Enhedslisten rykker Miljøministeren. Nr juni 2008

Transkript

1 Enhedslisten rykker Miljøministeren Filsø i Vestjylland ved Randers var engang Danmarks andenstørste sø. Nu er den afvandet, men både naturen og kulturen kunne have gavn af, at den blev genoprettet. Det har Enhedslisten foreslået før, men hver gang er forslaget blevet afvist. Nu er Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) imidlertid kommet til fornuft og vil gerne diskutere Enhedslistens genfremsatte forslag om at staten køber Filsø så længe staten ikke er den eneste partner. Filsø er sat til salg for 325 millioner kroner. Nr juni 2008 Vi skal være klar Selvom EU heldigvis er ude i en krise i øjeblikket, skal vi stadig være forberedt på afstemning om forbeholdene. Læs mere side 2 Ingen plads til forbedringer Kommunernes økonomiaftale er på plads Enhedslistens lokalpolitikere raser over det stramme budget for Læs mere side 5 Irerne gjorde det sgu Dem med de sorte hatte Konflikten er ovre, men hvem var skurke og helte? Der var masser af begge dele, mener EL. Læs mere side 6 Spørg en grønlænder Grønland tog et skridt nærmere selvstyre i juni. RGL tog ud for at høre grønlandsk musik. Bagsiden Et flertal på mere end 53 procent af de irske vælgere sendte fredag den 13.juni Lissabontraktaten til tælling. Vi skal arbejde på at nej et reelt respekteres Thomas Bugge, EU-politisk medarbejder Umiddelbart burde det være klart. Når et medlemsland har forkastet traktaten er den færdig. Alle lande skal tilslutte sig, før en ændring af spillereglerne kan træde i kraft. Alligevel forsøger statslederne på forskellige måder at lukke øjnene for resultatet. Fogh var hurtig til at sige at nej et skulle respekteres. SF s Anne-Grethe Holmsgaard var en anelse mere ulden, da hun sagde at nej et skulle respekteres på samme måde som den franske og hollandske afstemning. Der gik da heller ikke lang tid, før man forsøgte at isolere nej et til at handle om et problem for Irland. Udenrigsminister Per Stig benyttede det nyligt afholdte udenrigsministermøde til at sige, at han»tror, traktaten bliver reddet«. Magtarrogancen udstilles At statslederne har svært ved at forstå den folkelige modvilje mod det centralistiske og virksomhedsstyrede EU er ikke nyt. Men det skriger til himlen, når man efter endnu et nej ikke vil stoppe processen. Vores opgave er at fastholde kravet om at nej et skal respekteres og at undgå man forsøger at spise irerne af med forbehold, som de senere vil blive bedt om at afskaffe. Vi må samtidig fastholde, at folk har et krav på at blive spurgt, når det gælder så afgørende politiske ændringer som berører demokratiet og sociale rettigheder. Arbejderne, kvinder og de unge stemte nej Netop når EU-traktaterne sendes til folkeafstemning har almindelige mennesker mulighed for at sige fra. Det var også hvad mange især arbejdere, kvinder og unge gjorde i Irland. En af de ting som har spillet en afgørende rolle i kampagnen var, for eksempel for fagforeningen SIPTU der har mere end en kvart million medlemmer, kampen mod social dumping som mange irere oplever som følge af de mange underbetalte østarbejdere, der arbejder i Irland. Et af kravene efter nej et er derfor, et krav Enhedslisten også har rejst, indførelse af en social protokol i EU-traktaten der sikrer faglige og sociale rettigheder. Netop det krav er væsentligt, også for en dansk kamp, særligt set i lyset af at der er faldet endnu en dom ved EF-domstolen som angriber retten til at kæmpe for sociale rettigheder. Det er endnu usikkert hvad det irske nej kommer til at betyde i forhold til de planer regeringen har for at afskaffe de danske EU-forbehold. Måske har de fået kolde fødder af frygt for vælgernes dom, på den anden side skal vi bruge lejligheden til at forberede os grundigt. Vi skal ikke give dem lejlighed til at tage os på sengen. Med andre ord gælder det om at sove med støvlerne på så vi er klar til at give dem endnu et nej til mere EU. Imens kan vi så alle føle os en lille smule irske.

2 Kæmp for din ret forsvar retsforbeholdet Johanne Skriver og Thomas Bugge» Pædofile terrorister der handler med kvinder vil formentlig slå sig ned i Danmark, hvis ikke vi afskaffer retsforbeholdetpædofile terrorister der handler med kvinder vil formentlig slå sig ned i Danmark, hvis ikke vi afskaffer retsforbeholdet«.»danmark vil være handlingslammet og kan ikke bekæmpe kriminalitet uden EU«. Den slags historier vil vi sikkert høre mange af fra EU-tilhængere, når de vil skræmme folk til at stemme ja. Det er naturligvis en gang ævl. EU har ingen interesse i at gøre Danmark til et paradis for kriminelle. Derimod har de en interesse i at sikre sig selv mere magt over staternes retspolitik og politi. EU s retspolitik er en si Når EU øger sin magt får retsforbeholdet større betydning. Der kommer mere retspolitisk samarbejde i EU, og den nye Lissabon-traktat skaber flere områder, hvor der kan tages beslutninger med almindeligt flertal. Retsforbeholdet siger, at Danmark kun deltager på områder, hvor vi har vetoret. Derfor vil der være flere områder som for foto: istock eksempel politi- og straffesager, hvor Danmark kan deltage nu, men ikke kan gøre det, hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget. Og det er helt i orden for EU s retspolitik er som en si, når det gælder menneskers retssikkerhed. vstrafferet skal ikke bestemmes uden folkelig opbakning Selvfølgelig skal vi samarbejde over grænser om at opklare alvorlig kriminalitet. Men nu vil EU bestemme hvad der skal være forbudt og hvordan skal der straffes. I december bestemte EF-domstolen at konfliktretten strider mod EU s regler. Man kan frygte, at det vil føre til et egentlig forbud mod at strejke for bedre rettigheder. Det er dybt problematisk hvis så grundlæggende ting som hvad der er forbudt og hvordan det kan straffes vedtages af et elitært EU-system uden folkelig opbakning. En ting er, at EU laver tåbelige og skadelige love når det gælder vores mad, vores miljø og vores sundhed, men når det begynder at vedrøre straffe bliver det for alvor farligt. Flere rettigheder behold forbeholdet! De seneste år har EU vedtaget et hav af initiativer om kriminalitets- og terrorbekæmpelse. Danmark har deltaget i det hele, uanset vores retsforbehold. Og det selvom det har ført til mere overvågning, flere registre og mere politi. En udvikling som har mødt massiv kritik af eksperter på området blandt andet den europæiske advokatsammenslutning. I Danmark har Advokatrådet påpeget at lande med et højt retssikkerhedsniveau kan blive tvunget til at sænke det. Mens EU har styrket politimyndigheders adgang til at bruge magt overfor borgerne har man ikke givet borgerne flere rettigheder. Det får vi ikke med EU. Derfor skal vi forsvare retsforbeholdet. EL gav Guiness til alle Mens panderynker og frustrerede miner bredte sig på Christiansborg over det irske nej, tog Enhedslisten og venner på udflugt til den irske ambassade for at sige tillykke og holde en gadefest Med en flydende strøm af Guinness til alle, irsk folkemusik og spontan river-dancing blandt publikum holdt Enhedslisten fest for demokratiet og irernes kloge valg. - Det burde mane til eftertanke for den EU-elite som har forsøgt at gennemtvinge forfatningen uden folkeafstemning. De må nu erkende nederlaget og ikke forsøge at snyde vælgerne. Lissabon traktaten er faldet og vi må have en ny folkelig debat om det europæiske samarbejde, sagde EUordfører Per Clausen om nejet. De omkring 100 mennesker blev foran ambassaden i små to timer og nød musik og godt selskab. Det andet nej-parti, Dansk Folkeparti, valgte at markere det irske nej ved at samles i deres gruppeværelse og drikke irsk kaffe. Men sådan er folk jo så forskellige. Kolofon Redaktion: Anya Palm (ansv.), Pelle Dragsted, Thomas Eisler, Karl Johnsen (layout) Redaktionen: Oplag: Tryk: Trykcentralen Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Næste deadline: 13. juni kl Debatindlæg må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Indlæg sendes til: rgl@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten att: Anya Palm Christiansborg, 1240 Kbh K Studiestræde 24, København K. Tlf , Fax: landskontoret@enhedslisten.dk Hjemmeside: Rejsesekretær: Brian Skov Nielsen, , briansnielsen@care2.com

3 må Vi VærE fri! EU Vi skal være klar! Det irske nej har skabt rystelser blandt en ellers skråsikker EUelite, som forventede at kunne gennemføre den genoplivede EUforfatning uden problemer. Vi ved af erfaring at det gælder om at være på mærkerne. Derfor ruster vi os forsat til kamp mod mere EU og du kan være med Thomas Bugge, EU-sekretær Der var højt humør, sol, øl og pindemadder da DJ Søndergaard (Søren Søndergaard, red.) for første gang foldede sig ud til arrangementet»må vi være fri«. Det var Enhedslistens Europagruppe som med musik og lidt til ganen mobiliserede til kamp mod mere EU. Det foregik i baggården ved Enhedslistens landskontor i København. Gården blev hurtig fyldt med mennesker og efter dagens arrangement havde op mod 30 aktivister meldt sig til, på forskellige måder, at bidrage i kampen mod mere EU og kampagnen mod Foghs afskaffelse af EUforbeholdene. EU fik Enhedslisten i Folketinget Netop kampen mod EU spiller en særlig rolle for Enhedslisten. Uden vi behøver at takke EU for det, var det netop Meld dig: thomas.bugge@ft.dk, Enhedslistens modstand mod Unionen ved afstemningerne i 1992 og 1993 som sendte Enhedslisten i folketinget med seks mandater ved folketingsvalget i Ved en kommende folkeafstemning har Enhedslisten, som eneste venstreorienterede parti som er imod mere EU, også en særlig forpligtelse, overfor de mange socialdemokrater og SFere som er hjemløse på EU-spørgsmål. En forpligtelse, der handler om at få sikret strejkeretten mod angreb fra EU-systemet, om at bremse opbygningen af en militær supermagt og om, at EU tiltager sig magt over så afgørende et område som retsområdet og om hvordan og hvem vi straffer for hvad. Vi gør det igen Selvom det naturligvis er en Du kan være med MÅ VI VÆRE FRI! FOR MERE EU stor opgave at skulle løfte den venstreorienterede skepsis og modstand mod EU, så er det også en opgave hvor vi får mulighed for at komme ud at tale med rigtig mange almindelig mennesker. Det er samtidig en kamp, som vi ved, vi kan vinde. Fra de tidligere afstemninger ved vi, at på trods af et næsten enigt folketing, et flertal blandt meningsdannere og eksperter og på trods af at Dansk Industri, toppen i fagbevægelsen og det meste af pressen mener, at befolkningen er idioter, hvis vi ikke stemmer ja, så er det muligt for os at vinde. Vi har gjort det før og vi gør det igen. Meld dig selv og din afdeling Selvom det irske nej skaber usikkerhed om afstemningsdato og præcis hvilke forbehold, der kommer til afstemning, er der ingen tvivl om at ja-partierne ønsker forbeholdene afskaffet hellere i dag end i morgen. Lige nu leder de måske blot efter det bedte tidspunkt for dem. Derfor er det også vigtigt at vi forsætter vores forberedelser til en folkeafstemning så vi ikke bliver taget med bukserne nede. Derfor bør afdelinger og medlemmer gøre sig klar til EUafstemning. Man behøver ikke at være EU-nørd for at deltage i kampen. Se nedenfor hvad du kan gøre. Deltage i EU-seminaret»Bliv EU-kamp-klar den august«Tag det op på jeres næste afdelingsmøde og sørg for at I får en oplægsholder og begynder at ruste jer til en folkeafstemning. Melde dig til en af vores aktivistgrupper for EU-kampagnen som: - Skribent - Taler (Oplæg i afdelinger eller deltagelse i debatter) - Distributør (Spredning af Enhedslistens kampagnemateriale til skoler, arbejdspladser osv.) - Gadeuddeling (Gadeaktioner og uddeling på byens torv) - Organisator (Vær en af dem der organiserer kampagnen, og vær ansvarlig for at tingene sker Kort Nyt Fra EU-forfatning til Irland og de danske forbehold I Danmark blev vi lovet en folkeafstemning om forfatningen. Den blev sat i bero, da Frankrig og Holland stemte nej. Da forfatningen fik ny indpakning havde justitsministeriets topjurister i samarbejde det tyske EU-formandskab klippet og klistret i traktaten så den, ud fra snævre juridiske vurderinger, ikke afgav suverænitet. Det betød, at et flertal i folketinget fra SF til regeringen gennemførte traktaten i Danmark uden folkeafstemning. Næste skridt var at Danmark, fordi traktaten nu var gennemført og af meget stor betydning, skulle stemme om en afskaffelse af forbeholdene. Efter Irlands nej til traktaten er der forsat usikkerhed om, hvorvidt de forventede afstemninger om forbeholdene kommer i starten af efteråret. Bliv EU-kamp-klar Angreb på strejkeretten EU-elitens foragt for demokrati Udbytningen af u-landene militær oprustning På vej mod EU-politistat EU som militær supermagt Brugerbetaling på uddannelse Der er rigeligt at være utilfreds med. Gør noget ved det! Den sidste weekend i august gør vi dig EU-kamp-klar. På to dage får du et super lynkursus i kampagnearbejde og du bliver rustet med argumenter til kampen mod mere EU. Vi har gjort det før og gør det igen! Nej til mere EU Sæt X i kalenderen den august i København. Der er rejserefusion. Alle medlemmer er velkomne! Tilmeld dig allerede nu thomas.bugge@ft.dk Tlf

4 Nyt fra Folketinget Kommune-budgetter bliver næste afsnit i Aftalen mellem regeringen og kommunerne om rammerne for næste års kommunale økonomi, vil føre til nye angreb på velfærden. Enhedslistens lokal-politikere blæser til kamp Pelle Dragsted, Rød-Grønne Linjer Strejken blandt de offentligt ansatte fik med stor kraft sat kampen om den fælles velfærd på den politiske dagsorden. Næste afsnit i»slaget om velfærden«kommer til at foregå i kommunerne, som i efteråret forhandler det kommende års budgetter. Budgetter, der mange steder vil medføre nye forringelser i den offentlige sektor. Det er det logiske resultat af den aftale som kommunernes landsforening den 16. juni indgik med Finansminister Lars Løkke Rasmussen(V) om rammerne for det kommende års kommunale budgetter. Aftalen er en fortsættelse og styrkelse af den økonomiske spændetrøje som regeringen har påtvunget kommunerne. foto: Martin Zahora Kynisk og umenneskeligt Der er faktisk tale om den strammeste økonomiaftale under den nuværende regering, og de få ekstra midler som tilføres bliver med stor sandsynlighed mere end ædt op af stigende udgifter til ældre på grund af den demografiske udvikling. Enhedslistens kommunalpolitiske ordfører Line Barfod er rystet over regeringens kynisme: - De offentlige kasser bugner med milliarder af kroner og det private forbrug eksploderer, men alligevel strammer regeringen grebet yderligere om den kommunale økonomi. Resultatet vil blive markante forringelser, der får store menneskelige konsekvenser for især de svage borgere. Line Barfod ser dog aftalen som en logisk følge af den borgerlige regerings politiske projekt. - Jeg er ikke overrasket over aftalen, for vi kender alt for godt regeringens plan for samfundsudviklingen. Den offentlige velfærd skal presses så meget i bund som overhovedet muligt, mens den private sektor omvendt skal favoriseres på alle punkter. Resultatet bliver tiltagende udhuling af velfærden, hvilket på lang sigt truer selve velfærdssamfundet. Det er helt efter planen. Men det er kynisk og umenneskeligt. Straf og sanktioner Samtidig med at de økonomiske tøjler er blevet strammere, er mulighederne for at omgå regeringens økonomiske rammer blevet mindre. I forbindelse med vedtagelsen af dette års finanslov, vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Ny Alliance, at skærpe sanktionerne overfor de kommuner som bryder den økonomiske ramme. Finansloven indebærer, at hvis kommunerne samlet set overskrider budgetterne, så er det de enkelte kommuner med budgetoverskridelser, der bliver straffet gennem lavere bloktilskud. Tidligere var sanktionen kollektiv, men nu er det altså den enkelte kommune som kan komme til at sidde med regningen. Samtidig er der indført en ny mekanisme der betyder, at hvis kommunerne i deres budgetter ikke overholder aftalen med Finansministeren, så mister de op til 1 milliarder kroner. Det præcise beløb meldes ud af Velfærdsministeren før kommunerne skal lave budgetter. Det er altså både budgetterne og de faktiske udgifter, som nu er underlagt skrappere regler samtidig med, at kontrollen er rykket helt ind i de enkelte kommuner. Både borgerlige og socialdemokratiske borgmestre har protesteret voldsomt over de nye regler. Reglerne er desto mere absurde fordi kommunerne faktisk har store milliardoverskud, som de gerne ville bruge på serviceforbedringer. Enhedslisten parat til kamp Enhedslistens folketinggruppe har konsekvent arbejdet imod den stramme økono- Enhedslisten vil stoppe den sociale dumpning Enhedslisten kunne ikke få folketingets opbakning til et forslag om øget indsats mod social dumpning og udnyttelse af øst-arbejdere Pelle Dragsted, Rød-Grønne Linjer danske løn og arbejdsvilkår, som fagbevægelsen gennem de sidste hundrede år har tilkæmpet sig, nu bliver systematisk undergravet. Line Barfod understregede dog også, at Enhedslisten ikke har noget imod tilvandret arbejdskraft som sådan: Udenlandsk arbejdskraft er velkommen, men østarbejderne skal ikke misbruges af arbejdsgiverne til, at lave social dumpning og undergrave overenskomstsystemet. Siden EU s udvidelse mod øst er det blevet et voksende problem at tilvandret arbejdskraft ansættes på vilkår, der underbyder den lokale organiserede arbejdskraft. Arbejdere fra de nye EU-lande underbetales og udsættes i alt for mange tilfælde for helt urimelige arbejdsforhold. Og fagbevægelsen kan slet ikke følge med den eksplosive vækst i anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft. Fredag den 30. maj forsøgte Enhedslisten derfor forgæves at samle et flertal i folketinget for en markant indsats mod misbruget af udenlandsk arbejdskraft. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Line Barfod slog i debatten fast, at det er gået for vidt. - Det er helt uacceptabelt, at Straf til arbejdsgiverne Enhedslistens beslutningsforslag ville, hvis det var blevet vedtaget, have givet fagbevægelsen og myndighederne nye redskaber til at bekæmpe misbruget af udenlandsk arbejdskraft og sikre, at lovgivningen på arbejdsmarkedet overholdes. Blandt andet

5 Nyt fra Folketinget velfærdskampen miske ramme og den yderligere udhulingen af det kommunale selvstyre. Men med indgåelsen af aftalen mellem kommunernes landsforening og Finansministeren rykker slagmarken i høj grad ud i kommunerne, hvor Enhedslistens byrådsmedlemmer og afdelinger står parat til kamp. Rikke Lauritsen, som er medlem af Borgerrepræsentationen i København, er stærkt utilfreds med aftalen: - Aftalen er grotesk og står i grel modsætning til regeringens løfter om bedre velfærd. Reelt betyder de nye regler, at kommunen må droppe en række vigtige projekter f.eks. istandsættelser på skoler og institutioner. Fakta Kommunernes økonomiaftale kort Kommunerne får samlet set 350 milllioner ekstra til serviceområdet. Midlerne til det sociale område, der blandt andet dækker handicappede og socialt udsatte grupper, fastholdes på det niveau som budgetterne for 2008 ligger på. Kommunerne bliver også tilført godt en milliard i 2009 som led i kvalitetsreformen og trepartsaftalen. I 2009 kan kommunerne bruge en milliard ekstra på offentlige investeringer på døgninstitutioner, folkeskoler, idrætsanlæg og ældreområdet. I 2010 kommer der en milliard ekstra oven i hatten og dette niveau fastholdes indtil Dette er første udmøntning af regeringens såkaldte kvalitetsfond, som dog reelt er et stort bluffnummer. Kommunerne og Finansministeriet skal i fællesskab finde en milliard om året i kommunernes økonomi via effektivisering. De penge skal primært findes ved digitalisering og afbureaukratisering. Enhedslisten i København vil nu forsøge at få de øvrige partier i kommunen med til at opsætte skilte ved de projekter, som kommunen nu må droppe, der f.eks. fortæller, at»her ville kommunen have istandsat toiletter for X millioner kroner, men regeringen vil ikke lade os gøre det«. Trine Henriksen fra Byrådet i Gladsaxe fortæller, at Enhedslisten vil bruge diskussionen om de kommunale budgetter, til at sætte fokus på det absurde i regeringens økonomiske politik, hvor velfærden udsultes, mens det private forbrug stiger. I Århus vil Enhedslisten ganske enkelt opfordre til at se stort på den økonomiske aftale med finansministeren. - Vi opfordrer til ulydighed. Vi føler os ikke forpligtet til at overholde regeringens økonomiske ramme, siger Enhedslistens byrådsmedlem Keld Hvalsø Nedergaard og fortsætter: - Efter strejken er der stor fokus i befolkningen på den offentlige velfærd. Vi vil bruge dette til at presse de andre partier til at udfordre regeringen og modsætte sig nye nedskæringer. Tre skarpe om tørklæder og sekularisme Pelle Dragsted, Rød-Grønne Linjer Hvad vil Enhedslisten stemme til regeringens forslag om forbuddet mod at dommere bærer religiøse symboler og hvorfor? Vi stemmer nej. Vi mener ikke, at der skal lovgives om folks påklædning. Enhedslisten har netop vedtaget, at vi er et religionskritisk parti, der ønsker er sekulært samfund hvordan hænger det sammen med vores kamp for retten til at bære religiøse symboler? Vores holdning er, at staten og myndigheder skal være ikke-religiøse og at stat og religion skal holdes adskilt. Men det betyder ikke, at det enkelte menneske ikke må være religiøst. Men i for eksempel Frankrig som har en stærk sekulær tradition er der jo forbud mod religiøse symboler i offentlige embeder hvorfor vil du ikke den vej? Så længe den danske regering og den vægelsindede øvrige opposition diskuterer tørklæde versus ikke-tørklæde eller skæg eller lignende, så er det eneste man opnår at grave grøfterne i samfundet dybere. Hvis politikerne derimod flytter debatten over på forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum i al almindelighed, så bliver vi nødt til at starte med det forslag, som Enhedslisten fremlagde i starten af april: Total adskillelse af kirke og stat. Så er der ingen forskel på tørklæde, kalot, kors eller juletræ og så kan vi diskutere om det hele skal være forbudt alle steder i det offentlige rum, eller om vi mener det danske demokrati er så stærkt at vi godt kan forhindre at religiøse kræfter overtager samfundet uden at vi behøver at forbyde religiøse symboler. Jeg mener umiddelbart, at demokratiet er stærkt nok til at klare sig uden den slags forbud. Kort Nyt skulle fagbevægelsen have åben adgang til arbejdspladser og mulighed for at kontrollere arbejdstilladelser, ansættelsesbeviser og lønsedler. Samtidig ville Enhedslisten indføre en model inspireret fra Tyskland, hvor hovedentreprenøren hæfter for underentreprenørers manglende udbetaling af løn, feriepenge med videre. I den mere håndgribelige ende ville Enhedslisten have øget midlerne til indsatsen fra politi og skattemyndigheder, og øget straffene for misbrug, så arbejdsgivere kunne idømmes fængselsstraf og miste muligheden for at drive forretning. EU undergraver fagforeningerne Mange af problemerne med at bekæmpe misbruget af udenlandsk arbejdskraft, skyldes EU-lovgivning. Senest har en række domme ved EU-domstolen, sat spørgsmålstegn ved fagbevægelsens ret til at blokere virksomheder som underbetaler de udenlandske arbejdere. Derfor ville Enhedslisten med forslaget også pålægge regeringen at arbejde for ændringer i EU s lovgivning, der ville sikre konfliktretten, og give de enkelte EU-lande bedre muligheder for selv at bestemme reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Selvom et flertal afviste at stemme for Enhedslistens samlede pakke, var der en vis åbenhed, særligt fra venstre side i folketingssalen for fortsatte drøftelser af, hvordan man mest effektivt sætter ind mod den sociale dumpning. Enhedslisten vil på den baggrund rejse sagen på ny efter folketingets sommerferie. Fødevarekrise kræver politisk indsats En nylig meningsmåling gennemført af Altinget viser, at et stort flertal på 72 procent af befolkningen, støtter Enhedslistens nylige forslag i Folketinget om at hæve kontanthjælpen som følge af fødevareprisernes stigning. De stigende fødevarepriser har alvorlige konsekvenser for de fattigste danskere. Særligt børnefamilier på kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge og pensionister, der kun har folkepensionen rammes hårdt. Enhedslisten ønsker en hurtig politisk indsats for at støtte de økonomisk trængte familier, og partiet tog derfor initiativ til en forespørgselsdebat i folketinget kort før folketingets sommerferie. Her foreslog Per Clausen en akut indsats mod den ulighed, som følger af fødevareprisernes himmelflugt. Indsatsen skulle omfatte et ekstraordinært løft af starthjælp, kontanthjælp, dagpenge, pensioner og SU, som svarer til det sidste års prisstigninger på de basale fødevarer. Samtidig foreslog Per Clausen, at staten skulle gribe ind over for de spekulanter, som har benyttet lejligheden til at øge deres profit på forbrugernes bekostning, ved at indføre en effektiv priskontrol på fødevarer. Desværre kunne Per Clausen ikke samle flertal i folketinget for sine forslag.

6 UDDANNELSE Kampagne Ulige Uddannelser 24 procent af Danmarks unge forlader uddannelsessystemet uden diplom og uden at have vekslet studietiden til kompetencer på faget. Systemet er skabt af sparekniv og elitetænkning det vil Enhedslisten gøre op med Rune Møller Stahl, uddannelsespolitisk sekretær»uddannelse er Danmarks råstof«,»i fremtiden skal vi leve af uddannelse«. Sådan har vi sagt i mange år, og vidensproduktion og uddannelse bliver af mange fremhævet som løsningen på de problemer som globaliseringen skaber. Sandheden er imidlertid at uddannelse er et gode som mange aldrig får del i. Store dele af en ungdomsårgang får aldrig en uddannelse, og mønsterbrydere, der får massivt længere uddannelse end deres forældre er stadig en sjældenhed. Uddannelsessystemet fungerer nemlig ikke blot som et redskab til opkvalificering og dannelse, men også som en sorteringsmaskine. Et system der deler en ungdomsårgang i tabere og vindere, og reproducerer de uligheder af magt og ressourcer, som vi ser i samfundet. Dette er absolut ikke nogen ny situation, men situationen bliver markant værre i disse år. I øjeblikket forlader 24 procent af en ungdomsårgang uddannelsessystemet uden en kompetencegivende udannelse, og tallet er fortsat stigende. Sparekniv og elitetænkning Den forværrede situation har to hovedårsager: Nedskæringer på det offentlige uddannelsessystem og fokus på konkurrence, erhvervsliv og elite, frem for bredde og inddragelse. De seneste mange år har uddannelsessystemet oplevet nedskæringer. Ikke massive, men fortsat pres på budgetterne med nogle få procent om året. Vi er vant til at skyde skylden på Fogh-regeringen, men faktisk startede denne udvikling allerede under Nyrup og Lykketoft i 90erne. Det har efterladt vores uddannelsessystem i en situation, hvor klassestørrelserne langsomt vokser, og de fysiske rammer bliver værre år for år, fordi der ikke er midler til den nødvendige vedligeholdelse. Situationen gøres ikke bedre af at mange kvalificerede og dedikerede lærere bliver brugt på regeringens mange nye bureaukratiske tiltag, i stedet for direkte kontakt med elever og studerende. Selvfølgelig er der mange, der klarer sig godt alligevel. Det danske system uddanner stadig unge mennesker, der ikke bare er vidende, men også selvstændige og foto: Lisa Klumpp gode til at arbejde i grupper. Men nedskæringerne rammer de svageste hårdest. Når der på mange handelsskoler og gymnasier nu sidder langt over 30 i klasserne, er der i sagens natur mindre tid til at hjælpe den enkelte. Når der samtidigt er færre ressourcer til særlige tilbud, kræver det ikke en lang akademisk uddannelse, at regne ud hvorfor frafaldet er stigende. Udviklingen i tilbagegang Problemet handler imidlertid ikke kun om ressourcer, men også om uddannelsesideologi. I løbet af det 20. århundrede er det faktisk lykkedes at opnå relativt gode fremskridt på skoleområdet, med fokus på bredde og demokratisk dannelse. Denne udvikling er imidlertid ved at blive rullet tilbage med ekspresfart. Fra folkeskole over tekniske skoler til universiteter, skal uddannelse i dag bidrage direkte til Danmarks konkurrenceevne og erhvervslivets behov. Det betyder indførsel af tests og fokus på målbare færdigheder, at unge skal presses hurtigere igennem uddannelsessystemet og indførelse af eliteuddannelser og konkurrencementalitet. Resultatet er, at flere falder fra eller bukker under for presset. Men hvorfor skal halvdelen af en ungdomsårgang føle lavt selvværd, fordi de ikke kan klare kravene? Problemet ligger ikke hos den enkelte, der ikke kan klare presset i uddannelsessystemet. Problemet er en systemfejl! Derfor sætter Enhedslistens uddannelseskampagne fokus på ulighed i uddannelsessystemet. På at vi ikke vil have skoler der sorterer folk i vindere og tabere, men i stedet giver mulighed og plads til alle. Uddannelsesrejse: EL på bustur! Så er det igen tid til at Enhedslisten rykker ud! Efterårets kampagne har to formål: Vi skal sikre at eleverne på landets tekniske skoler og gymnasier ved, at det er Enhedslisten der er landets uddannelses-parti nummer et og dem, der slås for deres interesser. Det gør vi ved at få de flotte ungdoms-materialer ud på samtlige tekniske skoler og gymnasier, og ved at smide en flok unge aktivister og Johanne Schmidt- Nielsen på en bus, der i løbet af to uger og besøger en masse skoler, med uddelinger, oplæg og snakke. I den brede befolkning skal vi have slået fast, at det er Enhedslisten, der slås for uddannelse for alle og at uddannelse ikke kun er for de 75 procent heldigste. Her har afdelingerne en rigtig vigtig opgave med at få kampagnens mere generelle folder delt bredt ud på gader og foran supermarkeder. Lørdag den 6. september er der landsdækkende fælles uddelingsdag, hvor vi sammen går på gaden. Ring til din kontaktperson og hør hvordan du kan hjælpe. Kampagnen arrangeres i samarbejde med SUF, og en del af materialerne laves fælles. Derfor er det fedt, hvis lokale SUF- og Enhedsliste-afdelinger arrangerer uddelinger, happenings eller tema-medlemsmøder sammen. Alle afdelingerne modtager i starten af august»guide til kampagnen«, men kryds datoer i tidsplanen af allerede nu vi ses derude! Tidsplan for kampagnen 6. august Afdelingerne modtager guides til kampagnerne, med mere information, herunder konkret information om hvilke materialer, der kan bestilles. Medio august Lancering af kampagne-hjemmesiden 18. august Her modtager afdelingerne senest materialerne med posten, sammen med baggrundspapirer august(uge 34-35) Bustur 1. sep.-14. september(uge 35-36) Indsats med gade- og skoleuddelinger i afdelingerne 6. september Fælles uddelings-/aktionsdag i alle byer Kryds kalenderen nu!

7 KOnflikt flere hænder mere i løn En strejke med helte og skurke OK 08 nærmer sig sin afslutning. På mange måder har det været en besynderlig forestilling. Et drama med mange helte og lige så mange skurke Kommentar af Jørgen Arbo- Bæhr, medlem af Forretningsudvalget Først og fremmest er det uden for diskussion, at medlemmerne af FOA, BUPL og Sundhedskartellet er heltene. De sidste 8 uger har været præget af tusindvis af aktive strejkende, som overalt i landet har sat en ny politisk dagsorden for ligeløn og for bedre offentlig velfærd. De fortjener et klap på skulderen og et stort tillykke. Uanset, hvordan man vurderer resultaterne af strejkerne i kroner og ører, vil strejkerne sætte sig politiske spor i fremtiden. De strejkende har på den måde udfordret VKregeringens undergravning af den offentlige velfærd mere de seneste otte uger, end Socialdemokraterne og toppen i fagbevægelsen har formået de seneste syv år. For lidt samarbejde Toppen i de strejkendes forbund har mere eller mindre støttet medlemmernes krav og aktiviteter. Men desværre har OK08 været præget af at forbundslederne nærmest har gjort en ære ud af, at lige præcis deres medlemmer har fortjent bedre i modsætning til alle de andre. Det på trods af, at alle var og er klar over, at en reel forbedring af løn og arbejdsforhold kræver et fælles pres fra alle gode kræfter på regering og folketing. Det er her økonomien i kommuner og regioner bestemmes. Skurke i fagbevægelsens top Når vi er ved toppen af fagbevægelsen må vi desværre sætte en del på listen over skurke. Det gælder først og fremmest de faglige ledere, som var ved at falde over hinanden med udsagn om,»at det ikke må kunne betale sig at strejke«. Heller ikke ledelserne i de privat ansattes faglige organisationer fortjener meget ros. På trods af, at det var åbenlyst, at de strejkende kæmpede en kamp for vores fælles velfærd, direkte mod den borgerlige regering, fik de stort set ingen opbakning fra toppen i LO forbundene. Tænk hvis hele fagbevægelsen havde bakket aktivt op om strejkerne med krav til det politiske system om flere penge til kommuner og regioner. Det kunne have rystet de strejkendes modstander nummer et regeringen. Finansministeren dikterer resultater Det er ikke til at komme uden om: Skurken over alle skurke er den regering, som mere og mere tydeligt har et projekt for»et andet Danmark«. Som Claus Hjort ærligt har udtrykt det:»hvis det offentlige forbrug de næste ti år kun stiger med 5 procent, mens det private stiger 25 procent, så får vi et nyt Danmark«. Der er en direkte sammen- hæng mellem regeringens økonomiske stramninger overfor kommuner og regioner, diktater om udbud af alle offentlige opgaver til private, forkælelse af privathospitaler og private sygeforsikringer, og så finansministerens diktat af overenskomstresultater på 12,8 procent. De strejkende og til dels deres faglige ledere har fattet det og gik derfor i direkte clinch med regeringen. Men hvad med resten af fagbevægelsen? Og ikke mindst hvad med oppositionen i Folketinget? De strejkende og til dels deres faglige ledere har fattet det og gik derfor i direkte clinch med regeringen. Men hvad med resten af fagbevægelsen? Og ikke mindst hvad med oppositionen i Folketinget? Oppositionen svigtede Oppositionen i Folketinget må desværre også sættes på skurkelisten. På trods af, at selv regeringens trofaste støtteparti, DF, i valgkampen tilsluttede sig kravet om den lønpulje på 5 milliarder kroner, som kunne have givet de offentligt ansatte det nødvendige lønløft, gjorde de ledende partier i oppositionen intet for at støtte de strejkende. Fra Enhedslistens side gjorde vi, hvad vores alt for spinkle muskler formåede. Såvel gennem forslag i folketingssalen som udenfor forsøgte vi at få S, SF og DF til at leve op til løfterne fra valgkampen. Men ingen af dem ville være med, med det virkelighedsfjerne argument om, at man ikke skulle blande sig i overenskomsterne. På den måde ignorerede de tre partier, at de offentligt ansattes overenskomster mere end nogensinde netop bliver dikteret af Folketinget og regeringen. Grobund for optimisme Nu skal vi ikke være hellige i Enhedslisten. Når det ikke lykkedes at få afsat den omtalte lønpulje. Når det ikke lykkedes at få taget et ordentligt skridt mod ligeløn. Når det ikke lykkedes at skabe basis for flere hænder til den offentlige velfærd. Når det ikke lykkedes at få regeringen til at ryste i bukserne, eller endnu bedre at gå af. Så har vi ikke gjort det godt nok! Men de strejkende har skabt Hvem fik hvad? grobund for optimisme. Der er basis for mere tværfagligt samarbejde. Både internt blandt de offentligt ansatte, og mellem offentligt og privat ansatte. Der er ved at brede sig en forståelse af, at regeringen er de ansvarlige for manglende ligeløn, mangel på hænder i det offentlige og undergravningen af den offentlige velfærd. Og presset på oppositionen i Folketinget for en anden vej end regeringens privatiseringer, er ved at give pote. Blandt andet udtrykt ved en fælles vedtagelse om flere penge til kommuner og regioner i forbindelse med folketingets afslutningsdebat. I første omgang skal det konkret bruges til at få nedsat en ligelønskommission, til at sige fra overfor regeringens oplæg til de aktuelle økonomiaftaler med kommuner og regioner, og til sociale forbedringer i efterårets kommunale budgetter. For Enhedslisten er konklusionen klar: Kampen for ligeløn og bedre velfærd er først lige begyndt. 13,3 procent lønstigning til sundhedspersonalet i forlig mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet 13,4 procent til medlemmerne af FOA i et forlig mellem Danske Regioner og FOA 13 procent (omregnet) til BUPL i et forlig mellem Kommunernes Landsforening og BUPL 13,6 procent lønstigning til SoSu er og pædagogisk personale i et forlig mellem FOA og Kommunernes Landsforening.

8 Sommerlejr med tradition og fornyelse Enhedslistens Sommerquiz 1. Hvor mange % stemte nej til ØMU en ved folkeafstemningen i 2000 (af gyldige afgivne stemmer)? A: 50.7% B: 53,2% C: 49,7% Enhedslistens sommerlejr afholdes i år den juli på Brøruphus Efterskole. Rødgrønne Linjer har talt med Inge Kofoed fra sommerlejrudvalget Thomas Eisler, Landskontoret Konceptet med en blanding af ferie, hygge og politiske diskussioner er en gammel tradition og i takt med Enhedslistens medlemsvækst, er også sommerlejrene blevet større og har i dag 150 deltagere. Udover et ungdomsprogram for de årige, er der som noget nyt i år et program for de årige, som også indeholder politisk skoling. En anden nyskabelse ved dette års sommerlejr er et oplæg direkte transmitteret fra USA. Det er USA-eksperten Carl Pedersen, der vil fortælle om præsidentvalget. Det indgår i en temadag om USA, hvor der også vil være amerikansk mad og film. Der er dog også sund mad, forsikrer Inge Kofoed, der selv har været fast gæst på sommerlejren i årevis. Selvom der er mange, der kommer år efter år, føler nye deltagere sig altid meget velkomne. Der er mange børnefamilier og en tredjedel er under 18 år. Der er et stigende antal i aldersgruppen år, som stadig er svagt repræsenteret. Bidrag til den politiske udvikling Sommerlejren giver et væsentligt bidrag til Enhedslistens politiske udvikling. Der bliver diskuteret rigtig meget politik. -Sidste år havde vi for eksempel et meget givtigt gruppearbejde om religion og politik, som klædte medlemmerne på til diskussionerne i afdelingerne, fortæller Inge. Hun glæder sig selv mest til USA-temaet og kvindeudvalgets oplæg om, hvorfor der er så få modne kvinder, der stiller op som folketingskandidater. Der bliver opdeling i mænd og kvinder, så det kan ses om deltagerne kommer frem til det samme og hvordan diskussionen bliver anderledes. I fremtiden vil sommerlejr-udvalget arbejde videre med fornyelse af måderne, man laver oplæg og debat på. Der er stadig ledige pladser til sommerlejren. Yderligere oplysninger om pris, program og tilmelding på adressen 2. Hvilke af følgende personer har siddet i folketinget for Enhedslisten: A: Jesper Kiel B: Pernille Søndergaard C: Signe Færch D: Helge Bo Jensen D: Pernille Falcon 3. Hvor mange af Enhedslistens medlemmer er medlemmer af BUPL ifølge oplysningerne i medlemskartoteket? A: 45 B: 72 C: I hvor mange kommuner opstillede Enhedslisten ved valget november 2005? A: 15 B: 72 C: Hvor foregik Enhedslistens 1. årsmøde i december 1989? A: Albertslund B: Nørrebro C: Hvidovre Indsamling skal op i gear! Det er sidste nummer af Rød-Grønne Linjer inden sommerferien og vi har modtaget generøse bidrag fra 20 medlemmer af Enhedslisten tak for det! Dermed er indsamlingen oppe på kr eller 58 procent af målet på Men vi håber på at nå målet på kroner inden sommerferien og opfordrer derfor til at sparke indsamlingen op i et højere gear hjælp os med at lave politik for DIG! Giv et bidrag på: enhedslisten.dk giro +01 < > Bank Vi siger tak til bidrag fra: Christel S. Tosti, Århus Allan Mylius Thomsen, Indre by/chr.havn Troels Hummelgren, Albertslund Dorthe Pedersen, Amager Mette Rosin, Indre by/chr.havn Asta Land Olesen, Nørrebro Thorleif Andersen, Frederiksberg Claus-Erik Hamle, Silkeborg Flemming Hansen, Guldborgsund Erik Brandt, Nørrebro Jens Busk, Århus Ditlev V. Petersen, Århus Flemming Bossing, Vordingborg John Boserup, Skanderborg Jan Jansen, Brønshøj-Vanløse Anette Boserup, Skanderborg Henning Hansen, Gladsaxe Allan Hansen, Frederiksberg Liz Dueholm, Viborg Pia Bruhn, Gribskov Svar: 1. B 2. Alle. De har været midlertidige medlemmer af folketinget. 3. C. 4. B 5. A

9 HB-Referat Journalistisk referat af HB mødet den 7-8. juni Inger V. Johansen og Eva Flyvholm Hovedspørgsmålene på HB-mødet den juni var debat om den politiske situation, herunder OKstrejkerne, diskussion af kampagneplaner for uddannelseskampagnen og kampagnen op til folkeafstemningen om EU-forbeholdene. Desuden var der møde med de ansatte. Debatten om den politiske situation var lang denne gang på grund af OK strejkerne. Der var tre hovedbudskaber: 1. Det er regeringen, der er den store synder og ansvaret skal placeres på Christiansborg der styrer skattestop og kommunernes stramme økonomi. 2. Den politisering, som man har oplevet i strejkebevægelsen har ikke kunnet ses i fagbevægelsens top. 3. Strejken har haft den positive effekt at diskussionen om vores fælles velfærdssystem er rykket højt på dagsordnen, og hos mange i den offentlige sektor er bevidstheden rykket. Tid til at vælge system Den øvrige diskussion handlede især om alternativer til det nyliberale system som Fogh og andre har gang i. Line Barfod holdt et godt oplæg hvor hun blandt andet skitserede, at der skal vælges mellem systemet, der tager udgangspunkt i nyliberalismen, eller et alternativ: Vi skal erobre et nyt system tilbage. Her blev konkret diskuteret hvad man kan gøre på kommunal og regionsplan for at tilbageerobre vores fælles system. Et konkret forslag var at alle afdelinger/ kommuner kunne lave en optælling af institutioner før og efter kommunalreformen, og på den måde vise, at der er skåret voldsomt. Hovedlinjerne i såvel uddannelseskampagnen som EU-forbeholds kampagnen blev vedtaget: Uddannelseskampagnen vil komme til at foregå i samarbejde med SUF. Kampagnen vil tage udgangspunkt i ulighed i uddannelsessystemet. Der vil være en del af kampagnen henvendt til erhvervsskoler og en anden til gymnasier. En stor del af kampagnen er en rundtur til skoler lige efter studiestart, hvor Johanne Schmidt-Nielsen vil slå fast at slå Enhedslisten er de unges parti og det er os, der har styr på uddannelsespolitikken. Kampagner godkendt af HB Enhedslistens Europagruppe havde allerede tyvstartet en forkampagne mod afskaffelse af de fire EU-forbeholdene, hvor mennesker deltog i en reception med tale af Søren Søndergård i gården i Studiestræde. En stor succes. Europagruppen havde fremskyndet sit arbejde, da meget tydede på en hurtig folkeafstemning i september. (NB. Dette er ikke længere sandsynligt efter at Irerne har stemt nej til Lissabon-traktaten) Enhedslisten er det eneste parti på venstrefløjen, der siger nej til at opgive forbeholdene. Så vi har en særlig opgave. Begge kampagner blev vedtaget af HB uden afstemning. Dette var en ny procedure at undlade at stemme, når det kunne gøres uden. Det var med til at få gennemført HB-mødet på en langt mindre bureaukratisk måde end sædvanligt. HB drømmer om langsigtede strategier Eva Flyvholm, HB Hvad er det vi har gjort rigtigt når Enhedslisten om 3 år vælter sig i medlemmer, har fordoblet antallet af MFere og brager igennem med vores politik? Dette var et af de spørgsmål hovedbestyrelsen havde fat i på årets første møde, hvor der var ideværksted og diskussion af hovedbestyrelsens rolle på dagsordnen. HB som politisk ledelse Hensigten med arbejdet var at diskutere og udvikle HBs rolle som politisk ledelse. Til hjælp havde vi Jacob Lundgaard, der guidede os igennem en række forskellige øvelser og samlede op på diskussionerne. Som grundlag for arbejdet havde Jacob blandt andet læst dokumentet»enhedslisten gør en forskel«og havde der gravet nogle linier frem om HBs rolle, som vi arbejdede udfra:»vi vil styrke hovedbestyrelsen, så den får mulighed for at være det politisk ledende og koordinerende organ for vores arbejde i lokalområderne, bevægelserne og de parlamentariske forsamlinger.«derfor vælter vi os i succes om 3 år Det mest interessante og klart sjoveste ved værkstedet var imidlertid, at vi skulle forestille os en situation om 3 år, hvor det er gået totalt fremad for Enhedslisten, vi har fordoblet antallet af MF ere og medlemmer, og vores politik er synlig og slagkraftig. Her blev hovedbestyrelsen i grupper sat til at skrive stikord ned om, hvad det er, vi har gjort rigtigt om 3 år for at det hele ser så godt ud. Der er styr på prioriteringer og strategi: Det var der heldigvis gode forslag til. En af tingene var, at Enhedslisten om tre år kan reagere på den politiske dagsorden her og nu. Partiet skal kunne se fremad der blev lidt humoristisk foreslået en»fem-års-plan«, hvor humlen er, at Enhedslisten kører med et-års-planer og samtidig med mere langsigtede strategi-planer. Det betyder blandt andet, at partiet prioriterer på fælles kampagner og at HB indvilger i kun at tage de store beslutninger. Om 3 år er Enhedslisten i det hele taget blevet bedre til at prioritere politisk og organisatorisk. Der er fuld knald på organisation og aktivitet I løbet af de næste tre år er tilliden til hinanden og medlemmerne blevet styrket. De centrale lag er blevet er blevet gode til at uddelegere og inkludere. Organisationsapparatet er blevet styrket. Det samme gør sig gældende i en styrket netværksbaseret aktivitet og at relationen mellem HB og afdelingerne er tæt og velfungerende. Enhedslisten udnytter sine ressourcer godt og er gode til at sikre relevant input fra partimedlemmerne. Politiske fortællinger og rum Relevante input og bred aktivitet er konsekvensen af at have aktiveret og politiseret medlemmerne. Enhedslisten er ganske enkelt blevet bedre til at rekruttere og skole kandidater, medlemmer med mere. Samtidig er der god kommunikation mellem afdelingerne, bevægelserne, hovedbestyrelsen og verden udenfor. De politiske argumenter, der er i HB, kommer om tre år med lethed videre ud i organisationen. Samtidig er der skabt masser af rum for at medlemmer og andet godtfolk kan være politisk aktive på mange forskellige måder i Enhedslisten. Har du snakket med din HBkontaktperson i dag? Hvilke af disse områder, vi skal satse mest på at forbedre hurtigst, er der næppe enslydende strategier for. Men diskussionen viste ret tydeligt at der blandt HB-medlemmerne er en fælles ide om hvad der skal til for at få et større og stærkere parti. Og hvis medlemmerne så oven i købet synes at det lyder fornuftigt, så er der jo noget at bygge på. Tøv endelig ikke med at skrive jeres ideer og input til debatten i RGL eller til jeres HB-kontaktperson. Aktivistfabrik 08: 1-2. november Kryds kalenderen for efterårets fedeste arrangement! Weekenden november fyrer Enhedslisten op under et brag af et aktivistseminar. Over 2 dage får du mulighed for at gå til et hav af både praktiske og politiske workshop: lær hvordan man skriver en gribende løbeseddel, overbeviser din nabo, maler det flotteste banner, taler i store forsamlinger, laver en hjemmeside, bliver Enhedslistens bedste kontaktperson, får sine læserbreve i avisen, bruger InDesign og holder møder man bliver glad af. En weekend med introduktioner for nye medlemmer, efteruddannelse for gamle og sjov for alle. Lad dig udfordre politisk, bliv klogere og gå hjem med en række konkrete redskaber! Vi bruger sommeren på at få sammensat et vildt program. Har du gode ideer som du kan byde ind med eller vil du have en workshop du gerne vil have med i programmet, så er der deadline for at komme med forslag 1. september. Hør mere hos Brian Nielsen (briansnielsen@gmail) eller Signe Færch (signe@enhedslisten.dk ), som er tovholdere på arrangementet.

10 10 DEBAT Debatregler Indlæg til Rød-Grønne Linjer må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives (kun) med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Måske en god ide at forbyde dommertørklæder Mads Bruun Pedersen, Amager Ingen skal være i tvivl om, at den måde diskussionen om dommertørklædet er født på, har været absurd. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at når Dansk Folkeparti har grebet sagen med en sådan begejstring, skyldes det, at den har været mere bekvem at diskutere end at få fokus på DFs rolle som regeringsallieret, nu hvor der er ok-forhandlinger og et regeringsindgreb ville have tvunget partiet til at se egne løfter i øjnene og derefter skulle vælge: Fogh eller FOA. Men når det så er konstateret, burde vi stille os selv spørgsmålet: Er et forbud mod dommertørklæder, som regeringen barsler med, nu også så forfærdeligt? Se bort fra det, sagen ikke drejer sig om: der er ikke fare for, at en burkadommer dømmer fru Jensen efter Sharia-lovgivning. Det er ikke ukendt, at den juridiske socialisering, dommere gennemgår over mange år, fører dem langt ind i det borgerlige retsapparats strømlining. Man skal have fantasi på Harry Potter-niveau for at tro, at en hardcore islamist i alle disse år skulle have skjult sharia-straffeloven under burkaen, for så pludselig at springe ud og dømme efter den frem for straffeloven. Man skal vist hedde Pia Kjærsgaard for at tro på det. Derimod er noget andet i fare, hvis der bæres kalot, kors eller slør: Den anklagedes opfattelse af, hvad der dømmes på grundlag af i hans sag. Et eksempel: En banal nabostrid ender i byretten. En mand dømmes. Hvis han, som i øvrigt er AaB-tilhænger, oplever, at der dømmes imod ham af en dommer, der bærer et FCKsymbol, er faren, at den dømte kan tro, at han ikke har fået en fair rettergang, men dømmes pga. AaB-sympatien. Også selv om dommen faktisk er fair. Derfor er det ikke helt hen i vejret, at nok så uskyldige symboler, der er nabostriden uvedkommende, kan forstyrre opfattelsen af rettens afgørelse hos den dømte. Hvad så med lægdommere og domsmænd? De må godt have fodboldtrøjer og slør, for de er det folkelige element i domstolene og skal afspejle det. Hvis forslaget derudover fører til, at det religiøse bliver gjort lidt mere privat, kan Lene Espersen blive den anden K-justitsminister, der gennemfører et progressivt forslag. Den første var Knud Thestrup, som i 1969 frigav pornoen. Fælles forældremyndighed og skilsmisse Ib Johannesen, Rødovre Børnene kan, hvis de foretrækker det, blive boende i det, der har været den fælles familiebolig. Så skal de jo blive i den samme skole, institution og så videre. Så kan forældrene pendle og tage sig af børnene på skift og dele udgifterne og opgaverne. Børnene slipper så for at pendle kortere eller længere. De bliver også skånet for at blive konfronteret med eventuelt nye kærester, som de kan have det mere eller mindre besværligt med. Det kan jo så vente, til de er parat til det. Alternativet kan være, at de skal leve sammen med kærester som forældrene har valgt. Jeg tror ikke, man har megen erfaring med konstruktionen, men min datter kender et eksempel fra Goteborgs omegn. Jeg finder, at der er noget moralsk betænkeligt ved at lægge en byrde på børnenes skuldre, som vi ikke selv ville kunne bære, pendlen og skiftende opholdssteder. Jeg ved godt, at vi er et religionsneutralt parti, men I behøver jo ikke at nævne, at det er Jesus, der i Det Nye Testamente tager afstand fra en sådan hensynsløs fremfærd. Indrømmet, vi er cirka 83 procent, så der er risiko for at det, som vi opfatter som etik bliver genkendt. Et eller andet sted har vi jo etikken fra, også når vi ikke vil indrømme det. Glem ikke Somalia! Vagn Rasmussen, Roskilde»Ønsker I at vide, hvad hele det amerikanske politiske etablissement Demokrater og Republikanere, konservative og»progressive«virkelig står for? Ønsker I at vide, hvad de alle støtter, helhjertet, uden den mindste protest eller indvending? Ønsker I at se deres sande vision om verden bag al from retorik og forgiftende løgne? Så søg ikke længere: her er den råt og usminket«. Sådan skriver den amerikanske journalist, Chris Floyd, i det sidste nummer af nyhedsbrevet for STS, Intersol nr. 81. Floyd fortsætter:»en ledende menneskeretsorganisation beskyldte tirsdag de etiopiske tropper i Somalia for at dræbe civile og at begå uhyrlige grusomheder, iberegnet at skære folks struber over, stikke deres øjne ud og at gruppevoldtage kvinder.»folk i Somalia bliver dræbt, voldtaget og torteret. Plyndringer er udbredte og hele kvarterer ødelægges«, sagde Michelle Kagari, Afrika-direktør for Amnesty International i telefonen fra Nairobi. Vidner beskrev over for Amnesty International et stigende antal episoder med etiopiske tropper, der slår ihjel med, hvad de lokale kalder for»at slagte«eller»dræbe som med geder«idet de henviser til at dræbe ved at skære struben over. Ofrene for disse drab får ofte lov til at blive liggende i pøle af blod, indtil de væbnede soldater har forladt området, og slægtninge kan samle ligene sammen«. Men fredsbevægelser og venstrefløj interesserer sig ikke for det, der foregår på Bush-administrationen tredje front i den globale terrorkrig. Sidste eksempel: RGLs omtale af kampagnefonden, hvor man lover, at»vi vil forsætte kampen mod besættelserne af Irak, Afghanistan og Palæstina«, men ikke omtaler Somalia. Engagement er også et spørgsmål om viden. Her bør man ikke stole for meget på de vestlige massemediers glimtvise beskrivelser, for ifølge dem foregår kampene væsentligt mellem en FN-støttet regering og»islamitiske«oprørere. Enhedslistens eksponering i medierne Jette Omak, Hørsholm Det er bekendt, at Enhedslisten har svært ved at komme i aviserne og i radioen. Det skulle dog lige være, når radioen skal meddeler, at en lov er vedtaget i Folketinget, med alle partiers tilslutning, undtagen Enhedslistens. Enhedslisten har heldigvis sin egen avis, Rød-Grønne Linier, hvor listens medlemmer kan komme til orde. Men også her er der en blokering. Det er måske ikke muligt for Enhedslistens medlemmer i Regions og kommunal råd at få optaget et indlæg, eller at komme til at fortælle om, hvad der rører sig i disse råd. Det kunne også være interessant, en gang imellem at få behandlet dette stof journalistisk. For regionsrådenes vedkommende må der være noget at berette med den strejke, der pågår for tiden. Ligeledes må der være nogle interessante regionsrådsmøder at referere fra, med den privatisering af hospitalsydelser, der har fundet sted, og ikke mindst afregningerne herfor. Det er derfor synd at avisen, Rød Grønne Linier ikke vil beskæftige sig med hvad der foregår lokalt i regions og kommunalråd. Ateismens pris Niels Rosendal Jensen, Helsingør»Kritikken af religionen er forudsætning for enhver kritik«, skrev Marx i 1843 og fortsatte:»fundamentet for den irreligiøse kritik er: Mennesket skaber religion, religionen skaber ikke mennesket«. Religion som folkets opium; kritikken af himlen skal forvandles til kritik af jorden; kritik af religionen til kritik af retten; kritik af teologien til kritik af politikken. Religion skal bekæmpes, fordi den repræsenterer en menneskeligt ydmygende ideologi og praksis, og det kunne den tids arbejdere og fattige konstatere ud fra deres møder med filantroper og veldædige sjælesørgere. Ydmygelsen angik ikke kun»udskuddet«i de europæiske nationalstater, som beskrives levende i kapitel 24 af»kapitalen«. Århundreders hærgen med kristen frelse af»hedninge«for øje som skalkeskjul for udplyndring, udbytning og slaveri havde givet magthaverne erfaring med brugen af et magtfuldt våben. Nutiden leverer analogier: Israels statsterrorisme mod Palæstina, Talebans organiserede overgreb på kvinder i Afghanistan, Irak siden»befrielsen«, Guds eget Bibelbælte i USA og Vatikanets fremturen i EU. Marx havde mere end ret og venstrefløjen har fortsat en stor opgave foran sig: kampen for sekularisering, indledt med Oplysningstiden og sat på formel af den franske revolution i 1789 fastholdtes i arbejderbevægelsen som idegrundlag og blev endeligt forsøgt realiseret af militante materialister i det tidlige Sovjetrusland. Religionskritikken er overladt to højreorienterede landsbytosser med alt for stor indflydelse i dansk politik fætrene Krarup og Langballe, der bruger religion og kultur i dansk-national aftapning til at bekrige alt, hvad der forekommer dem fremmed og anderledes. De fastholder den menneskelige ydmygelse. Venstrefløjens opgave er at levere en radikalt anderledes religionskritik. Det fører tilbage til Marx: kritikken af teologien skal forvandles til en kritik af politikken. Altså: socialistisk grundlagsdiskussion i Enhedslisten. Om det stakkels, forfulgte Israel Karl Aage Angri Jacobsen, Vesterbro Endnu en gang (RGL 9/2008) vil Jonatan Møller Souza belære os om det stakkels, forfulgte Israel.»Det hjælper ikke at bede Israel om at stoppe besættelsen og anerkende flygtningenes ret til at vende hjem«, mener Jonatan. Så vi skulle åbenbart sige sket er sket og acceptere, at de overlevende af de fordrevne palæstinensere fra al- Nakba ikke skal have hunds ret i deres eget land. Det ville være i overensstemmelse med zionismens strategiske mål:»hele Palæstina uden palæstinensere«. Zionisterne har undertiden været ret så åbenmundede. Og der er nok få af dem, der har udtrykt sig med større klarhed end Yusuf Weitz, direktør for den Jødiske Nationalfonds Jordkontor, der efter et besøg i Palæstina i november 1940 i sin dagbog skrev:»...store arabiske landsbyer med myldrende befolkninger og omgivet af dyrket jord med oliven, druer, figner, sesam og majsmarker...vil vi være i stand til at opretholde spredte bosættelser blandt disse eksisterende arabiske landsbyer, som altid vil være større end vores?... og er der nogen mulighed for at købe deres jord?... og endnu en gang hører jeg denne stemme kalde inden i mig:»evakuer dette land«. Og Yusuf Weitz forsætter: er der«... ingen plads til begge folk i dette land... Den eneste måde er at overflytte araberne herfra til nabolandene, dem alle... ikke en eneste landsby eller en eneste stamme må blive tilbage... Først så vil landet være i stand til at absorbere millioner af jøder, og der vil blive fundet en løsning på det jødiske spørgsmål. Der er ingen anden løsning«. (Kilde: Nur Masalha: Expulsion of the Palestinians, s ) David Ben-Gurion var dog også ret klar:»vi må udvise araberne og tage deres pladser... og hvis det er nødvendigt for os at bruge magt...så har vi magt til vor rådighed«. (Kilde: Nur Masalha: Expulsion of the Palestinians s. 66) Noget om ejerskab Nicklas Burman/ Riffelsyndikatet Sku jeg ønske mig en gave Af en (vindtør) rigmand før hans død Så giv mig lette sommerdage Hvor jeg ser skyer fra dit skød Giv mig slør og baldakiner Giv mig bussers træske sang Kanel og appelsiner Lad mig traske gaden lang

11 DEBAT 11 Gyldne chicks på hovedbanen Og kroppens spændte transmission Dit flade sprog, din hårde dræven Her og til din fjerneste station Du er min ansigtsløse elsker Du er roden til mit savn Du er en by ligesom alle andre byer Svalernes og folkets Mogensens og Larsens Eiks og Bønnelyckes København Skrevet i anledning af Politikens rundspørge om, hvad befolkningen mener, Mærsk kan gøde for København. Svar til Sonja Friedrichsen, Roskilde Anna Sommer Pihl, København Ø Du skriver ( i RGL 9), at Asmaa Abdol-Hamid var en kompetent og værdifuld medarbejder for kommunen i sit arbejde med etniske minoriteter, og at du i et indlæg i avisen om hende op til valget i november udtrykte at»håndtryk og tørklæde ikke må fjerne fokus fra politikken.«det var desværre, hvad det gjorde for mange, fordi det var hvad Asmaa forklarede og forsvarede, når hun på TV og i aviser kom til orde. Jeg ved ikke, hvorfor du synes, at jeg er»pletfri,«fordi jeg i et læserbrev beskrev de erfaringer, der ligger bag mit medlemskab af Enhedslisten. Jeg er 63 år og kan beskrive de valg, jeg har truffet, som førte mig til Enhedslisten.»Livet leves forlæns og forstås baglæns«. I 1985 arbejdede jeg en tid i Helsingør, hvor Flygtningehjælpen etablerede sig med et center samtidig med, at Pia Kjærsgaard i lokalradioen tordnede mod de»fremmede«er større end nogensinde. Der står folk fra DF og andre steder parat til at sable Asmaa ned, så snart hun åbner munden på Folketingets talerstol, så det kræver sin kvinde at stå op imod dem. Havde jeg mødt Asmaa personligt, ville jeg have spurgt hende om, hvad hun ved og brænder for ved sin opstilling til Folketinget, hvor hun som en af de alt for få MFere Enhedslisten har, skal dække flere områder af landsdækkende karakter, altså mere vidtgående end for eksempel arbejdet i en kommunalbestyrelse. Videnskabelighed, verdensbillede og menneskeopfattelse Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn AniaReligiøstNetværk (ARN) mener ifølge Søren Guts (SG) i RGL, at»el bør fastholde et udgangspunkt i marxismen og i en videnskabelig opfattelse af verden«. Med andre ord mener ARN ifølge SG at marxismen repræsenterer en videnskabelig opfattelse af verden og dermed af virkeligheden. Herunder samfunds- og menneskeopfattelse. Men vi kan jo alle konstatere, at det marxistiske paradigme ikke holder vand, at verden og dermed virkeligheden, herunder mennesket så langt fra har udviklet sig, som Marx via sine teorier forudså. Det er korrekt, at Marx diaklektiske model er logisk sammenhængende og systematisk. I den forstand kan man, som SG, omtale den marxistiske model og dens beskrivelse af dens virkelighed, verdensbillede og menneskeopfattelse som videnskabelig. Men det marxistiske paradigme opfylder ikke den moderne dialektiske filosofis (Frankfurterskolen) videnskabsideals kriterier for at kunne betegnes som videnskabelig. Ifølge dette videnskabsideal består en fuldstændig videnskabelig fremstilling (eller teori i videste betydning) af tre abstraktionsniveauer: 1. dataplanet: Beskrivelser af observationer i form af data, protokolsætninger og empiriske lovmæssigheder. 2. Hypotese-planet: Formulering af forklarende hypoteser og herunder egentlig hypotetiske konstruktioner og modeller. 3. Meta-planet: Filosofiske og ideologiske forudsætninger for den pågældende videnskabelige fremstilling. Metodologiske og metateoretiske principper, det vil sige argumenter for de valgte empiriske metoder og den foretrukne teorikonstruktionsmåde. Verdensbillede. Menneskeopfattelse. De egentlige filosofiske forudsætninger formuleres således eksplicit for at kunne kritiseres og eventuelt revideres. Den fuldstændige videnskabelige teori består således af tre lige vigtige komponenter de tre abstraktionsplaner og der må være gensidig vekselvirkning mellem empiri og filosofi. Tager vi således, som foreslået, udgangspunkt i marxismen må vi konstatere, at den ikke klarer»virkelighedskonfrontationen«(den empiriske kontrol). Derved bliver marxismens filosofiske forudsætninger til dogmer. Og EL havner i»luftig«, spekulativ, ideologisk dogmatisme. Man bevæger sig hovedsaglig på meta- og hypoteseplanet. Alternativt risikerer man ar havne i en alt for»jordbunden«og snæversynet empirisme, som udelukkende arbejder med løsrevne enkeltsager. Man bevæger sig hovedsagelig på dataplanet. Udmeldelse af Enhedslisten Inge Ørum, Vanløse Jeg havde håbet, at årsmødet havde vist, at der ville være vilje til at arbejde seriøst på at udvikle et socialistisk, marxistisk ideologisk fundament for partiet, men det viste, at det er der ikke. Jeg har i mere end et år haft mit medlemskab til seriøs overvejelse, da jeg ikke kan stå inde for partiets religionslinje. Det er ikke okay, at officielle repræsentanter for partiet først og fremmest signalerer et religiøst tilhørsforhold. Det er ikke ligegyldigt, hvorvidt for eksempel dommere bærer religiøse (eller politiske) symboler. Religioner fremmer ikke progressiviteten hverken i partiet eller i samfundet. For mig at se, er det en kraftig højredrejning, der er sket i partiet i løbet af de sidste par år. Så mens partiet har travlt med at inkludere så ekskluderer det også, nemlig os, der vil opbygge et vidensbaseret socialistisk parti. Det har heddet sig, at det primært har været midaldrende, hvide mænd, der har meldt sig ud, men dem jeg kender til, der har meldt sig ud gennem det sidste års tid, er såvel kvinder som mænd, danskere som indvandrere og flygtninge. Det er trist for partiet, som har mistet ihærdigt arbejdende folk, trist for de enkelte som troede (!) at i Enhedslisten havde de fundet det rette (antireligøse) parti, partiet som ubetinget Arrangementer Enhedslistens sommerlejr 2008 Lørdag 19. lørdag 26. juli. Brøruphus Efterskole ved Skanderborg. Kom og vær med til at holde en af Enhedslistens ældste traditioner i hævd. En uges politik, diskussion, madlavning og socialt samvær i Jylland på Enhedslistens årlige somemrlejr. Tilmeldingen sker efter»først-til-mølle«princippet på hjemmesiden Sommerlejren har børnepasning for de 3-11 årige, særlige aktiviteter for de årige, et ungdomsprogram og program for de voksne. Derudover er en række aktiviteter fælles f.eks. det traditionsrige orienteringsløb, fest, badetur med videre. En bedre verden er mulig- ud af vækstens vold. Søndag 29. juni til lørdag 5. juli. Askov Højskole Maltvej 1 Askov 6600 Vejen ATTAC-Danmark arrangerer sammen med ASKOV Højskole en højskoleuge med overskriften En Bedre Verden er mulig ud af vækstens vold Tilmelding og betaling: Askov Højskole, Mere info på eller eina.berg@smorumnet.dk / finn.w@ smorumnet.dk SUF sommerlejr Mandag 14. juli til søndag 20. juli. Gribskov Efterskole, Stokkebrovej 31-33, 3210 Vejby Så er tiden snart inde til sommerens absolut fedeste begivenhed for enhver ung revolutionær, nemlig SUF s Socialistiske Sommerlejr 08! Kom og vær med sommerlejren er åben for alle, uanset om du er medlem af noget eller ej, bare du har lyst til at brug en uge af din ferie på at være sammen med nogle af Danmarks seje unge aktivister! Kom og tag dine venner med! Hele ugen koster 600 kroner, og så bliver rejsen også betalt for dig, og mad er inkluderet i prisen! Tilmelding på socialistiskungdomsfront.dk. ville støtte de ikke-religiøse progressive kræfter såvel i fjern- og Mellemøsten som herhjemme... Det havde de ikke jeg ej heller. Om den irakiske tolk, der har to koner Mikael Hertoft, Østerbro Danmark førte krig i Irak. Da Danmark så, efter en æresløs krig, æresløst trækker sig tilbage, har man dog anstændighed til, efter stort pres fra oppositionen! at tage de tolke med, der ellers ville være i livsfare på grund af deres arbejde for den danske besættelsesstyrke (og som kunne fortælle om det interne liv i den danske lejr). En af tolkene har sine to koner med, som han er lovligt gift med, og har børn med. Højrefløjen, med Karen Jespersen i spidsen, lukker ildelugtende skyer af intolerance ud over de stakkels mennesker. I straffeloven står, at det er ulovligt at indgå ægteskab eller registreret partnerskab, når man i forvejen er gift. Det kan straffes med fængsel i indtil tre år men»hvis giftermålet ikke kan omstødesaltid gå ned til hæfte«og for kone nr. 2»helt bortfalde«. Der var ikke nogen forbrydelse for bryllup nummer 2 var lovligt, da det fandt sted. Da brylluppet blev indgået for fem år siden, er»forbrydelsen«for det andet forældet. Der er ikke nogen hjemmel i den danske straffelov, for at kræve et dobbelt ægteskab ugyldigt. Faktisk kan paragrafferne tolkes som, at hvis nogen virkelig vil leve på den måde, skal man lade dem være i fred. Hvis trekanter var kriminelle, skulle der sidde rigtig mange danskere i fængsel. danmark er sunket så lavt at må skrive landet med lille d. Regeringens og statens overgreb mod de stakkels flygtninge er også brud på FNs Familiekonvention, der går imod at splitte familier med tvang. Regeringen har en rigtig dårlig sag. Marianne Vølund der er forsvarsadvokat for familien, siger at Familiestyrelsen har rejst sag efter Ægteskabsloven, der handler om at indgå ægteskaber ikke om at være gift. Et ægteskab kan kun tvangsomstødes, hvis ulovligt ved indgåelsen.»man kunne godt ønske sig at høre mere fra Enhedslisten i denne sag«, siger Marianne Vølund. Det er hermed givet videre

12 Rød-Grønne Linjer Studiestræde 24, København K Post Danmark 40 mm UMM UMM Id nr: Id nr.: xxxxx Nr juni 2008 Til Citat Ny i Enhedslisten Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx Sæt Turbo på Enhedslistens kampagner» Afstanden mellem den politiske elite og manden på gaden er blevet for stor; den skal vi bygge bro over«udgivers telefon nr. Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post Anders Fogh i Jyllandsposten, ved tilføjelse 17.juni af følgende 2005 efter det tekst Giv et bidrag på: enhedslisten.dk franske og hollandske Retuneres nej til EU-Forfatningen ved varig adresseændring giro / Bank 0274 Der 275 er 4738 valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter. Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis: Post Danmark CityMail Danmark 135 mm 30 mm a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS Postboks 9490, 9490 Pandrup ELLER Som hjemmehjælper kæmper jeg for mennesker, der virkelig har brug for samfundets hjælp, frem for højt BNP. Enhedslisten kæmper for det samme: for ægte velfærd og retfærdighed. Ja, der skal være plads til alle, men der skal kæmpes for dem, som virkelig har brug for det! b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. Gry Sørensen, 22 år, hjemmehjælper, bor i Brønshøj Selvstyre og højt humør på Christiania Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt. Grønland tog endnu et skridt mod selvstyre, da Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for nylig underskrev en selvstyreaftale for landet. RGL tog derfor til koncert med det grønlandske band Pilu og venner Anya Palm, Rød Grønne Linjer»Pilu og venner? Det er et grønlandsk band...ved du, hvor de spiller i dag?«spørger jeg en bartender på Christiania. Pilu og venner et populært band på Grønland og lidt af et uofficielt husband på Fristaden skal spille koncert og jeg er taget til Christianshavn i anledning af at Danmarks statsminister har indgået en aftale om selvstyre med Grønland. Så er det vel på sin plads med noget grønlandsk kultur, mener jeg. - Jeg ved ikke, hvor de spiller... Prøv at spørge en grønlænder, lyder bartenderens svar. Hm. Jeg følger den bramfri opfordring, går længere ned af Pusher Street og spørger grønlandske Arnanguak Egede. Til mit held er hun stor fan og ved alt om Pilu og venner. Hun kender dem, både fra hjemlandet og fra Christiania, hvor hun har boet i fem år. De skal spille lige her, hvor vi står, siger hun. - De er Grønlands førende rock-band. Det er god rock, det er følelsesmæssigt, det er derfor, jeg elsker det, siger hun. De to medlemmer af Pilu og venner går på. Scenen er improviseret, to mikrofoner stillet op på cementen foran et farverigt, men flosset vægmaleri af en superhelt og da der begynder at være lidt for fyldt, lunter en stor hund væk fra sin plet i solen foran scenen. Så sker der noget. Pilu Lynge, bandets forsanger, præsenterer sig på grønlandsk og publikum hvoraf størstedelen da også ser grønlandske ud klapper og hujer.»kalaallit! (Grønlænder)«, råber Arnanguak Egede, mens musikken lokker flere og flere til. Pilus bløde stemme og melodiske sange toner ud fra den lille kvinde med det lange sorte hår. De fleste synger med på de i alt otte sange, Pilu spiller.»nej, er det hende, der har lavet den? Jeg elsker den sang!«, råber en kvinde og springer op for at danse samtidig med at resten af publikum genkender Pilus største hit»nuissat«. Flere deriblandt Arnanguak Egede gør hende selskab foran scenen. Og så er det slut. Pilu takker af og publikum pifter og klapper. For Pilu Lynge er det sjovt at spille på Christiania, selvom hun er en kendt kunstner i hjemlandet og vant til meget større scener. - Jeg kender dem, der er her. Men det er helt i orden. Jeg synes, det er dejligt at spille for grønlænderne i Danmark, siger hun, lige inden en beruset fan slynger armene om hende. Jeg selv forlader Christinia, mens det næste nummer, en ung grønlandsk rapper, går på. Grønlandsk er faktisk et overraskende velegnet sprog at rappe på, tænker jeg, mens jeg går ud af porten mod Christianshavn Station, helt fyldt med musik og sol. Samtidig slår det mig, at det var et ret godt råd, jeg tidligere fik af bartenderen: Spørg en grønlænder.