Redegørelse Planstrategi for Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse 2007. Planstrategi for Aalborg Kommune"

Transkript

1 Redegørelse 2007 Planstrategi for Aalborg Kommune

2 Indhold Aalborg Kommunes kommuneplanstrategi består af to dele: - Nærværende redegørelse - Planstrategi* Redegørelsen introducerer de 6 temaer i planstrategien og gør status. Denne redegørelse samler materiale fra de 4 kommuner, som pr. 1. januar 2007 blev til Aalborg Kommune samt amtets Regionplan Derudover gør den status over de aktuelle ændringer i forhold til planlægningens rammer. Bagest i redegørelsen findes en ordliste med forklaring af en række fagtermer. Ordene er markeret med *. Indhold 2 En fælles opgave 3 Planstatus 4 - Hidtidig planlægning 4 - Hals, Nibe, Sejlflod, Aalborg 5 - Det nye plansystem 6 - Nye kommunale opgaver 7 - Amtslige planer 8 - VVM 3. Limfjordsforbindelse 8 - Regional Udviklingsplan 8 - Statslige interesser 9 - Overordnet planlægning 9 - Aalborg Commitments 11 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 12 - Aalborg 12 - Befolkningsudvikling 12 - Befolkningssammensætning 13 - Aalborgs regionale rolle 14 - Det regionale arbejdsmarked 14 - Erhvervsplan Uddannelse 16 - Detailhandel 16 - Videns- og oplevelsesøkonomien 18 - Kulturinstitutioner og kulturarv 19 - Internationale relationer 20 - Aalborgs trafikale rolle i Nordjylland 21 - Pendling 23 Byerne 24 - Byroller og bymønster 24 - Byvækst 24 - Byernes konkurrenceevne 25 - Erhverv 26 - Detailhandel 26 - Bosætningsmønstre og serviceforsyning 27 - Byomdannelse 28 - Landdistriktets rolle 29 - Identitet og industrihistorie 30 Livet i byerne 32 - Bylivet 32 - Nye tendenser - nye udfordringer 33 - Byrummet som aktivt rum 33 - Grønne rum og friluftsaktiviteter 34 - Fokus på bymiljøet 35 Infrastruktur 36 - Trafikinfrastruktur og tilgængelighed Limfjordsforbindelse 37 - Parkeringsstrategi 38 - Bæredygtig transport 39 - Miljøzone 40 - Trafiksikkerhed 40 Det åbne land 42 - Landskabet 42 - Landskabstyper 43 - Naturbeskyttelse 44 - Limfjorden 44 - Østkysten 46 - Kulturmiljøer 46 - Friluftsliv 47 - Den grønne struktur 49 - De bynære landskaber 49 - Skovrejsning 49 - Jordbruget 50 - Råstoffer 51 - Tekniske anlæg i det åbne land 52 Vandmiljø 54 - Miljømålsloven 54 - Bindende vandplaner 55 - Indholdet i vandplanen 56 - Grundvand 56 - Limfjorden 57 - Livet i fjorden 57 - Status på vandkvalitet 57 Ordliste 58 Uddrag af Planloven 59 Kolofon Redegørelse Planstrategi Aalborg Kommune. Har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 8. december 2007 til den 11. februar 2008, sammen med Planstrategi Planstrategi for Aalborg Kommune. Vedtaget på byrådsmødet den 28. april Udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med COWI.

3 En fælles opgave Byrådet vedtog den 26. november 2007 planstrategien for Aalborg Kommune, til offentlig høring i 8 uger. På denne baggrund har byrådet på mødet den 28. april 2008 foretaget enkelte ændringer af planstrategien. Denne redegørelse uddyber baggrunden for byrådets valg af visioner, strategier og planinitiativer i selve planstrategien. Redegørelsen hænger nøje sammen med planstrategien og er inddelt efter samme overordnede emner. Tilsammen opfylder de planlovens krav om udarbejdelse af en planstrategi for Aalborg Kommune. Ifølge planlovens 23a skal kommunalbestyrelsen hvert fjerde år vedtage og offentliggøre en planstrategi. I forlængelse heraf foretages en egentlig revision af kommuneplanen med hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen - som følge af planstrategiens revisionsbeslutning. Formålet med planstrategien er, at den kan give anledning til dialog om kommunens rolle og udvikling. Der skal skabes en fælles forståelse for, hvordan vi som kommune vil svare på spørgsmålene: Hvad er vi gode til? Hvad er vores rolle i regionen i landet? Hvor vil vi hen i de kommende år? Hvad kræver det? Derved opnås et godt beslutningsgrundlag for den videre kommuneplanlægning. Valg af emner I planstrategien er følgende hovedemner valgt: - Aalborg - Nordjyllands Hovedstad - Byerne - Livet i byerne - Infrastruktur - Det åbne land - Vandmiljø Venlig hlisen Emnerne er valgt, fordi de er særlige vigtige i forhold til at udstikke kursen for den nye storkommune. Planstrategien hviler på principperne i Aalborg Commitments, som stræber efter en bæredygtig udvikling af kommunen. Med valg af temaer er der bl.a. lagt stor vægt på de mange nye fagområder, som Aalborg Kommune med strukturreformen har fået kompetencen inden for og det faktum, at Aalborg Kommune har fået en anden struktur og sammensætning, efter sammenlægningen af Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg kommune. Øvrige planer/politikker Sideløbende med arbejdet med en planstrategi og denne redegørelse har Aalborg Kommune bl.a. udarbejdet en landdistriktspolitik, en bæredygtighedsstrategi, - samt en erhvervsplan som også danner baggrund for den fysiske planlægning. Henning G. Jensen borgmester

4 Planstatus Planstatus Aalborg Kommune er med strukturreformen og sammenlægningen af Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg kommu- Vestbjerg ner blevet landets 3. Vadum Vodskov folkerigeste kommune. Med planredegørelsen gør vi status over den hidtidige planlægning og situationen i den nye kommune. Hidtidig planlægning Kommunen planlægger nu for hele kommunen, Sebbersund Nibe Nørresundby Vester Hassing Gandrup Frejlev Aalborg Klarup Storvorde Hals Gistrup Sejlflod Svenstrup Mou Egense Vaarst Hou både for byer og det åbne land* under iagttagelse af de statslige interesser og regionens visioner. Den nye kommuneplan udstikker nye ram- Kongerslev mer for kommunens udvikling, og bygger på den eksisterende kommuneplanlægning fra de 4 sammenlagte kommuner samt emner fra Regionplan Der bliver derfor tale om en stor udfordring for Aalborg Kommune, at få samlet

5 Planstatus og opdateret den eksisterende planlægning, idet niveau og omfang på de forskellige planer varierer meget. En kommuneplan indeholder by- og bydelsbeskrivelser, rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinier for arealanvendelsen for de temaer, der ikke realiseres gennem lokalplanlægningen, specielt i det åbne land. En samlet kommuneplan udsendes ultimo Hals, Nibe og Aalborg har helt nye kommuneplaner. Sejlflods kommuneplan er den ældste fra 1996 og genvedtaget i Hals og Aalborgs kommuneplaner er begge digitale. Kommuneplanerne blev med støttemidler fra Det Digitale Nordjylland udarbejdet som digitale web-baserede planer for at gøre det meget omfattende og komplicerede indhold i kommunens plangrundlag mere overskueligt og tilgængeligt for såvel borgere som politikere og professionelle brugere. Hals og Aalborgs planlægning er kendetegnet ved, at der er sket en rullende planlægning. Der har ikke været tale om en totalrevision af hele kommuneplanen hvert 4. år, men en løbende revision af geografiske områder eller temaer, hvor der har været revisionsbehov. Udarbejdelse og vedligeholdelse af kommuneplanen er således sket gennem store, samlede kommuneplanrevisioner for geografiske inddelinger i kommunen, tematiske revisioner, mindre rammeændringer, udarbejdelse af debatmaterialer og gennemførelse af planprocesser inkl. høringer og sagsbehandling. Aalborg og Hals s kommuneplaner har mange lighedspunkter, men generelt er de 4 kommuneplaners opbygning og indhold ret forskellige. Hals Kommune Hals Kommune har haft tradition for at splitte kommuneplanarbejdet op, så der dels blev udarbejdet minikommuneplaner /områdeplaner for mindre afgrænsede områder i kommunen samt temaplaner efter behov. Hovedintentionen med at udarbejde områdeplaner og temaplaner har været dels at kunne revidere kommuneplanen efter behov, og dels at komme i tæt dialog med borgere, foreninger, interesseorganisationer m.v. i planlægningsarbejdet. Der er blevet udarbejdet områdeplaner/fremtidsmodeller for de størrer bysamfund i kommunen - de såkaldte Bymodeller - for Hals, Hou, Gandrup, Ulsted og V. Hassing. Desuden er der udarbejdet en egentlig Landdistriktspolitik, der dækker alle landzonearealer i kommunen. Sommerhusområder er ligeledes blevet behandlet som en selvstændig områdeplan i sammenhæng med Turistpolitikken. Kommunen rummer dertil 4 afgrænsede landsbyer: Stae, Øster Hassing, Holtet og Gåser. Der er blevet udarbejdet egentlige temaplaner for en række områder - Vindmølleplan, Turistpolitik og Trafiksikkerhedsplan. Dertil er der i kommuneplanen en række øvrige temabeskrivelser, der samlet svarer til Hovedstrukturen i en traditionel kommuneplan. I 2002/2003 besluttede Hals Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af den digitale kommuneplan at gennemføre en revision af kommuneplanen med særlig fokus på områdeplanerne - Bymodel Gandrup, Bymodel Ulsted samt en ny landdistriktspolitik. Desuden har Hals Kommune siden 1989 hvert år udarbejdet planredegørelser til budgetdebatten, således at kommuneplanens mål og visioner blev synliggjorte og løbende aktualiseret. Nibe Kommune Den seneste kommuneplan for Nibe blev vedtaget i Kommuneplanen indeholdt en del ændringer i forhold til kommuneplanen fra Fx blev der i hovedstrukturen fastlagt flere nye strategiske forhold for byudviklingen, udpeget nye lokalcentre i Bislev og i Sebbersund-Valsted-Barmer og masterplan for Nibe by. Rammedelen indeholdt først generelle rammer indenfor tværgående temaer og derefter blev rammerne præsenteret enkeltvis i kommunecentret, lokalcentrene, det åbne land og landsbyerne. Siden 2004 er der sammen med lokalplanlægningen ved tillæg sket mindre rammeændringer. I Nibe har man haft sektor- eller temaplaner udenfor teknisk forvaltning, som er blevet anvendt ved den årlige budgetlægning og bearbejdet i fagudvalgene. Nibe har lavet kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger i 2002, og i 2005 blev der igangsat en planlægning af bygningsbevaringens administration i Nibe by, der skulle danne grundlag for fremtidig lokalplanlægning. Sejlflod Kommune Kommuneplan blev genvedtaget i Indenfor de seneste år er der ikke udarbejdet område- eller temaplaner i Sejlflod Kommune. Der er i forbindelse med lokalplanlægningen lavet mindre tillæg med rammeændringer. I 2005 vedtog Sejlflod Kommune en planstrategi. Planstrategien er et supplement til kommuneplanen inden for de temaer, der behandles heri. I lyset af beslutningen om kommunesammenlægning med Nibe, Hals og Aalborg kommune besluttede Kommunalbestyrelsen i efteråret 2004 at afholde et visions seminar, hvor Kommunalbestyrelsen, chefgruppen og Udviklingsrådet drøftede spørgsmålene: Hvordan

6 Planstatus Planstrategi Hovedstruktur Rammer Hals Kommuneplanstrategi Hovedstruktur (løbende) Områdeplaner Agenda 21 Strategi Årlig planredegørelse Bymodeller Centerplan Rammebestemmelser Nibe Planstrategi 2004 Hovedstruktur 2004 Byggeri og arealer for Agenda 21 Strategi 2004 Generelle rammer 4 områder. Rammebestemmelser Sejlflod Kommuneplanstrategi 2005 Hovedstruktur 2000 Rammebestemmelser Aalborg Plan- og Bæredygtigheds- Hovedstruktur 2005 Områdeplaner Strategi 2003 Rammebestemmelser Nordjyllands Amt Turisme- og friluftspolitik Regionplan 2005 RUBIN - by og infrastruktur Natur- og landskabspolitik Landbrugsredegørelse Agenda 21 Strategi Plangrundlaget i Aalborg Kommune består af 4 kommuners hidtidige planlægning samt Amtets planer og politikker. De fire hovedstrukturdokumenter har haft fokus på så forskellige områder som arkitektur, ældre og handicappede, turisme og teknisk forsyning. skal Sejlflod-området leve videre i en ny fælles Aalborg Kommune fra år 2007? Hvad skal vi give til den nye fælles kommune, hvad skal vi satse på? Hvad skal karakterisere vores område, når vi vokser sammen med den nye, store fælles Aalborg Kommune? Resultatet af semina- riet var en lang række ideer og visioner. Ideerne blev derefter prioriteret, sammenskrevet, og der blev udarbejdet 5 mini-projektbeskrivelser til at udfylde visionerne. Aalborg Kommune Aalborg Kommune besluttede i 2000 at ændre formen og indholdet af kommuneplanen. Med udgangen af 2006 var hele kommuneplanen revideret, og omlagt til den nye digitale form. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, by- og bydelsbeskrivelser, rammer, forudsætninger og planredegørelser. Område- og temaplaner er en integreret del af kommuneplanen. Dertil er der i den web-baserede plan en række services, der har til formål et lette brugen af planen for brugerne. Fx en adressesøger hvor brugeren nemt finder de gældende bestemmelser og med link ledes dertil. Hovedstrukturen fastlægger de overordnede udviklingsmål indenfor de enkelte sektorer for hele kommunen og for lokalområderne samt retningslinier for kommuneplanrammer og lokalplaner. Hovedstrukturen er blevet til parallelt med Regionplan 2005, og det har i nogen grad givet mulighed for at koordinere de to planer. Hovedstrukturen blev vedtaget endeligt i oktober Kommuneplanrammerne vedrører de geografiske områder og fastlægger mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen i enkelte dele af kommunen. Rammerne er opdelt i 7 geografiske områder, der igen er underopdelt i by/bydel. Indenfor de 7 geografier er der sket en områdevis revision. I 2003 vedtog byrådet områderevisioner for Nørresundby og Sydvestområdet. I 2004 blev Sydøst-området revideret. Den områdevise revision og fornyelse omfattede udarbejdelsen af bydelsafsnit og nye rammeblade. I 2006 blev der udarbejdet områdeplaner for Vest Aalborg, Midtbyen, Nord-området og Øst Aalborg. I bydelsafsnittene formidles de byarkitektoniske og planlægningsmæssige problemer og visioner. Rammerne er holdt på et strukturelt niveau, detaljerne er overladt til lokalplanlægningen. Sideløbende med områderevisonerne er der i forbindelse med lokalplanlægningen lavet tillæg med mindre rammeændringer m.m. Kommuneplanen ledsages af en planredegørelse/-strategi, der udarbejdes i tilknytning til budgettet. Det nye plansystem Kommunalreformen har givet kommunerne et nyt råderum og nye planopgaver. Kommunalreformen betyder, at kommunen får langt større indflydelse og selvbestemmelse på områder, som tidligere var reguleret af amtet via regionplanen. Det gælder specielt indenfor beskyttelse af naturen og miljøet samt hvordan areal- og naturressourcerne skal prioriteres og benyttes.

7 Planstatus 7 Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af Regeringens Landsplanredegørelse (2006) efter hvert nyvalg, landsplandirektiver og en oversigt over statslige interesser i planlægningen. Oversigten giver et samlet billede af de statslige krav og bindinger til den kommunale planlægning samt overblik over sammenhænge mellem de mange nye planer. Kommune Amt Stat Landsplanredegørelse Statslig udmelding til regionplanrevision Regionplan Hovedstruktur Kommuneplanrammer Lokalplan Det gamle plansystem frem til 2006 indeholdt 3 administrative niveauer og 6 plantyper. Kommunerne var sjældent i dialog med staten. Det nye plansystem består af tre niveauer: 1) Staten som fastlægger de overordnede rammer for planlægningen, 2) Regionen der udarbejder en regional ud- viklingsplan, som er en ny plantype, samt regional råstofplan, og 3) Kommunerne som planlægger for by og det åbne land, samler trådene i kom- muneplanlægningen og laver rammerne for lokalplanlægningen. Med kommunalreformen har Miljøministeren fået pligt til at gøre indsigelse overfor forslag til kommuneplanen, og ændringer hertil, hvis de ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser, det vil sige de regionale, nationale og internationale interesser. Samtidig har kommunerne fået en mulighed for at gøre indsigelse mod nabokommuners planforslag. Det nye plansystem indeholder også tre administrative niveauer, men amterne er afløst af regioner, hvis kompetencer på planområdet er indskrænket væsentligt. Det er dog regionsrådet, der skal udarbejde råstofplan og den regionale udviklingsplan. Med kommunalreformen er der under Miljøministeriet oprettet syv nye miljøcentre. Tre af de syv har en stor opgave i at gå i en dialog med kommunerne, hvor der kan være sammenhæng med overordnede statslige interesser på planområdet. De tre miljøcentre er placeret i Roskilde, Odense og Århus. I forhold til Aalborg kommune vil det være Århus der varetager disse interesser. Nye kommunale opgaver Amterne er nedlagt, og mange opgaver skal nu varetages af kommunerne. Blandt det nye er, at kommunen overtager myndighedskompetencen Regional Planlægning efter en række sektorlove, bl.a. på natur- og miljøområdet. Kommuneplanen kommer til at indgå i kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen efter sektorlovgivningen, herunder fx natur-, miljø- og jordbrugslovgivningen. Samtidig får kommunerne med de nye kompetencer et stort ansvar for realiseringen af en række overordnede samfundsmæssige mål for udviklingen, fx i relation til skovrejsning, genopretning af vådområder, bevaring af Danmarks kystområder og sikring af kulturhistoriske værdier. Med det større råderum som Landsplanlægning - Landsplanredegørelse - Statslige interesser - Landsplandirektiver Regionale Udviklingsplaner Regional råstofplan Lokalplaner Kommuneplaner - Vandplan - Natura 2000 plan Sagsbehandling

8 8 Planstatus kommunen nu har fået følger også et dobbeltansvar som er en stor udfordring, idet hensynene til både benyttelse og beskyttelse skal afvejes i kommuneplanen. Planperioden frem til 2009 vil være præget af, at der er tale om en overgangsperiode, hvor nye samarbejdsflader skal opbygges og en ny planpraksis skal realiseres. Det er en stor udfordring at udvikle og opbygge et godt samarbejde med en fælles forståelse mellem kommunerne og staten. Det er en forudsætning, at der oparbejdes et tværkommunalt samarbejde da mange planlægningstemaer rækker ud over kommunegrænsen. Det vil også være en forudsætning at der så tidlig som muligt i planprocesserne indledes en dialog med Staten. Amtslige planer Med udgangen af 2005 vedtog Nordjyllands Amtsråd Regionplan 2005 sammen med en ny Natur- og Landskabspolitik for Nordjyllands Amt. Regionplanen er en strategisk plan for, hvordan udviklingen på en række områder bør være, og den udgør et opdateret grundlag for det videre arbejde med Kommuneplan09. Regionplanen indeholder fx mål og retningslinier for, hvordan by- og infrastrukturen skal hænge sammen, hvordan vi anvender og beskytter De 8 miljøcentre, som skal koordinere mellem Staten og kommunerne. Ringkøbing Ribe Aalborg Århus Odense Faaborg Miljøcenter areal- og naturressourcer og hvordan vi beskytter miljøet. Regionplanen er med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blevet til landsplandirektiv. Det betyder, at Regionplanens retningslinier, fungerer som de samlede, overordnede retningslinier for kommunens planlægning, indtil kommuneplanen er opdateret efter den nye lovgivning. I tilknytning til Regionplan 2005 er der på enkelte områder gennemført supplerende planlægning og udarbejdet baggrundsmateriale, der vil være relevant for den nye kommuneplan: Miljøcenter med plankompetencer Roskilde VVM* 3. Limfjordsforbindelse Med udgangen af 2006 var Amtet sammen med Aalborg Kommune og Vejdirektoratet næsten færdig med udarbejdelse af regionplantillæg, MV*-vurdering og VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse. Skov- og Naturstyrelsen nedlagde imidlertid veto mod planarbejdet og Amtsrådet var derfor ikke i stand til at vedtage regionplantillægget på sit sidste møde. I stedet opfordrede amtsrådet Staten og Aalborg Kommune til at færdiggøre det udarbejdede materiale med henblik på fastlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse. Situationen er i dag, at der ikke er en arealreservation til Egholmlinien, men at der er reservation til en paralleltunnel og en Lindholmlinie. Til planarbejdet er der udarbejdet en række omfattende baggrundsrapporter og undersøgelser. Aalborg kommune har efterfølgende opfordret Staten til at færdiggøre planarbejdet. Nykøbing Falster Regional udviklingsplan Regionerne skal udarbejde en regional udvik- Opgaver som Aalborg Kommune har overtaget fra Nordjyllands Amt Byudvikling og bebyggelses-forhold Infrastruktur, transport og miljø-beskyttelse, herunder tekniske anlæg og vindmøller Ferie- og fritidsanlæg Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Hoteller, feriecentre og områder Det åbne land Benyttelse af det åbne land, herunder skovrejsning Natur- og landskabsværdier Kulturværdier Kystnærhedszonen* Vandløb og søer Kystvande

9 Planstatus lingsplan (RUP), som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan skal indeholde en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men den vil ikke indeholde præcise, geografiske udpegninger. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan er udarbejdet sideløbende med planstrategien. Der er etableret et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne om udarbejdelse af den første udviklingsplan, som er offentliggjort ultimo Statslige interesser Til arbejdet med den nye kommuneplan, har Staten udsendt en Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten ligner de oversigter, som staten tidligere i forbindelse med regionplanrevisionerne har udsendt. Oversigten indeholder ikke nye statslige mål og krav. Det betyder, at alle de nævnte statslige mål vil kunne findes i eksisterende programmer, handlingsplaner m.v., ligesom kravene vil kunne findes i eksisterende lovgivning og Overordnet planlægning Landbrug Landbrugsredegørelse for Nordjyllands Amt fra 2004 retter fokus på udviklingen i landbrugets strukturforhold det vil sige udviklingen i ejendoms- og bedriftsstørrelser, bedriftstyper, husdyrtæthed m.v. indenfor de sidste 17 år. Desuden indeholder den et statusbillede af strukturforholdene i 2002 og en udpegning af områder med væsentlig interesse for landbrugserhvervet. Limfjorden Vandkvalitetsmålsætningen for Limfjorden er ikke opfyldt, og derfor blev der i 2006 i amtsligt regi udarbejdet en pjece, der beskriver de problemstillinger og muligheder, der er afgørende for at få en ren fjord med et rigt dyre- og planteliv. Det handler om, hvor store tilførsler af næringsstoffer fjorden kan bære, og hvorledes tilførslen af næringsstoffer begrænses, så målet nås. I 2009 udarbejder staten en vandplan for Fjorden. For at kunne opfylde vandplanens krav til Limfjorden, koordineres handlingsplaner i oplandet mellem Limfjordskommunerne af Limfjordsrådet hvor Aalborg fungerer som miljøfagligt sekretariat. Grundvand Amternes indsatsplanlægning på grundvandsområdet var godt i gang op til årsskiftet 2006/07. Med kommunalreformen er arbejdet delt mellem de statslige miljøcentre og kommunerne. De statslige miljøcentre varetager den geologiske kortlægning og kortlægningen af arealanvendelse og forureningskilder. Samtidigt redegøres for grundvandsmagasinernes sårbarhed og beskyttelsesbehov. Arbejdet koordineres så vidt muligt med vandplanarbejdet. Kortlægningsresultaterne afrapporteres til kommunerne i en samlet redegørelse. På denne baggrund udarbejder kommunerne konkrete indsatsplaner. Heri fastlægges hvilke konkrete handlinger, der skal gennemføres hvor og hvornår. Vindmøller I december 2006 vedtog Amtsrådet et Regionplantillæg for skrotning af uheldigt opstillede vindmøller og opstilling af erstatningskapacitet i Nordjyllands Amt. Regionplantillægget blev efterfølgende godkendt at Miljøministeriet som landsplandirektiv. Formålet var at skrotte ca. 240 uheldigt opstillede møller og erstatte dem med ca. 50 store møller placeret i 8 vindmølleområder i det tidligere Nordjyllands Amt. Turisme I 2004 er der vedtaget en Turisme- og Friluftspolitik med tilhørende Regionplantillæg som optakt til arbejdet med Regionplan Kulturmiljøer I Regionplanen er der udpeget en række steder af kulturhistorisk værdi, og til de enkelte kulturmiljøer er der med udgangen af 2006 udarbejdet en fyldig beskrivelse. Regional udvikling Amtet har udarbejdet en række baggrundsrapporter (7 stk.) i forbindelse med RUBIN*-projektet (Regional Udvikling af By og Infrastruktur). Rapporterne var baggrundsmateriale til arbejdet med at revidere kapitlerne om byroller og byvækstvilkår i Regionplan I 2006 gennemførtes en evaluering af amtets Agenda 21- politik. Politikken beskriver, hvordan amtet ville arbejde for at skabe et miljømæssigt bæredygtigt Nordjylland.

10 10 Planstatus landsplandirektiver. Derudover findes der en Vandplaner og handleplaner Natura 2000-skovplaner Statslig trafikplan række sektorplaner/overordnede planer, der skal Mål for vandkvaliteten er fastsat i de statslige Miljøministeren skal udarbejde en Natura Trafikstyrelsen for jernbaner og færger udar- tages hensyn til: vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil 2000-skovplan for de skovbevoksede, fred- bejder på vegne af Staten mindst hver fjerde år Landsplanredegørelse 2006: Det nye Danmarkskort da gælder recipientkvalitetsmålsætninger og tilhørende retningslinier for søer, vandløb og kyster fortsat som landsplandirektiv. skovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunalbestyrelsen er bundet af en vedtaget Natura 2000-plan. (første gang i 2007) en statslig trafikplan for den jernbanetrafik, der udøves som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Landsplanredegørelse 2006 er Regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at De statslige vandplaner forventes vedtaget Regional råstofplan Infrastrukturkommission sikre sammenhæng med Kommuneplanen op- senest den 22. december Kommunen Regionsrådet skal udarbejde en plan for indvin- Regeringen har besluttet at etablere en Infra- stilles fem pejlemærker gældende for den fysi- skal efterfølgende udarbejde kommunale ding af og forsyning med råstoffer. Et forslag til strukturkommission, der skal analysere det ske planlægning i Danmark: handleplaner senest i I disse handleplaner råstofplan er offentliggjort ultimo fremtidige transportbehov og komme med for- - Der skal være forskel på land og by. - Udviklingen skal komme hele Danmark til gode. - Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet. - Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen. - Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. skal kommunen fastlægge hvilke tiltag, der skal iværksættes for at målsætningerne kan opnås i Vandplanlægningen har sammenhæng med en lang række planemner i kommuneplanen. Derfor skal der også tages højde for det i Kommuneplan09. Natura 2000*-planer med handlingsplaner Miljøministeren udarbejder Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder. Regionale jordbrugsanalyser Statsforvaltningen skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervet, så det sikres at Jordbrugserhvervets interesser indgår i den fysiske planlægning. slag og modeller til håndtering af den langsigtede infrastrukturudfordring frem til 2020/30. Kommissionen skal analysere muligheder og opstille strategier i forhold til fremtidens udfordringer på transportområdet. Landdistriktspolitik og landdistriktsprogrammet Regeringen har opfordret kommunerne til at udarbejde en lokal landdistriktspolitik, som kan være et redskab til at opnå sammenhæng mel- Fælles fremtid udvikling i balance Forslag til Natura 2000-planen skal offentliggøres senest den 22. december 2008, og være endelig vedtaget senest den 22. december lem fysisk planlægning og sektorpolitikkerne. Aalborg Kommune har med Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling udarbejdet Principperne i Regeringens nationale strategi Kommunen skal senest 6 måneder efter offent- en landdistriktspolitik for Aalborg Kommune. for en bæredygtig udvikling fra 2002 Fælles liggøre et forslag til handleplan til gennemfø- fremtid udvikling i balance er suppleret med relse af Natura 2000-planen. Handleplanen skal et nyt oplæg fra 2007 og er fortsat bærende for være vedtaget senest den 22. december kommuneplanlægningen.

11 Planstatus 11 Øvrige planer og politikker Der er igangsat en bred indsats for at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Derudover findes der en række tiltag, som der skal tages hensyn til i planlægningen: - Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sund hele livet Regeringens vejstøjstrategi og støjbekendtgørelse vejstøjstrategi fra Lov om Miljøzoner. - Lov om miljøvurdering af planer og programmer. - Regionens kortlægning af forurenet jord. - Statslige retningslinier for udbygning og sanering af det overordnede transmissionsnet for elforsyning. - Udskiftning af landbaserede vindmøller inden Aalborg kommune har igangsat planlægningsarbejdet for vindmøller. - Varmeplanlægning. - Kulturarvsstyrelsen har registreret Danmarks særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter som hjælp til myndigheder og bygherrer. Aalborg Commitments Aalborg Commitments er et Europæisk bysamarbejde, hvor medlemsbyerne forpligter sig til at efterleve et sæt retningslinjer indenfor bæredygtighed, som blev vedtaget på Aalborg +10 konferencen i 2004*. Aalborg Commitments forpligter kommunerne til at fastlægge mål inden for 10 bæredygtighedstemaer, skabe overblik over kommunens væsentligste udfordringer, inddrage borgere og interessenter i processerne, måle og dokumentere fremskridt samt afrapportere. I Aalborg Kommune bruges Aalborg Commitments aktivt i forhold til en række planer og programmer, bl.a. i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien. Målet i Bæredygtighedsstrategi er at få skabt overblik over væsentlige udfordringer og indsatsområder inden for miljø og bæredygtighed. Dele af Aalborg Commitments 10 indsatsområder og 50 undertemaer skal omsættes til lokale konkrete mål og handlinger. Aalborg Commitments består af følgende 10 indsatsområder: 1. Styring & ledelse 2. Lokal ledelse for bæredygtighed 3. Naturlige fælles ressourcer 4. Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil 5. Byplanlægning & Design 6. Bedre mobilitet, mindre trafik 7. Lokal handling for Sundhed 8. Bæredygtig lokal økonomi 9. Social lighed og retfærdighed 10. Klima og globalt ansvar Indholdet i den nye kommuneplan - planlovens 11a 01. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 02. Beliggenheden af områder til forskellige byformål. 03. Detailhandelsstruktur. 04. Beliggenheden af trafikanlæg. 05. Beliggenheden af tekniske anlæg. 06. Beliggenheden af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 07. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 08. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 09. Beliggenheden af arealer til fritidsformål. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikring af de særlige værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske værdier. herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver.

12 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 12 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Aalborg er Nordjyllands vækstcenter og trafikale knudepunkt. Den rolle stiller krav til kommunen om at gå forrest, og samtidig lytte til sine naboer i regionen. I dette afsnit beskrives status for kommunen i et større perspektiv. Kommunen slynger sig omkring hele den øst- disse regioner ikke oplever vækst i befolknings- byer i 6-By Samarbejdet*, indtager den en gen- lige Limfjord og indeholder et bredt spekter af tallet. Hertil kommer, at beskæftigelsen i Aal- nemsnitlig placering hvad angår befolkningstil- landområder samt større og mindre byer som borg over de sidste 10 år har ligget 1-2 procent- vækst. Det er tydeligt, at væksten stiger med by- opland til Aalborg og Nørresundby. Det bety- point under landsgennemsnittet. Det lægger ens størrelse, og de to mindste byer; Randers og der, at her er gode og varierede muligheder pres på regionen og kræver at der bliver tænkt Esbjerg, oplever negativ vækst. Stigningerne i for bosætning og naturoplevelser. nye tanker omkring den regionale udvikling. Århus, Aalborg og København er fladet helt ud de seneste par år, hvilket muligvis kan hænge sammen med de markante stig- Pandrup Danmarks befolkning er steget med 4,1% over ninger i boligpriserne i de store de sidste 10 år. Væksten dækker imidlertid byer og den faldende indvan- Tylstrup over store regionale udsving, og som figuren Dronninglund Grindsted Biersted Birkelse dring. Hjallerup Sulsted Åbybro herunder viser, er landet opdelt i vækstregio- Asaa Vestbjerg ner og stagnations-/tilbagegangsregioner. Uggerhalne Vadum Arentsminde Væksten i indbyggertal er tydeligt koncentre- Langholt Vodskov Brovst ret på Sjælland og langs det Østjyske bybånd Stae NØRRESUNDBY langs motorvejen fra Århus til Fredericia. Nørholm Ulsted Vester Hassing Egholm Gjøl Aalborg kobler Aalborg Sammenlignes byen Aalborg med de øvrige Befolkningsudvikling Hou Gandrup AALBORG Holtet Gåser Stavn sig på vækstregi- Sønderholm Farstrup Aalborg Kommune er hjemsted for en betydelig onen mod syd, del af regionens arbejdspladser, kulturelle til- men Aalborg Kølby Nibe Barmer Lundby bud og uddannelsesinstitutioner. Det tiltrækker Store Ajstrup (Aalborg-Nørresundby) mennesker fra nær og fjern og betyder, at Aal- har oplevet en borg i modsætning til store dele af Nordjylland mere moderat be- oplever en stabil vækst i befolkningstallet. Med folkningstilvækst på nedlæggelsen af amterne bliver det fremover en knap 2,5% siden væsentlig opgave for kommunerne at sikre ud- Retter man blikket mod viklingen af en stærk Nordjysk region. Her spil- det øvrige Nord- og Vest- ler Aalborg en central rolle. jylland er det tydeligt, at Klarup Frejlev Svenstrup Dall Villaby Visse Storvorde Hals Sejlflod Nøvling Godthåb Sebbersund Gistrup Gudumholm Mou Egense Ferslev Vokslev Gudum Bislev Øster Hornum Vaarst Ellidshøj Fjellerad Skørbæk Volsted Ejdrup Kongerslev Støvring Vegger Nørre Kongerslev Suldrup Skørping Dokkedal

13 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 13 Befolkningssammensætning Aalborgs indbyggere ligner resten af Danmarks befolkning, bortset fra, at der er mange unge (20-30 år) i kommunen. Det skyldes primært uddannelsestilbudene i Aalborg og de mange muligheder for at få praktikplads eller job. Blandt de unge er der desuden en lille overvægt af mænd, som udlignes omkring de 35 år. Befolkningsudviklingen i kommunen har ikke budt på de store udsving indenfor alderssammensætningen, men det forventes, at gruppen af ældre mellem 67 og 79 år vokser frem mod Befolkningstilvækst > 5% 2-5% 0-2% < 0% Top 10 til- og fraflytning Tilflytning Fraflytning Århus 618 Århus 772 København 400 København 747 Støvring 362 Støvring 415 Dronninglund 341 Dronninglund 345 Brønderslev 298 Aabybro 329 Aabybro 295 Brønderslev 302 Hjørring 269 Skørping 273 Pandrup 266 Pandrup 246 Skørping 263 Hjørring 188 Frederikshavn 259 Frederikshavn 154 Til højre: Indekseret byvækst i byerne i 6 By Samarbejdet. Aalborg ligger midt i feltet med en svag stigning i indbyggertallet. Pr. 1. januar 2006 boede der personer i Aalborg (Aalborg-Nørresundby). Kilde: Danmarks Statistik. Til venstre: Befolkningstilvækst Landsgennemsnittet er 4,1%. I Aalborg Kommune er stigningen 3,5% i samme periode. Væksten er koncentreret i Østjylland og på Sjælland med tilknyttede vækstregioner på Fyn, i Midtjylland og langs den nordjyske motorvej. Kilde: Landsplanredegørelse Indekstal (1996 = 100) Flytteprofil Danmarks Statistik. Befolkningsudviklingen i de 6 største byer Befolkningstilvækst 6-By samarbejdet Til venstre: Top 10 over til- og fraflytningskommuner for borgere i Aalborg Kommune fordelt på de gamle kommuner. Det er de samme ti kommuner som aftager og giver borgere, men balancen tipper ved Dronninglund. Byer herover modtager flere, end de afgiver. Kilde: TIL FRA Netto 96 Flytteprofilet for Aalborg Kommune viser, at der er stor tilflytning af personer omkring 20 år, og moderat fraflytning af personer i aldersgruppen år. Det indikerer, at der er et potentiale i at gøre en indsats for at få de nyuddannede til at blive. Kilde: Danmarks Statistik. København Odense Esbjerg Randers Århus Aalborg

14 14 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Befolkningssammensætning ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10, ,0 0, år Region Norjylland Aalborg Kommune 00 år 1-2 år 3-5 år 66 år 7-16 år år år år år år % af Region Nordjyllands arbejdspladser ligger i Storaalborg. Der er skabt nye arbejdspladser i Aalborg Kommune over de sidste 10 år, så der i 2006 var arbejdspladser indenfor kommunegrænsen. Det er særligt kategorierne Øvrige private serviceydelser, Handel og hotel og til dels offentlige ydelser som har bidraget til at skabe de nye jobs. Antallet af arbejdspladser er dog faldet en smule de sid- Befolkningssammensætningen i 2007 og prognosen for 2017 fordelt efter alder. Det er iøjnefaldende, at de små generationer fra begyndelsen af 1980 erne (personer på år) udgør de talrigste årgange i Aalborg Kommune. Om ti år er denne aldersgruppes dominans endnu mere markant. Prognosen angiver desuden, at der vil blive flere ældre over 65 år og flere borgere i 50 erne. Antallet af borgere i 30 erne og 40 erne samt starten af 60 erne vil derimod falde. Kilde: Aalborg Kommune. Befolkningssammensætningen i 2007 i Aalborg Kommune sammenlignet med Region Nordjylland i procent. Her træder Aalborgs profil som uddannelseskommune tydeligt frem. Kilde: Aalborg Kommune. Ligeledes forventes det, at der bliver flere unge mellem 17 og 24 år, men færre i den arbejdsdygtige alder. Prognosen hænger tæt sammen med størrelsen på de enkelte generationer, og over de kommende år forskydes balancen, så flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye ind. Denne situation er ikke blot et Aalborgfænomen, men kan genfindes overalt i landet. På landsplan er gruppen af årige dobbelt så stor som gruppen af årige i Den unge gruppe forventes at blive reduceret med knap 16% over de næste 10 år, mens gruppen af ældre vokser med 40%. Helt så voldsomme udsving er der ikke tale om i Aalborg Kommune. Aalborgs regionale rolle Aalborg er dynamoen i Nordjylland. Byen støttes af en række mindre og mellemstore byer, som i højere grad fokuserer på at være gode bosætningssteder i Aalborgs periferi. I Regionplan 2005 har Nordjyllands Amt udpeget Aalborg som landsdelscenter, og byens regionale rolle er; at skaffe regionen opgaver, innovation, statsligt fokus og at holde regionen attraktiv med en dynamisk og pulserende samt ikke mindst tilgængelig og kvalitetspræget storby. [Regionplan 2005 s. 278]. Det betyder fx, at Aalborg er regionens centrum for videregående uddannelser, forskning, hospitalsspecialer og internationale fly- og busruter. Aalborgs muligheder skal ses i lyset af, at Nordjylland er Danmarks mest skarpttegnede yderregion [RUBIN 2003 s. 8]. På det lokale plan indgår Aalborg sammen med Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerlands Kommuner i Aalborg Samarbejdet, som fokuserer på fælles turist- og erhvervsudvikling. I forhold til Regionplanens byroller kan der aflæses en serie delegne i Nordjylland med Aalborg som den centrale. Delegnen omkring Aalborg er stort set sammenfaldende med Aalborg Kommune - dog er det påfaldende, at Hals, Hou og Ulsted er placeret i delegn med Dronninglund og Hjallerup i stedet for Aalborg. Her er det vigtigt at få afklaret, hvilke samarbejdsrelationer, der skal styrkes og evt. opdyrkes for at skabe det bedst mulige regionale samspil. Det regionale arbejdsmarked

15 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Byrolleperspektiver og lokalisering af byfunktioner Erhvervsbyggeri fordelt efter anvendelse 2.1 Byroller og byfunktioner Erhvervsbyggeri Transport- og garageanlæg Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse Bygning til industriproduktion mv Bygning til hospital, sygehjem mv Østerby Bygning til kontor, handel, lager Bygning til landbrugsproduktion mv Bygning til undervisning/forskning Anden erhvervs-/ institutionsbygning ste 2 år. Erhvervsbyggeriet i Aalborg Kommune keposition indenfor IT og trådløs kommuni- er en svingende størrelse, men sammenlagt er kation, som støttes af et godt innovationsmiljø der en jævn, positiv udvikling i antallet af bygomkring NOVI*, AAU*, Dreamhouse* og kickfigur 2.1 Det regionale egnsog byrolleperspektiv gede kvadratmetre. I løbet af de sidste 10 år er start-programmet*. Hver 3. virksomhed i Aal- S o cia l & L a n d b ru g m v. 0% L a nidoplandet d is trik te r Arbejdspladser Arbejdspladser i midtbyen B yen O ffe n tlig e yd e ls e r m.v. 13% Byroller ifølge Regionplan Udviklingen i erhvervs- og institutionsbyggeriet de sidste 10 år i antal byggede m2. I 2006 blev der ialt bygget nye kvadratmetre i Aalborg Kommune. Kilde: Aalborg Kommune. Fre m s tillin g 9% B yg g e & a n læ g O ffe n tlig e yd e ls e r m.v. 7% S o cia l & s undhed L a n d b ru g m v. 3% Fre m s tillin g 13% 4% B yg g e & a n læ g s undhed der opført mere end m 2 til undervisning borg Kommune oplever, at udvikling af deres 22% 7% 13% En stærk regional byudvikling Amtsrådets mål produkter og serviceydelser den størsteregionale aktuog forskning Kommune. kræver accepti Aalborg af en stor intern Nordjylland De nordjyske byer udvikles i samspil med hinanden, såerden samlede Handel og H a n d e l o g h o te l byafhængighed og mange tillid tilarbejdspladser en bystyrkei og har traditionelt haft in-attraktivitet elleunderstøttes, udfordring. h o te l m v. m v. hensigtsmæssig fordeling af de den enkelte nordjyske by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kva-u n d e rvis n in g 27% 7 % 16% dustrien,byers landbruget ogfunktion. i fødevareerhvervene. U n d e rvis n in g enkelte roller og liteter, 10% Dette afsnit indeholder de regi- de 5 egnes byer bidrager forskelligt og hensigtsmæssigt til udviklingen af artra n s p o rt RUBIN-undersøgelsen peger på, at hovedudlandbruget og fremstillingsvirksomhederne får Tra n s p o rt Ø vrig e p riva te onale principper for lokalisering bejdspladser, bostedsattraktivitet og offentlig- og privat serviceforsyning, så der Ø vrig e p riva te 6% 6 % s e rvice e rh ve rv s e rvice e rh ve rv af funktioner, som indenforbehver regional egn bliverfor rimelig adgangerhvervsliv til service og er arbejdspladser, dogafgørende stadig mindre betydning for regionens fordringen nordjysk at øge 16% 21% offentlig service, detailhandel, hver af de 5 egnes muligheder for at tilbyde gode og moderne servicetilbud og viden-bystyrke og teknologiindholdet i de traditionelle skæftigelse, mens de private serviceerhverv er den primære arbejdspladser, boliger og derunderbygge og bymiljøerne i hovedbyerne understøttes Diagrammerne viser den procentuelle fordeling af arbejdspladser indenfor de forskellige erhverv med byvæksten i det hele taget. af den offentlige service, erhverv. En undersøgelse fra Deloitte* af komi vækst. Efterhånden er der opbyggetgennem en styr-lokalisering i hhv. Aalborg midtby og i resten af kommunen. 1/4 af kommunens arbejdspladser ligger i De nordjyske byer inddeles i 6 erhvervsudviklingen fremmes primært i egnenes hovedbyer for at sikre dynaforskellige typer med tilhørende mik og innovationskraft, mens lokalt orienteret erhverv og iværksætteri også Aalborg bymidte. Ca. 70% af arbejdspladserne ligger i Storaalborg. Kilde: Aalborg Kommune. mål og politik for lokalisering af kan lokaliseres i mindre byer, og væsentlige byfunktioner. byernes og landskabernes eksisterende værdier understøttes, ved at bosætning eller levesteder ikke spredes til nye bebyggelser eller større udvidelser af landsbyer.

16 16 Aalborg - Nordjyllands hovedstad munernes erhvervsklima fra 2005 viser, at det især er de mellemstore virksomheder, der satses på i Aalborg-området. Aalborg Kommune kommer ind på en tredjeplads i kapløbet om at have flest vækstvirksomheder - kun overgået af Århus og København. 1/3 af de nordjyske gazellevirksomheder* bor i Aalborg by. En del virksomheder etablerer sig i vækstklynger, hvor de kan skabe netværk mellem branchefæller og uddannelsesinstitutioner. Aalborg har i dag stærke erhvervsklynger indenfor fødevarer, IT og telekommunikation, byggeri, metal og international en gros handel. Erhvervsplan Aalborg Erhvervsråd udarbejder en erhvervsplan for de kommende 2 år sideløbende med denne planstrategi. Der er tale om en temaplan med fokus på 4 hovedområder i forhold til erhvervsfremmeindsatsen: Innovationsfremme, erhvervsklynger, kvalificeret arbejdskraft og oplevelsesbyen. Perspektivet er valgt i erkendelse af, at erhvervslivet i Nordjylland er afhængigt af at kunne skaffe veluddannet arbejdskraft og tilbyde attraktive bosætningsmuligheder til medarbejderne. Innovation er nødvendigt for at kunne klare sig i en global konkurrence - både i eksisterende virksomheder og i relation til iværksættere, hvor Aalborg Kommune indtager en 9. plads blandt landets 98 kommuner (reg:lab april 2007). Et rekordstort antal borgere modtog sidste år iværksætterrådgivning, og med det nye Væksthus Nordjylland bliver deres vilkår endnu bedre. Mere end halvdelen af iværksætterne slår deres folder indenfor service (29%) og handel (23%). Erhvervsudvikling fordelt på brancher Uddannelse Hjørnestenen i omstillingen til nye erhvervstyper er en befolkning med de rette kvalifikationer. Hvad angår uddannelsesniveau har Region Nordjylland en udpræget produktionsprofil med mange erhvervsuddannede og kort uddannede. Aalborg Kommune matcher landsgennemsnittet, mens en vækstkommune som Århus har færre kortuddannede og næsten 3 gange så mange indbyggere med en lang, videregående uddannelse som Aalborg. Begge kommuner har eget universitet, og Aalborg Universitet spiller en central rolle i forhold til at højne befolkningens uddannelsesniveau. Landbrug og fiskeri m.v. Fremstilling m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og hotel m.v. Transport og kommunikation Bank og forsikring m.v. Øvrige private tjenesteydelser Offentlige ydelser m.v. Udviklingen i arbejdspladser i Aalborg Kommune fordelt på brancher. Især private tjenesteydelser er en branche i vækst, mens det går tilbage for fremstillingsvirksomhederne. Kilde: Aalborg Kommune. Iværksættere fordelt på brancher Sundhedsklinikker mv. 11% Undervisning 1% Forretningsservice mv. 29% Forlystelser & anden service 5% Kommunens 484 iværksættere fra 2006 fordelt på brancher. Kilde: Erhvervsplan Der ligger en udfordring i at fastholde de unge kandidater fra universitetet i regionen, og undgå en situation med udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. I en undersøgelse fra 2006/07 blandt Aalborgs virksomheder svarer en tredjedel af de adspurgte, at deres største udfordring ligger i at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft samt opkvalificere deres medarbejdere. Primo 2007 står personer i Aalborg udenfor arbejdsmarkedet. Detailhandel Transport 2% Andet 3% Fremstilling 10% Hotel & rest. 5% Bygge & anlæg 11% Handel & rep. 23% I den gamle Aalborg Kommune blev der i 2004 foretaget en registrering af butikkerne og deres etageareal. På baggrund heraf og på

17 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 17 50% Uddannelsesniveau for de årige 2006 Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Odense Kommune Århus Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Danmark Højeste uddannelsesniveau for de årige forskellige steder i landet. Region Nordjylland har mange indbyggere med grunduddannelse eller erhvervsuddannelse, og halter bagefter på de øvrige felter. Aalborg ligger tæt på landsgennemsnittet, mens Århus markerer sig med et højere antal borgere med en lang, videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af heltidsstuderende på Aalborg Universitet er steget fra i 1996 til i Det er 48% på 10 år kandidater forlod AAU med en eksamen i Hertil kommer kandidater, der videreuddanner sig gennem masterkurser og Ph.D. forløb. baggrund af en vurdering af udviklingstendenser blev der i samarbejde med Amtet fastlagt rammer for det fremtidige etageareal i afgrænsede center-områder. I aflastningscentret City Syd var der pr. 1. januar 2005 en ramme på m 2 til udvalgsvarebutikker. Af denne ramme er der brugt ca m 2 og ved at blive opført ca m 2. Derudover er der eller der ved at blive opført ca m 2 til butikker med pladskrævende varer samt ca m 2 til engros handel. Endvidere planlægger Ikea at opføre en butik på m 2 i den sydligste del af området. Udlagte områder til detailhandel i og omkring Aalborg by. Detailhandel skaber trafik, og derfor er hovedparten af områderne placeret i tilknytning til større færdselsårer.

18 18 Aalborg - Nordjyllands hovedstad I de lokale centerområder er rammerne for en dels vedkommende opbrugt, mens der andre steder stadig er ledig kapacitet. I Aalborg City er der ikke sket de store forandringer bortset fra, at Magasin er lukket, og der er sket en udvidelse af butiksarealet langs Boulevarden. I de to nederste etager i det nye hus på Metax-grunden og i Magasin opføres et butikscenter på ca m 2. Af rammen på ca m 2 er der disponeret over ca. halvdelen. Videns- og oplevelsesøkonomien Aalborg har om nogen mærket overgangen fra industrisamfund til videns- og oplevelsessamfund. Erhvervslivet omstiller sig fra at producere produkter til at sælge oplevelser og teknologisk merværdi. Da oplevelsesøkonomien knytter sig til lokale steder og institutioner kan den ikke udflyttes som traditionelle industriarbejdspladser. Erhvervsforum anfører at den kreative idé eller proces er råstoffet i oplevelsesøkonomien. Derfor er kreative vidensinstitutioner og alliancer imellem disse af afgørende betydning. AAU og Sundheds CVU er eksempler på institutioner, som arbejder tværfagligt med fokus på innovative løsninger. Vækstlagene findes bl.a. i iværksætterfællesskaber som NOVI, Skalcentret, Innovationsgården, Væksthus Sejlflod, Dreamhouse og Cookiefactory. Hertil kommer de kreative og oplevelsesorienterede erhverv som Aalborg Kongress- og Kulturcenter, Aalborg ZOO, Jomfru Ane Gades restauranter, Nibe Festival, Gigantium mv. Oplevelsesøkonomi Når der på markedspladsen appelleres til hjertet - til det emotionelle - frem for til fornuften. Mange produkter har således både en rationel dimension og en emotionel. Dansk Oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet er hjemsted for ApEx - Center for anvendt oplevelsesøkonomi. Centret er tovholder på en række kreative netværk indenfor computerspil, digital kunst og events samt to Nordjyske innovationsprojekter. Region Nordjyllands Erhvervsforum har udpeget 8 områder, som bør have særligt fokus i udviklingen af regionen i oplevelsesøkonomien; Interaktive medier, events og sport, attraktioner, medier, wellness, gastronomi og natteliv, musik og kunst. I de kommende år er der forventninger om, at havnefronten i Aalborg med det ombyggede Nordkraft, Utzon Center* og Musikkens Hus vil kunne danne ramme om tilsvarende kreative miljøer Visualisering af det nye Nordkraft, som bliver et kreativt center på havnen i Aalborg.

19 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 19 Oplevelsesøkonomien i Region Nordjylland Kilde: Kultur- og oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland med en central beliggenhed. Nibe havn sætter fokus på maritime og gastronomiske oplevelser - senest er en restaurant med eget bryghus åbnet på havnen. Tilsammen giver det en bred vifte af oplevelsesorienterede erhverv. Figuren til venstre viser Region Nordjyllands styrker indenfor oplevelsesøkonomien. Der er mange nordjyder beskæftiget indenfor Medier, Gastronomi og natteliv samt overnatning og turistbureauer. 20% af den danske musik indspilles i Nordjylland. Der er negativ vækst i omsætningen indenfor museumverdenen, antikvitetssalg, litteratur og forlystelsesparker. Kongress- og messeaktiviteter, som især foregår i Aalborg er det område, der i øjeblikket vokser mest, målt i omsætning. Figuren illustrerer samtidig, at de områder, som nordjyderne er gode til og hvor vi har en forholdsvis høj markedsandel, ikke er i vækst. Kulturinstitutioner og kulturarv Et godt og varieret kulturliv er med til at gøre Aalborg Kommune til at spændende sted at være, og det bidrager til at synliggøre oplevelsesmulighederne. Selvom kommunen yder lokale- og driftstilskud til en række foreninger og institutioner, hviler kulturlivet overvejende på en indsats fra frivillige, engagerede mennesker. I 2005 blev der brugt 215 mio. offentlige kr. på Aalborgs kulturliv. Hertil kommer hvad private erhvervsdrivende og sponsorer tilfører området. Et godt samarbejde mellem det private Branding Aalborg Aalborg har gennem de senere år været genstand for Branding Aalborg kampagnen som en del af en oplevelsesøkonomisk satsning. Projektet løber i perioden Aalborgs værdier er Samarbejde, Handlekraft, Kontraster og Højt til Himlen. Kampagnen skal ruste Aalborg til en rolle som byen, der giver plads og muligheder til kreative og innovative medarbejdere. Kilde: Kultur- og oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland omsætningstilvækst værditilvækst vækst i beskæftigelsen Oplevelsesøkonomien i tal 2002: 88,9 mia kr. 2002: 6,0 mia kr. 2002: 29,6 mia kr. 2002: 2,4 mia kr. Danmark Nordjylland 2003: personer 2003: personer %

20 20 Aalborg - Nordjyllands hovedstad erhvervsliv og kommunens kulturinstitutioner betyder, at kulturen trives og har råderum til at udvikle sig. Som eksempel herpå havde sportskoncernen AAB i 2006 en omsætning på 88,3 mio. kr. Indtægterne fra sponsorer var 4,5 gange så store som entreindtægterne. Et andet eksempel er Nordjyllands Kunstmuseum der i 2007 har indledt et formidlingssamarbejde med filmselskabet Zentropa Interactions, som skal sætte fokus på museets formidling af kunst og arkitektur. Øvrige eksempler som, Aalborg Opera Festival, Nibe Festival, Karnevalet og Kulturnat er med til at synliggøre kulturlivet i bybilledet. Kommunens museer har fokus på oplevelsesøkonomien som en del af de fremtidige udviklingsmuligheder, og samarbejder bl.a. med AAU, APEX* herom. En satsning der er med til at understøtte udviklingen i regionens kompetencer på disse felter, er udviklinge af nye teknologiske virkemidler i forbindelse med udstillingerne, som blog, spil på mobiltelefoner og 3D-animerede spil. Teatrene i Aalborg eksperimenterer med nye samarbejdskonstellationer - anført af Det Hem lige Teater, som opfører Aalborgs gruopvækkende historie i levende byvandringer. Kommunens Kunstfond arbejder med at forskønne byrummene og de offentlige bygninger. Karnevalet i Aalborg er Nordeuropas største, og fylder 25 år i gæster og hjælpere lægger vejen forbi Skalskoven til Nibe Festival hvert år i juli. Næsten 2 millioner mennesker årligt træder indenfor hos Aalborg bibliotekerne. Du kan se vildheste, kongeørne og vildsvin i Lille Vildmose. Aalborghallen har Danmarks største scene og plads til siddende tilskuere. Aalborgtårnet bringer dig 105 meter op over Limfjorden. Aalborg Zoo som den første zoo i verden er blevet miljøcertificeret efter DS/EN ISO Internationale relationer I Aalborg er der fokus på internationale samarbejder, som kan være med til at markedsføre og udvikle kommunen. Aalborgs mange venskabsbyer betyder, at der sker en udveksling af ideer og holdninger mellem Nordjylland og 33 andre byer. Sammen med Aalborg Universitet er kommunen i færd med at udvikle en international masteruddannelse i Urban Quality Development and Management som en del af projektet Water Based Cities. Med projekterne Liveable Cities, Aalborg Commitments, WaterFront Communities og B-sure er der fokus på de bæredygtige og kvalitetsbevidste aspekter i udviklingen af en storby. Aalborg Commitments udspringer af Aalborg+10 konferencen, som blev afholdt i Siden har næsten 500 byer tilsluttet sig Aalborg Chartrets retningslinjer og visioner. Aalborg Kommunes engagement strækker sig langt ud over Danmarks grænser. Først og fremmest markerer kommunen sig i forhold til miljøet ved at være grundlægger af principperne i Aalborg Commitments. Aalborg Commitments er et charter, som sigter mod at skabe bæredygtige byer og som ligger til grund for Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2007, som er udarbejdet sideløbende med Planstrategien. Kommunen er med i samarbejdet Waterbased Cities. Tall Ships Race har flere gange lagt vejen forbi Aalborg. Aalborg har hele 33 venskabsbyer - flere end nogen anden dansk by. Gennem NordDanmarks EUkontor er Aalborg involveret i 10 EU projekter. Aalborg er basishavn for Grønlandstrafikken.

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Til Kopi til Fra Byrådet Team-Kommuneplan 14-10-2009 Sagsnr.: 2009-28434 Dok.nr.: 2009-284263 Init.: MK Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Forslag til Kommuneplan09 har været

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb.

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb. Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Byrapporten - en kvalitativ og kvantitativ gennemgang af byer i Aalborg Kommune

Byrapporten - en kvalitativ og kvantitativ gennemgang af byer i Aalborg Kommune Byrapporten - en kvalitativ og kvantitativ gennemgang af byer i Aalborg Kommune Plan9 - Nye Byroller 28 Bytyper og udviklingstræk Befolkning Erhverv Pendling Rummelighed Servicefunktioner =Potentialer

Læs mere

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb.

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb. Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse.

STARTREDEGØRELSE. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. April 2014 STARTREDEGØRELSE Tech College, Øster Uttrup Ve og Rørdalsve Vegård Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestberg Hallerup Dronninglund

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Udsendelsesbrev myndigheder, foreninger, interesseorganisationer, presse m.fl.

Udsendelsesbrev myndigheder, foreninger, interesseorganisationer, presse m.fl. Udsendelsesbrev myndigheder, foreninger, interesseorganisationer, presse m.fl. Planstrategi med redegørelse 2007 Den 26. november 2007 vedtog Aalborg Byråd Planstrategi med redegørelse 2007 til offentliggørelse

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Tidligere og forudgående planlægning og projekter

Tidligere og forudgående planlægning og projekter Tidligere og forudgående planlægning og projekter Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten 123123TESTMed Udviklingsstrategi 2012 ønsker kommunalbestyrelsen

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Kommuneplanlægning i en reformtid

Kommuneplanlægning i en reformtid Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 8 13 15 17 18 19 Kommuneplanlægning i en reformtid Hovedtræk i lovforslaget til ændring af planloven Faser i sammenlægningsprocessen Reformarbejdets organisering - To grupper

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt.

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt. Gældende reionplanretninslinjer fra Reionplan 2005 for Århus Amt. Reionplanretninslinjerne er indarbejdet i Kommuneplanen hvor det har været relevant. Nedenfor listes Reionaplan 2005 retninslinjer o status

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Vaarst i kommuneplan 09

Vaarst i kommuneplan 09 Velkommen til Vaarst Høringssvar Vaarst i kommuneplan 09 August 2009 1 Vaarst er beliggende i den sydøstlige del af Aalborg kommune på grænsen af Lindenborg Ådal. Fra bakken over Vaarst er der udsigt til

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.030 for udvidelse af bydelscentret i Gug Aalborg Byråd godkendte den 8. september

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere