Forsk 24 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Forsk 24 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Juni 2007 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon FOTO: ELFORSK Store forskelle i skolers energiforbrug Ny hjemmeside sladrer om energifråds på mange danske skoler 2 sbi@sbi.dk Redaktionen sluttet 7. juni 2007 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Pia Dyregaard (@sbi.dk) Rikke Tønnes (@sbi.dk) Lene Engholst (lee@sbi.dk) Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Finn Gattmann Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Aktuelle udgivelser Ny version af Be06 til energiberegning Almene boliger er en nødvendighed Råhus + Teknik. Kvalitetsforskelle mellem sommer- og vinterbyggeri Erhverv, strategisk byfornyelse og netværkssamarbejde Læs mere om udgivelserne på bagsiden 24. maj overrakte miljøminister Connie Hedegaard Elforskprisen 2007 til seniorforsker Rob Marsh fra SBi. Energifråds i byggeriet er unødvendigt Der er et stort potentiale for at spare på energien i byggeriet. Men det kniber med at få skovlen under energifrådseriet. Opvarmning og ventilation af bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede danske energiforbrug. At dette ikke er nødvendigt, illustreres af to aktuelle SBi-projekter, som på hver deres måde har vist hvad man kan gøre for at få mere energirigtigt byggeri. Begge projekter var nomineret til dette års Elforskpris. Og det ene af dem vandt. Det vindende projekt var ledet af seniorforsker Rob Marsh fra SBi. Projektet demonstrerer hvordan arkitekter tidligt i designprocessen kan tage højde for de formrelaterede dispositioner der har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet. I sin begrundelse for prisen skriver juryen bl.a.: Projektet har med fokus på helheden og sammenhængen mellem god arkitektur og energimæssige krav udviklet et værktøj som på fornemste vis lever op til regeringens fokus på effektiv energianvendelse i nybyggeri. Ud af dette års i alt fire nominerede projekter til Elforskprisen var de to fra SBi. Det andet nominerede SBi-projekt var seniorforsker Ole Michael Jensens Elforbrug i skoler, om hvilket juryen bl.a. bemærkede: Ikke alene giver projektet mulighed for den enkelte skoleleder til at sammenligne sig med andre tilsvarende skoler. Det giver også mulighed for at inddrage eleverne i energibesparelser. Ved at anvende programmet i undervisningen får lærerne mulighed for at have en meget konkret og vedkommende tilgang til undervisning i energibesparelser og miljø. Tidligere analyser fra SBi har dokumenteret at det er muligt at spare mindst en tredjedel af den samlede danske varmeregning, uden at det vil koste ekstra, totaløkonomisk set. Energirigtigt byggeri er et af SBi centrale forskningsområder. jek sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-energi sbi.dk/elforbrug-i-skoler Byg bare løs om vinteren Det er en myte at vinterbyggeri er dyrt og dårligt 3 Tiltrængt løft til arbejdsmiljøet i byggeriet Forskere går i gang med at undersøge hvordan nye samarbejdsformer kan forbedre arbejdsmiljøet 3 Viden om tilgængelighed i offentlige bygninger er forbedret Nye bestemmelser i byggelovgivningen har virket 4 Almene boliger er en nødvendighed De dårligst stillede ville have det ringere hvis ikke det var for den almene boligsektor 5 Byens succes giver konflikter Det er svært at skabe et fælles rum hvor alle kan få opfyldt deres ønsker og behov på samme tid 7 Kedelige friarealer i erhvervsområder Forstædernes erhvervskvarterer lægger beslag på op til 25 pct. af byens samlede areal 7 International konference bygger bro mellem teori og praksis Konferencen Revaluing Construction i København oktober

2 Store forskelle i skolers energiforbrug På en ny, brugervenlig hjemmeside, skoleforbrug.dk, kan enhver nu tjekke danske skolers energiforbrug. Den er ikke kun en hjælp til beslutningstagerne på skolen, men skal også skærpe skoleelevernes interesse for at spare på energien. En ny hjemmeside sladrer om energifråds på mange danske skoler. Forskellene i energiforbruget kan være betydelige: Opgjort som CO 2 -udslip kan forskellen mellem to skoler i samme kommune være en faktor 10. På kan den enkelte skole følge sit energiforbrug over en årrække og beregne hvad der kan spares ved f.eks. at udskifte glødepærer og com- putere, forny vinduerne og lignende. Skolen kan også sammenligne sit eget forbrug med andre skolers forbrug, f.eks. i samme kommune eller i hele landet. Hensigten er at øge skolernes opmærksomhed på energiforbruget og forebygge unødvendigt forbrug. Hjemmesiden henvender sig både til energikonsulenter, skoleledere og servicemedarbejdere, men også til skoleeleverne. Den globale opvarmning betyder at kravene om at reducere energiforbruget vil blive skærpet i de kommende år. Derfor er det vigtigt at skolebørnene lærer at det at spare på energien også vedrører deres dagligdag. På hjemmesiden kan børnene undersøge deres skoles forbrug af f.eks. el, varme og vand og derefter sammenligne det med andre skolers. Og så må der gerne gå en sport i at opnå et så lavt energiforbrug som muligt, siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi. Hjemmesiden er udviklet af SBi i samarbejde med Skoleforvaltningen i Århus Kommune og NRGi i Århus. Elforsk har ydet støtte til projektet. Som omtalt andetsteds var OIe Michael Jensens projekt det ene af fire nominerede til årets Elforskpris. sbi.dk/elforbrug-i-skoler Materialer fungerer som partikelfilter i indeluften Luften i vores boliger og på vores arbejdspladser er fyldt med en masse små og ultrafine partikler der kan være en alvorlig risiko for vores helbred når vi indånder dem. Partiklerne kommer typisk fra udeluften, der er forurenet med partikler fra bl.a. trafik, industri og brændeovne. Desuden tilfører vi selv partikler til indeluften, bl.a. når vi brænder stearinlys, stryger tøj og steger bøffer. En del studier har vist at jo mindre partiklerne er, des længere kan de trænge ned i lungerne. De ultrafine partikler kan desuden føres videre via blodet ud i hele kroppen. Da det umiddelbart er svært at gøre noget ved den primære kilde til forureningen, og da ventilation til udeluften ikke hjælper, kan man forsøge at reducere forureningen på stedet. En måde at gøre det på er at tilføre rummet noget materiale hvor partiklerne kan aflejre sig på overfladerne. Et nyt forskningsprojekt fra SBi har derfor undersøgt hvordan fire hyppigt anvendte materialer påvirker luftens indhold af partikler. Undersøgelsen viste at materialerne fungerer som et filter. Jo mere ru overflade, des mere sætter de større partikler sig i materialet, siger seniorforsker Alireza Afshari, der har lavet undersøgelsen. Når man går rundt i rummet, hvirvles partiklerne op, så hvis man vil helt af med dem, skal støvsugeren frem. De ultrafine partikler sætter sig fast på materialernes overflade og er dermed ikke med til at belaste indeluften. De mellemstore partikler er mindst tilbøjelige til at sætte sig på materialerne, de forbliver i større grad en del af indeluften. Forskningsresultatet kan måske betyde at anbefalingerne om at indrette rum med glatte og rengøringsvenlige overflader skal revurderes, til fordel for materialer med ru overfalder der kan opsuge forureningspartiklerne, siger Alireza Afshari. Forsøget, der er det første af sin art i Danmark, blev foretaget som et kontrolleret laboratorieforsøg i et testkammer. Man undersøgte et gulvtæppe, et bomuldsgardin, en gipsplade og en glasflade. Altså to materialer med ru overflader og to med glatte overflader. Materialerne blev placeret i kammeret, hvor der blev tilført luft og ventilation i en mængde, så resultaterne kan sammenlignes med en etagebolig med mekanisk ventilation. Som ventet aflejrede der sig flest partikler i gulvtæppet og på gardinerne og færrest på glas- og gipsfladerne. sbi.dk/indeklima/stov-og-partikler 2

3 Byg bare løs om vinteren Er byggeri udført om vinteren af dårligere kvalitet end byggeri fra sommermånederne? Det er i hvert fald en udbredt opfattelse. Bygherrer frygter at deres byggeri bliver af ringere kvalitet hvis det udføres om vinteren. Denne opfattelse fastholder en skæv fordeling af aktiviteterne mellem sommer og vinter og er medvirkende til at håndværkeren er udsat for et stort pres om sommeren og går ledig om vinteren. Men opfattelsen har ikke hold i virkeligheden. Det viser en ny undersøgelse som SBi har gennemført. Vinterbyggeri er ikke dyrere og dårligere end sommerbyggeri. I virkeligheden handler det måske ikke så meget om forskellen på sommer og vinter. Både somre og vintre kan være hårde mod materialerne. En våd og regnfuld august kan være mere skadelig for vinduer og døre i træ der ligger på byggepladsen end en tør januar, siger seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, der har været projektleder på undersøgelsen. Han fortæller at det under alle omstændigheder er en god ide at planlægge foranstaltninger for at kunne gennemføre sit byggeri både sommer og vinter. Bygge projekter har det nemlig med at strække sig over alle årstiderne. Det er heller ikke dyrere at bygge om vinteren. Snarere tværtimod. Tallene viser at man i mange tilfælde kan få mere for pengene om vinteren hvor der ikke er nær så travlt. Når man bygger om vinteren, har håndværkeren tid til at lave pæne fuger omkring vinduer og døre eller vente på at betonen hærder. Man undgår måske nogle af de byggeskader som sommertravlheden medfører. Undersøgelsen er baseret på data fra Byggeskadefonden og er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen. lee sbi.dk/vinterbyggeri Byggepladser kan sandsynligvis med fordel dækkes ind både sommer og vinter. FOTO: POUL-HENRIK DUE Tiltrængt løft til arbejdsmiljøet i byggeriet Problemer med arbejdsmiljøet er en kendt sag i byggeriet: Mange arbejdsulykker. Nedslidning som følge af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Stress på grund af pressede tidsfrister. Nye samarbejdsformer som lean og partnering rummer mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet i byggeriet. Men forbedringerne kommer ikke af sig selv. Derfor stilles der skarpt på mulighederne og udfordringerne i et treårigt forskningsprojekt, hvor sammenhængen mellem de nye samarbejdsformer og arbejdsmiljøet samt mulighederne for en ny, styrket arbejdsmiljøindsats vil blive undersøgt af et forskerhold fra Aalborg Universitet og Cowi A/S. Behovet for undersøgelsen er iøjnefaldende. Hverken i Danmark eller internationalt er der sket en systematisk indsamling af erfaringer på området, siger seniorforsker Marianne Forman. Først skal forskerne indsamle hidtidige erfaringer fra danske og udenlandske undersøgelser om hvilken betydning nye samarbejdsformer som lean/trimmet byggeri, partnering, strategiske partnerskaber og selvstyrende grupper har for arbejdsmiljøet. Dernæst går de i gang med at interviewe aktørerne i flere byggeprojekter og observere forskellige aktiviteter på byggepladserne. Formålet er at finde frem til de barrierer og potentialer der er for at bruge de nye samarbejdsformer som løftestang for en forbedring af arbejdsmiljøet i byggebranchen. På baggrund af erfaringerne herfra udvikles nogle anbefalinger til bedste praksis, som så efterprøves på forskellige typer byggerier, inden der udarbejdes en afsluttende vejledning for de bedste fremgangsmåder til at opnå mere arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser. Projektet er muliggjort gennem en bevilling på 3,5 mill. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. sbi.dk/pa-tvers-af-nye-samarbejdskoncepter FOTO: STIG STASIG Forskere skal undersøge, hvordan de nye samarbejdsformer i byggeriet kan bruges som løftestang for en forbedring af arbejdsmiljøet. 3

4 Nu skal der forskes i tilgængelighed Viden om tilgængelighed i offentlige bygninger er forbedret Samarbejde mellem praktikere og forskere skal sikre bedre handicaptilgængelighed i fremtiden. Offentlige regler på tilgængelighedsområdet har hidtil savnet et systematisk, videnskabeligt fundament på en række felter. Men med en ny forskningsplan for tilgængelighed vil SBi sigte mod at normer, lovkrav og vejledninger kan blive bedre underbygget. Der er stort behov for helt grundlæggende at få sat begreber som tilgængelighed og design for alle ind i en videnskabelig sammenhæng. Både arkitektur, filosofi, fysiologi og sociologi har noget relevant at byde på, siger seniorforsker Camilla Ryhl. Hun er den eneste i Danmark der kan fremvise en ph.d.-grad i tilgængelighed (taget i USA), hvilket vidner om at forskningen på området hidtil har været begrænset herhjemme. Praksisnær forskning Meget jordnære projekter på vej er efterprøvning af krav til tilgængeligheden til bygninger, f.eks. mht. ramper, rækkehøjder, arealkrav og toiletindretning samt fugtsikker niveaufri adgang. Forskningsplanen indeholder også mere abstrakte emner, som sanselig og kognitiv tilgængelighed. Der skal f.eks. forskes i den optimale kontrastværdi for personer med nedsat syn og i forståelsesmæssig afkodning af de fysiske omgivelser for personer med kognitive handicap. Vi taler i høj grad om praksisnær forskning, som foregår i et samarbejde med eksterne parter: Personer med handicap, materialeproducenter og projekterende arkitekter og ingeniører. Også en række af SBi s øvrige forskere vil indgå i løsningen af forskningsopgaverne siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard. Han tilføjer at en forudsætning for at gennemføre alle projekterne er ekstern medfinansiering. sbi.dk/tilgaengelighed Borgere med funktionsnedsættelse, f.eks. kørestolsbrugere og gangbesværede, har i de senere år fået det lidt lettere, når de skal ind i offentlige bygninger. Det tyder det på ifølge en ny undersøgelse fra SBi, som tilgængelighedsrådgiver Philip Jensen har gennemført. Gennem telefoninterview blandt kommunale byggesagsbehandlere i 37 kommuner og 29 bygherrerådgivere (arkitekter, ingeniører og entreprenører) har han spurgt hvad de ved om bestemmelserne i byggelovgivningen om tilgængelighed i offentlige bygninger, og hvordan de eventuelt har brugt lovkravene. Det glade budskab er at der siden bestemmelserne trådte i kraft 1. januar 2005, er sket konkrete forbedringer af tilgængeligheden i offentlige bygninger der ellers ikke ville være udført. Det dårlige budskab er at der blandt både byggesagsbehandlere og bygherrerådgivere stadig hersker en del usikkerhed om bestemmelserne, siger Philip Jensen. Bestemmelserne går blandt andet ud på at når eksisterende offentlige bygninger skal ombygges, så skal de have mindst én niveaufri indgangsdør, sådan at f.eks. kørestole og barnevogne kan trille ubesværet ind i bygningen. Der skal også etableres handicaptoiletter, elevatorer og handicapparkeringspladser inden for en maksimalgrænse på 9 pct. af ombygningsomkostningerne. Undersøgelsen blev gennemført i november-december En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2005, og på mange punkter er kendskabet og brugen af ombygningsbestemmelserne forbedret gennem det halvandet år der er gået. Gratis rådgivning og kurser om tilgængelighed Hvis kommuner og rådgivere har spørgsmål om tilgængelighed, kan de få gratis hjælp hos SBi. Det kan være hjælp til gennemgang af tilgængelighedsforholdene af et eksisterende byggeri, eller vejledning og råd om processer og aktører på tilgængelighedsområdet. Det er bare at ringe og få en tilgængelighedsrådgiver i tale på SBi. SBi arrangerer også gratis kurser, som kommunerne kan bestille. Kurserne varer typisk tre timer og indeholder én af tre forskellige modeller: Et generelt introduktionskursus til tilgængelighed, et grundkursus i tilgængelighed for projekterende, og et grundkursus for kommunale byggesagsbehandlere. Herudover tilbyder SBi skræddersyede kurser, som afregnes efter instituttets normale timetakster. sbi/.dk/tilgængelighed/bygningsindretning sbi.dk/tilgængelighed/ydelser FOTO: SCANPIX 4

5 Almene boliger er en nødvendighed Et boligmarked hvor kun markedskræfterne råder, kan ikke sikre alle danskere en bolig. Hvis vi ikke havde de statsstøttede almene boliger, ville der være borgere der ikke kunne få tag over hovedet. Og i værste fald ville vi risikere amerikanske tilstande, hvor hele bydele forslummer, boligsituationen forværres for beboerne, og kriminalitet, vold og hjemløshed florerer. Det fremgår af en ny antologi om den almene sektors rolle i samfundet, som forskere fra SBi og Socialforskningsinstituttet (SFI) har skrevet på baggrund af de seneste års forskning. De dårligst stillede danskere ville være væsentligt ringere stillet på boligmarkedet hvis vi ikke havde den almene sektor, som tegner sig for ca. en femtedel af boligmassen i Danmark, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, der har været redaktør på antologien. Det særlige ved de almene boliger er at huslejerne ligger under markedsprisen. Det kan lade sig gøre fordi sektoren består af non-profit-boligorganisationer der modtager offentlig støtte. Til gengæld er de forpligtet til at bygge nye boliger for alle grupper i samfundet. Forskerne peger desuden på det omfattende samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationerne om at løse sociale problemer i nogle af de almene bebyggelser. I de sidste årtier er der sket en større social opsplitning på boligmarkedet, så mange almene boligområder har fået en ret høj koncentration af familier med sociale problemer. F.eks. bor 70 pct. af de børnefamilier hvor begge forældre er på kontanthjælp i en almen bolig. Desuden findes der boligområder med mange etniske minoeter, hvor boligorganisationerne også medvirker til at integrere indvandrere og flygtninge. 60 pct. af indvandrerne bor i almen bolig. Stor træghed i omfordelingen af boliger Når der er problemer med at lade markedskræfterne være enerådende i landets boligforsyning, så skyldes det at kun en lille del af de udbudte boliger kommer fra nybyggeri, og dem der udbydes er så dyre, at en stor del af befolkningen ikke har råd til at bo i dem. Det betyder at personer og familier med lav indkomst er afhængige af at der løbende sker en omfordeling af eksisterende boliger, så huse og lejligheder på et lavere pris- og kvalitetsniveau er til rådighed for dem. Men problemet er at der er stor træghed i omfordelingen. Det skyldes at vi ikke er særlig tilbøjelige til at sælge vores boliger og købe større og dyrere, selv om vi får flere penge mellem hænderne. Vi bliver i høj grad boende og bruger måske i stedet pengene på at forbedre huset eller lejligheden med nyt køkken og badeværelse. Tilbage står en betydelig gruppe boligsøgende personer som ville være i en meget uheldig situation hvis ikke der fandtes offentligt støttede almene boliger. Mange af de dårligst stillede med sociale problemer bor i de almene boliger. Når vi ikke har set tilstande som i Frankrig med uro og bilafbrænding, så er det fordi der i Danmark er gennemført en lang række succesfulde støtteordninger fra statens og Landsbyggefondens side i områderne. Der er f.eks. oprettet klubber til børn og unge, og boligejendomme og udearealer er blevet renoveret. Derfor har det ikke været nødvendigt at rive hele boligområder ned, som man har set det i England og USA, siger Hans Skifter Andersen. sbi.dk/boligforhold/boligomrader (Bestil bogen Den almene boligsektors rolle i samfundet samme sted eller brug bagsiden). Flere private midler i byfornyelsen Byfornyelsesloven sigter mod at der skal flere private midler i byfornyelsen, så det offentliges udgifter til byfornyelse kan nedbringes. Kommunerne skal i den sammenhæng informere de mulige private investorer. Seniorforsker Lars A. Engberg fra SBi har for Socialministeriet udarbejdet folderen Investeringsredegørelse. Invitation til samarbejde om byfornyelse, der kan hjælpe kommunerne med at løse denne opgave. Folderen er en digital skabelon, som kommunerne kan downloade fra Socialministeriets hjemmeside. Når skabelonen er fyldt ud, står forvaltningen med en fyldestgørende investeringsredegørelse der kan bruges som indledning til samarbejde med potentielle investorer. Forvaltningen kan pege på uudnyttede byggegrunde, fortætningsmuligheder, planer om offentlige anlæg, erhvervsområder etc. Investeringsredegørelsen er et nødvendigt dokument for at kommunen kan få tilført offentlige byfornyelsesmidler med refusion fra staten via den såkaldte områdefornyelse. Den digitale folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Vejledning til Investeringsredegørelse, der ligeledes er udarbejdet for Socialministeriet. sbi.dk/byudvikling/byfornyelse FOTO: THORKILD ÆRØ De dårligst stillede ville have det ringere hvis ikke det var for den almene boligsektor. 5

6 erhvervsvirksomheder i forbindelse med byfornyelse, da de ofte udgjorde en gene for beboerne. Men erhverv er jo ikke bare produktionsvirksomheder som giver nabogener. De enkelte brancher bidrager vidt forskelligt til kvarteret, og mange erhverv skaber spændende og oplevelsesrige byrum, der gør området attraktivt som bo- og værested, siger seniorforsker Kresten Storgaard, som har forestået undersøgelsen. FOTO: E. ULBÆK For at sikre en god byfornyelse er det vigtigt at lokale ak tører bliver inddra get i arbejdet. Ved byfornyelsen af Rosenbæk-kareén i Odense bidrog et kæmpebanner til at informere om byfornyelsesprocessen og nogle af de fremtidige aktiviteter i området. Erhverv skaber dynamik i byfornyelsen God byfornyelse handler ikke kun om tidssvarende boliger. Det drejer sig i høj grad også om at skabe levende bymiljøer med liv mellem husene. Her spiller byerhvervene en betydningsfuld rolle. De giver aktivitet og tilfører området identitet. Derfor er det vigtigt at give plads til erhvervsaktiviteter i byfornyelsesprojekter. Det fremgår af en undersøgelse af seks store byfornyelsesprojekter i Sorø, Nykøbing Falster, Nørresundby, Odense, Århus og København, som SBi har foretaget for Socialministeriet. I en lang årrække var det almindeligt at udsanere Lokal forankring er vigtig For at planlægge og gennemføre en succesfuld byfornyelse er det vigtigt at skabe lokal forankring af projektet. En inddragelse af områdets forskellige aktører i et samarbejde om projektet må derfor ikke opfattes som en irerende og fordyrende aktivitet. Det er tværtimod forudsætningen for at skabe en positiv udvikling af området. En samlet opbakning til projektet fra kommunalpolitikere og de implicerede forvaltninger i kommunen er også overordentlig vigtig. Ellers kan politisk kamp og profilering blive ført ud i byfornyelsen og vanskeliggøre samarbejdet lokalt. Og det handler ikke kun om at give støtte til anlægs- og byggeudgifterne ved byfornyelsen, men også om at sikre midler til den fremtidige drift af nye anlæg og aktiviteter. sbi.dk/erhverv-byfornyelse Installationer fylder mere og mere Ny version af Be06 Seniorforsker Rob Marsh fra SBi har i en ny rapport undersøgt samspillet mellem bygningen og dens installationer, der fylder mere og mere i forhold til råhuset: Både økonomisk og funktionelt. Nutidens bygninger kræver et væld af installationer, bl.a. til vand, afløb, varme, ventilation, el og it. Disse installationer er helt centrale dele af bygningens funktionalitet. Rapporten belyser udviklingen i forholdet mellem råhuset og teknikken og giver et bud på hvordan installationerne kan integreres i den moderne bygning, så den bevarer sin dynamik og effektivitet. Samspillet mellem råhus og teknik blev diskuteret på et seminar organiseret af BoligfondenKuben 30. april, hvor aktører fra byggesektoren deltog. Seminaret var afslutningen på forskningsprojektet Råhus + Teknik, der er støttet af BoligfondenKuben og brancheorganisationen TEKNIQ. Rapporten kan downloades via nedenstående link. lee sbi.dk/raahus Så er en ny forbedret version af beregningsprogrammet Be06 klar til brug for ingeniører, arkitekter og andre rådgivere der skal beregne energibehov. Fra 1. juli 2007 er det et krav at den nye udgave af Be06 med tilhørende vejledning bruges i forbindelse med ansøgning om byggetilladelser. Med version 2 er brugerfladen af Be06 forbedret, og der er sket en række mindre ændringer i beregningsmodellen. F.eks. er det fremover muligt blot med et enkelt klik at følge energiramme og energibehov løbende på skærmen. Kopiering til skemaer kan ske fra udklipsholderen, og data for kedler og varmepumper kan indsættes fra andre beregningsmodeller. Desuden er nøgletallene i beregningen udvidet, så det bliver nemmere at skabe sig et overblik over energiforbrugets fordeling. For eksisterende brugere er det gratis at downloade den nye version af Be06 fra SBi s website. En ny udgave af SBi-anvisning 213 med beregningsvejledningen til Be06, som samtidig er blevet udbygget og forbedret, kan hentes samme sted. sbi.dk/be06 6

