Pakkeforløb for livmoderhalskræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pakkeforløb for livmoderhalskræft"

Transkript

1 Pakkeforløb for livmoderhalskræft

2 Pakkeforløb for livmoderhalskræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk URL: Version: 1,1 Versionsdato: 13. maj 2009 Elektronisk ISBN: Format: Pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen

3 Forord Kræft skal, efter aftale mellem regeringen og danske regioner, ske i et forløb med akut handling og klar besked, for at kræftpatienter undgår unødig ventetid. Derfor er der med udgangen af 2008 indført pakkeforløb for alle kræftsygdomme. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræft gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger samt de samlede forløbstider. Ligeledes beskriver pakkeforløbene den information, der skal gives til patienterne undervejs, og de målepunkter, der skal gøre det muligt at følge op på, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Med den politiske aftale sker en fuld udbredelse af pakkeforløb for alle kræftsygdomme i hele landet. Pakkeforløbene er unikke, fordi ledende klinikere på kræftområdet, administratorer og ledere i regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen er gået sammen om at skabe det bedste forløb med patienten i centrum. Alle har været optaget af at skabe de bedste rammer for kræftbehandlingen, og det har været tydeligt, at det fælles mål har været vigtigere end særinteresser. Tak for det konstruktive samarbejde. Mange faktorer er afgørende for, at vi får en bedre kræftbehandling. Der er brug for et stort ledelsesmæssigt fokus på opgaven, for at sikre en omhyggelig prioritering af ressourcerne. Information til patienterne har en central plads i pakkeforløbene, og det bliver interessant at følge erfaringerne og udviklingen på det område. Pakkeforløbene skal nu ud og stå deres prøve. Det er afgørende, at vi samler erfaringerne og udvikler kræftbehandlingen, så den hele tiden inkluderer nye teknologiske muligheder, nye behandlingsformer og nye måder at organisere arbejdet på. Der er brug for at være åbne over for hurtigt at lære af hinandens erfaringer. Vi vil helt sikkert møde en række uforudsete udfordringer, når pakkeforløbene implementeres og videreudvikles, men jeg håber, vi kan holde dialogen og samarbejdet levende, bevare engagementet, den konstruktive tone og fokus på det fælles mål: At give den bedste kræftbehandling til patienterne. Jesper Fisker Administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen Formand for Kræftstyregruppen og Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjertepatienter.

4 Indhold 1 Om pakkeforløb på kræftområdet Om pakkeforløb Forløbstid Udvikling af pakkeforløb på kræftområdet Læsevejledning 3 2 Arbejdsgruppens sammensætning 5 3 Introduktion til pakkeforløb for livmoderhalskræft Generelt om livmoderhalskræft Landsdækkende kliniske retningslinjer Det multidisciplinære team Flowchart over pakkeforløb for livmoderhalskræft 7 4 Indgang til pakkeforløb for livmoderhalskræft Klinis k indhold Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Henvisning til pakkeforløb Information vedrørende henvisning til pakkeforløb Beslutning Ansvarlig Forløbstid 9 5 Udredning Sundhedsfagligt indhold Undersøgelsesforløbet Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling Information af patienten Beslutning Ansvarlig Forløbstid 11 6 Behandling Sundhedsfagligt indhold Hovedgrupper af behandlingsforløb De hyppigst opståede komplikationer Information af patienten Beslutning Ansvarlig Forløbstid 15 7 Efterbehandling 17

5 7.1 Sundhedsfagligt indhold Medicinsk behandling og stråleterapi De hyppigst opståede komplikationer Information af patienten Beslutning Ansvarlig Forløbstid 17 8 Afslutning på pakkeforløb Kontrol Klinisk indhold Information af patienten Ansvarlig Forløbstid 19 9 Oversigtsskema Mere om pakkeforløb Om sundhedsfaglige områder i pakkeforløb Mistanke og begrundet mistanke Multidisciplinære teamkonferencer Kommunikation og patientinformation Ko-morbiditet Psykosocial omsorg, pleje, symptomlindring, rehabilitering og palliation Metastaser Recidiv Implementering af pakkeforløb Henvisning Almen praksis Monitorering 28

6 1 Om pakkeforløb på kræftområdet 1.1 Om pakkeforløb Formålet med pakkeforløb er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt forløb under udredning og behandling med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Et pakkeforløb er et standardpatientforløb, som beskriver det sundhedsfaglige forløb, information til patienten, den organisatoriske tilrettelæggelse og forløbstiderne. Pakkeforløbet monitoreres med henblik på at stille relevant klinisk ledelsesmæssig information til rådighed for den kliniske ledelse. Alle patienter skal have et individuelt tilrettelagt forløb, der tager udgangspunkt i det beskrevne standardpatientforløb og eventuelle individuelle faktorer som eksempelvis ko-morbiditet. Et pakkeforløb involverer alle de specialer/afdelinger/enheder i primærsektor og på hospitaler (både på hovedfunktion og på specialiseret niveau), der hver for sig eller sammen varetager dele af patientforløbet. Pakkeforløbet er dermed multidisciplinært organiseret. Pakkeforløbet starter ved begrundet mistanke og afsluttes, når behandling og efterbehandling er slut. Patienten fortsætter derefter med kontrol, rehabilitering eller palliation. Dette vil sjældent følge et standardpatientforløb og beskrives derfor ikke i relation til selve pakkeforløbet. Pakkeforløbene kan implementeres på forskellig vis, men følger som udgangspunkt de anførte forløbstider og tilrettelægges som udgangspunkt med forudreserverede tider. Pakkeforløb kan dog, afhængig af patientvolumen og sundhedsfaglige begrundelser, tilrettelægges uden forudreserverede tider. Alle patienter skal opleve et veltilrettelagt forløb uden unødig ventetid. Forskellige kræftsygdomme udvikler sig med forskellig hastighed. Af hensyn til nødvendig prioritering bør det derfor vurderes, hvilke kræftsygdomme eller patienter der skal behandles umiddelbart, så de forskellige pakkeforløb - samt forløb for patienter med andre sygdomme uden for et pakkeforløb - kan blive afviklet ud fra en sundhedsfaglig forsvarlig prioritering. Beskrivelserne af pakkeforløb for de enkelte kræftsygdomme har en bred målgruppe. Målgruppen består af sundhedsfagligt personale, administratorer og beslutningstagere. Pakkeforløbet er således skrevet med henblik på disse forskellige gruppers forskellige indfaldsvinkler. Til brug for patienterne er der udviklet en patientinformationspjece for hver kræftsygdom, disse pjecer vil være tilgængelige på sundhed.dk. Følgende centrale sundhedsfaglige emner er vigtige i arbejdet med pakkeforløb på kræftområdet: Mistanke og begrundet mistanke Multidisciplinære teamkonferencer Kommunikation og patientinformation Pakkeforløb for livmoderhalskræft 1

