Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 9 Jenle, den 12. jan. 2011

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 9 Jenle, den 12. jan BESØG JENLE! Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle er sommeråbent kl fra 1. juli til 31. august uden forudbestilling - se mere! SELSKABER PÅ JENLE Allerede nu er der mange bestillinger til foråret og enkelte til efteråret Aakjær skrev ikke lyrik til plads på bogreolen. Lyrikken skulle ud i verden gennem musikken. Hvis du arrangerer ture for selskaber kan du kontakte koordinator for selskaber på eller tlf Vi åbner Jenle for selskaber fra 2 til 153 personer. Indtil 15 prs. er prisen 750,- og derefter 50,- pr. prs.. Vi har tilbud på kaffe med diverse brød og en solid frokost. Hvad får man for 143,-kr? DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB - BLIV MEDLEM - TRYK

2 MEDLEMSTALLET 2010 har ganske enkelt været en fantastisk sæson. Som formand skal man selvfølgelig være optimistisk. Mine forventninger til medlemstallet var alligevel: Bare vi kunne holde tallet på niveau omkring I dag er tallet tæt på de Det er en femdobling på 6 år! Den slags fremgang kommer ikke af sig selv. Der skal en målrettet indsats til. Når man ser, hvor få der reelt udmelder sig, er der også grundlag for yderligere stigning. Fremgangen skyldes helt klart fornemme boggaver, gode tilbud og gode arrangementer samt ikke mindst synligheden. Her må jeg rose alle - ansatte, frivillige, optrædende, foredragsholdere og bestyrelsen og ikke mindst vore medlemmer, der er med til at fortælle om Aakjærselskabet blandt venner og bekendte og tager dem med til Jenle. Alle har bidraget med en fantastisk indsats. At vi i dag er blandt Europas 10 største, var for 6 år siden helt utænkelig. Hvis vi skal kravle op blandt de 5 største, så er målet over 2000, hvilket vil være næsten utopisk. Men et tal på 1500, vil ikke være helt umulig i løbet af et par år. Vi vil i bestyrelsen arbejde målrettet efter tallet. I løbet af sommeren og efteråret 2010 undersøgte jeg aktiviteterne blandt flere tilsvarende selskaber i Europa. Et af de selskaber jeg kiggede lidt i kortene var Gustav Fröding med ca medlemmer. I 2010 kunne selskabet fejre Frödings 150 års fødselsdag den 22. august. Fröding var stor beundrer af Robert Burns og oversatte flere digte til svensk. 15 km. udenfor Karlstad findes på Alsters Herrgård et Frödingmuseum. Karlstad har ca indbyggere. Aakjærselskabet skal den 10. sept fejre 150 års for Jeppe Aakjær. Derfor var Frödingselskabet ekstra interessant. Der er rigtig mange lighedspunkter de to selskaber imellem. Aktiviteterne er meget ens. Men en forskel på de to foreninger, der er signifikant, er Frödingselskabets rodfæstethed i de kommunale institutioner. Det er et område, som vi fremover skal gøre noget ved. EN BEKLAGELSE Vi har fået flere mails, der spørger om vore Nyheds og Informationsmails (NI) ikke kommer mere. Man kan være helt rolig. Vi er nået op på godt 1500 abonnenter. Vi ved godt at 2

3 3 sidste nummer kom 30 juli 2010, altså for et halvt år siden. Planen var også, at vi skulle udsende en NI i løbet af efteråret, men flere problemer fik udgivelsen til at trække ud. Vores internet-udbyder ville ikke have, at vi sender mere end 200 mails ad gangen. Abonnenter skulle opdeles, men på en måde, så vi også fremover kunne overskue administrationen. Det er på plads. Vi har de sidste to år arbejdet på at kunne udgive Aakjærs fire erindringsbøger: Fra min bitte-tid og Drengeår og knøsekår samt Før det dages og Efterladte erindringer. I 2008 sendte vi ansøgninger til en række fonde og Skive Kommune. Der var stor opbakning. Vi havde fået dækket så store dele af udgifterne fra Skive Kommune, Velux Fonden, Toyota -fonden, Nykredits Fond og BG Fonden, at vi havde mod på en samlet udgivelse. I foråret 2010 var vi parate til at søsætte projektet, da et forlag meddelte, at de gerne ville være med. Vi kunne fordele arbejdet! Men! Det forsinkede projektet, der først kom i gang i løbet af september. Undervejs opstod der mange problemer og forsinkelser, der til sidst endte med, at forlaget sprang fra knap 4 uger før deadline på trykkeriet. Vi måtte begynde helt forfra. Alle sejl blev sat til og de knap 800 sider lå klar på trykkeriet med to dages forsinkelse. Samtidig opdagede vi, at forlaget slet ikke havde styr på tilladelse til udgivelse af bind fire, der blev udgivet posthumt i 1934 af Aakjærs gode ven landsarkivar i Viborg, Georg Saxild, der først døde i 1947 (70 år efter.). Vi fandt efterkommerne og fik tilladelsen. Ikke nok med overstående problemer. I efteråret arbejde vi på et projekt I Aakjærs fodspor, der skal beskrive steder, som har tilknytning til Aakjær. Et af stederne er Lyby Kirkegård, hvor fire karle ligger begravet. De fire karle indebrændte den 25. marts 1918 på Lyby Møllegård. Vi har fundet en masse kilder til denne begivenhed, men ikke Aakjærs barske læserbrev, der skulle være omdrejningspunktet. Vi måtte opgive at få dette projekt med i NI. Derfor denne forsinkelse. Men jeg kan forsikre, at en sådan succes som NI lægger Aakjærselskabet ikke ned. For at sikre en fastere udgivelse har vi allerede lagt en strammere udgivelsespolitik for 2011 og flere ansvarlige bliver tilknyttet udgivelserne. Se side 21. INDHOLDET Saxild på KRAK. Hvem skal vi ringe til? Vi fandt den rigtige person i første hug! Efterkommerne af Georg Saxild var selvfølgelig noget overrasket over henvendelsen. Det betød, at de kiggede gemmerne efter og fandt Georg Saxilds tale til Aakjærs begravelse. Sammen med omtalen af udgivelsen af de fire erindringsbøger vil vi også bringe Georg Saxilds begravelsestale, der jo hænger sammen med NI nr. 5., der handler om Aakjærs begravelse. I dette og følgende numre vil vi også se på nogle af de mange musikalske udgivelser, der er kommet i løbet af Da det er første gang vi tager fat på dette emne, vil vi i kommende numre se lidt bagud. Det bliver ikke fyldestgørende artikler. Vi vil fremover også samle op på nogle af de udgivelser vi får tilsendt i Jenles sommergæster 2010 fik udleveret et spørgeskema. Vi fortæller lidt om et tal og offentliggør vinderne af den tilknyttede lodtrækning, hvor præmien bl.a. var bogen Rugens Sange. Og så lidt fra Jenles SPØRGEKASSE Vi beretter også lidt om sæsonen Der er desuden en inspirerende rapport fra Studielejligheden. Med håbet om en spændende sæson 2011! Henning Linderoth

4 "Jeg ville ønske, jeg kunne sætte melodier til alt det, De har skrevet. Jeg føler mig aldrig så lykkelig, i så naturligt et forhold til mit inderste væsen, som når' jeg forsøger at sætte musik til Deres sange." (Livserindringer bind 2 s. 307) Således skrev Carl Nielsen til Jeppe Aakjær. Selvom Aakjær ikke kunne en node og ikke kunne spille på et instrument, så var han fortrolig med den tids spillemandsmusik og folkemusik. Han var på samme måde som Carl Nielsen opvokset i miljøer, hvor spillemandsmusikken var en del af hverdagen. Der blev spillet hos landarbejderen og husmændene i landsbyen Aakjær. Ved større familiefester kom der musikere forbi, hvor sangen også var en del af festligheden. Mange hjorddrenge har skåret skalmejer, der har været hedens musik. Skalmeje på Jenle. Foto: Steen Agger, Realismen har Aakjær fra faderen, medens moderen er lyrikkens fundament: Og mor sang, tungt og vemodigt, med den uhjælpelige bedrøvelighed, der må ende i tårer. Den fattige stue blev så skøn i sådant et øjeblik. Vintersolen faldt ind gennem den smeltende rim. Det hvide sand lyste som guld i solstriben på det mørke ler, falmede familieportrætter, afblegede, prentede gravskrifter skævede til hinanden på kalkvæggen omkring klokhuset. (Livserindringer bind 1 s. 27) Musikken var med i det liv han levede helt fra barndommen. For Aakjær behøvede rytmen ingen noder eller instrumenter, men musikken sad indfældet kroppen i ham og kom ud med pennen i lyrikken. Jørgen Ejsing: Vestsallings spillemand. Foto: Niels Sørensen, Lem. 4

5 Jeg er bleven dansk lyriker uden at have den svageste kundskab om Ernst von der Reckes: "Dansk Verselære", en bog, som det er mig umuligt at aftvinge den ringeste interesse. Jeg danser på mine versefødder med den samme tryghed og jublende glæde som den, hvormed en ung kvinde går i dansen med nye balsko. Og man vil jo påstå, at ingen går sikrere end den, der går i søvne, selvom det er på en husmønning.(livserindringer bind 1 s. 255) I 1907 flytter Nanna og Jeppe ind på Jenle, og livet på Jenle blev musik på en anden måde. Der kom penge på bankbogen, der gav mulighed for køb af instrumenter, så gæsterne kunne spille. Der var karle ansat, der kunne spille på violin eller harmonika. Så kom grammofonen, som blev brugt flittigt, som inspiration til digtningen. Aakjær mener selv, at af hans digte er sat i melodi. Ca. 50 grammofonplader med Aakjærs sange blev udgivet i hans samtid. (Livserindringer bind 2 s. 306) I dag har Aakjærs sange fået en renæssance. I løbet af de sidste 10 år er der kommet rigtig mange CD er med Aakjærsange og vi ved, at der er nye på vej i Specielt 2010 har været et rigtigt godt år. Musikgenren og kunstnerne er alle slags: opera, soft rock, jazz og folkemusik har leveret nye kompositioner. Aakjærselskabet har netop besluttet, at vi skal i gang med en registrering af, hvor Aakjærs digte bliver brugt i musikalsk sammenhæng. Vi håber på, at vi i løbet af 2011 vil kunne præsentere en database med optegnelser over digte, komponister og musikere samt nodesamlinger. Vi indsamler fra både amatører, semiprofessionelle og professionelle. BESKRIVELSE AF TO CD ER Præsentationen af nye og gamle Aakjær-komponister vil fremover komme i NI. Nedenstående har vi valgt to Aakjærkomponister, som begge har sendt CD er til os i De har samtidig præsenteret kompositioner med en vis originalitet. I første omgang præsenterer NI ikke de mange lydfiler, der sendes til os på mail. Beskrivelserne af Cd erne er helt for vores regning, men vi har selvfølgelig ladet os inspirere af og sakset i anmeldelser o.l.. René Schmidt Sjælefred udkom i Cd en har fået fremragende anmeldelser. Indholdet er danske sange af nye og ældre lyrikere. René Schmidt har for en del år siden optrådt på Jenles scene. Han leverede en stor musikalsk oplevelse. René er en meget brugt komponist til DR s serier. På CD en er der to digte af Aakjær som René Schmidt har sat nye melodi til. 5

6 Jeg bærer med smil min byrde og Han kommer med sommer. René Schmidt har desuden tidligere indspillet CD en Bakkedal: Hør fra denne CD Renés tolkning af bl.a.: Jens Vejmand Der er ingen tvivl om, at vi fremover kommer til at høre meget mere til René Schmidt. Aakjærselskabet ser selvfølgelig gerne, at Aakjærkompositionerne bliver så mangfoldige, at de kan fylde en hel CD. Anmeldelser: CD-Sjælefred Det er en ualmindelig smuk CD nr. 2, som René Schmidt har udgivet. Komponister lider jo desværre under, at vi ikke altid lægger mærke til deres navn i fjernsynet, selv om vi gribes af musikken. René Schmidt har skrevet musik til mere end 300 TV-udsendelser, og også på denne CD kan man rigtigt nyde hans eminente guitarspil. Dertil kommer, at han har skrevet ny musik til Jeppe Aakjærs "Jeg bærer med smil min byrde" og "Han kommer med sommer". Endvidere medvirker Mads Vinding på 2 af numrene på kontrabas. En smuk og lyrisk vise-cd, der varmt kan anbefales. Anmeldt i 2010 af Leif Kirkvåg (anmelder for Visens Venner i Danmark) Koncert for Aktiv-Center (Pilegården i Brønshøj) Med ord og toner flettede René Schmidt under sin optræden i Aktiv-Center fortid, nutid og fremtid sammen til en smuk buket. Komponisten, sangeren og guitaristen René Schmidt har det vigtige budskab at gøre op med sin samtids alt for stærke fokusering på nutiden og fremtiden. Med sit valg af sange og sin sceneoptræden slår han derfor et solidt slag for fortiden - dog ikke for denne isoleret, men netop integreret i tiden som helhed. Han sammenligner dette syn på tilværelsen med at køre bil. Naturligvis er det vigtigt for bilisten at orientere sig om trafikken gennem forruden, men det må også ske gennem bak- og sidespejle. René Schmidt er til rejser og ture - både hvad steder og tider angår. Da han optrådte som trubadur for Aktiv-Center i Pilegården den 15. januar, var det derfor naturligt, at det skete med temaet "Jorden rundt på 80 minutter", som dog mest foregik i Danmark og med et godt kig i bakspejlet. Således præsenterede René Schmidt en række perler fra den danske sangskat bl.a. Jeppe Aakjærs "Jens Vejmand" og "Spurven sidder stum bag kvist". Dette skete ikke bare slavisk som udøvende kunstner, men skabende med egne melodier. Nogle kunne opfatte dette som helligbrøde mod den gamle, skattede musik af Carl Nielsen hhv. Thorvald Aagaard. Men René Schmidt argumenterede godt og nænsomt for sit ærinde. René Schmidt evner også at gå den anden vej. Overbevisende var f.eks. hans tekst og smukke hyldest til naturen, "Jeg vil gå en tur i skoven", til C. M. Bellmans berømte sang "Fjäriln vingad syns på haga". René Schmidt synger på dansk, og når han tager på musikalsk udenlandsrejse for at hente yderligere inspiration, præsenterer han helst denne i oversættelse til dansk eller instrumentalt. Hvad det sidste angår, får tilhørerne mulighed for at konstatere, hvilken glimrende guitarist han er. René Schmidt er en folkelig kunstner i ordets bedste forstand. Hans respekt for fortidens sange og hans levende indføling i nutiden borger godt for fremtiden. Man lader sig trygt guide af ham på musikalske ture i tider, toner og ords univers. Berømmet er René Schmidt for sin cd "Bakkedale", der udkom for et par år siden, og mange ser med forventning frem til udgivelsen af hans cd "Sjælefred" i Anmeldt i 2009 af Kaare Vissing (Lokalavisen for Vanløse - Grøndal - Brønshøj) Du kan købe de enkelte melodier på Cd erne for 8,- til 10,- kr. pr. stk.: 6

7 fortalt. som to mænd der sidder på en bænk og fortæller hinanden de her historier et sted ude på heden - eller på Enghave Plads for den sags skyld. Hvor og hvornår har ikke den store betydning. Men det har sangene til gengæld - også i 2010". Hele herligheden akkompagneret af nogle musikere, der ikke kender sangene. Sådan skulle det være for at få de gode historier frem. Foruden en række velkendte Aakjær-sange som f.eks "Jeg er havren" og" Spurven sidder stum bag kvist", er der tillige fem helt nye kompositioner, dvs. 5 nye melodier til Jeppe Aakjær-digte. Sangene er akkompagneret af udenlandske musikere. Valget er faldet på udenlandske musikere, da de har kunnet gå mere fordomsfrit til sangene. Ideen var naturligvis, at såvel Emirs bosniske, Hals skotsk/australske som Perrys svenske musikalske rødder var at spore, men vigtigst af alt har egentlig bare været, at de helt uden musikalske referencer bare kunne spille, hvad der faldt dem ind", uddyber Søren Krogh "Det er helt uden sidestykke det mest sammensatte orkester, jeg har spillet med. Ikke nok med vi er fire nationaliteter, vi er også en kristen, en jøde, en muslim og en deist samlet under samme tag. Søren Krogh Det er pragtfuld at blive overrasket. En god ven af Aakjærselskabet sendte mig en dag en aviskopi, om en nyudgivet CD med Aakjærsange. Den blev rost til skyerne. Her gik man og troede, at Aakjær ham havde man fod på. Et par dage efter aviskopien kom så CD en og en mail i boksen. Ikke mindre overrasket, da CD en kom i afspilleren. Kroghs egne Aakjærkompositioner er virkelig flotte. Nedenstående beskrivelse er hentet på Her kan man også købe CD en. Beskrivelse: "Om denne cd har været savnet tror jeg næppe; men jeg synes den har manglet", siger Søren Krogh med et glimt i øjet. "Og jeg måtte gøre den færdig inden min næste cd med egne sange kommer i 2011". Mange forbinder i dag Jeppe Aakjær med bondeidyl og høj sol fra en skyfri himmel, men den aakjærske verden er mere nuanceret end som så, hvad Søren Kroghs nye cd-udspil også er et klart udtryk for. Søren Kroghs nye cd indeholder et håndplukket udvalg af Jeppe Aakjær-sange. Sange som ikke er skønsunget - men måske mere Kroghs arbejde med Jeppe Aakjær ligger rent kunstnerisk helt i forlængelse af hans arbejde med komposition af musik til digte af den nordjyske forfatter, Knuth Becker, som var meget inspireret af Aakjær. Krogh fik sit kunstneriske gennembrud i 2002 netop med Knuth Becker-cd'en, "Silhuetter". I alt er det gennem årene blevet til 6 cd-udgivelser, medvirken på combilation-cd er og tæt på 2000 koncerter. Line Up: Søren Krogh: Vokal guitar Hal Parfitt-Murray: violin, bratsch og mandola Perry Stenbäck: Dobro og mandolin Emir Bosnjak: Harmonika Ulrika Grabe: Vokal på "Nu er dagen fuld af sang" Tracks 1. Jovist er jeg en spillemand Jeppe Aakjær/Søren Krogh 2. Jens Vejmand Jeppe Aakjær/Carl Nielsen 3. Nu er dagen fuld af sang Jeppe Aakjær/Søren Krogh 4. Jeg er havren Jeppe Aakjær/Aksel Agerby 5. Per Smed Jeppe Aakjær/Søren Krogh 6. Spurven sidder stum bag kvist Jeppe Aakjær/Thv. Aagaard 7. Anna Jeppe Aakjær/Søren Krogh 8. Han kommer med sommer Jeppe Aakjær/Thy Aagaard 9. Anna var i Anders kær Jeppe Aakjær/J. Saxtorph-Mikkelsen 10. Sneflokke kommer vrimlende Jeppe Aakjær/Thv. Aagaard 11. Ole sad på en knold og sang Jeppe Aakjær/Alfred Tofft 12. Svalen Jeppe Aakjær/Søren Krogh 13. Skuld gammel venskab Trad. instrumental Hvis du vil have fod på Søren Krogh, så se: 7

8 Aakjærselskabet har meget længe ønsket nyudgivelser af Jeppe Aakjærs fire livserindringer: Fra min bitte-tid, Drengeår og knøsekår, Før det dages og Efterladte erindringer. De fire bøger er tilsammen på knap 800 sider med en række billeder fra Aakjærs liv. Selvom vi er et meget stort selskab, så er udgivelsen en opgave, som vi slet ikke selv kunne magte økonomisk. I 2008 sendte vi de første sponsoransøgninger ud og i foråret 2010, havde vi fået tilstrækkelig med positive tilkendegivelser fra 5 sponsorer, så vi turde søsætte projektet. Vi ville på en gang udgive de fire bøger, hvilket ikke er sket tidligere. De fire bøger skulle udgives i to bind, der fik betegnelsen Livserindringer nr. 1 og nr. 2. Ved en samlet udgivelse fik vi mulighed for at lave et personregister, der er placeret bagest i bind udgaven af Efterladte erindringer blev udgivet i 1934, fire år efter Aakjærs død. I Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA-FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN Aakjærs efterladte papirer lå der en række notater, der viste, at han ville have udgivet i alt 5 bøger. Det sidste bind skulle handle om Jenle. Notaterne var så spredte og ubearbejdede, at det kun var muligt at udgive en bog. Jeppe Aakjærs søn med Marie Bregendal, Svend Aakjær blev spurgt, om han ville redigere og udgive bogen. Han havde dog ikke tid, da han var i gang med andre større udgivelser. Aakjærs gode ven landsarkivar Georg Saxild blev spurgt. Han sagde noget tøvende ja! 8

9 Aakjær havde ønsket en 5. bog om Jenle. Med vores nyudgivelse har vi valgt at lave et indlæg om Nannas Jenle. Fotografen Steen Agger fra Skive har taget en række flotte billeder på Jenle, der udgør indlægget. Aakjær læste historie i to år på universitetet, hvorefter han måtte opgive studiet pga. pengemangel. Når man læser Aakjærs historiske skrifter, så Kristian Erslev ( ) Professor i historie på Københavns Universitet. Trappeopgang på Jenle. Trappen fører op til Jeppe Aakjærs arbejdsværelse. Foto: Steen Agger. HISTORIKEREN AAKJÆR mærker man straks den nøjagtighed og flid hvormed han gik til studierne. Se man på antallet af breve på Det kongelige Biblioteks Håndskriftsafdeling, så vidner de om en virkelig tilbundsgående skribent. Da han skrev 3-binds værket om Blicher blev honoraret på de 600,- næsten brugt på frimærker. (Livserindringer bind 2 s. 175) Korrespondancen ved Livserindringerne var ligeledes meget omfattende, hvilket gør, at vi med de to bind ikke bare står med en flot og historisk præcis selvbiografi, men med en selvbiografi sat ind i en spændende historisk samtid. Efter filosofikum i 1896 søgte jeg at hutle mig videre ad den overmåde knudrede eksamensvej. Digtningen turde jeg nu slet ikke mere tænke på, selvom jeg nu og da skrev en vise til Studentersamfundet. Mit stolte mål var at blive cand. mag. i historie. I halvandet år havde jeg søgt forelæsningerne både hos profes- 9

10 sorerne Kr. Erslev, Johs. Steenstrup og Edvard Holm. Jeg gik på det historiske laboratorium, nylig oprettet af Kr. Erslev i en fløj af universitetet, gik også til enkelte privattimer hos Erslev på en af villavejene på Frederiksberg. Her traf jeg den senere prof. Erik Arup. Vi blev undervist i middelalderens historie af den populære professor, der nonchalant lå med broderede morgensko i sofaen og tog det hele nærmest kammeratligt. ( ) Den der fik mest betydning for mig af disse universitetslærere var uden sammenligning Kr. Erslev, hvis kritiske metode jeg altid i al beskedenhed har praktiseret under mine talrige lokalhistoriske studier, der til sammenlagt ville udgøre adskillige bind. For Erslevs metode fik jeg især den bedste anvendelse under udarbejdelsen af mit 3 binds værk om Steen Steensen Blicher. Da jeg i 1898 begyndte de lokalstudier over min hjemstavns historie, som jeg har fortsat nu i 30 år, glemte jeg aldrig Erslevs gyldne krav om altid at nå hen til den sidste kilde, så vidt mulig ikke helme, før man gennem fund af dokumenter var blevet samtidig med den skildrede begivenhed. (Livserindringer bind 2 s. 164) I Efterladte erindringer beretter Aakjær indgående om de mange besværligheder en ung ukendt forfatter må igennem. Da han først havde fået Bondens Søn udgivet i 1899, gik det slag i slag. Aakjærselskabet har her i 2011 valgt at udgive Vadmelsfolk som boggave, hvilket var Aakjærs første novellesamling. I "Bondens Søn" "Vadmelsfolk "Fjandboer" Forfatterkår. Arbejde i pressen Nanna Krog politisk udvikling. litterære sym og antipatier. 10 Studentersamfundet omkring Robert Burns og andre fremmede forfattere Det varede kun et års tid, så havde jeg manuskriptet færdigt til "Bondens Søn". Jeg sendte det op til Nansen med en ærbødig skrivelse, idet jeg mindede ham om, hvad han havde sagt den aften på "Politiken". Manuskriptet lå ret længe hos ham, uden at jeg hørte et ord fra ham. Så begyndte jeg at rykke ham og ængstelig spørge til min bogs skæbne. Nu fik jeg hele herligheden tilbage tilsølet med vinklatter. Den bog kunne de ikke bruge! Så kunne jeg begynde min vandring forfra, og jeg var næsten ved at mistvivle om nogen sinde at gøre mig gældende som forfatter. Man rådede mig til at gå til Valdemar Vedel, han skulle være sådan en rar mand, der havde fremhjulpet mange unge skribenter. Jeg skrev til ham, om jeg måtte aflægge ham et besøg. Omgående fik jeg hans invitation. Jeg kom ud til hans logi i en af sidegaderne på Østerbro 47. Vedel var nygift. Pigen, der åbnede døren for mig, må have anmeldt mit komme mangelfuldt; for da jeg trådte ind i hans studereværelse, lå det tre alen lange, skæggede mandfolk på sit gulvtæppe og legede med en sød lille datter, hvad der så overordentlig hyggeligt og idyllisk ud; men Vedel ligefrem stivnede af generthed, da han så mig på tærsklen. Han råbte heftigt på pigen, og næsten som i væmmelse skubbede han barnet så langt fra sig som han kunne. "Marie, kom dog og tag barnet! Hvorfor tager De ikke barnet?" Jeg blev ligefrem rød på hans vegne. Jeg tror aldrig nogen sinde, jeg har været i stue med

11 så genert et menneske. Han sad og læste i mit manuskript, mens han nu og da bed en bemærkning af til mig; men han dækkede sine øjne med sin lange hånd, hvis albue støttede på bordet, uden at se op en eneste gang. Det hele var nærmest pinligt. Han havde ret mange indvendinger at gøre mod min fortælling, som han syntes i mangt og meget mindede stærkt om Henrik Pontoppidan, hvad jeg ikke kunne give ham ret i. Jeg tænkte ved mig selv, mens jeg sad lige over for denne kritikus, der trak sig sky ind i sit skæg: "Det bliver vist en ordentlig vandgang. Han giver dig aldrig i sine dage en anbefaling!" Men jeg var næppe kommet hjem, så lå der et brev fra Valdemar Vedel, hvor han med sirlig hånd strøede det sødeste sukker ud over papiret, kort sagt: en anbefaling, jeg aldrig kunne have ønsket mig bedre! Jeg var en ny og ejendommelig skribent, der øjensynlig engang ville sætte dybe spor i dansk digtning! Jeg var Valdemar Vedel meget taknemlig for hans elskværdighed, men hans psyke forstod jeg ikke et muk af. Denne anbefaling har jeg altid betragtet som et adgangstegn til det danske parnas, og jeg vil alle dage berømme denne underlige, kejtede og kantede mand som min velgører! Med Vedels anbefaling i lommen henvendte jeg mig til en V. Oscar Søtofte, der havde en stor boghandel på Købmagergade 26, men også havde begyndt at interessere sig for den ny litteratur. Han var blandt andet udgiver af det af Mylius-Erichsen redigerede smukke tidsskrift "Vagten", der forresten havde trykt et stort kapitel af "Bondens Søn" og senere offentliggjorde en række af mine vers, foruden det første portræt af mig, der nogen sinde var præsenteret offentligheden. Det var tegnet af min gode ven, som jeg en aftenstund havde truffet på Regensen hos vor fælles ven Axel Rafael, nuværende politimester i Faaborg. Alt det hændte i 1899, der skulle blive et ret begivenhedsrigt år på min forfatterbane. Så snart jeg havde præsenteret Søtofte den flotte anbefaling fra dr. Vedel, tog han ubeset "Bondens Søn", og udgav den - ganske vist med en skrækkelig sats og med nogle underlige galanteriblomster på omslaget. Udstyret var altså ret smagløst; men han gav mig dog et honorar for bogen. Det var såmænd meget beskedent 250 kr., men jeg gjorde ingen vrøvl, og som han sagde, det kunne jo blive bedre siden, når det viste sig, at min først bog gjorde lykke; og det må det vistnok siges, at den gjorde. (Livserindringer bind 2 s ) Udgivelsen af Livserindringerne blev færdig den 8. december På slaget 10:00 mødte 26 frivillige op på Skive offset i Oddense tæt på Skive De skulle lægge smudsbind på 4000 bøger. Arbejdet blev meget hurtigt organiseret, og med megen sved på panden var arbejdet færdig i løbet af to timer. MEDLEMSTILBUD Vi sparede på den måde rigtig mange penge, der efterfølgende kommer Aakjærselskabet og medlemmerne til gode. 11

12 Da vi samtidig har fået et meget stort beløb i sponsorpenge kan vi tilbyde de to bind til en meget fordelagtig pris. De to bind sælges kun samlet! BEGGE BIND 398,- kr. Den økonomi, der er opnået gennem sponsorerne og frivilligt arbejde, bety- der, at vi også har mulighed for at lave et godt tilbud. Aakjærselskabets bestyrelse har for længst vedtaget, at bøgerne ikke skulle ud som medlemsgaver, men at vi til gengæld ville lave et godt medlemstilbud. Endelig bliver Livserindringerne udgivet igen! Det var de lidt længe om! MEDLEMSPRIS 300,- kr. Bøgerne kan købes på Jenles hjemmeside under e-butikken. Her skal du regne med forsendelsesomkostninger på 42,- kr. Du kan også bestille dem hos din boghandler, men tjek lige prisen først, da prisdannelsen hos boghandleren er sat fri! Har du mulighed for at besøge Jenle, så kan du også købe dem i Jenles butik (1. juli)! Her er der masser af andre gode tilbud! Aakjærselskabet har købt godt ind af DVD-filmen Livet på Hegnsgaard. Filmens undertekster er redigeret af Aakjærselskabets dialektgruppe. 12

13 Efter Jeppe Aakjær død den 22. april blev der på Jenle afholdt en højtidelighed den 25. april klokken 12:00, da kisten fra stuen blev båret ud på plænen. Mange venner og bekendte var mødt op for at tage afsked med digterkongen Jeppe Aakjær, også den mangeårige ven Georg Saxild. Om Saxild skriver Aakjær.(Livserindringer bind 2 s. 227) I 1898 tilbragte jeg en feriemåned i arkivet i Viborg, hvor jeg søgte efter min hjemegns historie i stedets bispearkiv. Her traf jeg første gang arkivar Georg Saxild, et af de muntreste og intelligenteste mennesker, jeg overhovedet Georg Saxild ( ) Landsarkivar i Viborg. Aakjær besøgte ofte familien Saxild i Viborg. har mødt. Kort tid efter vort første bekendtskab modtog jeg invitation til hans hjem; siden har jeg altid boet der, når jeg gjorde studier på Landsarkivet i Viborg, somme tider måneder ad gangen. Og den brillante arkivar gav mig den mest udstrakte ret til at benytte læsestuen, også udenfor arkivtiden. Det hændte, at jeg stod op kl. 5 6 om morgenen og fortsatte mine studier lige til kl. 11 om aftenen; men det hændte også, at jeg lod arkiv være arkiv og satte mig ind til hr. Saxild i hans reolfyldte studerekammer og drøftede alverdens problemer med ham og hans ypperlige frue. Det blev mig kort sagt mit andet hjem. I forbindelse med nyudgivelsen af Jeppe Aakjærs fire erindringsbøger, havde vi kontakt med efterkommere af Georg Saxild, da de havde rettigheder til Aakjærs 4. bind indtil Aakjær dør inden 4 bind var klar til udgivelse. Der lå kun spredte notater, men Georg Saxild påtog sig opgaven at redigere og udgive det sidste bind. I forbindelse kontakten til Saxilds efterkommere, om tilladelse til udgivelse, oplyste de, at talen var dukket op. Vi fik talen i kopi sammen med en tilladelse til mangfoldiggørelse. De ord jeg har at sige ved min ven Jeppe Aakjærs kiste skulle gerne være en hilsen og en tak og et bedrøvet farvel, ikke blot fra mig selv og min hustru, men også fra den store venneskare der flokkedes om ham på Jenle, bevægede sig husvant i denne gårds solfyldte stuer og år efter år havde den lykke at bivå- 13

14 Saxild og frue i Viborg Landsarkivs have. ne de vidunderlige fester som kaldtes Jenle-fester, men var Aakjær-fester så sandt som Aakjær var midtpunkt i alt hvad der skete, gav tonen an, gik i spidsen for processionen gennem flagalleen som førte til festpladsen, og altid var den der holdt dagens tændende hovedtale. Han var midtpunktet her, som han var midtpunktet overalt hvor han kom frem. For den der har læst hans livserindringer, må det være påfaldende hvorledes Jeppe Aakjær allerede fra sine første ungdomsår blev det naturlige midtpunkt i de kredse hvor han færdedes. Han trængte sig ikke på han trængte sig aldrig på -, men i kraft af sin natur blev han samlingspunktet for sine venner. Han var jo trods sin undersætsige skikkelse et hoved højere end alt folk. Han var den ubetinget overlegne blandt sine jævnaldrende; på ethvert trin af sin tilværelse blev han den første ikke i kraft af nogen overvældende intellektuel begavelse, men i kraft af sit væsens rigdom, sin uhyre livsdrift, det uudtømmelige væld af stemninger og billeder som på ethvert tidspunkt af hans liv gennemstrømmede ham ikke mindst i ungdomsårene. Han var jo frodig som få, og det liv som sprudlede i ham selv, meddelte sig uimodståeligt til dem han kom i berøring med. Han virkede beåndende, hidsende, vækkende på alle sine omgivelser, højnede deres åndelige niveau, rørte op i naturbunden hos de gærende, satte flugt og fart i sløve sind, gav de forsagte selvtillid og satte de kække sjæle store mål. Derfor var det, han allerede fra sin første tid virkede midtpunktsamlende på sine omgivelser. Og som han voksede fra lag til lag op igennem samfundet, vedblev han at være primus inter pares, første mand blandt jævninger. Han var det mellem hjordedrengene derhjemme på hederne ved Karup å, han var det blandt kammeraterne på Staby højskole, blandt seminaristerne på Blågård. Og da han kom til Askov, blev han just af denne grund fordi han var den fødte høvding og her førte en opposition en brand i næsten på ledelsen dernede. Og senere, da han var blevet student, så blev han atter, i denne nye kreds, straks et midtpunkt for de åndelige stridsmænd blandt sine akademiske samtidige. Så rykkede han med skalmejen for sin smukke mund ind i litteraturen, og på ny kom han frem blandt de førende. Han blev leder af den jydske bevægelse, for så vidt som det var ham der blev redaktør af Jydsk stævne, og et årsskrift som dog kun oplevede eet år. Og siden groede han, jævnt men uimodståeligt, ud over provinsialismen, indtil han på sin 60 års fødselsdag fejredes som den folkekæreste danske digter med en fest på Københavns rådhus. Da skete det store, det næsten mirakuløse, at dagliglivets kævl og kamp for et par døgn lagde sig, og at nationen hyldede din digter, uden at tænke på i hvilket politisk parti han stod. Den dag var i grunden toppen på hans eksistens nået, og Aakjær var lykkelig, lykkelig som et barn der vågner op til chokolade og kringle og talløse fødselsdagsgaver. Hvor klædte det ham smukt at stå på talerstolen i landets hovedstads store strålende hus, ombølget som på Jenle af tusinders jubel og hyldest, men her fejret som den, for hvis digtning sejrende magt al strid og uenighed havde lagt sig. Men kort efter raktes ham Polykrates s ring. De misundelige guder tillader ikke at træerne ranker sig ind i himlen; de ramte den sunde, livsfrodige mand med sygdom, hård, bitter og næsten udsigtsløs sygdom. Dog, han klarede den, som han havde klaret så mangen modgang i livet. Og en skønne dag havde vi ham atter på Jenle, hvor han i en vennekreds fejrede sin 14

15 genopstandelse, på sin fødselsdag den 10. september 1928, to års dagen for festen på rådhuset. Han var aldeles henrivende den dag. Omgivet af slægt og venner gav han sig hen i sin fryd over at være undgået lidelserne og døden den gang. På bunden af hans sjæl var der megen alvor, men just derfor kom hans lykke over igen at høre livet til så meget mere strålende frem. Ikke én af de venner som var samlet til denne fest glemmer det er jeg vis på den stemning som udgik fra ham der var festens midtpunkt; vi havde vel alle, mere eller mindre, en følelse af at overvære en takofferfest til de høje guder, som atter denne gang havde skånet deres yndling. For en gudernes yndling hvis der ellers findes sådan én var i sandhed Jeppe Aakjær. Lad ham have haft kampe at bestå og lidelser at gennemgå, lad ham have haft modgang og skuffelser i sit private og offentlige liv det betyder alt sammen ikke noget i sammenligning med den lykke som faldt i hans lod: at kunne udfolde hele den rige mangfoldighed i hans væsen i en virksomhed der føltes og stadig føles af det folk, han nu har forladt, som en berigelse af dets åndelige eje. Han arbejdede let og muntert, hentede sine skønneste digte ude fra naturen, under syslen i mark eller have, plukkede den blomst for blomst under sommerlyse himle og bandt dem i buket i den hvælvede stue på Jenle med udsigten over Limfjorden, mod Ærtebøllestrand og Lundø tap. Og kunne han end under frembringelsesdriftens højtryk af og til pines af livets små viderværdigheder og i fortvivlelse udbryde: Hvor kan dog nogen digte, når pennen sprutter! så var dette dog ikke at nævne mod den lykke han følte, når et digt lå færdigt for ham, skrevet med hans klare, faste hånd på de blanke, gule kvartblade, én strofe på hvert blad. Eller når han talte til sit folk helst under Jenles lyse, grønne træer, med Astrup vigs skinnende silke som baggrund talte om fortids uret og nutids urimelighed, men også om fremtids håb og den uendelige udvikling som vi står midt i, - talte ikke som præst eller politiker, men som den digter han var, med billeder der myldrede som blomster i eng, og ud fra en stemning som lå himle højere end hverdagens grå. Da var han lykkelig, og han gjorde hver af os, der lyttede til ham, lykkeligere og rigere. Derfor var hver Jenle-fest en oplevelse, hvis stemning aldrig glemmes, og år efter år således her, i en udkant af Salling, tusinder for at blive delagtige i denne oplevelse. Og midt i den snævrere kreds, for hvilken Jenles gæstfrie stuer åbnedes, gik Jeppe Aakjær omkring, jævnmodig og fordringsløs, mild og sørgede mod enhver, den elskeligste vært, med sin uforlignelige hustru ved sin side. Hans og hendes venner blev venner indbyrdes, mand og kvinde fra land og by, jyde og sjællandsfar, og intet skilte dem; for midtpunktet i det hele var Jeppe Aakjær med sit store, kærlige, alt omsluttende hjerte. Ingen glemte han. Hvem der én gang havde vist ham venlighed, hang han trofast ved hele sit liv. Læs hans erindringer, og så hvor trofast, næsten stædigt han der mindes stor og lille, betydelig og ubetydelig, som er kommet inden for hans sympatikreds. Gamle venner og nye alle var de ham kære. Det gik hos ham til som i evangeliet, hvor de sidst ankomne skattes lige så højt som dem der har ældre krav. Nu er festerne forbi. Nu er virksomheden standset i det åndens værksted, hvis esse flammede deroppe på Sallings østkyst. Nu er vi, hans venner, som han gjorde rige ved sit venskab, på én gang blevet fattige fattigst vel de der stod hans hjerte nærmest, hans hustru og hans børn. Men har jeg ret eller uret, når jeg siger: han levede og døde som en lykkelig mand! Det forundtes ham at blive digter, hvis sange flader naturligst og kærest på alle danske læber. Det forundtes ham at standses midt i sit arbejde, i haven derovre på Jenle, hvor han kendte hvert dyr, hver blomst og hver sten. Alle talte de til ham med kære hjemlige stemmer, og dem alle havde han optaget i sin sang og givet den menneskelig røst danske ord med jydsk klang. Jeg mindes en gang jeg besøgte ham ude ved Skodsborg, hvor han hver dag i sin sygdomstid kørtes omkring i skoven i rullestol, mellem Danmarks stolteste og herligste træer. Ja, de træer, sagde han, de har ingenting at sige mig! Nej, det var Jyllands heder, lyngen og porsen og de landlige bakker, de kunne tale til ham; deres røst var han fortrolig med, og deres stemmer var de sidste han fornam. Var han så ikke lykkelig, selv i sin bratte død? og bør vi, hans venner uden at tænke på os selv og vort tab da ikke takke for, at han gik bort som han gjorde, uden sejpineri og sygdommens styghed? Så far vel da, ven! Mit hjertes ven, alle dine venners trofaste ven, Jyllands stolthed, Danmarks ære! Talen blev senere sendt til Georg Saxilds bror. Hr. overlæge Vilh. Saxild Fra din hengivne broder Georg Saxild 15

16 STATISTIK OM JENLE SPØRGESKEMA. Gennem hele sommersæsonen 2010 lavede vi en spørgeskemaundersøgelse med vore gæster. Intentionen var, at man skulle svare individuelt, men det er for manges vedkommende ikke sket. En gruppe besøgende har været fælles om at svare eller en enkelt har svaret på gruppens vegne. De grupper vi taler om er typisk en familie på få medlemmer eller en vennegruppe. Vi har 216 spørgeskemaer, men antallet af personer bag er langt større. Vi er meget overrasket over det store tal og de meget brugbare svar. Det skal I have tusinde tak for! Et af de overraskende svar var, at 38% af de besøgende havde svært ved at finde Jenle. Hvor mange har så ikke kunnet finde os? Som resultat af svarene, arbejder vi på at få flere skilte op, der kan vise vej til Jenle. Blandt de afleverede spørgeskemaer trak vi lod om gaver bl.a. Aakjærs digtsamling: Rugens Sange. Fra juli: Hanne Jensen Jesper Ødum Nielsen Lene og Leif Andersen Laila Wagner Else Marie Thomsen 4733 Tappernøje 2800 Kgs. Lyngby 9632 Møldrup 8766 Nr. Snede 8940 Randers SV Fra august: Lars Herborg 2200 Kbh. N Ejnar Kirkegaard 2630 Taastrup Bodil Christensen 6051 Almind Grete Skaaning 8541 Skødstrup B&B Wurlitzer Biel 6000 Kolding Efterfølgende har vi fået en del mails fra gavemodtagerne. Vi bringer en her: KÆRE AAKJÆRSELSKAB. Tak for den smukke boggave. I har fået det hele med, alle de sange, som vi lærte i skolen dengang. Ved faktisk ikke, hvorledes det ligger med det i dag? Det var en glæde for mig at besøge Jenle for første gang den 5. august 2010, for uanset min glæde ved Jeppe Aakjær s poesi og prosa, fik jeg mig aldrig bevæget i den retning før NN bød på fødselsdag på stedet. Jeg lærte mig Nu er det længe siden -----, da jeg skulle til optagelsesprøve på Sorø Akademi i 1946, hvor vi skulle præsentere lærerne for et stykke poesi, og det må have gjort indtryk, for jeg blev optaget. Jeg har da også gennem mine jydske rødder en vis kærlighed for sproget, som jeg senere plagede mit kontor med, når jeg til julefrokoster læste op af Gammel Jehannes hans Bivelskistaarri. Worherr og den Slemm var passende kort. Min moster var også en ganske god oplæser på hvad der så var hendes fortolkning af dialekten. Men hun havde et godt øre. Jeg hørte i Påsken, måske i 1950 eller 51?, en pensioneret førstelærer læse op på målet i en radioudsendelse, vist nok af En rædle Slegi? Det gjorde han godt. I øvrigt kendte familien Esper Andersen og hans forbindelse med Jeppe Aakjær.. Vi boede i Aalestrup, hvor han havde slået sig ned med cykelfabrikken Jyden, men det er jo en helt anden historie. Venlig hilsen Lars Herborg 16

17 SPØRGEKASSEN Interessen for Aakjær er steget meget de sidste 6 år. Det betyder selvfølgelig også, at der dukker spørgsmål op hos de interesserede, som de gerne vil have svar på. Aakjærselskabet har derfor åbnet en spørgekasse til samme formål. Vi får ca. 25 spørgsmål på et år. Mange af disse spørgsmål kommer fra DR og Biblioteksvagten, men flest fra private. Der er spørgsmål, som vi har meget let ved at svare på, men der kommer også spørgsmål, som kræver Aakjær-eksperter med bestemt faglig baggrund. I den forbindelse benytter Aakjærselskabet moderne kommunikationsteknologi. Vi har et e- netværk af interesserede, som vi kan maile til. Det er en meget stærk gruppe, som næsten altid kan diske op med et positivt svar. Selvfølgelig sker det også, at vi laver fejl. som er omtalt i novellen, lå i mange år i mors dragkiste, et møbel, der endnu pynter i fødegården. Dorres Kat er en fremragende novelle, der blev skrevet i 1905 og handler om sammenhængen mellem social elendighed og tvangsægteskab. Aakjærselskabet valgte den som årets novelle i Den står i Jenlebladet nr. 4. Gravskriftet, som Aakjær omtaler hænger i dag i Mindestuerne på Jenle! Skribenter. Slægt. Lad os rette én med det samme. Biblioteksvagten spurgte: Er Dorothea, Jeppe Aakjærs moster? Spørgeren til biblioteksvagten ville gerne vide, hvordan hun var i familie med Jeppe Aakjær.? Spørgekassens svar var noget uklart. Der blev svaret: Er det ikke moster Sine, spørgeren tænker på? Det var det ikke. I Livserindringerne nr. 1 s. 92 står det præcist: Endnu en søster til min mor blev gift til Feldborg, nemlig Dorothea, hende har jeg skildret i novellen "Dorres Kat". Manden hed Knud Pedersen og blev aftægtsmand derhjemme en kortere tid, hvad jeg allerede har fortalt. ( ) Også Dorres gravskrift er jeg i besiddelse af, og fletningen, Komponist Thorvald Aagaard. ( ) Mange skribenter retter også henvendelse til os. Det sker, at vi ikke kan hjælpe dem, da de mange arkivalier ikke er registreret tilstræk- 17

18 kelig. Vi arbejder på at få dem digitalt registreret, men det tager meget lang tid. Ofte kan vi henvise spørgeren til andre kilder: Jeg er i øjeblikket i gang med at skrive en bog om den fynske komponist og musikformidler Th. Aagaard, som udkommer sidst på året på Carl Nielsen museet s forlag. I den forbindelse er jeg på jagt efter breve mellem Aakjær og Aagaard som måske beskriver samarbejdet mellem de to omkring bl.a "Spurven sidder stum..", "Sneflokke.." og "Han kommer med sommer..". Har du kendskab til sådanne eller ved hvor jeg skal henvende mig vil jeg være meget taknemmelig. Jeg tilbyder gerne mit Th. Aagaard foredrag til "Jenle" såfremt det har interesse. Med venlig hilsen Povl Chr. Balslev Kære Povl. Jeg har her i weekenden forsøgt at finde de breve du savner. Desværre gav eftersøgningen ikke resultat. Vi har fortsat mange uregistrerede papirer i huset (Jenle), så de kan godt være der! Jeg kan oplyse dig om, at Det kgl. Biblioteks Håndskriftsafdelingen har 3 breve fra Th. Aagaard til Aakjær Og et fra Inger Aagaard Hansen brevbase.html Bøger. Hvis vi ikke selv kan svare på et spørgsmål, så prøver vi selvfølgelig andre veje. Hvis det er spørgsmål om litteratur er Biblioteksvagten et oplagt sted. En dansk-amerikaner, der er meget interesseret i Aakjær og netop havde købt Vredens Børn, ville gerne, at hans amerikanske kone skulle læse bogen. Han spurgte derfor: 18 Er "Vredens Børn" (1904) oversat til engelsk? Når man går ind på Encyclopidia Britannica, så ser man:"children of Wraths - A hired Mans Saga". Ud fra dette skulle man jo tro, at bogen eksisterer på Engelsk, siden artiklen refererer til andre af Aakjærs bøger med dansk titel. Går man så ind på Amazon.com, som er den største bogsælger herovre, så er der adskillige "Children of Wrath", men bare ikke af Aakjær. Jeg har også prøvet forskellige andre sites, endda e-bay, men uden held. På kan jeg få den på tysk: Die Kinder des Zorns fra en boghandler i Stuttgart, men det dur desværre heller ikke. Da vi ikke kunne svare ham sendte vi spørgsmålet videre til Biblioteksvagten, der svarede: Jeg kommer frem til det samme resultat som dig. Beklager. Bogen er oversat til tysk, men ikke engelsk.

19 Vandrehistorie. Der går rigtig mange vandrehistorier om Jeppe Aakjær. En af de mest sejlivede er historien om postbuddet, der åd Aakjær. Vi får historien flere gange om året, hvilket den ikke bliver mere rigtig af. Kære Jenle. Undertegnede redigerer et radioprogram på DR's P1, Spørgehjørnet, hvortil lyttere kan skrive og spørge om stort set hvad som helst. Jeg skal så forsøge at finde svar på så mange spørgsmål som muligt. En lytter har spurgt til en historie omkring Jeppe Aakjærs urne - en historie, som du sikkert kender, og som højst sandsynligt er en vandrehistorie og ikke har noget på sig. Men for en sikkerheds skyld, vil jeg gerne have verificeret, om der skal være noget om historien om, at Nanna Aakjær skulle have stillet Jeppes urne efter kremeringen og hjemkomsten fra København på trappetrinnet på Jenle, hvorefter postbudet dyppede sin skrå i asken i den tro, at det var kakkelovnsaske...? God historie, men næppe sand, vel? Med venlig hilsen Carsten Wiedemann DR Historie Carsten Wiedemann, DR Historie og Videnskab, DR Byen, 0999 København, wie@dr.dk Kære Carsten Wiedemann. Åd postbuddet Jeppe Aakjær? Det er en historie, vi hører meget ofte. Morsom er den, men ikke sand. Aakjær døde den 22. april Da Aakjær i 1916 blev 50, fik han af gode venner et lyngareal syd for Jenle - Nanna og Jeppe Aakjær kunstnerhjem. 19 Her ville Jeppe Aakjær gerne, at urnen skulle nedsættes. Den 25. april 1930 tog et stort ligfølge af sted til København. Lørdag den 26. april tager København afsked med Aakjær. Den 1. maj ankommer Nanna med urnen til Jenle, der straks bliver sat ind i Aakjærs arbejdsværelse og derefter aflåses. Stenen til pladsen skal først gøres færdig. Aakjær skrev selv teksten til stenen: "Her standsed de glade klange. Her sattes mit livsens mål. Det er asken af usungne sange, der hviler i denne skål." Graven besøges af ca hvert år. Det er i år 80 år siden Aakjær døde. Se denne Nyhedsmail om begravelsen: ni.pdf Håber, at det var svar nok! Kære Aakjærselskab. Tusind tak for hurtigt og præcist svar. Det sætter jeg overordentlig stor pris på. Historien om Aakjær og hans urne kommer i Spørgehjørnet på DR P1 i næste uge (onsdag og torsdag samt mange andre tidspunkter, som jeg ikke helt har overblik over. Og på nettet naturligvis ) Mange venlige hilsner På næste side ses EkstraBladets forside fra 29. april 1930, hvor Nanna bærer Aakjærs urne ud i en ventende bil. Billedet betragtes som en af de første paparazzi-fotografier i Danmark. Siden skal også anvendes til en ny udstilling I 2011 i Jenles Museum.

20 20

21 Studieboligen er efterhånden ved at være pænt udlejet. Lejerne har også opdaget, at Jenle er smuk hele året rundt. Der er en helt speciel stemning om vinteren, hvor sneen klæder landskabet i hvidt. Og så det gryende lysegrønne forår og gyldne efterår. Årstiderne har deres egen inspiration. Alle der bor på Jenle skal have et projekt, som skal godkendes. Efter opholdet skal man aflevere ½ A4-side om tiden. Nedenstående er sådan en rapport. Samtidig modtog vi et skuespil skrevet af Mette Benzens mand, dramaforfatter: Leif Pedersen. Titel: Aakjær socialrådgiver - Et venstrehåndsstykke for 3 skuespillere. Uddrag af Jenle-dagbog maj maj: Anemoneflor og mange leveår fra gøgen. Vi ankom ved 18-tiden fulde af forventninger, fordi det er 3. besøg: gensynsglæde vi ved næsten, hvad der møder os og dog Er der mon rapsmark ned til fjorden igen? For vi var her jo i starten af maj sidste år og fulgte den gule marks udvikling Marken er dejlig grøn og saftig i år og udsigten!!! Der er fældet en masse store træer, så udsigten er prima og heldigvis står det udgåede træ endnu og danner kant på billedet Ikke alle træer er sprunget ud på knolden på den anden side af Astrup Vig Træerne har endnu den fine helt lysegrønne farve, og skoven en spinkel lethed før det hele lukker til så anemonerne også kan trives i skovbunden og her er i tusindtal. Uden at have pakket ud må vi ned at kigge jamen hækken er jo også væk herligt, hvor endnu mere storslået udsigten tager sig ud se fjordens fine Vinter på Jenle. Det er årstiden, hvor de mange hjorte kommer helt tæt på bygningerne. 21

22 pastelfarver må have købt et engangskamera for at fange de fantastiske skyer, her er Gøgen sætter i med en række store tertser som gøge nu kan og kan høres på hele turen. 10. maj: Frans af Assisi - bøgerne pakkes ud. Vi beholder de skriveborde, vi hver plejer at have vi behøver ikke engang tale om det. Leif stiller sin skrivemaskine (sic!) op og er i gang lige efter morgenmaden. Jeg lægger bøgerne op i flere bunker og bliver trukket ind i stuen med udsigten til fjorden. Bladrer i gæstebogen, sidder lidt og falder i staver over at her er så dejligt og stille solen skinner nej, hvorfor nu sidde her med alle bøgerne, når vejret er godt? Jeg finder løbetøjet frem og begiver mig udenfor, forsøger at løbe i gruset, men vælger til sidst det nyklippede græs. At komme i lidt bedre form kan vel være lige så godt som at vælge tekster om den hellige Frans til en aften med åbne kirker i Nykøbing F. engang til efteråret 11. maj: Vores Salling-traditioner Her til morgen var der rim i græsset omme i gården jeg måtte hen og røre ved det for at være helt sikker jo, det er skam is om formiddagen får vi en haglbyge, der dækker havebordet med iskugler ejendommeligt i maj Ellers er det den dag, hvor vi besøger de gode steder, vi har lært at kende: Thise Mejeri bl.a. Familien har bestilt Vesterhavsost til senere levering. Vi må smage den nye yoghurt med hyben og havtorn både sød og frisk. Ned til Sundsøre og kigge på det lille museum, købe et par postkort og sidde i solen ved jernbanevognene, hvor vi falder i hyggelig snak med en hundelufter om Sallings blæst og Jenles lyksaligheder. Og på turen til Skive skal vi både til slagteren, der har en dejlig lammeculotte, på biblioteket (de er så flinke!) og til Bonbonnieren, hvis nøddetærte er uforlignelig. Også Brugsen i Breum og Spar i Jebjerg hører til de faste holdepunkter, hvad angår indkøb. 12. maj: Arbejde og koncert i Jebjerg Kirke Får skovlen under Frans og Clara her i formiddag. Klosterkirken i Nykøbing F. har stadig en klostergang til minde om en tid med franciskanermunke og historierne om Frans, der fx forsøger at kristne en muslimsk sultan og prædiker for fuglene er rigtig interessante. Havde aldrig hørt om Clara og hendes Clarisser-orden med inspiration fra Frans før nu. Jebjerg Kirke er fyldt godt op kl. 19, da Ringrider Festivalen åbner med en herlig koncert med Skive Big Band. 13. og 14. maj: Kristi Himmelfart på Mors og i Thy Det er skyet og køligt, og formiddagen tilbringes i Frans selskab. Så begynder der at komme folk på Jenle, museet er åbent og vi kigger over i laden aha, det er der, klaveret er endt: udstillet i den nye, fine montre. Hvert år er der nyt at se på det er forfriskende. Det lille tv-indslag om Jens Vejmand er også en god historie. Der bliver mere museum om eftermiddagen, fordi mordgådeløsning på Højriis Slot har min professionelle interesse. Så vi kører til Mors, ser det forfaldne slot, hvor to scenografer har fået lov at boltre sig og bringer os på sporet af giftmord og andre mysterier. Mest for større børn og barnlige sjæle, men jeg morer mig rigtig godt Til sommer vil stedet være befolket med skuespillere, der agerer som de 9 personer i mordhistorien. Fredag kører vi efter morgenarbejdet til Doverodde for at se Limfjordscentret, virkelig en perle: Gammel købmandsgård, restaurant, herberg og restaureret pakhus med fast historisk udstilling om handel, stude og fiskeri. Ovenpå plads til skiftende kunstudstillinger. Books Arts Festival åbner i dag, Else Marie Bukdahl holder åbningstalen og udstillingen rummer bogkunst og anden papirkunst af 50 forskellige kunstnere, der kommer fra USA, Japan, Frankrig, Holland, Danmark o.s.v. En dejlig oplevelse og hvem havde drømt om, at Thy kunne byde på spændende international kunst -? 16. maj: Endnu en afsked Ugen er gået alt for hurtigt. Men vi fik jo tilgodeset det hele: arbejdet, naturen, kulturen og besøg på kendte og ukendte steder. Et musvitpar har bygget rede i vandposten ude i gården der ligger noget af en lillebitte svagt turkis æggeskal på jorden Et sidste kig på udsigten mod Astrup Vig lyset skifter hele tiden der er skyet, men et lille gennembrud et sted, så der er sølv på vandet Farvel, Jenle hvor viberne ruger, og lærken er gæst - Håber at se dig igen en anden gang! Mette Bentzen, skuespiller, Nykøbing F., 21. maj

23 Som det allerede er skrevet, så skal vores Nyhedsmail planlægges noget bedre. Nedenstående skema er retningsgivende. Der kan komme så spændende projekter, at vi ændrer i planen. Vi havde oprindeligt som mål, at vi ville udgive 6 8 nyhedsmails om året, men det har vi nu ændret til 6. Samtidig holder vi efteråret fri til planlægning af kommende sæson. onsdag d. 12. januar 2011 lørdag d. 26. februar 2011 mandag d. 28. marts 2011 fredag d. 24. juni 2011 tirsdag d. 2. august 2011 onsdag d. 7. december 2011 Nyhedsmail01 Nyhedsmail02 Nyhedsmail03 Nyhedsmail04 Nyhedsmail05 Nyhedsmail06 Vi er ikke helt færdig med arrangementsplanen for 2011, men med det forbehold, at der kan/vil ske ændringer, offentliggør vi her en skitse, så folk kan planlægge deltagelse. Vi åbner først for salget omkring 1. maj. Torsdagsarrangementer 19:30 22:00 Torsdag d. 9 juni: Thomas Kjellerup Torsdag d. 16. juni: Benny Andersen Torsdag d. 7. juli: Bente & Leif Torsdag d. 21. juli: Aakjæraften Torsdag d. 18. aug. Erik Grip & Henrik Gunde Jenlefesten 13:00 17:00 17:00 Søndag d. 7. august: Politisk taler, Kulturminister Per Stig Møller. (Programmet for dagen er slet ikke færdig endnu.) 23 Aakjærs fødselsdag 15:00 22:00 Lørdag d. 10. sep. I år er det 145 år siden Aakjær blev født. Det er dagen hvor vi begynder nedtællingen til 2016!. Vi vil i den forbindelse gøre noget mere ud af dagen. Der bliver kaffedrikning, spisning, taler o.l. Aftenen slutter med en sangaften. Arbejdende værksteder I år planlægger vi 3 perioder af 5 dage med arbejdende værksteder. Stof & Kultur lø. 2. til on. 6. juli Træ/smykker & Kultur Lø. 9. til on. 13. juli Billeder & Kultur Lø. 30.juli til on. 3. aug. I sommerperioden 1. juli 31. aug.: Mandage kl. 11:00: Limfjordsfortællinger. Fredage kl. 13:30: Fredagsfortællinger.

24 Jeppe Aakjær kendes af alle i Danmark. Alle synger Aakjær eller hører nyindspilninger i radio eller TV. Samtidig er Aakjær kendt for sine socialog naturengagerede tekster. Ikke helt så mange kender Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og en af Nordens mest unikke. Nanna var uddannet snedker og billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne tid. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder. I Jenles bygninger er der indrettet et museum, der fortæller om den kulturelle og historiske påvirkning, de fik fra deres fortid og samtid samt den betydning de har for os i dag. Aakjær ville beskytte den svageste i samfundet gennem fællesskaber. Han brugte pennen og munden hele sit liv - for at forsvare ytringsfriheden og demokratiet er et markant år på Jenle! I 1911 født Nanna Aakjær sønnen Esben. Efter gymnasieperioden på katedralskolen i Viborg blev han uddannet journalist. Han var som sin familie antimilitarist og aftjente sin værnepligt som militærnægter i den nyåbnede Kompedallejer. Da 2. Verdenskrig brød ud opholdte han sig i New York. Derfra rejste han til Canada og meldte sig som frivillig i den norske afdeling af R.A.F. og var med til at bombe tyske krigsskibe i de norske fjorde. Dette dramatiske liv tog meget hårdt på ham, og han døde i 1958 kun 47 år gammel. Aakjærselskabet fejrer 100 året for Esbens fødsel med en specialudstilling. Bestil rundvisning på el. tlf Aakjærselskabet DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB Med denne mail vil vi gerne invitere jeres forening/institution til Jenle i Jenle er en overraskende stor oplevelse for de fleste. Vore rundvisere og øvrige personale er på Jenle, fordi de interesserer sig for Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil formidle deres store viden. 24 Jenle er åben for selskaber i 2011: Fra 2. maj til 10. oktober 2011 fra klokken 09:00 til 21:00. Skal bestilles minimum 5 hverdage før! Vi har allerede bestilling på flere selskaber i efteråret Selskaber fra 1 til 15 betaler 750,- kr. og herefter 50,- pr. prs. for guidet rundvisning, museum mm..max. 153 prs. pr. selskab. Bestil nu! Eksempel på program: 51 personer. Ankomst klokken 10:00 10:00 formiddagskaffe 10:30 rundvisning hold 1 11:00 rundvisning hold 2 11:30 rundvisning hold 3 12:00 frokost 12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle. Pris pr. person i alt ex. drikkevarer 143,- kr. Der må kun være 17. pr. rundvisning - derfor 3 hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen og meget andet. Se flere tilbud på jenle.dk.