7 Byens succes giver konflikter Bymidten bliver brugt til at shoppe i, gå på cafe og restaurant, besøge kultursteder, gå i byen om aftenen, og den bliver brugt til at bo og arbejde i. En palet af aktiviteter der tilsammen udgør et farverigt og mangfoldigt bybillede hvor det summer af liv de fleste af døgnets timer. Et byliv præget af at man kan få opfyldt mange forskellige behov og ønsker samtidig med at man har følelsen af tryghed. Men når man placerer boliger side om side med spillesteder, diskoteker og barer der lægger op til fest og ballade til den lyse morgen, så opstår der et dilemma. For beboerne i området sætter pris på at få deres nattesøvn, siger seniorforsker Helle Nørgaard fra SBi. Hun har sammen med forsker Sølvi Børresen undersøgt otte byrum i fire danske byer for at kortlægge problemer og udfordringer i forhold til byomdannelse og de mange forskellige brugere af byerne. Målet med byudviklingen i mange kommuner er et multifunktionelt, fleksibelt byrum for alle borgere og besøgende. Men det er meget ambitiøst, for det er svært at skabe et fælles rum, hvor alle kan få deres individuelle ønsker og behov opfyldt på samme tid. Man bør nok mere sige, at nogle dele af byrummet har nattelivet som det primære, og i andre dele er det boliger der er det fremtrædende. Det betyder ikke at man skal tilbage til tidligere tiders meget funktionsopdelte byer, hvor f.eks. byens handelsgade, der er attraktiv at færdes på i dagtimerne, forvandler sig til et øde og utrygt sted efter forretningernes lukketid, siger Helle Nørgaard. Også når det gælder byens grønne områder, kan der være flere modstridende behov hos brugerne. Åbne byrum uden høje hække og hegn øger oversigten og trygheden. På den anden side har de mere lukkede rum, f.eks. i parker, også deres kvaliteter, især i dagtimerne. Undersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd. sbi.dk/byudvikling/bypolitik FOTO: PERNILLE ARBORG Hvis man vælger at tynde ud i beplantningen for at skabe åbenhed og synlighed og dermed tryghed for nogle, er det muligt at man fjerner andres åndehul i byen. Her Enghaven i København. Kedelige friarealer i erhvervsområder De er sjældent noget kønt syn, friarealerne rundt om landets erhvervsbyggerier. På bare græsmarker, lidt uden for byerne og langs motorvejene, ligger virksomhederne med deres parkeringsarealer og reklameskilte og ser kedelige og rodede ud. Forstædernes erhvervskvarterer lægger beslag på enorme arealressourcer, i flere tilfælde helt op til 25 pct. af byens samlede areal, så det kan undre lidt at områderne har så lille en plads i den bymæssige debat, siger seniorforsker Claus Bech-Danielsen fra SBi. Han har sammen med seniorforsker Knud Erik Hansen udarbejdet en pjece om hvordan friarealerne kan tilføres oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter til gavn for bybilledet og landskabet. Offentligt og privat samarbejde skal bane vejen Gennem interview med kommunale embedsmænd og en række grundejere samt registrering af friarealerne har forskerne analyseret seks meget forskellige erhvervsområder. I pjecen peger forskerne bl.a. på at der i lokalplanerne ikke kun skal stilles krav til etablering af friarealer. Lokalplanerne skal også fastlægge retningslinjer for hvordan den enkelte grundejer må møblere sin grund med skilte, vimpler og spotlight, samt rammer for pleje og vedligeholdelse af arealerne. En erhvervsbyggegrund skal ses i en større sammenhæng, så den enkelte grundejer ikke ødelægger helheden. Endelig vil det være en god ide at oprette en grundejerforening, som virksomhederne er forpligtede til at være medlemmer af. Medlemsbidragene kan bruges på friarealernes pleje og vedligeholdelse. Pjecen er finansieret og udgivet af Socialministeriet. sbi.dk/byudvikling/friarealer FOTO: CLAUS BECH-DANIELSEN Det er vigtigt at inddrage parkeringsområderne i friarealernes udformning på en måde, så de ikke bliver for dominerende. Et godt eksempel er parkeringsområdet ved DR s bygninger i udkanten af Århus, hvor de veltrimmede hække med opstandere skaber en flot afgrænsning for de parkerede biler. 7

8 Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk Aktuelle udgivelser SBi s trykte udgivelser kan bestilles via eller hos Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. Tlf , e-post bog@byggecentrum.dk, Opgivne priser er inkl. 25 pct. moms, men ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. Digitale forskningsudgivelser kan hentes fra sbi.dk/udgivelser Ny version af Be06 til energiberegning SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Be06. Søren Aggerholm og Karl Grau. Statens Byggeforskningsinstitut. Version 2, En enkeltbrugerversion af programmet koster kr ,00 inkl. beregningsvejledning og de første 12 måneders licens. Årlig licens herefter kr ,00. Beregningsvejledning alene som løsblade koster kr. 250,00. Se mere på sbi.dk/be06 Almene boliger er en nødvendighed SBi 2006:11, Den almene boligsektors rolle i samfundet. Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? Hans Skifter Andersen (red.) og Torben Fridberg (red.). Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 250,00. Indgår i SBi-abonnement Økonomi og politik A. SBi 2007:02, Råhus + Teknik. Samspillet mellem bygninger og deres tekniske installationer. SBi 2007:03, Kvalitetsforskelle mellem sommer- og vinterbyggeri. En analyse baseret på data fra Byggeskadefondens 1-års eftersyn. 2007:04, Erhverv, strategisk byfornyelse og netværkssamarbejde. En undersøgelse af erhvervenes rolle i seks byfornyelsesprojekter. International konference bygger bro mellem teori og praksis FOTO: KØBENHAVNS ZOO Hvordan kan man effektivisere byggeprocessen samtidig med at værdien af det byggede øges? Det er en af de centrale udfordringer der vil blive behandlet på en stor, international konference, Revaluing Construc tion 2007, som løber af stablen i København og Malmø oktober På konferencen vil beslutningstagere, rådgivere og forskere få rig lejlighed til at hente ny inspiration, dels fra hinanden, og dels fra mere end 40 internationale talere. Konferencen stiller skarpt på hvordan byggeriet kan fornys på tværs af tre typer af grænser: Geografiske grænser. Hvordan kan globaliseringen udnyttes til at skabe større værdi for byggeriet? Og hvordan kan byggevirksomhederne lære af hinanden på tværs af landegrænser? Organisatoriske grænser. Hvordan skabes succesfulde projekter med bygherren som forandringsagent? Og hvordan fremmes integrationen gennem virtuelt byggeri? Produkt- og teknologigrænser. Hvordan ændres projekttankegangen til en orientering mod varig service? Og hvordan udnyttes brugerdreven innovation? Bl.a. vil professor Fred Moavenzadeh fra MIT tale om globaliseringens betydning for byggeriet. Fra en af USA s største rådgivningsvirksomheder, CH2M Hill, kommer vice-chairman Nancy Tuor for at fortælle om oprydningen af atomkraftsværket Rocky Flats, mens CEO Eigil Skavang fra det norske Byggkostnadsprogram giver sit bud på hvordan antallet af fejl i byggeriet kan reduceres. Og fra arkitekttegnestuen Foster & Partners kommer partner Armstrong Yakubu, som har bidraget til en lang række spektakulære projekter, f.eks. det nye World Trade Center i New York. På konferencen vil han sammen med direktør Haakon Löe fra Rambøll bl.a. fortælle om det nye elefanthus i Københavns Zoo. rc2007.org Konferencen Revaluing Construction 2007 får bl.a. besøg af partner Armstrong Yakubu fra Foster & Partners, som fortæller om tilblivelsen af det nye elefanthus i Københavns Zoo.