Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat

Transkript

1 NR. 3 MARTS 2012 Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat Skat har netop offentliggjort ejendomsvurderingerne for Selve ejendomsvurderingerne er nogenlunde som ventet, men grundværdierne er sat kraftigt i vejret, og det er ganske uforståeligt, når man ser på markedsudviklingen. Vurderingerne vil udløse store skattestigninger i de kommende år på et uigennemskueligt grundlag. Det svækker boligmarkedet og underminerer tilliden til systemet, mener Realkreditforeningen. Skat har i sin 2011-vurdering hævet grundværdierne langt mere end de samlede ejendomsværdier. Det er netop grundværdien, der udløser øget beskatning. Grundskylden, der beregnes af grundværdien, har nemlig aldrig været omfattet af skattestoppet, så den er efterhånden blevet en meget tung skat. Det er slet ikke ualmindeligt at betale kr. om året, og mange steder betales der langt mere. Med de seneste vurderinger vil denne skat stige kraftigt. "Når der opkræves så store beløb hos den enkelte familie, er det vigtigt for tilliden til systemet, at vurderingerne er forståelige og gennemskuelige. Det er de seneste vurderinger ikke, for de strider mod alle de tal, som offentligheden har adgang til," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Karsten Beltoft henviser til, at der på flere punkter ikke er overensstemmelse mellem de vurderinger, Skat når frem til, og hvad man kan se fx hos Danmarks Statistik: Fra 2009 til 2011 faldt den gennemsnitlige salgspris for en byggegrund med godt 9 pct. Priserne faldt i alle regioner i Danmark. Alligevel siger Skat i den nye vurdering, at en gennemsnitlig grund er blevet 12 pct. mere værd i samme periode. Vurderingerne er hævet i alle regioner i Danmark. Den gennemsnitlige samlede ejendomsværdi er ifølge Skat uændret fra 2009 til Skat mener altså, at forskelsværdien - værdien af "murstenene"- på landsplan er faldet med 5 pct. og i København med 9 pct. Det er et uforståeligt

2 2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 resultat i en situation, hvor der ikke er sket nogen reduktion i byggeomkostningerne. Endnu mere uforståeligt er det, at man kan finde regionale forskelle i murstenenes værdiforringelse. I København har Skat sat sine vurderinger allermest op. Helt op til 76 pct. er en byggegrund steget i værdi ifølge Skat. Men denne vurdering kan ikke være baseret på faktiske handelspriser, for i 2009 blev der i København by kun solgt to byggegrunde. I 2011 blev der solgt fem. Ifølge Karsten Beltoft bør de nye vurderinger give anledning til eftertanke hos myndigheder og politikere. Når specielt grundvurderingerne åbenbart er så usikre og tilfældige, bør man overveje, om de fortsat skal være en del af grundlaget for boligskatterne: "De seneste vurderinger viser, at det for nuværende og kommende boligejere er mere end vanskeligt at gennemskue, hvordan skatten beregnes. Hvis man kunne fjerne usikkerheden ved at lægge boligskatten i faste, forudsigelige rammer og få afmonteret den mekanisme, der giver store skattestigninger i de kommende år, så vil det være til stor gavn for boligmarkedet og måske løsne lidt op for en vanskelig konjunktursituation". "Dertil kommer, at det nuværende system er i færd med at skævvride boligbeskatningen. De nye vurderinger forstærker denne effekt. Grundskylden kommer til at dominere mere og mere, så vi beskatter husejere hårdere og hårdere, mens lejlighedsejere kun oplever ret små stigninger". Bilag 1: Skats ejendomsvurdering for Ny temperaturmåling på boligmarkedet Hvor mange købere er egentlig på vej ud på boligmarkedet? Det spørgsmål vil Realkreditforeningen fremover prøve at give svar på. Fra og med marts måned i år vil realkreditinstitutternes brancheorganisation hvert kvartal teste, hvordan det ser ud med efterspørgslen efter parcelhuse, ejerlejligheder og fritidsboliger. Nyskabelsen hedder

3 3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Realkreditforeningens Køberbarometer og er en temperaturmåling på danskernes købelyst, når det gælder boliger. Den første barometermåling viser, at godt danskere går i købstanker. 3,3 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarende til danskere tilkendegiver, at de overvejer at købe bolig inden for det næste halve år. Herudover svarer 1,4 pct., eller cirka , at de måske overvejer et køb. "De enkelte tal kan være vanskelige at forholde sig til, men allerede den første måling viser interessante mønstre i resultaterne. I Region Hovedstaden står langt flere danskere på spring til at købe en bolig (7,4 pct.) end i resten af landet - eksempelvis Region Sjælland (1 pct.). Boligmarkedet på Sjælland er i øjeblikket et af de mest pressede, og undersøgelsen indikerer, at de problemer ikke aftager lige foreløbig," vurderer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Hovedparten af de kommende købere efterspørger parcelhuse (54 pct.), hvilket er meget naturligt, da langt hovedparten af landets ejerboliger er parcelhuse. 41 pct. er på udkig efter en ejerlejlighed, mens resten er på udkig efter et sommerhus. Ifølge Karsten Beltoft er Køberbarometeret blevet udviklet, fordi der mangler statistik på efterspørgslen efter boliger. Udbuddet og salget er allerede tæt belyst, blandt andet i Boligmarkedsstatistikken som Realkreditforeningen udgiver sammen med tre andre interesseorganisationer. "Der findes i øjeblikket ingen systematiske data for efterspørgslen efter boliger. Derfor har vi udviklet Realkreditforeningens Køberbarometer 1, som vil blive opdateret hvert kvartal. Her får vi undersøgt, hvor mange som overvejer - eller måske overvejer - et køb inden for de næste seks måneder. Perioden på seks måneder er valgt, da vi skønner, at en overvejelse om køb inden for seks måneder afspejler en seriøs overvejelse om køb, uden at man sidder med kuglepennen i hånden klar til at skrive under på en købsaftale," forklarer Karsten Beltoft. 1 Realkreditforeningens Køberbarometer er udviklet i samarbejde med Heide Kommunikation og Voxmeter, som har gennemført telefoninterviews med repræsentativt udvalgte voksne danskere i perioden 22. februar 2. marts 2012.

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Figur 1: Realkreditforeningens køberbarometer 3,5 3,0 Andel af voksne danskere (pct.) 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Overvejer måske Overvejer 0,0 marts 2012 Figur 2: Realkreditforeningens køberbarometer, opdelt på regioner 8,0 7,0 Andel af voksne danskere (pct.) 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - Hovedstad Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Ny lov om randzoner bliver dyr for landbruget Op mod hektar landbrugsjord går ud af produktion, når den nye lov om randzoner træder i kraft 1. september Loven indskrænker landmændenes råderet over deres jord ved at afskære dem fra at dyrke og gøde arealer inden for 10 meter fra vandløbsbredden. Der må alene dyrkes flerårige energiafgrøder hvis der da må det. En stramning af loven er sandsynligvis på vej, før den overhovedet er trådt i kraft. Regeringen har nemlig genfremsat Enhedslistens forslag om, at der slet ikke må dyrkes afgrøder i randzonerne, samt at offentligheden må færdes på arealerne. Forslaget blev første gang fremsat under behandlingen af det oprindelige forslag om randzonelov. Reelt har landmanden kun vedligeholdelsesforpligtelsen tilbage, hvis reglerne gennemføres. Begrænsningerne forringer landmændenes økonomi. Randzoneloven med de foreslåede ændringer medfører et tab svarende til produktionsværdien af ha for det samlede landbrugserhverv. Forslaget forringer dermed også realkredittens pantsikkerhed, fordi der ikke må produceres omsættelige afgrøder på randzonejorden. Der er stillet kompensation i udsigt, men det er uklart, hvordan kompensationen udmøntes. Realkreditforeningen har noteret sig, at fødevareministeren har afvist, at der er tale om ekspropriation af randzonejorden, og dermed også afvist, at der er grundlag for udbetaling af ekspropriationserstatning. Realkreditforeningen er uenig.

6 6 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 "Samlet får indgrebet en så væsentlig indvirkning på en række ejendomme, at kompensation bør udmåles efter ekspropriationsreglerne. Landmanden har ikke glæde af at eje jorden, hvis ikke den må anvendes til produktion. Indgrebet bør ligestilles med ekspropriation med fuld initial erstatning for rådighedsindskrænkningen, og med krav om panthaversamtykke før udbetaling af erstatningen," udtaler kontorchef Trineke Borch Jacobsen, Realkreditforeningen. "Det forlyder, at der i stedet overvejes løbende kompensation for indtægtstabet på de berørte ejendomme. Hvis man vælger dette, bør kompensationen knyttes til ejendommen og bør kunne overdrages sammen med ejendommen. Ejendommen og dermed panthavernes sikkerheder opretholder dermed deres værdi via den løbende kompensation. Der er ikke andre rimelige alternativer til at ekspropriere de arealer, som gøres uanvendelige og dermed værdiløse for landmændene og panthaverne," slutter Trineke Borch Jacobsen. Sommerhusmarkedet lige nu: Salget er i bund udbuddet er enormt Påsken er højsæson for at kigge på sommerhus, og i år er der virkelig noget at kigge på: Et rekordstort antal fritidsboliger står til salg. Samtidig sætter antallet af handler bundrekord. Danskere med mod på at købe sommerhus har aldrig haft så mange boliger at vælge imellem som lige nu. En mindre skov af til salg-skilte venter ude i sommerlandet på dem, der beslutter at bruge Påsken på at køre rundt og kigge på fritidsbolig. Mere end sommerhuse stod ved udgangen af 2011 til salg, og det er det højeste antal i boligmarkedsstatistikkens historie. Til sammenligning var der cirka fritidshuse til salg i Figur 1 viser udviklingen i antallet af sommerhuse til salg.

7 7 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Antal Figur 1 Antal sommerhuse til salg ultimo kvartalet Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt I Figur 2 er kortlagt, hvor stort udbuddet af sommerhuse er, og hvor høj handelsaktiviteten har været siden Figur 2 Antal Antal handler hele landet Antal boliger til salg hele landet Udbuddet af sommerhuse stiger og handelsaktiviteten er lav kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Tallene er beregnet ved hjælp af fire kvartalers glidende gennemsnit

8 8 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 I perioden blev der solgt cirka sommerhuse i kvartalet, hvor der blev solgt cirka lige så mange, som der var til salg, hvorved der var en balance mellem udbuddet og salget. Efterfølgende er salget faldet til det halve, det vil sige under handler pr. kvartal. Der er dog tale om registerdata, som vil blive opjusteret en smule, når de endelige tal foreligger. Derimod fortsatte udbuddet med at stige frem til I 2011 steg udbuddet yderligere, således at der var tale om rekordudbud af sommerhuse. Den lavere handelsaktivitet gør, at selv mindre udbudsstigninger bider sig fast, da der bliver solgt færre end tidligere. I 2011 blev der solgt under sommerhuse i kvartalet, og køberen havde sommerhuse at vælge imellem, det vil sige cirka 10 pct. af de udbudte boliger bliver solgt pr. kvartal. Man skal dog tage højde for, at sommerhusejere ofte er mere "lystsælgere" end sælgere af helårsboliger, hvorfor incitamentet til at sætte den rigtige pris ikke er lige så stort på sommerhusmarkedet som på markedet for ejerlejligheder og parcelhuse. Figur 3 viser udviklingen i udvalgte landsdele, hvor mange sommerhuse der er til salg i forhold til hvor mange sommerhuse, der er i området. I gennemsnit var 4,3 pct. af landets sommerhuse til salg ved udgangen af Nordjylland, Sydjylland og Vestjylland toppede med mellem 5-6 pct. af samtlige sommerhuse til salg. I den anden ende er Fyn og Bornholm, hvor under 3 pct. af samtlige sommerhuse er sat til salg. I pct. Figur 3 Udbuddet af sommerhuse i forhold boligbestanden ultimo ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Nordjylland Sydjylland Vestjylland Østsjælland Nordsjælland Østjylland Gennemsnit Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn

9 9 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Til sammenligning var udbuddet af sommerhuse i forhold til boligbestanden kun mellem 0,6-1,4 pct. i 1. kvartal 2004, hvor Bornholm kun havde 0,6 pct. til salg, og Vestjylland og Nordsjælland havde mest til salg, nemlig 1,4 pct. af boligmassen. I tabel 1 er de 10 kommuner opstillet, som har det højeste udbud af sommerhuse i forhold til bestanden ved udgangen af Tabe1 1: Antal kommuner med flest udbudte sommerhuse i forhold til antallet af sommerhuse i kommunen (ultimo 2011) Placering Kommune Udbuddet i forhold til antal af sommerhuse i kommunen (i pct.) 1 Tønder Kommune 8,5 2 Læsø Kommune 6,7 3 Aalborg Kommune 6,7 4 Silkeborg Kommune 6,3 5 Holbæk Kommune 6,3 6 Lolland Kommune 6,3 7 Mariagerfjord Kommune 6,0 8 Helsingør Kommune 5,9 9 Varde Kommune 5,8 10 Lemvig Kommune 5,7 Tønder kommune har 8,5 pct. af sommerhusene til salg, og det er langt flere end Læsø (6,7) og Aalborg kommune (6,7). I bilag 2 (vedhæftet) kan man se den fulde liste af udbuddet af sommerhuse i forhold til boligbestanden. Det skal dog bemærkes, at selv om kommunerne ligger i top med antal af til-salg skilte i gadebilledet, kan det også være i disse områder, at det faktisk lykkes at sælge forholdsvis mange sommerhuse. Mariagerfjord har cirka 6 pct. af sommerhusene til salg, men i 2011 lykkedes det at få solgt over 2 pct. af sommerhusene i kommunen, hvilket giver dem en placering på top-10 over kommuner med flest sommerhussalg i forhold til, hvor mange sommerhuse der er i kommunen. Tabel 2 viser, i hvilke kommuner handelsaktiviteten i 2011 har været størst, når man sammenholder med, hvor mange sommerhuse der er i kommunen.

10 10 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Tabel 2: Antal handler i 2011 i forhold til antallet af sommerhuse i kommunen Placering Antal handler i 2011 i forhold til antallet af sommerhuse Kommune 1 Mariagerfjord Kommune 2,34 2 Stevns Kommune 2,30 3 Helsingør Kommune 2,28 4 Hillerød Kommune 2,25 5 Vesthimmerlands Kommune 2,22 6 Ringkøbing-Skjern Kommune 2,16 7 Lejre Kommune 2,05 8 Gribskov Kommune 2,02 9 Kolding Kommune 2,00 10 Holstebro Kommune 1,98 Beltoft: Sommerhusmarkedet bugner af "til-salg-skilte" "Hvis man går med overvejelser om at købe et sommerhus, har man rekordmange sommerhuse at vælge imellem. Udbuddet er steget markant det seneste år, og salget har været afdæmpet. Det skyldes den økonomiske usikkerhed, der har præget dansk og international økonomi de seneste år," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. "Sommerhusmarkedet er præget af, at over 4 pct. af samtlige sommerhuse er til salg. Det er cirka det dobbelte af, hvad der udbydes på parcelhusmarkedet. Det store udbud skyldes, at en del sommerhusejere ikke er tvunget til at sælge, men vil sælge af lyst, det vil sige kun hvis de kan få den udbudte pris. Hvor mange "lystsælgere" der findes er ikke til at sige, men ser vi på, hvor mange der har haft et sommerhus til salg i over et år uden at ændre prisen, er der cirka "lystsælgere" eller små 20 pct. af udbuddet, som i dag kan betegnes som "lystsælgere", siger Karsten Beltoft.

11 11 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MARTS 2012 Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Martin Kjeldsen-Kragh Trineke Borch Jacobsen Flemming Dengsø Nielsen Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft kab@realkreditforeningen.dk tlf

12 N O T A T Bilag 1 Skats ejendomsvurdering for 2011 Skats ejendomsvurdering for 2011 indebærer en kraftig stigning i grundværdien og dermed i boligskatten, for de danske husejere, særligt omkring København, hvor der i forvejen betales ganske store boligskatter. Dette kan i sig selv give anledning til overvejelser. Ydermere viser det sig, at den offentligt tilgængelige statistik, der burde underbygge vurderingen, slet ikke viser det samme. Spørgsmålet er, om grundværdien overhovedet er velegnet som skatteudskrivningsgrundlag i lyset af usikkerheden omkring vurderingerne. Ejendomsvurderingen for 2011 fra Skat blev offentliggjort i marts For hver enkelt ejendom er der udarbejdet en vurdering af såvel værdien af hele ejendommen ejendomsværdien - som værdien af den grund, der hører til ejendommen grundværdien. 19. marts 2012 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte mkk@realkreditforeningen.dk Journalnr. 115/80 Dok. nr v1 Førstnævnte danner principielt set grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten, men reguleringen af denne skat er suspenderet i kraft af et skattestop, således at der betales ejendomsværdiskat på grundlag af enten vurderingen fra 2001 tillagt 5 pct. eller vurderingen fra Så længe denne suspension stadig gælder, har ændringer i ejendomsvurderingen således ingen betydning for skattebetalingen. Anderledes forholder det sig med grundværdien, som danner grundlag for den kommunale ejendomsskat eller grundskyld. Denne skat udgør mellem 1,6 pct. og 3,4 pct. af grundværdien afhængig af kommune. Den er ikke omfattet af et egentligt skattestop men af en ordning der indebærer, at stigninger ikke slår igennem med det samme. Loven indeholder således en bestemmelse om, at grundskylden ikke må stige med mere end 3 pct. plus stigningstakten for udskrivningsgrundlaget for de kommunale skatter, dog højst i alt 7 pct. Stiger grundværdierne meget i en kommune, følger skatten altså ikke umiddelbart med op. Stigningen sker først med en vis forsinkelse, men i sidste ende når skatten op på det niveau, som svarer til de nye grundværdier. Når Skat i vurderingen for 2011 har forøget grundværdierne kraftigt mange steder i landet, indebærer det altså ikke umiddelbart nogen stor stigning. Det betyder derimod, at skatten vil stige med op til 7 pct. pr. år i mange år fremover, med mindre grundværdierne atter reduceres. Der kan blive tale om en meget lang årrække, idet der i de fleste kommuner allerede er et 'efterslæb' fra tidligere stigninger i grundværdierne, der ikke er slået igennem i grundskylden. For eksempel betaler den gennemsnitlige husejer i Frederiksberg kommune kr. om året i grundskyld. Med vurderingen for 2009 vil skatten gradvist over de kommende år bevæge sig op på kr.

13 pr. år i kraft af tidligere stigninger, der endnu ikke er slået igennem. Med forøgelsen af grundværdierne for 2011 på 76 pct. vil stigningen imidlertid ikke stoppe her. Den vil forsætte mange år endnu, indtil den gennemsnitlige husejer på Frederiksberg betaler kr. pr. år i grundskyld. Da stigningen højst kan være på 7 pct. pr. år, vil denne stigning vare 15 år eller mere. Muligvis vil stigningen endda fortsætte længere endnu og til endnu højere niveauer, idet regnestykket forudsætter, at vurderingen fra 2011 ikke yderligere forhøjes senere. Side 2 Journalnr. 115/80 Dok. nr v1 Tabel 1 viser udviklingen i grundskylden i de kommende år under to forudsætninger. For det første den hypotetiske, at vurderingen fra 2009, som var gældende ind til for nylig, ikke var blevet forhøjet. For det andet den faktiske situation, hvor 2011-vurderingen lægges til grund. I begge situationer er der et efterslæb, således at skatten stiger de kommende år frem til et slutniveau beregnet på grundlag af henholdsvis og vurderingerne, i eksemplet fra Frederiksberg henholdsvis kr. og kr. for et gennemsnitshus. På landsplan ville man i de kommende år have oplevet en stigning fra til kr. pr. år uden den nye vurdering. Med denne vurdering bliver stigningen større, op til i alt kr. Det er karakteristisk, at stigningerne i vurderingerne er klart størst omkring Hovedstaden, hvor grundværdierne i forvejen er højst. I Københavns kommune når skatten op på kr. for et gennemsnitshus. Samme niveau genfindes omkring byen, med en vis variation mellem de enkelte områder. Mest ekstremt er eksemplet Frederiksberg, jf. ovenfor. I resten af landet er både stigningerne og skatteniveauerne mere moderate. Tabel 1. Ventende grundskyldsstigninger for husejere før og efter seneste vurdering fra Skat Antal ejendomme Grundskyld i 2011 Slutniveau med 2009-vurdering Slutniveau med 2011-vurdering Stigning kr. pr. ejendom pr. år pct. Hele landet Hovedstaden heraf Københavns kommune Frederiksberg kommune Nordøstsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sønderjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Anm.: Skats regionsopdeling er anvendt. Den svarer ikke til Danmarks Statistiks. Kilde: Skat, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Realismen i vurderingerne Der kan rejses mindst to typer indvendinger mod Skats vurderinger fra 2011, især hvad angår de kraftige stigninger i grundværdierne.

14 Handel med byggegrunde For det første er det ikke muligt at genfinde værdistigningerne i de tal for prisen på grunde, der offentliggøres af Danmarks Statistik. Tallene er vist i tabel 2 på regionsniveau. De er ikke tilgængelige opdelt efter den regionsopdeling, som Skat bruger, og heller ikke på kommuneniveau. Det konstateres umiddelbart, at grundprisen har været faldende i samtlige regioner fra 2009 til Alligevel mener Skat altså, at grundværdierne har været stigende i samtlige deres regioner, nogle steder meget markant. Side 3 Journalnr. 115/80 Dok. nr v1 Ydermere fremgår det ikke af Danmarks Statistiks tal, hvordan Skat kan nå frem til, at grundværdierne skulle være steget så markant i Hovedstaden. I 2009 og 2011 blev der samlet set i kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby solgt mindre end en håndfuld byggegrunde. Et så lille antal handler giver ikke basis for statistisk valide konklusioner, og endnu mindre hvis tallene skal anvendes til at differentiere mellem de enkelte kommuner. Skats tal kan således ikke være baseret på faktiske markedsdata. Tabel 2. Prisudvikling for grunde under 2000 kvm. Ændring i pct Hele landet -9 Region Hovedstaden -13 Region Sjælland -13 Region Syddanmark -3 Region Midtjylland -3 Region Nordjylland -20 Kilde: Danmarks Statistik Forskelsværdien Et andet aspekt, som må give anledning til undren og betænkeligheder, træder frem når man betragter den såkaldte "forskelsværdi". Når Skat vurderer både den samlede ejendomsværdi og grundværdien, har de implicit taget stilling til, hvor meget bygningen eller "murstenene" er værd. I vurderingen for 2011 er grundværdierne sat meget i vejret i en del områder, men det samme er ikke tilfældet for de samlede ejendomsværdier. Hvis man "regner baglæns" på disse tal, når man frem til, at Skats vurdering er, at landets huse murstenene er blevet væsentlig mindre værd fra 2009 til Skat mener således, at de samlede ejendomsværdier er uændrede fra 2009 til 2011, men at grundværdierne er blevet 12 pct. højere, jf. tabel 3. Det indebærer, at husene på grundene er blevet 5 pct. mindre værd. I Hovedstadsområdet, hvor grundværdierne er sat kraftigt op, er murstenene faldet mere i værdi. På det problematiske boligmarked på Sjælland, mener Skat, at hele reduktionen i ejendomspriserne kan tilskrives et fald i selv husenes kvalitet, ikke en problematisk beliggenhed. Grundenes tværtimod blevet mere værd i 2011, selv om der synes at være udbredt enighed om, at det netop er beliggenheden og den store pendlerafstand til

15 København, der er årsagen til prisudviklingen. Og selv om prisen på byggegrunde er faldet med 13 pct. i Region Sjælland, jf. ovenfor. Side 4 Tabel 3. Skats ejendomsvurderinger indebærer faldende "murstensværdi" Ejendomsværdi Grundværdi "murstensværdi" ændring i pct Hele landet Hovedstaden heraf Københavns kommune Frederiksberg kommune Nordøstsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sønderjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Kilde: Skats vurderingsstatistik Journalnr. 115/80 Dok. nr v1

16 Bilag 2: Sommerhusmarkedet Tabel 1: Udbud af sommerhuse i forhold til, hvor mange sommerhuse der er i kommunen. Placering Kommune Udbuddet i forhold til antal af sommerhuse i kommunen (i procent) 1 Tønder Kommune 8,5 2 Læsø Kommune 6,7 3 Aalborg Kommune 6,7 4 Silkeborg Kommune 6,3 5 Holbæk Kommune 6,3 6 Lolland Kommune 6,3 7 Mariagerfjord Kommune 6,0 8 Helsingør Kommune 5,9 9 Varde Kommune 5,8 10 Lemvig Kommune 5,7 11 Lejre Kommune 5,7 12 Thisted Kommune 5,7 13 Hjørring Kommune 5,6 14 Langeland Kommune 5,6 15 Billund Kommune 5,5 16 Ringkøbing-Skjern Kommune 5,5 17 Vejle Kommune 5,5 18 Jammerbugt Kommune 5,3 19 Frederikssund Kommune 5,3 20 Frederikshavn Kommune 5,3 21 Guldborgsund Kommune 5,3 22 Vordingborg Kommune 5,2 23 Morsø Kommune 5,2 24 Kolding Kommune 5,1 25 Sønderborg Kommune 5,0 26 Syddjurs Kommune 4,9 27 Holstebro Kommune 4,8 28 Norddjurs Kommune 4,8 29 Vesthimmerlands Kommune 4,6 30 Struer Kommune 4,6 31 Gribskov Kommune 4,5 32 Skive Kommune 4,5 33 Egedal Kommune 4,5 34 Kalundborg Kommune 4,4 35 Nyborg Kommune 4,3 36 Assens Kommune 4,1 37 Fanø Kommune 4,0 38 Stevns Kommune 3,8 39 Odder Kommune 3,7 40 Slagelse Kommune 3,7 41 Hedensted Kommune 3,6 42 Aabenraa Kommune 3,6 1

17 43 Halsnæs Kommune 3,6 44 Roskilde Kommune 3,5 45 Samsø Kommune 3,5 46 Odsherred Kommune 3,3 47 Faxe Kommune 3,0 48 Bornholm Kommune 3,0 49 Middelfart Kommune 2,8 50 Esbjerg Kommune 2,8 51 Århus Kommune 2,8 52 Haderslev Kommune 2,6 53 Skanderborg Kommune 2,6 54 Hillerød Kommune 2,5 55 Svendborg Kommune 2,5 56 Nordfyns Kommune 2,2 57 Næstved Kommune 2,0 58 Faaborg-Midtfyn Kommune 1,7 59 Kerteminde Kommune 1,6 60 Dragør Kommune 0,7 2

18 Tabel 2: Antal handler i 2011 i forhold til antallet af sommerhuse i kommunen Placering Antal handler i 2011 i forhold til Kommune antallet af sommerhuse 1 Mariagerfjord Kommune 2,34 2 Stevns Kommune 2,30 3 Helsingør Kommune 2,28 4 Hillerød Kommune 2,25 5 Vesthimmerlands Kommune 2,22 6 Ringkøbing-Skjern Kommune 2,16 7 Lejre Kommune 2,05 8 Gribskov Kommune 2,02 9 Kolding Kommune 2,00 10 Holstebro Kommune 1,98 11 Aalborg Kommune 1,97 12 Halsnæs Kommune 1,85 13 Frederikssund Kommune 1,84 14 Egedal Kommune 1,84 15 Tønder Kommune 1,81 16 Vordingborg Kommune 1,80 17 Lolland Kommune 1,78 18 Sønderborg Kommune 1,75 19 Svendborg Kommune 1,73 20 Assens Kommune 1,70 21 Silkeborg Kommune 1,67 22 Varde Kommune 1,67 23 Holbæk Kommune 1,62 24 Odder Kommune 1,59 25 Faxe Kommune 1,58 26 Morsø Kommune 1,54 27 Vejle Kommune 1,53 28 Struer Kommune 1,52 29 Jammerbugt Kommune 1,52 30 Skive Kommune 1,51 31 Thisted Kommune 1,50 32 Roskilde Kommune 1,49 33 Syddjurs Kommune 1,48 34 Langeland Kommune 1,47 35 Norddjurs Kommune 1,43 36 Esbjerg Kommune 1,41 37 Samsø Kommune 1,38 38 Odsherred Kommune 1,35 39 Kalundborg Kommune 1,31 40 Lemvig Kommune 1,28 41 Middelfart Kommune 1,27 42 Fanø Kommune 1,24 43 Frederikshavn Kommune 1,24 44 Slagelse Kommune 1,23 45 Læsø Kommune 1,19 46 Guldborgsund Kommune 1,18 47 Skanderborg Kommune 1,11 48 Nyborg Kommune 1,10 49 Hjørring Kommune 1,08 50 Århus Kommune 1,07 3

19 51 Hedensted Kommune 1,07 52 Aabenraa Kommune 1,05 53 Haderslev Kommune 0,99 54 Faaborg-Midtfyn Kommune 0,99 55 Næstved Kommune 0,88 56 Bornholm Kommune 0,87 57 Billund Kommune 0,84 58 Nordfyns Kommune 0,67 59 Dragør Kommune 0,60 60 Kerteminde Kommune 0,48 4