Hjerting som importhavn for jyske købstæder i 1700-tallet

Transkript

1 Hjerting som importhavn for jyske købstæder i 1700-tallet Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritim- og Erhvervshistorie Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2016 Syddansk Universitet, 13. april 2016

2 Tre købstæder Varde Ribe Tønder Nogle af de få provinshavne med kontakt til Holland Van Keulen 1600-tallet

3 Det nordligste vadehav: Grådyb Havn

4

5 Vardes Toldbøger

6 Antal af fartøjer Varde toldsted Antal fartøjer

7 Samlet tonnage Varde toldsted 180 Antal læster

8 Destinationer for Vardes ladested Hjerting 1763 Primært Øster Risør Elben Holland

9 Eksporten fra Hjerting Aal salted Boghvede Byg Dækkener, Heste Dækkener Flesk Røget dito Grønsaltet Flynder tørre Gris levendes Handsker barkede Haure Humle Hvilling Ister Kampestene Kiød, Oxekiød Varde Toldbog 1763 Lærret Hiemmegiort Potter, Sorte Potter Rug Skind, bered Faare og Lammeskind Kalveskind Smør Talg Tørklæder blaae og hviid Tøy ulden og linnen Wox I alt ca. 25 typer Fisk Landbrugsprodukter Groft forarbejdede produkter

10 Import til Hjerting A Allund Alabaster billeder Anniis Apothequer wahrer Fra Norge Træ og jern Fra Holland og Hamburg Luksusprodukter, kolonialvarer, salt, vin, byggematerialer B Baandfloretter Bendeler Billeder Bimpesten Blaar Blausel Bleeghvidt Blomster Blye Bøger uindbundne dito bundne Bomulds watter Bønner Briller C Caffebønner Cammerdug Caneel Capris Cardemomme Castanier Cement etc. I alt ca. 200 typer Varde Toldbog 1763

11 Skibe i Hollandsfart Hjerting Antal ankomster fra Holland Antal skibe i Hollandsfart

12 Købstæder med import fra Holland over Hjerting 1730 erne 1760 erne 1798

13 16 Antal importører af varer fra Holland Fem største byer Holstebro Varde Viborg Horsens Kolding Varde Toldbøger

14 Material- og apotekervarer Farvestoffer Andre materialvarer Apotekervarer Kun Hamburg: berlinerblå, isenfarve, rødtræ, kamfer, hørfrø og husblas Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed

15 Nærings- og nydelsesmidler Krydderier Frugter, nødder Gryn Eddike Kaffe Tobak Vin og brændevin Salt Westfries Museum Hoorn 2012

16 Muskatblomme Nelliker Muskatnød, muskatblomme, nelliker, kanel, kardemomme var de vigtigste krydderier fra NL. Westfries Museum Hoorn 2012

17 Stoffer Tekstil og beklædning Filtbaj, kirsej, ry, trykt bomuld, bommesi, kanvas, engelsk kamelot, dvælg, flor, leipzigerstof og berlinerstof. Bånd og bændler, knapper, spænder, manchetter, tråd, virer, pudder Hvalfiskeben, bomuld Pundlæder, hår af svin og øxen Luskramsklude

18 Genbrugstøj 1731 Luskramsklæder og -klude 20 forskellige importører i Varde, Holstebro, Nykøbing Mors, Lemvig, Horsens og Ringkøbing Toldrullen 1732: Klæder, gamle og brugte maa ikke indføres til at selge

19 Personlige ejendele og forbrugsvarer Kamme, sakse, spejle Legetøj Uldkarter, væverør, hængelåse Jerngryder, krudt, møllesten Bor, file, kork, knibtænger Knive og søm M.m.m. Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders.

20 Kridtpiber Der findes næppe 10 dusin hele piber i en tønde, men stumper og stykker. Købmændene bruger dem til at give bonden til en tilgift, for derved at trække hannem til sig Fragmenter af kridtpiber, Ribe, tallet Sydvestjyske Museer

21 Syringe I 1761 indførte Hr. Commerceraad Elling i Viborg samt Sr. Peder Skive og Sr. Niels Lassen i Holstebro Fingerbøller og Syeringe fra Holland. Siden blev de kun indført fra Hamburg. Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders

22 Knappenåle Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders

23 Giørtler Arbeid, adskillige Slags Sr. Niels Lassen i Holstebro og Madame Buch i Viborg fik i 1769 gørtlerarbejde hjem fra Holland. Men ellers var det mest gammel messing til gørtlerarbejde, der blev importeret fra Holland. Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed. Photo: Ton Penders

24 Byggematerialer og råstoffer Mursten Tagsten Fransk vinduesglas Kalk Ingen byggematerialer fra Hamburg

25 Metaller Jern Tin kg om året i 1760 erne. Bly 100 pund i 1763 til Varde og 100 pund i 1767 til Holstebro Messing som genbrug

26 Stigende antal luksusvarer Flere halv- og helfabrikata Lukusvarer fra Hamburg Bordskik, personlig hygiejne F.eks. tandbørster blev importeret fra Hamburg i 1761 af Seigneur Chr. Richter i Horsens Strandingsmuseum St. George (forlis 1811)

27 Musik Fløyt-aver Importeret fra Hamburg 1761 af Sr. Chr. Richter, Horsens 1763 af Sr. Gotfried Kesler, Viborg 1769 af Bendix Zester, Middelfart Ill. Fra Strandingsmuseum St. George (forlist 1811)

28 En købmands rejse til Holland 1737 Jeg leiede en Vogn til Hierting og kom med sl. Knud Riisbøls Enkes Fartøy til Amsterdam. Vi var på Søen og Reisen fra Hjerting i 3 uger. Vi var med Skibet i Enkhuizen; Det liger 7 Uhr eller Miil føer vii kom til Amsterdam. ( ) Jeg var fremmed og ubekiendt, mens Skipperen bragte mig til en Komissionair navnl. Jachobus Blom, som skaffede mig af med mine Varhre, som bestod i bereed Skind, Handskemager og Fælbereder Læder, som jeg og fik skikkelig betalt. ( ) Jeg rejste fra Amsterdam til Haag, kom igiennem Lejden og Harlem. Vii laae med Fartøyet, som var en Smache, i Amsterdam i 4re Uger. ( ) Den liden Capital, som jeg hafde for miine soldte Vahre, lagde ieg an for det meeste i Silketøy, som jeg kiøbte hos Jøderne. ( ) Endelig begav vii os på Reisen fra Amsterdam til Hierting, som varede i 3 Uger. Rasmus Toxen , Vejle, senere Horsens

29 Oplysninger fra Toxen Købmænd tog selv til Holland Skipperen som kontaktled De kom rent faktisk til Amsterdam En del søfarende folk kan være over 50. Transporttid mellem fire dage og flere uger Hjælper hinanden med kontakter Opbygger målrettet netværk og markeder Mobilitet og kendskab til fremmede forhold

30 Varer fra Holland Opsummering Kolonial, mad, tøj, redskaber, byggematerialer En del genbrug Udviklingen i sammensætningen Øget luksus, men fra Hamburg Vægten mellem Holland og Hamburg forskydes Importører over Hjerting store dele af Jylland De fleste varer gik uden om Jylland

31 Videre arbejde Projekt Handel og vandel Dansk-hollandske kontakter i tallet Hvad betød kontakten med Holland for almindelige mennesker? Projektperiode 1. sept til 31. aug Samarbejde mellem FOS, MSJ og SDU Støttet af VELUX FONDEN med knap fire millioner kroner

32 Syv projekter Maritim kulturudveksling imellem den danske konges riger og Nederlandene. Asger Nørlund Christensen De glemte udvandrere. Netværk integration og kulturel identitet i de danske migrantsamfund i Amsterdam i og 1700-tallet. Max Pedersen Søfart og havnestruktur ved den nordlige vadehavskyst i og 1700-tallet. Mette Guldberg Dansk dragtskik og hollandsk indflydelse. Christina Folke Ax Handel langs den slesvigske vadehavskyst med særlig henblik på forekomsten af hollandske fliser. Elsemarie Dam-Jensen. En sømandsfamilies kontakt til Amsterdam. Martin Rheinheimer. Formidling af historiske mennesker og skæbner på museer og i landskabet. Asbjørn Holm

33 Perspektiver bl.a. Aktuelle perspektiver Tidlig globalisering iland/uland, center/periferi Migration Kontakter, netværk Formidling til skolebørn, turister m.m.fl. Hvordan var det at leve i Vadehavsområdet før? Hvordan kan vi læse de historiske træk i vores omgivelser? Kulturarvsforvaltning Hvorfor ser det ud, som det gør? Hvad et typisk, hvad er sjældent? Kvalificere den basis, vi konstruerer fortiden på

34 Læs mere i bl.a