Redegørelse Planstrategi for Aalborg Kommune

Transkript

1 Redegørelse 2007 Planstrategi for Aalborg Kommune

2 Indhold Aalborg Kommunes kommuneplanstrategi består af to dele: - Nærværende redegørelse - Planstrategi* Redegørelsen introducerer de 6 temaer i planstrategien og gør status. Denne redegørelse samler materiale fra de 4 kommuner, som pr. 1. januar 2007 blev til Aalborg Kommune samt amtets Regionplan Derudover gør den status over de aktuelle ændringer i forhold til planlægningens rammer. Bagest i redegørelsen findes en ordliste med forklaring af en række fagtermer. Ordene er markeret med *. Indhold 2 En fælles opgave 3 Planstatus 4 - Hidtidig planlægning 4 - Hals, Nibe, Sejlflod, Aalborg 5 - Det nye plansystem 6 - Nye kommunale opgaver 7 - Amtslige planer 8 - VVM 3. Limfjordsforbindelse 8 - Regional Udviklingsplan 8 - Statslige interesser 9 - Overordnet planlægning 9 - Aalborg Commitments 11 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 12 - Aalborg 12 - Befolkningsudvikling 12 - Befolkningssammensætning 13 - Aalborgs regionale rolle 14 - Det regionale arbejdsmarked 14 - Erhvervsplan Uddannelse 16 - Detailhandel 16 - Videns- og oplevelsesøkonomien 18 - Kulturinstitutioner og kulturarv 19 - Internationale relationer 20 - Aalborgs trafikale rolle i Nordjylland 21 - Pendling 23 Byerne 24 - Byroller og bymønster 24 - Byvækst 24 - Byernes konkurrenceevne 25 - Erhverv 26 - Detailhandel 26 - Bosætningsmønstre og serviceforsyning 27 - Byomdannelse 28 - Landdistriktets rolle 29 - Identitet og industrihistorie 30 Livet i byerne 32 - Bylivet 32 - Nye tendenser - nye udfordringer 33 - Byrummet som aktivt rum 33 - Grønne rum og friluftsaktiviteter 34 - Fokus på bymiljøet 35 Infrastruktur 36 - Trafikinfrastruktur og tilgængelighed Limfjordsforbindelse 37 - Parkeringsstrategi 38 - Bæredygtig transport 39 - Miljøzone 40 - Trafiksikkerhed 40 Det åbne land 42 - Landskabet 42 - Landskabstyper 43 - Naturbeskyttelse 44 - Limfjorden 44 - Østkysten 46 - Kulturmiljøer 46 - Friluftsliv 47 - Den grønne struktur 49 - De bynære landskaber 49 - Skovrejsning 49 - Jordbruget 50 - Råstoffer 51 - Tekniske anlæg i det åbne land 52 Vandmiljø 54 - Miljømålsloven 54 - Bindende vandplaner 55 - Indholdet i vandplanen 56 - Grundvand 56 - Limfjorden 57 - Livet i fjorden 57 - Status på vandkvalitet 57 Ordliste 58 Uddrag af Planloven 59 Kolofon Redegørelse Planstrategi Aalborg Kommune. Har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 8. december 2007 til den 11. februar 2008, sammen med Planstrategi Planstrategi for Aalborg Kommune. Vedtaget på byrådsmødet den 28. april Udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med COWI.

3 En fælles opgave Byrådet vedtog den 26. november 2007 planstrategien for Aalborg Kommune, til offentlig høring i 8 uger. På denne baggrund har byrådet på mødet den 28. april 2008 foretaget enkelte ændringer af planstrategien. Denne redegørelse uddyber baggrunden for byrådets valg af visioner, strategier og planinitiativer i selve planstrategien. Redegørelsen hænger nøje sammen med planstrategien og er inddelt efter samme overordnede emner. Tilsammen opfylder de planlovens krav om udarbejdelse af en planstrategi for Aalborg Kommune. Ifølge planlovens 23a skal kommunalbestyrelsen hvert fjerde år vedtage og offentliggøre en planstrategi. I forlængelse heraf foretages en egentlig revision af kommuneplanen med hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen - som følge af planstrategiens revisionsbeslutning. Formålet med planstrategien er, at den kan give anledning til dialog om kommunens rolle og udvikling. Der skal skabes en fælles forståelse for, hvordan vi som kommune vil svare på spørgsmålene: Hvad er vi gode til? Hvad er vores rolle i regionen i landet? Hvor vil vi hen i de kommende år? Hvad kræver det? Derved opnås et godt beslutningsgrundlag for den videre kommuneplanlægning. Valg af emner I planstrategien er følgende hovedemner valgt: - Aalborg - Nordjyllands Hovedstad - Byerne - Livet i byerne - Infrastruktur - Det åbne land - Vandmiljø Venlig hlisen Emnerne er valgt, fordi de er særlige vigtige i forhold til at udstikke kursen for den nye storkommune. Planstrategien hviler på principperne i Aalborg Commitments, som stræber efter en bæredygtig udvikling af kommunen. Med valg af temaer er der bl.a. lagt stor vægt på de mange nye fagområder, som Aalborg Kommune med strukturreformen har fået kompetencen inden for og det faktum, at Aalborg Kommune har fået en anden struktur og sammensætning, efter sammenlægningen af Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg kommune. Øvrige planer/politikker Sideløbende med arbejdet med en planstrategi og denne redegørelse har Aalborg Kommune bl.a. udarbejdet en landdistriktspolitik, en bæredygtighedsstrategi, - samt en erhvervsplan som også danner baggrund for den fysiske planlægning. Henning G. Jensen borgmester

4 Planstatus Planstatus Aalborg Kommune er med strukturreformen og sammenlægningen af Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg kommu- Vestbjerg ner blevet landets 3. Vadum Vodskov folkerigeste kommune. Med planredegørelsen gør vi status over den hidtidige planlægning og situationen i den nye kommune. Hidtidig planlægning Kommunen planlægger nu for hele kommunen, Sebbersund Nibe Nørresundby Vester Hassing Gandrup Frejlev Aalborg Klarup Storvorde Hals Gistrup Sejlflod Svenstrup Mou Egense Vaarst Hou både for byer og det åbne land* under iagttagelse af de statslige interesser og regionens visioner. Den nye kommuneplan udstikker nye ram- Kongerslev mer for kommunens udvikling, og bygger på den eksisterende kommuneplanlægning fra de 4 sammenlagte kommuner samt emner fra Regionplan Der bliver derfor tale om en stor udfordring for Aalborg Kommune, at få samlet

5 Planstatus og opdateret den eksisterende planlægning, idet niveau og omfang på de forskellige planer varierer meget. En kommuneplan indeholder by- og bydelsbeskrivelser, rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinier for arealanvendelsen for de temaer, der ikke realiseres gennem lokalplanlægningen, specielt i det åbne land. En samlet kommuneplan udsendes ultimo Hals, Nibe og Aalborg har helt nye kommuneplaner. Sejlflods kommuneplan er den ældste fra 1996 og genvedtaget i Hals og Aalborgs kommuneplaner er begge digitale. Kommuneplanerne blev med støttemidler fra Det Digitale Nordjylland udarbejdet som digitale web-baserede planer for at gøre det meget omfattende og komplicerede indhold i kommunens plangrundlag mere overskueligt og tilgængeligt for såvel borgere som politikere og professionelle brugere. Hals og Aalborgs planlægning er kendetegnet ved, at der er sket en rullende planlægning. Der har ikke været tale om en totalrevision af hele kommuneplanen hvert 4. år, men en løbende revision af geografiske områder eller temaer, hvor der har været revisionsbehov. Udarbejdelse og vedligeholdelse af kommuneplanen er således sket gennem store, samlede kommuneplanrevisioner for geografiske inddelinger i kommunen, tematiske revisioner, mindre rammeændringer, udarbejdelse af debatmaterialer og gennemførelse af planprocesser inkl. høringer og sagsbehandling. Aalborg og Hals s kommuneplaner har mange lighedspunkter, men generelt er de 4 kommuneplaners opbygning og indhold ret forskellige. Hals Kommune Hals Kommune har haft tradition for at splitte kommuneplanarbejdet op, så der dels blev udarbejdet minikommuneplaner /områdeplaner for mindre afgrænsede områder i kommunen samt temaplaner efter behov. Hovedintentionen med at udarbejde områdeplaner og temaplaner har været dels at kunne revidere kommuneplanen efter behov, og dels at komme i tæt dialog med borgere, foreninger, interesseorganisationer m.v. i planlægningsarbejdet. Der er blevet udarbejdet områdeplaner/fremtidsmodeller for de størrer bysamfund i kommunen - de såkaldte Bymodeller - for Hals, Hou, Gandrup, Ulsted og V. Hassing. Desuden er der udarbejdet en egentlig Landdistriktspolitik, der dækker alle landzonearealer i kommunen. Sommerhusområder er ligeledes blevet behandlet som en selvstændig områdeplan i sammenhæng med Turistpolitikken. Kommunen rummer dertil 4 afgrænsede landsbyer: Stae, Øster Hassing, Holtet og Gåser. Der er blevet udarbejdet egentlige temaplaner for en række områder - Vindmølleplan, Turistpolitik og Trafiksikkerhedsplan. Dertil er der i kommuneplanen en række øvrige temabeskrivelser, der samlet svarer til Hovedstrukturen i en traditionel kommuneplan. I 2002/2003 besluttede Hals Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af den digitale kommuneplan at gennemføre en revision af kommuneplanen med særlig fokus på områdeplanerne - Bymodel Gandrup, Bymodel Ulsted samt en ny landdistriktspolitik. Desuden har Hals Kommune siden 1989 hvert år udarbejdet planredegørelser til budgetdebatten, således at kommuneplanens mål og visioner blev synliggjorte og løbende aktualiseret. Nibe Kommune Den seneste kommuneplan for Nibe blev vedtaget i Kommuneplanen indeholdt en del ændringer i forhold til kommuneplanen fra Fx blev der i hovedstrukturen fastlagt flere nye strategiske forhold for byudviklingen, udpeget nye lokalcentre i Bislev og i Sebbersund-Valsted-Barmer og masterplan for Nibe by. Rammedelen indeholdt først generelle rammer indenfor tværgående temaer og derefter blev rammerne præsenteret enkeltvis i kommunecentret, lokalcentrene, det åbne land og landsbyerne. Siden 2004 er der sammen med lokalplanlægningen ved tillæg sket mindre rammeændringer. I Nibe har man haft sektor- eller temaplaner udenfor teknisk forvaltning, som er blevet anvendt ved den årlige budgetlægning og bearbejdet i fagudvalgene. Nibe har lavet kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger i 2002, og i 2005 blev der igangsat en planlægning af bygningsbevaringens administration i Nibe by, der skulle danne grundlag for fremtidig lokalplanlægning. Sejlflod Kommune Kommuneplan blev genvedtaget i Indenfor de seneste år er der ikke udarbejdet område- eller temaplaner i Sejlflod Kommune. Der er i forbindelse med lokalplanlægningen lavet mindre tillæg med rammeændringer. I 2005 vedtog Sejlflod Kommune en planstrategi. Planstrategien er et supplement til kommuneplanen inden for de temaer, der behandles heri. I lyset af beslutningen om kommunesammenlægning med Nibe, Hals og Aalborg kommune besluttede Kommunalbestyrelsen i efteråret 2004 at afholde et visions seminar, hvor Kommunalbestyrelsen, chefgruppen og Udviklingsrådet drøftede spørgsmålene: Hvordan

6 Planstatus Planstrategi Hovedstruktur Rammer Hals Kommuneplanstrategi Hovedstruktur (løbende) Områdeplaner Agenda 21 Strategi Årlig planredegørelse Bymodeller Centerplan Rammebestemmelser Nibe Planstrategi 2004 Hovedstruktur 2004 Byggeri og arealer for Agenda 21 Strategi 2004 Generelle rammer 4 områder. Rammebestemmelser Sejlflod Kommuneplanstrategi 2005 Hovedstruktur 2000 Rammebestemmelser Aalborg Plan- og Bæredygtigheds- Hovedstruktur 2005 Områdeplaner Strategi 2003 Rammebestemmelser Nordjyllands Amt Turisme- og friluftspolitik Regionplan 2005 RUBIN - by og infrastruktur Natur- og landskabspolitik Landbrugsredegørelse Agenda 21 Strategi Plangrundlaget i Aalborg Kommune består af 4 kommuners hidtidige planlægning samt Amtets planer og politikker. De fire hovedstrukturdokumenter har haft fokus på så forskellige områder som arkitektur, ældre og handicappede, turisme og teknisk forsyning. skal Sejlflod-området leve videre i en ny fælles Aalborg Kommune fra år 2007? Hvad skal vi give til den nye fælles kommune, hvad skal vi satse på? Hvad skal karakterisere vores område, når vi vokser sammen med den nye, store fælles Aalborg Kommune? Resultatet af semina- riet var en lang række ideer og visioner. Ideerne blev derefter prioriteret, sammenskrevet, og der blev udarbejdet 5 mini-projektbeskrivelser til at udfylde visionerne. Aalborg Kommune Aalborg Kommune besluttede i 2000 at ændre formen og indholdet af kommuneplanen. Med udgangen af 2006 var hele kommuneplanen revideret, og omlagt til den nye digitale form. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, by- og bydelsbeskrivelser, rammer, forudsætninger og planredegørelser. Område- og temaplaner er en integreret del af kommuneplanen. Dertil er der i den web-baserede plan en række services, der har til formål et lette brugen af planen for brugerne. Fx en adressesøger hvor brugeren nemt finder de gældende bestemmelser og med link ledes dertil. Hovedstrukturen fastlægger de overordnede udviklingsmål indenfor de enkelte sektorer for hele kommunen og for lokalområderne samt retningslinier for kommuneplanrammer og lokalplaner. Hovedstrukturen er blevet til parallelt med Regionplan 2005, og det har i nogen grad givet mulighed for at koordinere de to planer. Hovedstrukturen blev vedtaget endeligt i oktober Kommuneplanrammerne vedrører de geografiske områder og fastlægger mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen i enkelte dele af kommunen. Rammerne er opdelt i 7 geografiske områder, der igen er underopdelt i by/bydel. Indenfor de 7 geografier er der sket en områdevis revision. I 2003 vedtog byrådet områderevisioner for Nørresundby og Sydvestområdet. I 2004 blev Sydøst-området revideret. Den områdevise revision og fornyelse omfattede udarbejdelsen af bydelsafsnit og nye rammeblade. I 2006 blev der udarbejdet områdeplaner for Vest Aalborg, Midtbyen, Nord-området og Øst Aalborg. I bydelsafsnittene formidles de byarkitektoniske og planlægningsmæssige problemer og visioner. Rammerne er holdt på et strukturelt niveau, detaljerne er overladt til lokalplanlægningen. Sideløbende med områderevisonerne er der i forbindelse med lokalplanlægningen lavet tillæg med mindre rammeændringer m.m. Kommuneplanen ledsages af en planredegørelse/-strategi, der udarbejdes i tilknytning til budgettet. Det nye plansystem Kommunalreformen har givet kommunerne et nyt råderum og nye planopgaver. Kommunalreformen betyder, at kommunen får langt større indflydelse og selvbestemmelse på områder, som tidligere var reguleret af amtet via regionplanen. Det gælder specielt indenfor beskyttelse af naturen og miljøet samt hvordan areal- og naturressourcerne skal prioriteres og benyttes.

7 Planstatus 7 Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af Regeringens Landsplanredegørelse (2006) efter hvert nyvalg, landsplandirektiver og en oversigt over statslige interesser i planlægningen. Oversigten giver et samlet billede af de statslige krav og bindinger til den kommunale planlægning samt overblik over sammenhænge mellem de mange nye planer. Kommune Amt Stat Landsplanredegørelse Statslig udmelding til regionplanrevision Regionplan Hovedstruktur Kommuneplanrammer Lokalplan Det gamle plansystem frem til 2006 indeholdt 3 administrative niveauer og 6 plantyper. Kommunerne var sjældent i dialog med staten. Det nye plansystem består af tre niveauer: 1) Staten som fastlægger de overordnede rammer for planlægningen, 2) Regionen der udarbejder en regional ud- viklingsplan, som er en ny plantype, samt regional råstofplan, og 3) Kommunerne som planlægger for by og det åbne land, samler trådene i kom- muneplanlægningen og laver rammerne for lokalplanlægningen. Med kommunalreformen har Miljøministeren fået pligt til at gøre indsigelse overfor forslag til kommuneplanen, og ændringer hertil, hvis de ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser, det vil sige de regionale, nationale og internationale interesser. Samtidig har kommunerne fået en mulighed for at gøre indsigelse mod nabokommuners planforslag. Det nye plansystem indeholder også tre administrative niveauer, men amterne er afløst af regioner, hvis kompetencer på planområdet er indskrænket væsentligt. Det er dog regionsrådet, der skal udarbejde råstofplan og den regionale udviklingsplan. Med kommunalreformen er der under Miljøministeriet oprettet syv nye miljøcentre. Tre af de syv har en stor opgave i at gå i en dialog med kommunerne, hvor der kan være sammenhæng med overordnede statslige interesser på planområdet. De tre miljøcentre er placeret i Roskilde, Odense og Århus. I forhold til Aalborg kommune vil det være Århus der varetager disse interesser. Nye kommunale opgaver Amterne er nedlagt, og mange opgaver skal nu varetages af kommunerne. Blandt det nye er, at kommunen overtager myndighedskompetencen Regional Planlægning efter en række sektorlove, bl.a. på natur- og miljøområdet. Kommuneplanen kommer til at indgå i kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen efter sektorlovgivningen, herunder fx natur-, miljø- og jordbrugslovgivningen. Samtidig får kommunerne med de nye kompetencer et stort ansvar for realiseringen af en række overordnede samfundsmæssige mål for udviklingen, fx i relation til skovrejsning, genopretning af vådområder, bevaring af Danmarks kystområder og sikring af kulturhistoriske værdier. Med det større råderum som Landsplanlægning - Landsplanredegørelse - Statslige interesser - Landsplandirektiver Regionale Udviklingsplaner Regional råstofplan Lokalplaner Kommuneplaner - Vandplan - Natura 2000 plan Sagsbehandling

8 8 Planstatus kommunen nu har fået følger også et dobbeltansvar som er en stor udfordring, idet hensynene til både benyttelse og beskyttelse skal afvejes i kommuneplanen. Planperioden frem til 2009 vil være præget af, at der er tale om en overgangsperiode, hvor nye samarbejdsflader skal opbygges og en ny planpraksis skal realiseres. Det er en stor udfordring at udvikle og opbygge et godt samarbejde med en fælles forståelse mellem kommunerne og staten. Det er en forudsætning, at der oparbejdes et tværkommunalt samarbejde da mange planlægningstemaer rækker ud over kommunegrænsen. Det vil også være en forudsætning at der så tidlig som muligt i planprocesserne indledes en dialog med Staten. Amtslige planer Med udgangen af 2005 vedtog Nordjyllands Amtsråd Regionplan 2005 sammen med en ny Natur- og Landskabspolitik for Nordjyllands Amt. Regionplanen er en strategisk plan for, hvordan udviklingen på en række områder bør være, og den udgør et opdateret grundlag for det videre arbejde med Kommuneplan09. Regionplanen indeholder fx mål og retningslinier for, hvordan by- og infrastrukturen skal hænge sammen, hvordan vi anvender og beskytter De 8 miljøcentre, som skal koordinere mellem Staten og kommunerne. Ringkøbing Ribe Aalborg Århus Odense Faaborg Miljøcenter areal- og naturressourcer og hvordan vi beskytter miljøet. Regionplanen er med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blevet til landsplandirektiv. Det betyder, at Regionplanens retningslinier, fungerer som de samlede, overordnede retningslinier for kommunens planlægning, indtil kommuneplanen er opdateret efter den nye lovgivning. I tilknytning til Regionplan 2005 er der på enkelte områder gennemført supplerende planlægning og udarbejdet baggrundsmateriale, der vil være relevant for den nye kommuneplan: Miljøcenter med plankompetencer Roskilde VVM* 3. Limfjordsforbindelse Med udgangen af 2006 var Amtet sammen med Aalborg Kommune og Vejdirektoratet næsten færdig med udarbejdelse af regionplantillæg, MV*-vurdering og VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse. Skov- og Naturstyrelsen nedlagde imidlertid veto mod planarbejdet og Amtsrådet var derfor ikke i stand til at vedtage regionplantillægget på sit sidste møde. I stedet opfordrede amtsrådet Staten og Aalborg Kommune til at færdiggøre det udarbejdede materiale med henblik på fastlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse. Situationen er i dag, at der ikke er en arealreservation til Egholmlinien, men at der er reservation til en paralleltunnel og en Lindholmlinie. Til planarbejdet er der udarbejdet en række omfattende baggrundsrapporter og undersøgelser. Aalborg kommune har efterfølgende opfordret Staten til at færdiggøre planarbejdet. Nykøbing Falster Regional udviklingsplan Regionerne skal udarbejde en regional udvik- Opgaver som Aalborg Kommune har overtaget fra Nordjyllands Amt Byudvikling og bebyggelses-forhold Infrastruktur, transport og miljø-beskyttelse, herunder tekniske anlæg og vindmøller Ferie- og fritidsanlæg Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Hoteller, feriecentre og områder Det åbne land Benyttelse af det åbne land, herunder skovrejsning Natur- og landskabsværdier Kulturværdier Kystnærhedszonen* Vandløb og søer Kystvande

9 Planstatus lingsplan (RUP), som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan skal indeholde en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men den vil ikke indeholde præcise, geografiske udpegninger. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan er udarbejdet sideløbende med planstrategien. Der er etableret et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne om udarbejdelse af den første udviklingsplan, som er offentliggjort ultimo Statslige interesser Til arbejdet med den nye kommuneplan, har Staten udsendt en Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten ligner de oversigter, som staten tidligere i forbindelse med regionplanrevisionerne har udsendt. Oversigten indeholder ikke nye statslige mål og krav. Det betyder, at alle de nævnte statslige mål vil kunne findes i eksisterende programmer, handlingsplaner m.v., ligesom kravene vil kunne findes i eksisterende lovgivning og Overordnet planlægning Landbrug Landbrugsredegørelse for Nordjyllands Amt fra 2004 retter fokus på udviklingen i landbrugets strukturforhold det vil sige udviklingen i ejendoms- og bedriftsstørrelser, bedriftstyper, husdyrtæthed m.v. indenfor de sidste 17 år. Desuden indeholder den et statusbillede af strukturforholdene i 2002 og en udpegning af områder med væsentlig interesse for landbrugserhvervet. Limfjorden Vandkvalitetsmålsætningen for Limfjorden er ikke opfyldt, og derfor blev der i 2006 i amtsligt regi udarbejdet en pjece, der beskriver de problemstillinger og muligheder, der er afgørende for at få en ren fjord med et rigt dyre- og planteliv. Det handler om, hvor store tilførsler af næringsstoffer fjorden kan bære, og hvorledes tilførslen af næringsstoffer begrænses, så målet nås. I 2009 udarbejder staten en vandplan for Fjorden. For at kunne opfylde vandplanens krav til Limfjorden, koordineres handlingsplaner i oplandet mellem Limfjordskommunerne af Limfjordsrådet hvor Aalborg fungerer som miljøfagligt sekretariat. Grundvand Amternes indsatsplanlægning på grundvandsområdet var godt i gang op til årsskiftet 2006/07. Med kommunalreformen er arbejdet delt mellem de statslige miljøcentre og kommunerne. De statslige miljøcentre varetager den geologiske kortlægning og kortlægningen af arealanvendelse og forureningskilder. Samtidigt redegøres for grundvandsmagasinernes sårbarhed og beskyttelsesbehov. Arbejdet koordineres så vidt muligt med vandplanarbejdet. Kortlægningsresultaterne afrapporteres til kommunerne i en samlet redegørelse. På denne baggrund udarbejder kommunerne konkrete indsatsplaner. Heri fastlægges hvilke konkrete handlinger, der skal gennemføres hvor og hvornår. Vindmøller I december 2006 vedtog Amtsrådet et Regionplantillæg for skrotning af uheldigt opstillede vindmøller og opstilling af erstatningskapacitet i Nordjyllands Amt. Regionplantillægget blev efterfølgende godkendt at Miljøministeriet som landsplandirektiv. Formålet var at skrotte ca. 240 uheldigt opstillede møller og erstatte dem med ca. 50 store møller placeret i 8 vindmølleområder i det tidligere Nordjyllands Amt. Turisme I 2004 er der vedtaget en Turisme- og Friluftspolitik med tilhørende Regionplantillæg som optakt til arbejdet med Regionplan Kulturmiljøer I Regionplanen er der udpeget en række steder af kulturhistorisk værdi, og til de enkelte kulturmiljøer er der med udgangen af 2006 udarbejdet en fyldig beskrivelse. Regional udvikling Amtet har udarbejdet en række baggrundsrapporter (7 stk.) i forbindelse med RUBIN*-projektet (Regional Udvikling af By og Infrastruktur). Rapporterne var baggrundsmateriale til arbejdet med at revidere kapitlerne om byroller og byvækstvilkår i Regionplan I 2006 gennemførtes en evaluering af amtets Agenda 21- politik. Politikken beskriver, hvordan amtet ville arbejde for at skabe et miljømæssigt bæredygtigt Nordjylland.

10 10 Planstatus landsplandirektiver. Derudover findes der en Vandplaner og handleplaner Natura 2000-skovplaner Statslig trafikplan række sektorplaner/overordnede planer, der skal Mål for vandkvaliteten er fastsat i de statslige Miljøministeren skal udarbejde en Natura Trafikstyrelsen for jernbaner og færger udar- tages hensyn til: vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil 2000-skovplan for de skovbevoksede, fred- bejder på vegne af Staten mindst hver fjerde år Landsplanredegørelse 2006: Det nye Danmarkskort da gælder recipientkvalitetsmålsætninger og tilhørende retningslinier for søer, vandløb og kyster fortsat som landsplandirektiv. skovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunalbestyrelsen er bundet af en vedtaget Natura 2000-plan. (første gang i 2007) en statslig trafikplan for den jernbanetrafik, der udøves som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Landsplanredegørelse 2006 er Regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at De statslige vandplaner forventes vedtaget Regional råstofplan Infrastrukturkommission sikre sammenhæng med Kommuneplanen op- senest den 22. december Kommunen Regionsrådet skal udarbejde en plan for indvin- Regeringen har besluttet at etablere en Infra- stilles fem pejlemærker gældende for den fysi- skal efterfølgende udarbejde kommunale ding af og forsyning med råstoffer. Et forslag til strukturkommission, der skal analysere det ske planlægning i Danmark: handleplaner senest i I disse handleplaner råstofplan er offentliggjort ultimo fremtidige transportbehov og komme med for- - Der skal være forskel på land og by. - Udviklingen skal komme hele Danmark til gode. - Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet. - Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen. - Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. skal kommunen fastlægge hvilke tiltag, der skal iværksættes for at målsætningerne kan opnås i Vandplanlægningen har sammenhæng med en lang række planemner i kommuneplanen. Derfor skal der også tages højde for det i Kommuneplan09. Natura 2000*-planer med handlingsplaner Miljøministeren udarbejder Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder. Regionale jordbrugsanalyser Statsforvaltningen skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervet, så det sikres at Jordbrugserhvervets interesser indgår i den fysiske planlægning. slag og modeller til håndtering af den langsigtede infrastrukturudfordring frem til 2020/30. Kommissionen skal analysere muligheder og opstille strategier i forhold til fremtidens udfordringer på transportområdet. Landdistriktspolitik og landdistriktsprogrammet Regeringen har opfordret kommunerne til at udarbejde en lokal landdistriktspolitik, som kan være et redskab til at opnå sammenhæng mel- Fælles fremtid udvikling i balance Forslag til Natura 2000-planen skal offentliggøres senest den 22. december 2008, og være endelig vedtaget senest den 22. december lem fysisk planlægning og sektorpolitikkerne. Aalborg Kommune har med Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling udarbejdet Principperne i Regeringens nationale strategi Kommunen skal senest 6 måneder efter offent- en landdistriktspolitik for Aalborg Kommune. for en bæredygtig udvikling fra 2002 Fælles liggøre et forslag til handleplan til gennemfø- fremtid udvikling i balance er suppleret med relse af Natura 2000-planen. Handleplanen skal et nyt oplæg fra 2007 og er fortsat bærende for være vedtaget senest den 22. december kommuneplanlægningen.

11 Planstatus 11 Øvrige planer og politikker Der er igangsat en bred indsats for at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Derudover findes der en række tiltag, som der skal tages hensyn til i planlægningen: - Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sund hele livet Regeringens vejstøjstrategi og støjbekendtgørelse vejstøjstrategi fra Lov om Miljøzoner. - Lov om miljøvurdering af planer og programmer. - Regionens kortlægning af forurenet jord. - Statslige retningslinier for udbygning og sanering af det overordnede transmissionsnet for elforsyning. - Udskiftning af landbaserede vindmøller inden Aalborg kommune har igangsat planlægningsarbejdet for vindmøller. - Varmeplanlægning. - Kulturarvsstyrelsen har registreret Danmarks særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter som hjælp til myndigheder og bygherrer. Aalborg Commitments Aalborg Commitments er et Europæisk bysamarbejde, hvor medlemsbyerne forpligter sig til at efterleve et sæt retningslinjer indenfor bæredygtighed, som blev vedtaget på Aalborg +10 konferencen i 2004*. Aalborg Commitments forpligter kommunerne til at fastlægge mål inden for 10 bæredygtighedstemaer, skabe overblik over kommunens væsentligste udfordringer, inddrage borgere og interessenter i processerne, måle og dokumentere fremskridt samt afrapportere. I Aalborg Kommune bruges Aalborg Commitments aktivt i forhold til en række planer og programmer, bl.a. i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien. Målet i Bæredygtighedsstrategi er at få skabt overblik over væsentlige udfordringer og indsatsområder inden for miljø og bæredygtighed. Dele af Aalborg Commitments 10 indsatsområder og 50 undertemaer skal omsættes til lokale konkrete mål og handlinger. Aalborg Commitments består af følgende 10 indsatsområder: 1. Styring & ledelse 2. Lokal ledelse for bæredygtighed 3. Naturlige fælles ressourcer 4. Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil 5. Byplanlægning & Design 6. Bedre mobilitet, mindre trafik 7. Lokal handling for Sundhed 8. Bæredygtig lokal økonomi 9. Social lighed og retfærdighed 10. Klima og globalt ansvar Indholdet i den nye kommuneplan - planlovens 11a 01. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 02. Beliggenheden af områder til forskellige byformål. 03. Detailhandelsstruktur. 04. Beliggenheden af trafikanlæg. 05. Beliggenheden af tekniske anlæg. 06. Beliggenheden af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 07. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 08. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 09. Beliggenheden af arealer til fritidsformål. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikring af de særlige værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske værdier. herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver.

12 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 12 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Aalborg er Nordjyllands vækstcenter og trafikale knudepunkt. Den rolle stiller krav til kommunen om at gå forrest, og samtidig lytte til sine naboer i regionen. I dette afsnit beskrives status for kommunen i et større perspektiv. Kommunen slynger sig omkring hele den øst- disse regioner ikke oplever vækst i befolknings- byer i 6-By Samarbejdet*, indtager den en gen- lige Limfjord og indeholder et bredt spekter af tallet. Hertil kommer, at beskæftigelsen i Aal- nemsnitlig placering hvad angår befolkningstil- landområder samt større og mindre byer som borg over de sidste 10 år har ligget 1-2 procent- vækst. Det er tydeligt, at væksten stiger med by- opland til Aalborg og Nørresundby. Det bety- point under landsgennemsnittet. Det lægger ens størrelse, og de to mindste byer; Randers og der, at her er gode og varierede muligheder pres på regionen og kræver at der bliver tænkt Esbjerg, oplever negativ vækst. Stigningerne i for bosætning og naturoplevelser. nye tanker omkring den regionale udvikling. Århus, Aalborg og København er fladet helt ud de seneste par år, hvilket muligvis kan hænge sammen med de markante stig- Pandrup Danmarks befolkning er steget med 4,1% over ninger i boligpriserne i de store de sidste 10 år. Væksten dækker imidlertid byer og den faldende indvan- Tylstrup over store regionale udsving, og som figuren Dronninglund Grindsted Biersted Birkelse dring. Hjallerup Sulsted Åbybro herunder viser, er landet opdelt i vækstregio- Asaa Vestbjerg ner og stagnations-/tilbagegangsregioner. Uggerhalne Vadum Arentsminde Væksten i indbyggertal er tydeligt koncentre- Langholt Vodskov Brovst ret på Sjælland og langs det Østjyske bybånd Stae NØRRESUNDBY langs motorvejen fra Århus til Fredericia. Nørholm Ulsted Vester Hassing Egholm Gjøl Aalborg kobler Aalborg Sammenlignes byen Aalborg med de øvrige Befolkningsudvikling Hou Gandrup AALBORG Holtet Gåser Stavn sig på vækstregi- Sønderholm Farstrup Aalborg Kommune er hjemsted for en betydelig onen mod syd, del af regionens arbejdspladser, kulturelle til- men Aalborg Kølby Nibe Barmer Lundby bud og uddannelsesinstitutioner. Det tiltrækker Store Ajstrup (Aalborg-Nørresundby) mennesker fra nær og fjern og betyder, at Aal- har oplevet en borg i modsætning til store dele af Nordjylland mere moderat be- oplever en stabil vækst i befolkningstallet. Med folkningstilvækst på nedlæggelsen af amterne bliver det fremover en knap 2,5% siden væsentlig opgave for kommunerne at sikre ud- Retter man blikket mod viklingen af en stærk Nordjysk region. Her spil- det øvrige Nord- og Vest- ler Aalborg en central rolle. jylland er det tydeligt, at Klarup Frejlev Svenstrup Dall Villaby Visse Storvorde Hals Sejlflod Nøvling Godthåb Sebbersund Gistrup Gudumholm Mou Egense Ferslev Vokslev Gudum Bislev Øster Hornum Vaarst Ellidshøj Fjellerad Skørbæk Volsted Ejdrup Kongerslev Støvring Vegger Nørre Kongerslev Suldrup Skørping Dokkedal

13 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 13 Befolkningssammensætning Aalborgs indbyggere ligner resten af Danmarks befolkning, bortset fra, at der er mange unge (20-30 år) i kommunen. Det skyldes primært uddannelsestilbudene i Aalborg og de mange muligheder for at få praktikplads eller job. Blandt de unge er der desuden en lille overvægt af mænd, som udlignes omkring de 35 år. Befolkningsudviklingen i kommunen har ikke budt på de store udsving indenfor alderssammensætningen, men det forventes, at gruppen af ældre mellem 67 og 79 år vokser frem mod Befolkningstilvækst > 5% 2-5% 0-2% < 0% Top 10 til- og fraflytning Tilflytning Fraflytning Århus 618 Århus 772 København 400 København 747 Støvring 362 Støvring 415 Dronninglund 341 Dronninglund 345 Brønderslev 298 Aabybro 329 Aabybro 295 Brønderslev 302 Hjørring 269 Skørping 273 Pandrup 266 Pandrup 246 Skørping 263 Hjørring 188 Frederikshavn 259 Frederikshavn 154 Til højre: Indekseret byvækst i byerne i 6 By Samarbejdet. Aalborg ligger midt i feltet med en svag stigning i indbyggertallet. Pr. 1. januar 2006 boede der personer i Aalborg (Aalborg-Nørresundby). Kilde: Danmarks Statistik. Til venstre: Befolkningstilvækst Landsgennemsnittet er 4,1%. I Aalborg Kommune er stigningen 3,5% i samme periode. Væksten er koncentreret i Østjylland og på Sjælland med tilknyttede vækstregioner på Fyn, i Midtjylland og langs den nordjyske motorvej. Kilde: Landsplanredegørelse Indekstal (1996 = 100) Flytteprofil Danmarks Statistik. Befolkningsudviklingen i de 6 største byer Befolkningstilvækst 6-By samarbejdet Til venstre: Top 10 over til- og fraflytningskommuner for borgere i Aalborg Kommune fordelt på de gamle kommuner. Det er de samme ti kommuner som aftager og giver borgere, men balancen tipper ved Dronninglund. Byer herover modtager flere, end de afgiver. Kilde: TIL FRA Netto 96 Flytteprofilet for Aalborg Kommune viser, at der er stor tilflytning af personer omkring 20 år, og moderat fraflytning af personer i aldersgruppen år. Det indikerer, at der er et potentiale i at gøre en indsats for at få de nyuddannede til at blive. Kilde: Danmarks Statistik. København Odense Esbjerg Randers Århus Aalborg

14 14 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Befolkningssammensætning ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10, ,0 0, år Region Norjylland Aalborg Kommune 00 år 1-2 år 3-5 år 66 år 7-16 år år år år år år % af Region Nordjyllands arbejdspladser ligger i Storaalborg. Der er skabt nye arbejdspladser i Aalborg Kommune over de sidste 10 år, så der i 2006 var arbejdspladser indenfor kommunegrænsen. Det er særligt kategorierne Øvrige private serviceydelser, Handel og hotel og til dels offentlige ydelser som har bidraget til at skabe de nye jobs. Antallet af arbejdspladser er dog faldet en smule de sid- Befolkningssammensætningen i 2007 og prognosen for 2017 fordelt efter alder. Det er iøjnefaldende, at de små generationer fra begyndelsen af 1980 erne (personer på år) udgør de talrigste årgange i Aalborg Kommune. Om ti år er denne aldersgruppes dominans endnu mere markant. Prognosen angiver desuden, at der vil blive flere ældre over 65 år og flere borgere i 50 erne. Antallet af borgere i 30 erne og 40 erne samt starten af 60 erne vil derimod falde. Kilde: Aalborg Kommune. Befolkningssammensætningen i 2007 i Aalborg Kommune sammenlignet med Region Nordjylland i procent. Her træder Aalborgs profil som uddannelseskommune tydeligt frem. Kilde: Aalborg Kommune. Ligeledes forventes det, at der bliver flere unge mellem 17 og 24 år, men færre i den arbejdsdygtige alder. Prognosen hænger tæt sammen med størrelsen på de enkelte generationer, og over de kommende år forskydes balancen, så flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye ind. Denne situation er ikke blot et Aalborgfænomen, men kan genfindes overalt i landet. På landsplan er gruppen af årige dobbelt så stor som gruppen af årige i Den unge gruppe forventes at blive reduceret med knap 16% over de næste 10 år, mens gruppen af ældre vokser med 40%. Helt så voldsomme udsving er der ikke tale om i Aalborg Kommune. Aalborgs regionale rolle Aalborg er dynamoen i Nordjylland. Byen støttes af en række mindre og mellemstore byer, som i højere grad fokuserer på at være gode bosætningssteder i Aalborgs periferi. I Regionplan 2005 har Nordjyllands Amt udpeget Aalborg som landsdelscenter, og byens regionale rolle er; at skaffe regionen opgaver, innovation, statsligt fokus og at holde regionen attraktiv med en dynamisk og pulserende samt ikke mindst tilgængelig og kvalitetspræget storby. [Regionplan 2005 s. 278]. Det betyder fx, at Aalborg er regionens centrum for videregående uddannelser, forskning, hospitalsspecialer og internationale fly- og busruter. Aalborgs muligheder skal ses i lyset af, at Nordjylland er Danmarks mest skarpttegnede yderregion [RUBIN 2003 s. 8]. På det lokale plan indgår Aalborg sammen med Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerlands Kommuner i Aalborg Samarbejdet, som fokuserer på fælles turist- og erhvervsudvikling. I forhold til Regionplanens byroller kan der aflæses en serie delegne i Nordjylland med Aalborg som den centrale. Delegnen omkring Aalborg er stort set sammenfaldende med Aalborg Kommune - dog er det påfaldende, at Hals, Hou og Ulsted er placeret i delegn med Dronninglund og Hjallerup i stedet for Aalborg. Her er det vigtigt at få afklaret, hvilke samarbejdsrelationer, der skal styrkes og evt. opdyrkes for at skabe det bedst mulige regionale samspil. Det regionale arbejdsmarked

15 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Byrolleperspektiver og lokalisering af byfunktioner Erhvervsbyggeri fordelt efter anvendelse 2.1 Byroller og byfunktioner Erhvervsbyggeri Transport- og garageanlæg Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse Bygning til industriproduktion mv Bygning til hospital, sygehjem mv Østerby Bygning til kontor, handel, lager Bygning til landbrugsproduktion mv Bygning til undervisning/forskning Anden erhvervs-/ institutionsbygning ste 2 år. Erhvervsbyggeriet i Aalborg Kommune keposition indenfor IT og trådløs kommuni- er en svingende størrelse, men sammenlagt er kation, som støttes af et godt innovationsmiljø der en jævn, positiv udvikling i antallet af bygomkring NOVI*, AAU*, Dreamhouse* og kickfigur 2.1 Det regionale egnsog byrolleperspektiv gede kvadratmetre. I løbet af de sidste 10 år er start-programmet*. Hver 3. virksomhed i Aal- S o cia l & L a n d b ru g m v. 0% L a nidoplandet d is trik te r Arbejdspladser Arbejdspladser i midtbyen B yen O ffe n tlig e yd e ls e r m.v. 13% Byroller ifølge Regionplan Udviklingen i erhvervs- og institutionsbyggeriet de sidste 10 år i antal byggede m2. I 2006 blev der ialt bygget nye kvadratmetre i Aalborg Kommune. Kilde: Aalborg Kommune. Fre m s tillin g 9% B yg g e & a n læ g O ffe n tlig e yd e ls e r m.v. 7% S o cia l & s undhed L a n d b ru g m v. 3% Fre m s tillin g 13% 4% B yg g e & a n læ g s undhed der opført mere end m 2 til undervisning borg Kommune oplever, at udvikling af deres 22% 7% 13% En stærk regional byudvikling Amtsrådets mål produkter og serviceydelser den størsteregionale aktuog forskning Kommune. kræver accepti Aalborg af en stor intern Nordjylland De nordjyske byer udvikles i samspil med hinanden, såerden samlede Handel og H a n d e l o g h o te l byafhængighed og mange tillid tilarbejdspladser en bystyrkei og har traditionelt haft in-attraktivitet elleunderstøttes, udfordring. h o te l m v. m v. hensigtsmæssig fordeling af de den enkelte nordjyske by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kva-u n d e rvis n in g 27% 7 % 16% dustrien,byers landbruget ogfunktion. i fødevareerhvervene. U n d e rvis n in g enkelte roller og liteter, 10% Dette afsnit indeholder de regi- de 5 egnes byer bidrager forskelligt og hensigtsmæssigt til udviklingen af artra n s p o rt RUBIN-undersøgelsen peger på, at hovedudlandbruget og fremstillingsvirksomhederne får Tra n s p o rt Ø vrig e p riva te onale principper for lokalisering bejdspladser, bostedsattraktivitet og offentlig- og privat serviceforsyning, så der Ø vrig e p riva te 6% 6 % s e rvice e rh ve rv s e rvice e rh ve rv af funktioner, som indenforbehver regional egn bliverfor rimelig adgangerhvervsliv til service og er arbejdspladser, dogafgørende stadig mindre betydning for regionens fordringen nordjysk at øge 16% 21% offentlig service, detailhandel, hver af de 5 egnes muligheder for at tilbyde gode og moderne servicetilbud og viden-bystyrke og teknologiindholdet i de traditionelle skæftigelse, mens de private serviceerhverv er den primære arbejdspladser, boliger og derunderbygge og bymiljøerne i hovedbyerne understøttes Diagrammerne viser den procentuelle fordeling af arbejdspladser indenfor de forskellige erhverv med byvæksten i det hele taget. af den offentlige service, erhverv. En undersøgelse fra Deloitte* af komi vækst. Efterhånden er der opbyggetgennem en styr-lokalisering i hhv. Aalborg midtby og i resten af kommunen. 1/4 af kommunens arbejdspladser ligger i De nordjyske byer inddeles i 6 erhvervsudviklingen fremmes primært i egnenes hovedbyer for at sikre dynaforskellige typer med tilhørende mik og innovationskraft, mens lokalt orienteret erhverv og iværksætteri også Aalborg bymidte. Ca. 70% af arbejdspladserne ligger i Storaalborg. Kilde: Aalborg Kommune. mål og politik for lokalisering af kan lokaliseres i mindre byer, og væsentlige byfunktioner. byernes og landskabernes eksisterende værdier understøttes, ved at bosætning eller levesteder ikke spredes til nye bebyggelser eller større udvidelser af landsbyer.

16 16 Aalborg - Nordjyllands hovedstad munernes erhvervsklima fra 2005 viser, at det især er de mellemstore virksomheder, der satses på i Aalborg-området. Aalborg Kommune kommer ind på en tredjeplads i kapløbet om at have flest vækstvirksomheder - kun overgået af Århus og København. 1/3 af de nordjyske gazellevirksomheder* bor i Aalborg by. En del virksomheder etablerer sig i vækstklynger, hvor de kan skabe netværk mellem branchefæller og uddannelsesinstitutioner. Aalborg har i dag stærke erhvervsklynger indenfor fødevarer, IT og telekommunikation, byggeri, metal og international en gros handel. Erhvervsplan Aalborg Erhvervsråd udarbejder en erhvervsplan for de kommende 2 år sideløbende med denne planstrategi. Der er tale om en temaplan med fokus på 4 hovedområder i forhold til erhvervsfremmeindsatsen: Innovationsfremme, erhvervsklynger, kvalificeret arbejdskraft og oplevelsesbyen. Perspektivet er valgt i erkendelse af, at erhvervslivet i Nordjylland er afhængigt af at kunne skaffe veluddannet arbejdskraft og tilbyde attraktive bosætningsmuligheder til medarbejderne. Innovation er nødvendigt for at kunne klare sig i en global konkurrence - både i eksisterende virksomheder og i relation til iværksættere, hvor Aalborg Kommune indtager en 9. plads blandt landets 98 kommuner (reg:lab april 2007). Et rekordstort antal borgere modtog sidste år iværksætterrådgivning, og med det nye Væksthus Nordjylland bliver deres vilkår endnu bedre. Mere end halvdelen af iværksætterne slår deres folder indenfor service (29%) og handel (23%). Erhvervsudvikling fordelt på brancher Uddannelse Hjørnestenen i omstillingen til nye erhvervstyper er en befolkning med de rette kvalifikationer. Hvad angår uddannelsesniveau har Region Nordjylland en udpræget produktionsprofil med mange erhvervsuddannede og kort uddannede. Aalborg Kommune matcher landsgennemsnittet, mens en vækstkommune som Århus har færre kortuddannede og næsten 3 gange så mange indbyggere med en lang, videregående uddannelse som Aalborg. Begge kommuner har eget universitet, og Aalborg Universitet spiller en central rolle i forhold til at højne befolkningens uddannelsesniveau. Landbrug og fiskeri m.v. Fremstilling m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og hotel m.v. Transport og kommunikation Bank og forsikring m.v. Øvrige private tjenesteydelser Offentlige ydelser m.v. Udviklingen i arbejdspladser i Aalborg Kommune fordelt på brancher. Især private tjenesteydelser er en branche i vækst, mens det går tilbage for fremstillingsvirksomhederne. Kilde: Aalborg Kommune. Iværksættere fordelt på brancher Sundhedsklinikker mv. 11% Undervisning 1% Forretningsservice mv. 29% Forlystelser & anden service 5% Kommunens 484 iværksættere fra 2006 fordelt på brancher. Kilde: Erhvervsplan Der ligger en udfordring i at fastholde de unge kandidater fra universitetet i regionen, og undgå en situation med udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. I en undersøgelse fra 2006/07 blandt Aalborgs virksomheder svarer en tredjedel af de adspurgte, at deres største udfordring ligger i at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft samt opkvalificere deres medarbejdere. Primo 2007 står personer i Aalborg udenfor arbejdsmarkedet. Detailhandel Transport 2% Andet 3% Fremstilling 10% Hotel & rest. 5% Bygge & anlæg 11% Handel & rep. 23% I den gamle Aalborg Kommune blev der i 2004 foretaget en registrering af butikkerne og deres etageareal. På baggrund heraf og på

17 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 17 50% Uddannelsesniveau for de årige 2006 Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Odense Kommune Århus Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Danmark Højeste uddannelsesniveau for de årige forskellige steder i landet. Region Nordjylland har mange indbyggere med grunduddannelse eller erhvervsuddannelse, og halter bagefter på de øvrige felter. Aalborg ligger tæt på landsgennemsnittet, mens Århus markerer sig med et højere antal borgere med en lang, videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af heltidsstuderende på Aalborg Universitet er steget fra i 1996 til i Det er 48% på 10 år kandidater forlod AAU med en eksamen i Hertil kommer kandidater, der videreuddanner sig gennem masterkurser og Ph.D. forløb. baggrund af en vurdering af udviklingstendenser blev der i samarbejde med Amtet fastlagt rammer for det fremtidige etageareal i afgrænsede center-områder. I aflastningscentret City Syd var der pr. 1. januar 2005 en ramme på m 2 til udvalgsvarebutikker. Af denne ramme er der brugt ca m 2 og ved at blive opført ca m 2. Derudover er der eller der ved at blive opført ca m 2 til butikker med pladskrævende varer samt ca m 2 til engros handel. Endvidere planlægger Ikea at opføre en butik på m 2 i den sydligste del af området. Udlagte områder til detailhandel i og omkring Aalborg by. Detailhandel skaber trafik, og derfor er hovedparten af områderne placeret i tilknytning til større færdselsårer.

18 18 Aalborg - Nordjyllands hovedstad I de lokale centerområder er rammerne for en dels vedkommende opbrugt, mens der andre steder stadig er ledig kapacitet. I Aalborg City er der ikke sket de store forandringer bortset fra, at Magasin er lukket, og der er sket en udvidelse af butiksarealet langs Boulevarden. I de to nederste etager i det nye hus på Metax-grunden og i Magasin opføres et butikscenter på ca m 2. Af rammen på ca m 2 er der disponeret over ca. halvdelen. Videns- og oplevelsesøkonomien Aalborg har om nogen mærket overgangen fra industrisamfund til videns- og oplevelsessamfund. Erhvervslivet omstiller sig fra at producere produkter til at sælge oplevelser og teknologisk merværdi. Da oplevelsesøkonomien knytter sig til lokale steder og institutioner kan den ikke udflyttes som traditionelle industriarbejdspladser. Erhvervsforum anfører at den kreative idé eller proces er råstoffet i oplevelsesøkonomien. Derfor er kreative vidensinstitutioner og alliancer imellem disse af afgørende betydning. AAU og Sundheds CVU er eksempler på institutioner, som arbejder tværfagligt med fokus på innovative løsninger. Vækstlagene findes bl.a. i iværksætterfællesskaber som NOVI, Skalcentret, Innovationsgården, Væksthus Sejlflod, Dreamhouse og Cookiefactory. Hertil kommer de kreative og oplevelsesorienterede erhverv som Aalborg Kongress- og Kulturcenter, Aalborg ZOO, Jomfru Ane Gades restauranter, Nibe Festival, Gigantium mv. Oplevelsesøkonomi Når der på markedspladsen appelleres til hjertet - til det emotionelle - frem for til fornuften. Mange produkter har således både en rationel dimension og en emotionel. Dansk Oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet er hjemsted for ApEx - Center for anvendt oplevelsesøkonomi. Centret er tovholder på en række kreative netværk indenfor computerspil, digital kunst og events samt to Nordjyske innovationsprojekter. Region Nordjyllands Erhvervsforum har udpeget 8 områder, som bør have særligt fokus i udviklingen af regionen i oplevelsesøkonomien; Interaktive medier, events og sport, attraktioner, medier, wellness, gastronomi og natteliv, musik og kunst. I de kommende år er der forventninger om, at havnefronten i Aalborg med det ombyggede Nordkraft, Utzon Center* og Musikkens Hus vil kunne danne ramme om tilsvarende kreative miljøer Visualisering af det nye Nordkraft, som bliver et kreativt center på havnen i Aalborg.

19 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 19 Oplevelsesøkonomien i Region Nordjylland Kilde: Kultur- og oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland med en central beliggenhed. Nibe havn sætter fokus på maritime og gastronomiske oplevelser - senest er en restaurant med eget bryghus åbnet på havnen. Tilsammen giver det en bred vifte af oplevelsesorienterede erhverv. Figuren til venstre viser Region Nordjyllands styrker indenfor oplevelsesøkonomien. Der er mange nordjyder beskæftiget indenfor Medier, Gastronomi og natteliv samt overnatning og turistbureauer. 20% af den danske musik indspilles i Nordjylland. Der er negativ vækst i omsætningen indenfor museumverdenen, antikvitetssalg, litteratur og forlystelsesparker. Kongress- og messeaktiviteter, som især foregår i Aalborg er det område, der i øjeblikket vokser mest, målt i omsætning. Figuren illustrerer samtidig, at de områder, som nordjyderne er gode til og hvor vi har en forholdsvis høj markedsandel, ikke er i vækst. Kulturinstitutioner og kulturarv Et godt og varieret kulturliv er med til at gøre Aalborg Kommune til at spændende sted at være, og det bidrager til at synliggøre oplevelsesmulighederne. Selvom kommunen yder lokale- og driftstilskud til en række foreninger og institutioner, hviler kulturlivet overvejende på en indsats fra frivillige, engagerede mennesker. I 2005 blev der brugt 215 mio. offentlige kr. på Aalborgs kulturliv. Hertil kommer hvad private erhvervsdrivende og sponsorer tilfører området. Et godt samarbejde mellem det private Branding Aalborg Aalborg har gennem de senere år været genstand for Branding Aalborg kampagnen som en del af en oplevelsesøkonomisk satsning. Projektet løber i perioden Aalborgs værdier er Samarbejde, Handlekraft, Kontraster og Højt til Himlen. Kampagnen skal ruste Aalborg til en rolle som byen, der giver plads og muligheder til kreative og innovative medarbejdere. Kilde: Kultur- og oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland omsætningstilvækst værditilvækst vækst i beskæftigelsen Oplevelsesøkonomien i tal 2002: 88,9 mia kr. 2002: 6,0 mia kr. 2002: 29,6 mia kr. 2002: 2,4 mia kr. Danmark Nordjylland 2003: personer 2003: personer %

20 20 Aalborg - Nordjyllands hovedstad erhvervsliv og kommunens kulturinstitutioner betyder, at kulturen trives og har råderum til at udvikle sig. Som eksempel herpå havde sportskoncernen AAB i 2006 en omsætning på 88,3 mio. kr. Indtægterne fra sponsorer var 4,5 gange så store som entreindtægterne. Et andet eksempel er Nordjyllands Kunstmuseum der i 2007 har indledt et formidlingssamarbejde med filmselskabet Zentropa Interactions, som skal sætte fokus på museets formidling af kunst og arkitektur. Øvrige eksempler som, Aalborg Opera Festival, Nibe Festival, Karnevalet og Kulturnat er med til at synliggøre kulturlivet i bybilledet. Kommunens museer har fokus på oplevelsesøkonomien som en del af de fremtidige udviklingsmuligheder, og samarbejder bl.a. med AAU, APEX* herom. En satsning der er med til at understøtte udviklingen i regionens kompetencer på disse felter, er udviklinge af nye teknologiske virkemidler i forbindelse med udstillingerne, som blog, spil på mobiltelefoner og 3D-animerede spil. Teatrene i Aalborg eksperimenterer med nye samarbejdskonstellationer - anført af Det Hem lige Teater, som opfører Aalborgs gruopvækkende historie i levende byvandringer. Kommunens Kunstfond arbejder med at forskønne byrummene og de offentlige bygninger. Karnevalet i Aalborg er Nordeuropas største, og fylder 25 år i gæster og hjælpere lægger vejen forbi Skalskoven til Nibe Festival hvert år i juli. Næsten 2 millioner mennesker årligt træder indenfor hos Aalborg bibliotekerne. Du kan se vildheste, kongeørne og vildsvin i Lille Vildmose. Aalborghallen har Danmarks største scene og plads til siddende tilskuere. Aalborgtårnet bringer dig 105 meter op over Limfjorden. Aalborg Zoo som den første zoo i verden er blevet miljøcertificeret efter DS/EN ISO Internationale relationer I Aalborg er der fokus på internationale samarbejder, som kan være med til at markedsføre og udvikle kommunen. Aalborgs mange venskabsbyer betyder, at der sker en udveksling af ideer og holdninger mellem Nordjylland og 33 andre byer. Sammen med Aalborg Universitet er kommunen i færd med at udvikle en international masteruddannelse i Urban Quality Development and Management som en del af projektet Water Based Cities. Med projekterne Liveable Cities, Aalborg Commitments, WaterFront Communities og B-sure er der fokus på de bæredygtige og kvalitetsbevidste aspekter i udviklingen af en storby. Aalborg Commitments udspringer af Aalborg+10 konferencen, som blev afholdt i Siden har næsten 500 byer tilsluttet sig Aalborg Chartrets retningslinjer og visioner. Aalborg Kommunes engagement strækker sig langt ud over Danmarks grænser. Først og fremmest markerer kommunen sig i forhold til miljøet ved at være grundlægger af principperne i Aalborg Commitments. Aalborg Commitments er et charter, som sigter mod at skabe bæredygtige byer og som ligger til grund for Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2007, som er udarbejdet sideløbende med Planstrategien. Kommunen er med i samarbejdet Waterbased Cities. Tall Ships Race har flere gange lagt vejen forbi Aalborg. Aalborg har hele 33 venskabsbyer - flere end nogen anden dansk by. Gennem NordDanmarks EUkontor er Aalborg involveret i 10 EU projekter. Aalborg er basishavn for Grønlandstrafikken.

21 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 21 Vejnet Vejnet Trafikken Trafikken Forrentning Forrentning Vejnettet i VVM undersøgelsen Vejnettet fra i 2003 VVM undersøgelsen var det eksisterende fra 2003 vejnet var det i Aalborg. eksisterende Alternativerne vejnet i Aal- for den 3. Alternativerne Limfjordsforbindelse for den 3. sammenlignes Limfjordsforbindelse med hensyn sammenlignes Trafikantomkostningerne med hensyn Trafikantomkostningerne og miljøomkostningerne og danner miljøomkostningern sammen med Siden har Aalborg borg. Kommune Siden og har Nordjyllands Aalborg Kommune Amt udarbejdet og Nordjyllands en Amt udarbejdet til deres en trafikale virkninger til deres i beregningsåret trafikale virkninger i Tidligere beregningsåret end dette kan Tidligere de end beregnede dette kan anlægs- og de driftsudgifter beregnede anlægs- grundlag og for driftsudgifter en beregnet grundlag første Vejudbygningsplan for Aalborg-området, Vejudbygningsplan som for betyder Aalborg-området, at vejnettet som på betyder anlægstidspunktet at vejnettet en 3. Limfjordsforbindelse på an- en 3. ikke Limfjordsforbindelse være realiseret. ikke være realiseret. årsforrentning af anlæggene. årsforrentning Den angive af anlæggene. projektrente Den viser angive forrentning projek må forventes lægstidspunktet at se anderledes må forventes ud end at i dag. se anderledes Indholdet ud i end i dag. Indholdet i i det mulige åbnings år i 2015, det mulige men ikke åbnings forrentningen Forholdet år 2015, mellem men for hele ikke anlægge forrentn Aalborgs trafikale rolle i Nordjylland p.a. i den fjordkrydsende p.a. trafik. i den Trafikvæksten fjordkrydsende i bygaderne trafik. Trafikvæksten forudsættes e rh vi ebygaderne rv at s p e n d linforudsættes g. at Vejudbygningsplanen er Vejudbygningsplanen beskrevet nærmere side er beskrevet 12. nærmere side 12. Som grundlag for trafikberegningerne Som grundlag for er anvendt trafikberegningerne U d v lin en g etrafikvækst n i a n ta l er a rb anvendt på e jd 2% s p laen d strafikvækst e r, b e s kafskrivningsperiode. æ ftig på e2% d e p e rs o n e r o g afskrivningsperiode. En hurtig forbindelse til omverdenen arbejdspladser, beskæftigelse og Analyser vigtig, med Vejudbygningsplanens hvis Nordjylland Analyser med vejnet skal Vejudbygningsplanens viser imidlertid, at vejnet gennemførelsen af denne plan ikke vil ændre trafikken på de alternative linieføringer 140 erhvervspendling viser imidlertid, at blive gennemførelsen af denne plan ikke vil ændre trafikken på de alternative relle linieføringer trafikvækst og den relle bymæssige trafikvækst udvikling og den med bymæssige boliger og udvikling erhverv med i Aal-boliger og setid, erhverv kørte i Aal- kilometer, uheld, setid, kørte barrierevirkning, kilometer, uheld, trafikstøj barrierevirkning, og luftforurenin tr mindre end dette. blive Væksten mindre fremkommer end dette. som Væksten resultatet fremkommer af den gene- som resultatet Førsteårsforretningen af den gene- beregnes Førsteårsforretningen ved værdisætning beregnes af den ved beregnede værdisætnin rej Med Aalborg som landsdelens centrale kommune heller er det ikke rutevalg af stor ændres betydning, borg. heller Beregningsgrundlaget at ikke det nemt borg. at er Beregningsgrundlaget således det samme som er således anvendt det ved samme VVM som anvendt hvert ved af VVM de undersøgte Uhvert løsningsalternativer. dpendlere af de til undersøgte i Aalborg løsningsalternativer. Kom- for den klare 3. Limfjordsforbindelse. sig i konkurrencen Trafikanternes med andre for den 3. Limfjordsforbindelse. rutevalg Trafikanternes ændres 135 ud over regioner. hvad Vejudbygningsplanen over hvad i sig Vejudbygningsplanen selv giver anledning til. undersøgelsen i Den faktiske trafikudvikling mellem 2003 og 2006 andre kom m uner komme i sig selv til giver og fra anledning Aalborg til. med fly, bil, tog, bus undersøgelsen i Den faktiske trafikudvikling mellem 2003 og 2006 mune over de sidste til 10 forrentningen år. Antal- udgøres for af anlæggen den 3. Lim stemmer overens med disse stemmer forudsætninger. overens 130 med disse forudsætninger. Det største bidrag til forrentningen Det største bidrag af anlæggene Derfor er det besluttet at Derfor fastholde er det det besluttet eksisterende at fastholde vejnet og det som skib. eksisterende grundlag Nordjyllands vejnet position som grundlag som turistmagnet fjordsforbindelse af den fjordsforbindelse tidsbesparelse, let som af af den anlæggene pendlere tidsbesparelse, medfører. som anl for VVM Aalborg redegørelsen. Lufthavn for VVM er som redegørelsen. Danmarks Beregningerne af den samlede trafik 125 medfører ligeledes en del trafik gennem kommunen. Direkte og hurtige 120 andre kom m uner af kommunen - er Beregningerne og af fordelingen den samlede af trafikken og fordelingen på vejnettet danner grundlag for tet en danner opgørelse grundlag af trafikantomkostningerne for en opgørelse trafikantomkostningerne i form i form af af trafikken på vejnet- Indpendlere fra - både ind og ud 3. største lufthavn med til at skabe samlet forbindelser trafikarbejde til og omverdenen, såvel nationalt nativer. som internationalt, nativer. 115 De angivne trafiktal er opgjort De angivne som trafiktal hverdagsdøgntrafik. samlet af trafikkens trafikarbejde miljøbelastning og af trafikkens i de undersøgte miljøbelastning alter- i de undersøgte alter- den forbindelse. steget markant, mens antallet opgjort af som Det hverdagsdø den trafikmængde, der i gennemsnit trafikmængde, for alle der hverdage i gennemsnit over et for helt alle år hverda køre af afgørende betydning, hvis Nordjylland skal 110 arbejdspladser Ruten Aalborg-København er Danmarks største indenrigsrute med op 105 trafik. i A alborg på en vejstrækning. Hver dagsdøgntrafikken ca. 10% større end de Antal på arbejdspladser vejstrækning. Hver dagsdøgntrafikken er markere sig i konkurrencen med de andre regioner i Danmark, Skandinavien og Europa. Aal- gennemsnitlige trafik for gennemsnitlige alle ugens dage kun trafik i er året, for steget - alle den lidt. ugens såkaldte dage årsdøg i året trafik. K om m une Kilde: Aalborg til 18 daglige afgange. 100 B es k æ ftigede i Kommune borg Lufthavn er som Danmarks 3. største lufthavn Aalborg Kom m une med til at forbinde Aalborg med resten 95 Der går internationale rutefly fra De to trafikkort viser eksempelvis, De to trafikkort at 1996 trafikken viser 1997 eksempelvis, på 1998 Limfjordsbroen 1999at 2000 trafikken forventes 2001på 2002 Limfjordsbroen at stige 2003 fra forventes 2005i at stige til fra i i 2000 Den tilsvarende i forventede Den stigning i tunneler er fra biler/hverdagsdøgn i 2000 til i tilsva Aalborg til Malaga, London, Oslo, af Danmark og verden. Lufthavnen har vundet ning i tunneler fra biler/hverdagsdøgn i 2000 til i Bergen og Færøerne. store markedsandele indenfor charterrejser, således at nordjyder ikke skal til hhv. Billund eller København for at komme til udenlandske rejsemål Der arbejdes på at sikre Aalborg Lufthavn gode busforbindelser til og fra såvel Aalborg by som fra resten af regionen Index 1996= Kilde: Aalborg Lufthavn Trafikken i Aalborg C i 2000 og den estimerede trafik i 2015 ved en 2% årlig stigning. Stigningstakten forudsætter, at der i perioden bygges nye boliger i Aalborg og Nørresundby. Indtil januar 2007 er der opført 6.100, hvilket tyder på en hastigere udvikling. Kilde: VVM-sammenfatning for 3. Limfjordsforbindelse, Beregningsvejnettet Beregningsvejnettet Trafik i 2000 Trafik i 2000 Den forventede trafikbelastning Den forventede i 2015 trafikbelastning i 2015

22 22 Aalborg - Nordjyllands hovedstad I takt med udbygningen af motorvejsnettet og den deraf øgede mobilitet, er pendlingen steget kraftigt. Kortet viser, at Danmark er gået fra at være opdelt i pendlingsregioner omkring de større byer til at være et pendlingsnetværk langs motorvejene. Aalborg er blevet koblet på det østjyske pendlingsbånd. Kortmateriale fra Landsplanredegørelse Pendling

23 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 23 Pendling Kapaciteten på motorvejsnettet og de fjord- skrumper. I dag tager det fx ifølge Kraks rute- fjorden. Det betyder, at en stor del af pendler- Aalborg Kommunes arbejdspladser krydsende forbindelser er afgørende for hvor- plan lige så lang tid at komme fra Aalborg cen- ne krydser Limfjorden på deres vej til arbejde, medfører en kraftig pendling. De store ind- vidt den gennemkørende trafik i Aalborg Kom- trum til Skagen som det tager at komme fra og er afhængige af broerne, tunnelen og Hals- faldsveje til Aalborg Kommune er Hadsund mune primært vil benytte motorvejen i stedet Aalborg til Århus centrum (5 kvarter). Egense færgen. 1/3 af udpendlerne kører ud af Landevej, Ny Nibevej, Motorvej E45, Hirts- for byvejnettet. Region Nordjylland for at arbejde. halsmotorvejen, Frederikshavnsmotorvejen og Antallet af pendlere til Aalborg har været jævnt Thistedvej/Høvejen i og med, at Limfjordstun- 40% af indpendlerne kommer fra Rebild og stigende de sidste 10 år, men faktisk er antallet nelen er den eneste motorvejskrydsning af Lim- Jammerbugt kommuner, men der kommer også af udpendlere steget endnu mere. Godt fjorden er den også en flaskehals for den regio- medarbejdere til Aalborg, som er bosiddende personer pendler dagligt ud af Aalborg Kom- nale udvikling. i Region Midtjylland. Motorvejen og de sto- mune mens knap pendler ind i kommu- re landeveje betyder, at de mentale afstande nen. 2/3 af indpendlerne er bosiddende nord for

24 24 Byerne Byerne Foruden Aalborg og Nørresundby består Aalborg Kommune af en række større og mindre byer og et landdistrikt, som gør kommunen til Danmarks 3. største. De forskellige dele af kommunen har hver deres forudsætninger og specielle profil. Byroller og bymønster Byerne udenfor Aalborg og Nørresundby er i gang med at omstille sig til nye roller og en anden konkurrencesituation. Tre byer har været kommunecentre, og er nu blevet en del af en større helhed. Den centrale administration er placeret i Aalborg og Nørresundby midt i kommunen. De gamle bymønstre skal tilpasses den nye situation i den kommende kommuneplan. Bymønstret definerer rollerne for forskellige typer af byklasser, og de enkelte byer indplaceres i disse klasser. På figuren til højre er de 4 nuværende bymønstre vist i et samlet kort. Hidtil har såvel regionplanen som kommuneplanen indeholdt et afsnit om byroller. Regionplanens byroller blev Landsdelscenter Oplandsby Egns- og kommunecenter Kommunecenter Supplerende kommunecenter Lokalcenter Landsby præsenteret i afsnittet Aalborg - Nordjyllands Hovedstad, og det udpeger Aalborg som landsdelscenter omkranset af forstandsbyer, områdebyer og lokalbyer. Der er tale om en model med ét Det nuværende bymønster er et kludetæppe center og en række støttende af lokale betegnelser, som overlapper hinanden. oplandsbyer. I de gældende kommuneplaner derimod er billedet mere hovedbyen Aalborg. Afstanden kombineret med nuanceret, og de tidligere kommunecentre boligpriserne gør de mindre og mellemstore spiller en mere fremtrædende rolle. byer attraktive som bosætningssteder. Generelt oplever kommunens byer en stabil vækst, Byvækst men der er forskellige udviklingstendenser at Selvom Aalborg er blevet en stor kommune, spore. Nibe er vokset med gennemsnitligt 140 har borgerne maksimalt 35 kilometer ind til personer årligt de senere år. Hals og Storvorde Bymønster følger godt med, hvorimod Gistrup, Klarup og Svenstrup stort set ikke har oplevet vækst siden midten af 1990 erne. Aalborg og Nørresundby er vokset fra indbyggere i 1996 til i 2006, mens indbyggertallet i landdistrikterne (under 200

25 Byerne 25 indbyggere pr. samlet bebyggelse) kun er vokset med samlet set 400 personer de sidste 10 år. Boligbyggeriet er et område, der har været i rivende vækst de senere år. I løbet af de sidste 10 år er der opført nye boliger i Aalborg Kommune - på trods af at der kun er blevet flere indbyggere. Det kan være et udtryk for, at der er blevet færre personer pr. husstand. Antal boligenheder Boligbyggeri Udvikling i Boligbyggeri Boligbyggeriet i Aalborg Kommune toppede i 2005, hvor der blev opført nye boliger i kommunen - heraf 776 i form af etageboliger. De mange etageboliger er primært opført i Aalborg, universitetsområdet og Nørresundby - mange i forbindelse med byomdannelse på havnen. Kollegieboliger er over de sidste 10 år blevet erstattet af ungdomsboliger, som primært indgår i tallene for etagebyggeri. Fra Boligenhed i stuehus Boligenhed i parcelhus Boligenhed i række/ kæde/dobbelthus Boligenhed i etageboligbebyggelse Boligenhed i kollegium Boligenhed i døgninstitution Anden boligenhed til helårsbeboelse Boligbyggeriet i Aalborg Kommune har haft fart på de sidste 5 år, men klinger nu af. Det er fortrinsvis de tætte boligformer, som har vundet frem. Etageboligerne tegner sig for mere end 60% af byggeriet de senere år. Kilde: Aalborg Kommune. I alt 2005 til 2006 er aktiviterne normaliseret, og der er opført halvt så mange boliger som året før. Det kunne antyde en overgang fra ekstrem højkonjuktur til mere almindelige konjunkturer. Byernes konkurrenceevne Hovedparten af de mellemstore byer i Aalborg Kommune er primært bosætningsbyer med få service- og kulturtilbud i forhold til indbyggertallet. I RUBIN-rapporten fra 2003 angives nærheden til Aalborg som en faktor, der dræner de mindre byer for specialiserede tilbud, men samtidig fritager dem for en række forpligtelser. Denne arbejdsdeling betyder, at byerne udenfor Aalborg og Nørresundby har bedre muligheder for at dyrke de områder, de er stærke på. Samtidig er oplandet afhængig af, at uddannelses- og sygehussektoren i Aalborg er højt Befolkningsudvikling i byerne Befolkningsudvikling i byerne 6000 Huspriser pr. maj 2007 opgjort på de gamle kommuner. Huset er et Danmarkshus på 135m 2 fra 1980 med 800m 2 grund i et roligt villakvarter. Gl. Aalborg Sejlflod Hals Nibe kr kr kr kr Herunder: Befolkningsudviklingen i de mellemstore byer har været positiv over de sidste 10 år med vækstrater på 0-18%. Indbyggertallet i landdistrikterne er vokset med 400 personer svarende til 2,3%. Aalborg/Nørresundby er vokset med 2,5% eller personer. Kilde: Danmarks Statistik. Nibe Svenstrup Hals Storvorde Vodskov Gistrup Klarup

26 26 Byerne specialiseret. Ifølge RUBIN-undersøgelsen tiltrækker byer som Klarup, Gistrup, Nibe og Vodskov især de højtuddannede, mens Hals er attraktiv for velstillede seniorer, der vil opleve et otium i smukke, maritime omgivelser. Tilvæksten i de enkelte byer kan derfor skyldes forskellige typer af tilflyttere, som ikke nødvendigvis udløser de samme behov for service mv. Aalborg bys rige udbud af kultur, uddannelsestilbud og erhvervsliv betyder, Tabellen sammenligner service- og kulturudbuddet i 8 af de mellemstore byer i Aalborg Kommune som det så ud i Fælles for dem er, at kun Svenstrup og Nibe har de mere specielle tilbud. I RUBINrapporten angives nærheden til Aalborg som en faktor, der dræner de mindre byer for specialiserede tilbud. Kilde: RUBIN 2003 s. 22, Nordjyllands Amt Indbyggertal 2002 at de mindre byer i højere grad konkurrerer om at tilbyde gode nærmiljøer, spændende boligområder og rekreative naturkvaliteter. Hertil kommer en række lokale satsninger som Nibe Festival, Sildefestival og besøgscentret i Lille Vildmose. De største oplandsbyer besidder en række kvaliteter, som understøtter det gode fritidsliv, og gør byerne attraktive for tilflyttere. Kommunens 4 golfbaner ligger fx i tilknytning til de større oplandsbyer, der alle har idrætshaller og foreningstilbud. Aalborg Byernes service- og kulturudbud 2003 Almindelige service- og kulturtilbud Kommunalt støttet fritids- og kulturliv 2006 Idrætsforeninger 258 Spejderkorps 70 Idébetonede foreninger 187 Komm. og selvejende idrætshaller 56 Udgifter til fritidsliv pr. borger 660 kr. Udgifter til kultur pr. borger 504 kr personer er aktive i foreninger, korps og klubber i Aalborg Kommune. Specielle service- og kulturtilbud Antal funktioner i alt Pasningsgaranti Pengeinstitut Supermarked Idrætshal Læge Borgerforening Skole med overbygning Ældrecenter Tandlæge Bibliotek Handelstandsforening Discountbutik Advokat Politikontor Renoveret bymidte Erhvervskontor Golfbane Svømmehal Turistkontor Kulturhus Biograf Statsanerkendt museum IT-iværksætterhus Sygehus Gymnasium Videregående uddannelse Varehus Teater Højskole Skøjtehal Nibe Hals Svenstrup Klarup Storvorde Vodskov Gandrup Gistrup I alt Kommune støttede sidste år (2006) fritids- og kulturområdet med samlet kr. pr. borger. 42% af kommunens indbyggere er aktive i en eller flere idrætsforeninger eller korps. Erhverv I Aalborg kommune findes en stor rummelighed af ledige erhvervsarealer. Det har imidlertid vist sig, at en række af erhvervsarealerne ikke er attraktive for virksomheder. Der er derfor et stort behov for, at få revideret de eksisterende arealudlæg til erhverv. Behovet er i øjeblikket så påtrængende, at der kan blive behov for, inden den egentlige kommuneplanrevision, at se på erhvervsarealer ved fx Bout og Svenstrup Syd. Detailhandel Som i resten af landet har butiksstrukturen i Aalborg Kommune ændret sig markant igennem de seneste 30 år. Tendensen er gået i retning af at udvalgsvarebutikker koncentreres i de større byer. Den generelle udvikling betyder, at udvalgs- varehandlen koncentreres i færre byer, og at kun nogle få byer vil kunne tilbyde både bredt udvalg og specialisering, mens andre byer må indstille sig på at have et mere standardiseret udbud. De ændrede indkøbsmønstre og den øgede tilgængelighed til større indkøbsområder sætter

27 Byerne Udgifter til service pr. bruger Serviceudgifter pr. bruger Data mangler Pasning (0-10 år) Folkeskole (6-16 år) Ældrepleje (+65 år) 8000 De kommunale udgifter til service i den gamle Aalborg kommune pr. barn, elev og ældre. Udgifterne er jævnt stigende - dog er stigningen på børnepasningsområdet relativt lille. Kilde: Aalborg Kommune Alderssammensætning Alderssammensætning Alderssammensætning 2007 Herunder ses kommunens alderssammensætning i 2007 fordelt på 5 års grupper. Grupperne indenfor den arbejdsdygtige alder er de største, og kommunen er overrepræsenteret med unge i 20 erne. Den lokale sammensætning vil være afgørende for, hvilke servicetilbud den enkelte by har behov for. Kilde: Aalborg Kommune Planlovens mål om en decentral butiksforsyning under pres. Aalborg Kommune ser det fortsat som en opgave at medvirke til at påvirke denne udvikling, så der undgås en udvikling med uacceptable konsekvenser for adgangen til butikker samt for bymiljøerne og det samlede transportarbejde til indkøb I forbindelse med kommuneplan vil detailhandels afsnittet blive revideret Bosætningsmønstre og 0 serviceforsyning Aalborg Kommune vokser i disse år beskedent, og flere af byerne i oplandet er meget populære blandt tilflytterne. Det stiller krav til den Mænd Kvinder Mænd Kvinder

28 28 Byerne offentlige service, som må tilpasse sig bosætningsmønstret. Fx har den kraftige byudvikling i Nibe gennem de senere år betydet, at byens pasnings- og skolekapacitet er kommet under pres. Udgifterne til service i Aalborg Kommune er steget jævnt over de sidste 10 år. Ældreplejen tegner sig for den største stigning, og da befolkningssammen-sætningen i kommunen går mod flere ældre og færre erhvervsaktive er det en udvikling, som vil fortsætte de kommende år. Byomdannelsesområder i Aalborg. DAC Slagterigrunden Byomdannelse Byomdannelse og byfornyelse er redskaber, som giver kommunerne mulighed for at genanvende eller omdanne områder i byerne, som Skudehavnen Kemira/Stigsborg Østre Havn er et højt prioriteret byomdannelsesområde Havnefront Godsbanen Eternitten Højt prioriterede byomdannelsesområder Gradvis byomdannelse Perspektivområder Byomdannelse Nibe

29 Byerne 29 Byomdannelsesområder i Nibe. Højt prioriterede byomdannelsesområder Gradvis byomdannelse Perspektivområder Byomdannelse Nibe ikke længere er attraktive i forhold til deres oprindelige formål, eller som er nedslidte. Byomdannelsen sikrer, at byvæksten foregår indenfor byens eksisterende rammer istedet for at inddrage nyt land. I Aalborg har der de sidste 10 år været fokus på såvel byomdannelse som byfornyelse. Gamle industriområder rømmes og giver plads til en ny anvendelse - ofte på centrale steder i byen. Stort set hele den bymæssige strækning langs Limfjorden indgår i denne omdannelsesproces. I kommuneplan05 for Aalborg kommune er følgende områder højt prioriteret i forhold til byomdannelse: Nordkraft, Eternitten, Godsbanearealerne, Havnefronterne, Slagteriet i Nørresundby, Skudehavnen og Stigsborg/Kemira. Hertil kommer byudviklingsprojekter i City Syd og Universitetsområdet. I Nibe er der udpeget 5 byomdannelsesområder i den seneste kommuneplan. Landdistriktets rolle Planlægningen i landdistrikterne har hidtil været en amtslig opgave, som er over overgået til kommunerne pr. 1. januar Det giver mulighed for at tænke kommunen som en helhed, i stedet for at se land for sig og by for sig. I amtsligt regi har landet været opdelt i 4 hovedkategorier; landbrugsområder, råstofområder, naturområder og byer/tekniske anlæg. Der er udført et stort kortlægnings-arbejde i forhold til denne inddeling, som nu vil blive en del af kommunens administrations-grundlag. I 2001 udarbejdede Nordjyllands Amt en landdistriktsredegørelse, som bl.a. konkluderede: - Der bliver færre landbrug. - Der er kommet flere biler og øget pendling (+30% på 10 år). - 19% af husstandene i landdistrikterne har ikke bil. - Befolkningsudviklingen er stabil. Unge og ældre flytter til byerne, mens børnefamilierne flytter den anden vej. Sideløbende med Planstrategien har Aalborg Kommune udarbejdet en Landdistriktspolitik i samarbejde med de lokale interessenter. Der findes mange forskellige opfattelser og definitioner af, hvad et landdistrikt er. I Aalborg Kommunes landdistriktspolitik arbejdes der med en bred definition af begrebet:

30 30 Byerne Grobund for nye ideer Fra Fødevareministeriets side er der i øjeblikket stor fokus på landdistrikterne. Ministeriets landdistriktsprogram har introduceret begrebet lokale aktionsgrupper (LAG), som skal prioritere og indstille projekter til kommunen, der kan højne livskvaliteten i landdistrikterne. Aalborg Kommune er ikke berettiget til støtte, men har alligevel besluttet at nedsætte en aktionsgruppe. Den lokale aktionsgruppe forventes i følge udkast til landdistriktspolitikken at kunne uddele op til kr. pr. projekt. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der oprettet en ny forvaltning med titlen Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Denne forvaltning er tovholder på landdistriktspolitikken og fungerer som sekretariat for Aalborg Kommunens Aktionsgruppe (AKA). Befolkningsudvikling i landdistriktet Befolkningsudvikling i landdistrikterne Befolkningsudvikling i landdistrikterne ( Danmarks Statistiks definition) fordelt på de 4 gamle kommuner. Udsvingene i befolkningstal er meget små. Kilde: Danmarks Statistik. Gl. Nibe Gl. Hals Gl. Sejlflod Gl. Aalborg Aalborg Kommunes landdistrikter består af det åbne land, landsbyer og byer udenfor for Aalborg og Nørresundbys bynære kerne. Udgangspunktet er således både det åbne land og landsbyen som helhed, samt relationerne til andre landsbyer og større byområder samt Aalborg Kommunes serviceniveau m.v. Landdistriktspolitikken er baseret på borgernes værdier, og det er hensigten, at landdistriktspolitikken skal varetage interesserne for borgerne i landdistrikterne. I forhold til bosætning giver landdistrikterne mulighed for andre typer boliger, end man finder i byerne. I forbindelse med eksisterende landsbyer kan der fx udlægges såkaldte jordbrugsparceller, hvor der er mulighed for et mindre dyrehold. Landdistrikterne er også interessante set i forhold til erhvervsudviklingen. Af kommunens arbejdspladser ligger ca arbejdspladser udenfor Aalborg og Nørresundby. Det er især indenfor landbrug, fremstillingsvirksomhed, social og sundhed samt offentlige ydelser, at landdistrikterne gør sig gældende. I forhold til befolkningsudviklingen er situationen i landdistrikterne stort set uændret over de sidste 10 år. Identitet og industrihistorie Industrihistorien er en væsentlig del af Aalborgs image og selvforståelse. Senest er Spritfabrikkerne og Aalborg Portland udnævnt til nationale industriminder. I det hele taget er industrikulturen et emne, som har stor bevågenhed, og i 2006 blev Aalborg Kommune udnævnt til Kulturarvskommune af Kulturarvsstyrelsen og RealDania på baggrund af den industrielle kulturarv. Hensigten med projektet, som afsluttes i 2007, er at gøre kulturarven til en generator for kommunens udvikling og sammenhængskraft. De rige råstofforekomster på egnen er grundlaget for et industrieventyr, der på godt og ondt har formet kommunens byer, landskab og infrastruktur siden 1840 erne. Projektet har udvalgt 4 hotspots, hvor nye metoder til registrering og formidling af historien og kulturarvens kvaliteter afprøves. Det er DAC i Lindholm, Vokslev Kalkværk ved Nibe, Gudumlunds Fabrikker ved Sejlflod og havnen i Hals og Hals Barre. Med kulturarvskommune-projektet er det intensionen at udvikle en række bud på, hvorledes industrikulturen kan aktiveres og indgå som et væsentligt element i planlægningen. I løbet af projektets løbetid er der afholdt flere arrangementer; deriblandt DACMAN* event en på Dansk Andels Cement i Lindholm. Her blev en

31 Byerne 31 ny kommunikationsteknisk indfaldsvikel afprø- ninger og udpegninger som bevaringsværdige til sikring og bevaring af industrikulturens af- vet i form af et spilkoncept, som udfordrer og bygninger. Derfor er et af kulturarvskommune- tryk i byen. Der henvises til informerer om stedet. Det særlige - og samti- projektets vigtigste formål at pege på metoder søg kulturarv. dig problematiske - ved Aalborgs kulturarv er, at den i høj grad er levende. Cementvirksomhederne, der er det bærende element i industrikul- Kulturarvskommuneprojektets hotspots turen, findes stadig i byen, og Aalborg Portland Cementfabrikker er landets største leverandør af cement. Men områdets traditionelle industrivirksomheder er lukket i stort tal, og fortolknings- og omskrivningsprocessen kører på højtryk. De sidste 10 års byomdannelse er især sket på tidligere industriarealer langs havnen i Aalborg, og i øjeblikket er Nordkraft, Østre Havns Foderstoffabrikker, Dansk Eternits store grund med kridtgraven og Slagteriet i Nørresundby Råstoffer Tørv Kridt Ler Sand/grus Cementindustrien er det bærende element i Aalborgs industrikultur. Der har ligget 5 cementfabrikker omkring Aalborg By, men kun én er stadig aktiv idag. Udgravningen af sejlrenden ved Hals Barre var forudsætningen for, at de store råstofmængder kunne transporteres ud gennem Limfjorden. Dansk Andels Cement Aalborg Portlands kridtgrav ved at ændre karakter. I forbindelse med om- Hals dannelsesprojekterne er de første bud på en moderne industriel karakter kommet i form af Sejlflod Skrænten (kridtbakke) rå lysmaster og belægningsplader med rustent udtryk, genopførelse af DAC-siloen i Lindholm som anderledes boligtype og opførelsen af KMDs kontorbygninger på hver side af værf- Vokslev Kalkgrav (kridtbakke) Vokslev Kalkværk Gudumlunds Fabrikker tets dok. Industrikulturens væsentligste dilemma er, at dens udtryk og skala ofte er dominerende og råt, og derfor ikke lige vellidt af alle. Der er ingen beskyttelsesbestemmelser i forhold til industrikulturen, med undtagelse af nogle få fred- Lille Vildmose

32 32 Livet i byerne Livet i byerne Op gennem slutningen af det 20. århundrede har byerne fået nye udfordringer i forhold til arbejdet med livet mellem husene. Vi er blevet færre mennesker pr. m 2 til at befolke de offentlige rum, dermed kræves en mere bevidst og strategisk indsats når der skal planlægges for et dynamisk og spændende byliv. Bylivet Forskellige undersøgelser påpeger, at når byerne konkurrerer om bosætning og tiltrækning af arbejdskraft, så er et mangfoldigt byliv en af de vigtige, nye konkurrenceparametre. Bylivet ses på én gang som en attraktion og giver muligheden for at skabe kreative udviklingsmiljøer omkring innovation, viden, oplevelsesøkonomi etc. Bylivet i relation til den fysiske planlægning tager udgangspunkt i det fællesskab, som indbyggere og besøgende inviteres til at tage del i. Rækken af byrum dækker over et bredt spekter af opholds- og mødesteder: pladser, gå-gader, havnepromenader langs fjorden, parker og grønne områder, shoppingcentre, p-pladser, kulturcentre etc. Det vil sige både indendørs og udendørs rum, hvor der er mulighed for at mennesker kan mødes. Det offentlige rum / mødested kan også være privat-ejet af en grundejerforening, et indkøbscenter etc. Livet i byen opstår, når mennesker får noget at mødes om og nogle rammer, som indbyder til ophold - eller til at slå et smut forbi netop det sted. Kulturelle institutioner og arrangementer samt detailhandel er vigtige medspillere i bestræbelserne på at skabe mere byliv. Livet i byen er formet af de mennesker, som skaber det. Derfor hænger de ydre rammer og deres indhold tæt sammen med de typer af virksomheder og institutioner samt det foreningsliv, der findes i byen. Erhvervslivet har de senere år fået øje på mulighederne i det gode byrum. Særligt C.W. Obels Plads, Mølleplads, Gågaderne, Aalborg Storcenter, Jomfru Ane Gade, Hals- og Nibe Havn danner ramme om kommercielle former for byliv. Kulturen støtter bylivet mennesker købte i 2004 billet til en af de 500 opførelser på Aalborg Teater, Jomfru Ane Teatret, Jako-Bole teatret og Det Hem lige Teater. Besøgstal: Aalborg Symfoniorkester Aalborg Opera Festival Skråens 160 arrangementer Studenterhusets 100 arr Udendørs koncerter Aalborg Kongress- og Kulturcenter Aalborg bibliotekerne Huset i Hasserisgade Trekanten Aalborg Historiske Museum Nordjyllands Kunstmuseum Søfarts- og Marinemuseet Aalborg Zoo Karneval Biffen Art Cinema Kilde: Et Kulturliv med Højt til Himlen, Aalborg Kommune 2005.

33 Livet i byerne 33 Nye tendenser - nye udfordringer tendens til at betragte byrummene som en del af éns dagligstue. udearealer, så de understøtter både leg og undervisning. Mindre børn skal kunne opholde Byens liv præges mere og mere af valgfrie og sig længe i legeområderne sammen med deres sociale aktiviteter, mens de nødvendige aktivi- De nye måder at anvende byens rum på stiller forældre, og det kræver at forældrenes behov teter mindskes og udviskes. Vi opholder os i sti- andre krav til dem, og er med til at definere det også tilgodeses ved placering og indretning af gende grad i det offentlige rum fordi vi ønsker liv, der foregår i byen. Særligt i Aalborgs cen- områderne. at deltage i et fælles, urbant og rekreativt by- trale bydele er der en udvikling i gang mod at liv - på caféer, i grønne byrum, som tilskuer til skabe en tættere bystruktur, hvor tidligere cen- Særligt i landområderne udgør skoler og insti- events etc. tralt beliggende erhvervs- og industri-områder tutioners arealer ofte store rekreative områder, omdannes til nye bydele med relativ tæt og høj som med omtanke kan gøres mere anvendelige Den forandrede brug stiller øgede krav til kvali- bebyggelse og mange boliger. for borgerne. teten af det offentlige rum, særligt i de centrale dele af de større byer, men også i forstaden, op- Der er stor efterspørgsel på midtby-boliger De senere års globalisering har gjort kommu- landsbyen og landsbyen, hvor det i høj grad er hverdagslivet, der udspiller sig. Grundet et generelt mere stillesiddende og individ-baseret arbejdsliv med bred anvendelse af teknologiske hjælpemidler er der større og større behov for, at kunne udfolde sig selv offentligt flere og flere borgere ønsker at bosætte sig centralt, midt i byens puls med mangeartede tilbud i form af kultur, shopping etc. I denne proces, hvor den private dagligstue bliver mere og mere påtrængende i midtbyen, er der særlig fokus på også at skabe gode rammer for udfoldelse af et mere individuelt samt rekreativt hverdags by- nen mere broget vi bliver beriget med mange flere forskelligartede kulturer, både via vores egen nysgerrighed, gennem medier og rejseliv og i form af tilflyttere fra andre lande og kulturer, som medbringer nye og andre typer livsstilsmønstre i bagagen. Denne mangfoldighed sætter sit præg på bybilledet, og disse nye livsstile Aalborg by er så heldig, at der i modsætning til mange andre storbyer stadig bor mange mennesker i bymidten. Heraf er en stor del studerende, som sætter deres naturlige præg på bylivet. på byens scene. Temaer som sundhed og fysisk aktivitetet/sport er blevet vigtige i forhold til at definere rammerne for hverdagslivets byrum, herunder de grønne byrum. At arbejde med sundhedsfrem- liv. Ønsker om aktiviteter skal dog også afbalanceres af at tilgodese muligheden for pausen fra byens puls, i mindre og større grønne åndehuller i byen, hvor man kan nyde ro, fred og den friske luft. inspirerer til ændret brug og indretning af vores offentlige rum. Byrummet som aktivt rum Det er vigtigt at synliggøre forskellige muligheder for fysisk udfoldelse i bybilledet og pla- Idag har hver person i gennemsnit 60m 2 boligareal, hvilket er 9 gange så meget som for 100 år siden, hvor en stor del af bymidtens boligmasse blev bygget. me på denne måde, vil ikke alene tilgodese en Gode legemuligheder er grundlæggende for cere aktivitetsstederne naturligt på den dag- voksende efterspørgsel efter aktivitetsmulighe- børn og unges læring, trivsel og udvikling. Le- lige rute mellem hjem og arbejde. Herved åbnes der, men også gavne kommunens økonomi set i gemuligheder i parker og grønne områder, samt der op for, at byrummet kan indbyde og moti- forhold til de voksende udgifter til livsstilssyg- i andre byrum skal tilføre byerne nye mulighe- vere den forbipasserende til fysisk udfoldelse. domme. Flere og flere bor alene, og der er en der for udfoldelse og skolers og institutioners Forstaden og forstadens uderum er rykket ind i

34 34 Livet i byerne midtbyen, og omvendt opblødes tidligere tiders rykkert ind og udfylder de før hen tomme pladser og fortrænger parkerede biler. Parallelt her- stramme grønne parkrum, pæne byrum og svedige sportspladser til nye aktive mødesteder. med er der i forstæder og oplandsbyer fokus på at skabe rum for oplevelser og aktiviteter, eksempelvis med afsæt i ønsket om at give flere Udviklingen er godt i gang - som fx havnebade, multibaner til forskellige boldspil, der efterspørges diverse vandaktiviteter langs kom- løberuter, også til rulleskøjteløbere. De offent- muligheder for fysisk udfoldelse ved at opstribe munens havnefronter, skatebaner, opstilling af lige rum i de mindre byer og i forstaden, er vigtige for hverdagslivet i forhold til at skabe sam- træningspavilloner i parker og grønne områder og etablering af grønne stier til løb og hundeluftning etc. Der er fokus på at skabe aktive- det at bo er den centrale funktion. Der er fokus menhold, aktivitet og liv i en række byer, hvor rende og stimulerende offentlige rum. Skøjtebaner, dansescener, storskærme, strandsand etc. er alle tider af døgnet. på, at man kan tilbydes aktiviteter året rundt, på Illustration af vinderforslaget til havnebad i Aalborg. Nye teknologier vinder frem, som giver os mulighed for at indrette og udnytte de offentlige rum på en ny måde i forhold til lyd og billedoplevelser, internetadgang etc. - derigennem fødes nye typer af offentlige rum. Grønne rum og friluftsaktiviteter Aalborg Kommune arbejder kontinuerligt på at forny og renovere de gamle parker så de lever op til nutidens brugerkrav og kan modstå det slid de udsættes for. Klimaændringer samt holdningsændringer betyder at folk tilbringer mere tid ude og de grønne byrum benyttes til mangeartede formål så som grillplads, leg og forskellige typer sport og fritidsaktiviteter. Derudover danner de grønne rum rammen om en række friluftsarrangementer i form af fx koncerter, foreningsaktiviteter, løb og forskellige offentlige arrangementer. De grønne rum i byen skaber variation i bybilledet og tilbyder rekreative muligheder til de borgere, som ikke har egen have. Det øgede fokus på sundhed og livsstilssygdomme har gjort de grønne rum til et vigtigt instrument i forhold til fysisk aktivitet og velvære. Idrætsarealerne udgør en stor del af byernes grønne områder, og deres placering kan have betydning for sammenhængen mellem områderne. Nibe Festival afholdes hvert år i juli måned. Aalborg Brutal Maraton løbes hvert år langfredag på bakkerne i og omkring Mølleparken. Limfjordsløbet i Hammer Bakker kan også trække tænder ud. Der afholdes friluftskoncerter i Karolinelund, Skovdalen, Mølleparken, Kildeparken, Den Gamle Golfbane og Trekanten ved Nørre Uttrup. Kildeparken anvendes bl.a. til Karnevalsfest og til 1. maj møder. Omdannelsen af den centrale havnefront i Aalborg er under etablering som et rekreativt område ved vandet. Lundbyløbet hvert år i lundby bakker i Aalborg for alle mennesker i alle aldersgrupper. Der planlægges en fornyelse af de grønne fjordområder i Aalborgs Vestby, herunder områderne ved Friluftsbadet. Der afholdes skansespil i Hals hvert år.

35 Livet i byerne 35 Derfor er åbne idrætsarealer, hvor der arbejdes for at øge tilgængeligheden, til de oftest indhegnede idrætsarealer, også et fokusområde. Således er der fx etableret ny stiforbindelse i Sulsted og omegn i tilknytning til et idrætsareal, så andre brugere end bold-spillerne også kan benytte de grønne arealer. Dele af parkerne ændrer sig fra æstetiske, rekreative rum med en bredere anvendelighed. Rummene skal kunne bruges hele året og på flere tider af døgnet. Således planlægger Aalborg Kommune fx at arbejde med at belyse visse parkområder på en ny måde, der giver en anderledes parkoplevelse om aftenen. Fokus på bymiljøet Velplacerede bænke og siddearrangementer er især vigtige for ældre og gangbesværede medborgere og små børn, som trænger til et hvil på turen. Desuden er gode opholdspladser i byen på steder hvor der sker noget attraktive for turister, der gerne vil studere byens liv. Det ses især på sommerdage på aktive steder som C.W. Obels Plads i Aalborg og ved lystbådehavnen i Hals. I dag arbejdes der strategisk med at genanvende mindre grønt område så de kan understøtte livet i byen. Denne strategi er også vigtig at benytte i den forsatte udvikling af byerne. Genopstillingen af Kayerød springvandet ved Historisk arkiv i Aalborg er et eksempel på dette. Flere byer mangler fodgængervenlige smutveje imellem små grønne perler i byen. Aalborg Kommune vil arbejde for at fremme flere grønne pladser og stier imellem dem. I 2006 er der etableret lysløjpe i Mølleparken, så man bedre kan løbe om aftenen, og træningsredskaber er sat op i såvel Mølleparken som i Lindholm Fjord-park og Bundgårdsparken i Aalborg Øst. Ligeledes arbejdes der med opstilling af multibaner flere steder i byen såvel i parkerne som inde i bybilledet. Der arbejdes i øjeblikket med udviklingen af en ny bypark i Nibe. I Aalborg Øst ligger Danmarks første rulleskøjteløjpe. Der arbejdes i øjeblikket med anlæg af en 16 ha stor børne- og ungepark i Aalborg sv.

36 36 Infrastruktur Infrastruktur km kommunevej, to færger, én lufthavn, to motorveje, én nærbane et fintmasket bybusnet og stinet binder kommunen sammen. Trafikinfrastruktur og tilgængelighed Antallet af privatbiler på Aalborg Kommunes vejnet stiger hvert år, hvilket øger trængslen og begrænser tilgængeligheden primært i midtbyområderne i Aalborg Kommune. S S S S S Fremskrivning af trafikmængden på vejnettet omkring Aalborg og Nørresundby viser, at den fjordkrydsende trafik forventes at nå biler i døgnet i Det er en stigning på 14 % i forhold til år Kilde: VVM for 3. Limfjordsforbindelse De kommende store investeringer i trafikinfrastruktur i Aalborg Kommune kommer primært til at ske omkring Aalborg og Nørresundby, S Lufthavn Nærbanestation Jernbane Færgerute Hovedtrafikrute Planlagte veje Hovedforbindelse

37 Infrastruktur 37 hvor der forekommer de største trafikale udfordringer for Aalborg Kommune som helhed. De større investeringer i trafikinfrastruktur i Aalborg Kommune er beskrevet i kommunens Vejudbygningsplan for perioden Der skal udarbejdes et tillæg til planen, således at Vejudbygningsplanen dække hele Aalborg Kommune. I Vejudbygningsplanen arbejdes der bl.a. med følgende forbedringer: Den 3. Limfjordsforbindelse. Tilslutningsanlæg ved Mariendals Mølle indføringen. Ny Dallvejs forlængelse til Motorvej E45. Egnsplanvej. De tre sidste projekter i den sydlige del af Aalborg er med til at sikre kapaciteten og gode forbindelser på og til det overordnede vejnet. Dermed fastholdes trafikken på det overordnede vejnet længst muligt. Formålet med at lede trafikken ud på det overordnede vejnet er, at skabe optimal tilgængelighed i såvel hele Aalborg Kommune som i regionen. De nævnte vejanlæg i Vejudbygningsplanen skal ligeledes ses i sammenhæng med den generelle byudvikling i hele Aalborg Kommune. 3. Limfjordsforbindelse Limfjorden krydses dagligt af omkring biler enten via Limfjordsbroen eller via Limfjordstunnellen og trafikmængden er stigende. Den 3. Limfjordsforbindelse har været på dagsordenen i Aalborg de sidste 30 år. I 2006 blev Aalborg Kommune, Vejdirektoratet og Nordjyllands Amt næsten færdig med et regionplantillæg med en VVM-redegørelse og en MV-vurdering for en 3. Limfjordsforbindelse, der kan aflaste de nuværende fjordkrydsende trafikårer. Skov- og Naturstyrelsen nedlagde imidlertid veto mod planarbejdet, hvorfor Amtsrådet ikke var i stand til at vedtaget planlægningsarbejdet endeligt. I de foreløbige planer for forbindelsen er der udpeget 3 mulige linjeføringer. Der er endnu ikke

38 38 Infrastruktur Aalborg Kommune har gennem nogle år arbej- taget politisk stilling til valg af linjeføring. Valg det for, at der sker en løbende fredeliggørelse af linjeføring for den 3. Limfjordsforbindelse er af den centrale midtby. Visionen er at skabe en af afgørende betydning for Aalborg som hovedby og kommune i den nordjyske region. fjorden. Dette gøres blandt andet ved omdan- bedre kobling mellem midtbyen/gågaderne og Aalborg Kommune forventer at planlægningsarbejde omkring en 3. Limfjordsforbindelse dannelse der lægger op til en neddrosling af Nynelse af Aalborgs centrale havnefront. En om- starter i 2007/2008, således at arbejdet forløber havnsgade, således at denne ikke længere virker samtidig med revision af Kommuneplan09 for som en barriere mellem by og fjord. Aalborg Kommune. Parkeringsstrategi AALBORG STADION Toldbodgade j j j j j Eksisterende p-huse j Eksisterende p-huse Fremtidige p-huse j Fremtidige p-huse p-huse j j Palads Gåsepigen Salling Kennedy Arkaden Føtex j j Aalborg Kongres- og Kulturcenter Metax j Sauers Plads MusikkensHus Planlagte og eksisterende parkerings-huse i Aalborg midtby. Gågaderne er markeret med rødt. For at understøtte udviklingen i Aalborg Midtby søger Aalborg Kommune gennem en parkeringsstrategi at ændre trafikmønstret i Aalborg Midtby. Trafikmønstre tager bl.a. afsæt i hvor det er muligt at parkere. Derfor planlægger Aalborg Kommune at opføre 3 nye parkeringshuse i Aalborg Midtby hhv. ved Gåsepigen, Toldbodgade og Stuhrsvej i periferien af midtbyen, således at midtbyen gøres mere attraktiv for de handlende samt de lette trafikanter og turister. Parkeringshuset ved Stuhrsvej vil fungere som parkeringsplads til Musikkens Hus, Nordkraft og funktionerne på Aalborg Havnefront. Tilsvarende vil parkeringshuset i Toldbodgade indgå som parkering til funktionerne på den vestlige del af Havnefronten. Placeringen af de tre parkeringshuse på de viste lokaliteter vil realisere Aalborg Kommunes parkeringsstrategi opstillet i Trafik- og Miljøhandlingsplanen fra Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsanlæg langs randgaderne i periferien af Aalborg Midtby. Dette kan begrænse den parkeringssøgende trafik inde i selve midtbyen, hvor der er mange fodgængere og cyklister. En reduktion i biltrafikken herinde vil medføre et mere trafiksikkert vejnet med mindre trængsel. Udover at etablere parkeringshuse i periferien af midtbyen arbejdes der på at etablere tilstræk- Parkering i tal Fra 1. feb har det været muligt at benytte betalingskort på p-pladserne i Aalborg Midtby. Der er månedligt transaktioner med betalingskort i Aalborg. Aalborg Midtby har ca offentlige afgiftsbelagte p-pladser. Salget af p-abonnementskort er steget med 50 % fra 2005 til Salget af p-licenser er steget med 5 % fra 2005 til 2006.

39 Infrastruktur 39 Af- og påstigende passagerer på Aalborg Nærbane en tilfældig hverdag. Kilde DSB; Vesttællingen S Lindholm 518 Aalborg Banegård 7230 kelige Park & Ride pladser, således at det er muligt, at udvikle Skalborg 127 S brugen af den kollektive trafik i samspil med bilen. Svenstrup 384 S Ved at forbedre mulighederne for at kombinere bil og kollektiv trafik kan den samlede biltrafik dæmpes, så fremkommeligheden specielt i tætby-områderne og på indfaldsvejene forbedres. Der er planer om Park & Ride pladser ved Bouet, Th. Sauers Vej, Sønderbro og ved Høvejen. For at holde styr på antallet af p-pladser i Aalborg Kommune er der oprettet en parkeringsdatabase, hvor der løbende foretages registreringer af antallet af offentlige og til dels private parkeringspladser i kommunen. Det er intentionen, at databasen skal udvides til at gælde hele Aalborg Kommune. S Aalborg Vestby 476 S fået et gevaldigt løft de sidste 5 år. I 2002/2003 blev de 4 nærbane stationer: Svenstrup, Skalborg, Vestbyen og Lindholm indviet. Over 80 % af de rejsende har Aalborg Banegård som start eller slutpunkt. Nærbanen spiller en væsentlig rolle i forhold til at binde Aalborg sammen med Nørresundby og forstæderne. Den kollektive trafik i Aalborg Kommune udgør i dag en væsentlig del af det samlede trafikarbejde - især til og fra Aalborg. Med den nye busterminal ved Kennedy Arkaden og et nyt elektronisk trafikinformationssystem, som overvåger busserne via GPS, er der investeret betydelige midler i den kollektive trafik de senere år. Hvis Aalborg Kommune fortsætter sin vækst, vil der ske en naturlig øgning af trafikmængden. Derfor er det nødvendigt at opmuntre til, at en del af den voksende trafik sker bæredygtigt med alternative transportformer dvs. cykel, gang, delebiler eller kollektiv trafik. I planlægningen af den fremtidige bykerne og byudvikling generelt i hele Aalborg Kommune er det vigtigt, at der skabes gode forbindelser for den kollektive trafik. by til Universitetet - dels på grund af de mange studerende i området og dels på grund af de mange arbejdspladser og uddannelsesmål på strækningen. Ved at sikre en høj tilgængelighed for den kollektive trafik på strækningen fra midtbyen til Universitetet gøres den kollektive trafik mere konkurrencedygtig overfor privatbilismen. Det er ikke kun privatbilen som er en hård konkurrent til den kollektive trafik ligeledes cyklen hverver kunder fra den kollektive trafik. Aalborg Kommune udarbejder i 2007 en Cykelhandlingsplan for hele Aalborg Kommune, således at kommunen på sigt bindes sammen på kryds og tværs af et velfungerende cykelstinet. Planen vil endvidere arbejde med sundhed, turisme, cykelparkering, prioritering af cykelstier m.v. Cykelhandlingsplanen forventes vedtaget i Aalborg Byråd ultimo Den kollektive trafik i tal personer rejser til/fra en af de 5 nærbanestationer i Aalborg Kommune på en gennemsnitlig hverdag passagerer rejser dagligt med by- og metrobusserne i Aalborg på hverdage. Det er flere end i resten af Nordjylland tilsammen. 27% af busrejserne i Nordjylland har arbejde som hovedformål. 42% har til formål at transporere elever til og fra skole eller uddannelses- steder mennesker stiger dagligt på busserne ved Aalborg Busterminal mennesker stiger dagligt på busserne ved Nytorv/Østerågade Bæredygtig transport Den kollektive trafik i Aalborg Kommune har En af de vigtigste busforbindelser i hele Aalborg Kommune er korridoren fra Aalborg Midt Passagertal på nærbanestationerne i Aalborg kommune en typisk hverdag.

40 40 Infrastruktur Cyklisme i tal Miljøzone Ved årsskiftet 2007 trådte Lov om Miljøzone Trafiksikkerhed Aalborg Kommune vil gennem en bevidst stra- Planlægningsmæssigt forbedres trafiksikkerheden blandt andet gennem en fredeliggørelse af cyklister krydset dagligt Limfjordsbroen. Cykeltrafikken registreres fast på 15 cykelstier i Aalborg Kommune. i kraft. Loven åbner mulighed for, at København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg Kommuner kan etablere en miljøzone indenfor et geografisk afgrænset område. Kravene til køretøjerne er de samme i alle kommunerne. tegi for det trafikale område fokusere på en optimal trafiksikkerhed på vejnettet i hele kommunen. Det er vigtigt at der tænkes trafiksikkerhed i midtbyen for privatbilisme, således at de lette trafikantgrupper kan færdes sikkert i midtbyen. Aalborg Kommune parkeringsstrategi er et andet planlægningsmæssigt værktøj, der gør at tilgængeligheden højnes og trafiksikkerhed frem- Aalborg Kommune har en målsætning om at få flere til at bruge cyklen på de korte ture. Alle dieselkøretøjer over 3½ ton skal ifølge den vedtagne lov overholde en bestemt motorstandard eller have påmonteret et partikelfilter i de områder, som de enkelte kommuner udpeger til alle faser af et vejprojekt fra planlægning - til projektering - til drift, således at den positive udvikling for hvad angår personskadeuheld fastholdes. mes for de lette trafikanter i midtbyen. I forbindelse med projektering er det vigtigt at Aalborg Kommunes vejprojekter ses igennem Cykeltrafikken er de seneste 5 år miljøzone. steget med 3 % i Aalborg Kommune (fjordsnit). Aalborg Kommune forventer at iværksætte en miljøzone for Aalborg Midtby med virkning fra 1. februar Miljøzonen indgår som en del af det arbejde Aalborg Kommune foretager for at begrænse de miljømæssige gener som trafikken har på det omgivende samfund. Projektet betyder, at der i efteråret 2007 er gennemført en offentlig høring om indførelse af miljøzone i Aalborg Midtby indenfor ringforbindelsen Østre Alle. Med en miljøzone ønsker Aalborg Byråd at mindske de miljømæssige og sundhedsmæssige gener, som trafikken påfører den centrale del af Aalborg Midtby, hvor mange hver dag færdes til fods eller på cykel. Miljøzone Transitrute

41 Infrastruktur 41 med trafiksikkerhedsbriller, således at uhensigtsmæssigheder rettes før projektet realiseres i marken. Endelig er drift og vedligehold en vigtig forudsætning for såvel brugen af bæredygtige transportformer samt for trafiksikkerheden. Antal Person- og materielskadeuheld i Aalborg Kommune Aalborg Kommune foretager hvert år en sortplet udpegning, der sætter fokus på de steder i kommunen, hvor der sker flest uheld. I samarbejde med Nordjyllands Politi foretages der en besigtigelse og det vurderes, hvad der konkret kan gøres ved lokaliteten, således at antallet af uheld begrænses det pågældende sted. Sortplet 2007 omfatter udtræk fra hele Aalborg Kommune. Personskadeuheld Materielskadeuheld I 2007/2008 opstarter Aalborg Kommune udarbejdelsen af en ny Trafiksikkerhedshandlingsplan for hele Aalborg Kommune. Det er tanken at der skal satses bredt, således at der sker en adfærdsændring i forhold til f.eks. brug af sele, høj hastighed og spirituskørsel. En tendens der vurderes at gå i den rigtige retning, men som gerne skulle helt ind under huden på eksempelvis de unge, der ofte er indblandet i alvorlige trafikuheld Trafiksikkerhed i tal I 2006 blev 66 personer dræbt eller kom alvorligt til skade på kommuneveje i Aalborg Kommune. Fra 2005 til 2006 er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne reduceret med 13 % i Aalborg Kommune. Der er sket en stigning i antallet af samtlige uheld i Aalborg Kommune et fald i de alvorlige uheld og en stigning i uheld med blikskader. Aalborg Kommune arbejder med en målsætning om en reduktion på 40 % i antallet af dræbte samt alvorligt og lettere tilskadekomne fra år 2005 til Aalborg kommune arbejder blandt andet med kampagner og information og trafiksikkerhedskabende foranstaltninger, for at reducere antallet af uheld.

42 42 Det åbne land Det åbne land Aalborg Kommune har Højdekurver meter ansvaret for friluftslivet og for at beskytte, Naturområde jf. Regionplanen Skov Store Vildmose bevare, udbygge og sikre adgangen til fælles naturværdier. Op- Hammer Bakker gaverne i det åbne land udvides med en større del af Limfjorden, Kat- Vester Aslund Plantage Hals Mose tegatkysten og naturgenopretning af unikke Limfjorden landområder. Landskabet Landskabet er præget af menneskelig aktivitet. Landbruget, råstofindvinding, friluftsaktiviteter og byudvikling er dominerende aktører. Østerådalen Himmerlandske heder Halkær Drastrup Lundby Bakker Lindenborg ådal Kattegat Gennem planlægning og forvaltning arbejdes der på at bevare de karakteristiske landskabstyper. Morænebakkerne med vandindvindingsinteresser fremhæves med større, samlede Lille Vildmose

43 Det åbne land 43 skovrejsningsområder, medens fladerne og kystlandskabet overvejende reserveres til landbrug og naturgenopretning. Landskabet omkring Aalborg er præget af storbyen. Den nødvendige byudvikling med de tilhørende tekniske anlæg skal tilpasse sig landskabets særlige karakter. Det bynære landskab omkring de større byer søges beskyttet mod urbanisering, så det markante skel mellem by og land fastholdes. Landskabstyper Landskabsformen i Aalborg kommune består i grove træk af to former. Den ene er hævede, morænebakker og den anden er de lavtliggende, udstrakte flader. Især fladernes størrelse og ensartethed og de præcist afgrænsede bakker giver store kontraster mellem formerne. De bakkede områder ligger især i Aalborg og Nørresundby, hvor Limfjorden udgør den markante smeltevandsdal. På de lave flader er enge og moser vokset frem som en særlig naturtype. Bevoksninger, bebyggelse, anlæg, veje m.m. er med til at understrege landskabets variation. Vegetationen kan være lav som i moser og enge eller høj og ugennemsigtig som i skove. Gennem planlægningen kan landskabets anvendelse og udseende bevares eller ændres. Lille Vildmose I perioden fra er der udført et pilotprojekt for Nationalpark Lille Vildmose. I forbindelse med projektet blev der lagt vægt på, at pege på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske værdier, og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Emnerne blev belyst i en række rapporter, herunder også nogle økonomiske analyser. Lille Vildmose blev ikke udpeget som nationalpark i denne omgang. Dele af visionerne kan dog gennemføres med baggrund i fredningerne for området. Halkær Ådal Siden 1994 har Nordjyllands Amt gjort en målrettet indsats for at fremme natur- og miljøgenopretning i Halkær Ådal. Der er gennemført 30 meget forskellige projekter til forbedring af natur, miljø og friluftsliv. Projekterne er blevet til på baggrund af forslag fra lokalområdet og er alle gennemført gennem frivillige aftaler med lodsejerne. Senest blev det 150 ha store vådområdeprojekt Halkær sø indviet efter at afvandingen fra det tidligere Halkær Ejdrup pumpelag er ophørt. Østerådalen Et nyt bynært natur- og friluftsområde tæt på Aalborg centrum blev åbnet for offentligheden i midten af 1990 erne. Dyrkede arealer blev omlagt til vedvarende græsarealer, Østerå blev genslynget og et net af rekreative stier åbnede området. Der er taget hul på 2. etape af naturgenopretningsprojektet i Østerådalskilen, der binder Aalborg Centrum sammen med Svenstrup i et rekreativt stinet. Perspektivplanen for naturgenopretning af hele Østerådalen rækker til Lindenborg Ådal, og vil på sigt skabe en rekreativ adgang helt til Rold Skov. Drastrup Skov Aalborg Kommunes målsætning om at fordoble skovarealet i kommunen er kommet et skridt nærmere med plantningen af Drastrup skov, der indtil nu er oppe på ca 350 ha. Skoven ligger bynært til Aalborg, Frejlev og Drastrup. Samtidig med at naturen og friluftslivet får bedre vilkår, er skoven også en varig beskyttelse af drikkevandet. Siden 1987 er der arbejdet aktivt for at sikre borgerne rent, urenset drikkevand, samtidig med at skovarealet i kommunen øges.

44 44 Det åbne land De særligt markante landskaber som de over- de landskaber. Desuden er ådalene særligt om- Morænebakkerne, ådalene, engene, moser- tede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven, skuelige moræneøer ved Sejlflod, Mulbjerge, kring Østerå og Lindenborg å også eksempler ne, Limfjorden og Kattegat er karaktergiven- hvor en ændring af tilstanden kræver dispen- Tofte bakke og Nørholm og de tre bakker i Aal- på karaktergivende landskaber. Endelig er der de landskaber, der er giver kommunen sin helt sation. Generelt er der desværre sket en for- borg og Nørresundby giver landskabet en sær- overgangslandskaber, der viser overgangen mel- egen identitet. Kystlandskaberne er sårbare over ringelse af disse naturområder. Dræning og lig karakter. lem fladerne og de større bakker. Det drejer for ændringer i landskabet og er derfor beskyt- afvanding samt et generelt højt niveau af næ- sig om skrænter ved Frejlev, Kællingbjerg og tet med særlige bestemmelser om bl.a. terræn- ringsstoffer gør, at naturen er mere ensartet og Kyststrækningen er varieret med strandenge, Kongstedlund. Det østlige Himmerland er geo- ændringer og beplantning. fattig, end den var tidligere. Hertil kommer, at småøer og fjordarmen Halkær Bredning ved Sebbersund. Den sydlige kyststrækning vest logisk beskyttelsesområde og viser især stenalderhavets historie. Andre landskaber kan udpe- Naturbeskyttelse den ekstensive afgræsning af naturområder er på tilbagetog. Det bevirker en tilgroning med for Aalborg by samt arealerne omkring Hals ges som bevaringsværdige landskaber. Det særegne landskab i Aalborg kommune gi- betydelig ændring i de særlige kvaliteter, der er Sønderskov er udpeget som særligt værdiful- ver basis for naturområder med store naturkva- knyttet til de lysåbne naturtyper. liteter. Heraf indgår 6 områder i det Natura2000 Geomorfologisk kort, som viser landskabsdannelserne i og omkring Aalborg Kommune. Limfjorden og de mange morænebakker mod syd er de dominerende træk. netværk af naturområder som er udpeget på EU niveau og hvor kommunen er forpligtiget til at gøre en indsats for at sikre gunstige betingelser for udvikling af naturværdierne. Den tilbageværende natur er desuden ofte opsplittet i mindre områder, og småbiotoperne i det åbne land bliver færre og mindre. Det begrænser spredningsmulighederne mellem naturområder for dyr og planter og gør områderne Det er områderne Lille Vildmose, Aalborg mere sårbare. bugt, De Himmerlandske Heder, Halkær og Lindenborg Ådal, fjord og kyst vest for Aal- Limfjorden borg og en del af Hammer Bakker. Områderne Limfjorden er det centrale landskabselement i er udpeget ud fra omfang og forekomst af arter Aalborg, og det blå bånd både deler og sammen- og naturtyper der er sjældne i Europa. Nogle af binder kommunen. Fra Nørrekær og Haldager i områderne er sikret gennem fredning mens an- vest til Hals og Egense i øst. Med få undtagel- dre alene er beskyttet gennem den generelle na- ser er hele kyststrækningen pålagt en 3 km bred turbeskyttelse og opretholdelse af den hidtidige kystnærhedszone, indenfor hvilken der gælder Ungt morænelandskab - lerbund Ungt morænelandskab - sandbund Tunneldal Hævet havbund fra ishavstiden Marint forland dannet efter stenalderen Marsk Klitlandskab anvendelse af arealerne. Udover disse internationale beskyttelsesområder er der i kommunen mange andre områder med naturværdier. De er i stort omfang beskyt- skærpede krav for anvendelsen. Formålet er at friholde kysten for unødigt byggeri og anlæg. Fjorden bruges rekreativt, men friluftslivets muligheder kunne gøres langt bedre. Ved at

45 Det åbne land 45 Beskyttet natur Vestbjerg Vadum Vodskov Nørresundby Vester Hassing Gandrup Som led i Regionplan 2005 udarbejdede Nordjyllands Amt en Natur- og Landskabspolitik. Politikken opstiller mål og delmål for arbejdet med natur og landskab og angiver veje til at nå målene. Naturpolitikken udgør et vigtigt grundlag for prioritering af indsatsen i kommunerne. Sebbersund Nibe Frejlev Aalborg Klarup Storvorde Gistrup Sejlflod Svenstrup Mou Hou Hals Egense I såvel Naturpolitikken som den statslige udmelding til kommuneplanlægningen anbefales det, at der arbejdes med naturkvalitetsplanlægning, hvor den eksisterende natur tilstandsvurderes og målsættes og potentielle naturarealer og økologiske forbindelser udpeges, beskrives og målsættes. Natura 2000 Frededet område Beskyttet natur over 1ha Vaarst Kongerslev

46 46 Det åbne land øge adgangen til fjorden, planlægge udflugtsmål, stier og jollepladser kunne brugen af fjor- markere overgangen fra fjorden til åbent hav. Der er tale om værdifulde kyststrækninger, som Blå Flag 2007 interesseområde, mens kystlandskabet fra og med Mulbjerge til kommunegrænsen mod syd dens kvaliteter blive langt større. En del af Limfjordskysten er udlagt til større tekniske anlæg som Østhavnen, Nordjyllandsværkets spulefelt og Aalborg Portland cementfabrik. Disse anlæg sætter i kraft af deres størrelse og anvendelse præg på kystlandskabet. rummer såvel landskabelige, naturmæssige og rekreative kvaliteter. Det giver sig bl.a. udslag i de store sommerhusområder ved Hals og Hou. Syd for Egense Lystbådehavn er der etableret en sandstrand, og der er planlagt for en rekreativ udnyttelse af de bagvedliggende arealer. I 2007 er 3 havne og 7 strande langs Limfjorden og Kattegatkysten blevet tildelt det Blå Flag på baggrund af miljøindsats, vandkvalitet, information, faciliteter og sikkerhed. er udpeget som geologisk beskyttelsesområde. Denne del af kysten er også udpeget som særligt værdifuldt landskab, og er delvist beskyttet af fredningerne ved Lille Vildmose og Mulbjerge. Kulturmiljøer Østkysten Aalborg Kommunes del af Kattegatkysten strækker sig både på nord- og sydsiden af Limfjorden. Ved fjordens udmunding ligger en perlerække af småøer og holme, som er med til at Syd for Egense ligger kysten hovedsageligt hen som udyrkede strandenge og fladt landskab uden bebyggelse og bevoksning. Kyststrækningen fra Nordmandshage ved Hals til den nordlige del af Mulbjerge er udpeget som geologisk Det er Nibe Lystbådehavn, Hals Havn, Marina Fjordpark, Stejlgabet, Lindholm Strandpark, Hesteskoen, Hou Strand, Egense Skanse, Bisnap og Møllestenen. Kulturmiljøer er betegnelsen for geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen. Til de kulturhistoriske interesser hører

47 Det åbne land c 47 Friluftsliv Kommunens borgere bruger landskabet og naturen flittigt til rekreative aktiviteter. Målt i antal besøgende er naturen, skovene og strandene befolkningens mest benyttede fritidstilbud, og overgår langt både biblioteksbesøg, teatre, biografer, sportshaller etc a 79b 7e 81 7g 80 11b 7h a 94b En stor del af befolkningen, både på landet og i byen, benytter sig dagligt af naturområder og parker til forskellige former for rekreation og fysisk udfoldelse. Især de bynære skove har stor betydning for friluftslivet, og det er af afgørende betydning, at skove og naturområder er let tilgængelige for alle grupper af befolkningen. Tilgængelighed er ikke kun et spørgsmål om den fysiske adgang, men også om formidling af områderne, og hvordan de kan og må bruges. uforstyrrethed. Der skal findes plads til aktiviteter, der støjer eller slider på terrænet som motocross, mountainbike-cykling, paragliding og terrænridning, men også muligheden for at finde stilhed og enestående naturoplevelser skal sikres. Værdifulde kulturmiljøer kirkerne og deres omgivelser. I Aalborg Kommune er der udpeget 25 kulturmiljøer, hvoraf de 7 repræsenterer industrikulturen. Miljøerne knytter sig især til forhistorisk tid, oprindelige bymiljøer, landbrugets og opdyrkningens historie samt nyere industrihistorie. Kulturmiljøerne er ikke fredede og der er derfor ikke præcise regler for deres forvaltning. Nogle kulturmiljøer er omfattet af naturbeskyttelsesloven, andre er der indgået aftaler for, mens andre igen ikke er omfattet af særlig beskyttelse. Udover disse kulturmiljøer findes mange kulturspor i landskabet. Det gælder kirker, gravhøje og diger men også voldsteder og gamle vejspor mv. Disse vidnesbyrd over tidligere generationers brug og virke i landskabet skal beskyttes og bruges med omtanke så også kommende generationer får mulighed for forståelse for fortidens levevilkår. Limfjordskysten er et af de attraktive landskaber, som har behov for en forbedret tilgængelighed, for at befolkningen kan få fuldt udbytte af de mange muligheder og indtryk kysten giver. Den rekreative stiplan sigter mod at sammenbinde de bynære grønne områder og de større naturområder i overensstemmelse med principperne i den grønne struktur. Planlægningen skal skabe rammer for en bred vifte af friluftsaktiviteter, som stiller meget forskellige krav til arealstørrelse, faciliteter og Kommuneplanen skal varetage såvel hensynene til friluftslivet og offentlighedens adgang til naturområderne som naturbeskyttelsesinteresserne. Nogle steder kan naturen være så sårbar, at adgangsmulighederne skal kanaliseres. De eksisterende friluftsstrategier fra Nordjyllands Amt og de mange friluftslivsprojekter vil indgå som baggrundsmateriale i den kommende planlægning. Det gælder fx Natura2000-ruten i Himmerland, som binder de største naturområder i Himmerland sammen med stier, overnatningsfaciliteter og formidling, Nordtrail, som er et in-

48 48 Det åbne land ternationalt stisystem langs Nordsøkysterne og ikke mindst projektet Friluftsliv i Limfjorden, som i et samarbejde med Limfjordskommunerne, staten og Friluftsrådet skaber rammerne for kano- og kajaksejlads på Limfjorden. Undersøgelser viser, at det i overvejende grad er skove og naturområder tæt på boligen, som benyttes i det daglige friluftsliv. Derfor er det vigtigt at tilstræbe, at alle borgere har et større eller mindre naturområde eller en park indenfor gåafstand af boligen. Omkring Aalborg er der desuden stort pres på områderne Lundby Krat og hede, Poulstrup sø og Hammer Bakker. Lille Vildmose med det nybyggede formidlingscenter, De himmerlandske heder og Halkær søområdet er ligeledes attraktive for friluftslivet. Friluftsliv... Overnatningsfaciliteter Støjende aktiviteter Kystfriluftsliv Friluftsaktiviteter Skov Maguritrute Cykelrute Eksisterende overordnet rekreativt stinet Eksisterende planer Helhedsplan for det regionale stinet med fokus på turisme. Helhedsplan for et rekreativt stinet i den gl. Aalborg Kommune med fokus på hverdagens friluftsliv. Kommende planer Helhedsplan for rekreative stier med fokus på hverdagens friluftsliv såvel som på turismen.

49 Det åbne land 49 Den grønne struktur Aalborg Kommune har ansvaret for at styrke indsatsen for naturbeskyttelse og friluftsliv. Det grønne er fundamentalt for borgernes trivsel og sundhed, og skaber attraktive byer for bosætning. Gl. Aalborg Kommune har tidligere udarbejdet en grøn struktur efter et princip om at binde naturområder og udflugtmål sammen og skabe sammenhæng og tilgængelighed, herunder at skabe gode muligheder for at søge ro og fred i grønne omgivelser i nærheden af bopælen. Målet har været at skabe en synlig grøn profil med grønne kiler og ringforbindelser, der giver kommunen en særlig identitet. De bynære landskaber De bynære landskaber er kendetegnet ved at være åbent land i kanten af byerne. Disse områder er under pres fra mange sider. Byudvikling, tekniske anlæg, landbrug, rekreative formål, råstof- og vandindvinding, har alle arealinteresser Vestbjerg Vadum Vodskov Nørresundby Vester Hassing Gandrup Hou Aalborg Klarup Frejlev Hals Nibe Gistrup Storvorde Svenstrup Sejlflod Mou Egense Sebbersund Vaarst Kongerslev Grøn struktur Økololgiske forbindelser Grøn struktur omkring Aalborg og de økologiske forbindelser fra Regionplan % af kommunens areal er beskyttede naturtyper. 7,3% er fredet. 10% er omfattet af EUs Natura2000 beskyttelse. Der et et betydeligt overlap imellem de enkelte typer. I 2003 var ca. 6% af Aalborg Kommune dækket af skov. Målsætningen er, at fordoble denne andel i løbet af 80 år. Det nationale mål er 24%, men det er ikke foreneligt med Aalborg Kommunes særlige, åbne naturkvaliteter. i det bynære landskab. Kommuneplanen skal prioritere disse arealinteresser, og konflikter skal forebygges. Det skarpe skel mellem by og land har været et særkende i dansk planlægning i årtier. For at hindre et unødigt forbrug af de bynære landskaber, er der stadigt større fokus på byomdannelse indenfor de eksisterende bygrænser. Tilgængeligheden fra byerne og til kysten og det åbne land er ofte begrænset. I Aalborg Kommune indgår naturgenopretningsprojekter og bynær skovrejsning derfor i tæt sammenhæng med rekreative anlæg som stier, primitive rastepladser og informationstavler. Skovrejsning I Aalborg Kommune er der et forholdsvis lille skovareal. Aalborg har kun halv så meget skov, som gennemsnittet i Danmark. Det har siden 2003 været et mål i kommunen at fordoble dette skovareal indenfor en trægeneration på 80 år. I de bynære landskaber mangler der mindre, offentlige skove med en umiddelbar kontakt til byerne. På morænebakkerne kan landskabets særlige karakter fremhæves med større, samlede skovarealer til gavn for friluftslivet, naturen og grundvandet. Det er f.eks. sket i forbindelse med skovrejsningsprojektet ved Drastrup.

50 50 Det åbne land Jordbruget Det åbne land udgør produktionsgrundlaget for jordbrugserhvervet, som er et væsentligt erhverv som producent af fødevarer m.v. Det dyrkede areal i Aalborg Kommune er på omkring ha svarende til ca. 60 % af kommunens samlede areal. Det medfører, at landbruget har stor betydning som landskabsforvalter, idet erhvervet med sin dyrkning og bygninger har en stor indflydelse på miljøet, naturindholdet og på landskabets udseende. Hektar Landbrugets arealer Arealanvendelse I kommunen er der ca ejendomme med landbrugspligt. Der er ca. 800 landbrug med husdyr hvoraf mange har karakter af hobbybrug med fx mindre hesteog fårehold. Af de ejendomme med landbrugspligt er ca bedrifter, hvorfra der drives egentligt erhvervsmæssigt landbrug. Den gennemsnitlige landbrugsbedrift er på ca. 60 ha. brug. Udviklingen i de senere år viser et fald i det samlede antal landbrug især med et fald i antal kvægbrug og mindre landbrug, mens der er en stigning i svineproduktionen. Udviklingen viser sig også i landbrugsbyggeriet, hvor der de senere år er sket et betydeligt nybyggeri af moderne og store driftsbygninger i landbruget. Både landbrugets arealanvendelse samt placering og udformning af erhvervets anlæg har en stor indflydelse på miljøet, naturindholdet og på landskabets udseende. Der sker i disse år udvikling af teknologier, der nedbringer lugtgener, reducerer udledningen af ammoniak fra stalde og begrænser tilførslen af næringsstoffer til Udviklingen i landbrugets arealanvendelse i Nordjyllands Amt de sidste 10 år. Det samlede areal falder, hvilket især skyldes en reduktion i arealet til kvægbrug. Generelt er strukturudviklingen gået i retning af færre, større og mere specialiserede landvandmiljøet samtidig med, at der opretholdes en erhvervsmæssig produktion. Der er ligeledes i landbruget initiativer for at fremme afgræsning af naturarealer. Landbrugserhvervet er således under stadig forandring og tilpasser sig ændrede forudsætninger. Erhvervet er stadig mere opmærksom på at fremme en bæredygtighed, hvor produktionen også sker under hensyntagen til natur og miljø og hvor landbruget bidrager til natur- og landskabspleje. Den 1. januar 2007 trådte en ny husdyrlov i kraft. Loven regulerer udvidelser i landbruget Andre bedrifter med dyr inkl. fjerkræ Dyrket areal Græs Svin Kvæg Samlet areal til dyrehold

51 Det åbne land 51 Råstoffer Aalborg Kommune har landets vigtigste indvindingsområde for kridt. 2,5 mio. m 3 svarende til 76 % af al kridtindvinding i Danmark blev således gravet op fra Aalborgs tre aktive kridtgrave i Aalborg øst, Kongerslev og ved Mjels i Hovedparten anvendes i cementproduktionen og jordbruget. Derudover bliver der indvundet ler, sand/sten samt tørv og sphagnum. Sphagnum og tørv findes i moserne, hvor Store og Lille Vildmose i 2005 bidrog med 62 % af al tørveindvinding i Danmark. Tørveressourcerne er nu ved at være opbrugte, og den øgede fokus på mosernes værdi som naturområder sætter tørvegravningen under pres. Råstofindvindingen sætter tydelige spor i landskabet og er afhængig af råstofforekomsternes geografiske lokalisering. De vigtigste indvindingsområder er udlagt som regionale råstofområder i Regionplanen. For at grave råstoffer op skal der indhentes indvindingstilladelse. Tilladelsen stiller samtidig krav om genetablering af områderne efter endt indvinding. De forladte grus- og kridtgrave ses flere steder i kommunen, og de indgår i dag som rekreative områder. Grusgravene ved Drastrup er de senere år blevet efterbehandlet tilplantet med skov. Gamle kridtgrave i Nørresundby er efterbehandlet til parkområder og lergravene ved Øster Hassing er efterbehandlet til rekreativt naturområde. Det er planen, at tørveindvindingsområderne i Lille Vildmose skal efterbehandles til natur- og jordbrugsformål. Kalkindvindingsområderne er markante landskabstræk, som lyser langt væk. Her er det et område ved Mjels. ved at sikre, at udnyttelsen af landbrugsarealerne er mindre intensiv i de områder, der er følsomme mht. nitrat og fosfor. Det er primært store områder omkring Nibe Bredning og Limfjorden vest for Aalborg by, et større område øst for Aalborg by, et større område omkring Lille Vildmose, et område i kommunens nordøstlige del, samt et område vest for Vadum, der ligger indenfor disse følsomme områder. I den nye lov fastlægges også bufferzoner omkring visse særlige naturtyper, hvor placering af anlæg begrænses/forbydes med det formål at sikre naturtyperne mod ammoniaknedfald. Det samme gør sig gældende omkring boliger/byer. Formålet er her at begrænse lugt og andre nabogener i forhold til boliger og bysamfund.

52 52 Det åbne land De nuværende råstofplaner er udlagt i Regionplan Region Nordjylland har på baggrund af en kortlægning af råstofressourcerne udarbejde et forslag Regional råstofplan, til afløsning for regionplanen, som er offentliggjort ultimo Råstofplanen omfatter en periode på minimum 12 år, og forventes vedtaget i Aalborg Kommune har indgået i en dialog, med Regionen om udkastet til råstofplanen. skabsbygninger, teknikrum, transformere, telemaster og lignende. Bygninger og anlæg af denne karakter skal placeres i landskabet under hensyntagen til landskabets særlige karakter og skal sløres med en afskærmende beplantning. De bynære landskaber skal i videst muligt omfang friholdes for disse bygninger og anlæg, der skal søges placeret inden for bygrænsen. Tekniske anlæg i det åbne land Større tekniske anlæg til fx energiforsyning er en forudsætning for og en konsekvens af det moderne samfund. Aalborg Kommune har til opgave at placere disse anlæg, så der opstår færrest mulige gener i forhold til landskab og natur samt den omgivende bebyggelse. Da tekniske anlæg ofte har en størrelse, der gør dem synlige på lang afstand, arbejder Aalborg kommune på at samle dem på forholdsvis få, udvalgte steder. Det betyder bl.a. at de store elforsyningskabler løber nær motorvejene. De tekniske anlæg har tidligere været en væsentlig del af Aalborgs ansigt udadtil i form af industrikulturens produktionsanlæg og skorstene. På sigt arbejdes der på at jordlægge en del af de mindre elkabler, men hovedforsyningsnettet vil vedblive at være luftbåret. Således ligger der en reservationslinje for en højspændingsledning for de nedrevne. Aalborg Kommune har indtil videre besluttet at arbejde videre med områderne ved Lyngdrup og Nørrekær Enge til større vindmøller. Der er ialt planlagt 12 lokale vindmølleområder i Aalborg kommune. Gasforsyning, vandforsyning, og andre lignende forsyningsanlæg har af og til brug for mandfra Nordjyllandsværket og nordpå. Vindmøller er en anden del af det energitekniske forsyningsnet, som er letgenkendeligt i landskabet. Miljøministeriet har iværksat en skrotningsordning for små og uheldigt placerede vindmøller, og stiller samtidig krav om opførelse af væsentligt større møller til erstatning

53 Det åbne land 53 Tekniske anlæg i det åbne land. Der er planlagt to nye vindmølleområder, så der ialt er 12 områder i kommunen. Højspændingsledninger Eksisterende vindmølleområde Planlagte vindmølleområder

54 54 Vandmiljø Vandmiljø Aalborg Kommune har et alsidigt naturskønt fjordmiljø, men også kystområderne, ådalene og søerne rummer værdifuld natur, som der skal værnes om. Med kommunalreformen har kommunen nu det fulde ansvar for vandløb, søer, kystvande og fjorden, og for beskyttelse af grundvandet. Oversigt over Aalborg Kommunes opfyldelse af målsætning omkring vandkvalitet i kommunens vandløb (Skøn over målopfyldelsen baseret på data fra Saprobie index og DVFI prøver). Miljømålsloven Med implementeringen af vandrammedirektivet via bl.a. miljøsmålsloven har Aalborg Kommune nu fået et meget større ansvar for at planlægge udviklingen af bl.a. vandområderne. Miljømålsloven dækker både overfladevand, Natura 2000 hav Målopfyldelse Ikke målopfyldelse

55 Vandmiljø 55 grundvand og natur. Formålet er, at den offentlige indsats til fordel for vandmiljøet og den beskyttede natur i endnu højere grad bliver fagligt velfunderet. Den skal være effektiv og målrettet og ske i dialog med bl.a. lodsejerne og deres organisationer samt natur- og friluftsorganisationer. Indsatsen ligger i tråd med indholdet i Aalborg Commitments, hvor det anføres, at kommunen vil arbejde for en forbedret vandkvalitet og øget biodiversitet. Miljømålslovens formål Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelses områder. Loven inddeler Danmark i vanddistrikter. For hvert vanddistrikt udarbejdes en vandplan af Staten. Vandplanen skal omfatte en periode på seks år. Kommunen er bundet af vandplanen og miljømålene heri. Den kommunale handleplan og indsatsprogrammet skal sikre realiseringen af målene. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god økologisk tilstand. (Uddrag fra LBK nr af 22/12/2006) Bindende vandplaner Forløbet omkring de statslige natur- og vandplaners tilblivelse er påbegyndt med en idéfase i 2007, hvor kommunen har haft mulighed for at påvirke og bidrage til indholdet. Herefter udarbejder kommunen handlingsplaner, der skal sikre, at de bindende mål i natur- og vandplanerne bliver nået. Handlingsplanerne skal være operationelle senest i Det vil kræve en indsats på mange områder, for at kommunen kan leve op til kravene om god tilstand i Halvdelen af vandløbene i kommunen lever ikke op til kvalitetsmålsætningerne. Det samme gælder Limfjorden og søerne. For alle vandrecipienter skal der være målopfyldelse, svarende til regionplanens målsætninger, senest i Alene på vandområdet skønner KL (Kommunernes Landsforening), at kommunernes indsats i gennemsnit vil koste mellem mio. kr. pr. kommune. Derfor er der grund til at revurdere hidtidige strategier og fremgangsmåder på en række områder. En uundgåelig konsekvens af kravet om god tilstand er, at der i større eller mindre udstrækning er behov for at stille skærpede krav til udledning af næringsstoffer. Indsatsen i kommunen kan betyde krav om forbedringer i forhold til: Aalborg Commitments - Naturlige fælles goder Vi er forpligtede til fuldt ud at påtage os vort ansvar for at beskytte, bevare og sikre ligelig adgang til naturlige fælles goder. Vi vil derfor, i hele vort lokal samfund, arbejde for at: 1. Reducere det primære energiforbrug og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. 2. Forbedre vandkvaliteten, spare på vandet og bruge vand mere effektivt. 3. Fremme og øge biodiversiteten, og udvide og pleje udpegede naturområder og grønne områder. 4. Forbedre jordkvaliteten, bevare økologisk produktive landområder og fremme bæredygtigt landbrug og skovbrug. 5. Forbedre luftkvaliteten. (Uddrag fra Aalborg Commitments) - drift af landbrugsarealer, brugsregulering, er mindst sårbare for landbrugsproduktion. - spildevandsudledningen til fjorden og i det Desuden identificeres områ- åbne land, der, hvor intensiv landbrugsdrift på sigt ikke - overløb i forbindelse med regn, ønskes, eller hvor der må forventes en skærpet - dambrugsdrift, regulering af driften. På tilsvarende måde - drift og pleje af naturarealer og vandløb, og vil byrådet identificere de områder, hvor dambrugsdrift - anvendelse af lavbundsarealer m.v. ikke ønskes på sigt. Hertil kommer projekter med fx etablering af Aalborg Kommune vil fra 2008 integrere hensynet nye vådområder eller reetablering af å-strækninger til vandmiljøet i den kommunale planlæg- m.v. I forhold til planlægningen af det ning bl.a. i forhold til anvendelsen af det åbne åbne land vil Byrådet i kommuneplanen identificere land samt afsætte midler til tiltag i budgettet. områder, som i henhold til kommende Fra 2008 udarbejdes handlingsplaner for kom- vandplaner (naturplaner) og gældende landmunens konkrete indsats i dette arbejde vil

56 56 Vandmiljø Beskyttelsesinteresser Drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresserser Særligt interesseområde Områder med drikkevandsinteresserser Interesseområde Områder med begrænsede drikkevandsinteresserser Begrænset interesseområde Oversigt over områder med internationale beskyttelsesinteresser og deres målsætning hvad angår vandmiljø. Det er bl.a. Limfjorden og Lille Vildmose, der er omfattet af beskyttelsesinteresser. Kilde: Regionplan Basis målsætning Skærpet målsætning EF-fuglebeskyttelsesområder EF-habitatområder Ramsarområder Målætning hav Oversigt over områder med drikkevandsinteresser. De store morænebakker rummer kommunens vigtigste vandressourcer. Kilde: Regionplan de sektorer, som påvirkes blive involveret. Der vil særligt blive fokuseret på dialog og bredt samarbejde med interessenterne omkring valg af tiltag* herunder samarbejdet med andre kommuner. Indholdet i vandplanen Vandplanen skal indeholde en sammenfatning af basisanalysen, som amterne har udarbejdet. Som oplæg til vandplanerne har Aalborg Kommune i efteråret 2007 udarbejdet et idékatalog indeholdende en statusopgørelse for kommunens vandrecipienter indeholdende bl.a.: - Overblik over miljøpåvirkninger og trusler indenfor vand- og naturområdet. - Forslag til projekter, som kan forbedre vand- og naturområder. - Afklaring af hvilke områder det er vigtigst at sikre og forbedre. - Påpegning af hvor de største udfordringer /vanskeligheder er fx i forhold til opfyldelsen af miljømålene for vandområderne. Oplandet til områderne i Limfjorden med en skærpet målsætning (natura 2000) vil være særlig i fokus i kommuneplanen i forhold til at reducere miljøpåvirkningen til fjorden. Grundvand I Aalborg Kommune er mængden af grundvand tilstrækkelig, til at sikre den fremtidige forsyning med drikkevand. I hovedparten af kommunen er grundvandet imidlertid dårligt beskyttet fra naturens side, så næringsstoffer og miljøfremmede stoffer kan trænge ned og forurene grundvandet. Nitratindholdet i drikkevandet er generelt højere i Aalborg Kommune, end i den resterende del af landet. Igennem de senere år er en række boringer blevet lukket på grund af forurening, og efterhånden flyttes indvindingen fra byområderne og ud i det åbne land. Det langsigtede mål er, at den fremtidige vandforsyning også vil være baseret på grundvand, der er så rent, at det, uden at blive renset for miljøfremmede stoffer, kan anvendes som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. Aalborg Kommune skal udarbejde indsatsplaner til at beskytte grundvandet, med baggrund i kortlægning som udføres af statens miljøcenter. Der udarbejdes indsatsplaner for indvindingsoplandene til alle vandværker, som vurderes at være bæredygtige, så de også vil indgå i den fremtidige vandforsyning. Aalborg Kommue, Vandforsyningen (AKV) har en samlet indvinding på 7,3 mio. m 3 /år og leverer drikkevand til 52% af kommunens indbyggere.

57 Vandmiljø 57 Det generelt set dårligt beskyttede grundvand græs. De dybere dele af fjorden huser mange Undersøgelser viser, at fjorden reagerer mere Fakta om vandet i kommunen i Aalborg Kommune viser sig bl.a. ved, at nitratindholdet i 60% af det leverede vand fra AKV indeholder mere end 25 mg nitrat/liter. På landsplan er ca. 80% af vandforsyningsboringerne nitratfrie (mindre end 1 mg nitrat/liter). Udover nitrat har indhold af pesticider været den væsentligste årsag til, at AKV har lukket 7 kildepladser med en samlet indvinding på 4 mio. m 3 /år i perioden De lukkede kildepladser ligger primært i byområder, hvor det er en uoverskuelig opgave at beskytte grundvandet mod forurening. stenrev med søanemoner, havsvampe, sargassotang o.l. Om efteråret og vinteren raster store flokke af gæs og andefugle i fjorden, hvor store områder er friholdt for jagt. Fjorden rummer også en bestand af sæler og skarver. Blåmuslingen er et almindeligt bunddyr i fjorden, og udgør sammen med østers grundlaget for muslingefiskeriet, som mest er udbredt i den vestlige del af fjorden. Tidligere var fjorden meget fiskerig, men de sidste mange år er det gået stærkt tilbage for de iltkrævende bunddyr og på ændringer i kvælstoftilførslen end på fosfortilførslen. Limfjorden får nu årligt tilført ca ton N/år. I de seneste rapporter om fjorden konkluderes dog, at tilførslen af næringsstoffer til Limfjorden er reduceret og det vurderes, at vandmiljøplanerne I-III i løbet af en årrække kan bringe tilførslen af kvælstof ned på tons N/år. Den årlige tilførsel på ton N ligger på den øverste grænse af det interval, der anses for acceptabelt for fjordens tålegrænse. Hvis Decentral vandforsyning Aalborg Kommunes borgere forsynes med drikkevand fra: - 1 kommunal vandforsyning private almene vandværker, som forsyner mere end 9 husstande enkeltanlæg, som forsyner private husholdninger, offentlige institutioner eller virksomheder. Endvidere findes der 142 markvandsboringer og 9 dambrug som indvinder grundvand. Limfjorden Limfjorden er Danmarks største fjordområ- for næsten alle fiskearter især bundlevende fisk som fx rødspætter og ål. Enkelte fiskearter bl.a. sild, brisling og hestemakrel har ikke oplevet der skal tages hensyn til effekten af klimaændringer anses tålegrænsen at ligge på omkring ton N/år. Skovrejsning og grundvandsbeskyttelse de, og består af rolige, lavvandede brednin- samme reduktion i bestanden. Udbredelsen af Aalborg Kommune har indgået en aftale ger og vige og smalle og dybe sund med en ri- iltsvind i fjorden varierer fra år til år med vejr- For fosfor anses den øverste tålegrænse for fjor- med Skov- og Naturstyrelsen om fælles vende strøm. Limfjordsamterne har tidligere situationen hvilket er et udtryk for fjordens den at ligger på 300 tons P/år og af hensyn til finansiering af arealer til skovrejsning og haft opgaven med at planlægge forbedringer ustabile tilstand. klimaændringerne anses tålegrænsen at ligge på grundvandsbeskyttelse. Aftalen er et led af fjordens tilstand samt overvåge vandkvaliteten. Med oprettelsen af Limfjordsrådet skal Status på vandkvalitet omkring 225 tons P/ år. En indsats for at reducere udvaskningen af både kvælstof og fosfor i i at beskytte grundvandet i indvindingsoplande til almene vandværker, som ligger i kommunerne koordinere gennemførelsen af Mængden og sammensætningen af bunddyr og oplandet til de mest følsomme fjordområder vil kommunale eller regionale skovrejsnings- forbedringsarbejdet. fisk i fjorden samt udbredelsen af ålegræs har kunne forbedre miljøtilstanden mere end hvis områder. Livet i fjorden Fjorden er hjemsted for et rigt dyre- og planteliv. De lavvandede bugter med sandbund er i gode år ofte dækket af store områder med åle- ændret sig over de seneste år, hvilket især skyldes overgødskningen af fjorden. Især kvælstoftilførslen har haft en afgørende betydning og i perioder medført iltsvind i specielt de vestlige dele af fjorden. reduktionerne fordeles ligeligt på hele Limfjordens opland. Næringsstofferne fra oplandet kommer fra renseanlæg, dambrug og industri og som et diffust bidrag fra oplandet. Limfjorden Limfjorden har km2 vandflade og ca km kystlinie. Oplandet til Limfjorden er på ca km2, hvoraf Aalborg Kommune har 13%.

58 58 Ordliste AAU APEX DACMAN Deloitte Det åbne land Dreamhouse Gazellevirksomheder Kickstart-programmet Kystnærhedszonen Miljøzone MV Aalborg Universitet. Center for anvendt oplevelsesøkonomi. Kommunikationsteknisk indfaldsvinkel i form af spilkonsept, som udfordrer og informere. Revisions- og rådgivningsfirma, som bl.a. udfører undersøgelser af vækstklimaet i kommunerne. Landområderne udenfor byer med mere end 200 husstande. Kontorfællesskab på havnen i Aalborg for iværksættere. Børsen og BDO Scan revision kårer hvert år en række gazellevirksomheder. Der er tale om særlige højdespringere, med en årsomsætning på mere end 1 mio kr. eller et bruttoresultat større end ½ mio kr. i hvert af de seneste 4 regnskabsår. Derudover skal der være positiv vækst i bruttoresultat/omsætning i hvert af de seneste 3 årsregnskaber. Virksomhederne har oplevet en vækst på mere end 100% over de sidste 4 år. Kickstart er et initiativ under Aalborg universitet, som hjælper studerende og andre igang med at gøre deres ideer til virksomheder. Kystnærhedszonen er en administrativ grænse som omfatter alle arealer fra have og fjorde og 3 kilometer ind i landet. Indenfor kystnærhedszonen stilles der krav om særlige begrundelser for ny bebyggelses visuelle påvirkning af kysten. Miljøzoner er områder i de større byer, hvor der er pålagt særlige restriktioner i forhold til udledning af CO2 og partikler fra biler. Miljøvurdering. I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal de miljømæssige konsekvenser af en række plantyper vurderes inden planen vedtages. Natura 2000 Natura 2000 direktiver er EU direktiver om naturbeskyttelse, der har som mål at stoppe forringelsen af biodiversiteten senest i år Naturbeskyttelsesområde Areal, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3. Derfor også kaldet 3-områder. NOVI NOVI er en rugekasse for nye virksomheder i tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Park and ride/kiss and ride Ved Park & ride sker der omstigning fra privatbil til enten bus eller cykel. Ved Kiss & ride sættes en passager i en privatbil af ved bus, tog eller cykel. Planstrategi Kommuneplanstrategien er kommunalbestyrelsens bud på, hvilke emner, den især vil fokusere på i den kommende planperiode, samt hvilke initiativer, der er prioriteret højt. Strategien består af to dele: en redegørelse, som gør status, og en strategi som udstikker den fremtidige kurs. Recipientkvalitetsplan Målsætninger fra Regionplanen om vandkvalitet. RUBIN Undersøgelse og kortlægning fra 2003 af Nordjylland og de nordjyske byers konkurrenceevne og tilbud indenfor en række områder. Undersøgelsen blev til på foranledning af Nordjyllands Amt. Utzon Center Planlagt udstillings- og formidlingscenter om og af arkitekt Jørn Utzon på Aalborg Havn. VVM Vurdering af Virkning på Miljøet. Undersøgelse af større projekters påvirkning af miljøet. 6 By-samarbejdet Samarbejde mellem de 6 største byer i Danmark nemlig København, Odense, Esbjerg, Randers, Århus og Aalborg.

59 59 Uddrag af planloven Den nye planlovstekst om planstrategier fra temaer eller områder i kommunen, eller 3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode. kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien. offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen. Lov om Planlægning kapitel 6 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til det regionale faglige kulturmiljøråd. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1) at kommuneplanen skal revideres, 2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af den offentliggjorte strategi. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter 23 a, stk. 6, kan 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommunplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v. Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v. 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i 23 a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen. 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte. Redegørelsen og Planstrategien var i offentlig høring i perioden fra den 8.december 2007 til den 11. februar Vedtaget på byrådsmødet den 28. april Matrialet er at at finde på Aalborg kommunes hjemmeside.

60 60 Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf Fax [email protected]