Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil."

Transkript

1 /PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie Hagedorn-Møller (2), Kristen Kistrup (4), Anne Lindhardt (3) & Merete Nordentoft (3) 1) PsykiatriFonden, København 2) En af Os, København 3) Psykiatrisk Center København, Københavns Universitets Hospital 4) Psykiatrisk Center Frederiksberg, Københavns Universitets Hospital Introduktion Stigma dvs. fordomme og diskriminering er alvorlige ekstra belastninger for de mennesker, som i forvejen er ramt af en psykisk lidelse. Ofte opleves stigmatisering og ikke mindst den medfølgende diskriminering, som en større belastning end selve sygdommen. Udenlandske undersøgelser har vist, at et af de områder, hvor mennesker med en psykisk sygdom oplever diskriminering, er i psykiatrien, og at der blandt psykiatriens medarbejdere findes stigmatiserende holdninger. Vi ønskede at undersøge forholdene i Danmark. Materiale og metoder Kortlægningen af medarbejderholdninger foregik i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Distriktspsykiatris anti-stigma gruppe, PsykiatriFonden og Det Nationale Anti-stigma projekt En af Os. Projektet fandt sted blandt personale på de psykiatriske centre Frederiksberg og København, hvor alle medarbejdere blev tilbudt et skema til anonym udfyldelse. Der anvendtes det engelske oversatte skema MICA suppleret med 4 ekstra spørgsmål og baggrundsoplysninger. Alle spørgsmål kan besvares i seks grader fra meget enig til meget uenig. I tabellen med resultaterne er de tre enig og de tre uenig kategorier slået sammen. Resultater Resultaterne ses i tabellen. Der er stor tilslutning til recovery, og få som har fordomme om udtalt farlighed. Den biopsykosociale model dominerer og et flertal opfatter sygdommen som kronisk. Lægerne føler sig som rigtige læger og er ikke i tvivl om fagets videnskabelige basis. Der udtrykkes høj grad af respekt for patienterne og stor opmærksomhed om også at varetage deres somatiske behov. De fleste villle fortsætte samarbejdet med en kollega, som fik skizofreni, men omkring halvdelen ville tøve med at afsløre, hvis de selv blev ramt.

2 /PV Andelen (%) af respondenter som er enige i den fremsatte påstand. De tre enig og de tre uenig kategorier er slået sammen Spørgsmål Læger Andre medarbejdere Mennesker, som har skizofreni, kan aldrig komme sig 7 4 tilstrækkeligt til at opnå en god livskvalitet Mennesker, som har skizofreni, er som regel farlige 2 3 Borgerne har ikke behov for beskyttelse mod mennesker, som har skizofreni Skizofreni er efter min opfattelse en kronisk lidelse Udløsende faktorer i forhold til skizofreni, er efter min opfattelse primært en ubalance (sygdomstilstand) i hjernen Udløsende faktorer i forhold til skizofreni, er efter min opfattelse primært familieforhold Udløsende faktorer i forhold til skizofreni, er efter min opfattelse primært udefra kommende alvorlige hændelser i personens liv Udløsende faktorer i forhold til skizofreni, er efter min opfattelse primært genetisk disposition Udløsende faktorer i forhold til skizofreni, er efter min opfattelse primært en kombination af flere af ovennævnte forhold Psykiatri er lige så videnskabeligt funderet som andre specialer 95 - At være psykiater er ikke det samme som at være en rigtig læge 97 - Det er lige så respekteret at arbejde med psykiatri som med - 57 andre områder i sundheds- eller socialvæsenet At arbejde indenfor psykiatri har ikke samme status som andre - 55 sundhedsområder Man kan ikke forvente, at en praktiserende læge gennemfører en grundig udredning af mennesker med symptomer på skizofreni, fordi de kan henvises til psykiater Psykiatere ved mere om de menneskers tilværelse, som de 24 - behandler for skizofreni, end disses familie og venner gør Medarbejdere i psykiatrien ved mere om de menneskers - 44 tilværelse, som de behandler for skizofreni, end disses familie og venner gør Kolleger, som selv har haft diagnosen skizofreni, kan have særlige kompetencer i arbejdet med patienterne Tonen på arbejdspladsen, og den måde vi om taler patienterne på, påvirker vores opfattelse af deres bedringsmuligheder

3 /PV Det er vigtigt, at en læge, som behandler et menneske med skizofreni, også vurderer personens fysiske helbred Det er vigtigt, at en sundheds- eller socialarbejder, som behandler et menneske med skizofreni, også sørger for at personens fysiske helbred vurderes Hvis et menneske med skizofreni klagede over fysiske symptomer (fx brystsmerter) ville jeg opfatte det som en del af skizofrenien Jeg læser kun om psykisk sundhed, når det er nødvendigt, og søger ikke ekstra viden Jeg ville ikke behandle en person med skizofreni på en respektløs måde, selvom en overlæge bad mig om det Jeg taler lige så godt med et menneske med skizofreni som med et menneske med en fysisk sygdom Jeg kan finde på at bruge ord som "gale" eller "tosser" om de mennesker med skizofreni, som jeg ser på jobbet Hvis en af mine kolleger fortalte mig, at hun/han havde skizofreni, ville jeg stadig ønske at arbejde sammen med hende/ham Hvis jeg fik skizofreni, ville jeg ikke indrømme det over for nogen af mine venner af frygt for forskelsbehandling Hvis jeg fik skizofreni, ville jeg ikke indrømme det over for mine kolleger af frygt for forskelsbehandling Konklusion Generelt viser resultaterne, at de adspurgte medarbejdere ikke er specielt stigmatiserende. Det svarer ikke til de resultater som er fundet i andre udenlandske undersøgelser. Det kan skyldes, at der i de forløbne år er sket en ændring i indstilling hos psykiatere og andre medarbejdere i psykiatrien, bl.a. ved den store indsats der er gjort for at bringe recoverykonceptet på banen. En mindre positiv forklaring kan være, at der er en vis tendens til at svare, som man i det mindste ved er det etisk rigtige svar. At svarene også er i modstrid med, at patienterne i høj grad oplever stigmatisering i behandlingssystemet, kan have samme forklaringer som lige nævnt. Det kan også skyldes, at skalaen ikke måler de forhold, som patienterne oplever som stigmatiserende. Væsentlige blandt disse forhold er ønsket om et syn på dem ikke som diagnoser, men som mennesker: Enkeltstående, selvstændige og kompetente individer med ret til inddragelse i alle beslutninger. Det kan den anvendte skala næppe måle.

Samfundet og de gale. Magt og afmagt i psykiatrien

Samfundet og de gale. Magt og afmagt i psykiatrien Samfundet og de gale Magt og afmagt i psykiatrien Samfundet og de gale I denne tekst fås et indblik i, hvordan samfundet gennem tiderne har behandlet mennesker med psykiske lidelser i sindet. Teksten beskriver

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug En tværfaglig udfordring Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan Maj 2014 Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5 Indhold Forord...........................................................................................................................................................................

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012 Foto: Jørgen Diswal Nogle er mere syge end andre Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark September 2012 Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Anette Hansen

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

Vi mænd, kræft og rehabilitering

Vi mænd, kræft og rehabilitering Liselotte Ingholt Tine Tjørnhøj-Thomsen Statens Institut for Folkesundhed Vi mænd, kræft og rehabilitering En undersøgelse af mænds grunde til at deltage i tilbud om kommunal kræftrehabilitering Vi mænd,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret. Mobil: 2277 2226 E-mail: brian.poulsen@fredericia.dk Adresse: Gothersgade 44, 7000 Fredericia.

Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret. Mobil: 2277 2226 E-mail: brian.poulsen@fredericia.dk Adresse: Gothersgade 44, 7000 Fredericia. Slutevaluering for Projekt MSSA (Misbrug, sociale forhold, sundhed og arbejdsmarked). - om helhedssyn og koordineret indsats i komplicerede enkeltsager - Brian Nygaard Poulsen Socialrådgiver Misbrugscentret

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

At klare sig selv, men ikke alene.

At klare sig selv, men ikke alene. PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere