Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

Transkript

1

2 Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

3 Indholdsfortegnelse Forord.. Politisk organisation Egedal Kommunes administrative organisation Generelle bemærkninger Budgetaftalen for Hoved- og beholdningsoversigt.. Vision, politikker og strategiske mål Forudsætninger for Budget Egedal Kommunes økonomiske politik. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Væksten i serviceudgifterne. Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Pris- og lønskøn.. Lån, renter og balanceforskydninger. Skatter, tilskud og udligning. SOLT... Budgetprincipper.... Center for Borgerservice Jobcenter Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg.. Center for Skole og Dagtilbud. Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø. Center for Ejendomme og Intern Service. Center for Personale og Økonomi. Direktion og Sekretariater Oversigt over betingede driftsbevillinger. Investeringsoversigt samt bemærkninger Bilag 1 Hovedoversigt til budget Bilag 2 Sammendrag af budget.. Bilag 3 Tværgående artsoversigt.. Bilag 4 Budgetoversigt drift og refusion... Bilag 5 Budgetoversigt konto 7 og 8... Bilag 6 Takstoversigt.. Bilag 7 Aftale om budget Bilag 8 Effektiviseringsstrategi

4

5 Forord Forord Dette budget, budgettet for , blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 3. oktober Jeg er glad for, at den samlede Kommunalbestyrelse fortsat bakker op om budgettet og dermed den økonomiske kurs som budgettet er udtryk for. Budgettet for bygger videre på genopretningsplanen for Egedal Kommunes økonomi, som blev påbegyndt da budgettet for 2011 blev vedtaget. Formålet med genopretningsplanen var at sikre en sund og solid økonomi. Budgettet for er udtryk for Kommunalbestyrelsens opbakning til at videreføre målet med genopretningsplanen. Samtidig kan man i budgettet begynde at se resultaterne af dette arbejde. På vigtige områder som overskuddet på den ordinære drift samt kassebeholdningen er der sket væsentlige forbedringer. Kommunalbestyrelsens fokus er stadig at sikre, at der er det nødvendige overskud på den ordinære drift, en robust kassebeholdning og, at der fortsat kan leveres god service til borgerne. Dette spor skal der holdes fast i. Med budgetaftalen for budget er der et overskud på den ordinære drift på mellem 150 og 180 mio. kr., hvilket er pænt men ikke prangende. Kassebeholdningen er i underkanten af 100 mio. kr. i 2013 og Dette er tæt på målet for den økonomiske politik og er fuldt forsvarligt, men vi mangler endnu det sidste for at komme i mål. Arbejdet med genopretningen af Egedal Kommunes økonomi har således båret frugt. Samtidig er det vigtigt at fastholde kursen, således at Kommunalbestyrelsen kan overdrage en sund og robust økonomi til den nye kommunalbestyrelse i Den økonomiske krise i Danmark og i store dele af verden betyder, at der hersker stor usikkerhed. Lav vækst og høj ledighed betyder at de offentlige budgetter er under pres. Særligt skatteindtægterne og de sociale udgifter. Dette har betydning for Kommunens økonomiske råderum. Selvom ledigheden og de sociale udgifter i Egedal Kommune er lave sammenlignet med andre kommuner i landet, betyder den samlede samfundsøkonomi, at landets kommuner pålægges meget snævre økonomiske rammer af staten. Derfor er det af stor vigtighed at have fokus på målene om en sund og robust økonomi. Den forbedrede økonomi betyder dog, at der har været råderum til mindre forbedringer af serviceniveauet på nogle områder. Samlet har budgetaftalen for budget betydet udvidelser på driftsbudgettet for næsten 80 mio. kr. og på anlægsbudgettet for 20 mio. kr. Størstedelen af udvidelserne på driftsbudgettet vedrører børneområdet. Budgettet for tager samtidig hul på et nyt mål- og økonomiopfølgningskoncept. Hensigten er bl.a. at sætte mere fokus på de langsigtede strategiske mål. I budget har Kommunalbestyrelsen besluttet at arbejde særligt med promovering af Egedals byudviklingsområder og involvering af civilsamfundet. Dermed tager vi første skridt i en mere helhedsorienteret arbejdsform, som gerne skulle udvides til flere områder i de kommende år. Jeg vil gerne takke mine kollegaer i Kommunalbestyrelsen for godt samarbejde, og for fortsat at bakke op om den økonomiske kurs. Jeg vil også gerne takke administrationen for en god indsats. Willy R. Eliasen Borgmester 1

6 Politisk organisation Kommunalbestyrelsen Jens Jørgen Nygaard (C) Willy Eliasen (V) Ib Sørensen (A) 1. Viceborgmester Borgmester 2. Viceborgmester Vicky Rasmussen (A) Marianne Røgen (A) Finn Højgaard Mortensen (C) Erhard Filtenborg (C) Niels Lindhardt Johansen(C) Peter Hansen (F) Ida Bode (F) Gudmund Kjær Hansen (F) Svend Kjærgaard Jensen(I) Egil Møller (O) Rikke Mortensen (R) Esben Vognsen Jensen (V) Lisbeth Dupont-Rosenvold(V) Karsten Søndergaard (V) Ole B. Hovøre (V) Bent Højgaard Mortensen (V) Natasha Enetoft (V) Jørgen Hvidemose (-) 2

7 Administrativ organisation Egedal Kommunes administrative organisation Den nye administrative organisation skal agere ud fra Kommunalbestyrelsens vision om, at borgerne og virksomhederne I Egedal Kommune skal opleve en venlig, effektiv og korrekt service. De kommende års udsigt til en fortsat stram økonomi, det stigende udgiftspres, vigende skattegrundlag samt stigende forventninger hos borgere og politikere om service, har gjort det nødvendigt at justere, udvikle og effektivisere driften og organisationen, så Kommunen fortsat kan yde en god service under de nye vilkår. Den nye organisation skal derfor fremme det sammenhængende serviceforløb for borgeren, sikker myndighedsudøvelse, vedligeholdelse af realkapitalen samt at organisationen er handlekraftig. Desuden er ledelsesrollerne blevet mere klare og éntydige. Organisationen i Egedal Kommune er bygget op omkring: Syv store fagcentre, der er i stand til at levere sammenhængende ydelser af god faglig kvalitet til kommunens borgere To servicecentre, der skal bistå Direktionen, fagcentre og institutioner med administrativ/teknisk service, vejledning, controlling og økonomisk analyse To sekretariater, der skal bistå Direktionen med at støtte den øvrige organisation. 3

8 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Budgetaftalen for Den 19. september 2012 indgik alle partier i Kommunalbestyrelsen en budgetaftale for Egedal Kommunes budget Budgettet som Kommunalbestyrelsen vedtog enstemmigt den 3. oktober 2012 fastholder kursen for den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget i budgettet for Partierne bag budgetaftalen er enige i, at målene for genopretningsplanen skal videreføres. Det vil sige, at der skal afsættes midler til anlæg, opbygning af kassebeholdningen afdrag på gælden og til budgetsikkerhed. I lyset af den økonomiske usikkerhed, der er om den samfundsøkonomiske udvikling, er det endnu vigtigere med en sund og robust økonomi. Desuden er det vigtigt med investeringer, der at sikrer kommunens værdier, f.eks. bygninger og veje. Desuden er det vigtigt, at der sker investeringer i struktureffektiviseringer. Genopretningen har båret frugt, og det ses på den økonomiske balance. Samtidig er partierne enige om, at der fortsat skal ske forbedringer. Budgetaftalen har dog betydet udvidelser på drift og anlæg på i alt 96,7 mio. kr. i årene Budgetaftalen er optrykt som bilag 7. Der er et overskud på den ordinære drift på mellem 136 og 180 mio. kr. i alle årene. Kassebeholdningen er mellem 93 og 210 mio. kr. ved udgangen af hvert af årene jf. hoved- og beholdningsoversigt på næste side. Udgiftsfordeling på udvalgte områder Figur 1 viser, hvor mange kr. pr. indbygger, der anvendes på nettodriftsudgifter på det pågældende område i Nettodriftsudgifter pr. indbygger udgør i alt kr. Figur 1 Nettedriftsudgifter pr. indbygger i kr. 4

9 Generelle bemærkninger Hoved- og beholdningsoversigt Tabel 1 Hoved- og beholdningsoversigt * Korr. Budget pr Budget Budget Budget Budget i kr A. Det skattefinansierede område Skattter Generelle tilskud mv Skatter og tilskud i alt Drift eksl. forsyningsvirksomheder Center for Borgerservice Jobcenter Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Personale og Økonomiservice Direktion og Sekretariater Drift eksl. Forsyn.virksomheder i alt Pris og lønstign. I overslagsårene Renter Resultat af ordinær drift Anlæg eksl. forsyningsvirksomheder 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstalt Transport og infrastruktur Undervisning og kultur sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgiter og administration Anlæg i alt A. Resultat skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg B. Resultat brugerfinansierede område Resultat af A og B i alt C. Kassebeholdning primo (incl. forsyningsvirksomhed) Resultat jf. ovenstående Optagne lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger D. Kassebeholdning ultimo (incl. forsyning) Fortegn:positiv kassebeh. (-) negativ kassebeh. (+) E. Forbrug/henlæggelse kassebeholdning. Fortegn: forbrug (+) henlæggelse (-)

10 Generelle bemærkninger Vision, politikker og strategiske mål I 2012 blev der truffet beslutning om at udvikle et nyt mål- og økonomistyringskoncept for Egedal Kommune på baggrund af ønsker fra såvel det politiske niveau som fra den administrative ledelse. Fra begge sider ønskede man et koncept, hvor der er sammenhæng mellem visioner, mål og økonomi, hvor politikerne primært bevæger sig på det visionære og strategiske niveau, og som understøtter leveringen af den bedst mulige service til Kommunens borgere. Et af de bærende principper i konceptet har været, at få skabt et entydigt målhierarki og sikret en øget inddragelse af det politiske niveau i målformuleringen. Det har også været vigtigt, at der i det nye koncept er fokus på, at vi tænker i helheder og samarbejde på tværs af hele organisationen, for derigennem at kunne levere den bedst mulige service til borgerne. Endelig har det været vigtigt at få skabt et koncept, der kan være med til at sikre, at alle i organisationen har et klart billede af, hvad vi arbejder hen imod, og hvorfor vi gør det. Fra politisk side var begejstrede for det nye koncept, hvilket betød at Kommunalbestyrelsen ønskede at være med til at teste det af i 2012 i forbindelse med udarbejdelse af budgettet for Kommunalbestyrelsen har udpeget to områder, der skal arbejdes strategisk med i 2013 og de efterfølgende år. De to områder er Promovering af Egedals byudviklingsområder og Involvering af civilsamfundet. Kommunalbestyrelsen formulerede 4-årige strategiske mål i samarbejde med Direktionen. Efterfølgende har Kommunens Chefgruppe formuleret 1-årige tværgående mål, og endelig har de centre, der har en aktie i at få opfyldt målet, udarbejdet 1-årige centermål. Fremover vil budgettet være det sted, hvor man kan få et overblik over Kommunens vision, politikker og strategiske mål. Nedenfor er en kort beskrivelse af, hvad de enkelte begreber dækker over. Visionen udtrykker den ønskede fremtidstilstand; det er en beskrivelse af den fremtid, Kommunalbestyrelsen ønsker at tegne for Kommunen. Visionen angiver på det strategiske og politiske plan retningen for Kommunens udvikling på lang sigt, så den er tydelig for alle - politikere, borgere og administration. Visionen (re)formuleres hvert 4. år af Kommunalbestyrelsen på deres visionsseminar. Tidshorisonten for en vision er 12 år. Visionerne indgår i kommuneplanen. En politik er en tilkendegivelse af de politiske holdninger og værdier, der skal kendetegne opgaveløsningen og udførelsen indenfor et område. Et politisk udvalg kan have flere politikker, afhængigt af hvor bredt udvalgets serviceydelser dækker. En politik kan ligeledes være formuleret på tværs af flere udvalg. Omfanget af politikker er begrænset til de væsentligste opgaveområder i kommunens virksomhed, og danner et politikhierarki. Formålet med at begrænse antallet af politikker er at sikre en entydig og klar tilkendegivelse af kommunens holdninger og værdier. Politikkerne har normalt en tidshorisont på ca. 4 år og de vedtages løbende i Kommunalbestyrelsen. De 4-årige strategiske mål skal konkretisere retningen for, hvad vi skal arbejde med de kommende 4 år for at understøtte en udvikling, der peger frem imod visionen og ligger indenfor rammerne af de gældende politikker for Egedal Kommune. Målene skal være håndgribelige og meget ambitiøse i forhold til det, vi ønsker at opnå. Målene har en tidshorisont på 4 år, og er tilknyttet ressourcer (kroner + årsværk). Målet kan være specificeret, så det fremgår, hvad der skal ske i det enkelte år. De 1-årige tværgående mål fastsætter, hvor langt vi det næste år kan komme med de 4-årige strategiske mål. Målene har en tidshorisont på 1 år, og er tilknyttet ressourcer (kroner + årsværk). 6

11 Generelle bemærkninger De 1-årige centermål tydeliggør hvor i organisationen arbejdet med de tværgående mål skal foregå. Det skal sikres, at centermålene udover at understøtte de overliggende niveauer i målhierarkiet også understøtter de krav, der måtte være stillet centralt fra Regeringens side. Målene har en tidshorisont på 1 år, og er tilknyttet ressourcer (kroner + årsværk). I de følgende afsnit er Egedals gældende vision gengivet, der er en oversigt over udarbejdede politikker, og sidst er de nye strategiske mål medtaget. I første omgang vil det kun være de 4- årige strategiske mål og de 1-årige tværgående mål der fremgår, men der vil på budgetseminaret blive medtaget en nu version, hvor de 1-årige centermål også vil fremgå. 2.1 Egedal Kommunens vision Egedal Kommune skal være kendt som en kraftfuld Kommune i hovedstadsregionen, med attraktive muligheder for både borgere og erhvervsdrivende. Egedal Kommunes store udviklingspotentiale skal, i dialog med borgerne og erhvervslivet, udnyttes til at skabe vækst i balance med respekt for kommunens naturværdier. Der skal være gode rammer for at udøve et aktivt medborgerskab. Vi skal passe godt på hinanden og på miljøet. Som virksomhed og arbejdsplads skal Egedal Kommune være en moderne, effektiv og veldrevet virksomhed der leverer god offentlig service, afstemt efter økonomi og borgerens behov. Et godt sted at bo: Egedal skal tilbyde attraktive boligområder med vægt på fællesskab og bæredygtighed, tæt på indkøbsmuligheder og kollektiv transport. Her skal der være mulighed for at bosætte sig i by eller landsby i levende miljøer med grønne naturværdier. Et godt sted at leve: I Egedal er man både tæt på naturen og på hovedstadens kulturliv og arbejdspladser. Der er et mangfoldigt udvalg af fritids- og kulturaktiviteter, som skaber livskvalitet og sundhed og fællesskab. Natur, kulturarv og byrum med god og varieret arkitektur giver identitet i de enkelte områder. Et godt sted at drive virksomhed: Egedal skal have gode erhvervsmæssige vækstmuligheder, en effektiv erhvervsservice og attraktive rammebetingelser. Det skal være let at etablere sig med sin virksomhed. En god offentlig service: Der ydes en effektiv, imødekommende og faglig korrekt service til borgere og virksomheder. Digitale løsninger er med til at gøre Egedal Kommune let tilgængelig både for borgere og virksomheder. 2.2 Egedal Kommunens politikker På nuværende tidspunkt er der udarbejdet følgende politikker i Egedal Kommune: Personalepolitik Sundhedspolitik Kultur- og fritidspolitik Kommunikationspolitik Indkøbs- og udbudspolitik Sammenhængende børne - og ungepolitik Børn og ungepolitik Ældrepolitik Derudover er en Handicappolitik under udarbejdelse. 7

12 Generelle bemærkninger 2.3 Egedal Kommunens strategiske mål Herunder fremgår de mål der er formuleret på de tre niveauer i forhold til de to udvalget strategiske områder, Promovering af Egedals byudviklingsområder og Involvering af civilsamfundet Promovering af Egedals byudviklingsområder 4-årigt strategisk mål Egedals byudviklingsområder skal være eftertragtede for deres fokus på klima, energi og sundhed kombineret med spændende arkitektur, inviterende byrum og kreative løsninger, som inspirerer til et aktivt liv. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Samlet 2 årsværk til en erhvervskoordinator i en 4 årig periode, samt de ressourcer der bliver afsat indenfor de eksisterende rammer i årige tværgående mål 2013 a. Beslutningen om nyt Rådhus og Sundhedscenter er katalysator for andre investorer i Egedal. Mulighederne i byudviklingsområderne skal synliggøres. I 2013 har der været mindst ti seriøse henvendelser fra investorer. b. I 2013 er der oprettet en erhvervsservice, som skal få erhvervslivet til at opleve Kommunens service som sammenhængende, hurtig, imødekommende og fagligt korrekt. 75% af dem, der har kontakt med Egedal Kommune i 2013, har oplevet dette. c. Der er påbegyndt et samarbejde om klima og energi mellem Kommunen og det lokale erhvervsliv. d. Der er nedsat en taskforce, som har taget kontakt til relevante uddannelsesinstitutioner om etablering af en ny enhed i Egedal. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: til ½ erhvervskoordinator og til forskellige brandingstiltag m.m. 0,5 årsværk til en erhvervskoordinator, samt de ressourcer der er afsat indenfor de eksisterende rammer. 8

13 Generelle bemærkninger 2014 Kommunen er hurtig, imødekommende og fagligt korrekt i mødet med erhvervslivet lige fra mailen til den personlige kontakt, som 75% af dem der har kontakt med Egedal Kommune i 2013 har oplevet som dette. Der er etableret et håndværkerfællesskab omkring energirenovering af de private boliger. Afsatte kr.: til ½ erhvervskoordinator, og til udbudsmateriale, app mv., workshops, møder, annoncer m.v. Afsatte personaleressourcer: 0,5 årsværk til en erhvervskoordinator, samt de ressourcer der klares indenfor de eksisterende rammer. Afventer udarbejdelsen af de 1-årige centermål for Befolkningstallet er øget med 1% mere end i befolkningsprognosen ved øget boligbyggeri. Håndværkerfælleskabet har udviklet sig til en håndværkerby. Afsatte kr.: til ½ erhvervskoordinator og til workshops, møder, annoncer m.v. Afsatte personaleressourcer: 0,5 årsværk til en erhvervskoordinator, samt de ressourcer der klares indenfor de eksisterende rammer. Afventer udarbejdelsen af de 1-årige centermål for Der er skabt en lokal uddannelsesinstitution. Afsatte kr.: til ½ erhvervskoordinator og til workshops, møder, annoncer mv. Afsatte personaleressourcer: 0,5 årsværk til en erhvervskoordinator, samt de ressourcer der klares indenfor de eksisterende rammer. Afventer udarbejdelsen af de 1-årige centermål for

14 Generelle bemærkninger 1-årige centermål 2013 Center for Borgerservice - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen skal via sin kontakt med borgere, være med til at brande og informere om byudviklingsområderne. Endvidere skal sikres hurtig kontakt til uddybende information, når der er behov her for. Afsatte kr.: Klares indenfor eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Sundhed og Omsorg Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a i det 1-årige tværgående mål for 2013 Hvis Kommunalbestyrelsen i efteråret 2012 beslutter, at Egedal Kommune skal arbejde aktivt på at tiltrække investorer, der vil bygge privat plejecenter i Egedal Kommune, skal Center for sundhed og omsorg arbejde på at tiltrække en investor, der vil bygge et privat plejecenter i Kommunen. Afsatte kr.: 0 Afsatte personaleressourcer: Center for Skole og Dagtilbud Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a i det 1-årige tværgående mål for 2013 I tilfælde af beslutning om planer om bygning af nyt dagtilbud, skal dette dagtilbud tematiseres og markedsføres. I forbindelse med en beslutning om byggeri skal det undersøges, hvorvidt private investorer kan inddrages. En borger/brugergruppe ønskes nedsat til at følge såvel planlægnings- som byggeproces. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Skole og Dagtilbud Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Opskrivningsregler, pasningsgaranti, velkomstprocedure, beskrivelse af kvalitetsniveau, målsætninger for dagtilbud og folkeskole, strategier m.m. tydeliggøres i forhold til kommende borgere via hjemmeside. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Skole og Dagtilbud Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt c i det 1-årige tværgående mål for 2013 Brug af lokale virksomheder i forbindelse med energibesparende og klimavenlige tiltag/investeringer. Der arbejdes fortsat på at udskifte nuværende lyskilder på skolerne til mere energivenlige i samarbejde med Teknik og Miljø.. Der arbejdes fortsat på at indføre mere energibesparende og klimavenlige varmekilder i samarbejde med Teknik og Miljø. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. 10

15 Generelle bemærkninger Afsatte personaleressourcer: Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. Center for Skole og Dagtilbud - forholder sig til punkt c i det 1-årige tværgående mål for 2013 Alle dagtilbud i Kommunen har erhvervet et diplom som grøn institution og har allerede udarbejdet tydelige mål. Der arbejdes på at Kommunens grønne daginstitutioner udarbejder yderligere fokuspunkter i forhold til den grønne tænkning. Der sættes fokus på samarbejde mellem dagtilbud og folkeskoler i forhold til Grønt Flag. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Skole og Dagtilbud Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt d i det 1-årige tværgående mål for 2013 I forbindelse med nedsættelsen af task forcen gøres brug af de kontakter som dagtilbud og folkeskoler allerede i dag har til uddannelsesinstitutioner m.m. Kontakter der er skabt i forbindelse med praktikker herunder til både ungdoms- og videregående uddannelser. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Plan, Kultur og Erhverv Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a i det 1-årige tværgående mål for 2013 De mange muligheder for at opføre boliger og etablere erhverv i Egedal skal synliggøres på hjemmesiden, i annoncer, løbende presseomtale og andre tiltag. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Center for Plan, Kultur og Erhverv 1-2 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Erhvervskontakten En indgang til Egedal skal fungere fra 1. januar 2013 og evalueres ultimo Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Center for Plan, Kultur og Erhverv 0,5 årsværk til en erhvervskoordinator. - forholder sig til punkt c i det 1-årige tværgående mål for 2013 I samarbejde med Erhvervsrådet skal Kommunen synliggøre potentialet i, at det lokale erhvervsliv får etableret samarbejder omkring klima- og energirenoveringer af den private boligmasse og de kommunale bygninger. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: 0,25 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. 11

16 Generelle bemærkninger Center for Teknik og Miljø - forholder sig til punkt a i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen vil synliggøre: 1. bevægelsesfremmende initiativer i form af stier, legepladser, fugletårne, ramper, belysning osv. i byudviklingsområdet. 2. indsatsen på naturområdet til glæde for nuværende og kommende borgere. 3. Lokal Afledning af Regnvands løsninger i byudviklingsområder. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Center for Teknik og Miljø Gennemføres indenfor egen ramme. 0,1 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der skal etableres en digital erhvervspakke, der tager virksomhederne i hånden og viser dem rundt i Kommunens administration, hvor de samtidig får behandlet virksomhedens sag. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Teknik og Miljø 0,1 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt c i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der er afsøgt muligheder i GATE 21 (partnerskab omkring bæredygtig udvikling) om et fælles projekt. Der er indledt et samarbejde med formanden for erhvervsrådet om at etablere et håndværker-fællesskab om energirenovering. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Direktionen og sekretariaterne 0,1 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt d i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der bliver taget initiativ til at få udarbejdet et kommissorium samt nedsat en task force. På baggrund af task forcens arbejde kontaktes relevante uddannelsesinstitutioner. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: 0,1 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. 12

17 Generelle bemærkninger Involvering af civilsamfundet 4-årigt strategisk mål Egedal er kendetegnet ved engagerede borgere, der frivilligt bidrager med aktiviteter til gavn for andre. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: En toårig deltidsprojektstilling til kortlægning og koordinering af frivillighed, samt de ressourcer der bliver afsat indenfor de eksisterende rammer i årige tværgående mål 2013 a. At der organisatorisk, sikres en samlet koordinering af opgaven. Med fokus på: 1. Synliggørelse af eksisterende aktiviteter, hvor der er frivillige involveret. 2. Kortlægning af nye behov, og muligheder for yderligere frivillige indsatser. 3. Involvering og understøttelse af frivillige initiativer, fokusgrupper og Borgermøde for borgere og/eller foreninger med henblik på hvordan og hvad, der skal til for at skabe, brugerinddraget/brugerdrevet innovation, hvor vi som Kommune kun understøtter processen. 4. At Egedal Kommune på de borger/brugerrettede centre, udbyder 3-5 emner/opgaver som involverer frivillige. 5. Oprettelse af en site på Egedal Kommunes hjemmeside Børsen til udbud og efterspørgsel af frivillige. b. At der i involvering af Civilsamfundet, både i frivilligheden, men også i branding af Kommunen, er fokus på den gode historie, på en sådan måde at der ved årets udgang er skabt tre gode historier, om Kommunen, eller om tiltag inden for Kommunens grænser. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: til en projektansættelse og til initiativer indenfor natur- og miljøområdet. 0,5 årsværk til en projektansættelse samt de ressourcer der er afsat indenfor de eksisterende rammer Der iværksættes fortsat 3-5 nye emner til frivillighed fra Egedal Kommune, endvidere evalueres kontinuerligt igangsatte forløb. Der skabes hvert år mindst tre gode historie om tiltag inden for Kommunens grænser. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: 1 årsværk til en projektansættelse, samt der der måtte blive afsat indenfor de eksisterende rammer. Afventer udarbejdelsen af de 1-årige centermål for

18 Generelle bemærkninger 2015 Der iværksættes fortsat 3-5 nye emner til frivillighed fra Egedal Kommune, endvidere evalueres kontinuerligt igangsatte forløb. Der skabes hvert år mindst tre gode historie om tiltag inden for Kommunens grænser. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Afventer udarbejdelsen af de 1-årige centermål for Der iværksættes fortsat 3-5 nye emner til frivillighed fra Egedal Kommune, endvidere evalueres kontinuerligt igangsatte forløb. Der skabes hvert år mindst tre gode historie om tiltag inden for Kommunens grænser. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Afventer udarbejdelsen af de 1-årige centermål for årige centermål 2013 Center for Borgerservice - forholder sig til punkt a pind 1+2 i det 1-årige tværgående mål for 2013 I en 2-årige periode ansættes en deltidsprojektleder, der skal kortlægge, synliggøre, koordinere og igangsætte initiativer hvor frivillige er eller kan blive involveret. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Center for Borgerservice 0,5 årsværk til en projektleder. - forholder sig til punkt a pind 5 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der oprettes en form for digital frivillighedsbørs, som tilgodeser de enkelte områders behov, og tager højde for kulturelle hensyn i de enkelte områder samt målgrupper. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Social Service Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 3 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen vil gøre dette gennem konkrete socialfaglige indsatser og ved at invitere omverden ind i form af temaaftener, dialogmøder og i forbindelse med udarbejdelse af handicappolitikken. Afsatte kr.: , der gennemføres indenfor eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: 1,5 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. 14

19 Generelle bemærkninger Center for Social Service - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen vil igennem initiativer i forbindelse med udarbejdelse af Handicappolitikken og med dialogmøderne være med til at brande kommunen udadtil både i lokalmiljøet og i faglige miljøer og derigennem have fokus på den gode historie. Afsatte kr.: , der gennemføres indenfor eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Sundhed og Omsorg 0,7 årsværk, der gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 2 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der skal foretages en analyse af Aktivitetscenteret, for at vurdere om en del af brugerne her kan overgå til frivilligt drevne initiativer i bl.a. HEP huset, jf. Ældrepolitikken. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Sundhed og Omsorg Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 4 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der skal forsøgsvis nedsættes et teknologiråd med borger og medarbejderdeltagelse, der skal følge udviklingen på teknologiområdet og komme med konkrete anbefalinger til, hvilken teknologi Kommunen bør indføre, jf. Ældrepolitikken. Ud over at få brugernes vurdering af, hvad der bør prioriteres skal initiativet medvirke til at sprede viden om og forståelse for indførelse af velfærdsteknologi. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Skole og Dagtilbud Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 3 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der etableres forældreråd i de enkelte dagtilbudsenheder og de enkelte klasser i folkeskolerne. Forældreråd involveres og vil ofte være styrende i forhold til arrangementer i dagtilbud og på folkeskolerne, lige som man også vil arrangere hytteture for eleverne i klassen, eksempelvis fædre weekend arrangementer. Der etableres lektiecafe for elever på bibliotekerne i et samarbejde mellem frivillige og Ung Egedal. Der iværksættes et projekt med lokale pensionisters deltagelse i undervisningen i skoleåret Science uge med inddragelse af bycentre, biblioteker, kulturhuse, energistyrelsen mv. Herunder åbent hus arrangementer for alle borgere i Kommunen. Bedsteforældredage. Samarbejde med idrætsforeningerne i forhold til at introducere børn og unge til lokale sports- og idrætsfaciliteter. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. 15

20 Generelle bemærkninger Center for Skole og Dagtilbud - forholder sig til punkt a pind 5 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Der ønskes fokus på en yderligere udvikling af samarbejdet mellem daginstitutioner og eksempelvis ældrehjem, f.eks. i form af luciaoptog og lignende arrangementer. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Skole og Dagtilbud Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Skolerne og dagtilbuddene har fokus på den gode historie og har jævnligt kontakt med lokale nyhedsmedier og andre landsdækkende medier. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Plan, Kultur og Erhverv Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 1 i det 1-årige tværgående mål for 2013 De eksisterende aktiviteter og tilbud kortlægges. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Plan, Kultur og Erhverv Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 I kultur-, fritids- og idrætslivet skal der i 2013 være en række tilbud og initiativer, som kan bridrage til de gode historier. Kommunen skal have fokus på at få det kommunikeret ud til en bredere kreds og skabe anerkendelse om de frivilliges indsats. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor egen ramme. Afsatte personaleressourcer: Center for Teknik og Miljø Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 3 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen vil oprette en økonomisk pulje til understøttelse af private frivillige initiativer på natur- og miljøområdet. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. 16

21 Generelle bemærkninger Center for Teknik og Miljø - forholder sig til punkt a pind 4 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen vil muliggøre frivillig medvirken til digital registrering, overvågning og opmåling. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Center for Teknik og Miljø Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt a pind 4 i det 1-årige tværgående mål for 2013 Kommunen vil involvere relevante foreninger i bekæmpelse af bjørneklo, parkpleje mv. Afsatte kr.: Afsatte personaleressourcer: Center for Teknik og Miljø Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. - forholder sig til punkt b i det 1-årige tværgående mål for 2013 Når puljen til understøttelse af private initiativer på natur- og miljøområdet oprettes vil der være fokus på den gode historie. Afsatte kr.: Gennemføres indenfor den eksisterende ramme. Afsatte personaleressourcer: Gennemføres med de eksisterende personaleressourcer. 17

22 Generelle bemærkninger Forudsætninger for budget Følgende forudsætninger for budgetlægningen vil blive gennemgået nedenfor: Egedal Kommunes økonomiske politik Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter i 2013 Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Pris- og lønskøn Skatter, tilskud og udligning Lån, renter og balanceforskydninger SOLT Budgetteringsprincipper Økonomisk politik Den 20. juni 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen Egedal Kommunes reviderede økonomiske politik. Egedal Kommunes økonomiske politik skal understøtte Kommunalbestyrelsens kortsigtede og langsigtede planlægning af den ønskede udvikling i Kommunen. Den økonomiske politik hænger tæt sammen med Plan- og agenda-strategiernes visioner, den demografiske udvikling og udviklingen i konjunkturerne. Den økonomiske politik er desuden udformet med hensyntagen til den kendte demografiske udvikling på de store serviceområder ældreområdet, sundhedsområdet, skoleområdet og dagpasningsområdet. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at Kommunens økonomi er i strukturel balance. Det betyder, at forholdet mellem driftsudgifter og skatteindtægter skal give overskud, der kan finansiere de budgetterede anlægsudgifter og afdrag og sikre, at økonomien er robust overfor uforudsete udgifter. De grundlæggende principper i den økonomiske politik er nævnt nedenfor; Strukturel balance Den strukturelle balance angiver i hvilket omfang skatteindtægterne kan dække de skattefinansierede driftsudgifter. Den overordnede målsætning er, at der skal være et strukturelt overskud i Kommunens budget hvert år på 175 mio. kr. Overskuddet skal bl.a. dække de skattefinansierede anlægsudgifter, afdrag, indskud i SOLT og give en robust kassebeholdning. Status: Overskuddet på den strukturelle balance er på 148,4 mio. kr. i 2013, 136,4 mio. kr. i 2014, 154,9 mio. kr. i 2015 og 178,4 mio. kr. i Robust kassebeholdning Den solide daglige likviditet (kassebeholdning) og gennemsnitlige kassebeholdning skal være solvent (jf. kassekreditreglen). Dette dobbelte fokus giver rum til at imødegå uforudsete udgiftsfluktuationer, og samtidig mulighed for at iværksætte gennemarbejdede initiativer, der kan fastholde de langsigtede økonomiske sigtepunkter. 18

23 Generelle bemærkninger Kassebeholdningen består af flere elementer: Mellemværende med affaldsområdet Institutionernes opsparing/overførsler Klausulerede midler mm. Disponibel kassebeholdning. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en disponibel kassebeholdning på mio. kr. Ultimo kassebeholdningen skal søges øget med minimum 25 mio. kr. årligt frem til 2013, hvor det er målet, at den ultimo året skal andrage minimum 100 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. For at sikre den økonomiske langsigtede holdbarhed skal den gennemsnitlige kassebeholdning, målt over de seneste 365 dage, udgøre minimum 160 mio. kr. Status: Kassebeholdningen pr. 31. december er budgetteret til 94,5 mio. kr. i 2013, 93,3 mio. kr. i 2014, 127,0 mio. kr. i 2015 og 209,5 mio. kr. i Den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2012 var 235 mio. kr. Realistisk budgettering Budgettet er lagt på realistiske forudsætninger, og der budgetteres ikke med forventede salgsindtægter fra jord eller fast ejendom. Hovedprincippet er aktivitetsbudgettering i størst muligt omfang. Der gennemføres en systematisk budgetopfølgning 3 gange årligt. Hvis den løbende økonomiske opfølgning viser, at budgetforudsætningerne ikke holder, skal der tages initiativ til at sikre opfyldelse af målsætningen. Status: Der er ikke indregnet indtægter fra salg af jord og faste ejendomme i budget Gæld Der skal være sammenhæng mellem lånoptagelse og afdrag på lån. Undtaget herfor er låneoptagelse i forbindelse med nyt rådhus og sundhedscenter, der tilbagebetales af tilsvarende driftsbesparelser, samt lån til almene boliger/ældreboliger, som afdrages over huslejen. Status: I årene sker der hvert år et nettoafdrag på gælden. Samlet set er der nettoafdrag på 36 mio. kr. i perioden SOLT En række af Kommunens skoler samt et rådhus er solgt, renoveret og herefter lejet tilbage og skal købes tilbage. Salgssummen er forvaltet af en række kapitalforvaltere med henblik på senere tilbagekøb af bygningerne. For at sikre en fortsat udvikling/opbygning af den deponerede formue indbetales der årligt 17 mio. kr. (niveau 2010) til depotet. Afkastet fra kapitalforvalternes formuepleje forbliver ligeledes depotet således, at der skabes det finansielle grundlag for at indfri leasingkontrakterne ved udløb. Status: I budgettet for er der i henhold til den økonomiske politik afsat det fastlagte beløb til indbetaling i SOLT projektet. Der er derudover indregnet en forhøjelse af indskuddet i SOLT på 12 mio. kr. (niveau 2012). Derudover er der i 2014 afsat et ekstraordinært indskud på 34 mio. kr. i svarende til de manglende indskud fra 2008 og

24 Generelle bemærkninger Forberedt til fremtiden Den demografiske udvikling i de kommende år betyder en nedgang i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at Kommunen vil opleve en markant stigning i antallet af ældre borgere. Dette vil sætte økonomien under et voldsomt pres. Forskydninger i alderssammensætninger betyder, at der er behov for omprioriteringer. Sundhed og forebyggelse er vigtige temaer fremover. Status: Der er i budgettet for indregnet budgetmidler, der tager højde for den demografiske udvikling. Fastholdelse af kommunens værdier i ejendomme og anlæg Kommunen har store værdier i ejendomme, veje og anlæg. Investeringerne i disse værdier skal sikres. Det er målsætningen, at der afsættes de nødvendige midler således at værdien af de kommunale ejendomme og anlæg kan fastholdes. I forbindelse med enhver form for byggeri og anlæg skal fremtidige alternative anvendelsesbehov og muligheder indgå i overvejelserne omkring placering og udformning, fx placering af daginstitutioner nær skoler, således at institutionen eventuelt senere kan overtages af skolen og anvendes til undervisningsformål eller omvendt. Det forudsættes desuden, at mulighederne for at anvende den eksisterende bygningsmasse er undersøgt inden nybyggeri planlægges og budgetteres. Det skal tilstræbes, at det skattefinansierede anlægsbudget udgør mio. kr. således, at der er mulighed for anlæg og renoveringer af bygninger, infrastruktur og øvrige anlæg. Status: I budgettet for er der afsat driftsmidler til bygningsvedligeholdelse samt anlægsmidler til ejendomsrenovering for et samlet beløb på i alt 24,3 mio. kr. mio. kr. pr. år i Det samlede skattefinansierede anlægsbudget er på mellem 24 og 164 mio. kr. i budgetperioden. I 2013 og 2014 er anlægsudgifterne ekstraordinært store pga. opførelsen af nyt rådhus og sundhedscenter. Tillægsbevillinger Der gives principielt ikke tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen. Det kan dog af lovgivningsmæssige årsager eller lignende være nødvendigt at overveje tillægsbevillinger. Eventuelle tillægsbevillingsansøgninger kan først fremsendes til det politiske niveau, når kompenserende besparelser og aktivitetsændringer har været vurderet. Ansøgninger skal ledsages af forslag til omprioriteringer/kompenserende besparelser. Status: I de seneste år er niveauet for tillægsbevillinger blevet markant reduceret og sigter mod at komme i overensstemmelse med den økonomiske politik. Kommunaløkonomiske aftaler Egedal Kommune vil sikre overholdelse af de årlige aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi. Status: Kommunerne overholder samlet set aftalen om økonomien for Egedal Kommune bidrager til at aftalen overholdes. 20

25 Generelle bemærkninger Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Indledning Den 10. juni 2012 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Aftalen skal ses i lyset af den makroøkonomiske situation i Danmark, som betyder lav vækst, stigende ledighed og store underskud på de offentlige finanser. I den forbindelse har EU henstillet til medlemslandene om at konsolidere de offentlige finanser. I 2012 tiltrådte Danmark EU s finanspagt. Denne bliver bl.a. udmøntet i budgetloven som blev vedtaget i Folketinget tidligere på året. Budgetloven træder i kraft i 2014 og indebærer 4-årige lofter for væksten i de kommunale serviceudgifter og cementerer i praksis det hidtil gældende system med sanktioner for kommunerne, hvis de økonomiske rammer ikke overholdes. Endvidere er den nye udligningsreform en forudsætning for økonomiaftalen. Serviceudgifter Fastlæggelsen af de kommunale serviceudgifter for 2013 tager i økonomiaftalen udgangspunkt i de vedtagne budgetter for Hertil kommer 500 mio. kr. til børneområdet og 300 mio. kr. til sundhedsområdet. Dette korrigeres herefter for pris- og lønstigninger, samt ændringer af kommunale opgaver, som er udmøntet i lov- og cirkulæreprogrammet. I lighed med tidligere år er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, om kommunerne overholder loftet for serviceudgifterne både budget og regnskab. Hvis kommunerne ikke overholder loftet, kan staten tilbageholde op til 3 mia. kr. af kommunernes samlede bloktilskud på i alt 76 mia. kr. For Egedal Kommune udgør det betingede bloktilskud 22,4 mio. kr. Overholder kommunerne under et ikke rammen for serviceudgifter, vil det betingede bloktilskud helt eller delvist blive tilbageholdt. Sanktionen vil være såvel individuel som kollektiv, og vil afhænge af størrelsen af overskridelsen og de enkelte kommuners andel af denne. Anlæg Anlægsudgifterne må på landsplan maksimalt udgøre 15,5 mia. kr. ifølge aftalen. Hvis dette loft overskrides i budgetterne for 2013, vil der blive indført sanktioner mod kommunerne. Af samme årsag er 1 mia. af bloktilskuddet gjort betinget af, om anlægsbudgetterne overholder rammen. I lighed med tidligere år modtager kommunerne et tilskud til kvalitetsfondsprojekter. Kvalitetsfondsprojekter omfatter projekter til borgernære områder inden for f.eks. skoler, dagtilbud, ældrepleje m.v. Den tidligere mulighed for at lånefinansiere kommunernes egen andel af finansieringen til kvalitetsfondsprojekterne målrettes nu kommuner i vanskelige likviditetsmæssige problemer. Det betyder, at Egedal Kommune ikke kan komme i betragtning. Der bliver ændrede muligheder for kommunal låntagning til investeringer i spildevand. Således vil der blive adgang til at foretage lån til dette med en løbetid på op til 40 år i modsætning til de almindeligt gældende 25 år. Til efteråret forventes vedtaget lovgivning som gør det muligt at takstfinansiere disse investeringer via spildevandsområdet. Skatter Det forudsættes, i lighed med tidligere aftaler, at skatten holdes i ro for kommunerne under et. Det er afsat en pulje på 250 mio. kr. til kommuner der ønsker at gennemføre skatteforhøjelser. Puljen fordeles efter ansøgning. Dette skal modsvares af tilsvarende skattenedsættelser. Kommuner, der sætter skatten ned i den sammenhæng, vil blive kompenseret med hhv. 75 %, 50 % 50 % og 25 % af provenutabet de første 4 år. 21

26 Generelle bemærkninger Dagtilbud til børn Der afsættes 500 mio. kr. til forbedring af kvaliteten for de kommunale dagtilbud. Der indgår ikke minimumsnormeringer eller andre bindinger på, hvorledes midlerne skal udmøntes. Midlerne fordeles ikke via bloktilskuddet, men efter en særlig fordelingsnøgle baseret på andelen af 0 5 årige. Egedal Kommunes andel er 4,1 mio. kr. Sundhed Der afsættes 300 mio. kr. til forebyggelse, svarende til 2 mio. kr. for Egedal Kommune. Midlerne skal medvirke til at hindre uhensigtsmæssige genindlæggelser og bidrage til sammenhængende patientforløb. Beskæftigelsesområdet Aftalen indeholder hensigtserklæringer om at forenkle reglerne på beskæftigelsesområdet. Desuden vil der blive indarbejdet en ny beregningsmodel for beskæftigelsestilskuddet. Dette betyder ikke i sig selv ændringer i kommunernes udgiftsniveau, blot en ændret måde at beregne tilskuddet. Skoleområdet Der er i økonomiaftalen fokus på inklusion af folkeskolen. Der er bl.a. et mål om at andelen af elever der modtager almindelig undervisning skal øges fra de nuværende 94,4 % til 96,0 % i Desuden indeholder aftalen en hensigtserklæring om kortlægning af behovet for efteruddannelse af lærere. Det sociale område Udgiftskurven på det specialiserede sociale område er knækket for landets kommuner. Nye indsatsområder for børn og unge er uddannelse. Som et led i indsatsen for vanskeligt stillede børn og unge skal andelen, som gennemfører folkeskolens afgangseksamen, øges. Befordring Der er udarbejdet en analyse af kommunernes kørsel og befordringsordninger. Analysen viser, at kommunerne vil kunne spare 430 mio. kr. årligt ved mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af befordringsordninger. Egedal Kommune har gennemført et udbud af kørsel for børn og voksne med særlige behov med fuld virkning fra 4. kvartal Der forventes en besparelse på 1,2 mio. kr. årligt. Administration og digitalisering Der er enighed om at obligatoriske selvbetjeningsøvelser frigør 41 mio. kr. i 2013 og 255 mio. kr. i Dette svarer til hhv. 0,3 og 1,7 mio. kr. Lov om obligatorisk digital post vil give rationaliseringer på 212 og 547 mio. kr. i hhv og Dette svarer til 1,4 og 3,6 mio. kr. for Egedal Kommune. Kommunerne vil blive negativt kompenseret via DUT. Serviceudgifter og anlægsramme Servicevækstrammen for alle landets kommuner Det er i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fastsat, at rammen for kommunernes serviceudgifter i 2013 under ét højst må svare til udgifterne for Budget 2012 korrigeret for: Ændrede løn- og prisforudsætninger Effekt af lov- og cirkulæreprogrammet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet og nettodriftsudgifter til ældreområdet udgår af servicerammen fra Løft af serviceramme i 2013 med 500 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud og 300 mio. kr. til sundhed. Den samlede ramme for de kommunale serviceudgifter er fastsat til 231,6 mia. kr. på landsplan. 22

27 Generelle bemærkninger Kommunernes serviceudgifter i 2013 opgøres som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter (f.eks. kontanthjælp og førtidspensioner) og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Serviceudgifterne for Egedal Kommune i 2013 Den vejledende ramme som er udmeldt af KL for serviceudgifterne for Egedal Kommune er opgjort til mio. kr. Det er således de maksimale serviceudgifter, som Kommunen isoleret set må have for at overholde økonomiaftalen. I budget 2013 er serviceudgifterne opgjort til mio. kr. Egedal Kommunes budget ligger således knap 26 mio. kr. over servicerammen. Anlægsramme og Egedal Kommunes anlægsudgifter I økonomiaftalen er fastsat et anlægsloft for 2013 på 15,5 mia. kr. for alle landets kommuner. Anlægsudgifterne opgøres som de samlede bruttoanlægsudgifter fratrukket brugerfinansierede områder (hovedkonto 1) og ældreboliger på I budget 2013 er Egedal Kommunes anlægsudgifter opgjort til 185,8 mio. kr. Sanktioner på service og anlæg Service: I 2013 er 3 mia. af bloktilskuddet betinget af, at kommunernes budget overholder aftalen. Det endelige regnskab holdes op mod det aftalte niveau. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Anlæg: 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af at kommunernes budgetter overholder anlægsloftet. Hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen, kan Egedal Kommune miste op til 22 mio. kr. og godt 7 mio. kr. vedr. anlæg. Kommunerne overholder de samlede aftalte rammer for budget 2013 De kommunale budgetter for 2013 viser at serviceudgifterne udgør 231,0 mia. kr., svarende til ca. 0,6 mia. kr. under det aftalte niveau og anlægsudgifterne udgør 16,1 mia. kr. svarende til ca. 0,6 mia. over det aftalte. Samlet set ligger kommunernes budgetter således meget tæt på det aftalte niveau for driftsog anlægsudgifter, og regeringen har tilkendegivet at sanktionslovgivningen ikke vil blive bragt i anvendelse for budget Befolkningsprognose for Egedal Kommune En befolkningsprognose giver overblik over den forventede befolkningsudvikling herunder befolkningens aldersprofil og geografiske tilhørssted i distrikter. Udviklingen hænger sammen med boligudbygningen. Prognosen danner grundlag for at kunne planlægge den fysiske byudvikling og vurdere kapacitetsbehovet for daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes i kommunens økonomiske planlægning. Befolkningsprognosen viser den forventede befolkningsudvikling frem til Primo 2012 var der indbyggere i Egedal Kommune. Kommunens folketal ventes frem til 2024 at stige med personer til Det svarer til en stigning på 4,5 %. 23

28 Generelle bemærkninger I de seneste 4 år er folketallet i gennemsnit steget med lidt under 1 % om året. I de kommende år forventes en mere afdæmpet stigning på ca. 0,4 % p.a. Det skyldes bl.a. at forventningerne til boligbyggeriet er væsentligt lavere end i de historiske år. Tabel 2 Nominel og procentvis ændring i antal indbyggere pr. aldersgruppe Aldersgruppe Procent Procent Procent- ændring ændring ændring år år år år år år år år år I alt , , ,5 Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts 2012 Af centrale forhold for budgetperioden skal peges på følgende: Forventningerne til indflytning i nye boliger er afdæmpede, idet lavkonjunkturen reducerer nyopførelser og flytteaktiviteten Antallet af 0-2 årige børn forventes frem til 2016 at falde med 76 til børn Antallet af 3-5 årige børn forventes frem til 2016 at falde med 195 til børn Der er allerede indregnet et fald i budgetterne. Men i forhold til sidste års prognose forventes nu samlet 54 færre børn i alderen 0-5 år i Det skyldes lavere fødselstal, nye flytteparametre og, at der ultimo 2011 var 25 færre 0-5 årige børn. Alene det sidste forhold sænker niveauet for alle de kommende år Antallet af 6-16 årige børn forventes stabilt frem til 2016 Antallet af årige stiger frem til 2016 med 706 (45,5 %), mens antallet af 85+ årige stiger med 142 (45,2 %). Dette svarer stort set til tidligere prognoser og er indregnet i budgettet. Centrale forhold på langt lang sigt: Frem til 2016 ventes et fald på -5,3 % for vuggestuebørn og et større fald på -10,8 % for børnehavebørn. Det svarer til, at antallet af små børn frem til 2016 vil falde med 271 til børn, hvorefter faldet flader ud. De helt små børn og de lidt større børn som andele af den samlede befolkning flader ud på henholdsvis 3,2 og 3,7 % Der er nu børn i den skolesøgende alder der ventes en svag stigning på 76 børn frem til 2016 før der igen vil vise sig et fald. I 2024 forventes 537 færre 6-16 årige end nu. Den væsentligste ændring er derfor et fald, der starter lige efter budgetperioden i 2016 De skolesøgende børn vil gå fra at udgøre 17,1 % af befolkningen i 2012 til 15,1 % i 2024 Antallet af årige forventes til 2016 at stige til svarende til 133 personer og vil derefter flade ud 24

29 Generelle bemærkninger Antallet af yngre erhvervsaktive fra år falder med -8 % til i Generelt ventes fortsat færre børnefamilier med små og større børn, idet de yngre erhvervsaktive medio 30 år er små årgange. Som andel af den samlede befolkning vil gruppen af de årige falde fra at udgøre 15,2 % til 13,6 % i 2016 og 13,7 % i 2024 Aldersgruppen med de modne erhvervsaktive fra år forventes at udgøre en uændret andel af befolkningen. Deres antal stiger frem til 2024 med 4,6 % til personer Antallet af årige ventes at stige med 7,9 % til personer i Derefter vil deres antal falde til i I forhold til 2012 svarer det til et fald i hele perioden på 735 personer Den procentvist største vækst ses blandt de ældre. De årige stiger således i budgetperioden - dvs. frem til med 45,5 % mens de 85+ årige stiger med 45,2 % Udviklingen i de ældste aldersklasser følger de tidligere prognoser, men til forskel fra de tidligere befolkningsprognoser rækker denne prognose 3 år længere ud i tiden og viser, at væksten i antal ældre fortsætter frem til 2024 På det lange sigt frem til 2024 vil der være en markant stigning i antal og 85+ årige på henholdsvis 142,7 % og 225,9 %. Væksten er således særlig høj for de ældste. Dette er allerede indregnet i budgettet Gruppen af årige vil frem til 2024 vokse til at udgøre 8,6 % mod nu 3,7 % af den samlede befolkning Gruppen med de ældste på 85+ år vil vokse til at udgøre 2,3 % mod nu 0,8 % - i antal personer svarer dette til en vækst fra 314 til ældre over 85 år i Befolkningsprognosens forudsætninger Befolkningsprognosen er ikke en forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning ud fra givne forudsætninger. Prognosens holdbarhed er altså afhængig af forudsætningerne. Prognosen har taget udgangspunkt i de historiske befolknings- og boligtal for de seneste 7 år samt boligindflytningsplanen. Udover folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Egedal. Udtynding/fortætning (færre/flere beboere i den eksisterende boligmasse). Antallet af tilflytninger til nye boliger er generelt større end den samlede befolkningsudvikling. Det betyder, at der sker en udtynding i den gamle boligmasse. I 2009 kunne der for første gang i Egedal Kommune konstateres en fortætning. Det må dog anses for en afvigelse fra den langsigtede tendens. Året 2010 endte med en udtynding på -2 %. Der var således tegn på en hurtig tilbagevenden til normalsituationen. Imidlertid har tallene for 2011 igen vist fortætning. Det er vurderingen, at de flyttemønstre der har præget de seneste år vil gælde for det korte sigt. Prognosen anvender derfor for 2012 flytteparametrene for det bevirker lidt lavere forventninger til den samlede flytteaktivitet. Frem til 2016 anvendes en glidende overgang således, at der fra 2016 igen anvendes flytteparametre for alle år. Historisk og planlagt boligbyggeri. Boligindflytningsplanen har stor betydning for befolkningsprognosen. Planen blev godkendt af Økonomiudvalget den 18. januar Forventningerne til boligindflytningen er de seneste år nedjusteret. I prognoseårene ventes indflytning i boliger, svarende til ca. 100 boliger pr. år. Boligprogrammet er ujævnt fordelt i 2015 og 2016 ventes flest indflytninger i nye boliger. Der er størst usikkerhed for slutningen af prognoseperioden. Flyttebalance. Flyttebalance udtrykker forskellen mellem til- og fraflyttere. Der ventes netto en positiv flyttebalance på 967 personer i prognoseperioden. Der er dog en vis variation i flyt- 25

30 Generelle bemærkninger tebalancen hen over årene. I 2015 forventes opført det største antal boliger (178) og dermed også den største nettotilflytning til nye boliger med 215 personer. Fertilitet og fødsler. Fødsler beregnes ved antal kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed. Prognosen er baseret på det faktiske fødselsmønster i Egedal Kommune. Der regnes med 2 % vækst i fertilitetsniveauet. Fødsler er baseret på , da fødselsniveauet var væsentligt højere i de tidligere år. Dødsfald. Den aldersbetingede dødelighed svarer til antallet af døde i en aldersgruppe i forhold til antal personer i den pågældende alder. Der anvendes de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder korrigeret for niveauet for Egedal Kommune. Split-faktor og tilflytning pr. boligtype. De historiske tal for tilflytning i parcel-, række- og etageboliger er delt ud på basisområderne. De historiske data for husstandsstørrelse i Egedal Kommune viser, at der i gennemsnit: Tilflytter 3,35 personer pr. parcelhus (49,5 % tilflyttet fra anden kommune) Tilflytter 2,39 personer pr. rækkehus (64,5 % tilflyttet fra anden kommune) Tilflytter 2,16 personer pr. etagebolig (40,6 % tilflyttet fra anden kommune). Pris- og lønskøn Økonomiudvalget vedtog ved fastlæggelse af budgetproceduren for budgetlægningen , at pris- og lønfremskrivningen til 2013 prisniveau sker ud fra KL s pris- og lønskøn. Nedenfor angives, de skøn som er benyttet i budget Tabel 3 Oversigt over pris- og lønstigningsprocenter Pris- og lønstigningsprocenter, fordelt på arter Lønninger *) 1,44 1,80 1,80 1, Fødevarer 2,90 1,42 1,42 1, Brændsel og drivmidler **) 1,39 1,42 1,42 1, Køb af jord og bygninger 1,50 1,42 1,42 1, Anskaffelser 1,60 1,42 1,42 1, Øvrige varekøb 1,20 1,42 1,42 1, Tjenesteydelser uden moms 1,90 1,90 1,90 1, Tjenesteydelser uden moms u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Entreprenør- & håndværkerydelser 1,50 1,50 1,50 1, Entreprenør- & håndværkerydelser u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Betalinger til staten 1,53 1,78 1,78 1, Betalinger til kommuner 1,53 1,78 1,78 1, Betalinger til regioner 1,36 1,58 1,58 1, Øvrige tjenesteydelser 1,90 1,90 1,90 1, Øvrige tjenesteydelser u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Tj. mandspensioner m.v. *) 1,44 1,80 1,80 1, Overførsler til personer 1,60 1,60 1,60 1, Øvrige tilskud og overførsler 1,60 1,60 1,60 1,60 6. Finansudgifter 0,00 0,00 0,00 0, Egne huslejeindtægter 1,53 1,78 1,78 1, Salg af produkter og ydelser 1,53 1,78 1,78 1, Betalinger fra staten 1,53 1,78 1,78 1, Betalinger fra kommuner 1,53 1,78 1,78 1, Betalinger fra regioner 1,53 1,78 1,78 1, Øvrige indtægter 1,53 1,78 1,78 1, Øvrige indtægter u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Finansudgifter 1,60 1,60 1,60 1,60 Kilde: KL s budgetvejledning 2013, afsnit G1-3 Generelle forudsætninger for budgetlægningen *) Lønninger og Tjenestemandspensioner er i budget blevet nedreguleret med den ændrede stigning fra 2011 til De nye skøn er ændret fra 2,29 til 2,05. Der vil ikke blive nedreguleret i Budget **) El og varme er i budget de fleste steder budgetlagt i forhold til faktiske pris. KL's skøn fra marts 2012 vedr. stigning fra 2012 til 2013 er derfor bibeholdt på 1,39. 26

31 Generelle bemærkninger Den samlede løn- og prisudvikling i budgettet I tabel 4, 5 og 6 er vist den løn- og prisudvikling, som ligger til grund for budgettet Tabel 4 De anvendte lønskøn Procent Anvendt lønstigning i budgettet ,44 1,80 1,80 1,80 Kilde: KL s budgetvejledning 2013, afsnit G1-3 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Det skal bemærkes, at lønfremskrivningsprocenten anvendes på alle overenskomstgrupper i form af en gennemsnitlig fremskrivning. Tabel 5 Den anvendte prisudvikling Procent Anvendt prisstigning i budgettet ,75 1,75 1,75 1,75 Kilde: KL s budgetvejledning 2013, afsnit G1-3 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Tabel 6 Den samlede pris- og lønudvikling Procent Anvendt pris-/lønstigning i budgettet ,50 1,80 1,80 1,80 Kilde: KL s budgetvejledning 2013, afsnit G1-3 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Genforsikringsprocent for tjenestemandsforsikringer Der er i budget 2012 indregnet en afregningsprocent på 40,75 %, og udløbsalderen er sat til 65 år. I budget er efter anbefaling fra Sampension valgt uændret afregningsprocent på 40,75 % samt uændret udløbsalder på 65 år. Lån, renter og balanceforskydninger Forventet låneoptagelse i Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan indefryse deres ejendomsskatter. Dette indebærer, at de kan låne penge af Kommunen til betaling af deres ejendomsskatter. Iht. lånebestemmelserne har Kommunen adgang til at låne det tilsvarende beløb. Egedal kommune havde pr. 31. december 2011 et samlet udlån på 122 mio. kr. Der er indregnet låneoptagelse for 11 mio. kr. pr. år. Jf. økonomiaftalen for 2012 har Egedal Kommune fået dispensation til optagelse af lån vedrørende kvalitetsfondsmidler. Der var i 2012 indregnet 15 mio. kr. til lån vedrørende kvalitetsfondsmidler. Kvalitetsfondsmidler omfatter skoler, idræt, daginstitutioner og ældre. Der er overført låneberettigede udgifter for 4,4 mio. kr. som vedrører forsyningsvirksomheder. Endvidere kan der lånes til projekter, der på sigt nedbringer Kommunens udgifter til energi. Der var indregnet låneoptagelse for 5,8 mio. kr. i 2012 og 6,1 mio. kr. pr. år. i Der var i 2012 afsat 74 mio. kr. til forventet låneoptagelse vedr. fjernvarmeprojekt for Ølstykke-Stenløse. 27

32 Generelle bemærkninger Tabel 7 Låneoptagelse budget Beløb i kr. Korrigeret Budget Budget Budget Budget Løbende priser Budget ) Ejendomsskatter Lån kvalitetsfondsmidler Overført fra Energibesparende foranstaltninger Fjernvarmeprojekt Låneoptagelse i alt ) Korrigeret budget 2012 pr. 3. oktober 2012 Afdrag på lån I tabel 8 er vist forventningerne til afdrag på lån med den nuværende låneoptagelse. Tabel 8 Afdrag på lån budget Beløb i kr. Korrigeret Budget Budget Budget Budget Løbende priser Budget ) Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekredit Pengeinstitutter Ældreboliger Finansielt leasede aktiver SOLT Afdrag på lån i alt ) Korrigeret budget 2012 pr. 3. oktober 2012 Der er i 2014 indregnet 52 mio. kr. vedr. tilbagekøb af Stenløse rådhus. I 2015 og 2016 er afdragene henholdsvis 16,5 mio. kr. og 33 mio. kr. på Stenløsedelen af SOLT. Udviklingen i langfristet gæld (excl. finansielt leasede aktiver) Med de budgetterede låneoptagelser og afdrag på lån jf. tabel 1 og 2 stiger gælden incl. Ældreboliger fra 530 mio. kr. i 2011 til 574 mio. kr. i 2016 jf. figur 1. 28

33 Generelle bemærkninger Figur 2 Udvikling i langfristet gæld ultimo året Mio. kr Gæld pr Gæld pr excl. Ældreboliger Renter I tabel 9 vises alle Kommunens renteindtægter og renteudgifter. De største poster er renteindtægter af deponerede midler vedr. SOLT-projekter og renteudgifter på lån. De forventede netto indtægter ligger temmelig stabilt på omkring 40 mio. kr. Tabel 9 Renteindtægter og renteudgifter Beløb i kr. Korrigeret Budget Budget Budget Budget Løbende priser Budget ) Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede langfristede tilgodehavender (ekskl SOLT) Renter af SOLT-depoter Øvrige Renter renter af langfristet (forsyningsvirksomheder, gæld kurstab m.v.) Renter i alt ) Korrigeret budget 2012 pr. 3. oktober 2012 Renter af likvide midler er budgetlagt på grundlag af følgende forudsætning: Rente på Nationalbankens indskudsbevisrente (-0,20 % pr. 6. juli 2012) + tillæg, jf. den aftale Kommunen har med Nordea samt indgåelse af diverse aftaleindskud. Renter af kort- og langfristede tilgodehavender dækker over poster som renter af betalingstilgodehavender, pantebreve, beboerindskud og lån til betaling af ejendomsskatter. Herudover er der renter af deponerede midler (ekskl. SOLT). Renteindtægterne af beholdningen i SOLT-depotet er budgetlagt med ca. 60 mio. kr. i budgetperioden, og den indgåede SWAP aftale vedr. SOLT er budgetteret med en udgift på 10 mio. kr. Leasingafgiften, som afholdes på driftskontiene, er budgetteret med 50 mio. kr., hvorved der er balance i SOLT-depotet. Renter af langfristet gæld er renter på eksisterende lån og renter af forventet låneoptagelse i budgetperioden. De budgetterede lån er forudsat optaget som annuitetslån, der afdrages over 25 år, og gælden på de nye lån er budgetteret med en rente på 3 %. 29

34 Generelle bemærkninger Balanceforskydninger Balanceforskydninger viser årets bevægelser på diverse tilgodehavender, gæld og mellemregningskonti. Desuden konteres indskud i Landsbyggefonden samt diverse deponeringer jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsvejledning. Tabel 10 Balanceforskydninger Beløb i kr. Korrigeret Budget Budget Budget Budget Løbende priser Budget ) Indskud i SOLT-depoterne Ekstraordinært indskud til SOLT Nyt rådhus og sundhedscenter Afdrag på leasinggæld SOLT-projekt Udlån Renter til vedrørende betaling af lån ejendomsskatter til betaling af ejendomsskatter Indskud i Landsbyggefonden Deponering/frigivelse vedr. kvalitetsfondsmidler Kirken Byggekredit Energispareprojekt Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt ) Korrigeret budget 2012 pr. 3. oktober 2012 Kommunen indbetaler hvert år et indskud til SOLT-depotet. I 2012 er indbetalt 29,7 mio. kr. (incl. ekstraordinært indskud til SOLT). I perioden stiger indbetalingen løbende fra 30,7 mio. kr. til 33,1 mio. kr. Derudover indbetales der i 2014 ekstraordinært 34 mio. kr. Af udgiften til rådhuset og sundhedscentret på 330,2 mio. kr. finansieres 275 mio. kr. via lån i SOLT-depotet. En eventuel indtægt fra salg af frigjorte administrationsbygninger skal tilgå SOLT-depotet. I 2014 tilbagekøbes Stenløse rådhus for 52 mio. kr. Dette finansieres af SOLT-depotet. Fra 2015 afdrages der på den øvrige Stenløse SOLT-portefølje. Dette afdrag finansieres ligeledes af SOLT-depotet. Der henvises i øvrigt til det selvstændige budgetnotat vedrørende SOLT, samt til sagen om finansiering af nyt rådhus og sundhedscenter som blev behandlet i Kommunalbestyrelsen d Udlån til betaling af ejendomsskatter er budgetteret med en nettotilvækst på 11 mio. kr. om året. Fastsættelsen af det budgetterede udlån er skønsmæssigt beregnet. Herudover forventes der en rentetilskrivning på ca. 3 mio. kr. pr. år. Rentetilskrivningen er ikke låneberettiget. Det budgetterede indskud i Landsbyggefonden udgjorde i ,9 mio. kr. som vedrørte Irishaven, Mårleddet og ved Barnekæret Stenløse Syd og i ,8 mio. kr. som vedrører 40 plejeboliger. Der er i budgetteret med deponering for 41,8 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojekter. De budgetterede deponeringer kan erstattes af anlægsinvesteringer i det omfang kommunen opfylder Statens krav for kvalitetsfondsinvesteringer. 30

35 Generelle bemærkninger Skatter, tilskud og udligning Kommunalbestyrelsen besluttede ved budgetvedtagelsen for 2013 at vælge statsgarantien for skatter, tilskud og udligning. Valget sker for ét år af gangen. Kommunen kunne have en mulig gevinst på 9,7 mio. kr. ved i stedet at have valgt selvbudgettering efter Kommunens egen skatteprognose. Efter Kommunens egen prognose for udskrivningsgrundlaget forventes ca. 25 mio. kr. mindre i kommunal indkomstskat. Dette mindre-provenu bliver imidlertid mere end opvejet i udlignings- og tilskudssystemet. Det højere folketal efter Kommunens egen befolkningsprognose samt det lavere udskrivningsgrundlag medfører i selvbudgetteringen lavere udgifter til den kommunale udligning. Desuden medfører de større forventninger til væksten i befolkningen, at bloktilskuddet bliver ca. 0,5 mio. kr. højere. Samlet vil selvbudgettering medfører nettoindtægter ved tilskud og udligning der er 34,4 mio. kr. højere end i statsgarantien. Kommunens lavere forventninger til udskrivningsgrundlaget, og højere forventninger til folketallets udvikling indebærer netto, at selvbudgettering kunne være en fordel. Meget afhænger imidlertid af udviklingen i folketallet. Såfremt befolkningsfremgangen ikke bliver som forventet, vil gevinsten blive mindre og kan risikere helt at forsvinde eller blive til tab. Det skal herudover tages i betragtning, at der fortsat er stor usikkerhed og risiko forbundet med den generelle økonomiske situation og dermed Kommunens udskrivningsgrundlag. På grundlag af en samlet risikovurdering - og taget de økonomiske konjunkturer i betragtning - har det været vurderingen, at usikkerheden ved selvbudgettering er for stor, når der henses til et samlet skatteudskrivningsgrundlag på ca. 8 mia. kr. Generelt om skatteudskrivning og skøn for vækst Der er budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budgettet for Tabel 11 Skatteprocenter i budget Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,7 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 De anvendte skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 12 Skøn over den landsgennemsnitlige udvikling i udskrivningsgrundlaget 2010 / / / / / / 2016 Vækst i udskrivnings-grundlag i % 3,7 2,8 5,6 3,2 2,8 2,5 Kilde: Vækstskøn juni efter Økonomiaftalen 31

36 Generelle bemærkninger Vækstskønnet er dannet på baggrund af SKAT s maj-afregning for indkomståret 2010 samt Finansministeriets analyse af konjunkturudviklingen i Økonomisk Redegørelse fra maj Væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret for både 2012 og Samlet er den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget frem mod 2013 hævet med 1,9 procentpoint sammenlignet med skønnet i marts Skønnet er nedjusteret for overslagsår med 0,5 procentpoint. Baggrunden for det højere skøn frem mod 2013 er især, at regeringen i sin økonomiske redegørelse fra maj 2012 har nedjusteret renteskønnet frem mod Det sker på baggrund af den rekordlave aktuelle rente, hvor der samtidig ikke er udsigt til rentestigninger lige om hjørnet. Dansk økonomi er grundlæggende sund og finanspolitikken stabil, og det gør danske statsobligationer attraktive, særligt sammenlignet med mange europæiske lande. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 er baseret på Egedal Kommunes samlede udskrivningsgrundlag for 2010 for de selvangivne indkomster opgjort i maj Dette grundlag er fremskrevet til 2013-niveau med en garantiprocent på 12,5 %. Kommunerne kan også vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning. I tabellen nedenfor er sammenstillet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med Kommunens egen skatteprognose for Tabel 13 Udskrivningsgrundlag og provenu Beløb i kr. Statsgaranti 2013 Selvbudgettering 2013 Gevinst ved statsgaranti Udskrivningsgrundlag Provenu Fortegn: - angiver indtægt Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 udgør 7.644,5 mio. kr. Med en udskrivningsprocent på 25,7 giver dette et provenu på 1.964,6 mio. kr. Kommunens egen skatteprognose skønner udskrivningsgrundlaget til 7.548,6 mio. kr., svarende til et provenu på ca mio. kr. Efter Kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose forventes udskrivningsgrundlaget for 2013 således 96 mio. kr. lavere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det er dog væsentligt at bemærke, at forskellen i udskrivningsgrundlaget ikke kan ses alene, men skal ses i sammenhæng med tilskuds- og udligningseffekten, jf. ovenstående. Afregning vedr. det skrå skatteloft Egedal Kommune satte i 2009 udskrivningsprocenten op fra 25,0 % til 25,7 %. Kommunen skal derfor medfinansiere det skrå skatteloft med ca. 13 mio. kr. i Afregning af selskabsskat Endelig selskabsskat og fondsskat for indkomståret 2010 til afregning i 2013 indgår i Kommunens samlede skatteindtægter i 2013 med ca. 24,7 mio. kr. Grundskyld og anden skat på fast ejendom Der er budgetteret med uændrede skatteprocenter på grundværdier. Grundskyldspromillen udgør 23,98, og som følge heraf udgør grundskyldspromillen på produktionsjord 7,2 - når grundskyldspromillen er over 22 betaler landmænd m.v. maksimalt 7,2. 32

37 Generelle bemærkninger Lov om Kommunal ejendomsskat blev ændret med virkning fra 2011 således, at grundskyldspromillen på produktionsjord fremover højest må udgøre 7,2 mod tidligere 12,3. Kommunerne blev i 2011 og 2012 kompenseret herfor med et særligt tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fra 2013 er ændringen indregnet i tilskuds- og udligningssystemet. Kommunerne får i budget 2013 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2011 reguleret med loftsreguleringsprocenten, der er fastsat til 7 %. Grundværdierne forventes at stige med 6,7 % til 2014, 5,8 % til 2015 og 5,5 til Tabel 14 Forventet udvikling i grundlagene for ejendomsskat samt provenu heraf Beløb i kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2 promille) Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98 promille) Grundskyld i alt Grundlag for dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejen-dommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskels-værdi (8,75 promille) Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. Vækstskøn marts -= indtægt Der budgetteres i 2013 med indtægter for 202,4 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 3,2 mio. kr. produktionsjord, mens resten kommer fra øvrige jorder. Provenuet af øvrige jorde er reduceret med én mio. kr. som følge af erfaringsmæssigt forventede nedslag i grundværdierne. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe ca. 5,9 mio. kr. i Grundlaget for afgiften er forskelsværdien, som er ejendomsværdien minus grundværdien (lig bygningens værdi). Udover dækningsafgiften på forretningsejendomme opkræver Kommunen også dækningsafgift på henholdsvis offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er hovedsageligt statens og regionens ejendomme beliggende i Kommunen. Provenuet er ret beskedent og udgør ca. 0,1 mio. kr. Provenuet er faldet, bl.a. da Egedal Gymnasium har søgt og fået fritagelse. Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Egedal Kommunes indtægter i 2013 af skat af forskerindkomst og skat af dødsbo udgør henholdsvis 0,484 mio. kr. og 0,544 mio. kr. Kommunens samlede skatteindtægter fremgår af tabellen nedenfor. For 2013 er vist både statsgaranti og selvbudgettering. 33

38 Generelle bemærkninger Tabel 15 Samlede skatteindtægter overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. Korr. budget 2012 Statsgaranti 2013 Selvbudgettering SKAT Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Medfinansiering af det skrå skatteloft Afregning af selskabsskat m.v Grundskyld Anden skat på fast ejendom Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo SKATTER I ALT Fortegn: - angiver indtægt Overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Budgettering med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil i 2013 indbringe Kommunen 24,6 mio. kr. mere i skatteindtægter end selvbudgettering med Kommunens egen skatteprognose. Skatterne kan imidlertid ikke ses alene men skal vurdere i sammenhæng med tilskudsog udligningssystemet. I det følgende er redegjort for statstilskud og kommunal udligning samt bidrag til regionen. Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er som landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. Kommunens indtægter og udgifter ved statstilskud og kommunal udligning beregnes på grundlag af en række forudsætninger, hvoraf det forventede udskrivningsgrundlag, folketal og befolkningssammensætning er væsentlige. I foråret 2012 blev der indgået en politisk aftale om en ændring af tilskud- og udligningssystemet. Udligningssystemet har dels til formål at udligne forskelle i indtægtsgrundlaget målt på indkomster, grundværdier og selskabsskatter, og dels skal det udligne forskelle i udgiftsbehov. Udgiftsbehov opgøres efter objektive kriterier, der indgår med forskellige vægte. Det er altså ikke de konkrete udgifter, der er udgangspunktet. Ændringerne i udligningssystemet træder i kraft fra 2013 og består primært af en justering i kriterierne for de sociale udgiftsbehov. Dels sker der en ændring i opgørelsesmetoderne og dels en ændring i sammensætningen og vægtningen af kriterierne. Bidrag til regionen Kommunerne betaler bidrag til regionerne til regional udviklingsopgave og kollektiv trafik. For 2013 udgør udviklingsbidraget 124 kr. pr. indbygger. Der anvendes det skønnede betalingskommunefolketal primo 2013 på personer. Tabellen nedenfor viser, at det faktiske betalingskommunefolketal primo 2012 svarede til det faktiske indbyggertal. jf. befolkningsprognosen. 34

39 Generelle bemærkninger Det statsgaranterede betalingskommunefolketal primo 2013 udgør Det er derved 262 personer lavere end det forventede folketal primo 2013 ifølge Kommunens egen befolkningsprognose. Afvigelsen kan skyldes, at Kommunens egen befolkningsprognose er baseret på en højere vækst, da prognosen dels er baseret på Kommunens boligindflytningsplan og dels i højere grad har opfanget, at der har været en lavere fraflytning fra Kommunen end forventet. Forskellen har betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Tabel 16 Egedal Kommunes bidrag til Region Hovedstaden Indbyggertal 1. januar ifølge befolkningsprognosen Procentvis udvikling i indbyggertal 0,58 0,75 0,49 0,73 Betalingskommune-folketal Udviklingsbidrag (124 kr. i kr.) Tabellen nedenfor viser budgetbeløbene for tilskud og udligning. Det er væsentligt at bemærke, at overslagsårene er baseret på en fremskrivning af udskrivningsgrundlaget i statsgarantien for 2013 Tabel 17 Tilskud og udligning - overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. Korr. budget 2012 Statsgaranti 2013 Selvbudgettering Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud Udligning af selskabsskat Bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder inkl. bidrag til særtilskud vedr. sociale problemer i bestemte områder Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud fra kvalitetsfonden Kompensation for ændret beskatning af produktionsjord Udviklingsbidrag til Regionen I alt Fortegn: - angiver indtægt Budgetbeløbene for 2013 er i det følgende forklaret med udgangspunkt i statsgarantien: I statsgarantien skal Egedal Kommune i 2013 samlet betale 93,5 mio. kr. i kommunal udligning. I hovedstadsudligningen betaler Kommunen således 88,5 mio. kr. mens der modtages 35

40 Generelle bemærkninger kr. i landsudligningen. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning i hovedstadsudligningen med 5,1 mio. kr. Egedal Kommunes andel af bloktilskuddet udgør i statsgarantien 104,8 mio. kr. I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne overholder aftalen om budgetterne for 2013, herunder at kommunerne overholder servicevækstramme, og at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i Én mia. kr. er gjort betinget af, at kommunernes budgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Det betingede bloktilskud kan blive fratrukket bloktilskuddet i Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 29,8 mio. kr. i alle årene. I 2013 modtages 4,1 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Der modtages et tilskud fra ordningen da Kommunen har et provenu pr. indbygger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder er afsat en pulje, som kommunerne selv finansierer. Kommunerne bidrager med 0,08 % af beskatningsgrundlaget. Kommuner i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge et tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 6,8 mio. kr. i Som led i reformen af udligningssystemet indgår heri en udgift på 2,6 mio. kr. som Egedal Kommunes bidrag til særtilskud vedrørende sociale problemer i bestemte områder. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,2 mio. kr. Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Som noget nyt er indført et tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud i form af bedre normering. Egedal Kommune modtager 4,1 mio. kr. Midlerne fordeles efter kommunernes skønnede andel af de 0-5 årige pr. 1. januar Endeligt modtager Kommunen på grundlag af folketallet et tilskud fra kvalitetsfonden på 15 mio. kr. SOLT I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler samt bygning af en ny skole. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således udgjorde den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune i alt 535 mio. kr. I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til leasingselskabet for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil udgjorde to mio. kr. I 2004 blev der indgået samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr., og i 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for i alt 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev også indgået aftale om renovering af de solgte ejendomme. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, med en udvidelse af leasingaftalen på 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Samlet set er der således et samlet leasingarrangement til en værdi af 1,037 mia. kr. 36

41 Generelle bemærkninger Ifølge lovgivningen skal de penge Kommunen tjener på salg af jord og bygninger, deponeres på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne), og dels til at sikre at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Leasingafgiften Leasingafgiften fastsættes ud fra den korte rente (tre måneders variable rente). Leasingafgiften for leasingprojekterne i Stenløse samt salg af skoler i Ølstykke, inkl. opførelse af Bækkegårdsskolen, er indtil henholdsvis 2015 og 2020 baseret på en ren renteafgift. Dvs., at for disse arrangementer betales der indtil videre ikke afdrag. På renovering af skolerne i Ølstykke indeholder leasingafgiften både renter og afdrag. Leasingafgiften (lejen) for Jørlunde Skole er fast med hensyn til både renter og afdrag. Renten er 4,7 %. Leasingafgiften betales i DKK. SWAP-aftale Der er indgået en SWAP-aftale for 250 mio. til en fast rente på 3,74 %. SWAP-aftalen udløber i Leasingafkastet Det budgetterede leasingafkast baseres på den lange rente (10-årige rente). Kommunens 4 kapitalforvaltere har efter aftale med Kommunen mulighed for at investere den deponerede formue jf. nedenstående investeringsprofil: Tabel 18 Investeringsprofil I Pct. Min. Maks. Kontant Danske Stats/Real obl Kontant + Danske obl High Yield obl Emerging Market obl Aktier 0 15 HY+EM+Aktier 0 20 Kilde: Egedal Kommunes finansielle styringspolitik Investeringsprofilen betyder, at minimum 80 % af Kommunens depot skal være placeret i danske obligationer eller kontante bankindskud. Endvidere må kun 20 % være placeret i aktier, High Yield (virksomhedsobligationer) eller Emerging Market (statsobligationer udstedt i lande i den tredje verden), dog maksimalt 15 % indenfor hver aktivklasse. Det forventes med den ovenstående investeringsprofil, at Egedal Kommune øger det forventede afkast på porteføljerne uden at øge risikoen væsentligt. Dette skyldes risikospredningen ved at kombinere forskellige aktivklasser i samme portefølje. Det nye rådhus og sundhedscenters betydning for SOLT Den 29. februar 2012 blev det vedtaget at udbyde byggeriet af et nyt rådhus og sundhedscenter med et samlet budget på i alt 330,2 mio. kr. Finansieringen af det nye rådhus og sundhedscenter blev politisk behandlet den Her blev det besluttet at 275 mio. kr. finansieres ved lån i SOLT-depotet jf. tabel 2 og de resterende 55,2 mio. kr. finansieres af det allerede afsatte beløb i kommunens budget til sundhedscenteret. I forbindelse med opførelsen af rådhuset vil der blive frigjort flere bygninger, der i dag anvendes til administrative formål. En eventuel indtægt fra salg af Ølstykke rådhus og Ledøje- 37

42 Generelle bemærkninger Smørum Rådhus samt øvrige administrationsbygninger er ikke indregnet i budgettet. Kommunalbestyrelsen vedtog at en eventuel salgsindtægt fra disse bygninger skal tilgå SOLT-depotet. Samtidig med finansieringen af de 275 mio. kr. via lån i SOLT-depotet blev det også besluttet at den ordinære indbetaling på 17 mio. kr. (2010 niveau) ikke reduceres med 8 mio. kr. efter 2015, men at indskuddet fortsætter til og med Det indskud til SOLT-depotet på i alt 34 mio. kr. der ikke skete i 2008 og 2009 vil blive indbetalt i Derudover skal der ske en ekstraordinær indbetaling på 12 mio. kr. (2012 niveau) årligt frem til Disse indskud til SOLT-depotet skal bl.a. sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe; Stenløse rådhus i 2014 Det resterende Stenløse SOLT-projekt i 2018 Jørlunde skole i 2018 Det resterende Ølstykke SOLT-projekt i 2025 Udvikling i afkast og leasingafgift SOLT-projektet kører budget- og regnskabsmæssigt som et lukket system. Det betyder, at nettovirkningen af leasingafgift og afkast af kapitalen teknisk budgetteres til nul. Udgifter og indtægter forbliver i depoterne, og får derfor ingen virkning på Kommunens kassebeholdning. Af tabel 19 fremgår, at de forventede udgifter og indtægter i 2013 til 2016 er i balance. De politiske beslutninger vedrørende finansieringen af det nye rådhus og sundhedscenter samt beslutningen omkring kommunens indbetaling til SOLT-depotet er indarbejdet i tabel 19. Tabel 19 Udgifter og indtægter i SOLT-projektet Beløb i kr. Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Løbende priser Budget forslag forslag forslag forslag ) Leasingafgift SOLT-projektet Kapitalforvalterhonorar Afdrag på leasinggæld/tilbagekøb SWAP Leasing og afdrag i alt Afdrag på leasinggæld/tilbagekøb Afkast SOLT-projektet Balancesum Finansiering af nyt rådhus og sundhedscenter Indskud i SOLT-depoterne Ekstraordinært indskud Manglende indb. vedr og Finansieres af kassebeholdningen Indvirkning på SOLT-depoterne: Afdrag og tilbagekøb finansieres af SOLT depot Nyt Rådhus og sundhedscenter Indbetaling til SOLT-depoterne fra Kommunen Bevillinger SOLT i alt ) Korrigeret budget 2012 pr. 3. oktober 2012 Renterne er i forhold til 2011 faldet lidt, men der forventes en mindre rentestigning i løbet af de kommende år. På nuværende tidspunkt forventes nettoresultatet for 2012 at give et over- 38

43 Generelle bemærkninger skud på ca. 40 mio. kr., hvilket bygger på afkast for 1-3. kvartal 2012 og leasingydelse for hele året (renten for 4 kvartal fastsættes 28/9 2012). Ved udgangen af 2011 var det samlede depot på 772 mio. kr. Beholdningen forventes at udgøre 812 mio. kr. ultimo 2012 under de givne forudsætninger og på baggrund af de for tiden kendte resultater. Udviklingen i SOLT-depotet I figur 1 er vist den forventede udvikling i den deponerede kapital jf. de politiske beslutninger, der er gældende på nuværende tidspunkt. Det er forudsat: At der i hele perioden er et rentespænd på 1,34 %. Dette rentespænd svarer til, hvad rentespændet har været set over en historisk periode fra 1998 til At den rente som genererer afkast i budgetperioden er baseret på den lange rente (tiårige rente). At den rente som leasingydelsen er baseret på er den korte rente (tre måneders variabel rente). At der vil være indgået en SWAP-aftale for 250 mio. kr. At der lånes 275 mio. kr. i SOLT-depotet til finansiering af nyt rådhus og sundhedscenter. At der årligt indbetales 17 mio. kr. (2010-niveau) At der årligt indbetales yderligere 12 mio. kr. fra At den manglende indbetaling på 34 mio. kr. vedr og 2009 indbetales i At Stenløse Rådhus tilbagekøbes i 2014 for 52 mio. kr. At den øvrige Stenløse portefølje afdrages med 16,5 mio. kr. i 2015, 33 mio. kr. i 2016 og 2017 og restindfries med 370 mio. kr. i At Jørlunde skole tilbagekøbes i 2018 for 6,2 mio. kr. At Ølstykke delen afdrages med 30 mio. kr. fra 2021 og restindfries med 310 mio. kr. i Under de givne forudsætninger vil der være et tilbageværende indestående beløb i SOLTdepotet på ca. 36 mio. kr. ultimo Dette beløb kan forøges med en eventuel indtægt fra salg af de frigjorte administrationsbygninger. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere et eventuelt provenu fra disse salgsindtægter. 39

44 Generelle bemærkninger Figur 3 Udvikling i kapitalen i SOLT-depotet Budgetteringsprincipper I forbindelse med den videre udvikling af økonomistyringen i Egedal Kommune, arbejder administrationen med aktivitetsbaseret budgetlægning som grundlag for at videreudvikle Kommunens totalrammestyring. Styringsprincipperne er beskrevet i Principper for Økonomistyring, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Aktivitetsbaseret budgetlægning Budgetlægningen i Egedal Kommune, såvel som i langt de fleste af landets kommuner, tager udgangspunkt i sidste års budgetter. Herefter foretages korrektioner af budgettet. Det betyder at budgetterne som udgangspunkt fortsætter, og at der foretages marginale tilretninger. De marginale tilretninger består dels i almindelige tekniske rettelser, så som PL korrektioner og andre tekniske korrektioner. Derudover vil politiske aftaler om det nye budget blive indarbejdet. Ved aktivitetsbaseret budgetlægning forstås, at man på en række udpegede områder sætter mål for omfanget af aktiviteter og en pris for hver aktivitet. Altså pris gange mængde. Samtidig fastholdes rammestyringen. Men metoden til at danne budgetterne vil blive anderledes. Det betyder, at man er nødt til at forholde sig til, hvor mange enheder man skal producere (passe), og til hvilken pris man kan producere dem. Dette vil i sig selv give en opkvalificering i forhold til blot at fremskrive sidste års budget. Når pris og mængde er kendt og beskrevet, giver det en bedre mulighed for at kunne følge op ved budgetopfølgningerne. Hvis der er udsigt til at budgettet ikke holder, kan man forholde sig til, om det er prisen eller mængden, der ikke holder. Dette anses for et bedre grundlag for at styre økonomien end den nuværende. Målet med den aktivitetsbaserede budgetlægning er at skabe større gennemskuelighed i budgetterne. 40

45 Generelle bemærkninger Principper for gennemførelse af aktivitetsbaseret budgetlægning I forbindelse med udarbejdelsen af aktivitetsbaseret budgetlægning tages udgangspunkt i følgende overordnede principper: a) Der skal kunne følges op på de anvendte mængder b) Der skal kunne beregnes relevante priser for aktiviteten c) Det aktivitetsbaserede budgets rammer tager udgangspunkt i de eksisterende rammer d) Den aktivitetsbaserede budgetmetode må ikke være udgiftsdrivende e) Den aktivitetsbaserede budgetlægning skal skabe større gennemskuelighed i Kommunens budgetter. I budgettet er der indlagt aktivitetsforudsætninger for Center for Borgerservice, Jobcenteret, Center for Social Service, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Skole og Dagtilbud. Den aktivitetsbestemte budgetlægning vil blive udbredt til andre områder i takt med, at der indhøstes erfaringer med denne form for budgetlægning. Fortsat rammestyring Som nævnt ovenfor fastholdes rammestyringen. Det vil sige, at man ikke mekanisk kan gange pris og mængde. Gjorde man dette, ville det hurtigt blive et udgiftsdrivende element. Pris og mængde skal med andre ord opgøres inden for den eksisterende budgetramme. Hvis eksempelvis mængden stiger eksplosivt, så kan man ikke blot fremskrive pris og mængde, men er nødt til at tænke i nye løsninger. I et sådan tilfælde kan en aktivitetsbaseret budgetlægning, hvor man systematisk prisfastsætter konkrete aktiviteter, bevirke, at man får et bedre overblik over konsekvensen af en udvikling i antallet af f.eks. diagnoser. Dermed er der grundlag for at tænke i nye og billigere løsninger. 41

46 42

47 Center for Borgerservice Center for Borgerservice Præsentation af centeret Center for Borgerservice er borgerens indgang til Egedal Kommune og består af Borgerkontakt, Den Tværfaglige Myndighed og Bibliotekerne. Borgerkontakt er Kommunens fysiske indgang via en butik og omstilling, hvor man blandt andet kan få løst en række serviceopgaver som udstedelse af f.eks.: Pas og kørekort Ændring af forskudsregistrering Andre skattemæssige forespørgsler, herunder inddrivelse af kommunale udlæg. Derudover er det ofte her, at borgere med mere komplekse forløb starter sin kontakt med Egedal Kommune bl.a. indenfor integration m.m. Endvidere varetager Borgerkontakt udbetalinger af borgerrettede lovbestemte ydelser som: Sygedagpenge Kontanthjælp Pension Boligstøtte Tildeling af kropsbårne hjælpemidler. Borgerkontakt har også opgaven i forhold til kontrol af evt. misbrug af offentlige ydelser m.v. Den Tværfaglige Myndighed træffer afgørelser om tilbud af ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven til borgere i alle aldre. Tildeling af ydelser sker altid på baggrund af en konkret individuel vurdering ud fra ansøgerens fysiske- og/eller psykiske funktionsniveau. Den Tværfaglige Myndighed har kompetence til at træffe afgørelse om tilbud af følgende ydelser: Personlig pleje og praktisk hjælp Ældre- og handicapboliger samt plejeboliger Økonomisk hjælp til pasning af døende i eget hjem Brugerstyret Personlig Assistance, hvor borgeren ikke selv kan være arbejdsleder Genoptræning, vedligeholdelsestræning og forløbsprogrammer Hjælpemidler såsom kørestole, lifte, handicapbiler, boligændringer, Flextrafik m.m. Kompenserende specialundervisning for voksne. Egedal Bibliotekerne har det daglige ansvar for ledelse, drift og udvikling af Kommunens to biblioteker i Ølstykke og Smørum samt biblioteksfilialen i Ganløse og bibliotekspointet på Stenløse Rådhus. Center for Borgerservice foretager udvikling og implementering af borgerrettede digitale løsninger i hele organisationen og sikrer en let tilgængelig og læsevenlig hjemmeside, med NEM-adgang til selvbetjening. 43

48 Center for Borgerservice Centerets driftsbudget Tabel 1 viser bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Løn Øvrig drift Kultur- og Fritidsudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt Centerets bevilling er i alt på 184,2 mio. kr. Heraf er 40,9 mio. kr. til løn, og 143,3 mio. kr. er til øvrig drift. I budget er der indarbejdet udgifter til førtidspension og boligstøtte for i alt 105,4 mio. kr. netto efter hjemtagelse af statsrefusion. Opgaven flyttes til Udbetaling Danmark pr. 1. marts 2013, hvor Udbetaling Danmark vil opkræve Kommunen beløb svarende til den kommunale andel indenfor områderne. Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Udbetaling Danmark I forbindelse med oprettelse af Udbetaling Danmark (nye udbetalingscentre til objektiv sagsbehandling) overgår følgende områder: Boligsikring/boligydelse Barselsdagpenge Bidragsydelser o Børnetilskud o Underholdsbidrag Pensionsudbetalinger o Folkepension o Førtidspension Opkrævning, kun på ovenstående opgaver Kontrolenhed kun på ovenstående opgaver. Det betyder, at en række ydelser bliver overført til Udbetaling Danmark. Der overføres 8 stillinger/medarbejdere, svarende til 7,2 fuldtidsstilling, med en samlet løn på ca. 2,8 mio. kr. Herudover vil der være en difference mellem afgivne medarbejdere og et administrationsbidrag samt et beløb til porto for masseforsendelser og IT systemer. I alt inklusiv den overførte løn forventes det samlede administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for 2013 at udgøre ca. 5,8 mio. kr. for Egedal Kommune. Lønudgiften på 2,8 mio. kr. er fjernet fra Center for Borgerservice budget Administrationsbidraget på ca. 5,8 mio. kr. forventes søgt ved budgetopfølgningen pr. 30. marts 2013 når det endelige beløb kendes. 44

49 Center for Borgerservice Integrationsområdet På integrationsområdet er kvoten faldende fra 2012 til Beskrivelse/år Antal flygtninge (kvote) Ankomne flygtninge Der forventes netto at skulle bruges ,- kr. i introduktionsydelse til de 29 flygtninge i 2013 jf. tabel 2.2. For at boligplacere flygtninge har Kommunen måtte etablere midlertidige boliger på Toftebo for en to-årig periode, der udløber i juni Der arbejdes på øvrige muligheder enten i en kommunal bygning eller via almene boliger. Pensionsområdet Endelig er der det forhold, at ældrebefolkningen i Egedal Kommune stiger og dermed kommer der også en stigende tilgang af folkepensionister. Antallet af folkepensionister (personer over 65 år) forventes at stige med 372 personer fra 2012 til 2013, jf. Kommunens befolkningsprognose. Dette forventes at påvirke Den Tværfaglige Myndigheds område. Digitalisering Der arbejdes ud fra KL s borgerrettede digitaliseringsstrategi, som tager udgangspunkt i Obligatorisk selvbetjening i forhold til at få den enkelte borger over på den digitale platform. Hele borgerens indgang vil i 2012 og 2013 ændre sig i forhold til at kunne modtage Borgeren på den digitale platform. Andre konkrete tiltag er doc to mail, hvor processer med print, kuvertering og forsendelse mindskes og muligheden for at benytte digital post anvendes. Tabel 2 Budget fordelt på rammer. Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Sekretariat Borgerkontakt Den tværfaglige myndighed Kultur- og Fritidsudvalget Sekretariat Bibliotekerne i Egedal Centerets bevilling i alt Social- og Sundhedsudvalget: Ud af den samlede bevilling på 168,7 mio. kr. er udgifterne fordelt med 121,4 mio. kr. til Borgerkontakt og 28,4 mio. kr. til Den Tværfaglige Myndighed. Sekretariat udgør 18,8 mio. kr. I tabel 3 kan ses i oversigt med fordeling af udgifterne indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område. Kultur- og Fritidsudvalget: Den samlede bevilling udgør 15,6 mio. kr. I tabel 3 kan ligeledes ses en oversigt med fordeling af udgifterne indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets område. 45

50 Center for Borgerservice Aktivitetsbaseret budget: Centrets budgetrammer i tabel 2 er baseret på aktiviteter. Det vil sige, at de beregnes som mængde ganget med prisen pr. enhed, hvor det er muligt og giver mening. Budget og enhedspris er fremskrevet til 2013 priser. Tabel 2.1 Budget 2013 for begravelseshjælp m.m. Antal personer Enhedspris kr. Budget kr. 1) Begravelseshjælp Ikke aktivitetsbaseret budget I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) 0 Netto bevilling ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Kilde: Økonomisystemet, jf. funktion Enhedsprisen er et gennemsnit, ud fra forventet forbrug i 2012 og forventet antal borgere, der får tildelt hjælp i Der har været en stigning i antal borgere fra 2011 til forventet antal i 2012, hvorfor der også er lagt en lille stigning ind i 2013 (fra 264 i 2012 til 281 i 2013). Det er formuegrænsen, der afgør, hvor høj en ydelse, der udbetales. Området reguleres efter Sundhedslovens 257, og Kommunen kan ikke selv regulere, hvorvidt der skal udbetales ydelse eller ej. Tabel 2.2 Budget 2013 for introduktionsydelse Antal helårspersoner Enhedspris kr. Budget kr. 1) Introduktionsydelse I alt (bruttoudgifter) Statstilskud I alt (indtægter) Netto bevilling ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Kilde: Økonomisystenmet, jf. funktion Egedal Kommune er i 2013 tildelt en kvote på 29 flygtninge. På baggrund af data fra 2011 og forventet forbrug i 2012 forventes en stigning i enhedsprisen i Introduktionsydelsen dækker over etableringsomkostninger i eget hjem og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af integrationsloven. Der er tale om et individuelt skøn ud fra Kommunens gældende praksis. 46

