Langs Vadehavets Kyster Kontakter mellem Holland og det danske Vadehav i tallet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Langs Vadehavets Kyster Kontakter mellem Holland og det danske Vadehav i 1600-1700-tallet"

Ingrid Hansen
8 år siden
Visninger:

1 Langs Vadehavets Kyster Kontakter mellem Holland og det danske Vadehav i tallet Mette Guldberg, Museumsinspektør ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2013 Syddansk Universitet, 22. maj 2013

Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og

2 Hollands tiltrækning I sognene op til Vesterhavet er deres inclination at tjene til søs, hvorudover en stor mængde udgår til Holland, nogle vel med tilladelse, men en stor del sniger sig bort, en del kommer vel tilbage, men mange bliver derimod borte, da ikke alene en stor del dør på rejsen enten til Indien eller til Grønland, hvor de gå på fiskefangst, men endog mange sætter sig ned at bo i Amsterdam eller andre steder. Thomas Bredsdorff, Præstesøn, Lunde, om 1700-tallets midte

derimod borte, da ikke alene en stor del dør på rejsen enten til Indien eller til Grønland, hvor de gå på fiskefangst,

3 Forskningsprojekt Hvilken indflydelse havde kontakten til Holland på befolkningen ved den nordlige Vadehavskyst? Satte den varige spor, eller forsvandt sporene med de ændrede kontaktmønstre? Elsemarie Dam-Jensen Max Pedersen Mette Guldberg Støttet af Kulturstyrelsen

Satte den varige spor, eller forsvandt sporene med de ændrede

4 Max Pedersen Vadehavsboerei Amsterdam

5 Elsemarie Dam-Jensen Materiel kultur fra Holland

6 De varer, som bonden aldrig ser..? Hvilke varer blev importeret fra Holland? Hvordan var udviklingen i sammensætningen af varer? Hvordan var udviklingen i forholdet mellem Holland og Hamburg? Hvem importerede varer fra Holland over Hjerting? Betød importen, at Sydvestjylland var særligt velforsynet med tidens forbrugsvarer?

Hvordan var udviklingen i forholdet mellem Holland og Hamburg?

7 Denmark De Kleine Oost Schleswig- Holstein Hamburg Lower Saxony Germany The Netherlands

8 Tre købstæder Varde Ribe Tønder Van Keulen 1600-tallet

9 Vardes Toldbøger

11 Handelshindringer i 1735 Commercien her ved stedet er mærkelig år efter anden aftaget og tolden forringet 1) fordi hollændernes større told på danske øksne, som her plejer at være udskibet, i indeværende år er ikke én eneste oversendt herfra, 2) da handelen var fri på Hamborg, var her stor told, de få og små købmænd henter den største del af deres købmandsskab nu i Flensborg, Kolding og Horsens. 3) De privilegier, kongen har forundt København, bestående udi sæbe, svovl, delffts tøj, forhøjelsen på sukker og forbud på farveriet samt og ostindiske varer, som købes for en civil pris i København, svækker også toldstedet. Stiftsrelationerne for Varde 1735

største del af deres købmandsskab nu i Flensborg, Kolding og Horsens.

12 Samlet antal ekspeditioner Hjerting Indgående Udgående

13 Skibe fra Holland til Hjerting Antal ankomster fra Holland Gennemsnitlig læstestørrelse pr. ankomst Antal aktive skibe i hollandsfart Gennemsnitlig læstestørrelse for aktive skibe Indkommende læster fra Holland i alt ,3 8,8 7, ,3 7, , ,8 8,4 7,8 9, , ,5 147,5 23,5

ankomst Antal aktive skibe i hollandsfart Gennemsnitlig læstestørrelse for aktive skibe

14 Destinationer Hjerting 1763

15 Eksporten fra Hjerting Aal salted Boghvede Byg Dækkener, Heste Dækkener FleskRøget dito Grønsaltet Flynder tørre Gris levendes Handsker barkede Haure Humle Hvilling Ister Kampestene Kiød, Oxekiød Varde Toldbog1763 Lærret Hiemmegiort Potter, Sorte Potter Rug Skind, bered Faare og Lammeskind Kalveskind Smør Talg Tørklæder blaae og hviid Tøy uldenog linnen Wox I alt ca. 25 typer Fisk Landbrugsprodukter Groft forarbejdede produkter

Lærret Hiemmegiort Potter, Sorte Potter Rug Skind, bered Faare og Lammeskind Kalveskind Smør Talg Tørklæder

16 Jydepotter Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders.

17 Import til Hjerting A Allund Alabaster billeder Anniis Apothequer wahrer Fra Norge Træ og jern Fra Holland og Hamburg Luksusprodukter, kolonialvarer, salt, vin, byggematerialer Varde Toldbog1763 B Baandfloretter Bendeler Billeder Bimpesten Blaar Blausel Bleeghvidt Blomster Blye Bøger uindbundne dito bundne Bomulds watter Bønner Briller C Caffebønner Cammerdug Caneel Capris Cardemomme Castanier Cement etc., etc I alt ca. 200 typer

Bendeler Billeder Bimpesten Blaar Blausel Bleeghvidt Blomster Blye Bøger uindbundne dito bundne Bomulds

18 Importen fra Holland Forholdsvis uforarbejdede ting, farvestoffer, materialvarer, stoffer Traditionelle krydderier og kolonialvarer Smagsstoffer, ikke substantielle levnedsmidler Småredskabero.l. Bulkvarer: salt, kalk, byggematerialer

krydderier og kolonialvarer Smagsstoffer, ikke

19 Muskatblomme Nelliker Muskatnød, muskatblomme, nelliker og kanel var sammen med peber de vigtigste krydderier. Westfries Museum Hoorn 2012

20 Luskram, kridtpiber og gammelt metal Fragmenter af kridtpiber, Ribe, tallet Sydvestjyske Museer

21 Personlige kontakter Skipper Oluf Møller fra Hjerting 23. november 1767 ind fra Holland med sin smakke på 8½ læster med en lang række varer for fem forskellige købmænd samt endeel søefarende Folk med deres Kister og Køie Klæder. Dertil kom, at man indsvøbt i skibets sejl fandt en rulle hollandsk tobak på 17 pund, som skal have tilhørt en af de søefarende Matroser, som hiemkom med ham for Passaceer. Dansk sømand, begyndelsen af 1700-tallet. Niels Trosner Dansk Søfartshistorie II

22 Søfolk Den 2. marts 1731 anmelte Skipper Peder Michelsen af Hoe sin førende Smakke på 7 Læster til Holland med eendeel søfarende Folk, Hyre at søge. Agter sig nu tillelven med endeelsøefarendefolk som er anstrandet (1731). Agter sig baglastettil Holland og indehaver for sig selv KampesteneVærdie8 Rdl, saaog eendeelstrandede Søefolk (1763) Saavel som og andre Søefarendefolk med deres Kister (fra Holland 1763) Indkom baglastetfra Tønder, hvor han havde udlosset Søefolk (1763) 50 matroser om bord der ville søgehyre (Toxen)

23 Navngivne passagerer Skipper Jacob Boubergaf Hjerting indkom med sin snække på 11 læster fra Holland og indehavde som Passacerer navnlig Tobias Gneufs, Daniel Lembche, Gotfrid Schulze, Samuel Hal og Sigmund Kløffel, 2 Kister med deres Reise Klæder udi som afgået her fra til Kiøbenhavn. Varde toldbog indkommende 1767

24 Købmænd I de dage tog enhver anstændig købmand i vore vestjyske byer mindst én gang om året med skibet for både at sælge og købe i Amsterdam. Faktisk alle Varde-købmænd var i denne periode ( ) i Holland i forårstiden. Da skulle studene afhændes og varer til hjemmesalg købes. H.K. Kristensen 1976, p. 96 og 118 Rasmus Toxen( ), Vejle, senere Horsens

25 Luskræmmere En ganske ejendommelig Importvare var Lusekram - gamle klæder - over Ringkøbing og Varde. Adskillinge Lusekræmmere, deriblandt Anne Margrethe Marcusdatter og Ingeborg Peter Peters fra Lemvig, tog selv med Skib til Holland for at søge Varerne ud. Lusekrammet havnede i Lemvig, Ringkøbing, Hostebro, Nykøbing, Vejle, Fredericia, Vejrup, Varde, Horsens og Guldager 20 importører i 1731 Holland i Danmark 1945 p. 221.

26 Studerøgtere 28. juni 1769 indkom skipper Hans Heeboe af Hjerting med sin snække dr. 7 læster baglastet fra Holland og indehavde ud over nogle få varer Saa og endeel Stude Røgtere, som har været i Holland med Øxen Illustreret tidende 1860 erne

27 Udvandrere 600 Antal gifte vadehavsboerei Amsterdam fra 1578 til Fordelt på hjemby Tønder Ribe Højer Grådyb Varde Ballum Diverse byer Amsterdams lysningsregistre. Max Pedersen: Fra Vadehavet til Amsterdam. Sjæk len Esbjerg 2013

28 Købstæder med import fra Holland over Hjerting 1730 erne 1760 erne 1798

29 Antal importører fem største byer Holstebro Varde Viborg Horsens Kolding Varde Toldbog

30 De varer, som bonden aldrig ser? Varer fra Holland Kolonial, mad, tøj, redskaber, byggematerialer En del genbrug Udviklingen i sammensætningen Øget luksus, men fra Hamburg Forholdet mellem Holland og Hamburg 1730 erne kun udenlandsk import fra Holland Hamburg overtager i stigende grad handelen 1798: Få og traditionelle ting fra Holland til lokal brug Importører over Hjerting Begrænset tilførsel til Hjerting

31 Varde Eksporterer landbrugsprodukter og jydepotter Transithavn for varer til hele Jylland Et skib har varer til flere købmænd Hver købmand har sine varer pakket for sig Amsterdam som engros-lager

32 Ribe 1731 og 1733 ca. 30 indkommende ekspeditioner med skib Eksporterer landbrugsprodukter og fisk Kun ét skib hjemmehørende i Ribe Et skib har kun varer med til én købmand Kun Ribe-købmænd får varer over Ribe Varer fra Holland kan også komme fra Hjerting

33 Tønder indkommende ekspeditioner Eksporterer landbrugsprodukter Større kontakt med tyske byer, bl.a. Bremen Flere fremmede skippere end i Varde og Ribe

34 Opfølgning Dansk-hollandske maritime kontakter i tallet Krydsfeltet mellem materiel kultur, økonomiske aktiviteter og sociale kontakter Hvilken indvirkning havde de tætte relationer på den brede befolkning? Hvordan virkede relationerne sammen og hvilke veje gik de? Hvor længe bestod påvirkningen af relationerne? 8 delprojekter Forskere på forskellige universiteter og museer Ansøgning ultimo 2013

35 Læs mere i

36 Kontakt Elsemarie Dam-Jensen Mette Guldberg Max Pedersen

Relaterede dokumenter

Hjerting som importhavn for jyske købstæder i 1700-tallet

Hjerting som importhavn for jyske købstæder i 1700-tallet Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritim- og Erhvervshistorie Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2016 Syddansk Universitet,