Redegørelse Planstrategi for Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse 2007. Planstrategi for Aalborg Kommune"

Transkript

1 Redegørelse 2007 Planstrategi for Aalborg Kommune

2 Indhold Aalborg Kommunes kommuneplanstrategi består af to dele: - Nærværende redegørelse - Planstrategi* Redegørelsen introducerer de 6 temaer i planstrategien og gør status. Denne redegørelse samler materiale fra de 4 kommuner, som pr. 1. januar 2007 blev til Aalborg Kommune samt amtets Regionplan Derudover gør den status over de aktuelle ændringer i forhold til planlægningens rammer. Bagest i redegørelsen findes en ordliste med forklaring af en række fagtermer. Ordene er markeret med *. Indhold 2 En fælles opgave 3 Planstatus 4 - Hidtidig planlægning 4 - Hals, Nibe, Sejlflod, Aalborg 5 - Det nye plansystem 6 - Nye kommunale opgaver 7 - Amtslige planer 8 - VVM 3. Limfjordsforbindelse 8 - Regional Udviklingsplan 8 - Statslige interesser 9 - Overordnet planlægning 9 - Aalborg Commitments 11 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 12 - Aalborg 12 - Befolkningsudvikling 12 - Befolkningssammensætning 13 - Aalborgs regionale rolle 14 - Det regionale arbejdsmarked 14 - Erhvervsplan Uddannelse 16 - Detailhandel 16 - Videns- og oplevelsesøkonomien 18 - Kulturinstitutioner og kulturarv 19 - Internationale relationer 20 - Aalborgs trafikale rolle i Nordjylland 21 - Pendling 23 Byerne 24 - Byroller og bymønster 24 - Byvækst 24 - Byernes konkurrenceevne 25 - Erhverv 26 - Detailhandel 26 - Bosætningsmønstre og serviceforsyning 27 - Byomdannelse 28 - Landdistriktets rolle 29 - Identitet og industrihistorie 30 Livet i byerne 32 - Bylivet 32 - Nye tendenser - nye udfordringer 33 - Byrummet som aktivt rum 33 - Grønne rum og friluftsaktiviteter 34 - Fokus på bymiljøet 35 Infrastruktur 36 - Trafikinfrastruktur og tilgængelighed Limfjordsforbindelse 37 - Parkeringsstrategi 38 - Bæredygtig transport 39 - Miljøzone 40 - Trafiksikkerhed 40 Det åbne land 42 - Landskabet 42 - Landskabstyper 43 - Naturbeskyttelse 44 - Limfjorden 44 - Østkysten 46 - Kulturmiljøer 46 - Friluftsliv 47 - Den grønne struktur 49 - De bynære landskaber 49 - Skovrejsning 49 - Jordbruget 50 - Råstoffer 51 - Tekniske anlæg i det åbne land 52 Vandmiljø 54 - Miljømålsloven 54 - Bindende vandplaner 55 - Indholdet i vandplanen 56 - Grundvand 56 - Limfjorden 57 - Livet i fjorden 57 - Status på vandkvalitet 57 Ordliste 58 Uddrag af Planloven 59 Kolofon Redegørelse Planstrategi Aalborg Kommune. Har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 8. december 2007 til den 11. februar 2008, sammen med Planstrategi Planstrategi for Aalborg Kommune. Vedtaget på byrådsmødet den 28. april Udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med COWI.

3 En fælles opgave Byrådet vedtog den 26. november 2007 planstrategien for Aalborg Kommune, til offentlig høring i 8 uger. På denne baggrund har byrådet på mødet den 28. april 2008 foretaget enkelte ændringer af planstrategien. Denne redegørelse uddyber baggrunden for byrådets valg af visioner, strategier og planinitiativer i selve planstrategien. Redegørelsen hænger nøje sammen med planstrategien og er inddelt efter samme overordnede emner. Tilsammen opfylder de planlovens krav om udarbejdelse af en planstrategi for Aalborg Kommune. Ifølge planlovens 23a skal kommunalbestyrelsen hvert fjerde år vedtage og offentliggøre en planstrategi. I forlængelse heraf foretages en egentlig revision af kommuneplanen med hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen - som følge af planstrategiens revisionsbeslutning. Formålet med planstrategien er, at den kan give anledning til dialog om kommunens rolle og udvikling. Der skal skabes en fælles forståelse for, hvordan vi som kommune vil svare på spørgsmålene: Hvad er vi gode til? Hvad er vores rolle i regionen i landet? Hvor vil vi hen i de kommende år? Hvad kræver det? Derved opnås et godt beslutningsgrundlag for den videre kommuneplanlægning. Valg af emner I planstrategien er følgende hovedemner valgt: - Aalborg - Nordjyllands Hovedstad - Byerne - Livet i byerne - Infrastruktur - Det åbne land - Vandmiljø Venlig hlisen Emnerne er valgt, fordi de er særlige vigtige i forhold til at udstikke kursen for den nye storkommune. Planstrategien hviler på principperne i Aalborg Commitments, som stræber efter en bæredygtig udvikling af kommunen. Med valg af temaer er der bl.a. lagt stor vægt på de mange nye fagområder, som Aalborg Kommune med strukturreformen har fået kompetencen inden for og det faktum, at Aalborg Kommune har fået en anden struktur og sammensætning, efter sammenlægningen af Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg kommune. Øvrige planer/politikker Sideløbende med arbejdet med en planstrategi og denne redegørelse har Aalborg Kommune bl.a. udarbejdet en landdistriktspolitik, en bæredygtighedsstrategi, - samt en erhvervsplan som også danner baggrund for den fysiske planlægning. Henning G. Jensen borgmester

4 Planstatus Planstatus Aalborg Kommune er med strukturreformen og sammenlægningen af Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg kommu- Vestbjerg ner blevet landets 3. Vadum Vodskov folkerigeste kommune. Med planredegørelsen gør vi status over den hidtidige planlægning og situationen i den nye kommune. Hidtidig planlægning Kommunen planlægger nu for hele kommunen, Sebbersund Nibe Nørresundby Vester Hassing Gandrup Frejlev Aalborg Klarup Storvorde Hals Gistrup Sejlflod Svenstrup Mou Egense Vaarst Hou både for byer og det åbne land* under iagttagelse af de statslige interesser og regionens visioner. Den nye kommuneplan udstikker nye ram- Kongerslev mer for kommunens udvikling, og bygger på den eksisterende kommuneplanlægning fra de 4 sammenlagte kommuner samt emner fra Regionplan Der bliver derfor tale om en stor udfordring for Aalborg Kommune, at få samlet

5 Planstatus og opdateret den eksisterende planlægning, idet niveau og omfang på de forskellige planer varierer meget. En kommuneplan indeholder by- og bydelsbeskrivelser, rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinier for arealanvendelsen for de temaer, der ikke realiseres gennem lokalplanlægningen, specielt i det åbne land. En samlet kommuneplan udsendes ultimo Hals, Nibe og Aalborg har helt nye kommuneplaner. Sejlflods kommuneplan er den ældste fra 1996 og genvedtaget i Hals og Aalborgs kommuneplaner er begge digitale. Kommuneplanerne blev med støttemidler fra Det Digitale Nordjylland udarbejdet som digitale web-baserede planer for at gøre det meget omfattende og komplicerede indhold i kommunens plangrundlag mere overskueligt og tilgængeligt for såvel borgere som politikere og professionelle brugere. Hals og Aalborgs planlægning er kendetegnet ved, at der er sket en rullende planlægning. Der har ikke været tale om en totalrevision af hele kommuneplanen hvert 4. år, men en løbende revision af geografiske områder eller temaer, hvor der har været revisionsbehov. Udarbejdelse og vedligeholdelse af kommuneplanen er således sket gennem store, samlede kommuneplanrevisioner for geografiske inddelinger i kommunen, tematiske revisioner, mindre rammeændringer, udarbejdelse af debatmaterialer og gennemførelse af planprocesser inkl. høringer og sagsbehandling. Aalborg og Hals s kommuneplaner har mange lighedspunkter, men generelt er de 4 kommuneplaners opbygning og indhold ret forskellige. Hals Kommune Hals Kommune har haft tradition for at splitte kommuneplanarbejdet op, så der dels blev udarbejdet minikommuneplaner /områdeplaner for mindre afgrænsede områder i kommunen samt temaplaner efter behov. Hovedintentionen med at udarbejde områdeplaner og temaplaner har været dels at kunne revidere kommuneplanen efter behov, og dels at komme i tæt dialog med borgere, foreninger, interesseorganisationer m.v. i planlægningsarbejdet. Der er blevet udarbejdet områdeplaner/fremtidsmodeller for de størrer bysamfund i kommunen - de såkaldte Bymodeller - for Hals, Hou, Gandrup, Ulsted og V. Hassing. Desuden er der udarbejdet en egentlig Landdistriktspolitik, der dækker alle landzonearealer i kommunen. Sommerhusområder er ligeledes blevet behandlet som en selvstændig områdeplan i sammenhæng med Turistpolitikken. Kommunen rummer dertil 4 afgrænsede landsbyer: Stae, Øster Hassing, Holtet og Gåser. Der er blevet udarbejdet egentlige temaplaner for en række områder - Vindmølleplan, Turistpolitik og Trafiksikkerhedsplan. Dertil er der i kommuneplanen en række øvrige temabeskrivelser, der samlet svarer til Hovedstrukturen i en traditionel kommuneplan. I 2002/2003 besluttede Hals Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af den digitale kommuneplan at gennemføre en revision af kommuneplanen med særlig fokus på områdeplanerne - Bymodel Gandrup, Bymodel Ulsted samt en ny landdistriktspolitik. Desuden har Hals Kommune siden 1989 hvert år udarbejdet planredegørelser til budgetdebatten, således at kommuneplanens mål og visioner blev synliggjorte og løbende aktualiseret. Nibe Kommune Den seneste kommuneplan for Nibe blev vedtaget i Kommuneplanen indeholdt en del ændringer i forhold til kommuneplanen fra Fx blev der i hovedstrukturen fastlagt flere nye strategiske forhold for byudviklingen, udpeget nye lokalcentre i Bislev og i Sebbersund-Valsted-Barmer og masterplan for Nibe by. Rammedelen indeholdt først generelle rammer indenfor tværgående temaer og derefter blev rammerne præsenteret enkeltvis i kommunecentret, lokalcentrene, det åbne land og landsbyerne. Siden 2004 er der sammen med lokalplanlægningen ved tillæg sket mindre rammeændringer. I Nibe har man haft sektor- eller temaplaner udenfor teknisk forvaltning, som er blevet anvendt ved den årlige budgetlægning og bearbejdet i fagudvalgene. Nibe har lavet kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger i 2002, og i 2005 blev der igangsat en planlægning af bygningsbevaringens administration i Nibe by, der skulle danne grundlag for fremtidig lokalplanlægning. Sejlflod Kommune Kommuneplan blev genvedtaget i Indenfor de seneste år er der ikke udarbejdet område- eller temaplaner i Sejlflod Kommune. Der er i forbindelse med lokalplanlægningen lavet mindre tillæg med rammeændringer. I 2005 vedtog Sejlflod Kommune en planstrategi. Planstrategien er et supplement til kommuneplanen inden for de temaer, der behandles heri. I lyset af beslutningen om kommunesammenlægning med Nibe, Hals og Aalborg kommune besluttede Kommunalbestyrelsen i efteråret 2004 at afholde et visions seminar, hvor Kommunalbestyrelsen, chefgruppen og Udviklingsrådet drøftede spørgsmålene: Hvordan

6 Planstatus Planstrategi Hovedstruktur Rammer Hals Kommuneplanstrategi Hovedstruktur (løbende) Områdeplaner Agenda 21 Strategi Årlig planredegørelse Bymodeller Centerplan Rammebestemmelser Nibe Planstrategi 2004 Hovedstruktur 2004 Byggeri og arealer for Agenda 21 Strategi 2004 Generelle rammer 4 områder. Rammebestemmelser Sejlflod Kommuneplanstrategi 2005 Hovedstruktur 2000 Rammebestemmelser Aalborg Plan- og Bæredygtigheds- Hovedstruktur 2005 Områdeplaner Strategi 2003 Rammebestemmelser Nordjyllands Amt Turisme- og friluftspolitik Regionplan 2005 RUBIN - by og infrastruktur Natur- og landskabspolitik Landbrugsredegørelse Agenda 21 Strategi Plangrundlaget i Aalborg Kommune består af 4 kommuners hidtidige planlægning samt Amtets planer og politikker. De fire hovedstrukturdokumenter har haft fokus på så forskellige områder som arkitektur, ældre og handicappede, turisme og teknisk forsyning. skal Sejlflod-området leve videre i en ny fælles Aalborg Kommune fra år 2007? Hvad skal vi give til den nye fælles kommune, hvad skal vi satse på? Hvad skal karakterisere vores område, når vi vokser sammen med den nye, store fælles Aalborg Kommune? Resultatet af semina- riet var en lang række ideer og visioner. Ideerne blev derefter prioriteret, sammenskrevet, og der blev udarbejdet 5 mini-projektbeskrivelser til at udfylde visionerne. Aalborg Kommune Aalborg Kommune besluttede i 2000 at ændre formen og indholdet af kommuneplanen. Med udgangen af 2006 var hele kommuneplanen revideret, og omlagt til den nye digitale form. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, by- og bydelsbeskrivelser, rammer, forudsætninger og planredegørelser. Område- og temaplaner er en integreret del af kommuneplanen. Dertil er der i den web-baserede plan en række services, der har til formål et lette brugen af planen for brugerne. Fx en adressesøger hvor brugeren nemt finder de gældende bestemmelser og med link ledes dertil. Hovedstrukturen fastlægger de overordnede udviklingsmål indenfor de enkelte sektorer for hele kommunen og for lokalområderne samt retningslinier for kommuneplanrammer og lokalplaner. Hovedstrukturen er blevet til parallelt med Regionplan 2005, og det har i nogen grad givet mulighed for at koordinere de to planer. Hovedstrukturen blev vedtaget endeligt i oktober Kommuneplanrammerne vedrører de geografiske områder og fastlægger mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen i enkelte dele af kommunen. Rammerne er opdelt i 7 geografiske områder, der igen er underopdelt i by/bydel. Indenfor de 7 geografier er der sket en områdevis revision. I 2003 vedtog byrådet områderevisioner for Nørresundby og Sydvestområdet. I 2004 blev Sydøst-området revideret. Den områdevise revision og fornyelse omfattede udarbejdelsen af bydelsafsnit og nye rammeblade. I 2006 blev der udarbejdet områdeplaner for Vest Aalborg, Midtbyen, Nord-området og Øst Aalborg. I bydelsafsnittene formidles de byarkitektoniske og planlægningsmæssige problemer og visioner. Rammerne er holdt på et strukturelt niveau, detaljerne er overladt til lokalplanlægningen. Sideløbende med områderevisonerne er der i forbindelse med lokalplanlægningen lavet tillæg med mindre rammeændringer m.m. Kommuneplanen ledsages af en planredegørelse/-strategi, der udarbejdes i tilknytning til budgettet. Det nye plansystem Kommunalreformen har givet kommunerne et nyt råderum og nye planopgaver. Kommunalreformen betyder, at kommunen får langt større indflydelse og selvbestemmelse på områder, som tidligere var reguleret af amtet via regionplanen. Det gælder specielt indenfor beskyttelse af naturen og miljøet samt hvordan areal- og naturressourcerne skal prioriteres og benyttes.

7 Planstatus 7 Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af Regeringens Landsplanredegørelse (2006) efter hvert nyvalg, landsplandirektiver og en oversigt over statslige interesser i planlægningen. Oversigten giver et samlet billede af de statslige krav og bindinger til den kommunale planlægning samt overblik over sammenhænge mellem de mange nye planer. Kommune Amt Stat Landsplanredegørelse Statslig udmelding til regionplanrevision Regionplan Hovedstruktur Kommuneplanrammer Lokalplan Det gamle plansystem frem til 2006 indeholdt 3 administrative niveauer og 6 plantyper. Kommunerne var sjældent i dialog med staten. Det nye plansystem består af tre niveauer: 1) Staten som fastlægger de overordnede rammer for planlægningen, 2) Regionen der udarbejder en regional ud- viklingsplan, som er en ny plantype, samt regional råstofplan, og 3) Kommunerne som planlægger for by og det åbne land, samler trådene i kom- muneplanlægningen og laver rammerne for lokalplanlægningen. Med kommunalreformen har Miljøministeren fået pligt til at gøre indsigelse overfor forslag til kommuneplanen, og ændringer hertil, hvis de ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser, det vil sige de regionale, nationale og internationale interesser. Samtidig har kommunerne fået en mulighed for at gøre indsigelse mod nabokommuners planforslag. Det nye plansystem indeholder også tre administrative niveauer, men amterne er afløst af regioner, hvis kompetencer på planområdet er indskrænket væsentligt. Det er dog regionsrådet, der skal udarbejde råstofplan og den regionale udviklingsplan. Med kommunalreformen er der under Miljøministeriet oprettet syv nye miljøcentre. Tre af de syv har en stor opgave i at gå i en dialog med kommunerne, hvor der kan være sammenhæng med overordnede statslige interesser på planområdet. De tre miljøcentre er placeret i Roskilde, Odense og Århus. I forhold til Aalborg kommune vil det være Århus der varetager disse interesser. Nye kommunale opgaver Amterne er nedlagt, og mange opgaver skal nu varetages af kommunerne. Blandt det nye er, at kommunen overtager myndighedskompetencen Regional Planlægning efter en række sektorlove, bl.a. på natur- og miljøområdet. Kommuneplanen kommer til at indgå i kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen efter sektorlovgivningen, herunder fx natur-, miljø- og jordbrugslovgivningen. Samtidig får kommunerne med de nye kompetencer et stort ansvar for realiseringen af en række overordnede samfundsmæssige mål for udviklingen, fx i relation til skovrejsning, genopretning af vådområder, bevaring af Danmarks kystområder og sikring af kulturhistoriske værdier. Med det større råderum som Landsplanlægning - Landsplanredegørelse - Statslige interesser - Landsplandirektiver Regionale Udviklingsplaner Regional råstofplan Lokalplaner Kommuneplaner - Vandplan - Natura 2000 plan Sagsbehandling

8 8 Planstatus kommunen nu har fået følger også et dobbeltansvar som er en stor udfordring, idet hensynene til både benyttelse og beskyttelse skal afvejes i kommuneplanen. Planperioden frem til 2009 vil være præget af, at der er tale om en overgangsperiode, hvor nye samarbejdsflader skal opbygges og en ny planpraksis skal realiseres. Det er en stor udfordring at udvikle og opbygge et godt samarbejde med en fælles forståelse mellem kommunerne og staten. Det er en forudsætning, at der oparbejdes et tværkommunalt samarbejde da mange planlægningstemaer rækker ud over kommunegrænsen. Det vil også være en forudsætning at der så tidlig som muligt i planprocesserne indledes en dialog med Staten. Amtslige planer Med udgangen af 2005 vedtog Nordjyllands Amtsråd Regionplan 2005 sammen med en ny Natur- og Landskabspolitik for Nordjyllands Amt. Regionplanen er en strategisk plan for, hvordan udviklingen på en række områder bør være, og den udgør et opdateret grundlag for det videre arbejde med Kommuneplan09. Regionplanen indeholder fx mål og retningslinier for, hvordan by- og infrastrukturen skal hænge sammen, hvordan vi anvender og beskytter De 8 miljøcentre, som skal koordinere mellem Staten og kommunerne. Ringkøbing Ribe Aalborg Århus Odense Faaborg Miljøcenter areal- og naturressourcer og hvordan vi beskytter miljøet. Regionplanen er med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blevet til landsplandirektiv. Det betyder, at Regionplanens retningslinier, fungerer som de samlede, overordnede retningslinier for kommunens planlægning, indtil kommuneplanen er opdateret efter den nye lovgivning. I tilknytning til Regionplan 2005 er der på enkelte områder gennemført supplerende planlægning og udarbejdet baggrundsmateriale, der vil være relevant for den nye kommuneplan: Miljøcenter med plankompetencer Roskilde VVM* 3. Limfjordsforbindelse Med udgangen af 2006 var Amtet sammen med Aalborg Kommune og Vejdirektoratet næsten færdig med udarbejdelse af regionplantillæg, MV*-vurdering og VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse. Skov- og Naturstyrelsen nedlagde imidlertid veto mod planarbejdet og Amtsrådet var derfor ikke i stand til at vedtage regionplantillægget på sit sidste møde. I stedet opfordrede amtsrådet Staten og Aalborg Kommune til at færdiggøre det udarbejdede materiale med henblik på fastlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse. Situationen er i dag, at der ikke er en arealreservation til Egholmlinien, men at der er reservation til en paralleltunnel og en Lindholmlinie. Til planarbejdet er der udarbejdet en række omfattende baggrundsrapporter og undersøgelser. Aalborg kommune har efterfølgende opfordret Staten til at færdiggøre planarbejdet. Nykøbing Falster Regional udviklingsplan Regionerne skal udarbejde en regional udvik- Opgaver som Aalborg Kommune har overtaget fra Nordjyllands Amt Byudvikling og bebyggelses-forhold Infrastruktur, transport og miljø-beskyttelse, herunder tekniske anlæg og vindmøller Ferie- og fritidsanlæg Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Hoteller, feriecentre og områder Det åbne land Benyttelse af det åbne land, herunder skovrejsning Natur- og landskabsværdier Kulturværdier Kystnærhedszonen* Vandløb og søer Kystvande

9 Planstatus lingsplan (RUP), som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan skal indeholde en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men den vil ikke indeholde præcise, geografiske udpegninger. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan er udarbejdet sideløbende med planstrategien. Der er etableret et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne om udarbejdelse af den første udviklingsplan, som er offentliggjort ultimo Statslige interesser Til arbejdet med den nye kommuneplan, har Staten udsendt en Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten ligner de oversigter, som staten tidligere i forbindelse med regionplanrevisionerne har udsendt. Oversigten indeholder ikke nye statslige mål og krav. Det betyder, at alle de nævnte statslige mål vil kunne findes i eksisterende programmer, handlingsplaner m.v., ligesom kravene vil kunne findes i eksisterende lovgivning og Overordnet planlægning Landbrug Landbrugsredegørelse for Nordjyllands Amt fra 2004 retter fokus på udviklingen i landbrugets strukturforhold det vil sige udviklingen i ejendoms- og bedriftsstørrelser, bedriftstyper, husdyrtæthed m.v. indenfor de sidste 17 år. Desuden indeholder den et statusbillede af strukturforholdene i 2002 og en udpegning af områder med væsentlig interesse for landbrugserhvervet. Limfjorden Vandkvalitetsmålsætningen for Limfjorden er ikke opfyldt, og derfor blev der i 2006 i amtsligt regi udarbejdet en pjece, der beskriver de problemstillinger og muligheder, der er afgørende for at få en ren fjord med et rigt dyre- og planteliv. Det handler om, hvor store tilførsler af næringsstoffer fjorden kan bære, og hvorledes tilførslen af næringsstoffer begrænses, så målet nås. I 2009 udarbejder staten en vandplan for Fjorden. For at kunne opfylde vandplanens krav til Limfjorden, koordineres handlingsplaner i oplandet mellem Limfjordskommunerne af Limfjordsrådet hvor Aalborg fungerer som miljøfagligt sekretariat. Grundvand Amternes indsatsplanlægning på grundvandsområdet var godt i gang op til årsskiftet 2006/07. Med kommunalreformen er arbejdet delt mellem de statslige miljøcentre og kommunerne. De statslige miljøcentre varetager den geologiske kortlægning og kortlægningen af arealanvendelse og forureningskilder. Samtidigt redegøres for grundvandsmagasinernes sårbarhed og beskyttelsesbehov. Arbejdet koordineres så vidt muligt med vandplanarbejdet. Kortlægningsresultaterne afrapporteres til kommunerne i en samlet redegørelse. På denne baggrund udarbejder kommunerne konkrete indsatsplaner. Heri fastlægges hvilke konkrete handlinger, der skal gennemføres hvor og hvornår. Vindmøller I december 2006 vedtog Amtsrådet et Regionplantillæg for skrotning af uheldigt opstillede vindmøller og opstilling af erstatningskapacitet i Nordjyllands Amt. Regionplantillægget blev efterfølgende godkendt at Miljøministeriet som landsplandirektiv. Formålet var at skrotte ca. 240 uheldigt opstillede møller og erstatte dem med ca. 50 store møller placeret i 8 vindmølleområder i det tidligere Nordjyllands Amt. Turisme I 2004 er der vedtaget en Turisme- og Friluftspolitik med tilhørende Regionplantillæg som optakt til arbejdet med Regionplan Kulturmiljøer I Regionplanen er der udpeget en række steder af kulturhistorisk værdi, og til de enkelte kulturmiljøer er der med udgangen af 2006 udarbejdet en fyldig beskrivelse. Regional udvikling Amtet har udarbejdet en række baggrundsrapporter (7 stk.) i forbindelse med RUBIN*-projektet (Regional Udvikling af By og Infrastruktur). Rapporterne var baggrundsmateriale til arbejdet med at revidere kapitlerne om byroller og byvækstvilkår i Regionplan I 2006 gennemførtes en evaluering af amtets Agenda 21- politik. Politikken beskriver, hvordan amtet ville arbejde for at skabe et miljømæssigt bæredygtigt Nordjylland.

10 10 Planstatus landsplandirektiver. Derudover findes der en Vandplaner og handleplaner Natura 2000-skovplaner Statslig trafikplan række sektorplaner/overordnede planer, der skal Mål for vandkvaliteten er fastsat i de statslige Miljøministeren skal udarbejde en Natura Trafikstyrelsen for jernbaner og færger udar- tages hensyn til: vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil 2000-skovplan for de skovbevoksede, fred- bejder på vegne af Staten mindst hver fjerde år Landsplanredegørelse 2006: Det nye Danmarkskort da gælder recipientkvalitetsmålsætninger og tilhørende retningslinier for søer, vandløb og kyster fortsat som landsplandirektiv. skovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunalbestyrelsen er bundet af en vedtaget Natura 2000-plan. (første gang i 2007) en statslig trafikplan for den jernbanetrafik, der udøves som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Landsplanredegørelse 2006 er Regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at De statslige vandplaner forventes vedtaget Regional råstofplan Infrastrukturkommission sikre sammenhæng med Kommuneplanen op- senest den 22. december Kommunen Regionsrådet skal udarbejde en plan for indvin- Regeringen har besluttet at etablere en Infra- stilles fem pejlemærker gældende for den fysi- skal efterfølgende udarbejde kommunale ding af og forsyning med råstoffer. Et forslag til strukturkommission, der skal analysere det ske planlægning i Danmark: handleplaner senest i I disse handleplaner råstofplan er offentliggjort ultimo fremtidige transportbehov og komme med for- - Der skal være forskel på land og by. - Udviklingen skal komme hele Danmark til gode. - Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet. - Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen. - Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. skal kommunen fastlægge hvilke tiltag, der skal iværksættes for at målsætningerne kan opnås i Vandplanlægningen har sammenhæng med en lang række planemner i kommuneplanen. Derfor skal der også tages højde for det i Kommuneplan09. Natura 2000*-planer med handlingsplaner Miljøministeren udarbejder Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder. Regionale jordbrugsanalyser Statsforvaltningen skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervet, så det sikres at Jordbrugserhvervets interesser indgår i den fysiske planlægning. slag og modeller til håndtering af den langsigtede infrastrukturudfordring frem til 2020/30. Kommissionen skal analysere muligheder og opstille strategier i forhold til fremtidens udfordringer på transportområdet. Landdistriktspolitik og landdistriktsprogrammet Regeringen har opfordret kommunerne til at udarbejde en lokal landdistriktspolitik, som kan være et redskab til at opnå sammenhæng mel- Fælles fremtid udvikling i balance Forslag til Natura 2000-planen skal offentliggøres senest den 22. december 2008, og være endelig vedtaget senest den 22. december lem fysisk planlægning og sektorpolitikkerne. Aalborg Kommune har med Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling udarbejdet Principperne i Regeringens nationale strategi Kommunen skal senest 6 måneder efter offent- en landdistriktspolitik for Aalborg Kommune. for en bæredygtig udvikling fra 2002 Fælles liggøre et forslag til handleplan til gennemfø- fremtid udvikling i balance er suppleret med relse af Natura 2000-planen. Handleplanen skal et nyt oplæg fra 2007 og er fortsat bærende for være vedtaget senest den 22. december kommuneplanlægningen.

11 Planstatus 11 Øvrige planer og politikker Der er igangsat en bred indsats for at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Derudover findes der en række tiltag, som der skal tages hensyn til i planlægningen: - Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sund hele livet Regeringens vejstøjstrategi og støjbekendtgørelse vejstøjstrategi fra Lov om Miljøzoner. - Lov om miljøvurdering af planer og programmer. - Regionens kortlægning af forurenet jord. - Statslige retningslinier for udbygning og sanering af det overordnede transmissionsnet for elforsyning. - Udskiftning af landbaserede vindmøller inden Aalborg kommune har igangsat planlægningsarbejdet for vindmøller. - Varmeplanlægning. - Kulturarvsstyrelsen har registreret Danmarks særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter som hjælp til myndigheder og bygherrer. Aalborg Commitments Aalborg Commitments er et Europæisk bysamarbejde, hvor medlemsbyerne forpligter sig til at efterleve et sæt retningslinjer indenfor bæredygtighed, som blev vedtaget på Aalborg +10 konferencen i 2004*. Aalborg Commitments forpligter kommunerne til at fastlægge mål inden for 10 bæredygtighedstemaer, skabe overblik over kommunens væsentligste udfordringer, inddrage borgere og interessenter i processerne, måle og dokumentere fremskridt samt afrapportere. I Aalborg Kommune bruges Aalborg Commitments aktivt i forhold til en række planer og programmer, bl.a. i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien. Målet i Bæredygtighedsstrategi er at få skabt overblik over væsentlige udfordringer og indsatsområder inden for miljø og bæredygtighed. Dele af Aalborg Commitments 10 indsatsområder og 50 undertemaer skal omsættes til lokale konkrete mål og handlinger. Aalborg Commitments består af følgende 10 indsatsområder: 1. Styring & ledelse 2. Lokal ledelse for bæredygtighed 3. Naturlige fælles ressourcer 4. Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil 5. Byplanlægning & Design 6. Bedre mobilitet, mindre trafik 7. Lokal handling for Sundhed 8. Bæredygtig lokal økonomi 9. Social lighed og retfærdighed 10. Klima og globalt ansvar Indholdet i den nye kommuneplan - planlovens 11a 01. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 02. Beliggenheden af områder til forskellige byformål. 03. Detailhandelsstruktur. 04. Beliggenheden af trafikanlæg. 05. Beliggenheden af tekniske anlæg. 06. Beliggenheden af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 07. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 08. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 09. Beliggenheden af arealer til fritidsformål. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikring af de særlige værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske værdier. herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver.

12 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 12 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Aalborg er Nordjyllands vækstcenter og trafikale knudepunkt. Den rolle stiller krav til kommunen om at gå forrest, og samtidig lytte til sine naboer i regionen. I dette afsnit beskrives status for kommunen i et større perspektiv. Kommunen slynger sig omkring hele den øst- disse regioner ikke oplever vækst i befolknings- byer i 6-By Samarbejdet*, indtager den en gen- lige Limfjord og indeholder et bredt spekter af tallet. Hertil kommer, at beskæftigelsen i Aal- nemsnitlig placering hvad angår befolkningstil- landområder samt større og mindre byer som borg over de sidste 10 år har ligget 1-2 procent- vækst. Det er tydeligt, at væksten stiger med by- opland til Aalborg og Nørresundby. Det bety- point under landsgennemsnittet. Det lægger ens størrelse, og de to mindste byer; Randers og der, at her er gode og varierede muligheder pres på regionen og kræver at der bliver tænkt Esbjerg, oplever negativ vækst. Stigningerne i for bosætning og naturoplevelser. nye tanker omkring den regionale udvikling. Århus, Aalborg og København er fladet helt ud de seneste par år, hvilket muligvis kan hænge sammen med de markante stig- Pandrup Danmarks befolkning er steget med 4,1% over ninger i boligpriserne i de store de sidste 10 år. Væksten dækker imidlertid byer og den faldende indvan- Tylstrup over store regionale udsving, og som figuren Dronninglund Grindsted Biersted Birkelse dring. Hjallerup Sulsted Åbybro herunder viser, er landet opdelt i vækstregio- Asaa Vestbjerg ner og stagnations-/tilbagegangsregioner. Uggerhalne Vadum Arentsminde Væksten i indbyggertal er tydeligt koncentre- Langholt Vodskov Brovst ret på Sjælland og langs det Østjyske bybånd Stae NØRRESUNDBY langs motorvejen fra Århus til Fredericia. Nørholm Ulsted Vester Hassing Egholm Gjøl Aalborg kobler Aalborg Sammenlignes byen Aalborg med de øvrige Befolkningsudvikling Hou Gandrup AALBORG Holtet Gåser Stavn sig på vækstregi- Sønderholm Farstrup Aalborg Kommune er hjemsted for en betydelig onen mod syd, del af regionens arbejdspladser, kulturelle til- men Aalborg Kølby Nibe Barmer Lundby bud og uddannelsesinstitutioner. Det tiltrækker Store Ajstrup (Aalborg-Nørresundby) mennesker fra nær og fjern og betyder, at Aal- har oplevet en borg i modsætning til store dele af Nordjylland mere moderat be- oplever en stabil vækst i befolkningstallet. Med folkningstilvækst på nedlæggelsen af amterne bliver det fremover en knap 2,5% siden væsentlig opgave for kommunerne at sikre ud- Retter man blikket mod viklingen af en stærk Nordjysk region. Her spil- det øvrige Nord- og Vest- ler Aalborg en central rolle. jylland er det tydeligt, at Klarup Frejlev Svenstrup Dall Villaby Visse Storvorde Hals Sejlflod Nøvling Godthåb Sebbersund Gistrup Gudumholm Mou Egense Ferslev Vokslev Gudum Bislev Øster Hornum Vaarst Ellidshøj Fjellerad Skørbæk Volsted Ejdrup Kongerslev Støvring Vegger Nørre Kongerslev Suldrup Skørping Dokkedal

13 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 13 Befolkningssammensætning Aalborgs indbyggere ligner resten af Danmarks befolkning, bortset fra, at der er mange unge (20-30 år) i kommunen. Det skyldes primært uddannelsestilbudene i Aalborg og de mange muligheder for at få praktikplads eller job. Blandt de unge er der desuden en lille overvægt af mænd, som udlignes omkring de 35 år. Befolkningsudviklingen i kommunen har ikke budt på de store udsving indenfor alderssammensætningen, men det forventes, at gruppen af ældre mellem 67 og 79 år vokser frem mod Befolkningstilvækst > 5% 2-5% 0-2% < 0% Top 10 til- og fraflytning Tilflytning Fraflytning Århus 618 Århus 772 København 400 København 747 Støvring 362 Støvring 415 Dronninglund 341 Dronninglund 345 Brønderslev 298 Aabybro 329 Aabybro 295 Brønderslev 302 Hjørring 269 Skørping 273 Pandrup 266 Pandrup 246 Skørping 263 Hjørring 188 Frederikshavn 259 Frederikshavn 154 Til højre: Indekseret byvækst i byerne i 6 By Samarbejdet. Aalborg ligger midt i feltet med en svag stigning i indbyggertallet. Pr. 1. januar 2006 boede der personer i Aalborg (Aalborg-Nørresundby). Kilde: Danmarks Statistik. Til venstre: Befolkningstilvækst Landsgennemsnittet er 4,1%. I Aalborg Kommune er stigningen 3,5% i samme periode. Væksten er koncentreret i Østjylland og på Sjælland med tilknyttede vækstregioner på Fyn, i Midtjylland og langs den nordjyske motorvej. Kilde: Landsplanredegørelse Indekstal (1996 = 100) Flytteprofil Danmarks Statistik. Befolkningsudviklingen i de 6 største byer Befolkningstilvækst 6-By samarbejdet Til venstre: Top 10 over til- og fraflytningskommuner for borgere i Aalborg Kommune fordelt på de gamle kommuner. Det er de samme ti kommuner som aftager og giver borgere, men balancen tipper ved Dronninglund. Byer herover modtager flere, end de afgiver. Kilde: TIL FRA Netto 96 Flytteprofilet for Aalborg Kommune viser, at der er stor tilflytning af personer omkring 20 år, og moderat fraflytning af personer i aldersgruppen år. Det indikerer, at der er et potentiale i at gøre en indsats for at få de nyuddannede til at blive. Kilde: Danmarks Statistik. København Odense Esbjerg Randers Århus Aalborg

14 14 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Befolkningssammensætning ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10, ,0 0, år Region Norjylland Aalborg Kommune 00 år 1-2 år 3-5 år 66 år 7-16 år år år år år år % af Region Nordjyllands arbejdspladser ligger i Storaalborg. Der er skabt nye arbejdspladser i Aalborg Kommune over de sidste 10 år, så der i 2006 var arbejdspladser indenfor kommunegrænsen. Det er særligt kategorierne Øvrige private serviceydelser, Handel og hotel og til dels offentlige ydelser som har bidraget til at skabe de nye jobs. Antallet af arbejdspladser er dog faldet en smule de sid- Befolkningssammensætningen i 2007 og prognosen for 2017 fordelt efter alder. Det er iøjnefaldende, at de små generationer fra begyndelsen af 1980 erne (personer på år) udgør de talrigste årgange i Aalborg Kommune. Om ti år er denne aldersgruppes dominans endnu mere markant. Prognosen angiver desuden, at der vil blive flere ældre over 65 år og flere borgere i 50 erne. Antallet af borgere i 30 erne og 40 erne samt starten af 60 erne vil derimod falde. Kilde: Aalborg Kommune. Befolkningssammensætningen i 2007 i Aalborg Kommune sammenlignet med Region Nordjylland i procent. Her træder Aalborgs profil som uddannelseskommune tydeligt frem. Kilde: Aalborg Kommune. Ligeledes forventes det, at der bliver flere unge mellem 17 og 24 år, men færre i den arbejdsdygtige alder. Prognosen hænger tæt sammen med størrelsen på de enkelte generationer, og over de kommende år forskydes balancen, så flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye ind. Denne situation er ikke blot et Aalborgfænomen, men kan genfindes overalt i landet. På landsplan er gruppen af årige dobbelt så stor som gruppen af årige i Den unge gruppe forventes at blive reduceret med knap 16% over de næste 10 år, mens gruppen af ældre vokser med 40%. Helt så voldsomme udsving er der ikke tale om i Aalborg Kommune. Aalborgs regionale rolle Aalborg er dynamoen i Nordjylland. Byen støttes af en række mindre og mellemstore byer, som i højere grad fokuserer på at være gode bosætningssteder i Aalborgs periferi. I Regionplan 2005 har Nordjyllands Amt udpeget Aalborg som landsdelscenter, og byens regionale rolle er; at skaffe regionen opgaver, innovation, statsligt fokus og at holde regionen attraktiv med en dynamisk og pulserende samt ikke mindst tilgængelig og kvalitetspræget storby. [Regionplan 2005 s. 278]. Det betyder fx, at Aalborg er regionens centrum for videregående uddannelser, forskning, hospitalsspecialer og internationale fly- og busruter. Aalborgs muligheder skal ses i lyset af, at Nordjylland er Danmarks mest skarpttegnede yderregion [RUBIN 2003 s. 8]. På det lokale plan indgår Aalborg sammen med Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerlands Kommuner i Aalborg Samarbejdet, som fokuserer på fælles turist- og erhvervsudvikling. I forhold til Regionplanens byroller kan der aflæses en serie delegne i Nordjylland med Aalborg som den centrale. Delegnen omkring Aalborg er stort set sammenfaldende med Aalborg Kommune - dog er det påfaldende, at Hals, Hou og Ulsted er placeret i delegn med Dronninglund og Hjallerup i stedet for Aalborg. Her er det vigtigt at få afklaret, hvilke samarbejdsrelationer, der skal styrkes og evt. opdyrkes for at skabe det bedst mulige regionale samspil. Det regionale arbejdsmarked

15 Aalborg - Nordjyllands hovedstad Byrolleperspektiver og lokalisering af byfunktioner Erhvervsbyggeri fordelt efter anvendelse 2.1 Byroller og byfunktioner Erhvervsbyggeri Transport- og garageanlæg Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse Bygning til industriproduktion mv Bygning til hospital, sygehjem mv Østerby Bygning til kontor, handel, lager Bygning til landbrugsproduktion mv Bygning til undervisning/forskning Anden erhvervs-/ institutionsbygning ste 2 år. Erhvervsbyggeriet i Aalborg Kommune keposition indenfor IT og trådløs kommuni- er en svingende størrelse, men sammenlagt er kation, som støttes af et godt innovationsmiljø der en jævn, positiv udvikling i antallet af bygomkring NOVI*, AAU*, Dreamhouse* og kickfigur 2.1 Det regionale egnsog byrolleperspektiv gede kvadratmetre. I løbet af de sidste 10 år er start-programmet*. Hver 3. virksomhed i Aal- S o cia l & L a n d b ru g m v. 0% L a nidoplandet d is trik te r Arbejdspladser Arbejdspladser i midtbyen B yen O ffe n tlig e yd e ls e r m.v. 13% Byroller ifølge Regionplan Udviklingen i erhvervs- og institutionsbyggeriet de sidste 10 år i antal byggede m2. I 2006 blev der ialt bygget nye kvadratmetre i Aalborg Kommune. Kilde: Aalborg Kommune. Fre m s tillin g 9% B yg g e & a n læ g O ffe n tlig e yd e ls e r m.v. 7% S o cia l & s undhed L a n d b ru g m v. 3% Fre m s tillin g 13% 4% B yg g e & a n læ g s undhed der opført mere end m 2 til undervisning borg Kommune oplever, at udvikling af deres 22% 7% 13% En stærk regional byudvikling Amtsrådets mål produkter og serviceydelser den størsteregionale aktuog forskning Kommune. kræver accepti Aalborg af en stor intern Nordjylland De nordjyske byer udvikles i samspil med hinanden, såerden samlede Handel og H a n d e l o g h o te l byafhængighed og mange tillid tilarbejdspladser en bystyrkei og har traditionelt haft in-attraktivitet elleunderstøttes, udfordring. h o te l m v. m v. hensigtsmæssig fordeling af de den enkelte nordjyske by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kva-u n d e rvis n in g 27% 7 % 16% dustrien,byers landbruget ogfunktion. i fødevareerhvervene. U n d e rvis n in g enkelte roller og liteter, 10% Dette afsnit indeholder de regi- de 5 egnes byer bidrager forskelligt og hensigtsmæssigt til udviklingen af artra n s p o rt RUBIN-undersøgelsen peger på, at hovedudlandbruget og fremstillingsvirksomhederne får Tra n s p o rt Ø vrig e p riva te onale principper for lokalisering bejdspladser, bostedsattraktivitet og offentlig- og privat serviceforsyning, så der Ø vrig e p riva te 6% 6 % s e rvice e rh ve rv s e rvice e rh ve rv af funktioner, som indenforbehver regional egn bliverfor rimelig adgangerhvervsliv til service og er arbejdspladser, dogafgørende stadig mindre betydning for regionens fordringen nordjysk at øge 16% 21% offentlig service, detailhandel, hver af de 5 egnes muligheder for at tilbyde gode og moderne servicetilbud og viden-bystyrke og teknologiindholdet i de traditionelle skæftigelse, mens de private serviceerhverv er den primære arbejdspladser, boliger og derunderbygge og bymiljøerne i hovedbyerne understøttes Diagrammerne viser den procentuelle fordeling af arbejdspladser indenfor de forskellige erhverv med byvæksten i det hele taget. af den offentlige service, erhverv. En undersøgelse fra Deloitte* af komi vækst. Efterhånden er der opbyggetgennem en styr-lokalisering i hhv. Aalborg midtby og i resten af kommunen. 1/4 af kommunens arbejdspladser ligger i De nordjyske byer inddeles i 6 erhvervsudviklingen fremmes primært i egnenes hovedbyer for at sikre dynaforskellige typer med tilhørende mik og innovationskraft, mens lokalt orienteret erhverv og iværksætteri også Aalborg bymidte. Ca. 70% af arbejdspladserne ligger i Storaalborg. Kilde: Aalborg Kommune. mål og politik for lokalisering af kan lokaliseres i mindre byer, og væsentlige byfunktioner. byernes og landskabernes eksisterende værdier understøttes, ved at bosætning eller levesteder ikke spredes til nye bebyggelser eller større udvidelser af landsbyer.

16 16 Aalborg - Nordjyllands hovedstad munernes erhvervsklima fra 2005 viser, at det især er de mellemstore virksomheder, der satses på i Aalborg-området. Aalborg Kommune kommer ind på en tredjeplads i kapløbet om at have flest vækstvirksomheder - kun overgået af Århus og København. 1/3 af de nordjyske gazellevirksomheder* bor i Aalborg by. En del virksomheder etablerer sig i vækstklynger, hvor de kan skabe netværk mellem branchefæller og uddannelsesinstitutioner. Aalborg har i dag stærke erhvervsklynger indenfor fødevarer, IT og telekommunikation, byggeri, metal og international en gros handel. Erhvervsplan Aalborg Erhvervsråd udarbejder en erhvervsplan for de kommende 2 år sideløbende med denne planstrategi. Der er tale om en temaplan med fokus på 4 hovedområder i forhold til erhvervsfremmeindsatsen: Innovationsfremme, erhvervsklynger, kvalificeret arbejdskraft og oplevelsesbyen. Perspektivet er valgt i erkendelse af, at erhvervslivet i Nordjylland er afhængigt af at kunne skaffe veluddannet arbejdskraft og tilbyde attraktive bosætningsmuligheder til medarbejderne. Innovation er nødvendigt for at kunne klare sig i en global konkurrence - både i eksisterende virksomheder og i relation til iværksættere, hvor Aalborg Kommune indtager en 9. plads blandt landets 98 kommuner (reg:lab april 2007). Et rekordstort antal borgere modtog sidste år iværksætterrådgivning, og med det nye Væksthus Nordjylland bliver deres vilkår endnu bedre. Mere end halvdelen af iværksætterne slår deres folder indenfor service (29%) og handel (23%). Erhvervsudvikling fordelt på brancher Uddannelse Hjørnestenen i omstillingen til nye erhvervstyper er en befolkning med de rette kvalifikationer. Hvad angår uddannelsesniveau har Region Nordjylland en udpræget produktionsprofil med mange erhvervsuddannede og kort uddannede. Aalborg Kommune matcher landsgennemsnittet, mens en vækstkommune som Århus har færre kortuddannede og næsten 3 gange så mange indbyggere med en lang, videregående uddannelse som Aalborg. Begge kommuner har eget universitet, og Aalborg Universitet spiller en central rolle i forhold til at højne befolkningens uddannelsesniveau. Landbrug og fiskeri m.v. Fremstilling m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og hotel m.v. Transport og kommunikation Bank og forsikring m.v. Øvrige private tjenesteydelser Offentlige ydelser m.v. Udviklingen i arbejdspladser i Aalborg Kommune fordelt på brancher. Især private tjenesteydelser er en branche i vækst, mens det går tilbage for fremstillingsvirksomhederne. Kilde: Aalborg Kommune. Iværksættere fordelt på brancher Sundhedsklinikker mv. 11% Undervisning 1% Forretningsservice mv. 29% Forlystelser & anden service 5% Kommunens 484 iværksættere fra 2006 fordelt på brancher. Kilde: Erhvervsplan Der ligger en udfordring i at fastholde de unge kandidater fra universitetet i regionen, og undgå en situation med udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. I en undersøgelse fra 2006/07 blandt Aalborgs virksomheder svarer en tredjedel af de adspurgte, at deres største udfordring ligger i at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft samt opkvalificere deres medarbejdere. Primo 2007 står personer i Aalborg udenfor arbejdsmarkedet. Detailhandel Transport 2% Andet 3% Fremstilling 10% Hotel & rest. 5% Bygge & anlæg 11% Handel & rep. 23% I den gamle Aalborg Kommune blev der i 2004 foretaget en registrering af butikkerne og deres etageareal. På baggrund heraf og på

17 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 17 50% Uddannelsesniveau for de årige 2006 Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Odense Kommune Århus Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Danmark Højeste uddannelsesniveau for de årige forskellige steder i landet. Region Nordjylland har mange indbyggere med grunduddannelse eller erhvervsuddannelse, og halter bagefter på de øvrige felter. Aalborg ligger tæt på landsgennemsnittet, mens Århus markerer sig med et højere antal borgere med en lang, videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af heltidsstuderende på Aalborg Universitet er steget fra i 1996 til i Det er 48% på 10 år kandidater forlod AAU med en eksamen i Hertil kommer kandidater, der videreuddanner sig gennem masterkurser og Ph.D. forløb. baggrund af en vurdering af udviklingstendenser blev der i samarbejde med Amtet fastlagt rammer for det fremtidige etageareal i afgrænsede center-områder. I aflastningscentret City Syd var der pr. 1. januar 2005 en ramme på m 2 til udvalgsvarebutikker. Af denne ramme er der brugt ca m 2 og ved at blive opført ca m 2. Derudover er der eller der ved at blive opført ca m 2 til butikker med pladskrævende varer samt ca m 2 til engros handel. Endvidere planlægger Ikea at opføre en butik på m 2 i den sydligste del af området. Udlagte områder til detailhandel i og omkring Aalborg by. Detailhandel skaber trafik, og derfor er hovedparten af områderne placeret i tilknytning til større færdselsårer.

18 18 Aalborg - Nordjyllands hovedstad I de lokale centerområder er rammerne for en dels vedkommende opbrugt, mens der andre steder stadig er ledig kapacitet. I Aalborg City er der ikke sket de store forandringer bortset fra, at Magasin er lukket, og der er sket en udvidelse af butiksarealet langs Boulevarden. I de to nederste etager i det nye hus på Metax-grunden og i Magasin opføres et butikscenter på ca m 2. Af rammen på ca m 2 er der disponeret over ca. halvdelen. Videns- og oplevelsesøkonomien Aalborg har om nogen mærket overgangen fra industrisamfund til videns- og oplevelsessamfund. Erhvervslivet omstiller sig fra at producere produkter til at sælge oplevelser og teknologisk merværdi. Da oplevelsesøkonomien knytter sig til lokale steder og institutioner kan den ikke udflyttes som traditionelle industriarbejdspladser. Erhvervsforum anfører at den kreative idé eller proces er råstoffet i oplevelsesøkonomien. Derfor er kreative vidensinstitutioner og alliancer imellem disse af afgørende betydning. AAU og Sundheds CVU er eksempler på institutioner, som arbejder tværfagligt med fokus på innovative løsninger. Vækstlagene findes bl.a. i iværksætterfællesskaber som NOVI, Skalcentret, Innovationsgården, Væksthus Sejlflod, Dreamhouse og Cookiefactory. Hertil kommer de kreative og oplevelsesorienterede erhverv som Aalborg Kongress- og Kulturcenter, Aalborg ZOO, Jomfru Ane Gades restauranter, Nibe Festival, Gigantium mv. Oplevelsesøkonomi Når der på markedspladsen appelleres til hjertet - til det emotionelle - frem for til fornuften. Mange produkter har således både en rationel dimension og en emotionel. Dansk Oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet er hjemsted for ApEx - Center for anvendt oplevelsesøkonomi. Centret er tovholder på en række kreative netværk indenfor computerspil, digital kunst og events samt to Nordjyske innovationsprojekter. Region Nordjyllands Erhvervsforum har udpeget 8 områder, som bør have særligt fokus i udviklingen af regionen i oplevelsesøkonomien; Interaktive medier, events og sport, attraktioner, medier, wellness, gastronomi og natteliv, musik og kunst. I de kommende år er der forventninger om, at havnefronten i Aalborg med det ombyggede Nordkraft, Utzon Center* og Musikkens Hus vil kunne danne ramme om tilsvarende kreative miljøer Visualisering af det nye Nordkraft, som bliver et kreativt center på havnen i Aalborg.

