleveres derfor selvstændigt pr. til vejleder og indgår i eksaminationen. Procesanalysen skal beskrive erfaringer med PBL og samarbejdet i gruppen og med vejleder (se Moodle for en nærmere beskrivelse af elementerne). Mål Fra studieordning: Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Kan forklare baggrunden for en konkret videnskabelig problemstilling indenfor rammerne af forskning i forebyggelse og/eller sundhedsfremme Færdigheder: - Identificere og dokumentere videnskabelige problemer indenfor det valgte forskningsområde 2

23 - Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller - Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre et projekt med fokus på interventioner, indsatser, strategier eller programmer indenfor sygdoms forebyggelse og sundhedsfremme - Kan selvstændigt udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelses- eller sundhedsfremmeindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder - Kan diskutere projektarbejdets resultater i forhold til de anvendte teorier og metoders rækkevidde og anvendelighed, herunder statistiske metoder Kompetencer: - Kan identificere og vurdere eksisterende viden og relevante kvalitative og kvantitative undersøgelser om forebyggende og sundhedsfremmende indsatser - Kan selvstændigt udvikle dokumenterede forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser og vurdere såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser heraf på et flervidenskabeligt grundlag - Kan vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af de bearbejdede interventioner i projektarbejdet Det kan endvidere anbefales at gennemgå uddannelsens kompetenceprofil (SO, kap 2.5), der beskriver de kompetencer en færdiguddannet kandidat forventes at være i besiddelse af. Vurdering af specialet og den mundtlige eksamination skal dog alene tage udgangspunkt i læringsmålene. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Specialet er afslutningen på uddannelsen og samler viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende har erhvervet på hele uddannelsen. I forbindelse med udarbejdelse af specialet for de studerende mulighed for at arbejde med såvel vurdering som udvikling, med et særligt fokus på at udarbejde begrundede forslag til forandring af praksis i relation til forebyggelse og sundhedsfremme, idet uddannelsen hermed progredierer fra 1. og 2. semesters fokus på beskrivelse og evaluering, over 3. semesters udvikling til 4. semesters fokus på forandring. Hele uddannelsens kompetenceprofil gennemgås ved et af seminarerne, og de studerende anbefales at overveje at tilrettelægge projektet så det giver mulighed for at arbejde med eventuelle mangelfuldt erhvervede læringsmål. Projektet skal underbygge læringsmålene, og udarbejdes derfor med fokus på sygdomsforebyggelse eller sundhedsfremme. Hovedsigtet er på forandring (intervention, indsats, strategi eller program) på baggrund af et argumenteret beslutningsgrundlag Projektet skal derfor handle om identifikation og dokumentation af et folkesundhedsvidenskabeligt problemfelt med begrundet behov for ændringer. Det er således vigtigt, at forebyggelses-/sundhedsfremmesigtet med projektet er klart beskrevet og begrundet. Sigtet kan dog være bredt og overordnet, eller det kan være mere fokuseret på målgruppe og/eller -område, og der kan fokuseres på såvel et individ-, gruppe- som samfundsniveau eller perspektiv og kombinationer heraf, ligesom specialet enten kan være anvendelsesorienteret eller mere teoretisk orienteret. I arbejdet med projektet skal de studerende dokumentere en systematisk og velbegrundet litteratursøgning med identifikation og kritisk vurdering af relevante såvel kvalitative som kvantitative videnskabelig kilder. Der kan indgå selvstændigt produceret empirisk viden i projektet, men det er ikke et krav. De studerende skal igennem projektarbejdet yde et selvstændigt bidrag til udviklingen af nye eller ændringen af eksisterende forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser (eller interventioner, strategier, programmer). Projektet skal vurdere såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser heraf. Projektet skal indeholde problemstillinger, der nødvendiggør analyser på et flervidenskabeligt grundlag. 3

24 Projektets begrundede forandring skal, hvis projektet er egnet til det, omfatte en redegørelse for den påtænkte implementering. Afhængig af projektets fokusområde kan det være relevant at inddrage overvejelser over aktører og/eller arenaer i processen, overvejelser over implementeringsprocessen og forslag til evaluering af den påtænkte ændring. De studerende skal desuden kunne diskutere projektarbejdets resultater i forhold til de anvendte teorier og metoders rækkevidde og anvendelighed og i bred forstand fremlægge et beslutningsgrundlag eller anbefalinger til konkrete interventioner på baggrund af projektets resultater. Omfang og forventet arbejdsindsats 30 ECTS. Dette defineres som 900 timers studieaktivitet (inkl. seminarer, eksamensforberedelse og eksamen). Semesterkoordinator tilrettelægger projektforløbet og sikrer, at der tilknyttes et tilstrækkeligt antal vejledere med relevante kompetencer ift. projektmodulets læringsmål, samt at der løbende afholdes vejlederteammøder og statusseminar. Alle grupper tildeles en hovedvejleder, som har til opgave at være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling og akademisk skrivning. Vejleder har også til opgave at sparre med gruppen om projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Herudover er det hovedvejleder, som har hovedansvaret for tilrettelæggelsen og afviklingen af gruppeeksamen. Tildeling af hovedvejleder foregår på baggrund af en af projektgrupperne udarbejdet synopsis/projektskitse, der afleveres til semesterkoordinator senest 2. uge af februar (se Moodle for specifik dato). Efter konkret vurdering af den problemstilling, de studerende arbejder med, kan der i samråd med hovedvejleder tilknyttes andre bi-eller konsulentvejledere med specifikke specialkompetencer til projektet. Der må først tages kontakt til en eventuel bi/konsulentvejleder, når dette er godkendt af hovedvejleder. Timer til bi/konsulentvejledning vil gå fra hovedvejleders timepulje. Vejledningen til en 3 mands gruppe består som udgangspunkt af en omtrentlig ugentlig kontakt på de studerendes foranledning, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres ved et møde eller vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenter fremsendt skriftligt arbejde. Vejledningens omfang og hyppighed vil afspejle gruppens fremdrift. Grupper med to medlemmer kan forvente tilsvarende kontakthyppighed hver 1½ uge og enkeltmandsprojekter hver 2. uge i gennemsnit. Grupperne har desuden mulighed for at søge vejledning af en bibliotekar fra Aalborg Universitetsbibliotek ift. tilrettelæggelse og dokumentation af en hensigtsmæssig søgestrategi. Bibliotekar Mette Buje Grundsøe, Aalborg Universitetsbibliotek, som indgår i et tværfagligt samarbejde omkring FSV uddannelsen, er kontaktperson. Ved projektperiodens start afklares og afstemmes forventninger til samarbejdet dels internt i gruppen og dels imellem gruppen og vejlederne. Udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler og klare aftaler om fx brug af dagsorden, mødereferat, tidsfrister for fremsendelse af materiale til kommentering samt inddragelse af vejleder ift. gruppeproces mv. anbefales stærkt. Deltagere Studerende på semestret. Projektet udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Gruppedannelse sker ved et seminar forud for semesterstart ud fra projektforslag indsendt af potentielle 4. semesters vejledere og de studerende selv. Gruppedannelsen igangsættes af semesterkoordinator, der giver forslag til processen. Selve processen ledes dog af de studerende selv. Se studienævnets politik for gruppedannelse. Hvis en studerende efter gruppedannelse vælger at skrive speciale alene forventes det at den studerende i samarbejde med vejlederteamet udarbejder en aftale om at indgå i en superviserende skrivegruppe med andre studerende på uddannelsen. Formålet med den superviserende skrivegruppe er at skabe rammerne for en nødvendig gensidig løbende faglig sparring gennem forpligtigende feed-back på hinandens skriftlige oplæg i hele projektperioden. Deltagerforudsætninger For at kunne påbegynde det afsluttende speciale skal alle forudgående eksamener på uddannelsen være bestået. 4

25 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Der afholdes følgende skemasatte læringsaktiviteter under projektforløbet (se Moodle for nærmere detaljer og datoer): 1) Et seminar (ca. 3 timer) med deltagelse af de studerende samt potentielle vejledere, semesterkoordinator er ansvarlig. Seminaret afholdes før projektperioden (i december eller januar under 3. semesters eksamensperiode) af hensyn til muligheden for at få gennemtænkt forslag til specialet, og indeholder en introduktion til det kommende speciale på 4. semester med diskussion af gruppeinddeling, læringsmål samt præsentation af indkomne projektforslag fra potentielle 4. semesters vejledere samt fra studerende med særlige faglige interesseområder. Ved seminaret vælges endvidere semesterrepræsentant. Deltagelse er obligatorisk. 2) Ved et seminar (ca. 3 timer) inden semesterstart (midt i januar) foretages den egentlige gruppedannelse med udgangspunkt i de beskrevne projekter og eventuelle tilkomne. Semesterkoordinator og semesterrepræsentant forestår planlægning og introduktion, alle studerende er ansvarlig for at processen overholder studienævnets politik på området. Deltagelse er obligatorisk. 3) Et seminar (ca. 2 timer) ved starten af 4. semester (første uge af februar) hvor Vejledning, rammer og krav samt hidtidige projekterfaringer både i forhold til proces og det skriftlige produkt diskuteres. Semesterkoordinator står for seminaret. Seminaret kan også benyttes til at sætte fokus på kompetencer, som de studerende gerne vil udvide og videreudvikle før uddannelsens afslutning og aftale om hvordan dette kan foregå under specialeskrivningen. Deltagelse er obligatorisk. 4) Statusseminarer (ca. 3 timer excl. forberedelse, dertil forberedelse af egen fremlæggelse, læsning af andre gruppers projektoplæg og forberedelse af opponentfunktion, svarende til yderligere ca. 8 timers aktivitet). Grupperne deltager to-tre sammen fremlægger deres foreløbige projektarbejde for hinanden og vejledere, diskuterer generelle problemstillinger ift. projektarbejdet og giver feedback på andre gruppers arbejde (alle grupper får desuden feedback fra opponentvejleder). Formålet er at give grupperne andres vurdering af projektet sammenhæng og stærke og svare sider (der er en nærmere beskrivelse af statusseminarerne og forberedelse heraf på Moodle). Seminaret afholdes i slutningen af marts, svarende til det tidspunkt, hvor grupperne forventes at have færdiggjort problemanalysen. Deltagelse er stærkt anbefalelsesværdig. Eksamen Kommentar [heb1]: Hvis vi ikke må angive at det er obligatorisk Fra studieordning: Ekstern mundtlig på baggrund af projekt, bedømmes efter 7-trins skala. Specialet og obligatoriske bilag uploades i overensstemmelse med eksamensplanen, se SMH, projektaflevering. Specialet bedømmes individuelt på baggrund af en fælles rapport, individuelle oplæg ved eksamen og eksamination. 5

26 Semesterbeskrivelse for bachelor Sundhedsteknologi, 6. sem., foråret 2015 Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Medicin og Sundhed Studienævn: Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterets temaramme Semesteret afslutter bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi og hænger sammen med det/de tidligere semestre på denne måde ift selvstændighed i projektarbejdet (med reference til kompetenceprofilen) og i forhold til kursusmoduler. Semesterets overordnede tema er udvikling af et software-system der adresserer problemstillinger fra det sundhedsteknologiske område. Det primære fokus er at lære at anvende relevante teknikker og metoder til analyse, design, implementering, dokumentation og integration af softwaresystemer. Derudover opnås indsigt i softwareudviklingsprocesser. Læringsmålene opnås ved udarbejdelse af et bachelorprojekt støttet af et obligatorisk kursusmodul i Objektorienteret programmering. Kommentar [WJ1]: Kan man sige mere om HVORDAN de hænger sammen? Ikke blot at det gør de? Dvs jeg efterlyser lidt mere om progression På baggrund af projektmodulets læringsmål udarbejder de forskere som er udpeget til at vejlede projektarbejderne på semesteret et antal projektforslag, som på en ensartet måde præsenterer forskellige konkrete problemstilinger og metoder som vil kunne lede frem til at indfri læringsmålene. Problemstillingerne er typisk inspireret af forskningen i de miljøer forskerne er tilknyttet. De studerende opnår dermed indsigt i forskellige veje til at nå læringsmålene, og de får mulighed for at prioritere projektforslagene efter interesser. Semesterets organisering og forløb Semesterkoordinators planlægning af semesterets undervisning resulterer i et projektkatalog og et skema for semesterets aktiviteter. Ca. to uger før semesterstart gøres projektkatalog med vejledernes projektforslag og et skema med placering af undervisningsaktiviteterne på semesteret tilgængeligt for de studerende. Samtidig oplyses de studerende om de formelle procedurer for valg af projektforslag og valgfri kursusmoduler. Gruppedannelsen foregår i forbindelse med et semesteropstartsmøde, hvor der dannes grupper af maksimalt 1

27 fire studerende i henhold til Bekendtgørelsen S-SN politik for gruppedannelse og gruppedannelses-proces ( og studienævnets politik for gruppedannelse. Hver projektgruppe prioriterer et antal projektforslag ud fra projektkataloget. På baggrund af ønskerne tildeler semesterkoordinator vejledere til hver enkelt projektgruppe. Hver projektgruppe tildeles desuden et grupperum. En oversigt over projektgrupperne, deres valg af projektforslag, tilknyttet vejleder og grupperum formidles via Moodle. Semesterets forløb Semesterets aktiviteter planlægges således at undervisningsaktiviteter i det obligatoriske kursusmodul prioriteres i de første uger af semesteret, da det indholdsmæssigt danner det metodemæssige grundlag for at komme i gang med bachelorprojektet. Desuden præsenteres de tre valgfrie kursusmoduler i den første uge af semesteret for at give de studerende mulighed for at træffe et endeligt valg. Der afsættes tid til projektarbejde i skemaet i alle uger med mindst skemalagt tid i de første uger af semesteret og gradvist mere tid frem til de sidste to-tre uger op til projektafleverings-datoen umiddelbart inden eksamensperioden starter. Der udbydes et obligatorisk kursusmodul: Objektorienteret Programmering (se modulbeskrivelse s.4) og tre valgfag på semesteret (se modulbeskrivelser s.7 ff.), hvoraf den enkelte studerende skal vælge to på baggrund af faglig interesse for: udvikling af fysiologiske og biologiske modeller, informationssystemer med fokus på modellering og databasesystemer, eller organisatoriske og virksomhedsrelevante emner der bl.a. omhandler regulatoriske krav til medicinsk udstyr, patentrettigheder, viden om etablering af virksomhed mm. De valgfrie kursusmoduler bidrager til en dybere indsigt i alle aspekter i og omkring softwaresystemudvikling med særlig henblik på sundhedsteknologiske problemstillinger. Modelleringsmetoder er bygget op omkring modeller der enten danner kernen eller kommer til anvendelse i en softwareløsning. Informationssystemer beskæftiger sig med relevante spørgsmål om persistering, sikkerhed, datasharing og maintenance af database systemer. Sundhedsteknologi i organisatiorisk og virksomhedsperspektiv behandler forskellige aspekter rundt omkring de regulatoriske krav, standardisering, entrepreneurship mm. hvor de studerende har mulighed at arbejde med cases og tage ud på virksomhedsbesøg. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Melanie Rosendahl Antonsen, rosendahl@hst.aau.dk, Skolen for Medicin og Sundhed Semesterrepræsentant: Henvisning til Moodle Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) BSc Project (Design of Biomedical Systems) 15 ECTS Projektmodul Placering Bachelor Sundhedsteknologi 6. sem. 2

28 Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Ulrike Pielmeier, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Projektrapporten kan skrives på dansk eller engelsk efter de studerendes eget valg. Mål Bachelorprojektet er afslutningen på bacheloruddannelsen og den studerende skal kunne demonstrere evner, som er relevante for arbejdsmarkedet og for en videre videnskabelig uddannelse. Studerende skal gennem projektmodulet opnå: Viden om teknologiudviklingens effekt og betydning inden for det sundhedsteknologiske område Viden om sundhedsteknologisk SW-udvikling og de dertil hørende ingeniørmæssige udviklings- og integrationsopgaver Færdigheder i form af at kunne anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske/medicinske systemer Kompetencer i form af at kunne foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design, implementering, dokumentation og integration af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske, brugermæssige og regulatoriske rammer og grænseflader. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Der tages udgangspunkt i konkrete medicinsk-tekniske problemstillinger og om muligt med afsæt i en allerede etableret kravspecifikation. Analyse, design og implementering af løsning eller delløsninger med anvendelse af objektorienterede værktøjer under overholdelse af objektorienterede principper. Eksisterende regulativer og standarder indenfor det konkrete område inddrages. Omfang og forventet arbejdsindsats Den forventede arbejdsindsats ligger på gennemsnitligt 25 arbejdstimer per uge per studerende, dog med et mindre timeforbrug(ca /uge) i februar/marts pga. kursusarbejde og et højere timeforbrug i april/maj (ca /uge). Der er i alt 450 timer til projektarbejde, inklusive eksamensforberedelse og eksamen. Deltagere Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Fra studieordning: Gennemført 1. til 5. semester. Eksamen Mundtlig ekstern prøve. 7-trinsskala. Kommentar [WJ2]: Det bliver en principiel diskussion til møde i morgen om udfordring med denne kategori Den overlapper både med so og eksamensofrsier 3

29 Modultitel, ECTS-angivelse Objektorienteret programmering Object Oriented Programming 5 ECTS Kursusmodul Placering Bachelor Sundhedsteknologi 6. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet foregår på dansk. Bemærk at litteraturen er på engelsk. Mål Efter gennemført kursus kan den studerende: Analysere, designe, programmere, validere og dokumentere større programmelsystemer, baseret på UML og det objektorienterede sprog JAVA. Have viden om softwareprojektmanagementmetoder. Viden, færdigheder og kompetencer: 1. Objektorienteret analyse og design, herunder Kravspecifikationer baserende på analyse af use cases, funktionelle og nonfunktionelle krav Systemarkitektur Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm. UML som modelleringsværktøj Brug af reusable software design patterns Objektorienteret model-baseret design (OOD), principper for design 2. Objektorienteret programmering med JAVA, herunder: Brug af objektorienterede paradigmer, herunder anvendelse af nedarvning, encapsulation, polymorfisme Objekter og klasser, objektkommunikation, instantiering, objektidentiteter Udviklingsmiljø og værktøjer Sproglige faciliteter Datastrukturer, polymorfi Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet Fejlhåndtering, grafiske brugergrænseflader, adgang til eksterne filer, persistering med databaser Event-based programmering Tråde og synkronisering, client server programmering, grafiske plots Lambdas and Properties (valgfrit emne) JavaFX Gestures (valgfrit emne) Fra studieordningen søges som udgangspunkt alle emner dækket, det har dog været nødvendigt med at nedprioritere nogle få punkter på grund af at de må betragtes som forældede eller de ikke i praksis er betydningsfulde: case-drevet versus domænedrevet udvikling; applets. Nogle emner bliver behandlet via emnevalg i kursusgange 11 og 12: Tråde og synkronisering, client-server programmering, streams. Her har de studerende indflydelse på, hvilke af disse emner ønskes behandlet i forelæsning. De valgfrie emner repræsenterer nye vigtige designprincipper i JAVA, og kan ligeledes uddybes under kursusgange 11 og 12. Der lægges vægt på en praksisorienteret vinkel i undervisningens metoder, der inkluderer brug af visuelle tutorials, case diskussioner, og workshops, i hvilke de studerende antager roller fra erhvervslivet (f.eks. kunde, software arkitekt, projektmanager, projektdeltager) for at gennemføre kritiske reviews af deres analyse- og designdokumenter og dermed lærer om snitfladerne i softwareudviklingsprocessen og den dermed forbundne betydning, som projektstyring og software dokumentation har for succesen af software projekter. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Kurset dækker over grundlæggende kvalifikationer og viden indenfor softwareudviklingssektoren. De under- 4

30 viste metoder kvalificerer kursusdeltageren til at gennemføre en analyse af en problemstilling ud fra forskellige vinkler, opstille en kravspecifikation og komme med konkrete løsningsforslag, alt sammen meget kundeorienterede aktiviteter for en SW-ingeniør i praksis. Desuden giver kurset nogle grundlæggende implementeringskompetencer indenfor programmering, testning, og integration af software i større systemer. Kurset afrundes af en introduktion i de tre vigtigste SW-projektledelsesteorier. Omfang og forventet arbejdsindsats Kurset består af 150 timers arbejde. 30 timer forventes anvendt i relation til eksamen. 60 timer bruges i forbindelse med 12 kursusgange (4 timer hver) inkl. konfrontation. Samme antal timer går til forberedelse af kursusgange med litteraturlæsning, opgaveregning (programmering/modellering), video tutorials og forberedelse af spørgetimer (kursusgang 11 og 12). Deltagere Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Fra studieordning Kendskab til C-programmering fra tidligere semestre. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) I udgangspunkt vil alle forelæsninger være opbygget efter følgende mønster. En Readiness-test i starten af kursusgang til selv-evaluering og diskussion af løsningsforslag fra opgaveregning. Derefter en introduktion med slides til dagens emner. Fælles programmering med fordybende øvelser efterfulgt af diskussion. Opgaveregning i selv-studie efterfulgt af præsentation ved 1-2 kursusdeltagere. Opsummering. Litteraturlæsning/opgaveregning til næste gang. Da de enkelte kursusmoduler bygger op på hinanden, vil der opstå en iterativ læringsproces, som vist i den følgende figur: Der lægges vægt på at opgaveregningen foregår individuelt, da det erfaringsmæssigt er et meget vigtigt kriterium for at bestå eksamen, at den studerende selvstændig kan løse en programmeringsopgave og er i stand til at vurdere sin egen tidsmæssige behov for at finde en løsning, da der her typisk er store individuelle forskelle. Kursusgang 5 består af en workshop, hvor projektgrupperne indtager rollen som enten kunde eller leverandør i en erhvervssituation hvor der søges finansieringsmulighed fra en tredje ekstern part (banken). Forberedelsen 5