INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV...

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2010 OG 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV KONTRAKTER FOKUSPUNKTER FOR 2010 OG 2011: EVALUERING AF FOKUSPUNKTET ALRUMMET : VEDLIGEHOLDELSE

3 1. LUKKEDAGE 2010 Mandag 29. marts: Påskeferie Tirsdag 30. marts: Påskeferie Onsdag 31. marts: Påskeferie Fredag 14. maj: Kristi Himmelfartsferie Fredag 24. dec.: Juleaften Mandag 27. dec.: Juleferie Tirsdag 28. dec.: Juleferie Onsdag 29. dec.: Juleferie Torsdag 30. dec.: Juleferie Fredag 31. dec.: Lukker kl. 16 (I skal melde til leder eller souschef om I har behov for pasning denne dag, og i hvilket tidsrum). Hvis I har problemer med at få barnet/børnene passet disse dage så ret henvendelse til lederen af institutionen senest en måned før lukkedagen. I samarbejde med lokalcenteret i Valby, er der særlige institutioner i området hvor man kan få sit barn/børn passet. 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2010 Mandag 23. februar Fastelavn Torsdag 11. marts Forældremøde om sprog Onsdag 26. maj Blomsterdag (Kaffe fra kl ) Onsdag 15. september Vuggestuens fødselsdag (Morgenmad fra kl ) 3

4 3. LÆREPLANER Pædagogiske læreplaner er vedtaget som en ændring i lov om social service 1. august 2004, og er en efterfølger af pædagogisk perspektivplan, som Vuggestuen sammen med forældrebestyrelsen har forholdt sig til og debatteret. Vuggestuen skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børnene, der giver rum for leg, læring og udvikling. Denne læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive Vuggestuens arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen med henblik på eventuel revision og skal også godkendes af denne og af kommunalbestyrelsen. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I Kongehuset er vi opmærksomme på børn med særlige behov, og vi tilrettelægger hverdagen på en sådan måde at børnene får det optimale ud af at være her. Vi yder pædagogisk støtte til det enkelte barn. Mere uddybende findes under afsnittet i årsplanen Støtte til børn med særlige behov. BØRNS SOCIALE FÆRDIGHEDER Børnene i Vuggestuealderen er interesserede medspilledere i sociale sammenhænge, og vi voksne er opmærksomme på at udvide deres sociale sfære og udfordre deres nysgerrighed på andre mennesker og deres handlinger. Se mere under afsnittet i årsplanen Støtte til børn med særlige behov. BØRNS FØLELSESMÆSSIGE UDVIKLING. De voksne i Kongehuset er nærværende og støttende for barnet og giver det mulighed for i trygge omgivelser at opleve og udleve forskellige stemninger. Barnets personlighed respekteres og dets horisont i vuggestueregi udvides i forhold til barnets alder og grundstemning. 4

5 SPROGSTIMULERING Alle børn i Kongehuset er den del af de sproglige aktiviteter som sættes i gang af personalet. Det kan være højtlæsning, sang/sanglege, rim og remser samt daglig kommunikation. De tosprogede børn er vi specielt opmærksomme på og vi sørger for at inspirere til dialog om dagligdagsting. Vi tager på ture og synger sange og taler om begreber, som de kan bruge i andre sammenhænge, de befinder sig i. KROP OG BEVÆGELSE Vi lægger stor vægt på i den pædagogiske praksis at børnene i vuggestuen Kongehuset får mulighed for at udfolde sig motorisk. Blandt andet rytmik, ture ud af huset, forhindringsbaner, leg på legepladsen osv. NATUR OG NATURFÆNOMENER Børnene oplever de skiftende årstider på legepladsen samt ture ud af huset, hvor vi blandt andet besøger Zoo. Derudover planter vi blomster på legepladsen om foråret, kælker på legepladsens bakke om vinteren, plasker i vandpytter og bader i små baljer om sommeren. Vi får årligt nyt sand i sandkassen hvilket er børnenes foretrukne legeredskab. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Børnene i vuggestuen bliver introduceret til kulturelle værdier igennem besøg til Zoo, Tivoli, teater og togture ind til byen. Derudover er personalet i vuggestuen bevidste om hvilke udviklingsmuligheder legetøjet skaber. Vi lægger vægt på at børnene får både mulighed for at udvikle glæde ved selv at kigge/læse i bøger og får læst højt. Vi inddrager børnene til den danske kultur ved blandt andet at synge danske sanglege og børnesange. Børnene bliver ligeledes introduceret til de danske højtider, såsom jul, påske og fastelavn. 5

6 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD I vuggestuen arbejder vi løbende med overgangen fra forældre til vuggestue, og overgangen mellem vuggestuen og andre institutioner. Ydermere henviser vi til afsnittet Vuggestuens pædagogiske praksis i årsplanen. Vi har i 2009, arbejdet meget med overgangen til børnehaven Labyrinten vi har bl.a. haft et rytmikforløb over fire uger med rytmikpædagog Rytmik Grethe, som bestod af to besøg i Vuggestuen Kongehuset og to besøg i børnehaven Labyrinten med børn fra begge institutioner. Afslutningsvis blev alle implicerede vuggestuebørn, deres forældre samt personaler inviteret til hygge i Labyrinten. Vuggestuen bliver desuden inviteret til forpremiere på Labyrintens sommerforestilling hvert år. Ud over løbende besøg i Labyrinten ved eksempelvis barnets overgang fra vuggestuen til børnehaven, vil vi arbejde på et mere kontinuerligt samarbejde. 5. BØRNEMILJØLOV Den 1. juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Loven skal være fuldt implementeret i Loven indeholder et krav til dagtilbuddet om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres minimum hvert tredje år. Vuggestuen Kongehusets børnemiljøvurdering findes på vores hjemmeside under Information. 6

7 6. KONTRAKTER Distrikt Valby er det første Distrikt hvor der har været en forsøgsperiode med kontrakter og kontraktstyring ift. Institutioner i en 1½ års tid, vi har bl.a. arbejdet på at styrke personalets faglighed, og det tværfaglige samarbejde med Børnehaven Labyrinten. Ift. Børnene er der lavet en del Firenze inspireret projekter bl.a. et madprojekt. 7. FOKUSPUNKTER FOR 2010 OG 2011: FOKUSPUNKT: HVORDAN BRUGER VI SPROGET? Krop og bevægelse Mål: Vi vil styrke sproget igennem rytmikken og forskellige bevægelses/sanglege. Vi vil indtænke en større kropsbevidsthed i det daglige arbejde, så barnet får en fornemmelse af at bruge kroppen samt at få sat ord på den. Personlig udvikling Mål: At barnet får en større bevidsthed omkring sproget, blandet andet ved at vi pirre det enkelte barns interesse ex ved at læse bøger, have synlige plakater oppe med bogstaver, synge sange og den daglige dialog med barnet. 7

8 Sprog Mål: Vi bruger sproget hele dagen, vi bruger det i alle aktiviteter, alle situationer, alle dagligdags aktiviteter, vi skal være bevidste omkring ordvalg og tale korrekt, med et nuanceret ordvalg. Lave temaer der understøtter barnets forståelse af dens verden, ex begreber som krop, mad, naturen osv. At de voksne skal være bevidste om hvordan de indbyrdes kommunikerer til hinanden og sikre os en god omgangstone, da børnene lærer af alt hvad vi gør. Natur og naturfænomener Mål: Barnet skal via udendørs aktiviteter hele året blive præsenteret for de fire årstider, samt få så mange ord på naturen som muligt. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: Vores mål er at barnet bliver i stand til at bruge sproget ift. Kulturelle udtryksformer ex jul, fastelavn, påske, fødselsdage osv. Via sange, samlinger, dialog, bøger osv. Sociale kompetencer Mål: Barnet skal kunne bruge sproget i dialog med andre børn inden de går i børnehave. Barnet skal guides i at aflæse andre børn, samt guides i konflikter, barnet skal støttes og vejledes og læres et tilpas ordforråd så de kan klare deres egen konflikter for at styrke deres sociale kompetencer. 8. EVALUERING AF FOKUSPUNKTET ALRUMMET : JUVELERNE Denne slutevaluering er en sammenfatning af delevalueringen fra 2008, samt vores nye slutevaluering. Alrummet er vuggestuens hjerte, og det anvendes dagligt. Fastlagt er, at rummet bliver anvendt om morgenen og om eftermiddagen. Om morgenen er alrummet samlingspunkt for de børn, der bliver afleveret inden de forskellige stuer går hver til sit. Her spiser børn og personale morgenmad sammen, og der gøres meget for at morgenen generelt skal være en tryg og rolig start for børnene. Om eftermiddagen samles de børn, der er tilbage fra de forskellige stuer, i alrummet. Her leger børnene med legetøjet i alrummet eller fortsætter med 8

9 deres leg fra stuen. Ofte har børnene legetøj med fra stuen, hvis de var i gang med en god leg, som kunne fortsættes i alrummet. I starten af 2008 var vores fokus på brugen af alrummet stor. Der blev indkøbt nyt legetøj, musikanlæg og møbler til alrummet. Dette indbød automatisk til, at rummet blev anvendt oftere. Især de nye bobles og aktivitetstavlerne tiltrak vores børn til leg. Personalet havde meget fokus på anvendelsen af alrummet og opfordrede børnene til leg samt satte lege i gang sammen med børnene. Dette med øje for servicelovens krav om læreplaner og deres seks læringsfelter: Barnets alsidige personlige udvikling, - sociale kompetencer, - sprog, - krop og bevægelse, - naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. I løbet af sommeren 2008 har der ikke været et lige så stort fokus på alrummet. Dette grunder i, at vi om sommeren prioriterer at være ude i det gode vejr, og derfor anvender legepladsen både om formiddagen og eftermiddagen. Slut 2008 og start 2009, altså hen over vinteren, har vores stue ikke fokuseret så meget på brugen af alrummet. Dette skyldtes forskellige omstændigheder på stuen. Vi vurderede, at vi i denne periode havde behov for at få vores egen stue til at fungere bedst muligt, samt skabe et trygt og udviklende miljø for børnene. Vi har dog stadig anvendt alrummet til forskellige aktiviteter, enten krævede mere plads end den vi har på stuen, eller at børnene blev opdelt i to mindre grupper. I løbet af sommeren 2009 har alrummet igen af naturlige årsager ikke været særligt i fokus grundet det dejlige vejr og at tiden er blevet brugt på legepladsen og på at tage på ture. Vi har på vores stue endvidere oplevet, at vores børn har haft mest glæde af at være i alrummet, når det kun er børnene fra vores stue, der er til stede. Vi har oplevet, at vores børn er mest trygge på deres stue, da der om morgenen og om eftermiddagen kan være en del uro. Døren går op og i, og et enkelt barn er vidne til en masse afleveringer og afhentninger, som kan være vanskelige at tackle, hvis man selv lige har sagt farvel eller savner sin mor og far. Vi har også vurderet, at vi ikke mener, at alrummet har været et særligt godt fokuspunkt, da vi ofte er kommet til at fjerne fokus fra det, og gledet tilbage i en 9

10 rytme, hvor det kun anvendes af nødvendighed om morgenen og om eftermiddagen. Dog har vi konkluderet, at grundet det nye legetøj, så tiltrækkes vi stadig af alrummet og bliver eksempelvis derude i længere tid om formiddagen, hvis børnene er i gang med at lege. KRONE 1 Vi har været /er der om morgenen, som almindelig opsamling og vinke farvel til forældrene samt sidst på eftermiddagen. Udover morgenmaden bliver der læst bøger og bygget og kravlet på madrassen. Vi benytter os af gyngen når der ikke er for mange børn (da de ellers bliver væltet omkuld) Vi har stimuleret børnenes grovmotorik/balance ved brug af bobles og ved dans til musik. Og vi har brugt alrummet til at stimulere børnenes finmotorik ved bagning af småkager/boller, tegning og puslespil. Desuden har vi deltaget i et rytmikforløb sammen med Labyrinten, hvilket var utroligt spændende at se vuggestue- og børnehavebørn i det fælles rum, hvordan de kunne lære af hinanden ved fx at vente på tur, efterabe udtryk og fagter. På tværs af de fire stuer har vi fredagsrytmikken som vores børn samt personaler er glade for at deltage i, for nogle børn kan det være en stor udfordring at deltage i det store alrum, hvor andre børn tilpasser sig med det samme, en sidegevinst ved dette samarbejde på tværs af stuerne er at børn og personaler får knyttet nogle bånd. Dertil bruger vi alrummet som en ekstra stue, vi deler børnene op i mindre grupper (her er det oftest de store der kommer derud). Børnene er blevet rigtig gode til at deles om tingene og vente på tur. PRINS TEDDY Krop og bevægelse Vi har fortrinsvis brugt alrummet til krop og bevægelse. Vi har mange gange gået ud i alrummet med en gruppe børn fra stuen for at lave hoppelege, danse til musik og balancetræning. Vi har stillet de nyindkøbte bobles op i lange rækker og børnene har gået på line og hoppet derfra ned i Fatboy-puden med store smil. 10

11 bobles figurerne har vi brugt til at hoppe fra ned på madrassen. Og børnene har ved disse aktiviteter stiftet bekendtskab med det at vente på tur, at udsætte sine egne behov, at se på hinanden og lære af hvordan hinandens ansigtsudtryk er når det er sjovt, farligt og bliver til en succes, når børn som er lidt tilbageholdne alligevel får kastet sig ud at turde noget. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har brugt rummet ved sang og musik, børnene har været med til at spille på rytmiske instrumenter og synge. Vi synes det har givet dem appetit på at efterligne og bruge sproget til hinanden og os voksne med sangene og fagterne. Enkelte børn har f.eks. lavet en bestem rytmesang som vi har lavet ved et sangforløb, og på den måde fået de voksne til at lave aktiviteten igen. Eks: Asta sidder en morgen og kigger i alrummet efter at være blevet afleveret, hun rejser sig og hiver i den blå gyngehest, sætter sig på den samtidig med at hun ser på den voksne. Nu klapper hun på lårene mens hun sidder på hesten, og den voksne begynder at synge sangen: Jeg har en hest. Asta smiler og tager fat i gyngehesten og den får nogle ordentlige gyng. Flere synger med af de voksne og flere børn sætter sig tættere på. Da sangen er færdig rejser Asta sig og Maja sætter sig og sangen kører videre. Sociale kompetencer Vi bruger alrummet til de mindste børn hvis de har brug for en pause fra hele gruppen, der er dage hvor alrummet er et roligere rum at opholde sig i, og nemmere at give de mindste børn tryghed og nærværd. Når de kan bruge deres krop til at rejse sig op, viser vi dem hvordan de bruger Trip Trap stolene til at komme op og ned af. At sidde oppe ved bordet når man er lille giver også et overblik og overskud til at se andre mennesker. Der er trygt og rart at sidde og børnene forbinder bordet med det rare i at spise. Vi synes at vi på stuen har brugt alrummet til at styrke de sociale kompetencer og de kulturelle udtryksformer og værdier hos børnene ved at gå i alrummet, ved at lave vennelege med færre børn i små grupper. Og ved at danse, synge og lave sanglege både stuevis men også på tværs at stuerne og til rytmik, samt udfordrende krops og bevægelseslege. Vi oplevede at børnene havde færre konflikter ved at bruge den mere plads der er i alrummet. 11

12 Finmotorik og naturfænomener Vi synes at alrummet er et svært rum at bruge til at lave Finmotorik og natur i. Disse emner har vi mest brugt omkring puslespil. Og med de mindste børn når de skulle spise frokost. Vi har dog brugt alrummet til storebørn-gruppens aktiviteter såsom, påsketing, juleting, fastelavnsting der er blevet malet, limet og klippet. Sproget Sproget er blevet udviklet med de aktiviteter som vi har forestået, og med en opmærksomhed på at vi alle taler pænt til voksne og børn. Efter delevalueringen Vi fik købt numsesnurretoppe til udvikling at børnenes motorik, men oprydningskurvene med stuernes navne på har vi til gode at bruge noget mere. En babygynge har vi opgivet efter at have talt om dens funktion, vi har vurderet at der var rigeligt at beskæftige sig med for de mindste børn. Alrummet har vi brugt til udstillinger af børnenes kunstneriske udfoldelser, af de voksnes studietur med foredrag og billedudstilling, til forældremøde, juletræsdans, personalemøder, forældremøder og lignende. Alrummet er et oplevelsesrum for børn og voksne og i det rum kan vi udfolde rigtig mange ting og vi vil fortsat gøre det. Vi har haft alrummets muligheder i vores planlægning. Og de forskellige studerende vi har haft, har brugt alrummet til at lave projekter med børnene. Og de har brugt rummet til at lære om organisering, til at stå på egne ben samtidig med at de kun var et øjeblik væk fra stuen hvis de havde brug for hjælp til evt. buler og evt. konflikter mellem børnene. Det er et dejligt rum at have i huset. DE KONGELIGE KØER Alrummet ligger lige midt i huset og er hele vuggestuens samlingspunkt. Der blev i 2008 købt nyt legetøj til alrummet bl.a. fordi vi ville have rummet som fokuspunkt. Det gjorde så at vi fik lidt mere øje på alrummet og det gjorde også at vi blev noget mere inspireret af at være derude. 12

13 Børnene er meget glad for alrummet og med det nye legetøj blev de endnu mere inspireret af at være der. Hele formålet med fokuspunktet er at børnene skulle bruge deres krop og blive mere bevidste om hvad de kan bruge den til. Det er jo sådan at nogle børn kan være lidt udtrykke ved alrummet idet der kan være noget uro og megen gennemgang, så derfor var det også vigtigt for os, at vi kunne bruge det til noget positivt. I sommerperioden er vi ikke helt så fokuseret på alrummet idet vi prioriterer udendørslivet meget mere, men vi er blevet klar over at alrummet ikke var så godt fokuspunkt, da det er noget nemt at flytte fokus fra det. Dog har De Kongelige Køer brugt rummet meget om formiddagen til at tage en gruppe børn fra og øve motorik i form af at hop, kolbøtter og dans på madrassen og balancegang på bobles. Derudover er rummet perfekt ramme for husets fælles rytmik om fredagen. 13

14 14

15 z 15

16 16

17 9. VEDLIGEHOLDELSE Vi har i de forløbne år fået: 4 stk. nye tvilling-klapvogne Turtle-børnebus (barnevogn) til 4 børn To nye legekøkkener Nye malerier til stuerne Vuggestuen Kongehuset, Sjælør Boulevard 153, 2500 Valby. Denne udviklingsplan er godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet 24. februar 2010 Ditte Marie Lindberg, bestyrelsesformand 17