19 Aalborg - Nordjyllands hovedstad 19 Oplevelsesøkonomien i Region Nordjylland Kilde: Kultur- og oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland med en central beliggenhed. Nibe havn sætter fokus på maritime og gastronomiske oplevelser - senest er en restaurant med eget bryghus åbnet på havnen. Tilsammen giver det en bred vifte af oplevelsesorienterede erhverv. Figuren til venstre viser Region Nordjyllands styrker indenfor oplevelsesøkonomien. Der er mange nordjyder beskæftiget indenfor Medier, Gastronomi og natteliv samt overnatning og turistbureauer. 20% af den danske musik indspilles i Nordjylland. Der er negativ vækst i omsætningen indenfor museumverdenen, antikvitetssalg, litteratur og forlystelsesparker. Kongress- og messeaktiviteter, som især foregår i Aalborg er det område, der i øjeblikket vokser mest, målt i omsætning. Figuren illustrerer samtidig, at de områder, som nordjyderne er gode til og hvor vi har en forholdsvis høj markedsandel, ikke er i vækst. Kulturinstitutioner og kulturarv Et godt og varieret kulturliv er med til at gøre Aalborg Kommune til at spændende sted at være, og det bidrager til at synliggøre oplevelsesmulighederne. Selvom kommunen yder lokale- og driftstilskud til en række foreninger og institutioner, hviler kulturlivet overvejende på en indsats fra frivillige, engagerede mennesker. I 2005 blev der brugt 215 mio. offentlige kr. på Aalborgs kulturliv. Hertil kommer hvad private erhvervsdrivende og sponsorer tilfører området. Et godt samarbejde mellem det private Branding Aalborg Aalborg har gennem de senere år været genstand for Branding Aalborg kampagnen som en del af en oplevelsesøkonomisk satsning. Projektet løber i perioden Aalborgs værdier er Samarbejde, Handlekraft, Kontraster og Højt til Himlen. Kampagnen skal ruste Aalborg til en rolle som byen, der giver plads og muligheder til kreative og innovative medarbejdere. Kilde: Kultur- og oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland omsætningstilvækst værditilvækst vækst i beskæftigelsen Oplevelsesøkonomien i tal 2002: 88,9 mia kr. 2002: 6,0 mia kr. 2002: 29,6 mia kr. 2002: 2,4 mia kr. Danmark Nordjylland 2003: personer 2003: personer %

20 20 Aalborg - Nordjyllands hovedstad erhvervsliv og kommunens kulturinstitutioner betyder, at kulturen trives og har råderum til at udvikle sig. Som eksempel herpå havde sportskoncernen AAB i 2006 en omsætning på 88,3 mio. kr. Indtægterne fra sponsorer var 4,5 gange så store som entreindtægterne. Et andet eksempel er Nordjyllands Kunstmuseum der i 2007 har indledt et formidlingssamarbejde med filmselskabet Zentropa Interactions, som skal sætte fokus på museets formidling af kunst og arkitektur. Øvrige eksempler som, Aalborg Opera Festival, Nibe Festival, Karnevalet og Kulturnat er med til at synliggøre kulturlivet i bybilledet. Kommunens museer har fokus på oplevelsesøkonomien som en del af de fremtidige udviklingsmuligheder, og samarbejder bl.a. med AAU, APEX* herom. En satsning der er med til at understøtte udviklingen i regionens kompetencer på disse felter, er udviklinge af nye teknologiske virkemidler i forbindelse med udstillingerne, som blog, spil på mobiltelefoner og 3D-animerede spil. Teatrene i Aalborg eksperimenterer med nye samarbejdskonstellationer - anført af Det Hem lige Teater, som opfører Aalborgs gruopvækkende historie i levende byvandringer. Kommunens Kunstfond arbejder med at forskønne byrummene og de offentlige bygninger. Karnevalet i Aalborg er Nordeuropas største, og fylder 25 år i gæster og hjælpere lægger vejen forbi Skalskoven til Nibe Festival hvert år i juli. Næsten 2 millioner mennesker årligt træder indenfor hos Aalborg bibliotekerne. Du kan se vildheste, kongeørne og vildsvin i Lille Vildmose. Aalborghallen har Danmarks største scene og plads til siddende tilskuere. Aalborgtårnet bringer dig 105 meter op over Limfjorden. Aalborg Zoo som den første zoo i verden er blevet miljøcertificeret efter DS/EN ISO Internationale relationer I Aalborg er der fokus på internationale samarbejder, som kan være med til at markedsføre og udvikle kommunen. Aalborgs mange venskabsbyer betyder, at der sker en udveksling af ideer og holdninger mellem Nordjylland og 33 andre byer. Sammen med Aalborg Universitet er kommunen i færd med at udvikle en international masteruddannelse i Urban Quality Development and Management som en del af projektet Water Based Cities. Med projekterne Liveable Cities, Aalborg Commitments, WaterFront Communities og B-sure er der fokus på de bæredygtige og kvalitetsbevidste aspekter i udviklingen af en storby. Aalborg Commitments udspringer af Aalborg+10 konferencen, som blev afholdt i Siden har næsten 500 byer tilsluttet sig Aalborg Chartrets retningslinjer og visioner. Aalborg Kommunes engagement strækker sig langt ud over Danmarks grænser. Først og fremmest markerer kommunen sig i forhold til miljøet ved at være grundlægger af principperne i Aalborg Commitments. Aalborg Commitments er et charter, som sigter mod at skabe bæredygtige byer og som ligger til grund for Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2007, som er udarbejdet sideløbende med Planstrategien. Kommunen er med i samarbejdet Waterbased Cities. Tall Ships Race har flere gange lagt vejen forbi Aalborg. Aalborg har hele 33 venskabsbyer - flere end nogen anden dansk by. Gennem NordDanmarks EUkontor er Aalborg involveret i 10 EU projekter. Aalborg er basishavn for Grønlandstrafikken.

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal.

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. August 2012 STARTREDEGØRELSE Landområde Sejlflod Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse.

STARTREDEGØRELSE. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Februar 2015 STARTREDEGØRELSE Boliger ved Færgevej, Vestpieren Hals Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i praksis Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i et samspil med anden lovgivning Miljømål Miljøbeskyttelse

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Teknik og Miljø - marts 2017 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING AAA, 10. juni 2010 Mit navn er Niels-Peter Mohr Jeg er kommuneplanlægger Han må være en gammel sur mand Penge Jeg er ateist, jeg er darwinist og jeg er

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Visionen Plan- og klimastrategi 2015

Visionen Plan- og klimastrategi 2015 Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-1-15 Ref.: Joan Bak Korsholm Telefon: 99887681 E-mail: jbko@rebild.dk Dato: 02-07-2015 Kommissorium Projekt: Kommuneplan 2017 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS)

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 1. Faaborg Midtfyn i international, national og regional sammenhæng...5 2. Byernes og landdistrikternes

Læs mere

Det nye planheraki 3

Det nye planheraki 3 1 2 Det nye planheraki 3 Ny frihed større råderum Kommunerne har overtaget planlægningen for byer og det åbne land. 1) Sammenhæng mellem planlægning for by og åben land 2) Afvejning af byernes udbygningsmuligheder

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis?

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? v/ Svend Erik Rolandsen Byplankonsulent Sven Allan Jensen A/S Planstrategier og kommuneplaner Dialogprojekter, tværkommunale samarbejder RUBIN & PULS-projekterne

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9-007 for Koldkær Feriecenter Den 28. februar 2011 er kommuneplantillæg 9.007

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Planlovsdage 2008 Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Indhold: 1. Det nye miljøministerium 2. Status for planlægningen 3. De nye kommuneplaner hvad gør vi? 4. Landsplanredegørelse, vindmøller, infrastruktur,

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Vaarst-Fjellerad samarbejdende landsbyer. Udtalelse i anledning af arbejdet med kommuneplan 09 for Aalborg kommune

Vaarst-Fjellerad samarbejdende landsbyer. Udtalelse i anledning af arbejdet med kommuneplan 09 for Aalborg kommune Udtalelse i anledning af arbejdet med kommuneplan 09 for Aalborg kommune Vaarst Fjellerad april 2009 1 Vaarst og Fjellerad er måske de to landsbyer i Aalborg kommune, som bedst forener muligheden for at

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Til Kopi til Fra Byrådet Team-Kommuneplan 14-10-2009 Sagsnr.: 2009-28434 Dok.nr.: 2009-284263 Init.: MK Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Forslag til Kommuneplan09 har været

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere