Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Transkript

1 Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte specialforretning Damernes Magasin i Lemvig er ligetil. To ugifte søstre der sammen driver en velrenommeret forretning med dametøj. De, der kan huske Sørine og Inge Margrethe Knudsen i Thyregod, beskriver dem som et par altid pæne, velklædte damer ligesom søstrene Bache Lauridsen, der stod bag Damernes Magasin i Lemvig. Forretningen på Borgergade i Thyregod var dog ikke så stor eller helt så landskendt som Damernes Magasin, men tiden og byens størrelse var også en anden. Da Damernes Magasin slog dørene op på torvet i Lemvig i 1959, havde Søstrene Knudsen allerede afhændet deres forretning i Borgergade i Thyregod. De to søstre blev født i Sejrup på gården Anesminde. Sørine i 1896 og Inge Margrethe i 1899, som de to yngste børn af Mads og Maren Knudsen, Sejrup. Familien talte derudover sønnerne Hans og Thomas samt døtrene Nielsine, Kirstine og Johanne. Sørine og Margrethe levede størstedelen af deres liv tæt forbundne, indtil de med kun 14 dages mellemrum døde i Mads og Maren Knudsen med deres syv børn. Billedet er fra omkring år Margrethe sidder ved sin far, ved siden af hende Johanne, dernæst Sørine. Bag hende Hans og yderst Thomas. Bagerst er det fra venstre Nielsine, Maren og Kirstine De tjente i deres ungdom på samme gård på Sjælland, hvor den ene var stuepige og den anden kokkepige. De var begge på højskole, om end på hver deres, men derudover ved vi ikke så meget om deres 11

2 færden, indtil de midt i 1920 erne startede damekonfektionsforretningen Søstrene Knudsen. De ikke bare drev forretningen sammen, de boede også sammen i en lejlighed over forretningen. De første mange år boede de sammen med deres forældre og efter deres død alene. Borgergade i Thyregod. Søstrene Knudsens forretning på højre side med to markiser. På 1. sal lå lejligheden, hvor søstrene boede. Lejligheden bestod af et stort køkken, en stor stue, en mindre spisestue, et værelse og et stort soveværelse. Øverst var der værelser, som blandt andet fungerede som pigeværelser. Hvornår, forretningen præcis blev åbnet, vides ikke. I juni 1925 købte deres far, Mads Knudsen, ejendommen Borgergade 2, hvor Søstrene Knudsen fik forretning. Forretningens første hovedbog er attesteret på Vejle Købstads og Nørvang-Tørrild Herreders Politikontor, den 26. november Den tidligste notering i bogen, hvor dato og årstal fremgår, ser ud til allerede at være i maj , så måske har de åbnet butikken, før ejendomshandlen er gået igennem, eller de er begyndt at tage varer hjem til salg, før de havde den egentlige butik. I hvert fald må butikken være etableret i sommeren Hovedbogen er udstedt til detailhandler Sørine Knudsen, Thyregod, så måske er det hende, der på papiret har været den forretningsdrivende, men i så fald formodentlig kun i udgangspunktet. For da søstrene i 1935 køber ejendommen i Borgergade af deres far, står de begge på skødet. Udadtil tegnede søstrene også butikken i fællesskab. Søstrene Knudsens forretning solgte damekonfektion som kjoler, frakker, trøjer, bukser, undertøj, huer og hatte. Sortimentet talte også artikler til håndarbejder. Garnbundter, tråd, elastik og kniplinger blev ofte rakt over disken. De hatte, der blev solgt i butikken, var ikke færdigvarer. Margrethe var modist 3, og det var naturligvis hende, der stod for butikkens hatte. Hattene var pyntet i en enkel stil. Det var ikke kun nye hatte, hun beskæftigede sig med, også gamle hatte blev på bestilling pyntet om og fik nyt liv. 12

3 Søstrene Knudsen drev en servicemindet butik, hvor der altid var hjælp at hente. Dagmar Jensen, der er niece til søstrene, husker det, som noget af det bedste hun vidste, når hun som stor pige kunne få lov til at komme ned til sine mostre og hjælpe til i butikken. Hun beskriver også butikken som et sted, hvor man kendte På billedet ses Margrethe, Cathrine, som var gift med søstrenes bror, Hans Knudsen, og Sørine ved Dagmar og Frede Jensens bryllup den 7. februar sine kunder, og hvor de vidste, de kunne få råd og vejledning. Særligt husker hun en kunde, der kom ind og sagde: Jeg skal ha en ny kjole, og du ved jo, hvad jeg har hjemme i skabet. 4 På den baggrund skulle det jo ikke være svært at finde en ny. Søstrene Knudsen beskrives som noble, velklædte kvinder. Når de var pænt klædt på, var de iført både hat og handsker. Den positive omtale af søstrene strækker sig også ud over deres væremåde i forretningen. Venlige, imødekommende, vellidte, humørfyldte og aktive er også tillægsord, der hæftes på Sørine og Margrethe. Inger Margrethe Norlyk, der var gift med søstrenes nevø, Knud, husker stadig første gang hun mødte Sørine og Margrethe. Det var en novemberdag under Anden Verdenkrig, hvor hun første gang var med Knud hjemme for at møde hans forældre, og hvor hun også skulle præsenteres for mostrene. Inger Margrethe og Knud cyklede omkring butikken, og i baglokalet blev hun taget pænt imod. Hun fortæller, at søstrene omfavnede hende, som havde de kendt hende altid. Det var en hilsemåde, hun ikke var vant til, når det var mennesker, hun ikke kendte godt, og måske derfor husker hun oplevelsen. 5 Sørine og Margrethe var kendte ansigter i byen Thyregod, og de var også aktive i byens liv. Både Sørine og Margrethe var medlemmer af KFUK, og de sad begge i bestyrelsen i henholdsvis 10 og 13 år. 6 De- 13

4 res indmeldelse i foreningen var nok inspireret af deres højskoleophold. Margrethe var på Tommerup Højskole og Sørine på Børkop Højskole, der begge har baggrund i Indre Mission. Begge søstre tog også del i Indre Missions virke i Thyregod. Margrethe og Sørine havde ingen børn selv, men deres nevøer og niecer kom til at fylde meget i deres liv. De havde omkring 25 søskendebørn. At de delte lejligheden over forretningen med deres forældre, gjorde formodentlig heller ikke tilknytningen til deres søskendebørn mindre nogle af dem kom ofte og spiste middagsmad hos bedsteforældrene, når de var i skole i Thyregod. Både lejligheden og baglokalet til forretningen var samlingssted for familien. Nevøerne og niecerne fik gaver til jul og gaverne fra mostrene var noget, de glædede sig til. Det var ofte bløde pakker fra butikken, eller noget de selv havde fremstillet på væven. Søstrene Knudsens hus i Skolegade, Thyregod. Huset blev bygget i 1950 erne. Det var her søstrene havde vævestue. Sørine og Margrethe fotograferet sammen med deres forældre, Mads og Maren Knudsen. Billedet er formodentlig fra 1920 erne. Søstrene, der i familien ofte blev kaldt Rine og Grethe, havde fortsat en tæt relation til mange af deres nevøer og niecer efter, at disse blev voksne, og de samlede hele familien til middag en gang om året. I starten af 1950 erne flyttede Sørine og Margrethe ind i et nybygget hus i Skolegade. De havde kort forinden solgt 14

5 Vævestuen i søstrene Knudsens hus i Skolegade. Margrethe sidder ved væven, og Sørine står med en vævet løber. Til højre i billedet ses søstrenes niece, Dagmar Jensen, der lærte at væve hos Margrethe og Sørine. Dagmar er datter af Johanne, Sørine og Margrethes storesøster. Billedet er fra midten af 1950 erne. Der var to væve i vævestuen. Margrethe vævede på den ene og Dagmar på den anden, når hun var der. Vævet nederdel syet af stof vævet hos søstrene Knudsen. Nederdelen er syet af Birthe Jul Pedersen (dengang Hansen) i 1954, da hun var på husholdningsskole i Holte. Stoffet havde hun med hjemme fra Thyregod. Nederdelen findes i dag på Give- Egnens Museum. forretningen i Borgergade til manufakturhandler Christensen. Huset i Skolegade var stort, men søstrene Knudsen fandt ud af at udnytte det. Selvom de ikke længere drev forretning, beskæftigede de sig stadig med tøj og tekstiler særligt i form af vævning. To væve tog en del af pladsen i huset. Det var Margrethe, der vævede, men opgaverne omkring opsætning og klargøring kunne Sørine også hjælpe med. Produkterne var mange forklæder, håndklæder, løbere, puder, duge eller større stofstykker til gardiner eller tøj. Udenfor huset var opsat et udstillingsskab for at vise de ting, de vævede. De færdige ting kunne købes. De vævede også på bestilling nok især de større ting som stof til gardiner eller kjoler blev bestilt. På den måde fik kunderne det, der passede til hjemmet eller garderoben. Selvom søstrene ikke ligefrem havde en forretning i Skolegade, har huset i Skolegade været et sted mange lokale har slået et smut forbi for at se på udstillingsskabet eller på, hvad søstrene ellers havde på lager, når de skulle købe nyt til hus og hjem. De mange vævede ting, de fremstillede, blev også givet som gaver til familie og venner. Efterhånden er mange af tingene slidt op, men der er 15

6 stadig ting tilbage. Give-Egnens Museum har en kjole, samt en nederdel syet af stof vævet hos søstrene Knudsen. Vævene blev også brugt til undervisning i vævning, og flere i familien har lært at væve hos Margrethe og Sørine Det var ikke i Skolegade Sørine og Margrethe egentlig havde tænkt sig, de skulle bo, efter de solgte forretningen. I 1946 købte de et hus, der lå, hvor der i dag er parkeringsplads til Thyregod Skole. Det fortælles, at de her havde ønsket at bygge et nyt hus med udsigt til kirken, men at det ikke lykkedes, da disse planer mødte modstand. Nogle ønskede, at der i stedet blev åbnet op, så udsigten til Thyregod Kirke blev bedre. Sørine skulle i den forbindelse have skrevet et fortørnet læserbrev til avisen. Enden på historien blev, at de i 1951 solgte ejendommen overfor kirken til Thyregod Kommune og i stedet købte grunden i Skolegade. Kommunen indrettede derefter huset til kommunekontor. Efter en årrække blev bygningen revet ned, og der blev etableret parkeringsplads, som gør, at der i dag er et fint udsyn til kirken fra midtbyen. Mange kan endnu huske Margrethe og Sørine Knudsen, færre kan huske deres forretning i Borgergade. Det er efterhånden længe siden, der har været tøjforretning. Der har i mellemtiden været isenkræmmer, og i dag er der pizzeria. På den måde adskiller historien sig også fra historien om Damernes Magasin i Lemvig, der fortsatte efter, de to søstre havde solgt den. Der er ingen tvivl om, at forretningen, Sørine og Margrethe havde et godt ry i området, og at folk ofte kom dér, når der skulle købes nyt og fint, men med nye ejere fulgte også nyt navn, og erindringen om forretningen Søstrene Knudsen udviskedes. Noter: 1 GILA A150, 2.opslag. 2 GILA A150, blad nr Folketællingen af 1925 for Nørvang Herred, Thyregod Sogn, opslag Samtale med Dagmar Jensen 15. februar Samtale med Inger Margrethe Norlyk 17. februar Gila - Thyregod 1982/186. Liste over bestyrelsesmedlemmer 16 KFUK Thyregod-Vester.