51 Center for Borgerservice Tabel 2.3 Budget 2013 for sociale formål Antal helårspersoner Enhedspris kr. Budget kr. 1) Samværsret mv. med børn Hjælp til udgifter til sygebehandling Enkeludgifter og flytning Tilbagebetalingspligtig hjælp Efterlevelseshjælp Ikke aktivitetsbaseret budget I alt (bruttoudgifter) Statstilskud I alt (indtægter) Netto bevilling ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Kilde: Økonomisystemet, jf. funktion Enhedsprisen er et gennemsnit af faktisk forbrug for 2011 fordelt på antal personer. Der forventes uændret antal personer fra 2011 til Området dækker over særlige kontante ydelser, efter Servicelovens bestemmelser, samt hjælp i særlige tilfælde efter Lov om Aktiv Socialpolitik. Der er tale om enkeltydelser med et individuelt skøn ud fra Kommunens gældende praksis. Tabel 2.4 Budget 2013 for særlig støtte jf. 34 m.m. Antal helårspersoner Enhedspris kr. Budget kr. 1) Særlig støtte Tilbagebetalingspligtig hjælp Særlig støtte, terminsydelser Ikke aktivitetsbaseret budget I alt (bruttoudgifter) Statstilskud Ikke aktivitetsbaseret budget I alt (indtægter) Netto bevilling ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Kilde: Økonomisystemet, jf. funktion Enhedsprisen er et gennemsnit af faktisk forbrug for 2011 fordelt på antal personer. Der forventes uændret antal personer fra 2011 til Området dækker over udgifter til personer på kontanthjælp med høje boligudgifter og særlig støtte til terminsydelser m.m. Der er tale om individuelt skøn ud fra Kommunens gældende praksis. 47

52 Center for Borgerservice Tabel 2.5 Budget 2013 for Den Tværfaglige Myndighed Antal sager Enhedspris kr. Budget kr. 1) Den Tværfaglige Myndighed Hjælpemidler Afdragspligtig del og afdragsfri del af billån Andre hjælpemidler uden parykker Under kr Mellem kr. og kr Over kr Hjælp til boligindretning Under kr Mellem kr. og kr Over kr IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder Under kr Mellem kr. og kr Over kr Netto bevilling ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Kilde: Økonomisystemet Enhedsprisen er et gennemsnit af faktisk forbrug for 2011 fordelt på antal personer. Der budgetteres med uændret antal personer fra 2011 til

53 Center for Borgerservice Tabel 2.6 Budget 2013 for Borgerkontakt Antal personer Enhedspris kr. Budget kr. 1) Borgerkontakt Hjælpemidler Optiske synshjælpemidler Arm- og benproteser Høreapparater til personer (inkl. batterier og ørepropper m.m.) der er fra off. og private instanser Ortopædiske hjælpemidler Under kr Mellem kr. og kr Over kr Inkontinens- og stomihjælpemidler Under kr Mellem kr. og kr Over kr Andre hjælpemidler heraf parykker Under kr Mellem kr. og kr Over kr. 0 0 Diabeteshjælpemidler Under kr Mellem kr. og kr Over kr Netto bevilling ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Kilde: Økonomisystemet Enhedsprisen er et gennemsnit af faktisk forbrug for 2011 fordelt på antal personer. Der er budgetteret med uændret antal personer fra 2011 til

54 Center for Borgerservice Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Borgerservice netto bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Center for Borgerservice budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Beboelse Specialpædagogisk bistand til voksne Sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign ved pasning af handicappede, alvorligt syge mv Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrations-programmet Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 % refusion Førtidspension med 35 % refusion - tilkendt efter regler gældende før Førtidspension med 35 % refusion - tilkendt efter regler gældende efter Kontante ydelser Sociale formål Kontanthjælp Boligydelser til pensionister Boligsikring Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Servicejob Centerets bevilling i alt

55 Center for Borgerservice Politikker og mål Centerets mål Overordnet mål Implementering af Egedal Kommunes kanalstrategi i Borgerservice Der skal arbejdes kontinuerligt med at effektivisere arbejdsgangene blandt andet gennem brug af selvbetjening Borgerne vejledes og motiveres til i videst muligt omfang at benytte selvbetjeningsløsninger At Egedal Kommune til enhver tid stiller de mest gængse selvbetjeningsløsninger til rådighed. Resultat- og effektmål Opgaveglidning til Udbetaling Danmark, organisationsstruktur nu og efter At der kontinuerligt er en sikker drift på de områder der skal overføres. At borgerne på udvalgte områder inden 2015 betjener sig selv via kommunens selvbetjeningsløsninger. Delmål %, delmål %. Delmål % At 85 % af alle borgere på udvalgte områder, kun ekspederes via vejledning i selvbetjeningsløsninger medio 2013, heri forespørgsler pr. telefon At Borgerservice hele tiden holder sig ajour med markedet for selvbetjeningsløsninger. At der er fastlagt en proces for en ny organisationsstruktur i enheden senest medio 2013 At den ændrede organisation kontinuerligt træder i kraft, som opgaverne overflyttes. At der i forhold til de fremtidige opgaver har været en helhedsbetragtning på, om der er opgaver, hvor det vil give mening at overføre til Den Tværfaglige Myndighed Butiksteamet, skal have en generalistisk tilgang, hvor man er ekspert i at kanalisere borgeren, enten ved en straks afklaring, til en selvbetjeningsløsning, eller til en videre sagsbehandling i Egedal Kommune. Den Tværfaglige Myndighed har fokus på at bevare og forbedre borgernes færdigheder At der er fokus på den enkelte borgers ressourcer, frem for begrænsninger. Hvordan kan borgeren bedre klare sig? Fælles Visitation Borgerens indgang, hvornår? At der konkret arbejdes med, myndighed, bestiller og udfører, hvor det vil give mening, at skærpe kravene til udfører, ved netop at adskille myndigheden fra udførerdelen. Biblioteket som borgerens anden indgang At det sikres i samarbejde med udførende private som kommunale, at de er i stand til at kunne følge et sammenhængende helhedsorienteret forløb, ud fra tankegangen aktiv hverdag. Hvilke øvrige myndighedsopgaver i organisationen, skal tænkes ind i sådan en proces, så der senest ultimo 2013 foreligger en plan. At der skabes en strategi for Egedal Kommunes Biblioteksvæsen At biblioteket er en oplevelse, men samtidig et sted hvor man kan, blive vejledt i selvbetjeningsløsninger At det er Kommunens uformelle mødested, hvor man som enkelt person eller som uformaliseret gruppe har mulighed for at mødes. At sammen med Byrådet få skabt en strategi, for bibliotekerne i Egedal Kommune, at Kulturelt udvalg inden sommerferien, har godkendt en proces herfor At der etableres kurser af borgergrupper, samt at man i den daglige ekspedition vejleder borgerne i selvbetjening. At der er en tydelig indgang for borgerne i Egedal Kommune Borgeren vil hurtig via hjemmeside eller personlig fremmøde se en hurtig vej til det, der efterspørges. Teamdag i foråret, samt temaer inden for de enkelte områder. 51

56 52

57 Jobcenter Jobcenter Præsentation af centeret Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats. Jobcenter Egedal bistår alle arbejdssøgende med at få arbejde. Jobcenterets kerneopgave er at hjælpe borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som har vanskeligheder med at bevare tilknytningen, eksempelvis i tilfælde af sygdom. Indsatsen er målrettet og individuelt tilrettelagt for at sikre borgeren den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet. Sigtet i beskæftigelsesindsatsen er: At de ledige skal have job hurtigst muligt At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. Centeret består af afdelingerne: Arbejdsmarkedsteam og modtagelse Aktivteam Sygedagpenge- og fleksjobteam. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Jobcenterets bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Løn - administration Løn vedr. arbejdsmarkeds foranstaltninger, EGU-elever, skoleydelser m.v Øvrig drift Centerets bevilling i alt Centerets bevilling er på i alt 243,7 mio. kr. i 2013, heraf 26,9 mio. kr. løn og 0,714 mio. kr. løn til EGU-elever (Erhvervsgrunduddannelser), der er et tilbud til unge med særlige behov. Den øvrige drift, der udgør 216,1 mio. kr., vedrører Jobcentrets kerneområder inden for forsørgelse og beskæftigelse. 53

58 Jobcenter Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Udviklingen i ledigheden Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i 2009, præger stadig arbejdsmarkedet i Kommunen. Ledigheden har dog stabiliseret sig siden Bruttoledigheden i Egedal Kommune lå i december 2012 på 3,7 pct. Bruttoledigheden er stadig væsentlig lavere end i Region Hovedstaden og på landsplan, hvor den tilsvarende ledighedsprocent i december 2012 var på henholdsvis 6,4 pct. og 6,0 pct. Med udgangspunkt i de økonomiske konjunkturer i ind- og udland, udviklingen i det offentlige forbrug samt de særlige lokale omstændigheder, der præger arbejdsmarkedet i Egedal Kommune, skønnes det, at beskæftigelsen i Egedal Kommune stort set vil være uændret i 2013, og det er ligeliges forventningen, at ledigheden vil være uændret i Det bemærkes dog, at de nævnte forhold er forbundet med endog meget stor usikkerhed som følge af de nationale og internationale konjunkturer. Figur 1. Udvikling i bruttoledigheden januar 2008 december 2012 Kilde: Danmarks Statistik, AUP01 Langvarige ledighedsforløb Den stabilisering, som Egedal Kommune har oplevet i bruttoledigheden igennem 2011, kan genfindes i forhold til langtidsledigheden, der er et udtryk for antallet af ledige A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mindst 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Efter en voldsom stigning i antallet af langtidsledige fra 102 personer i december 2009 til 241 personer i december 2010 oplevede Kommunen således en stigning på blot 5 personer fra december 2010 til december Antallet af langtidsledige udgjorde således 246 personer i december 2011 et tal, der steg til 255 personer i december Det fortsat høje antal af langtidsledige illustrerer, at der stadig er en udfordring i forhold til at sikre de lediges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. 54

59 Jobcenter Egedal Kommune er ligeledes opmærksomme på den gruppe af borgere, der skifter mellem de forskellige målgrupper, eksempelvis mellem A-dagpenge og Sygedagpenge. Der er således fokus på en særlig indsats over for disse grupper, men også på de omprioriteringer i forhold til budgettet, som denne ændrede målgruppesammensætning nødvendiggør. Ændrede regler for dagpengeperioden Egedal Kommune har særlig fokus på gruppen af personer, der er i risiko for at miste deres dagpengeret på grund af den forkortelse i dagpengeperioden fra fire til to år, som blev gennemført i 2010 af regeringen. I et notat af 7. marts 2012 vurderede Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, at der i december 2011 var 119 personer, som havde modtaget A- dagpenge i mere end to ud af de seneste tre år og som derfor ikke længere ville have ret til at modtage dagpenge, såfremt forkortelsen af dagpengeperioden var slået fuldt igennem på dette tidspunkt. Den 1. april 2012 gennemførtes en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år således, at alle ledige, der falder ud af deres dagpengeperiode i anden halvdel af 2012, får et ekstra halvt års dagpenge medmindre, at de berørte personers samlede dagpengeperiode herved overskrider fire år. Folketinget har siden vedtaget en række Akutpakker, som blandt andet indeholder en indsats om personlig jobformidling. Integrationsindsats I Egedal Kommune har der været en stigning af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse svarende til 7,1 pct. fra marts 2011 til marts Gruppen består bl.a. af kvoteflygtninge og familiesammenførte indvandrere. Der opleves især at være en udfordring i forhold til gruppen af kvoteflygtninge, der er en blandet gruppe med hensyn til nationalitet og baggrund. Egedal Kommune vil derfor arbejde på at få en mere homogen gruppe til Kommunen, som i højere grad svarer til de tilbud, Kommunen har mulighed for at give. Kvoten udmeldes hvert år af Udlændingestyrelsen i slutningen af september. Forsikrede ledige I forbindelse med at kommunerne har overtaget ansvaret for de forsikrede ledige fra de tidligere statslige jobcentre, blev der implementeret en overgangsordning, der sikrer Egedal Kommune fuld refusion for udgifterne til kommunal medfinansiering af A-dagpenge i den første periode af dagpengeforløbet via det såkaldte Beskæftigelsestilskud. Denne periode nedtrappes fra 18 uger i 2010 til 12 uger i 2011, otte uger i 2012 og fire uger i Den kortere periode med fuld refusion fra staten stiller Egedal Kommune overfor en øget udfordring i forhold til at få den enkelte borger hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Regeringen og en række partier i Folketinget indgik den 27. april 2012 en aftale om justering af beskæftigelsestilskuddet. Aftalen medfører, at beskæftigelsestilskuddet justeres allerede med virkning fra efterreguleringen af tilskuddet for 2011, som foretages medio Suspension af reglerne om strafrefusion Regeringen og KL er blevet enige om en 2-årig suspension af reglerne i om 100 pct. kommunal finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, hvis tilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt. Nye reformer på beskæftigelsesområdet Regeringen arbejder på omfattende reformer på fleksjob-, ledighedsydelses- samt kontanthjælpsområdet. Disse reformer forventes implementeret pr. 1. januar 2013, hvorfor de økonomiske konsekvenser heraf ikke kan implementeres i forbindelse med udarbejdelsen af Budget Dette forventes at ske i forbindelse med budgetlægningen for

60 Jobcenter Tabel 2 Centerets Budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ramme i alt Centerets bevilling i alt Egen ramme: Egen ramme består af løn til administrationen, bevilling vedrørende Det Lokale Beskæftigelsesråd samt diverse statslige puljer, som skal overføres fra år til år indtil regnskabsaflæggelse. Udenfor rammen: Af den del af budgettet, der ligger udenfor rammen, er langt størstedelen forsørgelsesydelser. Stigningen fra drejer sig overvejende om området for forsikrede ledige (adagpenge). Her er karensperioden ændret fra 8 til 4 uger, således at den kommunale medfinansiering begynder allerede efter 4 ugers ledighed mod 8 uger i Udgiften for den ændrede karensperiode fra 8-4 uger forventes at beløbe sig til 15,7 mio kr. Kommunen vil overtage ca. 121 forsikrede ledige fra staten, beregnet som et gennemsnit januar marts Aktivitetsforudsætninger Grundelementet i aktivitetsbaseret budgetlægning er pris pr. enhed ganget med mængde. På forsørgelsesydelserne er anvendt de gældende satser 2012, der er prisfremskrevet. De endelige satser udmeldes ultimo året efter vedtagelsen af finansloven. Jobcenterets budgetramme er primært fastlagt på baggrund af aktiviteter. Der er aktivitetsbaseret budgetlægning på områder med lovbundne forsørgelsesydelser og på kurser i dansk og samfundsorientering på integrationsområdet. Budgetlægning, der ikke er aktivitetsbaseret, er bl.a. administration, det kommunale beskæftigelsesprojekt og statslige puljer. Disse udgifter påvirkes ikke af ændringer i aktiviteten. Generelt gælder for budgetlægningen, at den lineære budgetmodel er valgt ud fra en antagelse om, at ledigheden i den aktuelle måned (maj 2012) afspejler ledigheden i hver måned Budgettet for 2014, 2015 og 2016 er udarbejdet med samme forventninger som for Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger de nødvendige prognoser for

61 Jobcenter Tabel 2.1 Budget 2013 for integrationsprogram og introduktionsforløb Antal kurser Enhedspris 1) Budget (1.000 kr.) Kursus i samfundsforståelse Danskundervisning for kursister ikke omfattet af integrationslovgivningen Danskundervisning for kursister omfattet af integrationslovgivningen Ikke aktivitetsbaseret budget 2) 141 I alt (bruttoudgifter) Refusion 3) I alt (indtægter) Netto bevilling for integrationsprogram ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Bl.a. tolkeudgifter og udgifter til tilbud 3) Refusionen består af grundtilskud pr. borger, resultattilskud og 50 % refusion for forsørgelsesydelse og aktivering. Enhedsprisen er en gennemsnitsberegning af modulpriserne for de benyttede kurser i danskundervisning samt dansk, samfund og kultur. Gennemsnitsprisen er prisfremskrevet til 2013 niveau. Mængden tager udgangspunkt i det antal flygtninge, der er indskrevet på kurser på sprogskoler mv. Refusionen er en 50% statslig medfinansiering af udgifter til aktivering af flygtninge og andre personer omfattet af integrationsloven. Andre personer er f.eks. familiesammenførte indvandrere. Herudover modtages grundtilskud og resultattilskud. Grundtilskuddet modtages for alle borgere omfattet af integrationsloven. Resultattilskuddet modtages for samme persongruppe, der er kommet i ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse eller bestået danskundervisning. Resultattilskuddene, der er et yderligere incitament til en aktiv integrationsindsats, bidrager til, at Egedal Kommune har overskud på budgettet. 57

62 Jobcenter Tabel 2.2 Budget 2013 for kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven Helårspersoner Ydelse 1) (1.000 kr.) Budget Kontanthjælp til forsørgere efter integrationsloven Kontanthjælp til ej forsørgere efter integrationsloven Kontanthjælp til unge udeboende efter integrationsloven 2) Kontanthjælp til unge hjemmeboende efter integrationsloven 3) I alt (bruttoudgifter) Refusion I alt (indtægter) Netto bevilling for kontanthjælp Kilde: KOM-LIS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Enhedsprisen er udregnet som et gennemsnit mellem de to ydelser kr./md. og kr./md. 3) Enhedsprisen er udregnet som et gennemsnit mellem de 2 ydelser kr./md.og kr./md. Borgere, der er omfattet af integrationsloven, er berettiget til kontanthjælp. Introduktionsydelsen, som har været ydelsen gældende til og med 2011, er blevet afskaffet i forbindelse med afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser og er erstattet af kontanthjælp til udlændige, hvilket har givet sig udslag i en fordobling af den kommunale udgift. Fattigdomsydelserne er blevet afskaffet af Folketinget i februar Der er i budgettet forudsat 53 helårspersoner i 2013 svarende til antallet pr. 31. maj Der tildeles hvert år et antal kvoteflygtninge. Personsammensætningen er en blandet sammensætning, der kan bestå af familier, hvoraf kun forældrene modtager forsørgelsesydelse eller enkeltpersoner, der individuelt er berettiget til en forsørgelsesydelse. Da integrationsperioden udløber efter 3 år, er der en løbende afgang og tilgang af personer berettiget til ydelsen. Udmeldelse af flygtningekvoten for 2013 er 29 personer. Budgetlægningsmetode er ydelsen - den fastsatte sats pr. år, udmeldt ultimo 2011 efter vedtagelsen af finansloven - ganget med det forventede antal modtagere. 58

63 Jobcenter Tabel 2.3 Budget 2013 for sygedagpenge Helårspersoner Ydelse 1) (1.000 kr) Budget Sygedagpenge (efter 52 uger) Sygedagpenge 5-8 uger 3) Sygedagpenge 9-52 uger (aktiv) 3) Sygedagpenge 9-52 uger (passiv) 2) I alt (bruttoudgifter) % refusion % refusion I alt (indtægter) Netto bevilling for sygedagpenge Kilde: KOM-LIS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) 30 % refusion ved passiv forsørgelse og vejlednings- og opkvalificeringsforløb På området afholdes udgifter vedrørende sygedagpenge til personer, der ikke modtager løn under sygdom, samt refusion til arbejdsgivere, der afholder løn til sygemeldte ansatte. Jobcenteret varetager opfølgninger i sygedagpengesager, mens udbetalingen af ydelsen foretages i Center for Borgerservice. Budgetlægningen er foretaget ved at sætte det aktuelle forbrug pr. 31. maj 2012 i forhold til ydelsen. Ydelsen er den fastsatte sats pr. år, udmeldt ultimo 2011 efter vedtagelsen af finansloven. Tabel 2.4 Budget 2013 for kontanthjælp (passive) Helårspersoner Ydelse 1) (1.000 kr.) Budget Kontanthjælp til forsørgere Kontanthjælp til ej forsørgere Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension 2) Kontanthjælp til unge unge udeboende 3) Kontanthjælp til unge hjemmeboende 4) Ikke aktivitetsbaseret budget 359 I alt (bruttoudgifter) % refusion I alt (indtægter) Netto bevilling for kontanthjælp Kilde: KOM-LIS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) 30 % refusion ved passiv forsørgelse. 3) Enhedsprisen er udregnet som et gennemsnit mellem de to ydelser kr./md. og kr./md. 4) Enhedsprisen er udregnet som et gennemsnit mellem de to ydelser kr./md. og kr./md. Egedal Kommune yder hjælp i form af kontanthjælp og tillægsydelser jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik. Jobcenteret foretager rådighedsvurderingen i forhold til, om borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet og afgiver tilbud. Udbetalingen finder sted i Center for Borgerservice. Der er i 2013 forudsat 222 passive helårspersoner som pr. 31. maj 2012, idet udviklingen i ledigheden forudsættes stabil. Budgetlægningsmetode er ydelsen - den fastsatte sats pr. år, udmeldt ultimo 2011 efter vedtagelsen af finansloven - ganget med det forventede antal modtagere. 59

64 Jobcenter Tabel 2.5 Budget 2013 for aktiverede kontanthjælpsmodtagere Helårspersoner Ydelse 1) (1.000 kr.) Budget Forsørgelse af personer i tilbud kap. 10 2) Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10 og 11 i ordinær uddannelse 3) Ikke aktivitetsbaseret budget 4) 720 I alt (bruttoudgifter) % refusion % refusion I alt (indtægter) Netto bevilling for aktiverede kontanthjælpsmodtagere Kilde: KOM-LIS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) 30 % refusion ved vejlednings- og opkvalificieringsforløb ) 50 % refusion ved virksomhedsrettet aktiviering og ordinær uddannelse 4) Bl.a. løntilskud til kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpen for aktiverede kontanthjælpsmodtagere bliver udbetalt, når borgere på kontanthjælp kommer i aktivering. Aktiveringen er tilbud om vejledning og opkvalificering, hvor Kommunen modtager 30% i statsrefusion eller virksomhedspraktik med 50% statsrefusion. Der er i 2013 forudsat 127 helårspersoner svarende til antallet pr. 31. maj 2012, idet udviklingen i ledigheden forudsættes stabil. Budgetlægningsmetode er ydelsen - den fastsatte sats pr. år prisfremskrevet - ganget med det forventede antal modtagere. Kommunen har fokus på at aktivere kontanthjælpsmodtagerne med henblik på at sikre, at disse så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Tabel 2.6 Budget 2013 for forsikrede ledige Helårspersoner Ydelsen 1) (1.000 kr.) Budget Dagpenge i aktive perioder 2) Dagpenge i aktive perioder 3) Dagpenge i passive perioder 3) Ikke aktivitetsbaseret budget 4) 134 I alt (bruttoudgifter) 5) Netto bevilling for arbejdsløshedsdagpenge Kilde: KMD-ØS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) 50 % kommunalt bidrag 3) 70 % kommunalt bidrag 4) Befordringsgodtgørelse 5) Da A-kasserne udbetaler a-dagpenge, betaler Egedal Kommune en andel af forsørgelsesydelse i stedet for at udbetale hele ydelsen og modtage refusion Kommunerne står for beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige. Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpengene og rådighedsvurderingen sker fortsat i A-kasserne. Tilbuddene i form af vejledning og opkvalificering, løntilskud, virksomhedspraktik m.fl. er lovbundne jf. Lov om en aktiv beskæftigelse. Budgetlægningen er foretaget ved at sætte det aktuelle forbrug pr. 31. maj 2012 i forhold til ydelsen. Budgetlægningsmetode er ydelsen - den fastsatte sats pr. år, udmeldt ultimo 2011 efter vedtagelsen af finansloven - ganget med det forventede antal modtagere. Der er anvendt samme antal personer i 2013, idet der forudsættes en stabil ledighed, foruden der er indregnet antallet af forsikrede ledige, der overgår til kommunal medfinansiering i forbindelse med ændring af karensperioden fra 8 4 uger. Fra 2013 er strafrefusionen suspenderet i foreløbig 2 år, hvilket medfører en besparelse på 1,443 mio. kr i hvert af årene. 60

65 Jobcenter Tabel 2.7 Budget 2013 for revalidering Helårspersoner Ydelse 1-2) (1.000 kr.) Budget Revalideringsydelse (passiv) 3) Ansættelse med løntilskud 5) Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik 5) Revalideringsydelse (aktiv) 4) Ikke aktivitetsbaseret budget 6) 15 I alt (bruttoudgifter) % refusion % refusion % refusion -272 I alt (indtægter) Netto bevilling for revalidering Kilde: KOM-LIS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Der er taget udgangspunkt i den højeste revalideringsydelse på kr./md. 3) 30 % refusion ved passiv forsørgelse og vejlednings- og opkvalificeringsforløb 4) 50 % refusion ved virksomhedsrettet aktiviering og ordinær uddannelse 5) 65 % refusion ved virksomhedsrevalidering 6) Bl.a. godtgørelse og særlig støtte. Revalidering er et tilbud til borgere, som har mistet deres job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Området omfatter revalideringsydelse, udgifter til ordinær uddannelse samt tillægsydelser jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er i 2013 forudsat 23 helårspersoner svarende til antallet pr. 31. maj 2012, idet udviklingen i ledigheden forudsættes stabil. Budgetlægningsmetode er ydelsen - den fastsatte sats pr. år, udmeldt ultimo 2011 efter vedtagelsen af finansloven, fremskrevet til 2013-prisniveau - ganget med det forventede antal modtagere. 61

66 Jobcenter Tabel 2.8 Budget 2013 for ledighedsydelse og fleksjobrefusioner Helårspersoner Ydelse 1) Budget (1.000 kr.) Ledighedsydelse ikke refusionsberettiget Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse 2) Løntilskud på 1/3 af lønnen til personer i 3) Løntilskud på 1/2 af lønnen til personer i 3) Løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob 3) Løntilskud på 1/2 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende 3) Løntilskud på 2/3 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende 3) Ledighedsydelse i visitationsperioden 2) Ledighedsydelse i mellem fleksjob 2) Ledighedsydelse under sygdom og barsel 2) Ledighedsydelse under aktivering med 30% refusion 2) Ledighedsydelse under aktivering med 50% refusion 5) Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger efter 51 (skånejob) Ikke aktivitetsbaseret budget 4) 49 I alt (bruttoudgifter) % refusion % refusion % refusion I alt (indtægter) Netto bevilling for løn til personer på fleksjob på personer på ledighedsydelse Kilde: Opgørelsen af helårspersoner på ledighedsydelse og særlig ydelse jf. KOM-LIS pr. 31/ ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) 30 % refusion ved passiv forsørgelse og vejlednings- og opkvalificeringsforløb 3) Mængden er opgjort som antallet af faktiske personer, mens enhedsprisen er en gennemsnitsberegning på baggrund af udbetalt lønsum i ) Bl.a.hjælpemidler og befordringsgodtgørelse 5) 50% refusion ved aktivering i virksomhedspraktik Budgetlægningen vedr. løntilskud er foretaget ved at sætte det aktuelle forbrug pr. 31/ i forhold til ydelsen Ledighedsydelse ydes til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen og som dermed er berettiget til fleksjob. Løntilskud (skånejob) og fleksjobrefusioner udbetales til virksomheder, der har ansat borgere, der er bevilget henholdsvis fleksjob eller skånejob. Skånejob er et tilbud til førtidspensionister. Der er i 2013 forudsat 448 helårspersoner svarende til antallet pr. 31. maj 2012, idet udviklingen i ledigheden forudsættes stabil. Heraf forventes 90 helårspersoner på ledighedsydelse, da der er en betydelig nedgang i antallet af nyetablerede fleksjob. Budgetlægningsmetode er ydelsen - den fastsatte sats pr. år, udmeldt ultimo 2011 efter vedtagelsen af finansloven - ganget med det forventede antal modtagere. Nuværende antal af personer i fleksjob anses for stabilt. Budgetlægningen vedrørende løntilskud og lønrefusioner er foretaget ved at sætte aktuelle forbrug pr. 31. maj 2012 i forhold til ydelsen. Ydelsen er en gennemsnitsberegning på baggrund af udbetalt lønsum i

67 Jobcenter Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Centerets bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Jobcenterets budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Kontanthjælp til udlændinge Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Beskæftigelsesordninger Lægeerklæringer Administration vedr. jobcentre Centerets bevilling i alt

68 Jobcenter Politikker og mål Centerets mål Jobcenterets mål for 2013 er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2013, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet i oktober Jobcenterets mål i forhold til ministermålene: Overordnet mål Resultat- og effektmål Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 pct., svarende til en stigning på 2,9 procentpoint fra december 2011 til december Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2013 (rullende år), svarende til en stigning på 12 pct. fra december 2011 til december Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de sidste 52 uger skal begrænses til 325 personer i december 2013, svarende til en stigning på 32,1 pct. fra december 2011 til december En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. På kontanthjælpsområdet skal der løbende være 60 virksomhedspraktikker hver måned. Afholdelse af årlige netværksmøder med virksomhederne. Kvartalsvise oplæg for jobkonsulenterne om arbejdsmarkedet i Egedal Kommune. Spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes ønsker og forventninger til Jobcenter Egedal gennemføres blandt virksomheder i Egedal Kommune. Kommunalt opstillede lokale mål Strategi for brug af jobrotation Udbredelse af kendskabet til jobrotation i Egedal Kommune. 64

69 Center for Social Service Center for Social Service Præsentation af centeret Den lovmæssige ramme for Centerets indsats er forankret i Lov om Social Service (Serviceloven). Centeret betjener to politiske udvalg: Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Centerets opgave er, i tæt samarbejde med øvrige instanser, at sikre, at følgende målgrupper får rådgivning, vejledning, individuel tilrettelagt støtte, herunder aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse, handicapkompenserende ydelser, botilbud og eventuel behandling: Børn, unge og familier med behov for særlig støtte Voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Voksne borgere med særlige sociale problemer, herunder udsatte, misbrugere og sindslidende Centeret består af både bevilgende myndighed, tilsynsmyndighed, administration samt udførende enheder. Den bevilgende myndighed er opdelt i to enheder: handicappede og socialt udsatte. Begge enheder er yderligere opdelt i henholdsvis under og over 18-årige. De udførende enheder består af de udkørende teams, væresteds- og aktivitetstilbud samt bosteder med forskellige målgrupper. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Center for Social Service bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Center for Social Service budget fordelt på løn og øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Løn Øvrig drift Familieudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt Centerets bevilling er på i alt 275,8 mio. kr. i 2013, heraf 149,3 mio. kr. løn og 126,4 mio. kr. øvrig drift. Social- og Sundhedsudvalget har et budget på 172,7 mio. kr. i Center for Social Service, og Familieudvalget har et budget på 103,1 mio. kr., som det fremgår af tabel 1. 65

70 Center for Social Service Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Tabel 2 Center for Social Service Budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Myndighed Sekretariat og ledere Myndighed og tilsyn Handicap teamet Det sociale team Udfører Tværgående projekter Rusmiddelteamet Team støtteperson Team socialpsykiatri Team Handicap Bakkehuset Dambo Skovbo Broen Skelhøj Lillestræde Søvænge Vejbo Bakkebo Rørsangervej Cafe Zig Zag I alt Familieudvalget Myndighed Sekretariat og ledere Myndighed og tilsyn Handicapteamet Det sociale team Team Børn og Familie Team Unge og Familie I alt Centerets bevilling i alt Perspektiver Bostederne Center for Social Service har ved dannelsen af centeret haft som mål, i videst muligt omfang, at kunne tilbyde Egedals borgere lokalt forankrede døgntilbud. I dag optager andre kommuner op mod ca. 52 % af pladserne på Egedals bosteder, og derudover bliver beboerne naturligt boende på bostederne, frem til de går bort. Med en gennemsnitsalder for beboerne på cirka 46 år er handlemulighederne derfor noget begrænsede i forhold til boligplacering af den enkelte Egedalborger. Center for Social Service skal i den kommende budgetperiode have screenet bostedsområdet, således at der er et grundlag for en videre udvikling af området. I screeningen skal medtages udviklingen på særligt børnehandicapområdet, så der i den efterfølgende analyse af behovene for døgntilbud også inddrages en prognose af de forventede behov i årene frem. 66

71 Center for Social Service Udover behovet for døgntilbud er antallet af voksne borgere, der har behov for boliger af mere midlertidig karakter, f.eks. herberger eller krisecentre stigende, som en konsekvens af den økonomiske krise. Samtidig har Center for Social Service den udfordring, at der er stor efterspørgsel af mindre og billigere boliger, mens udbuddet er relativt lille i denne kategori af boliger. Derfor må Centeret tilkøbe midlertidige boliger hos eksterne leverandører. Dette er særligt udfordrende i forhold til gruppen af unge, der har været anbragte, og som ikke længere behøver at forblive i en anbringelse, idet myndigheden vurderer, at de kan udsluses til egen bolig eventuelt med støtte. Udbuddet af mindre boliger er begrænset, og derfor må de unge forblive i en ellers afsluttet anbringelse, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hverken fagligt eller økonomisk. Udover udfordringerne på døgntilbudsområdet og i forhold til midlertidige samt mindre boliger er der et stort behov for aflastningspladser til både børn og voksne. Center for Social Service køber i dag de fleste aflastningsforhold af eksterne leverandører, og kan derved ikke tilbyde en lokalt forankret mulighed for aflastning til borgeren. Der har blandt andet været en massiv stigning af børn med diagnosen ADHD og autisme i årene , hvilket må formodes at påvirke efterspørgslen på de rette tilbud til voksne med disse diagnoser inden for en årrække. Screeningen af behov og udbud, samt den efterfølgende analyse, vil udmunde i et forslag til Social- og Sundhedsudvalget om en egentlig strategi på området, herunder muligheden for en eventuel udbygning af området. STU- Særligt Tilrettelagt Undervisningstilbud Antallet af borgere, der får tilbudt STU forløb, stiger. Pensions- og fleksjob reformen træder i kraft den 1. januar 2013 og medfører at målgruppen af pensionsberettigede under 40 år bliver indskrænket. De borgere, der før den nye lovgivning ellers ville have fået pension, skal nu i et længere forløb, hvor de kan tilbydes STU forløb eller anden form for aktivering/ beskæftigelse. Center for Social Service vurderer, at det endnu er uvist om den ny lovgivning medfører en stigning i tilgangen af STU forløb i Centeret vil vurdere, hvorvidt det skal anbefales Social- og Sundhedsudvalget at etablere egne STU uddannelsesforløb i Kommunen. Nyhenvendelser underretninger Center for Social Service har i de første to kvartaler af 2012 set en stigning i antallet af nyhenvendelser på over 50 % sammenlignet med tal fra årene Stigningen er især i form af modtagne underretninger, som kan skyldes den særlige mediebevågenhed, der har været det sidste års tid på børns trivsel. Hvis stigningen fortsætter, er der tale om en øget aktivitet i antallet af sager, som ikke er set før. Afsluttet analyse af budgetforudsætninger og aktivitetstal på myndighedsdelen på både børn og voksenområdet Der er gennemført en større analyse af både børn- og voksenområdet for at kortlægge aktiviteter og priser på alle ydelser. Budgetgrundlaget er således aktivitetsbestemt med baggrund i aktivitetstal for 2011 og medio På baggrund af de forventede aktiviteter i 2011, blev der i 2. budgetopfølgning juli 2011 givet en tillægsbevillig på 34 mio. kr. med effekt i overslagsårene. Af de 34 mio. kr. er der ved afslutning af analysen af budgetforudsætninger lagt 10,0 mio. kr. tilbage til kommunekassen, i forbindelse med udarbejdelse af budget 2013, da der ikke kom den forventede tilgang af borgere i 2012 som forventet da de 34 mio. kr. blev tildelt. I 2013 forventes en tilgang svarende til 3,4 mio. kr., der således er afsat til udsving i antal og pris af ydelserne i løbet af året. 67

72 Center for Social Service Forudsætninger for aktivitetstal På myndighedsdelen er de aktivitetsbaserede tabeller opgjort som helårspersoner baseret på oplysninger fra KMD Børn & Voksensystemet. Aktiviteterne er optalt i perioden 2011 og medio Enhedsprisen er baseret på den faktiske gennemsnitpris i 2011 og medio 2012, baseret på oplysninger fra økonomisystemet, og enhedspris er beregnet som gennemsnitspriserne som kan rumme stor spredning. Budgetterne vedrører ydelser til borgerne, og selve lønudgiften til myndighedsarbejdet indgår ikke i budgetterne nedenfor. Særlig tilrettelagt uddannelse, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Tabel 2.1 Budget 2013 for STU Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til mrådet (pris X mængde) i kr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) STU. Lov LUU STU. Lov LUU 10 - Kørsel til/ STU I alt (bruttoudgifter) Netto bevilling ) Der er ingen indtægter på STU Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Særligt tilrettelagt uddannelse STU, som er et 3-årigt forløb, gives i henhold til Lov om ungdomsuddannelse 2.1 til unge med særlige behov. I 2011 var 48 borgere i gang med en STU, hvoraf ca. 24 afsluttede deres forløb i løbet af året. Medio 2012 er der 31 igangværende STU-forløb. Det tal forventes at stige til ca. 45 ved udgangen af året. Der er således en del bevægelse i antal i løbet af året. Budgettet for 2013 er fastsat til udgifter for 34 helårspersoner, hvoraf 17 for dækket udgifter til kørsel. Det er endnu uvist, om den nye vedtagne lov på pensionsområdet bevirker en yderligere stigning i Tilskud til praktisk hjælp, Serviceloven. Tabel 2.2. Budget 2013 for BPA tilbud til voksne Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (BPA) SEL Egenbetaling ved SEL Regionsrefusion ifm. respiratorordning Refusioner Mellemkommunalt/Flygtninge I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Tilskud til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) til personer med nedsat funktionsevne ydes efter 96 i Serviceloven. Regionen yder 50 % refusion ved respiratorordninger. I 2011 har Egedal Kommune 19 borgere, som har fået bevilget tilskud efter Servicelovens

73 Center for Social Service Bistand og behandling til voksne, Serviceloven Tabel 2.3 Budget 2013 for bistand og behandling til voksne Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med nedsat funktionsevne, Handicappede SEL SEL Egenbetaling ved SEL Refusioner Mellemkommunal/Flygtninge I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) -571 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med nedsat funktionsevne, Sindslidende SEL SEL I alt (bruttoudgifter) 403 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med nedsat funktionsevne, særlige sociale problemer SEL SEL I alt (bruttoudgifter) Netto bevilling ) Der er ingen borgere med refusion blandt Sindslidende og sociale prblemer i Egedal og derfor ingen indtægter. Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Socialpædagogisk bistand og behandling udgør udgifter og indtægter til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. Servicelovens 85. Der gives tilbud til 88 handicappede borgere og til 9 borgere med sindslidelser eller særlige sociale problemer. Desuden registreres udgifter og indtægter til tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når behandlingen ikke kan opnås gennem anden lovgivning, jf. servicelovens 102. Der gives tilbud til 2 handicappede borgere og til 3 borgere med sindslidelser eller særlige sociale problemer. 69

74 Center for Social Service Længerevarende og midlertidige botilbud Egedal Kommune har 75 boliger til borgere med primært fysisk funktionsnedsættelse samt 30 boliger til borgere som har sindslidelser. Bostederne får indtægter fra de kommuner, der har borgere der bor på bostederne. Myndigheden i Center for Social Service betaler for Egedal borgere, til bosteder, lige som de også betaler for Egedal borgere som bor i andre kommuner. Nedenfor i tabel 2.4 er myndighedens udgifter til bosteder. Tabel 2.4 Budget 2013 for botilbud til voksne Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Længerevarende botilbud til personer med nedsat funktionsevne, Handicappede SEL Objektiv Finansiering SEL I alt (bruttoudgifter) Længerevarende botilbud til personer med sindslidelser og særlige sociale problemer SEL I alt (bruttoudgifter) Midlertidigt botilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, Handicappede SEL Kørsel til/fra SEL Egenbetaling ved SEL Refusioner Mellemkommunal/Flygtninge I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) Midlertidige botilbud til personer med sindslidelser og særlige sociale problemer SEL Egenbetaling ved SEL I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) -443 Netto bevilling ) Der er ingen mellemkommunal refusionsindtægter på længerevarende botilbud. Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Botilbud i midlertidige- eller længerevarende perioder jf. Serviceloven 107 og 108. Myndigheden har budget til 65 borgere på længerevarende ophold og 55 borgere på midlertidig ophold. Der bevilges botilbud hos både private, kommunale og regionale udbydere, samt i Egedal Kommunes egne tilbud. Botilbuddene i Egedal Kommune administreres af udfører afdelingen i centeret. Bostedernes takster er beregnet ud fra normeringer efter en omkostningsbaseret metode. Taksterne fremgår af taksbladet særskilt afsnit herom i budgettet. Bostederne omfatter nedenstående 3 tilbudstyper: Søvænge, Vejbo, Bakkebo, Rørsangervej, Skelhøj og Lillestræde Tilbuddene omfatter 75 boliger til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, heraf er tre specialiserede boliger til udadreagerende borgere. Boligerne bliver bevilget efter Serviceloven 107 og 108. Bostedernes nettobudget kan ses af tabel 2. Bakkehuset, Dambo og Skovbo Tilbuddene omfatter 24 boliger til sindslidende borgere. Alle tre bosteder er oprettet som bofællesskaber og bliver bevilget efter Serviceloven 107 og 108. Bostedernes nettobudget kan ses af tabel 2. 70

75 Center for Social Service Broen Broen er et boligfællesskab med seks boliger for borgere med sociale problemer, for eksempel hjemløshed, misbrug og manglende økonomiske ressourcer. Botilbud på Broen bliver bevilget efter Serviceloven 107. Bostedets nettobudget kan ses af tabel 2. Øvrige ydelser på voksenområdet, Serviceloven Tabel 2.5. Budget 2013 for Ledsagerordning Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Ledsageordning til personer med nedsat funktionsevne SEL SEL Refusioner Mellemkommunal/Flygtninge I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) -548 Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Medio 2012 er 83 borgere bevilget ledsagerordning og støtte-/kontaktpersonordning for døvblinde jf. Serviceloven 97 og 98. Ledsagerordningerne bevilges som max. 15 timers månedlig ledsagelse med mulighed for opsparing i seks måneder. Mange ordninger bliver ikke udnyttet fuldt ud, hvorfor der budgetmæssigt kun afsættes midler til, hvad der svarer til 67 bevillinger. Beskyttet beskæftigelse, Serviceloven Tabel 2.6. Budget 2013 for Beskyttet beskæftigelse Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat funktionsevne, Handicappede SEL Kørsel til/fra SEL I alt (bruttoudgifter) Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer SEL I alt (bruttoudgifter) 118 Netto bevilling ) Der er ingen indtægter på dette område Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Budgettet på 10,1 mio. kr. omfatter beskyttet beskæftigelse til 49 borgere (opgjort i maj 2012), jf. 103 stk. 1 og 2 i Serviceloven. Budgettet omfatter også kørsel hen til beskæftigelsestilbuddet. Det er endnu uvist, om den nye vedtagne lov på pensionsområdet bevirker en yderligere stigning i

76 Center for Social Service Aktivitets og samværstilbud, Serviceloven Tabel 2.7. Budget 2013 for Aktivitets- og samværstilbud Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Aktivitets- og Samværstilbud til personer med nedsat funktionsevne SEL Kørsel til/fra SEL Refusioner mellemkommunal/flygtninge I alt (bruttoudgifter) Aktivitets- og Samværstilbud til personer med sindslidelser og særlige sociale problemer SEL I alt (bruttoudgifter) 749 Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Der bevilges aktivitets- og samværstilbud hos både private, kommunale og regionale udbydere, samt i Egedal Kommunes egne tilbud: Café Zig Zag og Værestedet Egehuset. Café Zig Zag er et aktivitetstilbud for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, beliggende på Tofteparken i Ølstykke. Café Zig Zag fungerer som en aftenklub, hvor medlemmerne kan komme frivilligt og danne netværk. Egehuset er et samværs- og aktivitetstilbud til personer med sindslidelse. Egehuset er oprettet som et værested og er beliggende på Krogholmvej i Stenløse. Værestedet kan tilbyde sindslidende deltagelse i socialt samvær, rådgivning og forskellige fritidsaktiviteter samt gruppeaktiviteter af mere terapeutisk karakter. Pr. maj 2012 er der registreret 82 borgere i aktivitets- og samværstilbud jf. Serviceloven 104 i KMD Børn & Voksensystemet, heraf har 26 borgere bevilget kørsel til/fra stedet. Det er endnu uvist, om den nye vedtagne lov på pensionsområdet bevirker en yderligere stigning i Merudgifter til voksne, Serviceloven Tabel 2.8. Budget 2013 for Merudgifter Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne SEL % Statsrefusion I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Budgettet på 1,5 mio. kr. omfatter merudgifter til 92 borgere. Der afholdes udgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelse af voksne med nedsat funktionsevne efter Serviceloven

77 Center for Social Service Aktivitetsbaseret budget på børneområdet, Familieudvalget Fripladser på integrerede daginstitutioner og særlige dagtilbud og klubber, dagtilbudsloven Tabel 2.9. Budget 2013 for Fripladser på integrerede daginstitutioner og særlige dagtilbud og klubber Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Integrerede institutioner,særlige dagtilbud og klubber Integrerede institutioner, fripladser _ 240 særlige tilbud og klubber I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) - Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Budgettet på 7,9 mio. kr. vedrører særlige dagtilbud til 28 børn med særlige behov. Udgifterne vedrører kørsel af børn og langt hovedparten af udgifterne vedrører betalinger til andre kommuner og regionale tilbud til børn inden for specialområdet. Heraf er der budget til 2 børn, der er inkluderet i Kommunens egne dagtilbud med særlig støtte. Dette er en del af implementeringen af Barnets Reform. Desuden er der afsat kr. til fripladser til børn efter reglerne i dagtilbudsloven 17 stk.6 og

78 Center for Social Service Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, Serviceloven Tabel 2.10 Budget 2013 for Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og unge med nedsat funktionsevne Plejefamilier ( 66 stk 1, nr 1) 1, Opholdssteder for børn og unge (66 stk 1, nr. 5) 0, Kost og efterskoler ( 66 stk1, nr. 5) 1, I alt (bruttoudgifter) 794 Plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og unge sindslidelser og særlige sociale problemer Plejefamilier ( 66 stk 1, nr 1) 34, Plejefamilier, betalinger fra kommuner -5, Netværksplejefamilier og slægtsanbringelser ( 66 stk 1, nr, 3) 5, Opholdssteder for børn og unge (66 stk 1, nr. 5) 20, Opholdssteder, betalinger fra kommuner -2, Kost og efterskoler ( 66 stk1, nr. 5) 5, Eget værelse, kollegier e.l. ( 66 stk. 4) 0, Advokatbistand ( 72) 214 Statsrefusion vedr. advokatbistand -107 Betalinger ( 159 og 160) -406 I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Budgettet på 33,7 mio. kr. omfatter 68,8 helårspersoner. Der afholdes udgifter vedrørende løn til plejefamilier, kost og logi, tøj og lommepenge, engangsydelser, samt betaling til opholdssteder, kostskoler, efterskoler mv. efter 66 om anbringelser for børn og unge og 76 om efterværn til unge fra 18 til 22 år. Her konteres også udgifter til advokatbistand, som Kommunen skal stille til rådighed for forældremyndighedshaver eller den unge efter reglerne i 72 i Serviceloven. Endvidere kan Kommunen opkræve egenbetaling af forældre eller den unge efter reglerne i 159 og 160 i Serviceloven. Forebyggende foranstaltninger Budgettet til forebyggende foranstaltninger er på 18,5 mio. kr. og omfatter 172 cpr-nr. medio Nogle borgere får bevilget flere ydelser og ydelserne, kan variere fra få uger til flere år. Aktivitetstallene er udtryk for antal cpr-nr., der har fået tildelt ydelser medio Der er ikke opgjort aktivitetstal for de ydelser, der har fået overført budget i 2013 vedrørende Serviceloven 44 jf. tabel Der er indført nye regler med virkning fra 1. januar 2013 om, at udgifter vedrørende 44 i Serviceloven skal afholdes under forebyggende foranstaltninger (hvorimod de tidligere har været afholdt under døgnophold). 44 omhandler udgifter til børn og unge, der får ydelser i form af personlig og praktisk hjælp ( 83), aflastning ( 84) og vedligeholdelsestræning ( 86). Budgettet udgør i alt 3,5 mio. kr., som er fordelt på flere ydelser i den ovenstående tabel. Der er ikke opgjort aktivitetstal for de budgetter. 74

79 Center for Social Service Tabel 2.11 Budget 2013 for Forebyggende foranstaltninger Antal sager Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med nedsat funktionsevne Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( 52, stk 3, nr 2 og 44 vedr. 83) Familiebehandling eller behandling af den unge eller barnets problemer ( 52, stk. 3, nr. 4) Aflastningsordning ( 52 stk. 3, nr. 5 og og 44 vedr. 84) Fast kontaktperson for barnet ( 52, stk. 3, nr. 2) 101 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte ( 52, stk. 3, nr.9 og 44 vedr. 86) Økonomisk støtte til forældremyndigheds indehaveren Støtteperson til forældremyndigheds indehaver ifbm. et barn/unges anbringelse uden for hjemmet I alt (bruttoudgifter) Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med sindslidelser og særlige sociale problemer Familiebehandling eller behandling af den unge eller barnets problemer ( 52, stk. 3, nr. 4) Døgnophold for både forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien ( 52, stk,3 nr. 4) Aflastningsordning ( 52 stk. 3, nr. 5 og 44 vedr. 84) Fast kontaktperson for barnet ( 52, stk. 3, nr. 2) Fast kontaktperson for hele familien ( 52, stk. 3, nr. 6) Formidling af praktikophold hos offentlig eller privat arbejdsgiver. 56 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte ( 52, stk. 3, nr.9 og 44 vedr. 86) Økonomisk støtte til forældremyndigheds indehaveren Støtteperson til forældremyndigheds indehaver i forbindelse med et barn eller unges anbringelse uden for hjemmet Ledelse og administration. Ikke aktivitetsbaseret. 60 Statsrefusion -779 I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) -779 Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne 75

80 Center for Social Service Sandbjergcenteret, som er udfører på børneområdet i form af udekørende teams og forebyggende arbejde, har et budget på 10,7 mio. kr. Sandbjergcenteret har i år for første gang interne takster på de ydelser, der leveres. Beregningsmetoden beror på medarbejderressourceforbruget per ydelse i henhold til kvalitetsstandarterne opgjort ud fra en omkostningsbasseret medarbejders timetakst. Taksterne baserer sig således på de nye kvalitetsstandarder vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december Da kvalitetsstandarterne er opdelt i andre kategorier end de tidligere kvalitetsstandarter, er der ikke aktivitetstal for de nye kategorier af ydelser. Budgetterne er således ikke fastlagt ud fra aktivitetsbaseret budgettering. De interne takster fremgår af tabellen nedenfor. Tabel Interne Takster for Sandbjergcenteret Lovgrundlag Enhed Takster 2013 Hele kr. Individuelle forløb (8 gange) SEL 11.4 kr./ forløb Forældregrupper (per familie) SEL 11.4 kr./ forløb Kurser (per deltager) SEL 11.4 kr./ måned Familiebehandling (12 gange) SEL kr./ forløb Praktisk pædagogisk støtte SEL kr./ måned Intensiv praktisk pædagogisk støtte SEL kr./ måned Støttekontaktperson pakke 1 SEL kr./ måned Støttekontaktperson pakke 2 SEL kr./ måned Støttekontaktperson pakke 3 SEL kr./ måned Støttekontaktperson pakke 4 SEL kr./ måned Støttekontaktperson pakke 4 +familiebehandling SEL kr./ måned Støttet og overvåget samvær SEL 71 kr./ time 416 Ungegrupper SEL kr./ måned Psykologforløb - kort SEL kr./ måned Psykologforløb - langt SEL kr./ måned Døgninstitutioner Tabel Budget 2013 for Døgninstitutioner Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevner ( 52 stk. 3, nr., 4) Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer ( 52 stk. 3, nr., 4) I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Budgettet udgør 11,3 mio. kr. og omfatter 10 helårspersoner. 76

81 Center for Social Service Budgettet til sikrede døgninstitutioner udgør 3,2 mio. kr. og finansieres ved objektiv finansiering, hvor hver kommune betaler en andel af udgifterne til de institutioner, der er i regionen. Andelen er beregnet efter socioøkonomiske forhold. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Tabel 2.14 Budget 2013 for Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Antal helårspersoner Enhedspris i hele kr. Budget til området (pris X mængde) i kr. Sociale formål - Børn og unge med nedsat funktionsevne Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Udgifter ved køb af træningsredskaber, kurser m.v Statsrefusion Sociale formål - Børn og unge med sindslidelser og sociale problemer Merudgifter I alt (bruttoudgifter) I alt (indtægter) Netto bevilling Kilde: Økonomisystemet og fagsystemet Børn og Voksne Budgettet til sociale formål udgør 16,2 mio. kr. Der ydes 50 % statsrefusion svarende til 8 mio. kr. Der bevilges ydelser til ca. 337 borgere. Ydelserne omfatter merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 41), og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 42), samt udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (Serviceloven, 32, stk. 8). 77

82 Center for Social Service Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Social Service bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Center for Social Service budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Driftssikring af boligbyggeri Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrug Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson og ledsagerordning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Sociale formål Kommissioner, råd og nævn Sekretariat og forvaltninger Voksen-, ældre- og handicapområdet Familieudvalget Indtægter fra den centrale refusionsordning Integrerede institutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige tilbud og særlige klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Sociale formål Sekretariat og forvaltninger Det specialiserede børneområde Centerets bevilling i alt

83 Center for Social Service Politikker og mål Centerets mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Sikker drift: Den sikre drift skal fortsat opretholdes i form af overholdelse af sagsbehandlingstider og opfølgninger i sagerne jf. kriterierne i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og gældende lovgivning. Der udarbejdes stikprøvekontroller af sagerne ved en kvalitets- og dokumentationskontrol hver 3. måned. På kvantitative mål skal målopfyldelsen være 95 % og sagsarbejdet skal være af høj faglig kvalitet. Fra metodefrihed til metodeansvar Valg af metoder, herunder implementering af allerede valgte metoder. Ensartede arbejdsgange og systematisk sagsbehandling. At alle børne-familie socialrådgivere bliver uddannet i familierådslagning og har fuldført tre rådslagninger pr. år At sagsstyringssystemet DUBU implementeres fuldt ud i overensstemmelse med udviklingsplanen for DUBU. Der er lagt en plan fra DUBOs side, som angiver at de har udviklet hele systemet i 2013 Udbuddet af Voksen-udrednings metoden afventer en forsøgsordning i 9 kommuner og det forventes, at vi implementerer metoden. Helhed i opgaveløsningen Samarbejdsflader internt i CSS og til andre centre indtænkes ved enhver borgersag. At der indtænkes hjemgivelser ved en anbringelses start, således at der ved hver anbringelse iværksættes foranstaltninger i familien, der har til formål at fremme en hjemgivelse. Handicap & Rådgivning Det skal sikres, at der forestår en kvalificeret udredning af borgerens behov i samarbejde med borgeren. I denne forbindelse skal borgeren selv bidrage med løsninger og tage ansvar for eget liv Sikre en ensartet sagsbehandling samt gennemsigtighed i afgørelserne. Udredningen medfører, at der sker et korrekt match af tilbud/indsats i forhold til borgeren. Med fokus på målet med indsatsen og opfølgning af denne Iværksættelse af pilotprojekt i forhold til at bruge kvalitetskontrollen som faglig kompetenceudvikling. Klager og sagsgange CSS vil optimere og kvalificere afgørelser, klagebesvarelser og dertilhørende sagsgange, således at borgeren oplever en mere gennemsigtig og rettidig klagesagsgang. En juridisk ansættelse i CSS kvalitetssikrer samtlige afgørelser og klager, samt screener arbejdsgange i Med baggrund i dette materiale udarbejdes der nye arbejdsgange og interne undervisningsforløb i 2013 Bostedsstrategi Der skal udfærdiges en bostedstrategi i første halvdel af Strategien skal indeholde analyse af området, egne tilbud, udbud og efterspørgsel samt en prognose i fht. de næste 10 års behov for boliger til særligt handicap- og psykiatriområdet Kontrakter/ kontraktsstyring Bostedsstrategi udfærdiges og fremlægges til fagudvalgene senest marts 2013 CSS ønsker at have egne kontrakter, både når vi er køber og som udbyder. I et internt projekt med udførerafdelingen og jurist, udarbejdes der standard kontrakter som udbyder og ved køb hos eksterne parter. Nye kontrakter skal udfases senest ultimo

84 80

85 Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg Præsentation af centeret Centeret for Sundhed og Omsorg samler de fleste funktioner i ét center, der arbejder med sundhed, forebyggelse og omsorg i forhold til den voksne del af Kommunens befolkning. Ideen er, at sikre en samlet og optimal indsats, der tager udgangspunkt i: 1. At informere alle borgere på en måde, der understøtter dem i at klare sig selv 2. At vejlede og hjælpe alle borgere, der har brug for dette, til fortsat at klare sig selv 3. At tilbyde træning og rehabilitering til borgere således, at de igen kan klare sig selv 4. At yde en god service til de borgere, der ikke længere kan klare sig selv, men fortsat med det mål, at borgeren i så vid udstrækning som muligt kan agere i eget liv. Center for Sundhed og Omsorg skaber et tværfagligt udviklende miljø på tværs af sundhed og omsorgsområderne. Herudover administreres rehabiliteringsboliger, aflastningsboliger og madservice. Hjemmesygepleje, hjemmehjælp og plejeboliger er også forankret i dette center, ligesom her også bliver uddannet op mod 100 SOSU-elever. Centeret består af afdelingerne: Administration Plejen Forebyggelse og Sundhed Kostfremstilling Herudover er der tre stabsfunktioner tilknyttet centerchefen: Udviklings- og sundhedskonsulenter Uddannelseskoordinatorer IT-koordinatorer. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Center for Sundhed og omsorgs bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Center for Sundhed og omsorg budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Social- og Sundhedsudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt Centerets bevilling er på i alt 293,5 mio. kr. i 2013, heraf 149,2 mio. kr. løn og 144,4 mio. kr. øvrig drift. Stigningen i øvrig drift fra 2013 til 2014 kan henføres til hovedsageligt to forhold. Stadig stigende udgiftspres gennem den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet med knap 5 mio. kr. og afledte driftsudgifter til 40 nye plejeboliger i 2014 med 14,6 mio. kr. Der er ikke indlagt ekstra budget til det nye Sundhedscenter i 2014 og fremover, da der hovedsageligt er tale om overførsel af eksisterende drift til de nye faciliteter. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev der afsat 2,5 mio. kr. i budget 2014 og 2015 til imødekommelse af 81

86 Center for Sundhed og Omsorg forventede merudgifter til drift af de midlertidige boliger, da det samlede antal i forbindelsen med ibrugtagningen af det nye center stiger fra 15 til 20 boliger. Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Det samlede budget 2013 udgør netto 293,5 mio. kr., hvoraf der er beregnet aktivitetsbaseret budget for de 250,3 mio. kr., svarende til 85,3 pct. af budgettet. Centerets budgetrammer i tabel 2 er opgjort på grundlag af aktiviteter. Det vil sige, at de beregnes som mængde ganget med prisen pr. enhed, hvor det er muligt og giver mening. De kommende år vil der stadig være stor fokus på at inddrage flere frivillige ressourcer i aktiviteter og i det sociale miljø i afdelingerne, både i forhold til den enkelte beboer og i forhold til fællesaktiviteter. Ibrugtagningen af nyt plejecenter med 40 boliger i 2014 ved Egedal Station sammen med det nye Sundhedscenter i forbindelse med det nye rådhus, er blandt de nye store udfordringer, centeret står overfor i 2013 med planlægning og optimering af allerede igangsatte forbyggende initiativer for Kommunens borgere. I tabel 2 er budgettet opdelt i organisatoriske rammer for at give et overblik over den samlede økonomi. Efterfølgende er de enkelte rammer uddybet i aktivitetsbaserede budgetter. Tabel 2 Center for Sundhed og omsorg budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget CSO - Sekretariat og Ledelse Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Rehabilitering Genoptræning og Sundhed Forebyggelse og aktivitet Kostfremstilling Centerets bevilling i alt Sekretariat og Ledelse Af tabel 2.1 fremgår det, at sekretariats og ledelsesområdets samlede budget på netto 149,8 mio. kr. i 2013 dækker over udgifter til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet på 144,7 mio. kr., netto indtægter på 4,5 mio. kr. på pleje- og ældreboliger, som er nærmere beskrevet i tabel 2.2, og udgifterne til centerets administration på 9,6 mio. kr. i 2013, samt afholdelse af lønudgifterne til kommunens op mod 100 social- og sundhedselever, som beløber sig til en netto lønudgift på 7,2 mio. kr. Stigningen i centerets bevilling fra 2013 til 2014 er afledte driftsudgifter på 14,6 mio. kr. til 40 nye plejeboliger i 2014, samt stadig stigende udgiftspres på den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. 82

87 Center for Sundhed og Omsorg Tabel 2.1 Sekretariats og Ledelses budget Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Sekretariat og Ledelse Administration Plejecentre og SOSU-elever Aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhedsvæsenet samt vederlagsfri fysioterapi Sekretariat og Ledelse i alt Sekretariat og ledelsesområdet omfatter ligeledes udgifterne til den daglige drift af Kommunens 122 plejeboliger og 15 midlertidige boliger. Kommunen tildeles via Undervisningsministeriet og aftale med de andre kommuner i Region Hovedstaden en dimensionering på kommunens uddannelsesforpligtigelse af social- og sundhedselever. Det er en udfordring for centeret at opfylde dimensioneringen, fordi det kan være svært at rekruttere. Området har de foregående år givet mulighed for tilskuds- og refusionsordninger, som betyder, at det ikke har været nødvendigt at øge budgettet til SOSU elever, selvom antallet næsten er fordoblet siden Der er i 2013 budgetteret med en lønudgift til SOSU elever på 10,2 mio. kr., her til skal fratrækkes lønrefusion på 3 mio. kr. således den samlede netto lønudgift er på 7,2 mio. kr. Centeret forestår desuden uddannelse af op mod 40 sygeplejestuderende, og som noget nyt fra 2013 minimum 10 ergo- og fysioterapeutstuderende. Begge grupper af studerende er i praktik som led i deres uddannelse og er på SU i hele praktikperioden. På baggrund af Egedal Kommunes befolkningsprognose marts 2012 er der foretaget beregning af, hvad tilvæksten af ældre medborgere kan forventes at betyde af yderligere udgiftspres på centerets område. Beregningen viser, at udgiftspresset i 2013 skønsmæssigt bliver på i alt 2,2 mio. kr. for centeret som helhed. Det forventede demografiske udgiftspres for ældreområdet på 1,95 mio. kr. i 2013 er indarbejdet i budgettet, hvoraf kr. allerede er udmøntet i forbindelse med budgetlægningen. Genoptræningsområdet tilføres kr. i Tabel 2.4 viser prognose for antal Egedal borgere i aldersgruppen over 65 år i årene 2013 til Tabel 2.2 Aktivitetsbudget for Plejecentre og SOSU-elever Antal Helårspersoner Enhedspris 1) Kr. Budget 2) (1.000 kr.) Plejecentre og SOSU-elever Heraf udenbysborgere, der bor i plejebolig i Egedal (omregnet til helårspersoner) Antal Egedalborgere, der bor i plejebolig udenbys 3 (omregnet til helårspersoner) Ikke aktivitetsbaseret budget, løn Ikke aktivitetsbaseret budget, udgifter øvrige Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige husleje indtægter I alt Plejeboliger og SOSU-elever ) Enhedsprisen er døgntaksten for ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Døgntaksten er et gennemsnit af de døgntakster, Egedal Kommune betaler til andre kommuner i ) Herunder løn udgifter til SOSU-elever. 5) Herunder budget til at imødekomme den demografiske udvikling i Kommunen i Af tabel 2.2 fremgår det at Plejecenter og SOSU-elev området dækker indtægter for 21,2 mio. kr. på salg af pleje- og ældreboliger til udenbys borgere og 3,8 mio. kr. i øvrige lejeindtægter fra Kommunens ældreboliger, samt statstilskud. Herudover afholdes udgifter for 7,8 mio. kr. til betaling til andre kommuner for Egedal borgere, der bor i plejeboliger udenbys. Ligeledes 83

88 Center for Sundhed og Omsorg dækker området lønudgifter, herunder refusion til Kommunens SOSU elever på netto 7,8 mio. kr. i Egedal Kommunes 122 plejeboliger er fordelt på tre geografiske enheder: Damgårdsparken, Porsebakken og Engbo. De 15 aflastningsboliger, som Kommunen råder over, er geografisk placeret med 8 rehabiliteringsboliger på Damgårdsparken og 7 aflastningsboliger på Porsebakken. Af de 122 pleje- og ældreboliger vil mellem 30 og 35 skønsmæssigt være beboet af borgere fra andre kommuner, som betaler Egedal Kommune efter almenboliglovens 58 a. Døgntaksten er i 2013 beregnet til kr. Tilsvarende betaler Egedal Kommune for egne borgere på andre kommuners ældre- og plejecentre. Budgettet for køb og salg af ældre- og plejeboliger er i begyndelsen af 2012 blevet tilpasset faktiske forhold, således er udgifts- og indtægtsbudgettet tilpasset med netto 6 mio. kr., idet Kommunens udgifter til egne borgere i ældre- og plejeboliger udenfor Kommunen er steget markant gennem en længere periode og må forventes at stige yderligere i 2013 som følge af tilgang på 8 borgere fra Egedal, der er flyttet på plejehjem udenbys. Ligeledes oplever Kommunen et mindre fald i udenbys borgere, der ønsker en pleje- eller ældrebolig i Egedal Kommune. De 15 aflastningsboliger bruges til rehabilitering og til færdigpleje af udskrevne patienter. Centeret oplever et stigende pres på aflastningsboligerne som følge af et stigende antal ambulante behandlinger og hurtigere udskrivning fra hospitalerne. Dette forventes imødekommet i 2014 med Sundhedscenteret og 40 nye plejeboliger. Centeret oplever stadig perioder, hvor visiterede borgere, der venter på en plejehjemsplads, midlertidigt må placeres i en aflastnings- og rehabiliteringsbolig, fordi der ikke var ledige boliger, eller fordi de ledige boliger ikke var på det plejecenter, som borgeren ønskede. De perioder, hvor antallet af aflastningsboliger ikke slår til, er mindsket betydeligt, men kan stadig ikke helt udelukkes. Dette betyder bl.a., at nogle borgere må vente på hospitalet til Kommunen har en ledig plads, hvilket medfører ulemper for borgerne og betaling fra Kommunen til regionen. Kommunen overholder stadig plejeboliggarantien i Servicelovens 192 a om senest 60 dage, efter en borger visiteres til en uspecifik plejebolig, at kunne tilbyde borgeren en bolig. Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet Udviklingen i udgifterne på sundhedsydelser omfatter hovedsagligt Kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, som betales til regionerne for de sundhedsydelser, som Kommunens borgere modtager hos egen læge, sygehuse og psykiatriske hospitaler. 84

89 Center for Sundhed og Omsorg Tabel 2.3 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet samt den vederlagsfri fysioterapi Antal besøg Enhedspris Kr. Budget 1) (1.000 kr.) Aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhusvæsenet Medfinansiering Somatik Indlagte Somatik Ambulant Sygesikring Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt Medfinansiering Finansiering Færdigbehandlede patienter: Somatik og Psykiatri Hospice Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt finansiering I alt aktivitetsbestemt (med)finansiering af sundhedsvæsenet Vederlagsfri Fysioterapi Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt Vederlagsfri Fysioterapi I alt aktivitetsbestemt (med)finansiering og vederlagsfri fysioterapi Note: Grundet afrundinger kan afvigelser i totalerne forekomme. 1) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 2) De angivne enhedspriser er gennemsnitspriser på, hvad Kommunen i gennemsnit afregnes for pr. borger i Egedal Kommune får, jf. tabel 2.3, en forventet medfinansieringsudgift i 2013 på 137 mio. kr., svarerende til kr. pr. borger, hvilket er lavere end i mange af Hovedstadsområdets kommuner. Dette skyldes bl.a. den relative lave andel af ældre borgere i Kommunen. Den demografiske udvikling må på sigt forventes at afstedkomme en stigning i aktivitetsfinansieringen, da den ældre del af befolkningen er mere omkostningstung på dette område. Tabel 2.4 nedenfor viser den forventede befolkningsudvikling for aldersgruppen over 65 år i perioden 2013 til Tabel 2.4 Prognose for antal personer over 65 år i Egedal Kommune Aldersgrupper år år år år år år år I alt Kilde: Egedal Kommunes Befolkningsprognose for 2013 til 2016, marts Området for den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering inklusiv den vederlagsfri fysioterapi er i 2012 tilført 5 mio. kr. og i 2013 yderligere 2,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget 2012 til et samlet budget på 144,7 mio. kr. Tilførslen af de ekstra ressourcer foretages for at imødekomme det forventede stigende udgiftspres til Kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2013 og de følgende år. Der er indarbejdet en forventet årlig stigning i antallet af indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg i tabel 2.3 på 2 pct., da dette er den produktivitetsstigning, som regeringen og regionerne har aftalt for sundhedsområdet i økonomiaftalen for Idet den aftalte aktivitetsstigning forventes at få en 85

90 Center for Sundhed og Omsorg direkte afsmittende effekt på Kommunens medfinansiering og betaling til regionen for egne borgeres brug af sundhedsydelser. Center for Sundhed og Omsorgs primære fokusgruppe er Kommunens borgere fra 65 år og opefter. Selvom denne gruppe borgere kun omfatter knap 17 pct. af Kommunens befolkning står de for ca. 30 pct. af Kommunens samlede udgift til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Centeret har derfor ikke umiddelbart styringsmæssige redskaber til rådighed for ca. 2/3-dele af budgettet på 144,7 mio. kr. Selv få adfærdsmæssige ændringer kan få store økonomiske konsekvenser og kan betyde skred i budgettet. Et eksempel på de adfærdsmæssige udfordringer Kommunen og Center for Sundhed og Omsorg står overfor, har været etableringen af Søndergaard Hospice i Måløv beliggende i Ballerup Kommune i begyndelsen af Etableringen har betydet en 5 dobling i antal dage Kommunen skal betale for til regionen, hvilket svarer til en merudgift på 1 mio. kr. for Egedal Kommune. Det er kun få parametre Center for Sundhed og Omsorg kan påvirke i forhold til udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering, såsom hurtig hjemtagning af færdigbehandlede patienter samt forebyggende initiativer for Kommunens ældre borgere. Centeret udnytter kapaciteten på sine 7 aflastningsboliger og 8 rehabiliteringsboliger til udskrevne ældre borgere til færdigpleje, inden de kan viderevisiteres til enten egen bolig eller ældrebolig. Kapaciteten til hurtig hjemtagning af egne borgere må forventes at komme under yderligere pres fremadrettet, som følge af et stigende antal ambulante behandlinger og hurtigere udskrivninger efter endt behandling på sygehusene samt stigningen i andelen af borgere over 65 år. Plejen Området dækker hjemmesygeplejen, pleje til borgerne på Kommunens ældre- og plejeboliger og rehabiliteringsboligerne (plejecentre/indegruppe) samt pleje til borgere i aflastningsboligerne og hjemmeplejen (Hjemmeplejen/udegruppe). Plejen må forventes at komme under et stigende pres i takt med det stigende antal ældre i Egedal Kommune, også selvom centeret fokuserer på forebyggelse og sundhed så bredt som muligt. Plejeområdet søger gennem hverdags rehabiliteringsprojektet Aktiv Hverdag at indtænke mest mulig forebyggelse af (yderligere) funktionstab, gennem vejledning, træning og tilbud om hjælpemidler. Derudover arbejdes der med inddragelse af pårørende og frivillige i forhold til primært sociale og omsorgsmæssige tilbud til de svageste ældre. Plejecentre Står for plejen af borgerne på Kommunens 122 pleje- og ældreboliger samt døgnaflastning, observation og døgn genoptræning på Kommunens 15 aflastningsboliger. Tabel 2.5 Budget 2013 for Plejecentre Antal døgnpladser Enhedspris 1) Kr. Budget 2) (1.000 kr.) Plejecentre/Indegruppe Antal plejeboliger og aflastningspladser Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige indtægter I alt Plejecentre/indegruppe ) Enhedsprisen er den gennemsnitlige døgntakst betalt i ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Plejecentergruppen forventes under ét at levere pleje til borgerne på Kommunens pleje- og ældreboliger samt aflastningsboliger til en gennemsnitlig lønudgift pr. døgn på 989 kr. Til døgnprisen skal tillægges administrationsomkostninger og huslejeudgifter, herunder udgifter til videreuddannelse af personale og udgifter fra sygeplejen, før døgnprisen tilnærmelsesvis kan sammenlignes med døgntaksten i tabel 2.2. Tabel 2.5 viser, at plejecentrenes samlede budget 86

91 Center for Sundhed og Omsorg i 2013 er på netto 52,1 mio. kr. og indeholder indtægter på 2,2 mio. kr. fra salg af ydelser fra servicepakker, som bl.a. dækker vask af personligt tøj og leje og vask af linned. Hjemmeplejen Hjemmeplejen leverer personlig pleje, praktisk hjælp og træning til hjemmeboende ældre. Hjemmeplejen har sammen med private leverandører i 2011 leveret personlig pleje til i gennemsnit 325 Egedal borgere hver måned. Tilsvarende har hjemmeplejen sammen med private leverandører leveret praktisk hjælp til i gennemsnit 632 Egedal borgere hver måned i Som følge af den demografiske udvikling i Kommunen må der også forventes et pres på hjemmeplejens ydelser i Hjemmeplejens budget i 2013 er jf. tabel 2.6, på 46,5 mio. kr., hvoraf de 45,1 mio. kr. er lønudgifter til hjemmehjælperne. Hjemmeplejeområdet må ligeledes forvente en stigning i efterspørgslen på antallet af timer til både personlig og praktisk hjælp. Egedal Kommune er i gang med at implementere hverdagsrehabilitering efter et pilotprojekt sluttede i foråret Indsatsen sparer Kommunen for ca. 1 mio. kr. i drift til hjemmehjælp allerede i Denne besparelse er indarbejdet i budgettet fra og med Tabel 2.6 Budget 2013 for hjemmeplejen Antal timer Enhedspris Kr. Budget 1) (1.000 kr.) Hjemmeplejen Praktisk hjælp Personlig pleje, hverdagstimer (07-15) Personlig pleje, hverdagstimer (15-23) Personlig pleje, hverdagstimer (23-07) Personlig pleje, lørdag Personlig pleje, søn- og helligdage Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter I alt hjemmeplejen Note: De anførte enhedspriser under hjemmeplejen er Egedal Kommunes fritvalgspriser i 2013 på området (ekskl. moms). 1) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Hjemmesygeplejen Tabel 2.7 viser leveret sygepleje til borgere i egne hjem og på plejecentrene, og budget 2013 er på 15,9 mio. kr. Den beregnede enhedspris er et udtryk for den ansigt-til ansigt tid (ATAtid), borgeren modtager. Hjemmesygeplejen forestår ligeledes de opfølgende hjemmebesøg hos udskrevne borgere. Den overvejende andel af visiterede sygeplejetimer, som anført nedenfor i tabel 2.7, bruges på borgere i eget hjem. For hver 10 timer ydet sygepleje, er en sygeplejer i snit 8 timer hos en borger i eget hjem og de resterende 2 timer hos en beboer på et plejecenter. På området afholdes desuden udgifter for 3,5 mio. kr. som dækker udgifter til transport, udgifter til sygeplejeartikler samt udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler efter Servicelovens 112. Tabel 2.7 Budget 2013 for Hjemmesygeplejen Antal timer Enhedspris Kr. Budget 1) (1.000 kr.) Hjemmesygeplejen Sygeplejen, Løn Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter 2) I alt hjemmesygeplejen ) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 2) Herunder transportudgifter samt udgifter til sygeplejeartikler. 87

92 Center for Sundhed og Omsorg Rehabilitering Rehabiliteringen leverer genoptræningsydelser til borgere på Kommunens 8 rehabiliteringsboliger og har i 2013 et budget på 3,5 mio. kr. Genoptræningen er til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse, jf. 86, stk. 1 i serviceloven. Endvidere ydes hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 86, stk. 2 i serviceloven. Forebyggelse og Sundhed Genoptræning og Sundhed Genoptræningscenteret på Damgårdsparken og Tofteparken har tilbud til borgere, der visiteres til genoptræning efter Sundhedsloven og genoptræning, træning, hverdagsrehabilitering eller palliativ behandling efter Serviceloven, samt diverse terapeutiske udredninger for Jobcenteret og Den Tværfaglige Myndighed. Der udføres endvidere træning af børn efter Servicelovens 86, for Center for Social Service. I 2011 har Genoptræningscenteret leveret i alt genoptræningsforløb til Egedal Kommunes borgere. Idet efterspørgslen på genoptræning forventes at følge den generelle demografiske udvikling i Kommunen, er området som noget nyt i 2013 tilført kr. Genoptræningscenterets samlet budget er i 2013 på 17,9 mio. kr., hvor langt størstedelen af budgettet går til genoptræningsydelser leveret af centerets ergo- og fysioterapeuter. De i tabel 2.8 beregnede enhedspriser for ydede timer er et udtryk for den ansigt-til-ansigts tid (ATA-tid), borgerne modtager. Det vil sige, at den tid, som går med planlægning, dokumentation og øvrige administrative opgaver, ikke er medregnet i de beregnede enhedspriser i tabel 2.7. Der er store dokumentationskrav på genoptræningsområdet. Genoptræningscenterets årlige ATA-måling viser, at ATA-tiden er 50% af den samlede terapeuttid. En stor udgiftspost er kørsel af borgerne (personbefordring) til genoptræningscenteret. Disse udgifter er ikke aktivitetsbaseret. Tabel 2.8 Budget 2013 for genoptræning Antal ydede Enhedspris 2) timer 1) Kr. Budget 3) (1.000 kr.) Genoptræning Individuel træning Holdtræning Hjemmetræning Ikke aktivitetsbaseret budget, løn Ikke aktivitetsbaseret budget, øvrige udgifter 4) I alt genoptræning ) De anførte timer er antallet af forventede ydede timer i 2012, hvor samme borger kan modtage ydelser fra de anførte tilbud såvel individuel som på hold. 2) Enhedsprisen er pr. ydet time, herunder transport tid til og fra borger ved hjemmebesøg. 3) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Herunder udgifter forbundet med personbefordringen. Livstilsværkstedet Livsstilsværkstedet leverer primært oplysning, vejledning, forebyggende træning og undervisning. Dette sker både alment via Sundhedsbussen, åbent hus arrangementer og sygdomsspecifikt til borgere med livsstilsdiagnoser/sundhedsproblemer. Desuden tilbydes Motion på recept og stresshåndtering for sygedagpengemodtagere henvist fra Jobcenteret. I 2011 har Livsstilsværkstedet leveret i alt 166 livsstilsforløb. Forløbene omfatter BMIhold(fedme), diabeteshold, KOL-hold, hjertehold og rygestopforløb. Derudover har 30 borgere deltaget i Sygdoms Specifik Patientuddannelse for KOL eller Diabetes. 88

93 Center for Sundhed og Omsorg Aktivitetscenter På Aktivitetscenteret Porsebakken leveres generelle tilbud med aflastende, aktiverende og forebyggende sigte, jf. Serviceloven 84 og 104. Formålet med Aktivitetscenterets ydelser er at forebygge tab af fysiske, psykiske eller sociale ressourcer og fremme den generelle sundhedstilstand, samt at bevare eller øge livskvalitet gennem meningsfyldte oplevelser og samvær med andre. Aktivitetscenteret havde i 2011 gennemsnitligt 32 besøg pr. dag. Aktivitetscenteret har i 2013 et samlet budget på 4,8 mio. kr. Forebyggende hjemmebesøg Leverer primært oplysning, vejledning, støtte og henvisning af borgere efter lovpligtigt hjemmebesøg hos borgere over 75 år. Formålet med et forebyggende hjemmebesøg er at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Dermed holdes borgeren aktiv og selvhjulpen, og dermed reduceres eller udskydes behovet for kommunal hjælp. I 2011 blev der gennemført 778 besøg ud af borgere. Der er i budget 2013 afsat kr. til afholdelse af lovpligtige hjemmebesøg. Der har i 2011 gennemsnitligt været 1,3 år mellem besøgene. I de kommende år må der forventes en stigning i intervallet mellem besøgene som følge af det øgede antal ældre, der er berettiget til forebyggende hjemmebesøg, medmindre der tilføres midler til området. Kostfremstilling Egedal Kommunes Madservice producerer og leverer mad til de borgere, der bor på Kommunens plejecentre, og til de borgere, der bor i eget hjem, og som er visiteret til denne ydelse (Madservice). Derudover tilbereder køkkenet frokosten til 8 af Kommunens daginstitutioner. Tabel 2.9 Budget 2013 for kostfremstilling Antal måltider Enhedspris 1 Kr. Budget 2 (1.000 kr.) Kostfremstilling Madordning til vuggestuer og børnehaver Madservice til hjemmeboende voksne Mad til plejecenter Ikke aktivitetsbaseret budget, udgifter øvrige Kostfremstilling udgifter Indtægt madordning til vuggestuer og børnehaver Indtægt madservice til hjemmeboende Indtægt på mad til plejecenter Kostfremstilling indtægter I alt kostfremstilling ) 2013-priser - de anførte enhedspriser er alle inkl. transport. 2) Beløbene er afrundet til nærmeste ) For børn regnes med 240 dage, til voksne regnes med 365 dage 4) Herunder kostfremstilling til kvalitetskontrol mm. 5) Indtægten er beregnet på baggrund af lovgivningsloft for hvad et måltid må koste pr. dag. Tabel 2.9 viser, at køkkenet har en netto driftsudgift på 1,4 mio. kr. i Driftsudgiften er faktisk et driftstilskud, Egedal Kommune yder til madordningen på plejecentrene Damgårdsparken, Porsebakken og Tofteparken. Kommunerne er jf. Servicelovens 83 og pålagt et øvre loft på, hvor meget de må opkræve for maden til beboerne på pleje- og ældrecentrene. Prisloftet er i 2013 på 48 kr. pr. dag for ét hovedmåltid og kr. pr. måned for madservice på plejecentre, svarende til 109 kr. pr. dag. Madordningen til børn og borgere, der modtager madservice efter reglerne om frit leverandørvalg, og modtagere af madservice i boformer visiteret efter servicelovens , hviler økonomisk i sig selv. Køkkenet leverer 89

94 Center for Sundhed og Omsorg desuden mad til rehabilitering og aflastningen samt til demensdagcentrene Solkrogen og Vores Hus. I foråret 2012 gennemførte Kommunen afstemning om madordningen til vuggestuerne og børnehaverne. Resultatet af afstemningen vil betyde et fald i antal børn på madordningen fra 625 i 2012 til 494 i 2013, hvilket svarer til en indtægtsnedgang på ca kr. i 2013 samt en forventet udgiftsnedgang på ca kr. i 2013 til fødevareindkøb. Madordningen til Ældrecenteret er tilpasset den forventede belægningsprocent, som i 2011 var på ca. 96 pct. svarende til 115 helårspersoner. Køkkenet forventer tilsvarende 40 helårspersoner tilmeldt madservice til hjemmeboende i Plejecentrenes belægningsprocenter har ligget stabilt gennem de seneste år, hvilket forventes fastholdt, og kan forventes at stige med ibrugtagningen af de 40 nye plejeboliger ved Egedal Station i Andre tiltag på Centerets områder I forbindelse med de seneste års indgåede økonomiaftaler mellem regeringen og KL er der aftalt forskellige tiltag på sundhedsområdet, som Egedal Kommune løbende har implementeret og hovedsagligt finansieret indenfor egen ramme. Egedal Kommune har implementeret de aftalte forløbsprogrammer for Diabetes- og KOLpatienter fuldt ud, og lever næsten allerede op til de i økonomiaftalen for 2013 aftalte programmer på demensområdet, hjertekarsygdomme og forebyggelsesområdet. Egedal Kommune vil senest primo 2013 iværksætte opfølgende hjemmebesøg af hjemmesygeplejersker sammen med den praktiserende læge hos svagere ældre medicinske patienter, der gerne skal kunne reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Sundhed og Omsorgs bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Center for Sundhed og Omsorg budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og hanidicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og befording Øvrige sociale formål Kommissioner, råd og nævn Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt

95 Center for Sundhed og Omsorg Fokusområder Den demografiske udvikling, Egedal Kommune står overfor i de kommende år, kalder på et stærkt fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering således, at så mange borgere som muligt støttes i at klare sig selv. Dette understøtter også, at de til rådighed værende ressourcer, kan koncentreres om de svageste borgere. Egedal Kommunes Kommunalbestyrelse vedtog juni 2012 ældrepolitikken Sammen vælger vi vejen. Politikken er et resultat af en lang proces præget af en høj grad af borgerinddragelse og dialog. Politikken er bygget op omkring fem fokusområder og indeholder 21 konkrete forslag til handling. Grundlæggende beskriver Ældrepolitikken, hvad Kommunen forventer af borgerne, og hvad borgerne kan forvente af Kommunen i forhold til støtte og hjælp. Ældrepolitikken er dermed ikke kun rettet mod borgere, der har nået en bestemt alder, men henvender sig til alle borgere i Kommunen uanset alder. De fem fokusområder er: Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Fordi nøglen til fortsat at kunne levere god og kvalificeret hjælp til de, der ikke længere kan klare sig selv, ligger i, at så mange som muligt fastholder deres evne til at kunne selv, så gruppen, der får brug for hjælp, ikke vokser væsentligt Boliger til ældre Fordi en "egnet" bolig, et "egnet" sted, med den "egnede" indretning støtter borgeren væsentligt i at klare sig selv Frivillige på ældreområdet Fordi den eksisterende brede frivillige indsats er en nødvendig del af forebyggelsesindsatsen og fordi en særskilt indsats for at udbygge frivillighed i forhold til de svageste ældre, vil kunne understøtte og udbygge tilbud om aktivering og socialt samvær til denne gruppe Teknologi til ældre Fordi det er vigtigt at anvende de teknologiske landvindinger, der kan støtte borgerne i at klare sig selv og spare ressourcer f.eks. gennem selvbetjeningsløsninger Kommunale tilbud til ældre Fordi det er vigtigt, at der er en klar forståelse mellem borger og kommune i forhold til, hvad Kommunen forventer af borgeren, og hvad borgeren kan forvente af kommunen. Egedal Kommunes administration vil hen over sommeren 2012 udarbejde konkrete tids- og handleplaner for hvert af de 21 forslag, således at Ældrepolitikken hurtigst muligt kan blive omsat til konkrete handlinger. Når de i Ældrepolitikken opsatte mål er nået, skal der opstilles nye mål. Kommunalbestyrelsen vil derfor sikre, at Ældrepolitikken i dialog med borgerne revideres, og at der fremsættes nye overordnede mål i det første år af hver ny kommunalvalg periode fremover. 91

96 Center for Sundhed og Omsorg Tabel 4 Center for Sundhed og Omsorgs overordnede funktioner Livsstilsværkstedet / Tofteparken Leverer primært oplysning, vejledning, forebyggende træning og undervisning både alment, via Sundhedsbussen og åbent hus arrangementer og til borgere med specifikke diagnoser / sundhedsproblemer. Desuden tilbydes Motion på recept og stresshåndtering for sygedagpengemodtagere henvist fra Jobcenteret Forebyggende Hjemmebesøg / Base på Porsebakken Leverer primært oplysning, vejledning, støtte og henvisning af borgere efter lovpligtige hjemmebesøg hos borgere over 75 år. Sundhedsordningen / Tofteparken Forestår forebyggende aktiviteter i forhold til Kommunens medarbejdere og samarbejder med Kommunens arbejdsmiljøafdeling i forhold til sikkerhedsarbejdet. Der tilbydes forebyggende holdtræning og for medarbejdere på 55 år og derover afholdes særlige tilbud, blandt andet sundhedstjek og løbecoaching. Aktivitetscenteret / Porsebakken Tilbyder sociale aktiviteter, vedligeholdende aktiviteter og aflastning til 130 borgere med handicaps eller alderssvækkelse, der visiteres til tilbuddet af Den Tværfaglige Myndighed. Demens koordinatorer / Base på Tofteparken Tilbyder primært råd, vejledning og støtte til borgere med demens og deres pårørende samt faglig vejledning og undervisning af centerets medarbejder. Demensdagcentre / Damgårdsparken og Tofteparken Tilbyder aktivitet, socialt netværk og vedligeholdelsestræning til samlet 16 borgere med demenssygdomme, der visiteres til tilbuddet af Den Tværfaglige Myndighed. Tilbuddet er i lige så høj grad tænkt som aflastning for primært ægtefæller til de demensramte. Genoptræningscenter / Damgårdsparken & Tofteparken Leverer træning efter sundhedsloven visiteret af regionen og træning efter serviceloven visiteret af Den Tværfaglige Myndighed. Der udføres endvidere træning efter Serviceloven for børn med særlige behov, visiteret og betalt af Børn og Voksne området under Center for Social Service, tidligere benævnt Familiecenteret. Rehabiliteringsboliger / Damgårdsparken Leverer døgngenoptræning i 8 boliger i forbindelse med den ene del af træningscenteret. Aflastningsboliger / Porsebakken Tilbyder døgnaflastning, observation og venteplads i 7 boliger. Kostfremstilling / Damgårdsparken Centralkøkkenet leverer mad til Kommunens 122 plejeboliger, de 15 midlertidige boliger, madservice til ca. 40 hjemmeboende borgere, frokostmåltid til 8 børneinstitutioner, mødeservering m.v. Hjemmesygepleje / Base på Damgårdsparken Leverer sygepleje til borgere i egne hjem og på plejecentrene. Hjemmehjælp / Base 6 forskellige steder i Kommunen Leverer personlig pleje, praktisk hjælp og træning til hjemmeboende. Er organiseret i 3 decentralt placerede grupper om dagen, og en centralt placeret gruppe på Damgårdsparken aften og nat. Plejeboliger / Damgårdsparken og Porsebakken Kommunen råder over 89 plejeboliger for borgere med primært somatiske lidelser. Boligerne er fordelt på 2 organisatoriske enheder på plejecentrene Damgårdsparken og Porsebakken. Plejeboliger for demente / Damgårdsparken og Engbo Kommunen råder over 33 plejeboliger i 2 enheder for borgere med demenssygdomme. Boligerne er en organisatorisk enhed fordelt på Damgårdsparken og Engbo i Ølstykke. Udvikling og IT / Damgårdsparken De i alt 6 medarbejdere forestår en række driftsopgaver som bl.a. opbygning og drift af hjemmeside, lovmæssige kontrol- og dokumentationsopgaver, drift af IT omsorgssystem m.v., og de fungerer som nøglepersoner og projektledere i forhold til udviklings- og undervisningstiltag for centerets medarbejdere. 92

97 Center for Sundhed og Omsorg Uddannelseskoordinatorer / Damgårdsparken Uddannelseskoordinatorerne forestår uddannelse af omkring 100 SOSU elever og op mod 40 sygeplejestuderende om året og er desuden involveret i andre uddannelsestilbud. Fra 2013 minimum 10 ergo- og fysioterapeutstuderende. Administration / Damgårdsparken Enheden har 5 medarbejdere, der sammen med Økonomicenterets konsulenter forestår budgettering og regnskab for centeret sammen med en lang række andre administrative opgaver. 93

98 94

99 Center for Skole og Dagtilbud Center for Skole og Dagtilbud Præsentation af centeret Centeret står for drift af småbørns- og klubområdet, støttepædagogområdet, undervisning af børn og unge fra børnehaveklasse til og med 10. klasse på Kommunens folkeskoler og i ungdomsskolen samt sundhedsplejen og tandplejen. Centeret arbejder med børn i alle aldre, med børns sundhed, læring og udvikling. Folkeskolerne varetager specialundervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i kommunale specialklasser og for elever med vidtgående vanskeligheder i kommunale gruppeordninger. Herudover administreres og udvikles skolefritidsordninger, ungdomsskole og PPR. En anden stor opgave i centeret, er arbejdet med fortsat inklusion og at sikre, at der ved en tidlig forebyggende indsats kan inkluderes flere elever i de kommende år. Centeret er organiseret i afdelingerne: Skoleafdelingen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Dagtilbudsafdelingen Sundhedstjenesten Tandpleje og tandregulering. Skoleafdelingen Skoleafdelingen varetager den lovpligtige undervisning, herunder også specialundervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Undervisningen er fordelt på 12 folkeskoler 10 administrative enheder I tilknytning til Kommunens folkeskoler er der skolefritidsordninger (SFO), som tilbyder børnene fra 0. til 3. klasse leg og læring i fritiden Ungdomsskolen (Ung Egedal), som består af tre afdelinger, er beliggende i henholdsvis Smørum, Stenløse og Ølstykke, og har heltidsundervisning (Specialklasser), tilbud om ungdomsskoleundervisning på aftenhold samt tilbud om ungdomsklub Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har til opgave at foretage vurdering og efterfølgende yde rådgivning, supervision og sparring til medarbejdere i normalsystemet (skoler og institutioner) i forhold til børn, som ikke udvikler sig optimalt, samt en rådgivende funktion i forhold til forældre. Væsentlige arbejdsområder for PPR er specialpædagogisk bistand fra tale-hørepædagoger til børn i alderen 0-18 år, psykologbetjening på småbørnsområdet, hvor den tidlige forebyggende indsats prioriteres højt, og psykologbetjening på skoleområdet i arbejdet med inklusion i skolen samt rådgivning i forbindelse med henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter. PPR rådgiver også om motoriske og børnefysioterapeutiske forhold, ligesom PPR arbejder med fonologi- og dysfasisproggrupper for børn. 95

100 Center for Skole og Dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Dagtilbudsafdelingen skal sikre dagpasning til de børn, der er bosat i Egedal Kommune. Området omfatter drift af dagpleje, daginstitutioner, klubber og støttepædagoger Daginstitutionerne er organiseret i 5 områder, som tilsammen omfatter 34 kommunale institutioner samt en selvejende, som Egedal Kommune har driftsoverenskomst med Klubberne er organiseret med en fælles leder for 8 klubber Afdelingen varetager pædagogisk udvikling og drift af småbørnsområdet, dagplejen, klubområdet og støttepædagogområdet samt pædagogisk tilsyn i dagtilbud, klubber og private pasningsordninger. Desuden varetages en række administrative opgaver, blandt andet forældrebetaling, fripladsberegning og mellemkommunal afregning. Tandplejen Tandplejen varetager tandpleje og tandregulering af børn og unge samt omsorgstandpleje og specialtandpleje til ældre og handicappede. Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten tilbyder besøg til småbørnsfamilier, åbent hus arrangementer for nybagte forældre, skoleelever tilbydes individuelle samtaler og pædagogisk undervisning i klassen, sundhedsplejekonsulentbesøg i skoler, institutioner og dagpleje. Sundhedsplejerskerne deltager fast i børneteams i institutioner samt på skolerne. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Center for Skole og Dagtilbuds bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Centeret for Skole og Dagtilbuds budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social og Sundhedsudvalget Løn Øvrig drift Skoleudvalget Løn Øvrig drift Familieudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt Centerets bevilling er på i alt 720,1 mio. kr. i 2013, heraf 610,2 mio. kr. løn og 109,8 mio. kr. øvrig drift. På Social-og Sundhedsudvalgets område er budgettet uændret over årene. På Skoleudvalgets område har Kommunalbestyrelsen besluttet en stigning fra 2013 til 2014, som primært er begrundet i ændring af det ugentlige timetal fra Undervisningsministeriets minimumstimetal til vejledende timetal samt et stigende antal elever. På Familieudvalgets område har Kommunalbestyrelsen besluttet at tilføre netto 4 mio. kr. i 2013 som et led i opfyldelse af aftalen mellem regeringen og KL om at højne kvaliteten på dagpasningsområdet. Fra 2013 er der et fald i budgettet, som udelukkende er begrundet i et faldende børnetal. 96

101 Center for Skole og Dagtilbud Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Tabel 2 Centeret for Skole og Dagtilbuds budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social og Sundhedsudvalget Ledelse Tandpleje Sundhedstjenesten Skoleudvalget Ledelse Skolecenter Fælles Toftehøjskolen Stengårdsskolen Hampelandsskolen Maglehøjskolen Bækkegårdsskolen Lærkeskolen Ganløse skole Veksø skole Slagslunde skole Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Klassecenter SFO Toftehøjskolen SFO Stengårdsskolen SFO Hampelandsskolen SFO Maglehøjskolen SFO Bækkegårdsskolen SFO Lærkeskolen SFO Ganløse skole SFO Veksø skole SFO Slagslunde skole SFO Kildekær SFO Firkløveren SFO Mosehuset Ungdomsskolen/SSP Familieudvalget PPR Sekretarat og ledere Daginstitutioner område Smørum Daginstitutioner område Ganløse/Slagslunde Daginstitutioner område Ølstykke Daginstitutioner område Ølstykke Daginstitutioner område Stenløse/Veksø Selvejende institutioner Private institutioner Område Klub Egedal Dagplejen Støttepædagogkorpset Centerets bevilling i alt

102 Center for Skole og Dagtilbud Skoleudvalget I er der på skolerne budgetteret med uændrede elev- og klassetal. I stedet er den forventede ændring i elevtal budgetteret på demografipuljerne under skolernes fælles ramme, og vil først blive fordelt til skolerne, når det faktiske elev- og klassetal kendes ved de nye skoleårs begyndelse. Det samme er gældende for SFO erne i hele perioden. Der er sket tre betydelige ændringer i skolernes budget Der er sket en overflytning af de tekniske servicemedarbejdere, dele af den uddelegerede indvendige vedligeholdelse samt vedligehold af udenomsarealer fra skolerne til Center for Ejendomme og Intern service. Dette svarer til et budget på 12,4 mio. kr. Skolernes budgetter er i 2013 øget med i alt 2,6 mio. kr. i forbindelse med at timetallet er hævet fra Undervisningsministeriets minimumstimetal til det vejledende timetal. I 2014 og frem giver denne ændring et øget budget på 6,2 mio. kr. Derudover er budgettet øget med 0,8 mio. kr. til udbygning af skolernes IT-infrastruktur. Aktivitetsbaserede budgetter for skoleområdet. Tabel 2.1 Budget 2013 for skolerne Antal elever Pris pr. elev (hele kr.) I alt 1) (i 1000 kr.) Løn fordelt efter antal klasser og antal elever Driftsudgifter fordelt pr. elev Ikke fordelt demografipulje Ikke aktivitetsbaseret budget 2) I alt (brutto udgifter) I alt (indtægter) 0 0 Netto bevilling for folkeskolerne ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Løn til ledelse, skolesekretærer mm samt driftsbudget til ejendomsudgifter mm Ovenstående tabel er det aktivitetsbaserede budget for skolerne, der både omfatter udgifter på selve skolerne og på skolernes fælles ramme. Skoleområdets aktivitetsbaserede budget for 2013 er fastlagt på baggrund af den demografiske udvikling. Skoleområdet tilføres således kr. pr. ekstra elev. Demografiressourcer udløses på baggrund af hhv. befolkningsprognosen og dækningsgraden, som er den forventede andel af de 6-16 årige, som vælger at gå i Egedals folkeskoler. De demografiressourcer som endnu ikke er fordelt på skolerne er placeret på demografipuljerne under den fælles ramme for skoleområdet. De enkelte skolers budget 2013 er baseret på tildelingsmodellen for skoleåret 2012/13, der opererer med en elevtalsafhængig andel og en fast andel. I skoleåret 2012/13 har skolerne fået budget til elever. Skolernes budgetter tildeles på følgende måde: Lønbudget bliver primært fordelt på skolerne i forhold til antallet af klasser og elever, Undervisningsministeriets vejledende timetal (fra skoleåret ) samt den budgetterede gennemsnitsløn for lærere, viceskoleledere og afdelingsledere. Derudover gives der ekstra ressourcer på grund af aldersreduktion. Skolelederlønnen er placeret på skolernes fælles ramme. Ressourcer til hold- og deletimer dannes ud fra klassekvotient x elevtal x fast faktor. Derudover gives der særlige ressourcer til specialundervisning og inklusion. Der foretages en særskilt beregning af budgettet til specialklasserne. 98

103 Center for Skole og Dagtilbud Der er en række driftsposter, der alene gives som et beløb pr. elev. Dette vedrører budgettet til undervisningsudgifter, øvrige elevrelaterede udgifter, administration, uddannelse, IT samt inventar og materiel. Budgettet til bl.a. ledelse og ejendomsudgifter er ikke tildelt på baggrund af elevtal. Tabel 2.2 Budget 2013 for SFO er Antal børn Pris pr. barn (i hele kr.) I alt 1) ( i 1000 kr. ) Udgifter fordelt per barn Demografipulje Ikke budgetfordelt I alt (brutto udgifter) Almindelig SFO SFO Søskendetilskud og Friplads I alt (indtægter) Netto bevilling til SFO'er ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Som i tilfældet med skolerne fastlægges det samlede budget til SFO erne ift. de demografibestemte børnetalsændringer. Skoleområdet tilføres et øget udgiftsbudget på kr. pr. ekstra barn i SFO. Budgettildelingsmodellen er baseret på antal indskrevne børn samt en fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere på 60/40. Der er afsat 4,2 % af lønbudgettet til dækning af vikarer. SFO er med grupper af børn med særlige behov får tildelt ekstra ressourcer. Der regnes med 40 skoleuger pr. år og i skolens ferieperioder regnes med 10,2 uger pr. år med heldagsåbent, derudover arbejdes der med, at der er 6 ugentlige lektioner pr. 0. klasse, syv ugentlige lektioner pr. 1. klasse og fem ugentlige lektioner pr. 2 klasse. Til driftsposter bliver der tildelt et beløb pr. barn til materialer, aktiviteter m.v. på kr. På indtægtssiden budgetteres forældrebetalingen på baggrund af takst x antal børn. Søskenderabat og fripladser budgetteres som i alt 31 % af forældrebetalingen, hvilket svarer til den faktiske andel i regnskab Forældrebetaling, søskenderabat og fripladser giver samlet set en nettoindtægt. Ovenstående tabel er det aktivitetsbaserede budget for SFO erne, der både omfatter udgifter på selve SFO erne samt på skolernes fælles ramme. Familieudvalget På Familieudvalgets område er den største ændring i forhold til foregående år, at der, som en konsekvens af aftalen mellem regeringen og KL om forbedring af kvaliteten på dagpasningsområdet, tildeles brutto 5,1 mio. kr. til daginstitutionerne i 2013 og overslagsårene. Udmøntningen sker i form af en forhøjelse af personalenormeringen. Aktivitetsbaserede budgetter for dagtilbudsområdet. De aktivitetsbaserede budgetter for dagpleje, daginstitutioner og klubber er dels dannet af budgetdele, som kan relateres til det enkelte barn, f.eks. lønudgifter til institutionspersonale, materialer til beskæftigelse m.v., og dels til budgetdele, som relaterer sig til bygningsdrift, administration o.l. 99

104 Center for Skole og Dagtilbud De takster, som beregnes som forældrenes egenbetaling, indeholder moms og kan derfor ikke sammenlignes direkte med de barnsrelaterede budgetter sammenlagt med de ikke barnsrelaterede budgetter, da disse beregnes uden moms. Desuden ligger en del af de udgifter, som indgår i takstberegningerne, under andre centres bevilling, eksempelvis bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af udenomsarealer og ansvarsog ulykkesforsikring. Indtægtsbudgetterne udgøres af forældrenes egenbetaling modregnet udgifter til søskenderabat og økonomiske fripladser. Taksterne (forældrenes egenbetaling) er indregnet med 25 % af bruttodriftsudgifterne for dagpleje og daginstitutioner og 20 % af bruttodriftsudgifterne for fritidsklubber. Det er for begge institutionstyper det maksimalt tilladte. Tabel 2.3 Budget 2013 for dagplejen Antal børn Pris pr. barn (hele kr.) I alt 1) (1.000 kr.) Normeret (budgetlagte) pladser Faste, ikke barnsrelaterede udgifter I alt (bruttoudgifter) Dagpleje indtægter Udgift dagpleje fripladser, 6,5 % af indtægter 2) 442 I alt (indtægter) Netto bevilling for dagplejen ) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. 2) Beløbet til søskendetilskud er medtaget under daginstitutioner. Dagplejens budget beregnes ud fra antallet af normerede pladser, et forudsat antal børn pr. dagplejer, forudsat gennemsnitsløn for dagplejere, et antal gæsteplejepladser til varetagelse af pasning under dagplejernes ferier, kurser, sygdom m.v., samt udgifter til drift af gæsteplejehuse og legestuer. Dagplejens budget er fast, idet det af strukturelle årsager ikke er realistisk, at anvende modellen pengene følger barnet i dagplejen på samme måde som i daginstitutionerne. Den overvejende del af dagplejens budget kan umiddelbart relateres til antallet af børn, hvorimod en lille del, som hovedsagelig omfatter løn til administrative medarbejdere og dagplejeleder ikke kan relateres til antallet af normerede pladser. 100

105 Center for Skole og Dagtilbud Tabel 2.4 Budget 2013 for daginstitutioner Antal børn Pris pr. barn (hele kr.) I alt 1) (1.000 kr.) Normerede (budgetlagte pladser) 0-2 år 11 mdr. inkl. demografi Normerede (budgetlagte pladser) 2 år 11 mdr. til skolestart inkl. demografi Faste, ikke barnsrelaterede udgifter I alt (brutto udgifter) Indtægter (takster) 0 til 2 år 11 mdr Indtægter 2 år 11 mdr. til skolestart Søskendetilskud (udgift) 2) Økonomiske fripladser I alt (indtægter) Netto bevilling for daginstitutioner ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Søskendetilskud omfatter såvel dagpleje som daginstitutioner Daginstitutionernes budgetter beregnes som et samlet budget pr. institution, og med udgangspunkt i antallet af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn i den enkelte institution og samlet set for Kommunen. Mellem 85 % og 90 % af institutionernes budgetter er løn. Lønbudgetterne beregnes ud fra børnetal, institutionernes ugentlige åbningstid, en belastningsgrad og forudsatte gennemsnitslønninger for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Belastningsgraden er alene en beregningsteknisk faktor og ikke udtryk for et serviceniveau eller andre objektive faktorer. Ud over lønbudgetter tildeles institutionerne budget til børneaktiviteter (normtal), administration, uddannelse og drift af bygninger. Den frivillige frokostordning, som nogle institutioner er med i, indgår ikke i institutionernes budgetter, da den er fuldt forældrefinansieret. Den overvejende del af institutionernes budgetter (88 %) kan direkte relateres til antallet af børn. Den resterende del af budgetterne omfatter bygningsdrift, rengøring, visse centrale støttefunktioner for institutionerne og områdelederlønninger, som i det store hele er børnetalsuafhængige. Tabel 2.5 Budget 2013 for fritidsklubber Antal børn Pris pr. barn (hele kr) I alt 1) (1.000 kr.) Budgetlagte FK-pladser Faste, ikke barnsrelaterede udgifter I alt (brutto udgifter) Fk-indtægter (takst) Fripladser (udgift) 852 I alt (indtægter) Netto bevilling for Fritidsklubber ) Beløbene er afrundet til nærmeste kr. Fritidsklubbernes budgetter beregnes som et samlet budget pr. institution, ud fra det forudsatte børnetal og samlet set for Kommunen ud fra det forventede pladsbehov. 101

106 Center for Skole og Dagtilbud Mellem 85 % og 90 % af klubbernes budgetter er løn. Lønbudgetterne beregnes ud fra børnetal, institutionernes ugentlige åbningstid, en belastningsgrad og forudsatte gennemsnitslønninger for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Belastningsgraden er alene en beregningsteknisk faktor og ikke udtryk for et serviceniveau eller andre objektive faktorer. Ud over lønbudgetter tildeles institutionerne budget til børneaktiviteter (normtal), administration, uddannelse og drift af bygninger. Den overvejende del af klubbernes budgetter (85 %) kan umiddelbart relateres til antallet af børn. Den resterende del af budgetterne omfatter bygningsdrift, rengøring, visse centrale støttefunktioner for klubberne og områdelederløn, som i det store hele er børnetalsuafhængige. Tabel 2.6 Budgetteret pladsbehov i dagtilbud og klubber Aldersgruppe år 11 mdr. 1) år 11 mdr. til skolestart 2) Fritidsklub 3) ) Dækningsgrad 69,80 % 2) Dækningsgrad 89,87 % 3) Dækningsgrad 74,47 % Kilde: Befolkningsprognosen pr. februar 2012, samt egne beregninger Pladsbehov De budgetterede pladsbehov er beregnet med udgangspunkt i den udarbejdede befolkningsprognose pr. marts Dækningsgraderne er de faktiske antal indmeldte børn i forhold til de respektive aldersgrupper i For fritidsklubbernes vedkommende er det i forhold til de årige. 102

107 Center for Skole og Dagtilbud Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser centerets bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Centeret for Skole og Dagtilbud budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Social og Sundhedsudvalget Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Skoleudvalget Folkeskoler Fællesudgifter for Kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Ungdomsskolevirksomhed Sekretariat og forvaltninger Familieudvalget Fællesudgifter for Kommunens samlede skolevæsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning m.v Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler jf. folkeskolelovens 20, Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje m.v Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt

108 Center for Skole og Dagtilbud Politikker og mål Centerets mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Folkeskolen Læsning I budgetperioden arbejdes der på at få flere hurtige sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret De nærmere mål fastsættes i samarbejde med skolens ledelse. Matematik og Naturfag Egedals folkeskoler skal kunne vise den størst mulige fremgang, i forhold til hvor de lå i 2009 Hver skole skal ved læsetest ved slutningen af 1. klasse, eller begyndelsen af 2. klasse, gerne have mindst 90 % hurtige og sikre læsere I 2014 skal der formuleres nye mål Den enkelte folkeskoles handleplan for opnåelse af de stillede overordnede mål er tilgængelig på skolens hjemmeside. I budgetperioden er elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret De nærmere mål fastsættes i samarbejde med skolens ledelse. Idræt og Sundhed I budgetperioden sikres det, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger Der skal sættes fokus på faget idræt. Sociale kompetencer Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og får udbytte af undervisningen Arbejdet med de sociale kompetencer skal være præget af ligeværd og demokrati. Inklusion Arbejdet med børn og unge med særlige behov tager afsæt i ønsket om inklusion og størst mulig rummelighed. Det tilstræbes at flest mulige inkluderes indenfor normalsystemet Det stiller krav til et tæt samarbejde med Center for Social Service og institutionsområdet Det kræver videreuddannelse af lærere og klassepædagoger. Målet er: At vore folkeskoler kan og skal være mere pædagogisk rummelige, og også omfatte de elever, der stiller andre og større krav til den faglige og pædagogiske indsats omkring indlæring end andre At specialundervisningen i dens sammenhæng med normalundervisningen bidrager til at kvalificere og sikre den samlede undervisning på den enkelte skole Egedals folkeskoler skal kunne vise den størst mulige fremgang i forhold til hvor de lå i 2009 Hver skole skal præstere et resultat, der ligger mindst på den kommunale tests forventede normalfordeling I 2014 skal der formuleres nye mål. Skolebestyrelsen udarbejder principper for arbejdet med idræt og sundhed på den enkelte skole inden udgangen af Hver folkeskole dokumenterer ved tilkendegivelse på skolens hjemmeside, hvordan der arbejdes med elevernes sociale kompetencer i form af handleplaner. Den ønskede effekt er opnået når: Et stigende antal elever med særlige behov kan blive i eller i nærheden af klassen, deres kammerater og deres sociale netværk, fordi undervisningen er organiseret og tilrettelagt, så det er muligt Der er udarbejdet klare og præcise procedurer for skolernes samarbejde med PPR om elever med særlige behov Alle lærere/klassepædagoger har været tilbudt minimum to korte kurser og en fælleskommunal pædagogisk dag i kommende skoleår De fælleskommunale tilbud opleves som brugbare for skolerne i deres arbejde med at organisere og tilrettelægge undervisningen for elever med særlige behov Der foreligger en plan med beskrivelse af, på hvilke områder skolerne forventer at uddanne lærere med specialviden. 104

109 Center for Skole og Dagtilbud At specialundervisningen i sammenhæng med normalundervisningen og SFO medvirker til elevernes alsidige udvikling At der i de kommende år tilbydes en pædagogisk dag samt korte kurser til lærere/klassepædagoger At der tilbydes en række fælleskommunale tilbud under den almindelige specialundervisning At der udarbejdes en plan på alle skoler for uddannelse af lærere med viden indenfor det specialpædagogiske område. PPR Medvirke til inklusion, således at børn og unge med særlige behov i videst muligt omfang kan fastholdes i et rummeligt normalsystem. I et samarbejde med Skolerne at udvikles en lokalt forankret heldagsskole/dagbehandlingstilbud PPR tilbyder konsultativ supervision til daginstitutioner/skoler. Enten i form af individuel supervision, eller til teams/grupper. Målet med den konsultative supervision er at nedbringe antallet af indstillinger til PPR Der skal måles på antallet af PPR sager og omfanget af brugen af den konsultative supervision i Dagtilbudsområdet De pædagogiske læreplaner/trinmål I 2013 vil de pædagogiske læreplaner gennemgå en lovgivningsmæssig ændring, idet arbejdet i nogen grad kommer til at minde om de planer, der arbejdes med på folkeskoleområdet - fællesmål og trinmål. Disse ændringer skal implementeres i institutionernes arbejde. Der vil lokalt være fokus på arbejdet med børns læring, og det skal dokumenteres, at forskellige udviklingsmål for det enkelte barn opnås. Dette sker bl.a. i den enkelte institutions hjemmeside samt via Børneintra til det enkelte barns forældre. Inklusion Daginstitutionsområdet vil også i 2013 i samarbejde med Centeret for Social Service, Folkeskoleområdet og Kultur- og fritidsområdet arbejde målrettet med inklusion Pædagogisk skal der skabes den bedste ramme for udvikling hos børn, der har brug for en særlig målrettet pædagogisk indsats. Kommunikation Der skal i mindre grad visiteres til specialtilbud uden for Kommunen, og i højere grad satses på, at Egedal Kommunes dagtilbud og skoler kan udføre arbejdet med børn med særlige behov i normalmiljøet Personalet skal uddannes, så der sikres den nødvendige faglige viden og kompetence til at udføre dette inklusionsarbejde. Derudover skal der være fokus på de økonomiske aspekter, hvor bedre udnyttelse og færre udgifter til børn med særlige behov, skal være resultatet. Arbejdet beskrives på den enkelte institutions hjemmeside Opmærksomhed på den professionelle samtale vil blive fulgt op i 2013, hvor resultatet af undervisning, og medinddragelse af bestyrelserne i løbet af 2012, skal have fået den positive effekt, at der i Kommunens dagtilbud kommunikeres professionelt og målrettet på Børneintra Børneintra er Kommunens elektroniske kommunikationsplatform mellem institution/klub og forældre. Arbejdet med at sikre overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og folkeskolen skal sikres gennem større samarbejde omkring forskellige læringsformer og her i særlig grad med hjælp af ny teknologi Ledere og medarbejdere skal fortsat udvikle deres kommunikationsform, med fokus på forældrene som målgruppe, når de videregiver deres erfaringer fra det daglige arbejde med børnene. Arbejdet dokumenteres som ved arbejdet med de pædagogiske læreplaner Det er målet at alle dagtilbud og skoler i 2013 og i årene frem udarbejder lokale handleplaner for arbejdet med at sikre overgange og sammenhænge, og at der lokalt udarbejdes planer for hvordan nye digitale medier understøtter den daglige læring og undervisning. Proces og nye rutiner skal lægges på såvel dagtilbuddets som på den enkelte skoles hjemmeside. 105

110 Center for Skole og Dagtilbud Lean Alle daginstitutioner og klubber skal videreføre at arbejde med at LEANE deres arbejdsgange. Medielæringsstrategi er gældende for såvel dagtilbud som for folkeskolerne i kommunen Styrke sammenhængen mellem skole og dagtilbud At sikre implementering af IT og medier i læringsmiljøet. I 2013 vil arbejdsmetoden LEAN fortsat være et vigtigt indsatsområde, og der vil blive fokuseret på uddannelse af flere LEAN agenter i de enkelte dagtilbud og klubber. Der afholdes overgangsmøder mellem dagtilbud og skole, hvor arbejdet med mediebaseret læring indgår som punkt. Dagtilbud og folkeskoler beskriver og evaluerer arbejdet med IT og medier i relation til pædagogiske læreplaner og trin-mål Tandplejen At give alle børn og unge en positiv holdning til tandpleje via en optimal behandling til hvert barn, samt ved at videregive viden og bevidsthed om dets egen sundhed, og derved skabe grundlag for bevarelse af tandsystemet hos den enkelte. At udarbejde en årlig rapportering til udvalget over basistandplejens ydelser, baseret på den produktion, der foregår. En del af disse data vil være baseret på opgørelser over en enkelt udvalgt måned At procenten af udeblivelser og sene afbud følges og evt. tiltag iværksættes Kvalitetssikring af arbejdsgange ved udarbejdelse af arbejdsgangsvejledninger. Det er en løbende proces, hvor nye områder inddrages, samt revurdering efter to år. Indarbejde oplysning om erosioner ved standardiserede undersøgelser samt ved individuelt behov fra tre års alderen. Omsorgstandplejen At give de plejekrævende og deres omgivelser en bedre livskvalitet ved at de får draget omsorg ved en god tandpleje. At udarbejde en årlig opgørelse over antallet af borgere, der er tilknyttet omsorgstandplejen Sundhedstjenesten Yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats Yde en individorienteret indsats til alle børn gennem sundhedsvejledning og funktionsundersøgelse indtil undervisningspligtens ophør Tilbyde alle børn med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør Deltage i børneteams for at sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes Bistå skoler og institutioner med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. At afdække og italesætte seksualitet, som vil resultere i at borgerne vil få en øget livskvalitet At alle nybagte familier kontaktes telefonisk af en sundhedsplejerske senest tre hverdage efter udskrivelse Der udarbejdes statistik på antallet af spædbørn, der er ammet fuldt ud ved fire mdrs. alderen Der er minimum seks deltagere ved åbent hus arrangement Ud af alle småbørnsbesøgene, er der maks. 20 % behovsbesøg At alle sundhedsplejersker minimum to gange årligt har emnet: motorik på dagsordenen ved åbent hus arrangement Der udarbejdes statistik på antallet af nybagte mødre, der har en efterfødselsreaktion Det åbne gruppetilbud til mødre med efterfødselsreaktion evalueres medio 2013 Alle daginstitutioner tilbydes et hygiejnetilsyn af en sundhedsplejerske en gang årligt Alle 2., 4., 7. og 9. klasser tilbydes to skolelektioner med aktiv vurdering af en sundhedsplejerske. At institutioner og skoler tilbydes bistand i forhold til oplæg om seksuel sundhed. 106

111 Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv Præsentation af centeret Centerets opgaver spænder fra kontakt til erhvervslivet og kultur- og fritidsinstitutionerne til udarbejdelse af overordnede strategier og myndighedsbehandling. I centeret fastlægges den overordnede Plan- og Agenda 21-strategi, visioner for idræts- og fritidsområdet, ligesom der udføres myndighedsbehandling efter diverse love samt opkrævning af skatter og afgifter. Endelig driver dette center musikskolen og en række idrætsfaciliteter, og har derudover ansvaret for museer og lokale arkiver. Centeret består af afdelingerne: Planlægning og erhverv Byggeri og det åbne land Kultur og fritid Kultur- og ejendomsadministration. Centeret refererer til Planudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Center for Plan, Kultur og Erhvervs bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Center for Plan, Kultur og Erhvervs budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Økonomiudvalget Løn Øvrig drift I alt Planudvalget Løn Øvrig drift I alt Kultur- og fritidsudvalget Løn Øvrig drift I alt Centerets bevilling i alt Centerets bevilling er på i alt 58,1 mio. kr. i 2013, heraf 37,4 mio. kr. løn og 20,7 mio. kr. øvrig drift. Kommunalbestyrelsen har den 20. juni 2012 bevilget tillægsbevilling til årene 2012, 2013 og 2014 til ekstra ressourcer til planarbejde til forebyggelse/nedbringelse af en planpukkel og til byggesagsbehandling til fastholdelse af sagsbehandlingstider. Bevillingen i 2012 er på 1,2 mio. kr. til 2 planmedarbejdere samt 2 byggesagsbehandlere for et halvt år. I 2013 er bevillingen på 2,4 mio. kr. til 2 planmedarbejdere samt 2 byggesagsbehandlere, hvoraf der til den ene byggesagsbehandler er bevilget 0,6 mio. kr. i budget 2014 og fremover. Der er i budget 2013, udover tillægsbevillingen, indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 0,3 mio. kr. 107

112 Center for Plan, Kultur og Erhverv Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Byggesagsbehandling På dette område er der mulighed for at tænke aktivitetsbaseret med specifikt fokus på antal sager behandlet pr. medarbejder. På sigt kan det desuden forventes, at udregning af gebyret for sagsbehandlingen skal ske på baggrund af den medgåede tid hertil. Der forventes i størrelsesorden sager i 2013, idet antallet af sager om solceller forventes at falde markant. KL s projekt Digital Offentlig Byggesagsbehandling (DOB) skulle have været i drift i 2012, men er forsinket. Så snart det bliver muligt, vil Egedal indføre løsningen, men det bliver tidligst i 1. halvår af Erhvervsservice På erhvervsområdet er der pr. 1. januar 2013 sket en styrkelse af erhvervsservicen i Nordsjælland med en enstrenget erhvervsservice. Der er etableret et matrikelløst Iværksætterhus i Nordsjælland. Det sker gennem en virksomhedsoverdragelse af erhverv.net til Væksthus Hovedstaden, hvorved alle aktiviteter samles et sted. Samtidig optrappes tilbuddene og de vil foregå lokalt således, at Egedal Kommune vil være vært for arrangementer ca. hver anden måned og der hver anden uge er mulighed for personlig rådgivning på rådhuset. Oplægget til en enstrenget erhvervsservice er udarbejdet med tilslutning fra 10 kommuner, og hvor det økonomiske udgangspunkt er 6 kr. pr. borger, der blev brugt til rådgivning og med baggrund heri vurderes det, at beslutningen ikke vil have økonomiske konsekvenser. Såfremt antallet af kommuner, der er med i ordningen bliver færre er udgangspunktet, at det økonomiske udgangspunkt fastholdes. I Kommunen er der i 2013 oprettet en erhvervskoordinator-funktion, som skal sikre, at erhvervsvirksomhederne bliver vejledt og hjulpet hurtigt, smidigt og professionelt, uanset om henvendelsen drejer sig om køb, byggeri, arbejdskraft, miljøgodkendelse mv. Der vil være en indgang til Kommunen. Planlægning På planområdet er der i 2013 tilført 2 medarbejdere, som skal behandle eksisterende sager samt de mange nye lokalplanønsker, der løbende modtages, samtidig med at kommuneplanlægningen gennemføres. Der er en række ønsker om nye lokalplaner for både boligområder, fritidsformål, erhverv og detailhandel samt bevarende lokalplaner for flere af Kommunens landsbyer. Lokalplanprioriteringen blev taget op politisk i september måned 2012 med henblik på en stillingtagen til hvilke af planerne, der skal gennemføres i Der arbejdes i gennemsnit med 8-11 lokalplaner årligt. 108

113 Center for Plan, Kultur og Erhverv Tabel 2 Center for Plan, Kultur og Erhverv Budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Planlægning, byggeri og erhverv Planudvalget Sekretariat og ledelse Planlægning, byggeri og erhverv Kultur- og fritidsudvalget Sekretariat og ledelse Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Centerets bevilling i alt Centeret har fem rammer, som indeholder budget til følgende 3 bevillingsområder: Økonomiudvalget, Planudvalgets og Kultur- og fritidsudvalgets regier Planlægning, byggeri og erhverv samt Sekretariat og ledelse Fysisk planlægning, som omfatter udarbejdelse af lokalplaner samt kommuneplan for Egedal Kommune, og myndighedsopgaver iht. forskellige love, hvor byggelovgivningen er den mest ressourcekrævende. Delvist lovbestemte opgaver, som er ydelsesstøtte til ældreboliger, driftssikring af boligbyggeri samt tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter. Drift og udvikling af GIS, som er et geografisk informationssystem, til understøttelse af Kommunes opgaver i hele organisationen. Driften af Ledøje Præstegård. Derudover er der midler til erhvervsudvikling. Der betales til Væksthus Hovedstadsregionen, som varetager opgaven med vejledning til vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Endelig er der aflønning af centerets samlede administrative personale samt uddannelse, kontorhold, herunder annoncer og abonnementer. Kultur- og Fritidsudvalgets regie Kultur- og øvrige kulturelle formål Drift og udvikling af tre lokalhistoriske arkiver, museum, kunstformidling, øvrige kulturelle foreninger, kulturhus samt 18 foreningshuse m.m. Folkeoplysning, herunder administration af tilskudsregler, lokalefordeling, syv aftenskoler og 212 foreninger, hvoraf 63 foreninger har søgt og fået bevilget aktivitetstilskud til deres medlemmer i alderen 0 25 år i Hertil kommer fordeling af lokaler og faciliteter på egne anlæg på skolerne. Kultur- og idrætsanlæg Drift og udvikling af fem idrætsanlæg, ni haller, en svømmehal, et friluftsbad samt tre tennisanlæg. I 2011 var antallet af besøgende jf. svømmehallens registreringer, i henholdsvis: Ølstykke Svømmehal Det skal i den forbindelse bemærkes, at det reelle antal besøgende ville være omkring Tabet på besøgende skyldes ekstra ordinær lukning af svømmehallen på grund af reparationer og legionella. Ganløse Svømmebad Musikskolen Drift og udvikling af en fælles musikskole, der tilbyder musikundervisning til skolebørn i Egedal Kommune. Indenfor den eksisterende økonomiske ramme, kan Musikskolen rumme elever. 109

114 Center for Plan, Kultur og Erhverv Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Plan, Kultur og Erhvervs bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Center for Plan, Kultur og Erhverv budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Erhvervsservice iværksætteri Planudvalget Byfornyelse Driftssikring af boligbyggeri Ældreboliger Forebyggende indsats for ældre og handicappede Øvrige sociale formål Administrationsbygninger Sekretariater og forvaltninger Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Kultur- og fritidsudvalget Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Museer Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål Folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt

115 Center for Plan, Kultur og Erhverv Politikker og mål Centerets mål Planudvalget Overordnet mål Kommuneplaner og lokalplaner skal sikre de fysiske rammer for Kommunalbestyrelsens politik ud fra en helhedsvurdering, som også beskytter de landskabelige og naturmæssige værdier, og sikrer at udviklingen er bæredygtig. Planlægningen skal sikre de nødvendige betingelser for den fortsatte udvikling i Egedal Kommunes boligog erhvervsområder. Sagsbehandlingen skal være smidig og imødekommende indenfor de rammer, som lovgivningen og planlægningen giver. Administrationen af landzonebestemmelserne i Planloven og byggelinjer m.v. i Naturbeskyttelsesloven skal sikre, at de landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og andre beskyttelsesinteresser i kommuneplanen varetages. Resultat- og effektmål I fortsættelse af kommunens Plan- og Agenda21- strategi for 2012 revideres kommuneplanen som vedtaget i strategien. De prioriterede lokalplaner for 2013 bliver udarbejdet og vedtaget, herunder en række mindre tillæg, som skal tilpasse eksisterende lokalplaner. Planlægningen skal ske i dialog med borgerne, grundejerforeningerne, landsbylaug og erhvervsrådet så tidligt som muligt i processen. Der skal gennemføres to årlige styringsdialoger med boligorganisationerne; en på administrativt plan i foråret og en på politisk plan i efteråret. De digitale løsninger for byggesagsbehandling, som er mulige at indføre i Egedal Kommune, vil blive iværksat for at optimere sagsgange og tider. LEAN-processen skal fortsat medvirke til at nedbringe/fastholde sagsbehandlingstiden, hvor målet er, at komme ned på maksimalt seks uger, når fyldestgørende ansøgningsmateriale er modtaget. Få klager omgøres af klageinstansen Naturklagenævnet. 111

116 Center for Plan, Kultur og Erhverv Kultur- og Fritidsudvalget Overordnet mål Der er en god dialog med paraplyorganisationerne. Der er en god dialog med foreningslivet. Optimering af udnyttelsen af lokalekapacitet, så de ikke-organiserede aktiviteter også fremmes, ikke mindst for at fremme kommunens sundhedspolitik. Resultat- og effektmål Kultur- og Fritidsudvalget gennemfører forår og efterår møder med paraplyorganisationerne med henblik på at få drøftet indsatsområder, udbygning og visionsplaner, som en del af budgetarbejdet. Der vil især sættes fokus på løbende forventningsafstemning med Egedal Kommunes serviceniveau i forhold til bl.a. økonomi, styring m.m. Kultur- og Fritidsudvalget i samarbejde med administrationen i centeret gennemfører to møder pr. år, forår og efterår med foreningslivet. Her indgår også en forventningsafstemning mellem foreningsliv og Egedal Kommunes muligheder for et forøget serviceniveau. Der er konstant pres og efterspørgsel på ledige lokaler. Derfor er det ekstraordinært centralt vigtigt, at lokalekapaciteten konstant er i fokus. Det er fortsat hensigten, at Egedal Kommunes faciliteter med fordel også kan udnyttes af en bredere kreds af borgere med fokus på foreningsløse borgere. Kultur- og fritidspolitikken har sit fokus-område på børn og unge frem til Derfor arbejdes der i løbet af disse år med implementering af nogle af visionsplanerne fra politikken. Branding af Egedal Kommune gennem synliggørelse af kultur- og fritidsinitiativer på hjemmesiden og via andre medier. Afholdelse af Musikfestivals i regi af Musikskole/ Ungdomsskole. Fremme den forebyggende indsats omkring sundhed, herunder sund mad på idrætscentrene. 112

117 Center for Teknik og Miljø Center for Teknik og Miljø Præsentation af centeret Center for Teknik og Miljø varetager en alsidig vifte af opgaver indenfor miljø, natur, vand, energi, affald, veje og grønne områder. Arbejdet spænder fra en udarbejdelse af en række planer til myndighedsbehandling efter diverse love samt vedligeholdelsesopgaver. Centeret består af 4 rammer: Sekretariat og ledelse Materielgård Natur, miljø og vej Affaldshåndtering Centeret referer til Udvalget for Teknik- og miljø. Centerets driftsbudget Tabel 1A og 1B viser Center for Teknik og Miljøs bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Under Center for Teknik og Miljø er Affaldshåndtering brugerfinansieret. Derfor er tabellerne delt på skattefinansieret og brugerfinansieret budget. Tabel 1A Center for Teknik og Miljøs budget fordelt på Løn og Øvrig drift skattefinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Teknik og miljøudvalget Løn Øvrig drift Den skattefinansierede del i alt Tabel 1B Center for Teknik og Miljøs budget fordelt på Løn og Øvrig drift brugerfinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Teknik og miljøudvalget Løn Øvrig drift Brugerfinansierede i alt Centerets bevilling er i alt på 90,8 mio. kr. inkl. affaldshåndtering, som er brugerfinansieret. Heraf er 36,4 mio. kr. løn og 54,4 mio. kr. øvrig drift. Driftsbudgettet fordeler sig med 90,2 mio. kr. på det skattefinansierede område og 0,6 mio. kr. på det brugerfinansierede område. I driftsbudgettet er inkluderet udgifter til administrativt personale, uddannelsesmidler, gebyrer vedrørende miljøtilsyn og konsulentbistand. Materielgården har indtægtsgivende arbejde med forventet indtægt på 6,6 mio. kr. på baggrund af plejeaftaler og kontrakter på grøn vedligeholdelse af: Institutioner, dagplejer, fritidsklubber, byggelegepladser, skoler, kulturelle bygninger, idrætsanlæg, rådhuse, miljøstationer, genbrugspladser og udlejningsejendomme m.v. 113

118 Center for Teknik og Miljø Herudover forventes en indtægt på 1,5 mio. kr. for anlægsarbejde, anden grøn vedligeholdelse samt ad hoc m.v. på udvendige opgaver på alle Kommunens ejendomme. Affaldsområdet er gebyrfinansieret for både husholdninger og erhverv efter hvile-i-sig-selvprincippet. Gebyrerne fastsættes årligt på baggrund af prognoser. Gebyrerne fastsættes med henblik på over en årrække, at få skabt balance i mellemværendet med Kommunen. Der er for 2013 budgetteret med udgifter på 60,3 kr. mio. kr. og indtægter på 59,7 mio. kr., netto en udgift på 0,6 mio. kr. Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Natur, miljø og vejs ramme Regeringens vedtagelse af Vand- og Natur 2000-planerne i december 2011 er en konsekvens af EU s vandramme- og natur-direktiv, der implementeres i Danmark via Miljømålsloven over tre 6 årige planperioder, den første periode fra 2010 til Planerne skal sikre, at søer, vandløb, kystvande, grundvandsforekomster og natur generelt opfylder miljømålet om god økologisk tilstand inden år Planerne beskriver, hvad der skal forbedres. Kommunerne har efter planernes vedtagelse 12 måneder til at udarbejde og vedtage kommunale handleplaner, der beskriver hvorledes målene nås. Med økonomiaftale for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale om finansiering af den kommunale indsats i medfør af vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst. Der er aftalt økonomisk kompensation til kommunerne for i alt 318 mio. kr. fordelt ligeligt over perioden For Egedal Kommune forventes udgifterne at beløbe sig til 0,7 mio. kr. i årene For indsatserne under Natura 2000-planerne forventes desuden oprettet statslige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet på 1,5 mia. kr., 75 mio. kr. under EU s Life-ordning, og 143 mio. kr. til andre projekter Vandplaner Vandplansarbejdet vil præge budgetperioden, idet der skal afsættes store administrative ressourcer for at leve op til Miljømålslovens krav. Den ovenfor nævnte kompensation til kommunerne er en erkendelse af, at vandplanerne pålægger kommunerne en række nye eller forøgede opgaver, som skal udføres i perioden Forsinkelse af den statslige vedtagelse af vandplanerne har medført et efterslæb i revisionen af vandløbsregulativer og udstedelse af indvindingstilladelser. Nu skal 32 regulativer og ca. 250 indvindingstilladelser revideres/fornyes inden for den snævre planperiode frem til udgangen af Denne opgave kan Miljøcenteret ikke løfte uden tilførsel af ekstra ressourcer. Regulativerne skal ajourføres senest hvert tiende år, og indvindingstilladelserne gives for de flestes vedkommende som 30 årige tilladelser. Som led i at sikre opfyldelse af miljømålene har regeringen under Grøn Vækst" besluttet at etablere vådområder og ådalsprojekter. Indsatsen skal bl.a. reducere udledningen af kvælstof i perioden Egedal Kommune deltager i Vand-Oplands-Styregruppe -samarbejdet for oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord og viderefører Vådområde Veksø projektet i Miljøcenteret har i foråret 2012 afsluttet udsendelsen af påbud om forbedret spildevandsrensning til 186 ejendomme i det åbne land, hvor spildevandet ledes urenset ud i åer og søer. Ejendommene skal enten kloakeres eller selv etablere en renseløsning, således at åer og søer i Egedal Kommune kan overholde de målsætninger, som Amterne fastsatte i regionplanerne i 2001 og Målsætningerne er en del af forudsætningerne for vandplanerne. Vedtagelsen af vandplanerne betyder, at der skal udstedes påbud til yderligere 13 ejendomme inden Udstedelse, opfølgning og efterfølgende sagsbehandling af ansøgninger forventes at kræve betydelige administrative ressourcer i

119 Center for Teknik og Miljø Vandplaner Natur- og Miljøklagenævnet har den afgjort at høringsfristen for den supplerende høring i 2011 var for kort. Det betyder at vandplanerne og dermed kommunens handleplaner er ugyldige. Den fremtidige proces for vandplanerne kendes ikke. Natur 2000-planer Udgifter til naturpleje, specielt i forbindelse med indsatser iht. Natur 2000-planen men også iht. fredninger af særligt beskyttede naturtyper, forventes at præge budgetperioden og årene fremover. I Natura 2000 områderne har Kommunen pligt til at sørge for god bevaringsstatus for naturtyper og arter. I fredede områder kan Kommunen, udover fredningserstatninger, have pligt til at stå for udarbejdelse af plejeplaner og konkret pleje f.eks. ved rydning, høslæt og hegning. Hertil kommer arbejdskraft til f.eks. høslæt i sæsonen samt evt. konsulentbistand ved udarbejdelse af plejeplaner. Af Økonomiaftale 2013 fremgår det at kommunerne pålægges en række nye eller forøgede opgaver som følge af vandplanens implementering (der resulterer i DUT til kommunerne) omkostningerne for Egedal Kommune er opgjort til kr. Vandrammedirektiv Der er fra 2013 afsat 2,8 mio. kr. årligt til opfyldelse af de kvalitetskrav, som Egedal Kommunes vandløb skal opfylde jf. vand- og naturplanerne. Bekæmpelse af bjørneklo Der er afsat 1,1 mio. kr. årligt til bekæmpelse af bjørneklo samt udstedelse af påbud til private lodejere. Vejprojekter og byggemodningsudgifter Brorenoveringer og broer forsætter i 2013 efter den prioriterede rækkefølge der blev vedtaget i forbindelse med budgetlægning for , der er afsat 2,7 mio.kr. til brorenoveringer og 0,5 mio.kr. til vedligeholdelse af broer. Der er i 2013 afsat kr. til Svanholm Vænge p-plads til etablering af vejadgang ved eventuel salg af arealet. Anlæg Miljøcentret skal i perioden gennemføre en byggemodning af et nyt industriområde i Værebro, der ligger i forlængelse af det allerede eksisterende område. Der må forventes et stort ressourcetræk i forbindelse med opførelsen af Kildedal Days feriecenter, særlig i En række tilladelser skal gives, og der skal gennemføres vejprojekter i området. På vejbelysningsområdet er der afsat midler til at nedlægge et kabel til vejbelysning i forbindelse med at DONG kabellægger deres forsyningsledninger. Der er i 2013 afsat 2 mio.kr. og i mio. kr. Det medfører at anlægget er forberedt til en modernisering og en kabellægning i årene fremover. Det forventes, at der i 2013 er sket en afklaring med hensyn til ejerforholdet af vejbelysningen. 115

120 Center for Teknik og Miljø Varmeforsyningsprojekter Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes et særskilt projektforslag for etablering af en varmecentral ved Maglevad Erhvervsområde til fjernvarmeforsyning af Egedal By. Udarbejdelse af projektforslag samt tilhørende myndighedsbehandling er planlagt til For Stenløse Syd er det besluttet at etablere en mindre varmecentral, som ved brug af en eksisterende ledning vil kunne fjernvarmeforsyne bygningerne i Hareleddet og på parcel 94. Projektforslag for dette er under udarbejdelse i tæt dialog med gasselskabet HMN. Opførelsen af varmecentralen forventes igangsat foråret Vilkår og muligheder for varmeforsyning af Kildedal er ved at blive afklaret i en tæt dialog med de involverede parter og mulige aktører, herunder Vestforbrændingen. Samlet energiplanlægning Varmeplaner har ikke været en obligatorisk opgave for kommunerne siden etableringen af naturgasnettet i 1980 erne og kommunernes opgaver kan i princippet begrænses til myndighedsbehandling af indkomne projektforslag for etablering af kollektiv varmeforsyning i form af naturgas- eller fjernvarmeprojekter. Administrationsgrundlaget udgøres derfor af de gamle varmeplaner med tilhørende områdeafgrænsning mellem de kollektive forsyningsarter indbyrdes samt den afledte afgrænsning af områder der er udlagt til individuel forsyning. Egedal Kommune fik i 2009 sammenskrevet de 3 tidligere kommuners oplysninger om varmeforsyning i en rapport, udarbejdet af Carl Bro. Rapporten afdækkede en del usikkerheder om den gældende områdeafgrænsning. Desuden blev der identificeret uklarheder om konkrete projektforslag samt med pålæg af tilslutningspligt, som kan både kan ske i lokalplaner efter Planloven og via Varmeforsyningsloven. Visse steder har den nødvendige tinglysning været mangelfuld, hvilket skaber usikkerhed om de juridisk gældende vilkår for borgerne. I 2009 blev der oprettet et varmeplankort i GIS svarende til indholdet i ovennævnte projektforslag, forsyningsdata, samt rapporten. I maj 2012 er der indgået aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der som led i det såkaldte DIADEM projekt yder økonomisk støtte til en digitalisering af kommunernes data om varmeforsyning med henblik på, at offentligheden til enhver tid kan orientere sig om for eksempel gældende vilkår, eksempelvis i forbindelse med ejendomshandel. Dette er påbegyndt og forventes afsluttet ultimo KL og Energistyrelsen udarbejdede 2009 i fællesskab forslag til indholdet af såkaldte strategiske energiplaner med ønske om, at dette fremover bliver en obligatorisk opgave for kommunerne. Folketinget har endnu ikke vedtaget dette, men har i det energipolitiske forlig 2012 afsat en pulje på ca. 20 millioner kr. til forsøgsprojekter. I korte træk omfatter en strategisk energiplan: Ikke kun varmeforsyning men i princippet det samlede energiforbrug Både reduktioner i bygningers energiforbrug og forsyning af resterende energibehov Kortlægning af lokale ressourcer til CO 2 neutral og vedvarende energiproduktion Tværkommunal planlægning med inddragelse af forsyningsselskaberne Region Hovedstaden har i sin klimastrategi fra 2012 medtaget dele af tænkningen omkring strategisk energiplanlægning ligesom Gate 21 har meddelt, at de forventer at udvikle projekter på dette område til gavn for kommunerne i partnerskabet. 116

121 Center for Teknik og Miljø Energiplan for Egedal Kommune Administrationen forventer primo 2013 at kunne fremlægge forslag til en overordnet Energiplan for Egedal Kommune. Planen vil udgøre et første skridt til en strategisk energiplanlægning, der i de kommende år vil skulle udvikles i et øget og styrket samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber på tværs af kommunegrænser samt i regionalt regi. Energiplanen vil i en selvstændig del have et stort fokus på varmeplanlægningen og vil desuden samle og videreføre de strategier, der er lagt med Egedal Kommunes 2 hidtidige Plan- og Agenda 21 strategier samt Kommuneplanen. Planen vil forholde sig til flere områder (udover varmeforsyning) af den samlede nationale energipolitik, samspillet mellem energiforbrug og energiforsyning samt afdækningen af de lokale ressourcer til ikke-fossil energiforsyning, således som det har været KL og Energistyrelsens intention med de strategiske energiplaner. I tilknytning til arbejdet med Kommuneplan 2013 vil der blive foretaget kortlægning af potentialet for opstilling af større vindmøller samt for biogasanlæg, og resultatet af disse kortlægninger vil indgå i energiplanen. Materielgårdens ramme Der er afsat midler i 2012 og 2013 til opførelse af en ny maskinhal. Denne forventes færdig i Den store udfordring i er at finde en ny form og struktur, for de opgaver Materielgården løser. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en udbudsplan for , der bl.a. forudsætter øget konkurrenceudsættelse af Materielgårdens aktiviteter. Arbejdet påbegyndes i 4. kvartal 12 og gennemføres sideløbende med det øvrige effektiviseringsarbejde på Materielgården. Forud for udbud vil fagudvalg og MED organisationen blive inddraget. Kommunalbestyrelsen har den vedtaget koncept Ny drift et smukkere Egedal. Der er tale om et privat-offentligt samarbejde. Affaldshåndterings ramme Der bliver i 2012 udarbejdet en affaldsplan for årene Affaldsplanens initiativer vil blive bestemmende for hvilke aktiviteter og ordninger, der skal iværksættes i budgetårene Aktiviteter og ordninger er pt. ikke fastsat. Tabel 2A Center for Teknik og Miljøs budget fordelt på rammer skattefinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Teknik og miljøudvalget CTM-Sekretariat og ledelse Materielgården Natur, miljø og vej Den skattefinansierede del i alt

122 Center for Teknik og Miljø Tabel 2B Center for Teknik og Miljøs budget fordelt på rammer Brugerfinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Teknik og miljøudvalget Affaldshåndtering Den brugerfinansierede del i alt CTM-Sekretariat og ledelses ramme Aflønning af centerets administrative personale og af Materielgårdsleder samt kompetenceudvikling, konsulentbistand, kontorhold, herunder annoncer og abonnementer. Natur, miljø og vejs ramme Centeret varetager opgaver i forbindelse med udførsel af planer til myndighedsbehandling efter diverse love samt vedligeholdelsesopgaver. Natur- og Miljøbeskyttelse, Vandløbsvæsen og Skadedyrsbekæmpelse I Kommunen er der 1646 aktive virksomheder og landbrug, som reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven, heraf: 331 landbrug m/u husdyrhold m.v. 148 virksomheder som skal føres regelmæssigt tilsyn med samt ca. 80 landbrug med regelmæssigt tilsyn. Budgettet omfatter vedligeholdelse og oprensning af vandløbene i Kommunen samt udgifter i forbindelse med administration af Vandløbsloven, samt bekæmpelse af bjørneklo. Egedal Kommune vedligeholder ca. 125 km vandløb. Vandløbene har forskellig kvalitet, hvoraf halvdelen af vandløbene er vandløb med stor vandføring. For de midler, der er afsat, udføres der vandløbsvedligeholdelse, som beskrevet i regulativerne. I henhold til Naturbeskyttelsesloven er Miljøcenteret myndighed for beskyttelse af beskyttede naturtyper. Opgaven omfatter nyregistrering, dispensation, håndhævelse og tilsyn samt plejepligt. Miljøbeskyttelsesloven påbyder kommunerne at bekæmpe rotter og føre regelmæssigt tilsyn med ejendomme på landet og i byerne samt at bekæmpe rotter i kloakkerne. Rottebekæmperen kommer på to årlige tilsyn på ejendomme på landet og i byområderne, hvor der er observeret rotter. Infrastruktur Kommunens budget for udendørsbelysning er budgetlagt til 9,5 mio. kr., budget for Trafiksikkerhed er budgetlagt til 0,3 mio.kr. og 0,3 mio.kr. årligt og budget til Slidlag er budgetlagt til 3,4 mio.kr. årligt. Vejafvandingsbidrag er en betaling fra kommunen til Egedal Forsyning A/S for vejvandsbehandling, der er afsat 1,1 mio.kr. årligt. Brorenoveringer og broer forsætter i 2013 efter den prioriterede rækkefølge der blev vedtaget i forbindelse med budgetlægning for , der er afsat 2,7 mio.kr. til brorenoveringer og 0,5 mio.kr. til vedligeholdelse af broer. Kollektiv trafik - Movia Centerets budget til Trafikselskabet Movia udgør 22,7 mio. kr. i Budgettet indeholder følgende poster: Lokale busruter 21,8 mio. kr. Rejsekort 0,4 mio. kr. Kommune ordning og rejsekortlån samt driftslån 0,5 mio.kr. 118

123 Center for Teknik og Miljø Dertil kommer Trafikselskabet Movias Flextrafik Rute, der er placeret under socialområdet. Budgettet til Kollektiv trafik fælles formål udgør 0,4 mio. kr.. fordelt med kr. til cykelparkering ved S-banen og kr. til elevator på Ølstykke station. Elevatoren er udsat for hærværk og driftsforstyrrelser, og det er derfor vanskeligt på forhånd at fastsætte budgettet. Desuden er der afsat kr. til Cykelprojekt og udvikling af den kollektive trafik. Materielgårdens ramme Materielgården varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af veje og grønne områder: Opgaverne omfatter drift og vedligeholdelse af: Veje og stier Parker og grønne områder Idrætsanlæg Udearealer ved skoler og institutioner Offentligt toilet Drift og vedligeholdelse af veje og stier sker ved reparationer af slaghuller og udførelse af kantforstærkninger, fejning, termisk ukrudtsbekæmpelse, slåning af græsrabatter, kontrol af kantpæle, skilte og busskure, fejlmeldinger vedrørende drift af vej- og stibelysning samt signalanlæg. Som følge af det reducerede budget vil der alene ske klipning af græsrabatter i forbindelse med oversigtsarealer, og klipning af større arealer reduceres. Drift af udearealer ved institutioner og skoler, samt drift af parker, grønne områder, legepladser og idrætsanlæg, sker ved hjælp af plejeaftaler, som er indgået mellem Materielgården og den enkelte institution. Plejeaftalerne beskriver, f.eks. hvor tit græsset skal klippes, og hvor mange gange, der indsamles papir og andet affald. Affaldshåndterings ramme Under affaldshåndteringen administreres Kommunens 6 affaldsområder, som er følgende: Administration Dagrenovation Storskrald og haveaffald Glas, papir og pap Farligt affald Genbrugsstationer Affaldsområdet er gebyrfinansieret for både husholdninger og erhverv efter hvile-i-sig-selvprincippet. Gebyrerne beregnes årligt på baggrund af affaldsbekendtgørelsens regler og beregnes på baggrund af regnskab 2 år før gebyråret. Gebyrerne fastsættes med henblik, på over en årrække, at få skabt balance i mellemværendet med Kommunen. Mellemværendet med udgangen af 2016 på -17,5 mio. kr. Udvikling i mellemværende Beløb i kr. Primo 2012 Primo 2013 Primo 2014 Primo 2015 Primo 2016 Primo 2017 Administration*) Dagrenovation Storskrald og Haveaffald Glas, papir og pap Farlig affald*) Genbrugsstationer*) I alt *) her indgår både husholdnings- og erhvervsaffald + = kommunens tilgodehavende - = affaldordningens tilgodehavende Affaldsplanen vil være retningsgivende for investeringer på området. 119

124 Center for Teknik og Miljø Tilmeldeordning Virksomheder skal, ifølge reglerne for virksomheders brug af genbrugsstationer, tilmelde sig for at få adgang til at aflevere affald på genbrugsstationerne. Der kan afleveres affald på en af de 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings 19 ejerkommuner. Ordningen giver virksomheder adgang til genbrugspladserne med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. Fastsættelse og opkrævning af gebyr hos de virksomheder der gør brug af ordningen, følger affaldsbekendtgørelsens regler. Ved tilmelding vælger virksomheden om den vil købe årskort eller engangsbillet. Gebyret varierer efter vognstørrelse. Gebyrerne fremgår af Vestforbrændings hjemmeside. Taksterne for 2013 er vedtaget i Vestforbrændingens bestyrelse. Kommunen skal ligeledes opkræve administrationsgebyr hos visse virksomheder jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Vedr. tilmeldeordningen, må der forventes et underskud på ordningen, hvilket bl.a. skyldes usikkerhed i kundegrundlaget, fald i antal besøg og at virksomheder kommer med mere affald pr. læs pr. besøg end først antaget. Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Teknik og Miljøs bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner fordelt på to tabeller - Tabel 3A det skattefinansierede område og Tabel 3B det brugerfinansierede område. Tabel 3A Center for Teknik og Miljøs budget funktionsopdelt Skattefinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Teknik og miljøudvalget Fælles formål Grønne områder og naturpladser Skove Fællesformål Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Jordforurening Bærbare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Skadedyrsbekæmpelse Fælles formål arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste Vejanlæg Fælles formål Busdrift Sekretariat og forv Adm. vedr. naturbeskyttelse Adm. vedr. miljøbeskyttelse Den skattefinansierede del i alt

125 Center for Teknik og Miljø Tabel 3B Center for Teknik og Miljøs budget funktionsopdelt Brugerfinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Fælles formål Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Den brugerfinansierede del i alt Affaldsområdet er gebyrfinansieret for både husholdninger og erhverv efter hvile-i-sig-selvprincippet. Gebyrerne fastsættes årligt på baggrund af prognoser. Gebyrerne fastsættes med henblik på over en årrække, at få skabt balance i mellemværendet med Kommunen. Der er for 2013 budgetteret med udgifter på 60,3 kr. mio. kr. og indtægter på 59,7 mio. kr., netto en udgift på 0,6 mio. kr. 121

126 122

127 Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service Præsentation af centeret Opgaverne i Centeret for Ejendomme og Intern Service er blandt andet ejendomsvedligeholdelse, energistyring og rådgivning samt projektering ved kommunalt nybyggeri og ombygninger. Herudover er den interne IT-service forankret i dette center, med blandt andet servicedisk og telefonisk brugersupport, der foretages opsætning af it-udstyr på både administrativt og pædagogisk niveau, og her opretholdes og vedligeholdes serverdrift og netværksdrift. Af mere praktisk art føres der i dette center tilsyn med rengøringen. Kantinedriften på de tre rådhuse og rådhusbetjentene er også forankret i dette center. Centeret koordinerer en række opgaver vedrørende udlejning af kommunale ejendomme, køb og salg af fast ejendom samt via beredskabet forebyggende og afhjælpende indsats på brand-, rednings- og miljøområdet. Herudover varetages opgaver vedrørende Varmeforsyningen - drift og vedligeholdelse af LKVanlæggene (de lokale kraftvarmeanlæg) på henholdsvis Lærkeskolen, Toftehøjskolen og Stengårdsskolen. Centeret er organiseret i afdelingerne: Kommunale Ejendomme (Drift og Service, Projekt og anlæg, Administration, Rådhuskantiner) IT og Servicedisk (IT-System, Service Desk og IT-support) Egedal Brandvæsen (Brandvæsen og Risikostyring) Varmeforsyning (3 lokale kraftvarmeanlæg samt anlægsprojekterne Fjernvarme Syd og Fjernvarme Nord) Centeret refererer til Økonomiudvalget og Planudvalget. Centerets driftsbudget Driftsbudgettet er fordelt på de skatte- og brugerfinansierede områder. Tabel 1A viser den skattefinansierede del af centerets bevilling fordelt på løn og øvrig drift under henholdsvis Økonomiudvalget og Planudvalget. Tabel 1B viser den brugerfinansierede del af centerets bevilling på Varmeforsyning drift af LKV-anlæg under Planudvalget. Tabel 1A Center for Ejendomme og Intern Services budget fordelt på Løn og Øvrig drift skattefinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Løn Øvrig drift Planudvalget Løn Øvrig drift Den skattefinansierede del i alt

128 Center for Ejendomme og Intern Service Tabel 1B Center for Ejendomme og Intern Services budget fordelt på Løn og Øvrig drift brugerfinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 2. Planudvalget Løn Øvrig drift Den brugerfinansierede del i alt Centerets bevilling inkl. varmeforsyningen, som er brugerfinansieret, er på i alt 84,6 mio. kr. i Under Økonomiudvalget er der afsat 85,4 mio. kr. fordelt med 18,6 mio. kr. til løn og 40,7 mio. kr. til øvrig drift. Den resterende del af bevillingen på 25,3 mio. kr. vedrører Planudvalget og er fordelt med 8,8 mio. kr. til løn og 17,3 mio. kr. til øvrig drift. Bevillingen under Planudvalget udgør 26,1 mio. kr. på det skattefinansierede område (tabel 1A), medens det brugerfinansierede område udgør en nettoindtægt på 0,8 mio. kr. (tabel 1B). Forklaring til udsvinget på tabel 1A mellem årene på: Økonomiudvalget I 2014 skyldes udsvinget Brandvæsenets opbygning (det vil sige indretning med udstyr i biler til brug for beredskabet) af beredskabets biler i forbindelse med udskiftning. Forklaring til udsvinget på tabel 1B mellem årene på: I 2013, er der en netto merindtægt på 0,8 mio. kr. under Planudvalget. Udsvinget skyldes primært, at der er sket tilretning af budgettet således, at budgettet vedrørende LKV erne er mere retvisende, og der er taget højde for den tilbagebetaling, der skal ske til forbrugerne af overdækningen fra 2011, der udbetales i Budget vil løbende blive justeret i forhold til evt. over- eller underdækning på området (ved evt. overdækning skal der ske tilbagebetaling til forbrugerne). 124

129 Center for Ejendomme og Intern Service Aktivitetsbaseret budget og perspektiver God brugerservice og sammenhængende serviceforløb Nogle af de overordnede mål for den nye organisation er internt for de kommunale enheder at skabe sammenhængende serviceforløb inden for det arbejdsfelt, der benævnes Facility Management. I den vedtagne organisation er dette samlet omkring anlæg og drift af alle kommunens bygninger med tilhørende udeområder, risikostyring og forsikringer, energiledelse, køb og salg af ejendomme, rengøring, IT-drift og redningsberedskab. Pr. 1. oktober 2012 er de tekniske servicemedarbejdere fra skoleområdet overgået til centeret. Dette vil give yderligere muligheder for at højne kvalitet og service af de kommunale bygninger og til gavn for brugerne. Arbejdet med organiseringen af centeret kan blive påvirket af det fælleskommunale samarbejde vedr. evt. fælles it-drift med Ballerup, Furesø og Egedal Kommuner. Samtidig blev der som forløber for finanslovsforhandlingerne i efteråret 2012 arbejdet med en budgetanalyse vedr. den fremtidige organisering af beredskabet. Budgetanalysen blev afsluttet i august Analysearbejdet foretages af Forsvarsministeriet og Finansministeriet samt KL (Kommunernes Landsforening) og FKB (Foreningen af Kommunale Beredskaber). Resultatet af forhandlingerne blev, at der er indgået en to-årig aftale på redningsberedskabets område, som ikke direkte berører de kommunale beredskaber. Der skal arbejdes videre med analysen således, at der i 2014 kan tages stilling til evt. strukturændringer af redningsberedskabet. IT Tendensen ift. teleudgifter er nedadgående, men da forventningerne til det interne netværk forventes større og kraftigere fx hastighedsmæssigt kan det forventes, at disse udgifter er opadgående. Der arbejdes på, at samtlige aftaler, som økonomisk set er store nok til at være udbudspligtige, bliver afprøvet først og fremmest gennem SKI-aftaler og derefter gennem FM-aftalerne (Moderniseringsstyrelsen). Gennemsnitligt vil udgifterne blive holdt i ave, men services fx hastigheder og indholdstjenester bl.a. antal fri MB til download, bliver opgraderet. Indflytning i nyt rådhus vil kræve udgifter ifm. fraflytning fra rådhusene i henholdsvis Ølstykke og Smørum. De endelige udgifter i denne forbindelse er endnu ikke kortlagt, men forventes at være større, end IT s budget kan bære i I efteråret 2012 vil printforbruget i Egedal Kommune blive gennemgået, for at se om en decideret printløsning vil give anledning til yderligere besparelser. Denne analyses resultat sammenholdt med en evt. fjernprintløsning i CBS, vil kunne give en besparelse på print både i centraladministrationen og i institutionerne. Beredskabet (Brandvæsenet) Gennemsnittet af operative opgaver er steget fra udkald årligt til ca udkald. I budgettet er indarbejdet 195 udkald. I forbindelse med vedtagelse af lokalplan for Egedal byområde, der åbner mulighed for byggeri i mere end 4 etager, opstår en ny risici for brandvæsenet, hvortil der ikke er en afhjælpende kapacitet. Dette vil generere merudgifter for brandvæsenet til drift af stigevogn/redningslift således, at brandvæsnet er i stand til at foretage personrednings- og brandslukningsindsatser i bebyggelse på mere end 4 etager. Der er mulighed for at udbygge services omkring vagtcentralen i forbindelse med håndtering af nødkald for hjemmeplejen mv. SINE (SIkkerhedsNEttet) - SINE Serviceses (kontrolrumssoftware) er sidste del af beredskabernes nye radio-løsning SINE. SINE Service er en it-løsning, som knytter beredskabernes vagtcentraler sammen og giver overblik over beredskabernes ressourcer, opgaver, status og positioner. Samtidig er det en koordinationstjeneste til udveksling af operativ information mellem forskellige beredskaber og niveauer fra skadested helt op til det nationale krisestyringsniveau. Implementeringen af SINE-Service vil foregå som en gradvis udrulning frem til 2016, 125

130 Center for Ejendomme og Intern Service hvor SINE-Services skal være i drift. Der er i SINE Sekretariatet igangsat arbejde med beskrivelse af SINE-serviceses-løsningen og de økonomiske konsekvenser er derfor p.t. ukendte. Forsikring- og risikostyring På forsikringsområdet ses en generel stigning blandt andet på antallet af autoskader, mens der på andre områder har været et fald, eksempelvis på antal skader på bygninger og løsøre. Budgettet forventes samlet set at blive fastholdt i forhold til tidligere år. Her kan ske implementering af ny beredskabs-, risikostyrings- og forsikringspolitik med henblik på at øge forebyggelses-indsatsen, samt skærpe den afhjælpende indsats. Til dækning af forsikringsskader under selvrisikogrænsen på kr. er afsat 4 mio. kr. Direktionen har godkendt en analyse af Kommunens skadesprofil med henblik på forslag til ny forsikringspolitik, der skal nedbringe antallet af skader og Kommunens udgifter hertil. Heraf vil en del skulle friholdes til intern dækning af visse skadestyper. Der er mulighed for at implementere flere digitale løsninger, bl.a. til håndtering af anmeldelsessager og forsikringsskader mv. Den reviderede forsikringspolitik forventes at have virkning fra budget Kommunale ejendomme, ejendomsvedligeholdelse og ejendomsrenovering. Salg af boligarealer/ejendomme På grund af det fortsat generelt vigende ejendomsmarked er der længere liggetid på de ejendomme, Kommunen udbyder til salg. Følgende ejendomme er planlagt udbudt til salg: Tidligere institutioner Andre ejendomme Tangbjerg Toftehøjgård Langekær Toftholmvej 20 Elverhøj Degnetoften 17 Sandal (Toftholmvej 9) Barnekær 1 Kyllingekær - grund Satellitten Dagplejegæstehuset ved Hampelandskolen Ejendommene der vil skulle afhændes eller overgå til andet formål i forbindelse med byggeriet af det nye Rådhus/Sundhedscenter er ikke medtaget i ovenstående oplistning. Stenløse Syd Der har i en årrække været arbejdet med en aktiv jordpolitik i Stenløse Syd. Kommunen har erhvervet jordarealer og stået for byggemodningen og salget af grundene til et varieret udbud af boligtyper. Egedal Kommune har fortsat storparceller og enkeltparceller til salg. Det fortsat vigende ejendomsmarked påvirker både salget af storparceller og enkeltparceller i negativ retning, hvorfor salget af parcellerne må forventes at tage længere tid. Egedal byudviklingsområde Den overordnede planlægning af Egedal byudviklingsområde er på plads, og for et mindre areal er der udarbejdet en lokalplan, der har muliggjort både etableringen af m 2 detailhandel samt etablering af beboelse i fire til seks etager. Det lokalplanlagte område er udbudt i 2011 som to delarealer, hvoraf det ene delareal blev solgt til etablering af en dagligvarebutik på m 2. Det andet areal med mulighed for udvalgsvarebutikker på m 2 samt beboelse på mellem fire og seks etager, forventes udbudt på ny ultimo 2012 eller primo Vedligeholdelse af de kommunale ejendomme Arbejdet med en tilstandsvurdering og et vedligeholdelsesprogram for de kommunale ejendomme på baggrund af bygningssyn fortsætter og udbygges. Det oprettende vedligehold skal minimeres, og i stedet skal der forebygges gennem regelmæssigt tilsyn og opfølgning på ejendommene (Strategisk forebyggende vedligehold), hvis budgettet giver mulighed herfor. Energianlæg (ESCO-projekt) 126

131 Center for Ejendomme og Intern Service Kommunen udbød medio 2011 et ESCO projekt. Udbuddet omfattede 1/3 af de kommunale ejendomme og havde til hensigt at nedbringe energirammen. Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende at annullere udbuddet. Endvidere blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. til en række afgrænsede energirenoveringsprojekter, der gennemføres i 1. halvår af Det forventes at et tilrettet ESCO projekt genudbydes i løbet af Sideløbende hermed har kommunalbestyrelsen godkendt et faseopdelt projekt, hvor der opføres en række solcelleanlæg. Det samlede projekt har en anlægsramme på 13 mio. kr. Varmeforsyning De i 2011 erhvervede LKV-anlæg (lokalkraftvarmeanlæg) drives i kommunalt regi indtil ultimo 2013/primo 2014, hvor det forventes, at LKV-anlæggene overføres til et forsyningsselskab. Der henvises til afsnit 2 senere i budgetnotatet omhandlende LKV-anlæg. Tabel 2A Center for Ejendomme og Intern Services budget fordelt på rammer skattefinansieret Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget CEI - Fælles administration IT-drift/service Intern service Redningsberedskab og risikostyring Forsikringsområdet Planudvalget CEI - Fælles administration Intern service Den skattefinansierede del i alt Økonomiudvalget Centerets ramme er i Økonomiudvalgets regi fordelt på fem hovedområder: CEI- Fælles administration - udgifter til personale, tjenestevogne, pulje til effektivisering og indkøb, porto og kontorartikler Intern service, udlejning samt køb og salg af fast ejendom. Endvidere leveres Intern Service (rådhusbetjente, kantiner og rengøringsordninger) Redningsberedskabet (Brandvæsenet) og risikostyring, der varetager opgaver omfattende det samlede forebyggende og afhjælpende beredskab inden for brand- redningsog miljøområdet samt risikostyringen i Egedal Kommune Forsikringsområdet er dog ekskl. Arbejdsskadeforsikring for Kommunens ansatte, men inkl. arbejdsskadeforsikring på aktiveringsområdet (aktivbeskæftigelse og jobtræning). IT-drift og service, der leverer IT-løsninger til administrationen og institutioner m.fl. CEI-Fælles administration Området omhandler udgifter til personale, administration og byudvikling samt udgifter vedr. fælles administrationsudgifter (kontorartikler, porto og kantinedrift). Det samlede budget til CEI-Fælles administration er netto på 25 mio. kr. Personaleudgifter vedr. tekniske servicemedarbejdere under skole-/institutionsområdet og servicegruppen samt LKV-anlæg indgår under CEI-Fælles administration under Planudvalget. Løn til personale Der budgetteres med en lønudgift på 18,6 mio. kr. til administration i Center for Ejendomme og Intern Service, herunder indgår også løn til Beredskabet, forsikringer- og risikostyring, IT samt til ejendomsvedligeholdelsen. Yderligere budgetteres der med løn til kantinedrift og betjentfunktion. 127

132 Center for Ejendomme og Intern Service Kontorudgifter, puljer, materiel og kantinedrift m.v. Der er afsat budget til servicering af rådhusene med kontorartikler 0,6 mio. kr., porto 1,2 mio. kr. samt budget til fotokopiering. Der indgår pulje til effektivisering og indkøb på 1,2. mio. kr. Endvidere budget til tjenestevogne 0,5 mio. kr., administrationsudgifter på 0,4 mio. kr., konsulentbistand 0,6 mio. kr., kantinedrift på rådhusene netto 0,8 mio. kr. Herudover indeholder budgettet kr. til administrative møder. IT-drift/service Området omhandler levering af IT-løsninger, herunder servicedisk og telefonisk brugersupport til administrationen og institutioner m.m. Det samlede budget på IT-området udgør netto 12,4 mio. kr. Budgettet der dækker løn til personalet, uddannelse, kontorhold, annoncer, konsulentbistand og abonnementer samt tjenestevogne er flyttet fra IT s ramme til centerets ramme under Udlejning og Intern Service. Herefter udgør budgettet 12,5 mio. kr. til udgifter og kr. til indtægter i forbindelse med Ekstern support til Egedal Gymnasium. Udgiftsbudgettet på 12,5 mio. kr. dækker bl.a.: Basisapplikationer (systemer der trækkes på ved opkobling på netværket) er budgetlagt med 3,8 mio. kr. Serviceaftaler (der er indgået beredskabsaftale for de netværksenheder der bruges til at holde net-infrastrukturen kørende, f.eks. routere, switches) er budgetlagt med 1,2 mio. kr. Telefoni (drift af centrale telefoni-anlæg samt fornyelse af udstyr) er budgetlagt med 1,0 mio. kr. Ekstern liniedrift (centrale telefon- og dataopkoblinger institutioner, politikere og hjemmearbejdspladser) er budgetlagt med 2,5 mio. kr. Køb af IT-udstyr (anskaffelse og genanskaffelse af bl.a. servere, netværksudstyr, PC ere og skærme) er budgetlagt med 2,2 mio. kr. Leje/leasing af IT, inventar og materiel (gamle aftaler på kopi- og printmaskiner samt Kommuneleasing-aftaler (køb af Xerox kopi- og printmaskiner) er budgetlagt med 1,4 mio. kr. Intern service Området varetager administration og udlejning af Kommunens ejendomme, drift af administrationsbygningerne inkl. rengøring og Kommunens offentlige toilet samt kapel. Det samlede budget udgør netto 5,8 mio. kr. Udlejning Omfattende administration af Kommunens ejendomme der omfatter bortforpagtning af arealer, almindelig udlejning til beboelse samt integration af udlændinge (25 lejemål) og udlejning af erhvervslejemål (9 lejemål, hvoraf 4 ikke er udlejet) samt ejendomme der er planlagt udbudt til salg, der henvises til afsnittet vedr. Aktivitetsbaseret budget og perspektiver - Kommunale ejendomme, ejendomsvedligeholdelse og ejendomsrenovering. Der er budgetlagt med lejeindtægter på 2,6 mio. kr. og udgifter på 2,9 mio. kr. til skatter og afgifter, el, vand, varme, vedligeholdelse og renovation. Budgettet til ejendommene der er planlagt udbudt til salg udgør ca. 1 mio. kr. Administrationsbygninger Der budgetteres netto med udgifter for 4 mio. kr. vedrørende administrationsbygninger (bl.a. de tre rådhuse), husleje, el, vand, varme, skatter og afgifter, vedligeholdelse af udenomsarealer m.v. Rengøring af rådhuse Der budgetteres med 1,5 mio. kr. til rengøring af Kommunens tre rådhuse (rengøringsartikler, vinduespolering, måtteservice samt rengøringsfirma). Der benyttes eksternt rengøringsfirma på alle tre rådhuse. 128

133 Center for Ejendomme og Intern Service Redningsberedskab og risikostyring Budgettet udgør samlet netto 6,4 mio. kr. og dækker Egedal Brandvæsen og Risikostyring. Beredskabet (Brandvæsenet) Budgettet/ydelserne for Det kommunale redningsberedskab er budgetlagt til i alt 5,5 mio. kr. Redningsberedskabet råder over øgede indtægter ud over det budgetlagte på fejlalarmer, miljøuheld, følgeskadebekæmpelse, kursusafholdelse m.v. til styrkelse af det forebyggende og afhjælpende beredskab, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 18. juni Fælles formål Netto er budgetlagt med 0,6 mio. kr. Budgettet dækker bl.a. udgifter til personale aktiviteter, udgifter til Beredskabscenteret på Karmstensvej og indtægter fra Beredskabsstyrelsen. Under fælles formål ligger opgaverne vedr. Beredskabspolitik, Beredskabsplan, Risiko Baseret Dimensionering (RBD), administration af regler for sikringsrum og brandteknisk rådgivning for bygningsmyndigheden, byggesager samt brandteknisk byggesagsbehandling efter beredskabsloven. Forebyggelse Der er budgetlagt med kr. Budgettet dækker udgifter i forbindelse med pligtige brandsyn på 209 brandsynsobjekter/ejendomme, information, evakueringsøvelser samt undervisning i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Afhjælpende indsats Netto er der budgetlagt med 4,8 mio. kr. Budgettet dækker udgifter til brandslukning, indsatsledervagt (195 udrykninger pr. år), udgifter til leasing af køretøjer, udgifter i forbindelse med det supplerende beredskab (de frivillige pt. 35), indtægter for udrykning til blinde alarmer og miljøuheld, vandberedskab og beredskabsfaglige ydelser. Risikostyring Fra budget 2013 er Risikostyringen udskilt fra Forsikringsområdet og indgår under rammen for Redningsberedskab og risikostyring. Området omhandler risikostyring og vægterordning for de kommunale ejendomme og er budgetlagt med 0,9 mio. kr. Budgettet på 0,8 mio. kr. til abonnementer og sikringsanlæg og risikostyringsopgaver bl.a. alarmer og videoovervågning indgår i rammen under Forsikringsområdet. Forsikringsområdet Området omhandler alle forsikringer ekskl. arbejdsskade for Kommunens ansatte (arbejdsskade for personer i aktivering/jobtræning er inkl.). Der er budgetlagt med 9,8 mio. kr. til forsikringsområdet, herunder ansvar, auto, bygning, løsøre, entreprise, IT og andet teknisk udstyr samt diverse personforsikringer, dog ekskl. arbejdsskade på Kommunens personale. I beløbet 9,8 mio. kr. udgør 0,8 mio. kr. beløb til Risikostyring. Der er på forsikringsområdet periodeforskydning i forbindelse med skader ultimo året. Udgifterne til udbedring belaster det efterfølgende år. Samtidig vil evt. skadeerstatning også først indgå i det efterfølgende år. Indtægterne på forsikringsområdet (erstatninger) indgår til dækning af tilsvarende udgifter. Da indtægterne indgår på en momsbærende konto og udgifterne på en konto, hvor der sker afmomsning, er der en merindtægt på 25 % svarende til momsen. Merindtægten dækker den del af udgifterne, hvor der ikke opnås erstatning, eller hvor udbedringsomkostningerne er under selvrisikogrænsen. 129

134 Center for Ejendomme og Intern Service Planudvalget Centerets ramme i Planudvalgs regi er fordelt på to hovedområder under det skattefinansierede område: CEI-Fælles administration udgifter til personale vedr. tekniske servicemedarbejdere under skole-/institutionsområdet og servicegruppen. Intern service og et hovedområde under det brugerfinansierede område: LKV-anlæg (de lokale kraftvarmeanlæg). Det samlede budget på det skattefinansierede område udgør 26,4 mio. kr. til udgifter og 0,3 mio. kr. til indtægter. Fra oktober 2012 er de tekniske servicemedarbejdere under skoleområdet organisatorisk flyttet til Center for Ejendomme og Intern Service og indgår i rammen. Budgettet på 14,2 mio. kr. er dog først tilført centeret fra budgetåret Området er i forbindelse med budgetvedtagelsen tilført 5,0 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse og arbejdsmiljøforbedringer. CEI-Fælles administration Området omhandler udgifter til personale servicegruppen og tekniske servicemedarbejdere, tjenestevogne. Det samlede budget til CEI-Fælles administration 9,1 mio. kr. Intern service Området vedrører vedligeholdelse af kommunale bygninger og udenomsarealer (arealvedligehold) på skole- og daginstitutionsområdet. Det samlede driftsbudget for 2013 og overslagsårene udgør netto 17 mio. kr. heri indgår de ved budgetvedtagelsen tilførte 5 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse og arbejdsmiljøforbedringer fordelt med 4 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse og 1 mio. kr. til arbejdsmiljøforbedringer. Ejendomsvedligeholdelse: Driftsomkostningerne er delt op i indvendig vedligeholdelse, installationer og udvendig bygningsvedligeholdelse inkl. kloakker samt udenomsarealer. Hovedparten af budgettet til indvendig ejendomsvedligeholdelse ligger i centeret, kun en meget lille del ligger fortsat under skoleområdet. I Egedal Kommune er der regnet med, at der skal vedligeholdes ca m². Forvaltningen har beregnet, at det vil koste mindst 150 kr./m² til forebyggende vedligehold, hvis de kommunale bygningers stand skal fastholdes. I budgetåret 2013 er der afsat 115 kr./m². Beløbet går primært til renovering og oprettende vedligehold og anvendes kun i mindre omfang til forebyggende vedligehold. Tabel 2B og 2C viser en fordeling af budgettet til brug for ejendomsvedligeholdelse (drift), ejendomsrenovering (anlæg), kvalitetsfondsprojekter i 2013 samt overslagsårene. 130

135 Center for Ejendomme og Intern Service Tabel 2B Udgifter til ejendomsvedligeholdelse og ejendomsrenovering Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Drift Ejendomsvedligeholdelse Fratrukket arbejdsmiljøforanstaltninger Teknisk servicemedarbejdere skoler/daginstitutioner Fratrukket løn og administration Fratrukket vedligeholdelse af udenomsarealer skoleområdet Fratrukket vedligeholdelse af udenomsarealer daginstitutionsområdet Anlæg Ejendomsrenovering 1) I alt I budget 2013 og overslagsårene er der afsat 12,832 mio. kr. fordelt med 6,5 mio. kr. til ejendomsrenovering og 6,3 mio. kr. til brug for Kvalitetsfondsprojekter. Tabel 2C Udgifter pr. m 2 til ejendomsvedligeholdelse og ejendomsrenovering Beløb i hele kr. Budget Budget Budget Budget Udgifter pr. m² jævnfør tabel 2B Uddelegeret budgetbeløb på skoleområdet 11% af indv. vedligeholdelse Pr. m 2 i alt Målet for vedligeholdelsesomkostningerne til Kommunens bygninger er, at den investerede kapital i bygningerne skal fastholdes. Ved vedligeholdelse forstås de samlede omkostninger til ud- og indvendig vedligeholdelse samt renovering af bygningerne/klimaskærme. Dertil kommer de tekniske installationer, varmeanlæg/fyr, kloakledninger, ventilationssystemer og serviceaftaler vedrørende eksempelvis elevator, gasfyr, ventilations- og klimaanlæg. Udover udgifterne, der er afsat på driftsbudgettet til ejendomsvedligeholdelse, er der også afsat 12,8 mio. kr. på Kommunens anlægsbudget i 2013 og overslagsårene. Beløbet er fordelt med 6,5 mio. kr. til brug for ejendomsrenovering og 6,3 mio. kr. til brug for Kvalitetsfondsprojekter Projekterne fremgår af investeringsoversigten under det ansvarlige fagudvalg. Vedligeholdelse af udenomsarealer: Ved Kommunens 13 skoler udgør udenomsarealet, der skal vedligeholdes, et areal på m². Arealet er beregnet på baggrund af registreret grundareal i DBD (Digital Bygnings Data). Til formålet er afsat 2,772 mio. kr., hvilket giver en gennemsnitspris på 4 kr./m². På daginstitutionsområdet, der omfatter Kommunens 33 daginstitutioner er arealet ikke beregnet. Til formålet er afsat 1,559 mio. kr. Servicegruppen Herunder varetages blandt andet opgaver vedrørende tagrenderensning, pedelfunktion i forbindelse med udlejningsbygninger/boliger samt diverse små reparationer på samtlige af Kommunens ejendomme. Servicegruppens budget for 2013 udgør netto 0,9 mio. kr. Budgettet er fordelt med udgifter til en fast opgavedel på 0,9 mio. kr. (tagrenderensning og pedelfunktion) og en variabel opgavedel (diverse små reparationer) på netto 0, hvor der er udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. (den variable del er fastsat efter hvile-i-sig-selv princippet). 131

136 Center for Ejendomme og Intern Service LKV-anlæg (det brugerfinansierede område) Herunder varetages opgaver i forbindelse med drift og vedligehold af Kommunens tre LKVanlæg (de lokale kraftvarmeanlæg) beliggende på henholdsvis Lærkeskolen, Toftehøjskolen og Stengårdsskolen. Budgettet viser et overskud på 0,8 mio. kr. Efterfølgende tabel 2D viser budgettet fordelt på udgifter og indtægter på området. Budgettet i 2013 samt overslagsårene er skønnede, så udgifter og indtægter netto over en periode udgør 0 kr. (hvile i-sig-selv princippet). Erhvervelsen af LKV-anlæggene i 2011 har som forventet givet en billigere varmeforsyning til de tilsluttede forbrugere på grund af en mere rationel drift, fordelagtigere gaspriser og mindre energiforbrug. LKV-anlæggene forventes fra 2014 at blive overført til et forsyningsselskab, idet der er sammenhæng til anlægsprojektet Fjernvarmeprojektet for Ølstykke og Stenløse, der indeholder Fjernvarmeforsyning v/maglevad og en del af Stenløse Syd. Fjernvarmeprojektet forventes at overgå fra anlægs- til driftsfasen ultimo 2013/primo Tabel 2D Center for Ejendomme og Intern Services budget fordelt på rammer brugerfinansieret 1) Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Planudvalget LKV-anlæg udgifter LKV-anlæg indtægter Egen ramme i alt Den brugerfinansierede del i alt

137 Center for Ejendomme og Intern Service Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Ejendomme og Intern Services bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner fordelt på to tabeller - Tabel 3A det skattefinansierede område og Tabel 3B det brugerfinansierede område. Tabel 3A Center for Ejendomme og Intern Services budget funktionsopdelt skattefinansieret (fordelt på Økonomiudvalget og Planudvalget) Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Fælles formål Erhvervsformål Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Byfornyelse Grønne områder og naturpladser Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Kirkegårde Jordforurening Redningsberedskab Fælles formål Driftsbygninger og -pladser Fælles formål Folkeskoler skolefritidsordninger Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Musikarrangementer Ungdomsskolevirksomhed Kommunal gen- og vedligeh.træning Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpæd. fritidstilbud Forebyggende foranstalt. for børn og unge Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til længerevarende ophold Aktivitets- og samværstilbud Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltning Fælles IT og telefoni Fortsættes næste side. 133

138 Center for Ejendomme og Intern Service 2. Planudvalget Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Grønne områder og naturpladser Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Kirkegårde Redningsberedskab Driftsbygninger og -pladser Fælles formål Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skoleudgifter skolefritidsordninger Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Musikarrangementer Ungdomsskolevirksomhed Kommunal gen- og vedligeh.træning Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende foranstaltninger for ældre og handicappede Botilbud til længerevarende ophold Kontaktperson- og ledsageordninger Aktivitets- og samværstilbud Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Administrationsbygninger Den skattefinansierede del i alt Tabel 3B Center for Ejendomme og Intern Services budget funktionsopdelt brugerfinansieret(under Planudvalget) Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Planudvalget Forsyningsvirksomheder m.v. - Varmeforsyning - LKV-anlæg LKV-anlæg Fælles formål LKV-Lærkeskolen LKV-Toftehøjskolen LKV-Stengårdsskolen Den brugerfinansierede del i alt

139 Center for Ejendomme og Intern Service Politikker og mål Center for Ejendomme og Intern Services mål fordelt på Økonomiudvalg og Planudvalg. Overordnet mål Resultat- og effektmål Udlejning og intern service Salg af ejendom For at sikre, at Egedal Kommune kun er i besiddelse af de relevante ejendomme med den fornødne kapacitet, skal der løbende foretages en gennemgang af kommunens ejendomme. Gennemgangen skal sikre, at de ejendomme som kommunen i dag disponerer over, anvendes til relevante kommunale formål, samt at bygningsanvendelsen er effektiv herunder optimering af arealbehovet. Forinden afhændelse sættes i værk, skal det undersøges, om den pågældende ejendom med fordel kan anvendes til et andet relevant kommunalt formål. Denne afdækning skal indeholde en egentlig behovsanalyse samt en driftsøkonomisk analyse. IT Nyt Rådhus Egedal Kommune skal have et nyt rådhus, hvilket vil kræve ændringer i det it-tekniske design, der pt. understøtter it-infrastrukturen og de tjenester, som itnetværket understøtter for de 170 adresser, Kommunen råder over. It-centeret stiller i det omfang det kræves, ressourcer til deltagelse i projekteringen af et nyt rådhus. Således kan it bidrage til en effektiv og optimal borgerbetjening, fleksibel arbejdspladsindretning for medarbejdere samt intelligent bygningsstyring (energi, adgangskontrol m.m.), ligesom it-installationer kan planlægges, så restvarme fra datacentre og netværksknudepunkter evt. kan genanvendes til lokaleopvarmning. Sikre en hensigtsmæssig IT-infrastruktur i det nye rådhus o Kortlægning af it-udgifter i forbindelse med nedlukning af de gamle rådhuse i Smørum og Ølstykke o Inddragelse i design og implementeringsfasen i forbindelse med netarkitektur og topologi o Planlægning af digitale borgerrettede tjenester i nettet til at understøtte betjening og kommunikation. Planudvalget Overordnet mål Resultat- og effektmål De kommunale ejendomme skal opføres og vedligeholdes på et bæredygtigt grundlag - både med hensyn til økonomi og miljø Det sikres, at de kommunale ejendomme vedligeholdes, så den investerede kapital ikke forringes, og så den funktion, bygningen er bestemt for, kan opretholdes og leve op til dagens (lov)krav. Arbejdet med en tilstandsvurdering og et vedligeholdelsesprogram for de kommunale ejendomme på baggrund af bygningssyn fortsætter og udbygges. Det oprettende vedligehold skal minimeres, og i stedet skal der forebygges gennem regelmæssigt tilsyn og opfølgning på ejendommene (Strategisk forebyggende vedligehold), hvis budgettet giver mulighed herfor. Forsyning Varmeforsyning Mindre energiforbrug på Kommunens ejendomme ved reduktionen af varmeudgifter på baggrund af mere rationel drift af anlæggene, mere fordelagtige gaspriser. Der sikres forbrugerne billigere varme (mindst 10 %) At der sker overdragelse af LKV-anlæggene til varmeforsyningsselskab ultimo 2013/primo

140 136

141 Center for Personale- og Økonomiservice Center for Personale- og Økonomiservice (CPØS) Præsentation af centeret Hovedfunktionerne: Løn- og personaleadministration Forhandling og lønbudgettering HR- og arbejdsmiljø Budgetudarbejdelse, økonomistyring og budgetopfølgning Intern revision og support Regnskabsudarbejdelse Indkøb. CPØS servicerer centerets kernebrugere, der defineres som: Kommunalbestyrelsen Ledelsesniveauet i Egedal Kommune: Direktion, centerledelser, og øvrige ledere med personale/ramme ansvar Alle medarbejdere i Egedal Kommune Samarbejdspartnere, f.eks. revisionen og forhandlingsberettigede organisationer, herunder lokale tillidsrepræsentanter. Centerets opgave er at servicere i bredden og i dybden på alle ledelsesmæssige områder og dermed understøtte det organisatoriske grundlag for decentral ledelse central styring. Centeret ledes af to centerchefer med delt ledelse. Hertil kommer 2 ledere, samt koordinatorer og medarbejdere fordelt i forskellige teams. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Center for Personale- og Økonomiservice bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Center for Personale- og Økonomiservice budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt Centerets bevilling i 2013 er på i alt 145,2 mio. kr., jf. tabel 1. Heraf anvendes 45,1 mio. kr. på løn inkl. løn til elever, seniorjob og lønpuljer. Centerets lønbudget indeholder en del lønpuljer, blandt andet udgifter til særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. Budgettet overføres til de respektive centre, når lønaftaler m.m. er indgået. På øvrig drift er afsat 100,1 mio. kr., som skal dække Kommunens udgifter til ITudgifter til fagapplikationer og eksterne systemafgifter, SOLT-projektet, tværgående uddannelsespuljer, tjenestemandspension, arbejdsskadeforsikring m.m. På løn er i forhold til 2012 indarbejdet øgede udgifter til seniorjobs på 2 mio. kr. Fra Center for Ejendomme og Intern Service er der fra 2013 overført 26,6 mio. kr. vedr. ITudgifter til fagapplikationer og eksterne systemafgifter. På øvrig drift er der udsving på en del områder, som er beskrevet nedenfor. 137

142 Center for Personale- og Økonomiservice Aktivitetsbaseret budget og perspektiver De stigende krav til kommunernes effektivitet og økonomistyring øger behovet for en velfungerende økonomi- og personalefunktion, der kan understøtte alle Kommunens ledere og medarbejdere. Fokus for CPØS vil i 2013 og 2014 være, at implementere og udnytte de nye værktøjer, som indføres fra årsskiftet. Det nye integrerede økonomi- og personalesystem skal indarbejdes i de daglige arbejdsgange og samarbejdsrelationer mellem CPØS og de mange decentrale brugere. Opgaven bliver at sikre og understøtte smidige og effektive arbejdsgange, decentralt som centralt, for herigennem at styrke økonomistyringen og ledelsestilsynet, samt frigøre ressourcer til nye fokusområder. Hertil kommer, at CPØS samtidig er i gang med at implementere ledelsesinformation, i samarbejde med flere fagcentre, der også skal forankres både decentralt som centralt. Endelig forventes det fælles kommunale ledelsesinformationsværktøj (FLIS) at blive færdigudviklet, hvilket skal samtænkes i en samlet ledelsesinformationsstrategi, når de endelige muligheder kendes. På det mellemlange sigt forbereder Kommunen sig på, at mulighederne for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere vil blive skærpet i de kommende år. Kommunen arbejder derfor med en flerstrenget strategi, hvor den både uddanner flere elever samt arbejder med kompetenceudvikling for både at øge effektiviteten og skabe mere attraktive arbejdspladser. Budgettet for CPØS består af udgifter til centerets egne medarbejdere, ordninger der administreres for den samlede organisation samt Kommunens "sælg og lej tilbage" projekt (SOLT). Tabel 2 Center for Personale- og Økonomiservice Budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Centerets egen ramme SOLT, ADM bidrag m.v Fælles for alle - lønpuljer m.v Centerets bevilling i alt Personale og økonomiservices egen ramme Egen ramme udgør i ,8 mio. kr. og beskrives i nedenstående. Løn m.m. Til at varetage centerets opgaver er der afsat et lønbudget på 25,9 mio. kr. Lønsummen er reduceret med godt 0,3 mio. kr. fra Reduktionen, vil i lighed med reduktionerne de foregående år, ske ved brug af færre personaleressourcer, som følge af effektiviseringer af sagsgange samt via udnyttelse af teknologiske muligheder. Der er også sket en forøgelse på ca. 0,5 mio. kr. til opnormering i indkøbsfunktionen, som er finansieret via effektiviseringer på indkøb. Til kompetenceudvikling er afsat 0,3 mio. kr. Indkøbsfunktionen Der er afsat en pulje -1,5 mio. kr. i 2013 og overslagsårene vedrørende indkøb/kontrakter. Besparelsen finansieres primært gennem udbud af kørsel. Indkøbsfunktionen realiserer de udbud, der er optaget i udbudsplanen. Øvrige udgifter Der er i alt afsat 0,4 mio. kr. til øvrige udgifter m.m., der bl.a. indeholder udgifter som, annoncer, abonnementer, kontorhold samt fotokopiering og trykning. 138

143 Center for Personale- og Økonomiservice Revision og advokatbistand Budgettet til revision udgør fra 2013 knap 0,6 mio. kr., og skal primært anvendes til de i kontrakten fastsatte opgaver. Til advokatbistand i forbindelse med udbud m.m. er afsat 0,2 mio. kr. Gebyrer Gebyrer er hovedsagligt PBS gebyrer. Der er i alt afsat godt 0,7 mio. kr. svarende til tidligere årsforbrug. Der har i de sidste år været flere borgere, der betaler via PBS og dermed stigende udgifter til PBS-gebyrer. IT-udgifter Center for Personale- og Økonomiservice har overtaget budgettet til eksterne systemudgifter fra Center for Ejendomme og Intern Service. Budgettet udgør 26,2 mio. kr. og er fordelt med 22,5 mio. til KMD/Fujitsu samt 3,7 mio. kr. til en række fagapplikationer. Applikationerne anvendes af institutionerne og til den almindelige drift af Kommunens netværk. Det er besluttet, at budgettet skal søges fordelt på de enkelte centre ud fra det faktiske forbrug af systemerne. Endvidere skal der ske en opdeling med henblik på overdragelse af IT Drift til det planlagte fælleskommunale selskab. SOLT, administrationsbidrag m.v. Rammen udgør i 2013 netto 47,5 mio. kr. og beskrives i nedenstående. SOLT-aftalerne Tabel 2.1 budget SOLT aftalerne Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget SOLT-aftaler, Kapitalforvalterhonorar leasingafgifter, fordelt på følgende områder Sandbjergkompleks Skoler Stenløse Rådhus Centerets bevilling i alt Ølstykke Kommune og Stenløse Kommune indgik i 2000 hver et Sælg og leje tilbage (SOLT) arrangement omkring kommunernes skoler, Sandbjerg Komplekset i Stenløse og Stenløse Rådhus. Der er leasingarrangementer for i alt ca. 1 mia. kr. Leasingafgiften m.m. er fra 2013 budgetteret til 50,7 mio. kr. Der er budgetteret med henblik på imødegåelse af eventuelle renteudsving blandt andet med baggrund i uroen på det finansielle marked og overholdelse af den økonomiske politik. Den samlede økonomi for SOLTprojekterne er beskrevet i et selvstændigt afsnit vedrørende SOLT. Øvrige indtægter Indtægten vedr. administrationsbidrag fra forsyningsområdet dækker forsyningsområdernes andel af Kommunens almindelige administrationsudgifter. Der er indregnet administrationsbidrag fra affaldssektoren og Lokal Kraft Varmeværk (LKV), indtægterne udgør omkring 3,0 mio. kr. Herudover er der administrationsbidrag vedr. skorstensfejer og renholdelse af Egedal Center samt skadedyr m.m. på i alt 0,2 mio. kr. i indtægt. 139

144 Center for Personale- og Økonomiservice Fælles for alle - lønpuljer m.v. Fællesrammen udgør i ,0 mio. kr. og beskrives i nedenstående. Seniorjob Til seniorjob er fra 2013 afsat 2,8 mio. kr. Seniorjobordningen indebærer, at Kommunen er pligtig til at ansætte borgere i alderen år, som er berettiget til efterløn, og som ansøger om seniorjobbet inden de falder for dagpengeretten. Seniorjobindehaveren skal have den overenskomstmæssige løn indenfor ansøgerens faglige område, Kommunen kompenseres delvist med et tilskud fra staten. Jobcentret har meddelt, at pr. 1. januar 2013 forventes der at være 8 borgere, der er berettiget til seniorjobs, såfremt det ikke lykkes at skaffe dem job forinden, og i løbet af 2013 vil der komme yderligere til. På den baggrund er budgettet blevet øget med yderligere 5 seniorjob, således at kapaciteten i 2013 er på i alt 11 seniorjob. Beregnet ud fra den tidligere gennemsnitsberegning og fratrukket det statslige tilskud svarer dette til et samlet budget på netto 2.8 mio. kr. Elever Der blev ansat fire elever i 2011 og fra 2012 og frem ansættes fem elever. Egedal Kommune skal, for at optage den samlede kvotefordeling af elever, ansætte 5 kontorelever årligt fra Der er ikke budgetlagt med refusioner i 2013 og fremefter, da disse ikke er kendte på nuværende tidspunkt. Til at dække ovenstående antal elever er afsat 1,6 mio. kr. i 2013, 1,8 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. fra Tværgående uddannelsesmidler Tabel 2.2 Budget Tværgående uddannelsesmidler Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget MED/arbejdsmiljø Alle personalegrupper Lederuddannelse Lederuddannelse II Talentudviklingspulje Arbejdsmiljøudvalg Centerets bevilling i alt Til tværgående uddannelser er i alt afsat 1,0 mio. kr. i 2013, 0,9 mio. kr. i 2014 og 2015 samt 1,3 mio. kr. fra Tværgående uddannelsespulje for MED- og arbejdsmiljørepræsentanter Der er afsat 0,255 mio. kr. til uddannelse og kurser for MED- og arbejdsmiljørepræsentanter. Et af kravene i relation til MED-aftalen er, at alle repræsentanter, både ledere og medarbejdere, skal gennemføre en obligatorisk MED-uddannelse. Herudover er der lovpligtige arbejdsmiljøkurser, som arbejdsmiljørepræsentanterne skal deltage i. Uddannelsesdage for MED-repræsentanter, jf. den lokale Med-aftale, skal afholdes fra denne pulje. Tværgående uddannelsespulje for alle personalegrupper Uddannelsespuljen er på 0,140 mio. kr. i 2013 og Direktionen har besluttet, at der skal overføres 0,05 mio. kr. til talentudviklingspuljen i 2013 og Herefter udgør uddannelsespuljen 0,190 mio. kr. fra

145 Center for Personale- og Økonomiservice Der vil i 2013 blive tilført 0,5 mio. kr. fra puljen vedr. trepartmidlerne. Uddannelsespuljen skal medfinansiere længerevarende kurser og uddannelser, der er iværksat, og som fortsætter ind i 2013 og overslagsårene, da disse er bevilget. Herefter vil midlerne blive anvendt til yderligere individuelle medarbejderuddannelser og til fælles kurser, der udbydes i kursuskataloget. Uddannelsesmidlerne kan også blive anvendt til fælles udviklingsarrangementer i Egedal Kommune, gå hjem møder, styrket kultur, visioner, værdier, kommunikation og andet, der er prioriteret af Direktionen, H-MED og/eller Personaleservice. Dette vil sikre, at der er mulighed for direkte præsentation af et større antal medarbejdere, hvilket kan sikre ensartet og direkte kommunikation og mulighed for dialog på tværs i organisationen. Tværgående uddannelsespulje for ledere En del af lederuddannelsespuljen vil blive anvendt på de lederkurser/uddannelser, der er iværksat, da disse kurser tidligere er bevilget. De resterende midler vil dels blive anvendt på interne og eksterne kurser, der udbydes i kursuskataloget, direktions- og chefgruppens seminar, afholdelse af lederfora for alle Kommunens ledere, samt tilskud til ansøgninger til længerevarende uddannelser. Der er i 2013 afsat 0,259 mio. kr., i ,1 mio. kr., i ,2 mio. kr. og 0,7 mio. kr. fra I 2013 og 2014 har direktionen besluttet, at der skal overføres 0,1 mio. kr. til talentudviklingspuljen. Uddannelsespuljen vil i 2013 blive tilført 0,350 mio. kr. fra puljen vedr. trepartmidlerne. Tværgående lederuddannelsespulje II Ved trepartsaftalen i 2008 blev det aftalt, at alle offentlige ledere skal have tilbudt en diplomlederuddannelse inden Der er i 2012 afsat 0,5 mio. kr. til diplomlederuddannelse. Ca. 60 ledere er enten påbegyndt, eller har tilkendegivet, at de vil tage uddannelsen. Restbeløbet fra 2012 vil blive overført til Talentudviklingspulje Der er i trepartmidlerne fra 2010 afsat midler til talentudvikling. Egedal Kommune arbejder i Partnerskabet i Nordsjælland med at udvikle et talentprogram for fremtidige ledertalenter, som er iværksat i 2012 med deltagelse af 5 talenter fra Egedal Kommune. Direktionen har besluttet, at der skal overføres 0,150 mio. kr. i 2013 og 2014 til talentudviklingspuljen fra henholdsvis lederuddannelsespuljen 0,1 mio. kr. og uddannelsespuljen for alle personalegrupper 0,050 mio. kr. Arbejdsmiljøudvalg Der er afsat 0,170 mio. kr. til blandt andet halvårsmøder og indsatser i forhold til udvalgte fokusområder, der er prioriteret i H-MED. Lægeerklæringer, krisehjælp, sundhedsordninger og personaleaktiviteter, Budgettet er på knap 1,7 mio. kr. i Lægeerklæringer Budgettet på kr. dækker udgifter til mulighedserklæringer m.m. fra personalet. Der er på baggrund af tidligere års forbrug reduceret med kr. Psykologisk krisehjælp Egedal Kommune har indgået en aftale med Falck Healthcare. Aftalen sikrer, at ansatte kan henvises til blandt andet psykologhjælp, såfremt de er involveret i voldsomme hændelser under udførelse af arbejdet, eller oplever trivselsproblemer i forbindelse med arbejdet. Herudover giver aftalen mulighed for, at ansatte med misbrugsproblemer får adgang og hjælp af Falcks misbrugskonsulenter. 141

146 Center for Personale- og Økonomiservice Budgettet er på baggrund af tidligere års forbrug blevet øget med 0,232 mio. kr. svarende til 40 flere sager. Budgettet udgør herefter 0,7 mio. kr. og dækker op til 120 sager om året. Sundhedsordning for alle ansatte Budgettet er på 0,387 mio. kr., og der er alene budgetteret med ansættelse af én fysioterapeut i ordningen. Efter drøftelse og beslutning i Hoved-MED er arbejdsopgaverne i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme: Ergonomisk vejledning Instruktion i pausegymnastik Holdtræning, f.eks. stabilitetstræning på bold, stavgang, vejledning i stresshåndtering, skridtmåler konkurrence og rygestopkurser. Seniorsundhedsordning Der er besluttet et 3½ årigt projekt med en seniorsundhedsordning, finansieret af de trepartmidler som skulle anvendes til seniorpolitiske initiativer som opfølgning af OK 08. Projektet startede i Der er ansat en deltids fysioterapeut, som skal varetage seniorsundhedsordningen for de medarbejdere i Kommunen, der er fyldt 55 år. Disse medarbejdere tilbydes særlige tilbud målrettet seniorerne: Særlige holdtræningstilbud Sundhedstjek Særlige foredrag og fyraftensmøder med emner om sundhed, livsstil, træning m.v. Individuelt tilrettelagt løbeprogram Individuel behandling/vejledning. Budgettet er på 0,422 mio. kr. i 2013 og 0,222 mio. kr. i Øvrige personaleaktiviteter Budgettet på kr. skal dække udgifter til blandt andet Logbuy (rabatordning for medarbejdere) og indsatsområder, der på baggrund af Løn- og personalepolitisk redegørelse årligt besluttes i H-MED som indsatsområder. I blev der indgået en aftale om et forsøgsprojekt om Hurtig diagnose gennem Falck Healthcare, ordningen er blevet evalueret i Da ordningen havde været en succes, har Egedal Kommune valgt at indgå en permanent aftale, som fremover finansieres via den henvisende leders ramme. Tjenestekørsel Til administrationens tjenestekørsel er afsat knap 1,1 mio. kr. Godtgørelse for benyttelse af egen bil udbetales efter gældende regler mellem Kommunen, KL og de forhandlingsberettigede organisationer. Budgettet er på baggrund af tidligere års forbrug reduceret med kr. I forbindelse med Nyt Rådhus er budgettet til kørsel blevet reduceret fra Reduktionen er indarbejdet sammen med øvrige reduktioner i forbindelse med Nyt Rådhus under Direktion og Sekretariater. AES Til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) er afsat 0,6 mio. kr. Fællesudgifter annoncer og rekrutteringssystem Til fællesudgifter vedr. rekrutteringssystem er afsat 0,1 mio. kr. I 2012 har der være en aftale med bureauet Sylvester Hvid som har sikret, at alle Kommunens stillingsannoncer kommer med samme design og layout i diverse medier, så der sikres en ensartet branding af Egedal Kommune. 142

147 Center for Personale- og Økonomiservice Der er i 2012 indkøbt et rekrutteringssystem gennem OFIR, der har lettet de administrative arbejdsgange for lederne ved en digitalisering af rekrutteringsprocessen. Fremover kan alle annoncer også oprettes i dette system, hvorefter hele sagsbehandlingen i rekrutteringsprocessen er digitaliseret. Aftalen med Sylvester Hvid er derfor opsagt med en reduktion af budgettet på kr. Stillingsannoncer og afholdelse af udgifter ved stillingsopslag af centerchef- og direktørstillinger skal betales af uforbrugte lønmidler fra egen ramme i forbindelse med vakancer. Personaleservice vil stadig være ansvarlig for udarbejdelse af stillingsannoncer i samarbejde med direktører og det/de relevante center/centre. Lønpuljer m.v. Lønpuljer omfatter blandt andet udgifter til særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. Budgettet overføres til de respektive centre, når lønaftaler m.m. er indgået, og der er dermed ikke forbrug på kontiene i regnskabet. Herudover er der tjenestemandspension til pensioneret personale og politikere. Tabel 2.3 Budget Lønpuljer m.v. Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Funktion Barselspulje Seniorpulje TR/MED-kompensation Resultatlønspulje ledelsesniveau AKUT "OK 08" Trepartsinitiativer Funktion Tjenestemandspension netto Centerets bevilling i alt Til lønpuljer m.v. er i alt afsat 33,0 mio. kr. heraf udgør lønpuljer 13,4 mio. kr. Barselspuljen Barselspuljen er en aftalemæssigt bestemt pulje. Udgiftsniveauet forventes at udgøre 8,1 mio. kr. årligt. Barselspuljen skal dække den refusion, der gives udover dagpengerefusionen. Der gives i alt refusion for 80 % af lønudgiften (inkl. dagpengerefusionen). Refusionens størrelse udregnes efter den barselsaftale, der indgås imellem lønmodtager og leder senest otte uger efter faktisk fødsel. I "Vejledning vedr. refusioner" er en beskrivelse af refusion i forbindelse med barsel. Seniorpuljen Fra 2012 udgør seniorpuljen 0,170 mio. kr. Der vil, jf. rammeaftalen, blive udmøntet tilskud til seniorordninger i de enkelte enheder. Puljen administreres af personalechefen. TR/MED-kompensation Der er afsat 1,2 mio. kr. til dækning af udgifter til honorering af fællestillidsrepræsentanter (FTR) m.fl., arbejdspladskompensation i forbindelse med fællestillidsrepræsentantarbejdet samt IT for FTR. Budgettet er afsat i en pulje, da kompensationen følger FTR-funktionen. Det er ikke alle organisationer, der p.t. har valgt fællestillidsrepræsentant. Personaleservice forhandler vilkårene med de faglige organisationer, administrerer ordningen og fordeler kompensationen til de respektive enheder, der har FTR. Overenskomst 2008 (OK 08) Der er som en del af lønfremskrivningen afsat nedenstående lønpuljer på grund af OK 08. Puljerne vil blive fordelt til relevante lønkonti senere. 143

148 Center for Personale- og Økonomiservice Resultatlønspulje ledelsesniveau 1 og 2 De aftalte midler til lokale lønforhandlinger for ledelsesniveau 1 og 2 på i alt 0,12 % af den samlede lønsum fra henholdsvis 1. april 2009 og 1. april 2010, blev afsat til en resultatlønspulje til ledelsesniveau 1 og 2 (direktører og centerchefer). I puljen er afsat ca. 0,4 mio. kr., som vil blive fordelt til de respektive lønkonti efter opfyldelse af resultatlønsaftalerne. AKUT OK 08 I 2009 blev det aftalt, at der skulle være en ekstraordinær forhøjelse af AKUT-bidraget. Ordningen blev videreført i 2012, og der er afsat 0,06 mio. kr. til lokale aktiviteter for tillidsrepræsentanter. Kompetenceudvikling/andet I økonomiaftalen for 2012 er der fortsat midler fra trepartsaftalen i forhold til perioden for kommunale merudgifter knyttet til voksenelevløn, øget dimensionering af social- og sundhedsuddannelser, opkvalificering af ufaglærte og lederuddannelser. Der er afsat en pulje under personaleservice på 3,5 mio. kr. i årene Fra 2016 er afsat 3,0 mio. kr. da det forventes at store dele af ordningen vil fortsætte. Der vil ske en omplacering fra puljen til de respektive centre én gang om året. Grunden til at midlerne afsættes i en pulje er, at Kommunen i henhold til aftalen er forpligtet til at sikre, at midlerne bruges til ovennævnte initiativer. Tjenestemandspension inkl. politikere I 2013 er budgettet på 19,5 mio. kr. og stiger med 0,3 mio. kr. om året på baggrund af forventede tilgange jf. nedenstående. Der er indregnet tekniske korrektioner på baggrund af beregningerne til den forventede udvikling på ca. -1,5 mio. kr. om året i Budgettet dækker løbende pensionsudbetaling til tjenestemandspensionister og børnepensionstillæg samt indtægter fra SAMPENSION for disse. Hovedparten af Kommunens tjenestemænd er genforsikret i SAMPENSION. Indtægterne fra SAMPENSION dækker % af pensionsudgiften. På den baggrund er der indlagt en forventet stigning på knap 0,2 mio. kr. årligt i overslagsårene , da der løbende sker pensioneringer. Herudover dækker budgettet også nedennævnte tjenestemandspensionister der ikke er forsikret. Politikere Statstjenestemænd indtil 63½ år Tidligere amtsmedarbejdere Tidligere skattemedarbejdere, hvor Kommunen har pensionsforpligtelsen. Når der sker til- og afgang af disse typer tjenestemandspensionister, vil det påvirke udgifterne en del. Der er budgetteret med en tilgang med 2 tjenestemænd om året, svarende til 0,5 mio. kr. årligt i overslagsårene Forsikringer med overførsel Arbejdsskade og ulykkesforsikring Der er i 2013 afsat ca. 3,1 mio. kr. til arbejdsskade- og ulykkesforsikring. Der er fra tidligere år overført 3 mio. kr. som er fordelt over årene og budgettet udgør derefter 4,1 mio. kr. i disse år. Restbudgettet i de enkelte år skal opspares til brug for finansiering af fremtidige udgifter til arbejdsskader og ulykker. 144

149 Center for Personale- og Økonomiservice Budgettet for forsikringer er fra 2011 reduceret med 9,3 mio. kr., idet Kommunen fra 1. januar 2011 overgik til selvfinansiering af arbejdsskader og -ulykker. Der er ansat en fuldtidsansat daglig arbejdsmiljøleder, som skal sikre en opprioriteret indsats i forhold til arbejdsmiljøområdet. Der er indgået en administrationsaftale med et forsikringsselskab i forhold til administrationen omkring arbejdsskader og -ulykker, og der er tegnet særskilt arbejdsskade-/katastrofeforsikring, som dækker skader på flere personer samtidig med erstatningssum på over 2,5 mio. kr. Der er også iværksat aktuarberegning, hvis formål er at anslå fremtidige årlige erstatningsudgifter med henblik på at sikre rette årlige henlæggelsesbeløb. Endvidere er der fulgt op på selve anmeldelsesproceduren internt i Kommunen for at minimere udgiften til administrationsselskab. Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Center for Personale- og Økonomiservice bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Center for Personale- og Økonomiservice budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Andre faste ejendomme Folkeskoler Seniorjob til personer over 55 år Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Løn og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Centerets bevilling i alt

150 Center for Personale- og Økonomiservice Politikker og mål Centerets mål Overordnet mål Der skal især være fokus på følgende overordnede mål indenfor arbejds- og personaleforhold: Egedal Kommune skal udvikle og vedligeholde gode arbejdsforhold herunder et godt arbejdsmiljø, kendetegnet ved gode relationer og dialog indbyrdes mellem politikere, ledere og medarbejdere. Arbejdsmiljøet følges af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter og af MED-udvalgene. Egedal Kommune skal udvikle attraktive stillinger med fokus på jobindhold, ansvar samt gode muligheder for udvikling og anvendelse af kompetencer. Udvikling af stillingsindhold, ansvar og anvendelse af kompetencer afklares mellem leder og den ansatte ved årlige MUSsamtaler og følges op i jobprofil og udviklingsplaner. Egedal Kommune skal tilbyde en konkurrencedygtig løn. Egedal Kommune skal sikre en aktiv og konkret opfølgning af Kommunens personalepolitik. Resultat- og effektmål Generelt for de overordnede mål gælder: Medarbejdertilfredsheden i forhold til Egedal Kommunes arbejds- og personaleforhold undersøges, vurderes og følges op ved undersøgelser minimum hvert tredje år. Arbejds- og personaleforhold belyses årligt i en personalepolitisk redegørelse, som drøftes i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget kan på baggrund af drøftelsen prioritere særlige tiltag eller indsatser. Den løbende Økonomistyring skal forbedres: Målet er at tilstræbe et bedre overblik over den løbende økonomiske udvikling og mulighederne for korrigerende indsatser med henblik på understøttelse af Kommunalbestyrelsens økonomiske politik. Der udarbejdes budgetopfølgninger på alle centerområder, jf. udmelding fra Økonomiservice. De forelægges Centerchefgruppen, Direktionen og Kommunalbestyrelsen tre gange årligt. Udvikling af ledelsesrapportering for på et tidligere tidspunkt, at kunne understøtte den ledelsesmæssige økonomiske styring og beslutningsgrundlag, jf. de nye kuber fra ledelsesinformationssystemet. Indkøbsfunktionen skal særligt arbejde med implementering af den nye udbudsstrategi Alle udbud skal indeholde en vurdering af, om det udbudte serviceniveau skal ændres. 146

151 Direktion og sekretariater Direktion og sekretariater Præsentation Direktion og sekretariater har som overordnet formål at sikre, at det politiske og administrative system kan fungere hensigtsmæssigt, ved at politikkerne får et tilstrækkeligt grundlag til at træffe beslutninger. Herudover skal sikres, at formelle regler og procedurer bliver fulgt, så de grundlæggende demokratiske principper efterleves. Under bevillingen for Direktion og sekretariater ligger således en række opgaver, der understøtter Kommunalbestyrelsen, Direktionen og den øvrige organisation i at skabe en værdibaseret, udviklings-, kompetence- og serviceorienteret organisation. Fokus er på borgernes behov. Bevillingen dækker følgende områder: Kommunalbestyrelsen Direktionen Borgmestersekretariatet Udviklingssekretariatet. Under Kommunalbestyrelsen afholdes udgifter til Kommunalbestyrelsens aktiviteter, herunder møder og aflønning af politikkere samt diverse udvalg og nævn. Rammen for Direktionen indeholder budget til aflønning af direktion, centerchefer samt personale knyttet til Direktionen. Under Direktionen ligger tillige en række tværgående puljer m.m. Borgmestersekretariatet varetager sekretariatsfunktioner for Borgmesteren, Kommunalbestyrelsen og udvalg. Sekretariatet varetager endvidere opgaverne i forbindelse med vielser og registreret partnerskab. Sekretariatet koordinerer og sikrer gennemførelsen af valg og folkeafstemninger samt valg til seniorrådet. Kommunens interne og eksterne kommunikation er forankret i Borgmestersekretariatet. Borgmestersekretariatet yder juridisk rådgivning til den øvrige organisation og understøtter sagsbehandlingen i form af rådgivning og centralt sagshåndteringssystem. Borgmestersekretariatet har ansvaret for Kommunens primære sagsbehandlingssystem - Acadre. Udviklingssekretariatet er en stabsfunktion til Direktionen og består af følgende: Direktionssekretæren, Borgervejlederen, Udviklingsteamet, Digitaliserings- og effektiviserings-teamet, samt eventuelle tidsafgrænsede strategiske projekter, hvilket lige nu omfatter NØPS (nyt økonomi- og personalestyringssystem). Direktionssekretæren servicerer Direktionen og Chefgruppen Borgervejlederen behandler klager over Kommunens sagsbehandling, personalets optræden og udførelsen af praktiske opgaver Udviklingsteamet har som overordnet formål at understøtte og drive en udvikling i hele Egedal Kommune, så Kommunen optræder som en moderne, effektiv og veldrevet virksomhed, der leverer god offentlig service, der er afstemt med økonomi og borgerens behov. Enheden fungerer som internt konsulent-team, der kan inddrages i projektstyring og projektledelse samt procesfacilitering, hvor organisationen har brug for assistance. Herudover understøttes arbejdet med udformning af Kommunens politikker og strategier, og der udføres bruger- og borgerundersøgelser i organisationen Digitaliserings- og Effektiviseringsteamet er en central spiller i Kommunens samlede arbejde med digitalisering, optimering og løbende procesforbedringer på bagrund af strategiske mål og overordnede prioriteringer. Derfor er teamet placeret i Direktionens Udviklingssekretariat med reference til Social- og sundhedsdirektøren. Teamet har ansvar for Kommunens digitaliserings-, effektiviserings- og it-strategier og deres sammenhæng til de nationale strategier, konsolidering af it-systemer samt rådgivning om nye 147

152 Direktion og sekretariater digitale løsninger i Kommunen. Teamet har i relation til effektivisering ansvar for det fælles arbejde i forhold til implementering, forankring og udvikling af Lean. Samlet har teamet et betydeligt medansvar i at fremme fornyelse og innovation i Kommunen og i at gøde jorden for, at Kommunen kan høste effektiviseringsgevinster, der giver merværdi for borgere/brugere og Kommunens ansatte. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser Direktion og Sekretariaternes bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Direktion og Sekretariaternes budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Økonomiudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt Den samlede bevilling udgør i 2013 i alt 78,8 mio. kr., heraf 33,8 mio. kr. til løn og 45 mio. kr. til øvrig drift. Bevillingen varierer hen over årene bl.a. på grund af beløb afsat til udløb af åremålskontrakter, valghandlinger samt diverse puljer m.m. Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien er udmøntet i en handlingsplan med 32 konkrete projekter, der skal føre strategiens initiativer ud i livet. Handlingsplanen er rammen om digitalisering i kommunerne til og med Målet er at give borgere bedre og mere fleksibel service og samtidig effektivisere kommunernes administration. Arbejdet med projekterne relateret til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er godt i gang. Der vil for året 2013 i Egedal Kommune være specielt fokus på at opbygge forståelse for digitalisering, sikre overordnet tværgående projektstyring og en organisation, der kan sikre lokal forankring og udmøntning af projekterne fra handlingsplanen. Projekterne er spredt over fire fagområder: Beskæftigelse (effektivitet, kvalitet i data og sammenhængende sagsforløb) Børn og kultur (digitale læringsformer, videnscentre på tværs og velfærdsteknologi) Social og sundhed (digital sundhedsforebyggelse, fjerndiagnose, patientstøtte gennem øget brug af velfærds og robotteknologi) Teknik og miljø (digital selvbetjening, stedfæstelse og kortdata, klima og energi). Samt to tværgående områder: Digital borgerbetjening (effektiv digital selvbetjening og borgerkommunikation) Sammenhængende it og konkurrence (fælles løsninger, standarder og rammearkitektur). Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Der er tæt sammenhæng mellem handlingsplanen for kommunernes digitaliseringsstrategi og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Strategien er udarbejdet fra centralt hold med henblik på at skabe en mere velfungerende og effektiv offentlig sektor. Centralt står ambitionen om, at de digitale kanaler i 2015 skal være danskernes førstevalg, når de skal i kontakt med det offentlige. 148

153 Direktion og sekretariater Strategien sætter samtidigt en ambitiøs dagsorden på store velfærdsområder som undervisning, sundhed, miljø og erhverv. Digitalisering skal på disse områder skabe grundlag for højnelse af kvaliteten, et mere effektivt ressourceforbrug og en styrket brugeroplevelse. NØPS Efter planen vil Kommunens nye administrative systemer være implementeret og klar til ibrugtagning fra Det betyder, at projektet vil lukke ned i løbet af første halvår af 2013, hvorefter systemerne indgår i den daglige drift. Der vil dog stadig ske udvikling af systemerne, men den proces vil fremadrettet være forankret hos de systemansvarlige centre. KOM-LIS KOM-LIS er Kommunens ledelsesinformationssystem, der digitaliserer og effektiviserer en række manuelle processer. Løsningen bliver implementeret i kuber, der dels kan anvendes silobaseret i de enkelte fagcentre og dels sammensmeltet kan anvendes helhedsorienteret på tværs af organisationen. På nuværende tidspunkt er der implementeret kuber på følgende områder: Økonomi Beskæftigelse Anbringelse og handicap. Derudover er yderligere to kuber på bedding, det drejer sig om: Ældreområdet Personaleforhold, løn og fravær. KOM-LIS benyttes blandt andet til analyse og simulering af konsekvenser på tværs af sagsforløb, eksempelvis refusionsberegninger på arbejdsmarkedsområdet. I 2013 er det planen, at KOM-LIS skal danne grundlaget for en digitalisering af processerne omkring det overordnede mål- og økonomistyringskoncept. Nyt mål- og økonomistyringskoncept Et nyt koncept for mål- og økonomistyring forventes klar i 2013, således at det i fuld skala kan blive implementeret fra og med budgetlægningen for 2014 og fremover. Formålet er at forenkle det nuværende system og sikre den røde tråd i Kommunens målarbejde, samt sikre en sammenhæng mellem mål og økonomi. Det nye koncept betyder, at alle såvel administrativt som politisk skal til at arbejde på en anden måde med budgettet, hvor der er øget fokus på helhederne og det strategiske. Konceptet tænkes understøttet af KOM-LIS, så en stor del af arbejdet bliver automatiseret. Innovation Innovation er en del af tankesættet bag den styrkede kultur, og et af de værktøjer vi skal have mere fokus på i Innovation skal, hvor det giver mening, medvirke til at vi får tænkt ud af boksen, på tværs af faglighederne og gerne i dialog med vores borgere og virksomheder. Nogle af de gode forslag der fremkommer gennem dialogen skal derefter fastholdes og implementeres, så vi dermed får sikret og udviklet vores velfærd. 149

154 Direktion og sekretariater Tabel 2 Direktion og Sekretariaternes Budget fordelt på rammer Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsens ramme Kommunaldirektørens ramme DOS - Fælles administration UC Udviklingssekretariatet SDIR - Sekretariat og ledere Digitalisering og effektiviseringsteam TDIR Centerchefer m.v Centerets bevilling i alt Kommunalbestyrelsens ramme Der budgetteres i 2013 med 9,2 mio. kr. til den politiske organisation i form af borgmestervederlag og vederlag for udvalgsposter, vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, uddannelse, repræsentation, rejser og mødeaktivitet m.v. til varetagelse af politiske opgaver. Herudover er der budgetteret med diæter til kommissioner, råd og nævn samt støtte til politiske partier. I 2013 er budgetteret med 0,8 mio. kr. til kommunalvalg og kr. til Seniorrådsvalg. I 2014 er budgetteret med 0,9 mio. kr. til valg til Europaparlamentet. I 2015 er budgetteret med 0,7 mio. kr. til folketingsvalg. Der er i 2016 indlagt ekstra lønmidler til Kommunaldirektøren i forbindelse med fratrædelse ved kontraktudløb. Kommunaldirektørens ramme Der er i alt budgetteret med udgifter for 46,8 mio. kr. under Kommunaldirektørens ramme. Bevillingen dækker bl.a. løn til den øvrige direktion samt til centerchefer og andre ledere. Der er for hele kommunen i 2013 budgetteret med et forventet overført mindreforbrug fra 2012 på driften på 10 mio. kr. Det forventede mindreforbrug vedrører alle centre, men er budgetmæssigt placeret under Direktion og sekretariater. Der er i 2013 budgetteret med 1,8 mio. kr. til Projekt Administrative systemer (nyt økonomiog personalesystem). Det budgetterede beløb skal bl.a. anvendes til implementering af administrative systemer, i form af konsulenthjælp, sekretariats-understøttelse m.v. I er der budgetlagt 0,450 mio. kr. til fundraising samt vedligeholdelse og drift af udlånte kunstværker. Til Bycirkelsamarbejdet er der afsat 0,247 mio. kr. Der er placeret en række puljer under Kommunaldirektørens ramme: Budgetsikkerhedspulje Til imødegåelse af uforudsete udgifter i budgetperioden er der afsat 20,3 mio. kr. hvert år med henblik på at imødegå usikkerheden. Puljen blev ved vedtagelsen af budget 2013 hævet med 5 mio. kr. i hvert af årene Besparelse ved etablering af nyt rådhus Som forventet besparelse ved Kommunens nye rådhus er fra 2014 budgetteret med -3,5 mio. kr. og med -5,3 mio. kr. i 2015 samt -7,2 mio. kr. i Den forventede besparelse vedrører løn og kørsel, der er relateret til ibrugtagning af det nye rådhus. 150

155 Direktion og sekretariater Investeringspulje vedr. effektiviseringer Investeringspuljen vedrørende effektiviseringer indeholder 4,1 mio. kr. i alle år. Puljen skal anvendes til investeringer i effektiviseringstiltag, der forventes at give et afkast mindst svarende til investeringen. Der henvises til effektiviserings-strategien. Strategisk pulje Den strategiske pulje udgør 0,7 mio. kr. i alle år. Puljen anvendes til f.eks. organisationsudvikling, kommunikation og øvrige projekter, som direktionen ønsker at sætte fokus på. Direktion og sekretariater Fælles administration Løn til personale Der er budgetteret med 5,6 mio. kr. til løn til fagpersonale i Borgmestersekretariatet. Der er afsat kr. til kompetenceudvikling og kr. til øvrige personaleaktiviteter. Annoncer, abonnementer m.v. Der budgetteres med 0,4 mio. kr. til annoncer. Derudover er der budgetlagt med 0,3 mio. kr. til abonnementer og medlemskaber, 0,142 mio. kr. til information og 1,5 mio. kr. til betalinger til KL. Udviklingssekretariatet Til Udviklingssekretariatet budgetteres med 3,4 mio. kr. til fast løn til det administrative personale. Der er afsat kr. som udviklingsmidler til Udviklingsteamet. Socialdirektør Sekretariat og ledere Der budgetteres med 4,4 mio. kr. til ledelse, udviklingspulje samt til ledelse vedrørende digitalisering og effektivisering. Der er i 2014 indlagt ekstra budgetmidler i forbindelse med fratrædelse ved kontraktudløb. Digitalisering og effektiviseringsteam Der er budgetteret med 1,9 mio. kr. til løn til personale, konsulentbistand samt til FLIS og KOM-LIS - FLIS er et fælles kommunalt ledelsesinformationssystem og KOM-LIS er et lokalt ledelsesinformationssystem. Digitaliseringspulje Digitaliseringspuljen udgør 1,5 mio. kr. hvert år. Der kan søges fra puljen til finansiering af ITprojekter, som centrene ønsker iværksat i henhold til Kommunens digitaliseringsstrategi. Teknisk direktør centerchefer mv. Der budgetteres med 3,6 mio. kr. til løn til ledelse og personale samt udviklingspulje. 151

156 Direktion og sekretariater Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Direktion og Sekretariaternes bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Direktion og sekretariaternes budget funktionsopdelt Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget 1. Økonomiudvalget Andre kulturelle opgaver Fælles formål Kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer Kommusioner råd og nævn Valg mv Sekretariat og forvaltninger Administration vedr. jobcentre og pilotjobcentre Erhvervsservice og iværksætteri Centerets bevilling i alt

157 Betingede driftsbevillinger Betingede driftsbevillinger (projekter) Tabel 1 Betingede driftsbevillinger i Budget Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Center for Teknik og Miljø Vandrammedirektiv Trafiksikkerhed Brorenoveringer Svanholm Vænge p-plads 431 I alt Tabellen viser de driftsprojekter, der er betingede driftsbevillinger. Det betyder, at midlerne ikke må anvendes før der foreligger et projekt og Kommunalbestyrelsen har frigivet midlerne. 153

158 Investeringsoversigt Investeringsoversigt med bemærkninger Investeringsoversigt for alle udvalg Tabel 1 Sammendrag af investeringsoversigt Beløb i kr. 1) Korr. budget Budget Budget Budget Budget ) Økonomiudvalget U I Teknik- og Miljøudvalget U I Planudvalget U I Social- og Sundhedsudvalget U I Skoleudvalget U I Familieudvalget U I Kultur- og Fritidsudvalget U I Udgifter i alt U Indtægter i alt I Samtlige udvalg netto: ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr

159 Investeringsoversigt Økonomiudvalget Tabel 2 Investeringsoversigt , Økonomiudvalget Beløb i kr. 1) Korr. Budget Budget Budget Budget Budget ) Egedal bydel, 01 Egedal Bydels-center U 803 I Stenløse Syd U I Salg af del af matr. nr. 47a, Skenkelsø By, Jørlunde I Salg af tre arealer til dagligvarebutik i Veksø I Salg af del af matr. nr. 50, Skenkelsø By, Jørlunde I Kildedalprojekt U Køb af jord i Værebro U Byggemodning af Galaksen (areal v/provst Beckers Vej) U Salg af Smørum Bygade 37 U Salg af Smørumnedrevej 11, Smørum U 83 I Præstegården i Ledøje U I Egedal Rådhus og sundhedscenter U Diverse - pulje til el og varme U Projekt administrative systemer (NØPS) U Administrative systemer - arkivering og konvertering U Udskiftning af PC'er U 900 Udgifter U Indtægter I Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr BEMÆRKNINGER: Projekt Egedal Bydel 01. Egedal Bydel Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. januar 2011 en anlægsbevilling til indtægter på 11,8 mio. kr. vedr. salg af jord og en netto anlægsbevilling på 1,073 mio. kr. til udgifter i forbindelse med bydelscenteret. 155

160 Investeringsoversigt Projekt Stenløse Syd Byrådet i Stenløse Kommune besluttede den 25. september 2002 at føre aktiv jordpolitik vedrørende Stenløse Syd. Stenløse Syd projektet er ambitiøst og fremsynet, og det er iværksat med det formål at skabe en ny bydel, der er placeret midt i naturen, men alligevel tæt på den gamle bykerne (ca. 1 km.) og med S-togs- og busforbindelser. Stenløse Syd er et område med energirigtige bygninger. Bevillingen dækker køb/salg af jord samt byggemodning. Til projektet blev der bevilget netto 10 mio. kr. i 2004 som startkapital. På nuværende tidspunkt er startkapitalen betalt tilbage af indtægterne. Der har i perioden 2002 til 2011 været udgifter på 118,9 mio. kr. og indtægter på 229,3 mio. kr. I 2012 forventes udgifter på 7,9 mio. kr. og indtægter på 12,1 mio. kr. Projekt Salg af del af matr. nr. 47 a, Skenkelsø By, Jørlunde Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. september 2011 at sælge ovenstående. Salgsindtægten blev overført til 2012, da der endnu ikke forelå endelig skøde på salget. Projekt Salg af tre arealer til dagligvarerbutik i Veksø Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. oktober 2011 at sælge ovenstående. Salgsindtægten blev overført til 2012, da der endnu ikke forelå endeligt skøde på salget. Projekt Salg af del af matr.nr. 50, Skenkelsø By, Jørlunde Kommunalbestyrelsen vedtog at sælge ovenstående, på Kommunalbestyrelsesmødet den 29. august Projekt Kildedalprojekt I 2010 blev der fra Region Hovedstaden og Naturklagenævnet givet grønt lys for, at Kommunen kunne vedtage plangrundlaget for et ferie- og oplevelsescenter. I efteråret 2011 blev projektet opkøbt af Days-konsortiet. Kommunen er i dialog med Days-konsortiet omkring et revideret plangrundlag, som blev udarbejdet i Den 30. november 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen en udgiftsbevilling på 2,2 mio. kr. til ansættelse af 2 projektmedarbejdere i 2012 og Projekt Køb af jord i Værebro Den 28. oktober 2009 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der kunne opkøbes jord i Værebro. Der er overført kr. til 2012 til færdiggørelse af projektet. Projekt Byggemodning af Galaksen (areal v/prost Beckersvej) Der er overført kr. til 2012 til færdiggørelse af opsætning af hegn langs Provst Beckers Vej, som vil være afslutningen på byggemodningsprojektet. Projekt Salg af Smørum Bygade 37 Der er overført kr. til 2012 til færdiggørelse af projektet. Projekt Salg af Smørumnedrevej 11, Smørum Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. februar 2012 at sælge ovenstående bolig. Projekt Præstegården i Ledøje Egedal Kommune har pr. 1. januar 2011 fået overdraget Ledøje Bygade 23 A-C fra Den Danske Forskningsfond. Ejendommen skal benyttes til almennyttige formål eller på andet alment velgørende øjemed. Fonden har ydet et tilskud på 1 mio. kr., og der forventes yderligere et tilskud på 2-3 mio. kr., alt efter hvad ejendommen skal benyttes til. Administrationen har gennem en periode forsøgt 156

161 Investeringsoversigt at afklare, til hvilke formål ejendommen kan benyttes. Der arbejdes konkret med et projekt om at etablere midlertidige flygtningeboliger (værelser) i hovedhuset. Der er afsat midler til et midlertidigt driftsbudget, under Bygge- og Plancenteret, indtil det er endeligt besluttet, hvad bygningerne skal anvendes til. Det er vurderet, at de samlede omkostninger til istandsættelse af ejendommen, ved en anvendelse uden større ændringer af ruminddelingen, vil beløbe sig til 5 mio. kr. Til istandsættelse i 2012 blev der afsat midler svarende til det forventede tilskud fra fonden. Projekt Egedal Rådhus og Sundhedscenter Det nye rådhus, som opføres ved Egedal Station, skal ifølge den overordnede vision være et sted, hvor borgerne kommer for mere end blot offentlige serviceydelser. Huset skal også kunne rumme foreningsaktiviteter, koncerter mv. Samtidig skal det nye rådhus indrettes på en måde, så medarbejderne får endnu bedre mulighed for at samarbejde på tværs til glæde for borgerne. Det nye rådhus vil frigøre lokaler på 8 forskellige adresser, hvor kommunen i dag har administration. Rådhuset forventes at stå klar til indflytning ultimo Det afsatte rådighedsbeløb til opførelse af nyt rådhus og sundhedscenter er på i alt 330,2 mio. kr. Den foreløbige betalingsplan vedrørende opførelse af nyt rådhus og sundhedscenter angiver, at der skal betales 32 mio. kr. i 2012, 185 mio. kr. i 2013 og 113,2 mio. kr. i De 55,2 mio. kr. er afsat under Social- og Sundhedsudvalget. De resterende 275 mio.kr. er afsat under Økonomiudvalget. Projektet finansieres af reduktioner som følge af mindre transport, lavere energiforbrug samt reducerede personaleomkostninger. Den 21. december 2011 bevilgede Kommunalbestyrelsen 1,1 mio. kr. til brug for opstart af projektet. Projekt Diverse - pulje til el og varme Budgettal afsat til brug for reguleringer af el og varmebudgetterne på kommunens ejendomme. Projekt Projekt administrative systemer (NØPS) Egedal Kommune skal 1. januar 2013 overgå til nyt økonomi- og personalesystem. De nye Økonomi- og Personalesystemer omfatter udskiftning og implementering af Økonomisystem, Debitorsystem, Løn- og personalesystem, Vagtplan, Indkøbssystem og Ressourcestyringssystem. Projektet skal skabe grundlaget for en fortsat effektiv administration, bl.a. gennem digitalisering og ændrede arbejdsgange. I hele 2012 sker der en løbende implementering af systemet og en opbygning af ny kontoplan. En kontoplan der skal understøtte kommunes organisation. Den 30. nov bevilgede Kommunalbestyrelsen 4,428 mio. kr. til brug for projektet, derudover er der afsat 0,922 mio. kr. til projektet i Projekt Administrative systemer arkivering og konvertering Budgettal afsat til bl.a. elektronisk arkivering. 157

162 Investeringsoversigt Teknik- og Miljøudvalget Tabel 3 Investeringsoversigt , Teknik- og Miljøudvalget Beløb i kr. 1) Korr. Budget Budget Budget Budget Budget ) Fjernvarmeprojekt Ølstykke- Stenløse Projektet er fuldt lånefinansieret U Materiel til kildesortering af dagrenovation i Ledøje/Smørum (Miljøcenteret) U Brugerfinansieret område i alt U Byggemodning Værebro Erhvervsområde U Vådområdeproj. Værebro Ådal U I Oprensning af olieforurening U Maskinhal Materielgård U Kabellægning udendørsbelysning U Slidlag og renoveringer U Trafiksikkerhed U Brovedligeholdelse U Sti tunneldalfredningen Ganløse- Slagslunde U Cykelstier i Frederikssunds fingeren U indtægt puljemidler I Prioriterede cykelstier U Forskønnelse af stationsområdet ved Stenløse Station U salg af p-areal og centergade I Omlægning af Tingstedet Egedal Bydel Tværvej U Skattefinansieret område i alt U I Udgifter U Indtægter I Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budgetforslag er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 indstillet til KB samt administrative ændringer 158

163 Investeringsoversigt Brugerfinansieret område: Projekt Fjernvarmeprojekt for Ølstykke-Stenløse Der etableres 2 fjernvarmeanlæg til betjening af Egedal By og Stenløse Syd. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes et særskilt projektforslag for etablering af en varmecentral ved Maglevad Erhvervsområde til fjernvarmeforsyning af Egedal By. Udarbejdelse af projektforslag samt tilhørende myndighedsbehandling er planlagt til For Stenløse Syd er det besluttet at etablere en mindre varmecentral, som ved brug af en eksisterende ledning vil kunne forsyne bygningerne i Hareleddet og på parcel 94 med fjernvarme. Projektforslag for dette er under udarbejdelse i tæt dialog med gasselskabet HMN. Opførelsen af varmecentralen forventes igangsat foråret Projekt Materiel til kildesortering af dagrenovation i Ledøje/Smørum Kommunalbestyrelsen vedtog den 13. juni 2008 at indføre biosortering i Ledøje-Smørum. Det kræver, at der indkøbes nyt affaldsmateriel, og der blev derfor afsat 5,879 mio. kr. til Kildesortering. Den 18. april 2012 blev der frigivet 4,667 mio. kr. til indkøb af stativer, spande og containere og den 30. maj 2012 blev der frigivet 1,212 mio. kr. til nedgravede containersystemer. Skattefinansieret område: Projekt Vådområdeprojekt Værebro Ådal Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. september 2011 ovenstående projekt startende i 2012 og frem til Projekt Vandrammedirektiv Vandrammedirektivet er et EU-direktiv, der trådte i kraft i december 2000, og i Danmark iværksat gennem Miljømålsloven. Formålet er at sikre ensartet beskyttelse af EU-landenes grundvand, vandløb, søer og kystvande mod forurening og andre indgreb, der er til skade for vandområdets gode økologiske tilstand (det vil sige en tilstand, der yder gode vilkår for områdets dyre- og planteliv). Bevillingen er givet til opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætning i Egedal Kommune. Projekt Oprensning af olieforurening Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. februar 2012 ovenstående projekt. Projekt Maskinhal Materielgård Store dele af maskinparken står udendørs året rundt, og det er vanskeligt at holde en fornuftig og økonomisk gangbar vedligeholdelse. Der er derfor afsat 1,5 mio. kr. i 2012 og 1,5 mio. kr. i 2013 til opførelse af koldhal på Materielgården. Projektet blev igangsat i foråret Projekt Kabellægning udendørsbelysning Kommunalbestyrelsen vedtog den 30. maj 2012 ovenstående projekt. Det drejer sig om nedlægning af kabel, så anlægget er forberedt på en senere udskiftning af armaturer og master. Projekt Slidlag og renoveringer Der blev overført kr. fra 2011 til 2012, til færdiggørelse af projektet. Projekt Trafiksikkerhed Bevillingen har oprindeligt været en driftsbevilling til de tiltag, der året igennem er nødvendige for at skabe og opretholde en høj trafiksikkerhed. Projekt Brovedligeholdelse Der er afsat 13,1 mio. kr. over fem år med 2,62 mio. kr. hvert år til Brovedligeholdelse, som gennemføres i henhold til rådgivers fastlagte program. 159

164 Investeringsoversigt Projekt Sti tunneldalfredningen Ganløse Slagslunde Tunneldalfredningen strækker sig over Ganløse Eged, Klokkekilde og Slagslunde Skov. Det væsentligste formål med fredningen er, at fastsætte et sammenhængende stisystem i et landskab, der hidtil har været vanskeligt tilgængeligt. Ifølge Fredningskendelsen af tunneldalsfredningen skal Egedal Kommune senest den 23. december 2011 have påbegyndt anlæg af de stier, der fremgår af fredningen. I alt drejer det sig om anlæggelse af et stianlæg på ca. 3 km. Stien anlægges i 3 meters bredde, med grus i 2 meters bredde. Anlægsomkostningerne er på i alt 2,25 mio. kr. og afledt drift årligt fra 2013 på kr. Projekt Forskønnelse af stationsområdet ved Stenløse Station, samt salg af p-areal og centergade Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. april 2012 ovenstående projekt. Projekt Svanholm Vænge P-plads Der er afsat kr. i 2013 til etablering af vejadgang til arealet som en del af byggemodningen. Udgiften forventes afholdt i forbindelse med salg af arealet. Projekt Omlægning af Tingstedet Der blev overført kr. fra 2011 til 2012 til færdiggørelse af projektet. Projekt Egedal Bydel 01. Tværvej Projektet blev bevilget den 24. februar 2010 på 8 mio. kr. til anlæg af første etape af Tværvej i Egedal Bydel. Der er fra 2011 til 2012 overført 2,154 mio. kr. til færdiggørelse af projektet. 160

165 Investeringsoversigt Planudvalget Tabel 4 Investeringsoversigt , Planudvalget Beløb i kr. 1) Korr. Budget Budget- Budget- Budget- Budget ) Energianlæg U Fredningserstatninger U LKV-anlæg U Kvalitetsfondsprojekter U Kvalitetsfondsprojekter - Skoler U Kvalitetsfondsprojekter - Idræt U Kvalitetsfondsprojekter - Inst. U Kvalitetsfondsprojekter - Ældre U Rådighedsbeløb overført fra 2011 til 2012: Kvalitetsfondsprojekter - Skoler U 599 Kvalitetsfondsprojekter - Idræt U 952 Kvalitetsfondsprojekter - Dagtilbud U 55 Kvalitetsfondsprojekter - Dagtilbud U P-plads Græstedgård U Energistyring/besparelse U Ejendomsrenovering U Energistyring/besparelse U Etablering af solcelleanlæg 01 Forprojekt U 500 Udgifter U Indtægter I Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr Projekt Energianlæg (ESCO-projekt) Kommunalbestyrelsen bemyndigede på sit møde den 30. november 2011 administrationen til at gennemføre udbud af et ESCO-projekt. På Økonomiudvalgets møde den 22. august 2012 annulleres EU udbuddet af ESCO-projektet med henblik på genudbud. Der afsættes 20 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger i udvalgte bygninger i Projektet har til hensigt at reducere energiforbruget og omfatter ca. 1/3 af kommunens bygningsmasse. Projekt Fredningserstatninger Afsat til fredningserstatninger på Katrinebjergfredningen. Projekt LKV-anlæg Projektet blev bevilget den 22. december 2010 med kr. til køb af 4 LKV-anlæg ved henholdsvis Ganløse Skole, Lærkeskolen, Toftehøjskolen og Stengårdsskolen. LKV-anlæggene er overtaget i marts 2011 af Egedal Kommune. Der blev overført kr. til 2012 til færdiggørelse af projektet. 161

166 Investeringsoversigt Projekt Kvalitetsfondsprojekter der fordeles senere Beløbet vil blive fordelt, ud fra en prioriteret rækkefølge, på respektive kvalitetsfondsområder indenfor skoler, idræt, institutioner og ældre. Projekt Kvalitetsfondsprojekter - skoler I 2012 drejer det sig om renovering af otte prioriterede projekter som fortrinsvis består af tagog facaderenovering samt varmeanlæg. De otte skoler er: Maglehøjskolen, Søagerskolen, Veksø Skole, Ganløse Skole, Boesagerskolen, Balsmoseskolen, Lærkeskolen og Hampelandskolen. Projekt Kvalitetsfondsprojekter idræt I 2012 drejer det sig om renovering af fire prioriterede projekter som vedrører tag- og facaderenovering samt renovering af svømmehal og varmesystem. De fire idrætsanlæg er: Ølstykke Idrætsanlæg, Ganløse Hallen, Stenløse Idrætsanlæg og Sandbjerg Hallen. Projekt Kvalitetsfondsprojekter institution I 2012 drejer det sig om renovering af 15 prioriterede projekter som fortrinsvis vedrører tagog facaderenovering samt etablering af fliser og legeplads. De 15 institutioner er: Børnehuset Åkandehaven, Dagplejen, F.C. Springbrættet, Mariehønen, Hvidhøj/Møllehøj, Egelund Fritidsklub, Satelitten, Kildeholm Børnehave, Børneinstitutioner Gl. Ølstykke, Boelholm, Degnebakken, Havrevænget, Stenløse Fritidsklub, Ung Egedal og udenomsarealer på diverse institutioner. Projekt Kvalitetsfondsprojekter - Ældre I 2012 drejer det sig om renovering af længe på Græstedgård, tilbygning på ældrehus Carlsbergvej og renovering af varmeanlæg, el og vand på Ledøje Bygade. Projekt Kvalitetsfondsprojekter - skoler Beløb fra 2011 overført til færdiggørelse af Maglehøjskolen. Projekt Kvalitetsfondsprojekter idræt Beløb fra 2011 overført til færdiggørelse af Ølstykke Hallen. Projekt Kvalitetsfondsprojekter institution Beløb fra 2011 overført til færdiggørelse af Liselund Ganløse FU og Veksø FU. Projekt P-plads Græstedgård Den 16. juni 2010 bevilgede kommunalbestyrelsen kr. til renovering af p-plads ved Græstedgård. Projekt Energistyring/besparelse Fortsættelse af projekt om energiledelse i Egedal Kommune, der blev opstartet 2008, hvor der blev ansat en energikoordinator til varetagelse af opgaverne vedr. energibesparelser og energistyring. Eksisterende ELO-rapporter og energimærkninger har dannet grundlag for forslag til energibesparende foranstaltninger. Budgetbeløbet er afsat til energibesparelser med særlig vægt på energistyring og energibesparende foranstaltninger. Budgetbeløbet er afsat til og med Projekt Ejendomsrenovering Rådighedsbeløb er afsat til større ejendomsrenoveringer af Kommunens ejendomme Projekt Energistyring/besparelse Fortsættelse af projekt om energiledelse i Egedal Kommune, der er opstartet 2008, hvor der blev ansat en energikoordinator til varetagelse af opgaverne vedr. energibesparelser og energistyring. 162

167 Investeringsoversigt Eksisterende ELO-rapporter og energimærkninger har dannet grundlag for forslag til energibesparende foranstaltninger. Budgetbeløbet 6,123 mio. kr. er afsat til energibesparelser med særlig vægt på energistyring og energibesparende foranstaltninger. Budgetbeløbet er afsat i samt efterfølgende år. Projekt Etablering af solcelleanlæg 01. Forprojekt Den maj vedtog Kommunalbestyrelsen at der afsættes kr. til brug for forprojektering med intern og ekstern rådgiver. Social- og Sundhedsudvalget Tabel 5 Investeringsoversigt , Social- og Sundhedsudvalget Beløb i kr. 1) Korr. budget Budget- Budget- Budget- Budget ) Serviceareal - 40 plejeboliger U I Plejeboliger - Porsebakken serviceareal U Sundhedshus Udgifter U Indtægter I Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr Projekt Serviceareal 40 plejeboliger Opførelse af 40 nye plejeboliger i , som tages i brug ultimo 2014 primo Kommunens anlægsudgifter til finansiering af servicearealerne, inkl. inventar m.v., kan opgøres til brutto 13,9 mio. kr. i alt i årene Det er planlagt, at plejecenteret bygges sammen med det nye Sundhedscenter og, at servicearealerne til medarbejderne i plejecenteret lægges i Sundhedscenteret. Derfor indgår 8 millioner af de 13,9 millioner i finansieringen af Sundhedscenteret. Staten yder et tilskud til etableringen på kr. (2009-pris) pr. plejebolig. Tilskuddet udgør i alt 1,7 mio. kr. i 2014 således, at nettoudgifterne til etablering i alt udgør 12,2 mio. kr. i årene Indskuddet i Landsbyggefonden er budgetteret med 8,8 mio. kr. i 2013 på konto 8. Projekt Plejeboliger Porsebakken serviceareal Beløb fra 2011 overført til færdiggørelse af projekt. Projekt Sundhedshus/Sundhedscenter Sundhedscenteret, som opføres i forbindelse med det nye rådhus ved Egedal Station, forventes at stå færdigt ultimo Sundhedscenteret vil komme til at indeholde 20 midlertidige boliger, sygepleje- og misbrugsklinik, træningsfaciliteter, kontorarbejdspladser, base for sygepleje og vagthold samt vagt- og depotfaciliteter for plejecenteret, der opføres i umiddelbar nærhed til Sundhedscenteret. Der er afsat 27,8 mio. kr. i 2013 og 27,4 mio. kr. i Endvidere henvises til projekt Serviceareal til 40 plejeboliger, hvoraf det fremgår at der herfra indgår 8 mio. kr. i finansieringen af Sundhedscenteret. 163

168 Investeringsoversigt Skoleudvalget Tabel 6 Investeringsoversigt , Skoleudvalget Beløb i kr. 1) Korr. Budget Budget- Budget- Budget- Budget ) Skoleudbygning - 4 klasselokaler U 432 Udgifter U Indtægter I Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr Projekt Skoleudbygning 4 klasselokaler Beløb fra 2011 overført til færdiggørelse af projekt. Familieudvalget Tabel 7 Investeringsoversigt , Familieudvalget Beløb i kr. 1) Korr. Budget Budget- Budget- Budget- Budget ) Legepladspulje daginstitutioner U Ørnebjerg - bygningsforbedringer U 186 Udgifter U Indtægter I Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr Projekt Legepladspulje daginstitutioner Puljen benyttes dels til lettere vedligeholdelse af dagtilbuddenes legepladser og dels til renovering i forbindelse med etablering af sikkerhedsforanstaltninger på institutionernes legepladser. Der er indgået aftale om, at institutionen medfinansierer en del af udgiften, såfremt projektet startes på den enkelte institution. Der er overført beløb fra 2011 til Projekt Ørnebjerg - bygningsforbedringer Beløb fra 2011 overført til færdiggørelse af projekt. 164

169 Investeringsoversigt Kultur- og Fritidsudvalget Tabel 8 Investeringsoversigt , Kultur- og Fritidsudvalget Beløb i kr. 1) Korr. Budget Budget- Budget- Budget- Budget ) Udendørs motionsredskaber U Opdatering af Idrætsanlæg U Spejderhytte i Veksø U Teleslyngeanlæg U 150 Udgifter Indtægter Netto ) Budget 2012 er i 2012-priser og Budget er i 2013-priser 2) Korrigeret budget 2012 pr Projekt Udendørs motionsredskaber Etablering af udendørs motionsredskaber, motionsøer, blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen for Der etableres to motionsøer, én i 2013 i Ølstykkeområdet og én i 2014 i forbindelse med det nye rådhus og sundhedscenter ved udbygningsområdet ved Egedal Station. Motionsøerne forventes etableret med mellem 7 10 redskaber. Til formålet er afsat kr. i henholdsvis 2013 og 2014 Projekt Opdatering af Idrætsanlæg Opdatering af idrætsanlæg i Egedal Kommune, blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen for Til formålet er afsat 5 mio. kr. i Projekt Spejderhytte i Veksø Spejderhytten, oprindeligt Forsamlingshytten, var planlagt til at rumme flere brugergrupper såsom spejderaktiviteter, værested for demensramte, værested for børn og unge, institutionsbesøg m.v. Der blev i 2011 søgt og opnået fondsmidler til projektet; bl.a. har Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Friluftsrådet givet tilsagn om et samlet beløb på ca. 2,2 mio. kr. Projektet var planlagt opført ultimo 2011, idet Kommunalbestyrelsen havde afsat netto 1,4 mio. kr. i Imidlertid indebar supplement til genopretningsplanen, at projektet blev udskudt til Kommunen har opnået tilsagn fra såvel Lokale- og Anlægsfonden som Realdania om accept af udskydelse af byggestart til 1. marts Er byggeriet ikke igangsat pr. denne dato, bortfalder tilsagnet om tilskud. På Økonomiudvalgsmødet den 29. august 2012 blev det indstillet at fremrykke rådighedsbeløbet til Projekt Teleslyngeanlæg Etablering teleslyngeanlæg blev vedtaget i forbindelse med budgetvedtagelsen for Til formålet er afsat kr. i 2013 til dækning af udgiften til et fast teleslyngeanlæg og to mobile teleslyngeanlæg. 165

170 166

171 Hovedoversigt til budget Bilag 1. Hovedoversigt til budget Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de kommende år, samt medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgere, og på den anden side at give staten mulighed for umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A. til E. finansieres under et af post F. 167

172 Hovedoversigt til budget HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET B udget 2013 B udgeto verslag 2014 B udgeto verslag 2015 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (IN C L. R EF USION ) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Heraf refusion Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Heraf refusion A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT P R IS- OG LØN ST. VED R. H.KON T O C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASINGFORPL SUM (A +B +C +D +E+P / L-stigning) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (8.87) Skatter ( ) F IN A N SIER IN G I A LT B A LA N C E

173 Hovedoversigt til budget HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Budgetoverslag 2016 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Heraf refusion Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Heraf refusion 0 0 A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNST. VEDR. H.KONTO C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASINGFORPL SUM (A+B+C+D+E+P/L-stigning) F. FINANSIERING 0 Forbrug af likvide aktiver ( ) 0 0 Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (8.87) 0 0 Skatter ( ) FINANSIERING I ALT BALANCE

174 170

175 Sammendrag af budget Bilag 2. Sammendrag af budget Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægnings- og prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede udvikling indenfor de enkelte sektorer. Sammendraget er opstillet i samme orden som hovedoversigten, men rapporten indeholder en større detaljering af de enkelte hovedelementer i totalbudgettet. 171

176 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET 1. HALVDEL Budget 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Kirkegårde Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Hovedkonto 0 i alt Forsyningsvirksomheder m.v. 22 Forsyningsvirksomheder 03 Varmeforsyning Forsyningsvirksomheder ialt Affaldshåndtering Hovedkonto 1 i alt Transport og infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Hovedkonto 2 i alt Undervisning og kultur 22 Folkeskoler m.m. 01 Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens , stk. 2 og stk Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeskolen i alt Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Refusion i alt Hovedkonto 3 i alt Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v Hovedkonto 4 i alt

177 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET 2. HALVDEL Budgetoverslag 2016 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Kirkegårde Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Hovedkonto 0 i alt Forsyningsvirksomheder m.v. 22 Forsyningsvirksomheder 03 Varmeforsyning Forsyningsvirksomheder ialt Affaldshåndtering Hovedkonto 1 i alt Transport og infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Hovedkonto 2 i alt Undervisning og kultur 22 Folkeskoler m.m. 01 Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens , stk. 2 og stk Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeskolen i alt Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Refusion i alt Hovedkonto 3 i alt Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter m.v Hovedkonto 4 i alt

178 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET 1. HALVDEL B udget 2013 B udgeto verslag 2014 B udgeto verslag 2015 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter 05 So ciale o pgaver o g beskæftigelse 25 Dagtilbud til børn og unge 10 Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og Dagtilbud til børn og unge i alt Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede 30 Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign ved pasning af døende i eget hjem Tilbud til ældre og handicappede i alt Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til udlændinge 60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Tilbud til udlændinge i alt Førtidspensioner og personlige tillæg (48) Kontante ydelser 71 Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Kontante ydelser i alt Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger 91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 95 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud 97 Seniorjob for personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål R efusio n i alt H o vedko nto 5 i alt F ællesudgifter o g administratio n m.v. 42 Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer H o vedko nto 6 i alt A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT

179 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET 2. HALVDEL B udgeto verslag 2016 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter 05 So ciale o pgaver o g beskæftigelse 25 Dagtilbud til børn og unge 10 Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og Dagtilbud til børn og unge i alt Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede 30 Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign ved pasning af døende i eget hjem Tilbud til ældre og handicappede i alt Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til udlændinge 60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Tilbud til udlændinge i alt Førtidspensioner og personlige tillæg (48) Kontante ydelser 71 Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Kontante ydelser i alt Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger 91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 95 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud 97 Seniorjob for personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål R efusio n i alt H o vedko nto 5 i alt F ællesudgifter o g administratio n m.v. 42 Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer H o vedko nto 6 i alt A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT

180 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET 1. HALVDEL B udget 2013 B udgeto verslag 2014 B udgeto verslag 2015 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 B yudvikling, bo lig- o g miljø fo ranstaltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse H o vedko nto 0 i alt T ranspo rt o g infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje H o vedko nto 2 i alt Sundhedso mrådet 62 Sundhedsudgifter m.v H o vedko nto 4 ialt So ciale o pgaver o g beskæftigelse 25 Dagtilbud m.v til børn og unge Tilbud til ældre og handicappede 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede T ilbud til ældre o g handicappede i alt H o vedko nto 5 i alt F ællesudgifter o g administratio n m.v. 45 Administrativ organisation H o vedko nto 6 i alt B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT P/L-STIGN. VEDR. HOVEDKONTO RENTER, TILSKUD, UDLIGNING OG SKATTER M.V HOVEDKONTO 7 I ALT BALLANCEFORSKYDNINGER OG FINANSIERING HOVEDKONTO 8 I ALT B A LA N C E

181 Sammendrag af budget SAMMENDRAG AF BUDGET 2. HALVDEL B udgeto verslag 2016 Løbende priser i kr. Udgifter Indtægter B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 B yudvikling, bo lig- o g miljø fo ranstaltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse 0 0 H o vedko nto 0 i alt T ranspo rt o g infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje H o vedko nto 2 i alt Sundhedso mrådet 62 Sundhedsudgifter m.v. 0 0 H o vedko nto 4 ialt So ciale o pgaver o g beskæftigelse 25 Dagtilbud m.v til børn og unge Tilbud til ældre og handicappede 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede T ilbud til ældre o g handicappede i alt H o vedko nto 5 i alt F ællesudgifter o g administratio n m.v. 45 Administrativ organisation H o vedko nto 6 i alt B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT P/L-STIGN. VEDR. HOVEDKONTO RENTER, TILSKUD, UDLIGNING OG SKATTER M.V HOVEDKONTO 7 I ALT BALLANCEFORSKYDNINGER OG FINANSIERING HOVEDKONTO 8 I ALT B A LA N C E

182 178

183 Tværgående artsoversigt Bilag 3. Tværgående artsoversigt Den tværgående artsoversigt viser sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. 179

184 Tværgående artsoversigt til budget TVÆRGÅENDE ARTSOVERSIGT B udget B udgeto verslag Løbende priser i kr Lederløn Fast løn Lønrefusioner Fødevarer Brændsel og drivmidler Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Tjenesteydelser uden moms u/prisreg Entreprenør- og håndværkerydelser Entreprenør- og håndværkerydelser u/prisreg Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betaling til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Øvrige tjenesteydelser u/prisreg Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Pris- og lønstigning (Udgift) Pris- og lønstigning (Indtægt) T o tal ('Udgift') T o tal ('Indtægt')

185 Budgetoversigt - drift og refusion Bilag 4. Budgetoversigt - drift og refusion Budgetoversigten viser det afsatte driftsbudget på funktionsniveau. 181

186 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger U I Jordforsyning U I Fælles formål U I Drift U I Erhvervsformål U Drift U Faste ejendomme U I Fælles formål U I Drift U I Beboelse U I Drift U I Erhvervsejendomme U I Drift U I Andre faste ejendomme U Drift U Byfornyelse U Drift U Driftsikring af boligbyggeri U Drift U Fritidsområder U I Grønne områder og naturpladser U I Drift U I Fritidsfaciliteter U I Stadion og idrætsanlæg U I Drift U I Andre fritidsfaciliteter U I Drift U I Kirkegårde U Kirkegårde U Drift U Naturbeskyttelse U Skove U Drift U

187 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 48 Vandløbsvæsen U Fælles formål U Drift U Vedligeholdelse af vandløb U Drift U Miljøbeskyttelse m.v. U Fælles formål U Drift U Jordforurening U Drift U Bærbare batterier U Drift U M iljøtilsyn - virksomheder U Drift U Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. U Drift U Diverse udgifter og indtægter U I Skadedyrsbekæmpelse U I Drift U I Redningsberedskab U I Redningsberedskab U I Drift U I Forsyningsvirksomheder m.v. U I Forsyningsvirksomheder U I Varmeforsyning U I Drift U I Affaldshåndtering U I Generel administration U I Drift U I Ordninger for dagrenovation - restaffald U I Drift U I Ordninger for storskrald og haveaffald U I Drift U

188 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. I Ordninger for glas, papir og pap U I Drift U I Ordninger for farligt affald U I Drift U I Genbrugsstationer U I Drift U I Transport og infrastruktur U Fælles funktioner U Fælles formål U Drift U Driftsbygninger og -pladser U Drift U Kommunale veje U Vejvedligeholdelse m.v. U Drift U Belægninger m.v. U Drift U Vintertjeneste U Drift U Vejanlæg U Drift U Kollektiv trafik U Fælles formål U Drift U Busdrift U Drift U Undervisning og kultur U I Folkeskolen m.m. U I Folkeskoler U Drift U Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen U I Drift U I Syge- og hjemmeundervisning U Drift U Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. U Drift U Skolefritidsordninger U I Drift U I

189 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 06 Befordring af elever i grundskolen U Drift U Specialundervisning i regionale tilbud U Drift U Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, U stk. 2 og stk. 5 N Drift U Bidrag til statslige og private skoler U Drift U Efterskoler og ungdomskostskoler U Drift U Ungdommens Uddannelsesvejledning U Drift U Specialpædagogisk bistand til voksne U Drift U Idrætsfaciliteter for børn og unge U I Drift U I Ungdomsuddannelser U I Produktionsskoler U Drift U Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold U I Drift U Statsrefusion I Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov U Drift U Folkebiblioteker U I Folkebiblioteker U I Drift U I Kulturel virksomhed U I M useer U Drift U M usikarrangementer U I Drift U I Statsrefusion I Andre kulturelle opgaver U I Drift U I Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. U I Fælles formål U Drift U Folkeoplysende voksenundervisning U I Drift U I

190 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde U Drift U Lokaletilskud U Drift U Ungdomsskolevirksomhed U I Drift U I Sundhedsområdet U I Sundhedsudgifter m.v. U I Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet U Drift U Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning U I Drift U I Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut U Drift U Kommunal tandpleje U I Drift U I Sundhedsfremme og forebyggelse U Drift U Kommunal sundhedstjeneste U Drift U Andre sundhedsudgifter U Drift U Sociale opgaver og beskæftigelse U I Central refusionsordning I Indtægter fra den centrale refusionsordning I Statsrefusion I Dagtilbud m.v til børn og unge U I Fælles formål U Drift U Dagpleje U I Drift U I Børnehaver U I Drift U I Integrerede daginstitutioner U I Drift U I Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud U I Drift U I

191 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 17 Særlige dagtilbud og særlige klubber U Drift U Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, U private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 1 Drift 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov U I Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge U I Drift U I Statsrefusion I Forebyggende foranstaltninger for børn og unge U I Drift U Statsrefusion I Døgninstitutioner for børn og unge U Drift U Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge U Drift U Tilbud til ældre og handicappede U I Ældreboliger U I Drift U I Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede U I Drift U I Forebyggende indsats for ældre og handicappede U I Drift U I Statsrefusion I Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og U befordring I Drift U I Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved U pasning af døende i eget hjem 1 Drift U Rådgivning U Rådgivning og rådgivningsinstitutioner U Drift U Tilbud til voksne med særlige behov U I Botilbud for personer med særlige sociale problemer U ( ) I Drift U Statsrefusion I Alkoholbehandling og behandlingshjem for U alkoholskadede (sundhedslovens 141) I Drift U I

192 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens U og sundhedslovens 142) I Drift U I Botilbud til længerevarende ophold ( 108) U I Drift U I Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) U I Drift U I Statsrefusion I Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) U I Drift U I Statsrefusion I Beskyttet beskæftigelse ( 103) U Drift U Aktivitets- og samværstilbud ( 104) U I Drift U I Statsrefusion I Tilbud til udlændinge U I Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. U I Drift U I Statsrefusion I Kontanthjælp til udlændinge omfattet af U integrationsprogrammet I Drift U Statsrefusion I Førtidspensioner og personlige tillæg (48) U I Personlige tillæg m.v. U I Drift U Statsrefusion I Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering U tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 I Drift U I Statsrefusion I Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - U tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 I Drift U I Statsrefusion I Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - U tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 I Drift U I Statsrefusion I

193 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 57 Kontante ydelser U I Sygedagpenge U I Drift U I Statsrefusion I Sociale formål U I Drift U Statsrefusion I Kontanthjælp U I Drift U I Statsrefusion I Aktiverede kontanthjælpsmodtagere U I Drift U Statsrefusion I Boligydelse til pensionister - kommunal U medfinansiering I Drift U I Statsrefusion I Boligsikring - kommunal medfinansiering U I Drift U Statsrefusion I Dagpenge til forsikrede ledige U Drift U Revalidering U I Revalidering U I Drift U Statsrefusion I Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i U løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om I en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) samt modtagere af ledighedsydelse 1 Drift U I Statsrefusion I Arbejdsmarkedsforanstaltninger U I Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U I Drift U I Statsrefusion I

194 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige U I Drift U Statsrefusion I Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til U alternativt tilbud 1 Drift U Servicejob I Statsrefusion I Seniorjob for personer over 55 år U I Drift U Statsrefusion I Beskæftigelsesordninger U I Drift U Statsrefusion I Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål U Øvrige sociale formål U Drift U Fællesudgifter og administration m.v. U I Politisk organisation U Fælles formål U Drift U Kommunalbestyrelsesmedlemmer U Drift U Kommissioner, råd og nævn U Drift U Valg m.v. U Drift U Administrativ organisation U I Administrationsbygninger U I Drift U I Sekretariat og forvaltninger U I Drift U I Fælles IT og telefoni U I Drift U I Jobcentre U Drift U Naturbeskyttelse U Drift U M iljøbeskyttelse U I Drift U I

195 Budgetoversigt drift og refusion BUDGETOVERSIGT B udget B udgeto verslag DRIFT OG REFUSION priser i kr. 57 Voksen-, ældre- og handicapområdet U Drift U Det specialiserede børneområde U Drift U Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter U Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love U Drift U Erhvervsservice og iværksætteri U Drift U Lønpuljer U Løn- og barselspuljer U Drift U Tjenestemandspension U Drift U Interne forsikringspuljer U Drift U Total ('Udgift') U Total ('Indtægt') I Total ('Netto') N

196 192

197 Budgetoversigt konto 7 og 8 Bilag 5. Budgetoversigt konto 7 og 8 Budgetoversigten viser det afsatte budget til rente tilskud, udligning og skatter m.v. på funktionsniveau. 193

198 Budgetoversigt konto 7 og 8 BUDGETOVERSIGT U/I Budget Budgetoverslag Konto 7 og Løbende priser i kr. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. U I Renter af likvide aktiver U I Indskud i pengeinstitutter m.v. U I Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt I Tilgodehavender i betalingskontrol I Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8 I Renter af langfristede tilgodehavender I Pantebreve I Udlån til beboerindskud I Andre langfristede udlån og tilgodehavender I Deponerede beløb for lån m.v. I Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder U I Varmeforsyning I Andre forsyningsvirksomheder U I Renter af langfristet gæld U Selvejende institutioner med overenskomst U Realkredit U Kommunekreditforeningen U Pengeinstitutter U Kurstab og kursgevinster m.v. U I Kurstab og kursgevinster i øvrigt U I Tilskud og udligning U I Udligning og generelle tilskud U I Udligning og tilskud vedrørende udlændinge U I Kommunale bidrag til regionerne U Særlige tilskud U I Skatter U I Kommunal indkomstskat U I Selskabsskat I Anden skat pålignet visse indkomster I Grundskyld I Anden skat på fast ejendom I

199 Budgetoversigt konto 7 og 8 BUDGETOVERSIGT U/I Budget Budgetoverslag Konto 7 og Løbende priser i kr. 08 Balanceforskydninger U I Forskydninger i likvide aktiver U Kontante beholdninger U Forskydninger i tilgodehavender hos staten I Andre tilgodehavender I Forskydninger i langfristede tilgodehavender U I Pantebreve I Udlån til beboerindskud U I Indskud i landsbyggefonden m.v. U Andre langfristede udlån og tilgodehavender U I Deponerede beløb for lån m.v. U Forskydninger i kortfristet gæld til staten I Anden gæld I Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt U Kirkelige skatter og afgifter U Forskydninger i langfristet gæld U I Selvejende institutioner med overenskomst U Realkredit U Kommunekreditforeningen U I Pengeinstitutter U Langfristet gæld vedrørende ældreboliger U Gæld vedr. finansielt leasede aktiver U Total ('Udgift') U Total ('Indtægt') I Total ('Netto') N

200 196

201 Budget Takstoversigt Bilag 6. Takstoversigt 197

202 Takstoversigt Takstoversigt Brugerbetaling i kroner Egedal 2012 Egedal 2013 Børnepasning Dagpleje 0-2 år Daginstitution 0-2 år 1) Daginstitution 3-5 år 1) SFO Fritidsklub og SFO Aftentilbud i klubber Frokostordning i daginstitutioner pr. måned pr. barn Musikskole (1. januar-30. juni)+(1. september-31. december) Holdundervisning (8-12 elever) 45 min. pr. mdr Holdundervisning (8-12 elever) 60 min. pr. mdr Karrusel (4 elever) 45 min. pr. mdr Soloundervisning 20 min. pr. mdr min. pr. mdr min. pr. mdr Sammenspil/kor Sammenspil/kor pr. sæson Gratis Gratis Kun tilmeldt sammenspil for en ugentlig lektion pr. mdr Børnemusical Pr. sæson Billedkunst Pr. måned Materialegebyr Udlejning Instrument pr. mdr Forstærker pr. mdr Indmeldelsesgebyr pr. sæson Søskenderabat Deltager flere søskende i instrumentalundervisning, betales der fuld pris for den der går til det dyreste fag. De andre søskende får 25 % rabat på ét fag. Svømmebad, Ølstykke Halvårskort Voksne fra 16 til 64 år Børn indtil 16 år Pensionister fra 65 år Morgensvømning Kvartalskort Voksne fra 16 til 64 år Halvårs- og kvartalskort refunderes ikke ved bortkomst, ferie og sygdom Billetter Voksne, 1 bad Voksne, 10 bade Voksne, 20 bade Børn indtil 16 år, 1 bad Børn indtil 16 år, 10 bade Børn indtil 16 år, 20 bade Pensionister fra 65 år, 1 bad Pensionister fra 65 år, 10 bade Pensionister fra 65 år, 20 bade Kondirum Kondirum og svømmehal Kondirum og svømmehal, 10 ture Institutionskort 50 ture (1 voksen gælder for 2 børn) Leje af svømmehal minimum 2 timer Med livredder, pr. time Uden livredder, pr. time Leje af bane, pr. time Livredder, pr. time Fødselsdagsarrangement Pr. arrangement Pr. voksen Pr. barn Fødselsdagsbarnet Gratis Gratis Is og drikkevarer må ikke medbringes, kan købes i svømmehallen 198

203 Takstoversigt Brugerbetaling i kroner Egedal 2012 Egedal 2013 Ganløse friluftsbad Sæsonkort Voksne Pensionister fra 65 år Børn indtil 16 år Institutionskort I skole sommerferien Billetter Voksne Børn indtil 16 år Pensionister fra 65 år Ledøje-Smørum Idrætscenter Udlejning pr. time Egedal Kommunes Idrætscentre Kunstgræsbane (inkl. omklædning) i Ølstykke minimum 2 timer, leje pr. time Andre kunstgræsbaner minimum 2 timer, leje pr. time Indhegnet græsbane, fodbold (inkl. omklædning), min. 2 timer, leje pr. time Alm. græsbane, fodbold (inkl. omklædning), min. 2 timer, leje pr. time Badmintonhal i Ølstykke, Stenløse eller Ganløse, leje pr. time Opvisningshal i Ølstykke, Ganløse eller Stenløse, leje pr. time Hallen i Stenløse, Sandbjerg, Veksø eller Smørum, leje pr. time Træningshal i Smørum, leje pr. time Enkelt badmintonbane/tennisbane, leje pr. time Omklædningsrum, leje pr. time Stabelstole internt, ekskl. transport, leje pr. stk. 2,5 2,5 Stabelstole eksterne institutioner, leje pr. stk. 5 5 Bandeborde, internt, leje pr. stk. 5 5 Bandeborde eksterne institutioner, leje pr. stk Kørsel af materiel, tilbud indhentes hos Vej- og Parkafdelingen Spejderhytten på Tørveslettevej, Smørum Dagsarrangement 1 dag uden overnatning Dagsarrangement med overnatning 1 nat Udlån pr. time, min. 3 timer Ledøje-Smørum Kulturhus Leje af kulturhussal samt mødelokaler Kommunens egne institutioner Gratis Gratis Halvkommercielle institutioner (fremmede med offentlig støtte) -udlejning mindst 3 timer udlejning pr. time, efter 3. time udlejning maksimum pr. dag Kommercielle institutioner (private) -udlejning mandag - torsdag, mindst 5 timer udlejning mandag - torsdag, pr. time efter 5. time udlejning mandag - torsdag, maksimum pr. dag udlejning fredag - søndag, mindst 5 timer udlejning fredag - søndag, pr. time efter 5. time udlejning fredag - søndag, maksimum pr. dag Leje af mødelokale 1 og 2 -udlejning pr. påbegyndt time udlejning maksimum pr. dag Biblioteker 3 dage inden afleveringsfristen påmindelses SMS, børn og voksne Gratis Gratis dag Voksne fra 18 år Børn dag Voksne fra 18 år Børn dag Voksne fra 18 år Børn dag Voksne fra 18 år Børn Fotokopiering Sort/hvid A4 1 1 Sort/hvid A3 1 1 Farve A4 3 3 Farve A

204 Takstoversigt Brugerbetaling i kroner Egedal 2012 Egedal 2013 Fax Indland, 1. side 5 5 Indland efterfølgende side 1 1 Udland, 1. side Udland efterfølgende side 2 2 Print fra internettet pr. side 1 1 Madservice m.v. ældrecentret Kostpriser pr. måltid eller pr. levering Morgenmad inkl. Formiddag 32,25 33 Frokost inkl. Eftermiddag 37,5 38 Aften inkl. sen aften 37,5 38 Alle måltider i alt pr. døgn 107, Måltidernes samlede pris pr. døgn stiger som følge af at loftet over beboernes egenbetaling pr. måned stiger fra kr. til kr. Madservice Maksimalt loft for hjemmeboende borger Vask og rengøringspriser pr. mdr. ekskl. Moms Leje og vask af sengelinned 366, Vask af eget sengelinned 158, Vask af personligt tøj 158, Rengøringsmidler 87,7 90 Toiletartikler 24,8 25 Vinduespudsning Indkøb Takster for ophold på døgn og dagtilbud Bakkehuset Døgntilbud Bakkehuset Døgntilbud Dambo Døgntilbud Dambo Døgntilbud Skovbo Døgntilbud Skovbo Døgntilbud Egehuset Døgntilbud 231 Egehuset pr. måned Støttekorpset 85 pr. time 344 Team Socialpsykiatri Pakke A (1-4 ugentlige timer) pr. måned Pakke B (4-6 ugentlige timer) pr. måned Pakke C (6-8 ugentlige timer) pr. måned Pakke D (8-10 ugentlige timer) pr. måned Pakke E (10-15 ugentlige timer) pr. måned Team Støtteperson Pakke A (1-4 ugentlige timer) pr. måned Pakke B (4-6 ugentlige timer) pr. måned Pakke C (6-8 ugentlige timer) pr. måned Pakke D (8-10 ugentlige timer) pr. måned Pakke E (10-15 ugentlige timer) pr. måned Team Handicap Pakke A (1-4 ugentlige timer) pr. måned Pakke B (4-6 ugentlige timer) pr. måned Pakke C (6-8 ugentlige timer) pr. måned Pakke D (8-10 ugentlige timer) pr. måned Pakke E (10-15 ugentlige timer) pr. måned Misbrugsteamet Kortlægning (En gang) Ambulant behandling pr. måned Opfølgende behandling pr. måned Antabus/nada - som aleneydelse pr. måned 773 Skelhøj Takst Døgntilbud Skelhøj Takst Døgntilbud Skelhøj Takst Døgntilbud Skelhøj Lillestræde Døgntilbud Skelhøj Udkørende 85 pr. time 464 Søvænge Døgntilbud Søvænge Projektplads Takst Døgntilbud Søvænge Projektplads Takst Døgntilbud Bakkebo, Nyt tilbud pr. 1. juni og Døgntilbud Bakkebo, Nyt tilbud pr. 1. juni og Døgntilbud Vejbo Døgntilbud Rørsangervej Døgntilbud

205 Takstoversigt Brugerbetaling Egedal Egedal Café ZigZag Selvhjulpne Døgntilbud Café ZigZag Hjælp på få områder Døgntilbud Café ZigZag Hjælp på alle områder Døgntilbud Søvænge Udkørende 85 pr. time 479 Broen Døgntilbud Støttepersonsteam 85 pr. time 439 Byggesagsbehandling 2) Kategori 1 Simple konstruktioner (som garager, udhuse o.l. < 50 m²), samt om- og tilbygninger til disse med samlet areal under 50 m 2, pr. sag Simple konstruktioner (som garager, udhuse o.l. > 50 m²) samt til- og ombygninger når samlet areal bliver større end 50 m 2, pr. m² Mindstegebyr Kategori 2 Enfamiliehuse og sommerhuse (fritliggende og sammenbyggede) inkl. indbyggede carporte, udhuse og lignende, pr. boligenhed Tilbygninger, herunder udestuer, pr. m² Mindstegebyr Kategori 3 Ved grave-støbetilladelser i forbindelse med byggeri, uanset kategori, opkræves gebyr som kategori 3. Industri- og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet, samt grave-støbetilladelser pr. m² op til 500 m Ovenstående byggeri større end 500 m 2 opkræves for alle m 2 over 500 (+ kr , jfr. Ovenfor) 20 Mindstegebyr Kategori 4 Andre faste konstruktioner som antennemaster, vindmøller, F-gastanke, legepladser og lignende Mobilantenner, sirener, skilte og lignende der opsættes på eksisterende master eller konstruktioner og enkelt legeredskab på eksisterende legeplads Mobilantennemaster og vindmøller over 25 m Kategori 5 Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri, pr. m² Enkeltstående ombygninger i enheder under 150 m 2, pr. enhed Mindstegebyr Generelt Nedrivninger jf. kategori 2-5 og anvendelsesændringer uden fysisk ombygning Gebyr ifølge planloven Høringer for byggeri med boliger over 250 m 2 eller højde på over 8,5 m, hvor der skal høres mindst 10 naboer og foreninger, gebyr pr. brev Gebyrer i forbindelse med dispensation fra byggeloven Dispensationer der ikke samtidig kræver byggetilladelse eller anmeldelse Kort Egedal Kommune og FOT (fælles geografisk infrastruktur) -samarbejdet har ejendomsretten til tekniske kort og ortofoto dækkende Egedal Kommune. Eksterne brugere, der ikke er en del af FOT, kan købe kortdata enten på digital form eller som et plot udskrevet af Egedal Kommune på almindeligt printpapir Plot af kort data A A A A A Digital kortdata Byområder pr. ha Landområder pr. ha. 1 1 Leveringsomkostninger Særlige ønsker til levering Fortrykte kort Fortrykt foldekort over Egedal i målforhold 1: Fortrykt vægkort over Egedal i målforhold 1: Alle borgere kan se og udskrive Kommunens kortmateriale fra Kommunens hjemmeside Gratis Gratis Kommuneplan Lokalplan Abonnementer Der kan indgås individuelle aftaler om abonnement på opdateringer til FOT-grundkortet dækkende Egedal Kommune Jf. aftale Jf. aftale 201

206 Takstoversigt Brugerbetaling Egedal 2012 Egedal 2013 Redningsberedskabet Administrationsgebyr på miljøuheld Gebyr til udrykning for blindealarmer (opkrævning undlades på plejehjem) Affaldshåndtering Dagrenovation (inkl. moms) Renovation pr. tømningsenhed pr. år pr. husstand, beholdere og dobbeltstativer Renovation Nedgravet container/ug pr. år pr. husstand Tømning af ekstra beholder/stativ Miljø-ø (hhv. 660 l bio-container og 660 l restcontainer) Køb af ekstrasæk Tillægsafgift spande afstandsmærke 5 25 m Tillægsafgift spande afstandsmærke m Særafhentning for ikke sorteret affald Omkostninger med håndtering af herreløst affald liter container 52 tømninger pr. år liter container 26 tømninger pr. år liter container 52 tømninger pr. år liter container 26 tømninger pr. år liter container 52 tømninger pr. år liter container 52 tømninger pr. år Genbrugspladser m.m. (inkl. moms) Affaldsbidrag pr. bolig inkl. Genbrugsplads, Farligt affald, Ordning for glas, papir og pap, Storskrald og haveaffald, som specificeret nedenfor Affaldsbidrag pr. husholdning. Genbrugsplads Administrationsbidrag husholdning Farligt affald Storskrald / haveaffald og juletræer Kubeordning. Køb, opsætning og tømning af papir- og glaskuber Virksomheders adgang til Genbrugsstationer Betaling pr. besøg: Personbil med og uden trailer (inkl. 0-5 kg farligt affald) ,50 Betaling pr. besøg: Kassevogn med og uden trailer (inkl. 0-5 kg farligt affald) ,50 Betaling pr. besøg: Ladvogn med og uden trailer (inkl. 0-5 kg farligt affald) ,00 Betaling pr. besøg: for hver 10 kg. affald over-5 kg farligt affald Tillæg for trailer pr. gang 95 Årsabonnement (inkl. 0-5 kg farligt affald pr. besøg) Personbil uden trailer (fra 2013 med og uden trailer) Personbil med trailer Kassevogn uden trailer (fra 2013 med og uden trailer) Kassevogn med trailer Ladvogn uden trailer (fra 2013 med og uden trailer) Ladvogn med trailer Administrationsbidrag virksomheder Øvrige takster Ejendomsoplysninger Vurderingsattester BBR-oplysninger Ejendomsskatteattester Adresseforespørgsel 3) Bopælsattest 3) Bortkommet/nyt sundhedskort 3) Rykkergebyr vedr. restancepåmindelse (lovbestemt øvre grænse) Billede legitimationskort Egedal Kommunes årsregnskab Egedal Kommunes budget Afgifter vandforsyning og spildevand Egedal Forsyning A/S 4) Afgifter (inkl. moms og statslige afgifter) Vandforsyning (Ølstykke Vandværk) Abonnementsafgift pr. år Vandtakst kr. pr. m³ 7,63 8,90 Statsafgift (grøn afgift) pr. m³ 6,54 6,83 Drikkevandsbidrag pr. m 3 (NY afgift fra 2012) 0,84 0,84 Tilslutningsafgift vand, alm. Boligparcel (pr. boligenhed) , ,00 Spildevand Vandafledningsafgift pr. m³ 44,86 49,15 Tilslutningsbidrag kloak pr. boligenhed , ,25 Tilslutningsbidrag for ejendomme, der ikke tilsluttes for afledning af regnvand , ,75 Bundfældningstanke Fast årligt bidrag 531,25 658,75 Ordinær tømning 631,25 600,00 Ekstraordinær tømning 631,25 600,00 202

207 Takstoversigt Brugerbetaling Egedal Egedal Forgæves tømning pga. manglende tilgængelighed 426,25 426,25 Akuttømning (tillæg til tømningspris pr. tank) 2.656, ,25 Samletanke: Fast årligt bidrag 531,25 658,75 Tømning af lille samletank med volumen op til liter 727,50 400,00 Tømning af stor samletank med volumen mellem og liter 5) 1.122,00 705,00 Akuttømning. (tillæg til tømningspris pr. tank) 2.656, ,25 Forgæves tømning pga. manglende tilgængelighed 426,25 426,25 1) Taksterne for 2012 er beregnet uden madordning og med en forældrebetalingsandel på 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter 2) Byggeloven 28 stk. 1 og BR 10 kapitel ) Lovbestemte takster. 4) Taksterne er fremsendt i brev af fra Egedal Forsyning A/S til kommunalbestyrelsens endelige godkendelse. 5) Tømning af samletank over liter afregnes pr. påbegyndt eller liter tank. 203

208 204

209 Budgetaftale Bilag 7. Aftale om budget Aftale af 19. september 2012 om budget Oversigten viser konsekvenserne af aftalen 205

210 206

211 207

212 208

213 209

214 210

215 211

216 212

217 Effektiviseringsstrategi Bilag 8. Effektiviseringsstrategi Økonomiudvalget godkendte den 14. september 2011 effektiviseringsstrategien. 213

218 214

219 Effektiviseringsstrategi Effektiviseringsstrategien blev vedtaget af økonomiudvalget den 14. september 2011, og den forventes tilrettet samt videreudviklet i løbet af budgetåret. Effektivisering og en styrket kultur Effektivisering handler per definition om at få mere ud af de samme penge, eller at få det samme ud af færre penge. Megen effektivisering sker i den daglige drift. Effektiviseringsstrategien retter sig mod større initiativer, hvor startinvesteringen sker helt eller delvist fra effektiviseringsstrategien. Effektiviseringsstrategien understøtter En styrket kultur, hvor udviklingen af innovative og mere effektive arbejdsprocesser, er en integreret og naturlig del af opgaveløsningen. Samtidig skal den bidrage til at legitimere, at medarbejdere foreslår og initierer effektiviseringer på andre fagområder end deres eget. En styrket kultur bringer faglighederne sammen om løsningen af en opgave eller i serviceydelser til borgerne. Kulturen skabes i arbejdsprocesser, der er præget af sammenhængskraft og fælles gåpåmod. En styrket kultur og effektiviseringer går hånd i hånd. Når der skabes større rum for en nysgerrig og undersøgende tilgang til opgaveløsningen blandt ledelse og medarbejdere, vokser lysten og evnen til løbende at udfordre det vante. Og når medarbejderne i stigende grad får øget indflydelse på egen arbejdssituation, samt indgår i åben dialog med andre på tværs af faggrænser, så stiger engagementet og trivslen. Når disse betingelser er opfyldt, skabes der en lyst til i højere grad at samarbejde på tværs og skabe innovative og mere effektive løsninger i hverdagen. Bedre løsninger og effektiviseringer bliver dermed en integreret del af organisationens kultur. I sidste ende vil fokus på løbende effektiviseringer frigive ressourcer til de primære arbejdsopgaver og samtidig skabe mere tid til at fastholde og styrke samarbejdsdreven innovation i organisationen. Effektiviseringspulje Til at understøtte Effektiviseringsstrategien har Kommunalbestyrelsen afsat en pulje til investering i effektiviseringer. Puljen er på: kr. i kr. i Puljen giver Direktionen mulighed for at prioritere på tværs af faglighed og metoder. Effektiviseringstiltagene vil primært tage udgangspunkt i de fire nedenstående metoder Metoder til effektivisering Forslag til anvendte metoder til effektiviseringer er kategoriseret i fire grupper: 1. Digitalisering og brugerorienteret teknologi Muligheden for at investere i ny teknologi skal generelt tages i betragtning, når der arbejdes med effektiviseringer. Men det er ikke nok at investere i digitale løsninger. Arbejdsprocesserne skal også gentænkes inden investeringerne foretages. 215

220 Investeringer i velfærdsteknologi for eksempel indenfor ældreområdet og i digitale undervisningsmidler gør det muligt at aflaste medarbejderne samt imødegå fremtidige rekrutteringsproblemer. Nogle investeringer vil umiddelbart give en bedre effektivitet og dermed være oplagte at foretage. Andre investeringer vil have en længere tilbagebetaling, og skal derfor også ses over en længere årrække. 2. Konkurrenceudsættelse og partnerskaber Konkurrenceudsættelse, udlicitering eller kommunale fællesskaber er nogle af buddene på en fremtidig effektiv opgaveløsning. Ikke alle områder egner sig lige godt til konkurrenceudsættelse. I stedet kan det overvejes at indgå kommunale partnerskaber. Egedal Kommune har blandt andet etableret samarbejde på følgende områder: Samarbejde om diplomlederuddannelse på tværs af kommuner Etablering af et fælles Hjælpemiddeldepot med Frederikssund Kommune Fælles tandreguleringsklinik med Ballerup Kommune 4. Lean og arbejdsgangsanalyser Egedal Kommune er godt med, når det drejer sig om Lean. Hvad enten der er tale om større analyser eller det løbende daglige leanarbejde, handler Lean om at reducere spild i arbejdsprocesser, skabe flow og skabe merværdi for borgerne. Ved at involvere medarbejderne i at skabe de løbende forbedringer, inspireres de til positivt og konstruktivt at tage ansvar for, at arbejdet tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Prioritering og opfølgning Direktionen fordeler puljen til effektiviseringer. Dette sker løbende over året, således at initiativer bliver igangsat, når Direktionen træffer beslutningen omkring en indsats. Direktionen følger op på de indsatser, der er igangsat med støtte fra puljen. Der gives ligeledes i årsregnskabet. Tiltagene skal hovedsagligt tage udgangspunkt i de fire ovenstående metoder, men Direktionen kan anvende andre metoder og tilgange efter behov. 3. Organisatoriske tilpasninger Organisatoriske tilpasninger er en forudsætning for, at kommunen kan løse sine opgaver i en konstant foranderlig omverden. Det kan være: Ændret organisering af et område eller en opgave for eksempel ændret ledelsesstruktur eller i nye flows Sammenlægning af stabe og afdelinger. 216

221