7 Ko-morbiditet Psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation Metastaser Håndtering af afsluttede kræftpatienter ved mistanke om recidiv Disse områder beskrives nærmere sidst i dette dokument i kapitel 10 Mere om pakkeforløb. I dette kapitel findes desuden en beskrivelse af implementeringen og monitoreringen af pakkeforløb Forløbstid Forløbstiderne i et pakkeforløb beskriver den tid de enkelte undersøgelser, procedurer og behandlinger i forløbet tager, tiden mellem de enkelte elementer i forløbet der eksempelvis benyttes til vurdering af svar og information af patienten, tid som er nødvendig for patienten til at træffe beslutning om samtykke til eksempelvis operation og tid til nødvendig stabilisering af eventuel ko-morbiditet hos patienten. Forløbstiderne er således ikke passiv ventetid, men derimod aktiv udrednings-, planlægnings- og informationstid. Der er for hvert pakkeforløb udarbejdet detaljerede forløbstider med det formål at redegøre for de processer og handlinger, der tager tid i et udrednings- og behandlingsforløb. De detaljerede forløbstider vil fremgå af de enkelte afsnit i pakkeforløbet. Tiderne er udarbejdet ud fra et standardpatientforløb og uden hensyntagen, til eksisterende kapacitets- og ressourceforhold. Forløbstiderne vil i fremtiden kunne ændres, hvis der eksempelvis kommer nye teknologiske muligheder. Et pakkeforløb er delt op i faser, der har en forløbstid. De enkelte fasers forløbstid er til sidst lagt sammen i en samlet forløbstid; fra henvisning er modtaget, til primær behandling er startet. Det er det forløb, der måles på, og intervallerne findes i en skematisk oversigt til sidst i hvert pakkeforløb. Den enkelte region er ansvarlig for at planlægge således, at tiden fra begrundet mistanke til start på behandling bliver uden unødig ventetid. Det er de samlede forløbstider, som de enkelte regioner skal have som målsætning. Den enkelte region har således en vis fleksibilitet i forhold til at kunne planlægge udredningsog behandlingsforløb. Nogle patienter vil gennemgå et forløb, der er hurtigere end de angivne forløbstider, mens andre vil have et længere forløb. Den faktiske forløbstid vil blandt andet være afhængig af patientens almentilstand og omfanget af komorbiditet. Reglerne om maksimale ventetider gælder stadig for kræftpatienterne, så forløbstiderne er ikke en ny rettighed, men de kan af patienter og patientvejledere bruges som rettesnor for tidsforløbet, fra henvisning til pakkeforløb til behandlingen påbegyndes. Som hovedregel anvendes hele hverdage i beskrivelsen af forløbstiderne. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 2

8 1.2 Udvikling af pakkeforløb på kræftområdet De videnskabelige selskaber og sammenslutninger og regionerne har via nedsatte arbejdsgrupper bidraget til udviklingen af konceptet for pakkeforløbet, udarbejdelsen af de enkelte pakkeforløb og udvikling af monitoreringen. De har ydet et meget stort og væsentligt bidrag til udviklingen af pakkeforløb på kræftområdet. De lægelige specialer har en lang tradition for evidensbaseret tilgang til faget og udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningsliner, klaringsrapporter, referenceprogrammer og protokoller. Allerede eksisterende kliniske retningslinjer på kræftområdet har som udgangspunkt dannet baggrunden for udarbejdelsen af pakkeforløb. For de områder hvor der ikke er udarbejdet kliniske retningslinjer, er pakkeforløbene baseret på internationalt anerkendte retningslinjer, protokoller eller konsensus i arbejdsgruppen. Pakkeforløbene bør som hovedregel revideres senest to år efter udgivelsen, så eventuel ny viden og organisatorisk erfaringer kan inkluderes. Indholdet bør revideres tidligere, hvis der foreligger væsentlig ny viden eller udvikling i diagnostik og/eller behandling på området, ligesom revision vil kunne udsættes, hvis man bør afvente resultater af igangværende undersøgelser. Sundhedsstyrelsen sikrer revisionen i samarbejde med den relevante kliniske arbejdsgruppe. 1.3 Læsevejledning Samtlige pakkeforløbsbeskrivelse er opbygget med følgende kapitler og dermed samme ramme for indholdet: 1. Introduktion til pakkeforløb for [ ] Kapitlet beskriver kræftsygdommen og det faglige grundlag herunder kliniske retningslinjer, der ligger til grund for pakkeforløbsbeskrivelsen. I underafsnit om multidisciplinære teamkonferencer (MDT) beskrives specifikke krav til multidisciplinært team i det enkelte pakkeforløb. Til sidst i dette kapitel findes et flowchart, der giver overblik over det samlede forløb. Formålet med flowchartet er at visualisere patientens vej gennem forløbet. Ved hjælp af indsatte pile mellem de kliniske handlinger illustreres de mulige forgreninger af patientforløbet. Det er i nogle pakkeforløb relevant at angive procentsatser i flowchartet for, hvor mange patienterne der henvises til den pågældende handling. 2. Indgang til pakkeforløb Kapitlet beskriver, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at patienten skal henvises til pakkeforløbet. Der skelnes mellem mistanke, filterfunktion og begrundet mistanke, hvor det er den begrundede mistanke, der initierer pakkeforløbet. Der lægges vægt på patientinformation, hvem der er ansvarlig for at træffe hvilke beslutninger, og hvor lang tid der må gå fra, der opstår mistanke ofte i almen praksis til, at mistanken kan blive begrundet, og patienten kan indgå i pakkeforløb. Specifikke krav til henvisning til pakkeforløb er også i nogle tilfælde beskrevet. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 3

9 3. Udredning Kapitlet beskriver, hvilken udredning en patient skal gennemgå i pakkeforløbet. For nogle kræftsygdomme er det hensigtsmæssigt at gruppere flere undersøgelser i diagnostiske blokke, hvilket angiver, at undersøgelserne finder sted i samme afgrænsede tidsperiode. De enkelte undersøgelser i en diagnostisk blok kan foregå i varieret rækkefølge. Der lægges vægt på information til patienten, hvem der er ansvarlig for at træffe hvilke beslutninger om udredningsforløbet, og hvor lang tid der må gå fra patientens indtræden i pakkeforløbet til endt udredning. 4. Behandling Her beskrives hovedgrupperne indenfor de forskellige behandlingsforløb samt de hyppigst opståede komplikationer. Der lægges vægt på patientinformation, hvem der er ansvarlig for at træffe beslutning om behandlingstilbud, og hvor lang tid der må gå, fra patienten er færdigudredt, til patienten starter i behandling. 5. Efterbehandling I dette kapitel beskrives den relevante efterbehandling (kemoterapi og/eller stråleterapi) og håndtering af hyppigt opståede komplikationer. I nogle pakkeforløb er behandling og efterbehandling slået sammen, og i nogle pakkeforløb findes der ikke egentlig efterbehandling. Ligesom for de øvrige kapitler angives, hvilken information patienten skal modtage, hvem der er ansvarlig for efterbehandlingen, samt hvad forløbstiden for efterbehandlingsforløbet må være. 6. Afslutning på pakkeforløbet I dette kapitel er der underafsnit for kontrol, rehabilitering og palliation. Pakken afsluttes, når behandling og efterbehandling er slut, og patienten fortsætter i et forløb med kontrol, rehabilitering eller palliation. Hvis et pakkeforløb indeholder fortsat behandling i en kontrolfase, fremhæves dette specielt i det konkrete pakkeforløb. 7. Oversigtsskema Formålet med oversigtsskemaet er at give et overblik over hele pakkeforløbet. I kolonnen for de kliniske handlinger beskrives i stikord kliniske beslutninger om patientens videre forløb, der er markeret i skemaet, ligesom relevante muligheder på det givne tidspunkt i forløbet er angivet. I kolonnen logistisk handling beskrives de administrative og organisatoriske handlinger, eksempelvis at den praktiserende læge finder begrundet mistanke om kræft og derfor skal sende en henvisning til sygehusafdeling eller praktiserende speciallæge. I kolonnen information til patienten angives den information, som patienten skal have i forbindelse med de kliniske og logistiske handlinger eksempelvis svar på prøver og undersøgelser samt information om det videre forløb. I kolonnen speciale er angivet de involverede lægefaglige specialer, der har ansvaret for de enkelte dele af pakkeforløbet. I kolonnen registrering og monitorering er angivet de registreringer, der skal foretages i de patientadministrative systemer i forbindelse med de relevante kliniske handlinger. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 4

10 2 Arbejdsgruppens sammensætning Overlæge Connie Palle (Formand) Overlæge Ole Mathiesen Overlæge Aage Knudsen Overlæge Kirsten Kock Overlæge Vibeke Ravn Skovlund Overlæge Marianne Lidang Overlæge Mansoor Mirza Overlæge Henrik Roed Overlæge Poul Geertsen Gynækologisk-obstetrisk afdeling Herlev Hospital Gynækologisk-obstetrisk afdeling Skejby Sygehus Gynækologisk afdeling Aalborg Sygehus Nord Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Patologisk-anatomisk Institut Herlev Hospital Patologisk-anatomisk Institut Herlev Hospital Onkologisk afdeling Finsencentret Rigshospitalet Onkologisk afdeling Finsencentret Rigshospitalet Onkologisk afdeling Herlev Hospital Pakkeforløb for livmoderhalskræft 5

11 3 Introduktion til pakkeforløb for livmoderhalskræft 3.1 Generelt om livmoderhalskræft Beskrivelsen af de sundhedsfaglige elementer i et pakkeforløb for patienter med mistanke om livmoderhalskræft omfatter patienter, hvor mistanken om kræft baseres på kliniske fund eller cytologisk og histologiske prøver inklusiv de prøver, der tages i forbindelse med screeningsprogrammet. 3.2 Landsdækkende kliniske retningslinjer Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) er en multidisciplinær gruppe med repræsentanter for gynækologi, onkologi og patologi. En arbejdsgruppe under DGCG har på baggrund af den eksisterende evidens udarbejdet kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af patienter med livmoderhalskræft ( Disse evidensbaserede retningslinjer bliver løbende opdateret. Nedenstående anbefalinger er baseret på gruppens arbejde. 3.3 Det multidisciplinære team Ved de gynækologisk onkologiske center er der etableret tværfaglige teams bestående af gynækologer, onkologer, patologer og billeddiagnostikere med særlig ekspertise indenfor gynækologisk onkologi. Dette team varetager udredning og behandling af livmoderhalskræft > stadium 1A. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 6

12 3.4 Flowchart over pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft 7

13 4 Indgang til pakkeforløb for livmoderhalskræft 4.1 Klinisk indhold Der udredes knap patienter med abnormt smear om året i Danmark, hvoraf ca får foretaget keglesnit. Der diagnosticeres knap 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft og ca. 150 danske kvinder dør årligt af sygdommen. Sygdommen er forårsaget af HPV infektion, og incidensen forventes at falde med op til 70 %, når effekten af HPV vaccination er fuldt indtrådt Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Begrundet mistanke om livmoderhalskræft der udløser et pakkeforløb defineres som: Synlig tumor på livmoderhalsen Cytologi eller histologi fra livmoderhalsen med mistanke om carcinom Ca. halvdelen af patienter med livmoderhalskræft diagnosticeres på grund af symptomer og synlig tumor på livmoderhalsen, mens den anden halvdel diagnosticeres på histologiske prøver taget i forbindelse med udredning af forstadier til livmoderhalskræft (præcancrose). Disse prøver tages eksempelvis i de tilfælde, hvor der er fundet celleforandringer ved screening. Patienter med forstadier til livmoderhalskræft eksempelvis diagnosticeret ved screening samt patienter med symptomer i form af plet- eller kontaktblødning vil ikke umiddelbart blive omfattet af pakkeforløbet, men skal følges i henhold til anbefalingerne på området Henvisning til pakkeforløb Hvert center bør oprette en entydig henvisningsadgang for patienter med begrundet mistanke om livmoderhalskræft. Det anbefales, at alle patienter med begrundet mistanke om livmoderhalskræft henvises til den gynækologiske afdeling på en højtspecialiserede afdeling, og at der ved denne afdeling udpeges en bookingansvarlig person, som initierer pakkeforløbet. Det skal af henvisningen tydeligt fremgå, hvilke af ovenstående symptomer eller fund, der udløser den begrundede mistanke om livmoderhalskræft. Ligeledes skal der være klare lokale retningslinjer for, hvordan tiden til ambulant forundersøgelse formidles til patienten. 4.2 Information vedrørende henvisning til pakkeforløb Det er den praktiserende læges ansvar at informere patienten om den kliniske mistanke om livmoderhalskræft, som udløser pakkeforløbet. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 8

14 4.3 Beslutning Hvis et af ovenstående fund er tilstede udløses pakkeforløbet. 4.4 Ansvarlig Egen læge eller anden henvisende instans. 4.5 Forløbstid Forløbstiden er 3 hverdage. Patienten henvises med begrundet mistanke om livmoderhalskræft umiddelbart til gynækologisk afdeling/gynækologisk speciallæge. Derefter må der gå 3 hverdage, som bruges til at håndtere henvisningspapirerne, booke relevante undersøgelser og samtaler. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb på 4. hverdag. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 9

15 5 Udredning 5.1 Sundhedsfagligt indhold Undersøgelsesforløbet Den diagnostiske procedure har to hovedelementer; histologisk verifikation af diagnosen livmoderhalskræft samt den kliniske stadieinddeling, som er essentiel for valg af behandling. Primære undersøgelser omfatter: Gynækologisk undersøgelse Kikkertundersøgelse, skrab eller cytologi fra livmoderhalsen og portio biopsier Keglesnit foretages diagnostisk ved ikke synlig tumor på portio (livmodermunden) eller som led i behandling af cervikal præcancrose Samtlige undersøgelser foretages på alle gynækologisk obstetriske afdelinger og i speciallægepraksis. Ved makroskopisk synlig tumor på portio tages biopsier, og patienten viderehenvises umiddelbart til højt specialiseret afdeling. I alle øvrige tilfælde afventes histologi svar. Det må anbefales, at alle patienter med mistanke om livmoderhalskræft > stadium IA henvises til højt specialiseret afdeling. Patienter, som ved et keglesnit har fået diagnosticeret mikroskopisk livmoderhalskræft (stadium IA), kan være færdigbehandlet med keglesnit, men det anbefales i alle tilfælde, at det histologiske præparat revideres og konfereres med den højt specialiserede afdeling med henblik indikation for yderligere behandling. Medmindre der er påvist sikker kræft på histologi foretages primær udredning i speciallægepraksis eller på gynækologisk afdeling Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling Stadieinddelingen omfatter: Billeddiagnostik med henblik på sygdomsudbredning - en af følgende undersøgelser kan anvendes: o PET/CT-scanning af thorax, abdomen og lille bækken o CT-scanning af thorax, abdomen og lille bækken o MR-scanning af abdomen og lille bækken kombineret med røntgen af thorax Revision af histologisk præparat med henblik på sikring af diagnosen. Der skal foreligge lokale retningslinjer for, hvem der har ansvar for at rekvirere præparater til revision. Gynækologisk undersøgelse i universel anæstesi med cystoskopi, rectoskopi på indikation, eventuelt yderligere biopsitagning eller diagnostisk keglesnit. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 10

16 Undersøgelsen foretages af gynækolog og onkolog i fællesskab, hvorefter behandlingsplanen kan fastlægges. 5.2 Information af patienten Patienten informeres samme dag, som undersøgelsen i universel anæstesi er foretaget. Der informeres om resultatet af samtlige undersøgelser, om behandlingsplanen samt tidsperspektivet i denne. Patienten opfodres til at medbringe en ledsager til samtalen. Patienten får udleveret operationsdato eller tid i onkologisk ambulatorium til planlægning af stråleterapi og kemoterapi. 5.3 Beslutning Når diagnosen er verificeret histologisk og stadieinddelingen udført, kan behandlingsplanen planlægges ud fra gældende algoritmer ( og patienten kan derfor umiddelbart informeres. Beslutning om primær behandlingstype træffes ved afslutningen af den diagnostiske udredning og stadieinddeling af onkolog og gynækolog i fællesskab. 5.4 Ansvarlig Det må anbefales, at alle patienter med mistanke om livmoderhalskræft > stadium IA henvises til højt specialiseret afdeling, som derved bliver ansvarlig for, at patienten indleder pakkeforløbet. Den behandlende gynækolog fungerer som teamleder i det integrerede diagnostiske team. Hver af de samarbejdende afdelinger (onkologisk, patologisk, radiologisk og nuklearmedicinsk) udpeger en speciallæge, der er ansvarlig for afdelingens involvering i teamet. 5.5 Forløbstid Forløbstiden er 15 hverdage Den initiale udredning består af: Gynækologisk undersøgelse, kolposkopi, skrab og biopsier (1 hverdag) Analyse af biopsi (4 hverdage) Svarafgivelse (1 hverdag) Den specialiserede udredning består af: Håndtering af henvisningspapirer, booke samtaler og undersøgelser (2 hverdage) Sygehistorie, objektiv undersøgelse (1 hverdag) Pakkeforløb for livmoderhalskræft 11

17 Gynækologisk undersøgelse i universel anæstesi, samt eventuel biopsi (1 hverdag) Analyse af eventuel biopsi og billeddiagnostisk undersøgelser (4 hverdag) Svarafgivelse (1 hverdag) Pakkeforløb for livmoderhalskræft 12

18 6 Behandling 6.1 Sundhedsfagligt indhold Hovedgrupper af behandlingsforløb Behandlingen af livmoderhalskræft afhænger af stadiet og andre prognostiske faktorer. Af de ca. 400 patienter med livmoderhalskræft, som årligt diagnosticeres i Danmark, vil ca. 60 være kureret med keglesnit, hvorpå diagnosen er stillet. Af de resterende ca. 340 patienter vil knap halvdelen kunne behandles med operation, mens den resterende del vil være i et stadie, som kræver stråleterapi i kombination med kemoterapi. En del (25-30 %) af de opererede patienter vil i efterforløbet have behov for adjuverende kemo/stråleterapi afhængigt af den endelige histologiske undersøgelse af operationspræparatet. Primær operation For primært operable patienter er der følgende behandlingsmuligheder: Keglesnit: Stadium IA1 Diagnosen vil være stillet ved indgrebet. Keglesnittet er tilstrækkelig forudsat, at der ikke er vaskulær invasion eller invasion i resektionsrandene. Det anbefales, at det histologiske præparat revideres og konfereres med den højt specialiserede afdeling med henblik indikation for yderligere behandling. Simpel hysterektomi (fjernelse af livmoderen): Stadium IA2 Indgrebet kan foregå på alle landets gynækologiske afdelinger. Det anbefales, at det histologiske præparat revideres og konfereres med det gynækologisk onkologiske center med henblik på at sikre korrekt stadieinddeling og behandling. Radikal hystektomi (udvidet fjernelse af livmoderen) med iliacal lymfadenektomi: Stadium IB IIA Indgrebet udføres på højt specialiseret afdeling. Der udføres aktuelt radikale operationer med fjernelse af livmoderen om året i Danmark. Radikal trachelektomi med iliacal lymfadenektomi Fertilitetsbevarende operation for livmoderhalskræft kan tilbydes yngre patienter med tumorer < 2cm, som alternativ til radikal fjernelse af livmoderen. Indgrebet foretages på højt specialiseret afdeling, idet der foretages under 10 operationer af denne type om året i Danmark. Primær stråleterapi og kemoterapi Radioterapi er den eneste behandlingsmodalitet med kurativt potentiale ved lokal avanceret livmoderhalskræft, stadium II-IV. Standardbehandlingen består af ekstern stråleterapi, intracavitær brachyterapi og konkomitant kemoterapi med Cisplatin. Der gives Cisplatin en gang ugentligt, så længe stråleterapien varer, maksimalt 6 serier De hyppigst opståede komplikationer De umiddelbare komplikationer til det kirurgiske indgreb omfatter: Pakkeforløb for livmoderhalskræft 13

19 Blødning, som kræver re-operation med mulighed for forlængelse af forløbet, forekommer hos ca. 2 % Infektion eller fascieruptur, som kræver re-operation med mulighed for forlængelse af forløbet, forekommer hos 5-6 % Re-operation grundet primær uerkendt læsion af andre organer forekommer hos 1-2 % Blæretømningsbesvær ses ofte i det umiddelbare efterforløb ved radikal fjernelse af livmoderen. Tilstanden er oftest forbigående og giver sjældent anledning til forlængelse af forløbet. De sene komplikationer efter kirurgisk indgreb udgøres af: Lymfødem af underekstremiteter Blæretømningsbesvær Sene komplikationer har ikke umiddelbar indflydelse på det primære pakkeforløb og omtales derfor ikke yderligere i denne sammenhæng. De umiddelbare komplikationer til stråleterapi og konkomitant kemoterapi omfatter: Diaré Blæregener; dysuri, pollakisuri, eventuelt hæmaturi Hudgener; svie, rødme, afskalning Infektioner Træthed Sådanne komplikationer vil sjældent medføre, at patienten ikke kan følge det standardiserede pakkeforløb. De sene komplikationer efter stråleterapi og kemoterapi udgøres af: Varige afførings- og vandladningsgener Lymfødem Seksuel dysfunktion Fistler til blære eller tarm Sene komplikationer har ikke umiddelbar indflydelse på det primære pakkeforløb, og omtales derfor ikke yderligere i denne sammenhæng. 6.2 Information af patienten Når svar på den histologiske undersøgelse af operationspræparatet foreligger, kan patienten informeres om det samlede resultat, herunder eventuel indikation for adjuverende behandling. Ved indikation for adjuverende behandling medgives patienten tid til samtale i det onkologiske ambulatorium. Hvis patienten er færdigbehandlet gives tid til kontrol i gynækologisk regi efter 3 mdr. Det anbefales, at patienten har en ledsager med til samtalen. Ved afslutning af behandlingsforløbet informeres patienten om det fremtidige kontrolprogram. Der bookes tid til ambulant kontrol på onkologisk afdeling. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 14

20 6.3 Beslutning Ved afslutningen af det primære behandlingsforløb for patienter, der er opereret, gennemgås det samlede resultat ved en multidisciplinær teamkonference med deltagelse af specialister med fagområdekompetence indenfor gynækologi, onkologi, patologi, radiologi. På baggrund af de histologiske parametre og de øvrige patientdata kan prognosen estimeres, og afhængig heraf fastlægges det, om patient skal tilbydes adjuverende strålekemoterapi. Det primære formål for MDT er kvalitetskontrol af udredning og kirurgisk behandling og planlægning af eventuelt efterfølgende behandlingsstrategi. 6.4 Ansvarlig Den opererende gynækolog er ansvarlig under det kirurgiske forløb i samarbejde med patientens kontaktsygeplejerske. 6.5 Forløbstid Kirurgi Forløbstiden, fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage behandling, er 6 hverdage Tiden består af: Indlæggelse, blodprøver og information, samtale med sygeplejerske, anæstesitilsyn, blodprøve (3 hverdage) Desuden afsættes 2 hverdage til Vurdering og eventuel stabilisering af ko-morbiditet Behandling Operation (1 hverdag) Primær stråleterapi og samtidig kemoterapi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret til patienten skal modtage primær stråleterapi og kemoterapi er 11 hverdage Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booke samtaler, undersøgelser og MDT (3 hverdage) Journaloptagelse og information incl. informeret samtykke (2 hverdage) Teknisk forberedelse af patienten (5 hverdage) Behandling Stråleterapi og samtidig kemoterapi Pakkeforløb for livmoderhalskræft 15

21 Primær kemoterapi som enkeltbehandling Forløbstiden, fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage primær kemoterapi, er 8 hverdage Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booke samtaler, undersøgelser og MDT (3 hverdage) Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke (2 hverdage) Forberedelse af patienten til kemoterapi (2 hverdage) Behandling Kemoterapi Pakkeforløb for livmoderhalskræft 16

22 7 Efterbehandling 7.1 Sundhedsfagligt indhold Medicinsk behandling og stråleterapi Adjuverende stråleterapi og konkomitant behandling med Cisplatin gives, hvis et af følgende tre kriterier er opfyldt: Positiv lymfeknude(r) Invasion af parametrier Resektionsrand ikke fri Endvidere anbefales adjuverende stråleterapi og konkomitant Cisplatin til patienter med negative lymfeknuder, hvis et af følgende to kriterier findes opfyldt: Tumor >3cm og invasionsdybde > 2/3 Tumor >2cm og invasionsdybde > 1/3 og vaskulær invasion Der gives ekstern stråleterapi på bækkenfeltet. Behandlingstiden er ca. 5 uger. Der gives Cisplatin en gang ugentligt, så længe stråleterapien varer, maksimalt 6 serier De hyppigst opståede komplikationer Se komplikationerne under behandlingen se afsnit Information af patienten Ved afslutning af behandlingsforløbet tilbydes patienten samtale. Her skitseres det fremtidige kontrolprogram. Der bookes tid til ambulant kontrol på onkologisk afdeling. 7.3 Beslutning Kontrolprogrammet er ens for alle patienter med livmoderhalskræft og iværksættes ved afslutning af behandlingen. 7.4 Ansvarlig Ved adjuverende kemo/stråleterapi er det onkologen, som sammen med kontaktsygeplejersken er ansvarlig for patientens behandlingsforløb. 7.5 Forløbstid Når primær kirurgi er afsluttet, skal nogle patienter have en kombination af stråleog kemoterapi, forløbstiden skal være hverdage, inden patienten kan Pakkeforløb for livmoderhalskræft 17

23 påbegynde stråleterapi eller kemoterapi. Dette er afhængigt af sårheling og patientens tilstand. Mellemperioden bruges udover sårheling til at afklare histologisk diagnose for at afklare om, patienten skal efterbehandles. De resterende dage bruges til ambulant forundersøgelse, patientsamtykke og planlægning af stråleterapi og kemoterapi. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 18

24 8 Afslutning på pakkeforløb 8.1 Kontrol Klinisk indhold Formålet med klinisk kontrol er: Tidlig påvisning af recidiv Evaluering af primærbehandling o Kvalitetskontrol o Diagnostik og behandling af sequelae Rehabilitering med psykosocial støtte og rådgivning Det anbefales i de kliniske retningslinjer at foretage klinisk kontrol af alle patienter hver 3. måned det første år, hver 6. måned det 2. og 3. år samt en gang årligt det 4. og 5. år Information af patienten Patienten informeres om fundene under kontrol Ansvarlig Den gynækologiske afdeling er ansvarlig for kontrol af alle patienter, som udelukkende er behandlet kirurgisk. Den onkologiske afdeling varetager kontrol af patienter, som har modtaget stråleterapi og kemoterapi enten kurativt intenderet eller som adjuverende behandling. Den teamansvarlige overlæge på de pågældende afdelinger har ansvar for, at kontrolprogrammet følges Forløbstid Patienten kontrolleres første gang 3 måneder efter endt behandling/efterbehandling. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 19

25 9 Oversigtsskema Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Speciale Registrering /Monitorering Beslutning: Praktiserende læge finder begrundet mistanke om kræft Henvisning sendes til praktiserende speciallæge i gynækologi eller sygehus Indgang til pakkeforløb Udelukkelse af kræft Videre forløb Praktiserende læge Gynækologisk undersøgelse Kolposkopi Biopsi Henvisning modtaget Diagnostisk materiale sendes til hastemikroskopi Modtagelse af prøvesvar Beslutning om conisatio Eller henvisning til gynækologisk afdeling (med lands-/ landsdelsfunktion) (inklusiv fremsendelse af journalnotater) Svarafgivelse Videre forløb Praktiserende speciallæge i gynækologi eller sygehus afdeling Conisatio Materiale til histologisk undersøgelse Svar afgivelse Videre forløb Praktiserende speciallæge i gynækologi eller sygehus afdeling Beslutning: Patienten færdig behandlet Eller Henvisning til gynækologisk afdeling med lands- /landsdelsfunktion Henvisning modtaget Svar afgivelse Videre forløb Praktiserende speciallæge i gynækologi eller sygehus afdeling Visitation til pakkeforløb Henvisning modtaget Booking: undersøgelsesprog ram Udredning Indkaldelse: undersøgelsesprogram Gynækolog på højtspecialiseret afdeling A: Monitorering: Henvisning modtaget Henvisningsdiagnosekode Undersøgelsesprogram: CT/MR/PET CTscanning Røntgen af thorax Præparat revision Svarafgivelse Videre forløb Gynækolog Onkolog Patolog Radiolog B: Monitorering: Udredning start Pakkeforløb for livmoderhalskræft 20

26 Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Gynækologisk undersøgelse i generel anæstesi Speciale Registrering /Monitorering Behandlingsplan MDT Svar afgivelse Videre forløb Gynækolog Onkolog Patolog Radiolog Beslutning: Primært behandlingstilbud Kirurgi Strålebehandling og kemoterapi Booking: forundersøgelse, operation Henvisning til samtale i onkologisk ambulatorium Indkaldelse: forundersøgelse, operation Gynækolog /Multidisciplinært team C: Monitorering: Udredning slut Diagnose be- eller afkræftet Gynækologisk forundersøgelse Behandling Svarafgivelse Videre forløb Informeret samtykke til operation Gynækolog D: Monitorering: Informeret samtykke Indlæggelse Operation Patologisk materiale fremsendes og svar modtages Gynækolog E: Monitorering: Kirurgisk behandling start Histologisvar Patolog Beslutning: Efterbehandlingstilbud Onkologisk behandling Booking: konsultation Indkaldelse: konsultation Multidisciplinært team F: Monitorering: Kirurgisk behandling slut Konsultation Booking: onkologisk forundersøgelse Almen praksis: epikrise Svarafgivelse Videre forløb Informeret samtykke Indkaldelse: onkologisk forundersøgelse Primær strålebehandling Gynækolog Onkologisk forundersøgelse Booking af strålebehandling og kemoterapi Videre forløb Indkaldelse til strålebehandling Onkolog Strålebehandling dagligt med samtidig kemoterapi Onkolog Monitorering: Strålebehandling start Pakkeforløb for livmoderhalskræft 21

27 Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten en gang ugentligt Speciale Registrering /Monitorering Strålebehandling afsluttet Booking af tid til kontrol Videre forløb Indkaldelse til kontrol Onkolog Monitorering: Strålebehandling slut Onkologisk forundersøgelse Booking: efterbehandling Efterbehandling Videre forløb Indkaldelse: efterbehandling Onkolog Strålebehandling og kemoterapi Videre forløb Onkolog G: Monitorering: Efterbehandling start Beslutning: Kontrol Booking: konsultation Indkaldelse: Konsultation Onkolog Konsultation ved onkolog Booking: kontrolforløb Almen praksis: epikrise Svarafgivelse Videre forløb Informeret samtykke Indkaldelse: kontrol Onkolog H: Monitorering: Efterbehandling slut Kirurgisk behandling: Klinisk kontrol hver 3. mdr. det første år, hver 6. mdr. det andet år og herefter 1 gang årligt i de følgende 5 år med gynækologisk undersøgelse og cytologi fra vaginaltop Afslutning på pakkeforløb Svarafgivelse Videre forløb Gynækolog Monitorering: Kontrol start Onkologisk behandling: Klinisk kontrol hver 3. mdr. det første år, hver 6. mdr. det andet år og herefter 1 gang årligt i de følgende 5 år med gynækologisk undersøgelse Onkolog Beslutning: Onkolog/gynækolog afslutter kontrol Almen praksis: epikrise Svarafgivelse Monitorering: Kontrol slut Pakkeforløb for livmoderhalskræft 22

28 Monitoreringsintervaller Fra henvisning modtaget til første fremmøde på udredende afdeling Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning på udredning Fra afslutning på udredning til start på primær behandling Fra henvisning modtaget til start på primær behandling Operation Stråle/kemoterapi Kemoterapi Operation Stråle/kemoterapi Kemoterapi 3 hverdage 15 hverdage 6 hverdage 11 hverdage 8 hverdage 24 hverdage 29 hverdage 26 hverdage Pakkeforløb for livmoderhalskræft 23

29 10 Mere om pakkeforløb 10.1 Om sundhedsfaglige områder i pakkeforløb Mistanke og begrundet mistanke Der er for alle kræftsygdomme udarbejdet sundhedsfaglige kriterier for, hvornår der er begrundet mistanke om en bestemt kræftsygdom, hvilket er ensbetydende med, at kriterierne er opfyldte for, at patienten kan påbegynde et pakkeforløb. I mange pakkeforløb er det også beskrevet, hvornår der bør være mistanke om en bestemt kræftsygdom, og hvilken filterfunktion der skal til for enten at afkræfte eller begrunde mistanken. Ved en filterfunktion forstås i denne sammenhæng altid en undersøgelse eller samling af undersøgelser, der kan afkræfte eller begrunde mistanken. Filterfunktionen kan være en undersøgelse, der iværksættes af den praktiserende læge selv (for eksempel billeddiagnostik eller blodprøver), og hvor den praktiserende læge efter svar eventuelt henviser videre til pakkeforløb. Alternativt kan filterfunktionen foretages af en relevant speciallæge (i speciallægepraksis eller på hospital), hvor det efterfølgende eventuelt er speciallægen, der rejser den begrundede mistanke og henviser til pakkeforløb. En del patienter vil ikke følge et standardpakkeforløb, for eksempel fordi de diagnosticeres i anden sammenhæng, og derfor ikke kommer ind i pakkeforløbet via den praktiserende læge. Når en patient opfylder kriterierne for begrundet mistanke, skal patienten umiddelbart henvises til pakkeforløb af den læge, der er i kontakt med patienten. Det vil i nogle tilfælde være en hospitalsafdeling. I notatet Indgang til pakkeforløb mistanke, filterfunktion og begrundet mistanke beskrives området mere detaljeret Multidisciplinære teamkonferencer Formålet med etablering af multidisciplinære teams er, at lægelige specialer og afdelinger, der medvirker i behandling af kræftpatienter, indgår i et forpligtende kontinuert samarbejde, der sikrer hensigtsmæssige forløb. Teamsamarbejdet skal også kunne fungere i ferieperioder og i forbindelse med sygdom, således at den nødvendige faglige kvalitet og beslutningskompetence sikres. Det multidisciplinære team skal sikre, at den enkelte patient vurderes med inddragelse af alle relevante specialer, så alle beslutninger vedrørende for eksempel vurdering og behandling af den enkelte patient bliver taget på det bedst mulige, tværfaglige grundlag. En sådan fælles tværfaglig vurdering kan foregå ved, at de relevante specialer er fysisk samlet til en konference, men der kan også være tale om telefoneller videokonferencer eller uddelegerede beslutningskompetencer, der følger faste retningslinjer aftalt mellem de relevante specialer/afdelinger. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 24

30 Kommunikation og patientinformation Kommunikation med patienten er en vigtig del af det sammenhængende patientforløb, således at patienten oplever hele tiden at have kontakt og ikke føler sig efterladt uden klar information eller aftale. Som en del af kommunikationen skal patienten løbende informeres om undersøgelsesresultater og næste trin i pakkeforløbet. Det er vigtigt, at alle personalegrupper i praksissektoren og på hospitalsafdelinger kender til pakkeforløbet for den pågældende kræftsygdom, således at der gives ensartet information til patienten. Informationen skal gives såvel skriftligt som mundtligt. Informationen skal være opdateret og tilgængelig på internettet. De retlige regler findes i Sundhedsloven og er uddybet i bekendtgørelse om information, samtykke, videregivelse af helbredsoplysninger med videre (nr. 665 af 14. september 1998), vejledning om information, samtykke og videregivelse af helbredsmæssige oplysninger med videre (nr. 161 af 16. september 1998). Heraf følger blandt andet, at information til patienten: Skal gives løbende Skal omfatte sygdommen, undersøgelser og den påtænkte behandling, herunder virkninger, bivirkninger samt risici og skal gives på en forståelig måde og tilpasses patientens behov Skal omfatte andre mulige undersøgelser, behandlinger med videre Skal oplyse om konsekvenserne af ikke at undersøge, behandle med videre Kommunikationen med kræftpatienten og dennes pårørende bør i alle sammenhænge baseres på respekt og empati. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger som alder, modenhed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, sociale situation, sprog og udtrykte ønsker. Det er vigtigt, at kommunikationen foregår under forhold, hvor patientens krav på privatliv og ro respekteres, og hvor sundhedspersonalet kompetent og engageret udviser indlevelse i patientens situation og er lydhør overfor patientens behov. En nødvendig forudsætning for en vellykket patientkommunikation er ikke blot selve kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale, men i ligeså høj grad at der sikres løbende kommunikation internt i det multidisciplinære team, mellem sektorer, sygehuse og sundhedspersonale, så kontinuiteten sikres. Overgange mellem forskellige afdelinger eller sektorer har hidtil været med til at skabe usikkerhed hos patienterne. Der skal derfor være særligt fokus på, at patienten får tilstrækkelig information, når der skiftes fra for eksempel en ansvarlig afdeling til en anden eller fra en sektor til en anden Ko-morbiditet En stor del af de patienter, der indgår i et pakkeforløb, har betydende komorbiditet. Ko-morbiditet spiller en stor rolle for patientens mulighed dels for at gennemgå det planlagte udredningsforløb, dels for hvilken behandling der kan tilbydes og på længere sigt for prognosen. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 25

31 Det er derfor en forudsætning for et godt patientforløb, at den henvisende læge ved starten af pakkeforløbet videregiver sin viden om eventuel ko-morbiditet til den udredende afdeling, så udredningsforløbet kan individualiseres efter behov derfor. Regionen er ansvarlig for at sikre mulighed for udredning og eventuel stabilisering af betydende ko-morbididtet ved adgang til relevante specialer for eksempel kardiologi eller nefrologi. Dette skal ske uden unødig ventetid, således at patienten så vidt muligt kan følge pakkeforløbet. I notatet Strukturering af indsatsen for kræftpatienter med ko-morbiditet beskrives området mere detaljeret Psykosocial omsorg, pleje, symptomlindring, rehabilitering og palliation Alle, der diagnosticeres med en kræftsygdom, har udover behandling af sygdommen brug for viden, omsorg, støtte og redskaber til at håndtere sygdomsforløbene bedst muligt. Der er stor forskel på de enkelte kræftpatienters situation. Den er blandt andet afhængig af, hvilken kræftsygdom der er tale om, hvilket stadie sygdommen er i, eventuel ko-morbiditet og den pågældendes livssituation i øvrigt. Det er elementer, man bør tage højde for i den støtte- og behandlingsindsats, der tilbydes. Formålet med indsatsen indenfor disse områder er at sikre patienten og dennes pårørende den nødvendige støtte, så patienten i så vid udstrækning som muligt bevarer sin livskvalitet både fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt undervejs gennem forløbet, og at patienten er i stand til at håndtere hverdagen. Livets afslutning Palliation Symptomer og begrundet mistanke Rask/helbredt Recidiv Psykosocial omsorg, pleje, symptomlindring og rehabilitering Udredning Kontrol Behandling Figuren er udviklet med udgangspunkt i figur i bilag 10.2 om rehabilitering til Kræftplan II. Patienten med en livstruende sygdom kan have brug for en psykosocial indsats med støtte og rådgivning indenfor det psykologiske, sociale og eksistentielle område. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 26

32 Denne indsats er en integreret del af hele den indsats, der bør tilbydes og ydes til relevante patienter i alle faser af sygdomsforløbet. Behandlingen af kræftsygdomme er ofte barsk, og mange patienter vil have brug for understøttende behandling blandt andet pleje og symptomlindring. Fra starten af sygdomsforløbet kan patienten have behov for en målrettet rehabiliteringsindsats for at minimere sygdommens og kræftbehandlingens følger og dens indvirkninger på hverdagslivet. I de tilfælde, hvor patienten ikke kan helbredes, vil der være brug for en palliativ indsats med det formål at lindre lidelse af fysisk, psykosocial og eksistentiel karakter. Mange indsatser er samtidige og delvist overlappende. Det er derfor vigtigt, at kontinuitet og kvalitet bevares også i overgangene mellem de forskellige indsatsområder. Det er desuden vigtigt at støtte og fremme patientens egne handlemuligheder, så denne gennem egenomsorg kan bevare ansvar for og indflydelse på eget helbred. I notatet Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til pakkeforløb for kræft beskrives området mere detaljeret Metastaser I de diagnosespecifikke pakkeforløb er der som hovedregel ikke medtaget forløbet for patienter, der primært diagnosticeres med en metastase, ligesom diagnosen ukendt primær tumor ikke er beskrevet. Der beskrives derfor et selvstændigt pakkeforløb for denne gruppe patienter Recidiv Ved recidiv forstås tilbagefald af eller udvikling af metastaser fra en allerede diagnosticeret og behandlet kræftsygdom. Idet pakkeforløbet afsluttes ved første ambulante kontrol, vil en patient, hos hvem der er begrundet mistanke om recidiv, blive henvist til et nyt pakkeforløb. Patienten vil starte på det relevante sted i forløbet. I notatet Håndtering af afsluttede kræftpatienter ved mistanke om recidiv beskrives området mere detaljeret Implementering af pakkeforløb Ved lokal implementering af et pakkeforløb tages udgangspunkt i det beskrevne standardpakkeforløb. Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløbene. Implementeringen af pakkeforløbene skal ske i overensstemmelse med den gældende specialeplanlægning på området. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 27

33 Henvisning Det er vigtigt, at henvisning til pakkeforløb sker bedst muligt. Der er behov for at sikre hurtig og fyldestgørende informationsudveksling ved henvisning til pakkeforløb, enten dette sker fra almen praksis, speciallægepraksis eller fra en anden sygehusafdeling. Hurtig udredning forudsætter, at alle relevante oplysninger om patienten er tilgængelige. Henvisende læge er ansvarlig for, at henvisningen til pakkeforløb indeholder sufficiente oplysninger om patienten herunder beskrivelse af, hvilke kriterier der ligger til grund for den begrundede mistanke om kræft, eventuel ko-morbiditet og medicinforbrug. Især er oplysninger om eventuel antikoagulationsbehandling vigtige. Henvisningen skal desuden indeholde telefonnummer, gerne såvel fastnet som mobilnummer, på patienten. Der arbejdes aktuelt med udvikling af en elektronisk henvisning, som imidlertid ikke forventes implementeret indenfor en kort tidshorisont. Indtil da må det aftales lokalt, hvordan det sikres, at alle relevante oplysninger videregives ved henvisning. Det bør lokalt aftales, præcis hvor henvisningen skal sendes hen, og eventuelt om patienten allerede på henvisningstidspunktet i konsultationen kan få tid og sted for den første kontakt i pakkeforløbet Almen praksis Almen praksis er ofte den lægefaglige instans, som finder begrundet mistanke om kræft og informerer patienten om næste trin i udredningen. Almen praksis har ofte et godt forhåndskendskab til hele patientens situation. Det gælder de sociale forhold, familie, erhverv samt de helbredsmæssige forhold før det aktuelle sygdomsforløb. Disse forudsætninger giver almen praksis mulighed for at løfte de opgaver, som indgår i tovholderfunktionen i forbindelse med pakkeforløb for kræftpatienter, og for at almen praksis kan være proaktiv i forhold til kræftpatienten under hele forløbet. Almen praksis rolle som tovholder er særligt relevant for kræftpatienter, som er i langstrakte behandlingsforløb, herunder også i en eventuel rehabiliteringsfase. Almen praksis har en særlig informationspligt ved henvisning til pakkeforløb på kræftområdet, idet patienten både skal informeres om, at der er begrundet mistanke om kræft, og om hvad et pakkeforløb omfatter herunder det første trin i udredningsfasen. I notatet Almen praksis rolle i pakkeforløb beskrives området nærmere Monitorering Hovedformålet med monitorering af pakkeforløbene er at stille relevant klinisk ledelsesmæssig information til rådighed for den kliniske ledelse og derigennem skabe forudsætning for en tæt opfølgning af implementeringen af pakkeforløbene. Monitoreringen gøres endvidere tilgængelig for hospitalsledelser, regioner og centrale sundhedsmyndigheder. Data fra monitoreringen bliver formidlet gennem Monitoreringsinformationssystemet MIS Kræft. Monitoreringen er i videst muligt Pakkeforløb for livmoderhalskræft 28

34 omfang baseret på eksisterende data fra Landspatientregistret med et begrænset antal nye registreringer. For hvert pakkeforløb angives de intervaller, der skal bruges i forhold til monitorering. Nedenstående figur viser de intervaller, der angives for forløbstider. Intervallerne er: Fra henvisningen modtaget til første fremmøde på udredende afdeling (Fra A til B) Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning på udredning (Fra B til D) Fra afslutning på udredning til start på primær behandling (Fra D til E2) Fra henvisning modtaget til start på primær behandling (Fra A til E2) I notatet monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter beskrives området mere detaljeret. Pakkeforløb for livmoderhalskræft 29

Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva)

Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Pakkeforløb for livmoderkræft

Pakkeforløb for livmoderkræft Pakkeforløb for livmoderkræft Pakkeforløb for livmoderkræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Corporis Uteri Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Pakkeforløb for livmoderhalskræft

Pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft 2016 Pakkeforløb for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele

pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele 2009 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer;

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA 2012 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA 2012 Pakkeforløb for kræft i vulva revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI 2012 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER 2011 Pakkeforløb for kræft i blære og nyrer Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE

SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE PAKKEFORLØB FOR SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE 2012 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM 2012 Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom - revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen

Læs mere

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING 2016 Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer -begreber, forløbstider og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm 2009 Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

tarmkræft- metastaser i leveren

tarmkræft- metastaser i leveren pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre

Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre 1 Pakkeforløb for kræft i urinvejene Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Pakkeforløb for primær leverkræft

Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE 2012 Pakkeforløb for myelomatose revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i vulva

Pakkeforløb for kræft i vulva Pakkeforløb for kræft i vulva 2016 Pakkeforløb for kræft i vulva Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT 2011 Pakkeforløb for lungekræft Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN

TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN PAKKEFORLØB FOR TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN 2012 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN 2012 Pakkeforløb for kræft i livmoderen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM 2012 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2012 Pakkeforløb for kræft i hjernen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE 2012 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2013 Pakkeforløb for kræft i hjernen Sundhedsstyrelsen, 2012. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT 2012 Pakkeforløb for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT 2012 Pakkeforløb for primær leverkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Patientansvarlig læge

Patientansvarlig læge Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet

Bilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom 2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT 2012 Pakkeforløb for testikelkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Status på Kræftplan II

Status på Kræftplan II Status på Kræftplan II - -En spørgeskemaundersøgelse -v/ledende overlæge, dr.med Henrik Harling -Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital Baggrund for undersøgelsen Kræftplan II s specifikke anbefalinger

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere