Profylaktisk magnesiumsulfat som beskyttelse mod cerebral parese ved præmature fødsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profylaktisk magnesiumsulfat som beskyttelse mod cerebral parese ved præmature fødsler"

Transkript

1 Profylaktisk magnesiumsulfat som beskyttelse mod cerebral parese ved præmature fødsler Sponsor: Niels Jørgen Secher, professor, overlæge. Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Hvidovre Hospital, Denmark Primære forskergruppe: Lene Huusom, afdelingslæge, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Denmark Investigator på Hvidovre Hospital Niels Jørgen Secher, professor, overlæge. Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Denmark Jesper Brok, kursusreservelæge, Ph.D. Pædiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Denmark Hanne Kristine Hegaard, jordemoder, Ph.D. Obstetrisk Klink, Rigshospitalet, Denmark Øvrige projekt deltagere: Tom Weber, overlæge, Dr. Med. Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Denmark Morten Hedegaard, klinikchef, overlæge, Ph.D. Obstetrisk Klink, Rigshospitalet, Denmark Investigator på Rigshospitalet Jannie Dalby Salvig, overlæge, Ph.D. Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Skejby Hospital, Denmark Investigator på Skejby Hospital Ole Pryds, professor, overlæge. Pædiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Denmark Gorm Greisen, professor, overlæge, Dr. Med. Neonatal Afdelingen, Rigshospitalet, Denmark Tine Brink Henriksen, professor, overlæge, Ph.D. Neonatal Afdelingen, Skejby Hospital, Denmark 1

2 Bjørn Backe, professor, overlæge, Dr. Med. Kvinne-barn senteret, St. Olavs Hospital, Trondheim, Norge Investigator på St. Olavs Hospital Per Olufsson, Professor, overlæge, Ph.D. Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Skåne Universitets Hospital, Malmø, Sverige Investigator på Skåne Universitets Hospital Hanne Wolf Trapp, reservelæge. Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet, Denmark Reynir Tómas Geirsson, Professor, overlæge, PhD, Chief Editor, Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, Department of Obstetrics and Gynecology, Landspitali University Hospital, Hringbraut, Reykjavik,Iceland Investigator på Universitets Hospitalet, Island Koordinerende investigatorer: Danmark: Lene Huusom Sverige: Per Olufsson Norge: Bjørn Backe Island: Reynir Tómas Geirsson Korrespondance: Lene Drasbek Huusom Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Hvidovre Hospital Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark Telefon: Dato: Underskrift: Sponsor: Investigator: 2

3 Indholdsfortegnelse: Baggrund. side 4 Formål.. side 5 Metode side 5 Randomisering side 6 Database. side 6 Inklusions kriterier.. side 7 Eksklusions kriterier side 7 Magnesiumsulfat virkning... side 8 Hændelser og bivirkninger.. side 8 Statistik side 9 Blinding... side 10 Procedurer for at udgå af forsøget.. side 10 Primære outcome side 11 Sekundære outcome side 11 Økonomiske forhold... side 11 Forventet tidsramme... side 11 Data overvågning og patientsikkerhed.. side 12 Styregruppe side 12 Etiske overvejelser. side 12 Patientinformation og samtykke side 12 Ledelsesgruppen side 13 Publikations politik side 13 GCP kontakter side 14 Referencer.. side 15 3

4 Baggrund Cerebral parese (eller spastisk lammelse) er en hjerneskade opstået som følge af en læsion eller defekt i den umodne hjerne. Skaden medfører en forstyrrelse i den motoriske funktion, der påvirker bevægemønstret og evnen til at udføre bevægelser på den måde, som man gerne vil. Ud over motorisk funktionsnedsættelse kan hjerneskaden medføre indlæringsvanskeligheder, epilepsi, talevanskeligheder og synsproblemer. Cerebral parese er en kronisk tilstand med store personlige og socioøkonomiske omkostninger. Det er kendt, at præterm fødsel øger risikoen for cerebral parese hos barnet, og risikoen øges betydeligt med faldende gestationsalder (1). Flere studier har vist en neuroprotektiv effekt af magnesiumsulfat på barnet, når det gives til den prætermt fødende kvinde (2-4). Mekanismen bag den mulige beskyttelse af magnesiumsulfat på fostrets centralnervesystem er uafklaret. Det er blevet foreslået, at magnesiumsulfat blokerer N-methyl-D-aspartat ionkanalen, og dermed forhindrer såvel calciuminfluks i cellerne som aktivering af proinflammatoriske cytokiner og frie radikaler, hvilket beskytter mod celledød, når der er cerebral iskæmi (2,5). Endvidere kan magnesiumsulfat muligvis dilatere de cerebrale blodkar og stabilisere blodtrykket hos de præmature børn i de første levedøgn (6). Begge mekanismer begrænser i teorien celleskade i centralnervesystemet. En Cochrane meta-analyse fra 2009, som inkluderede fem randomiserede forsøg, konkluderede at behandlingen med magnesiumsulfat af kvinder i fødsel før 37. graviditetsuge, reducerer barnets risiko for at få cerebral parese med 32 % (RR 0,68; 95 % CI 0,54-0,87) (2). Kun een af de randomiserede forsøg fandt dog at magnesiumsulfat significant nedsatte risikoen for cerebral parese (7). På trods af disse lovende resultater er der angiveligt kun få obstetriske afdelinger i verden, som anvender magnesiumsulfat som standard behandling til kvinder i for tidlig fødsel (8,9). I Danmark, Sverige, Island og Norge anvendes stoffet, men kun som forebyggelse mod eklampsi. Den afventende holdning kan skyldes manglende biologisk plausibilitet, manglende viden om effekt mekanismerne eller usikkerhed omkring størrelsen af den kliniske gevinst af stoffet. Ved revurdering af Cochrane meta-analysen ved hjælp af en statistisk metode (trial sequential analysis), som justerer for risikoen for tilfældige fejl (random errors) og dermed falsk positive effekter i metaanalyser, blev det vist, at der stadig er utilstrækkelig evidens for at bruge magnesiumsulfat til at forebygge cerebral parese (10). Man konkluderede, at der er behov for yderligere mindst 400 patienter i et randomiseret studie for at opnå sikker statistisk evidens (10). 4

5 Formål Belyse om magnesiumsulfat til prætermt fødende kvinder kan beskytte deres børn mod cerebral parese og død. Resultatet fra denne randomiserede undersøgelse vil blive adderet til den tidligere meta-analyse, for således at opnå solid evidens for den neuroprotektive effekt af magnesiumsulfat. Derefter kan vurderes, om midlet skal implementeres som standard behandling til kvinder i præterm fødsel. Metode I alt kvinder, fra Danmark, Norge, Island og Sverige, som er i truende for tidlig fødsel med gestationsalder uger vil blive randomiseret til enten magnesiumsulfat eller placebo. Behandlingen gives så snart mistanken om truende fødsel opstår, såfremt kvinden opfylder in- og eksklusionskriterierne og har afgivet informeret samtykke. Magnesiumsulfat gives intravenøst som en bolus på 5 g (= 20 mmol magnesiumsulfat) opløst i 100 ml saltvand, dette infunderes over minutter. Dette efterfølges, umiddelbart efter bolus indgift, af vedligeholdelses behandling på 1 g magnesiumsulfat per time (= 4 mmol/t). (Kontinuerlig infusion med magnesiumsulfat 25 g =100 mmol opløst i 500 ml saltvand, infusionshastighed 20 ml/time). Vedligeholdelsesbehandlingen fortsættes frem til fødslen eller i 24 timer såfremt fødslen ikke er indtrådt eller ikke længere vurderes truende. Infusionen genoptages, hvis det vurderes at der på ny er risiko for præterm fødsel. Der gives da en ny bolus (5 g magnesiumsulfat i 100 ml saltvand), hvis der er gået mindst 6 timer efter at infusionen er afsluttet. Der gives ikke bolus på ny, hvis der er gået mindre end 6 timer fra afsluttet infusion med magnesiumsulfat. Hvis kvinden skal overflyttes til andet hospital kan hun overflyttes med vedligeholdelsesbehandlingen opsat under ambulance transporten, og bolus skal medgives, således at bolus eventuelt kan anvendes på modtage afdelingen. Dosis af såvel bolus som vedligeholdelses-behandling svarer til de doser som anvendes i Danmark til eklampsi forebyggelse, og de er valgt tilsvarende i projektet, dels idet der er stor erfaring med disse doser, og dels med henblik på at forenkle håndteringen af de inkluderede kvinder for læger/jordemødre i den akutte situation. I de randomiserede studier som indgik i Cochrane analysen anvendtes magnesium bolus på 4-6 g intravenøst, og vedligeholdelses doser på 1-3 g/t. Placebo indgives som saltvand. Både bolus, vedligeholdelses behandling og placebo er fremstillede som præ-blandede koncentrater, som fremtræder identiske, så man ikke kan se forskel på dem. De præ-blandede koncentrater er fremstillet og pakket af Sygehusapotek Fyn, J. B. Winsløws Vej 13, 5000 Odense C, som leverer til Region Hovedstadens Apotek. Region Hovedstadens Apotek sender medicin og placebo til de 5

6 involverede danske afdelinger, mens styregruppen sender medicinen videre til afdelinger i Norge og Sverige, idet apoteket ikke har tilladelse til at sende til udlandet. Magnesiumsulfat markedsføres af Amgros I/S. Maternelle bivirkninger til behandling med magnesiumsulfat er velkendte og bliver derfor ikke registreret i dette projekt. Det tages ikke blodprøver på kvinderne. Ved tegn på overdosering af magnesiumsulfat (se også afsnit om virkning og bivirkning af magnesiumsulfat) gives antidot med calciumgluconat 10 ml langsomt iv. Kvinderne overvåges i øvrigt i henhold til afdelingernes vanlige retningslinier ved magnesiumsulfat behandling. Den føtale hjertefrekvens overvåges i hele infusionsperioden og under fødslen. Børnene følges op efter 18 mdr. med spørgeskema tilsendt forældrene. Spørgeskemaet vil indeholde spørgsmål som afslører tegn på cerebral parese. Hvis der ud fra spørgeskemaet findes mistanke om cerebral parese vil barnet blive indkaldt til en standardiseret neurologisk undersøgelse hos pædiater eller fysioterapeut. Effekten bliver vurderet blindet for behandlingen. Tokolyse (vehæmmende medicin for at udskyde for tidlig fødsel) og celeston (lungemodnende medicin som bedrer prætermt fødte børns respiratoriske tilstand) vil blive givet til kvinderne efter afdelingernes sædvanlige retningslinjer. Randomisering Randomisering til henholdsvis magnesiumsulfat eller placebo vil foregå web baseret (stratificeret på enkeltfødsler og tvillinger samt før og efter 28 gestationsuge. Der vil blive blok randomiseret i blokke på 2-4-6). Brugeren af det web baserede system kan ikke forudse udfaldet af randomiseringen, ej heller ændre det. Kun i tilfælde af at forsøgspersonen får alvorlige bivirkninger vil brugeren kunne bryde koden. Kodebrud foregår ved at der vil blive lave et ekstra log-on (brugernavn og adgangskode), som opbevares i en forseglet kuvert på afdelingen. Hvis behovet skulle opstå for at bryde koden kan kuvert-forseglingen brydes og efter log-on med dette særlige brugernavn vil systemet give adgang til oplysning om tildelte behandlingsregime. Database Trial Partner er et web baseret "clinical trials support system", som rummer store muligheder for at forenkle og effektivisere randomisering og dataindsamling i forbindelse med forskning, samtidig med at overholdelse af almindelige metodekrav og alle Datatilsynets regler sikres. Med Trial Partner implementeres således både adgangslogning og transaktionslogning. Trial Partner er modulopbygget og følgende moduler vil indgå: 6

7 - randomisering - ecrf (elektronisk case record forms) - lister/rapporter - projektdokumenter og protokol - projektlog Datamanagement enheden ved Center for Folkesundhed, Region Midtjylland udbyder Trial Partner og er dermed også uafhængig garant for at randomisering via Trial Partner foregår jævnfør god videnskabelig skik. Samtlige indsamlede data for hver forsøgsperson vil således blive håndteret, bearbejdet og arkiveret i dette dataarkiv med henblik på eventuel senere undersøgelse af børnene. Inklusionskriterier -Kvinden skal være fyldt 18 år -Gestationsalder 24+0 til 31+6 uger -Enkeltfødte eller tvillinger -Præterm vandafgang fra 24+0 til 31+6 uger med kontraktioner og forventet fødsel indenfor ca timer -Præterme veer med forventet fødsel indenfor ca timer -Forventet fødsel indenfor 2-24 timer af andre årsager (som f.eks. IUGR) efter investigators skøn Eksklusionskriterier -Større føtale misdannelser eller intrauterin fosterdød. (Med større føtale misdannelser menes kromosomabnormiteter, myelomeningocele og cerebrale misdannelser som giver sikkert neurologisk handicap). -Maternel kontraindikation til magnesiumsulfat efter investigators skøn (for eksempel nyreinsufficiens med kreatinin > 100 (risiko for magnesiumforgiftning), lungesygdom, myastenia gravis, atrioventrikulært blok, hjerte overledningsforstyrrelser, behandling med aminoglykosider) -Magnesiumsulfat givet til andet formål (eklampsi forebyggelse) -Patienter som ikke taler og forstår dansk -Allergi overfor indholdsstofferne i magnesiumsulfat Behandling med calciumantagonister kontraindicerer ikke magnesiumsulfat, blot skal man være opmærksom på blodtryksfald, idet magnesiumsulfat kan potentere virkningen af calciumantagonist. 7

8 Magnesiumsulfats virkning Magnesiumsulfat er som lægemiddelform en klar farveløs væske, fri for synlige partikler. Virkningen af magnesiumsulfat er momentan og varer ca. 30 minutter. Virkningen i forhold til neuroprotektion er ukendt, og som anført i afsnittet om baggrund for projektet er der teori om, at magnesiumsulfat blokerer N-methyl-D-aspartat ionkanalen, og dermed forhindrer såvel calciuminfluks i cellerne som aktivering af proinflammatoriske cytokiner og frie radikaler. Stoffet kan formentlig også dilatere de cerebrale blodkar. Hændelser og bivirkninger Almindelige bivirkninger til behandling med magnesiumsulfat er svedtendens, flushing, kvalme, opkastning og hypotension. Frekvensen af disse bivirkninger er ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data). I Cochrane analysen fra 2009 blev der set flere maternelle bivirkninger i gruppen som havde fået magnesiumsulfat sammenlignet med placebo gruppen, men ingen signifikante forskelle i alvorlige bivirkninger (2). Symptomer på hypermagnesiæmi er kvalme, opkastninger, sedering, hyporefleksi, muskelsvaghed, hypotension, bradycardi og hjertestop. Ved svære symptomer seponeres infusionen med magnesiumsulfat og der gives intravenøs calciumgluconat 10 ml. Patienten overvåges intenst i 24 timer. Hvis der under forsøget optræder uventede og alvorlige formodede bivirkninger (Suspected Unexpected Serious Adverse Reactions, SUSARs) skal sponsor omgående underrette Lægemiddelstyrelsen jf. lægemiddelloven 89 stk. 2. nr. 1. Følgende skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen: I henhold til lov om lægemidler, 89, stk. 2, nr.1, skal sponsor omgående underrette Lægemiddelstyrelsen, hvis der under forsøget optræder uventede og alvorlige formodede bivirkninger. Sponsor skal sikre, at alle oplysninger om uventede og alvorlige formodede bivirkninger, som er dødelige eller livstruende, registreres og indberettes til Lægemiddelstyrelsen hurtigst muligt og senest 7 dage efter, at sponsor har fået kendskab til en sådan formodet bivirkning. Senest 8 dage efter indberetningen skal sponsor meddele Lægemiddelstyrelsen alle relevante oplysninger om sponsors og investigators opfølgning på indberetningen. Alle andre uventede og alvorlige formodede bivirkninger, skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at sponsor har fået kendskab til disse. 8

9 SUSARs fra Sverige, Island og Norge skal også indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Ventede bivirkninger (svedtendens, flushing, kvalme, opkastning og hypotension) registreres ikke i dette projekt, idet de er velkendte ved magnesiumsulfat behandling. Der tages ikke blodprøver på kvinderne i projektet. Ved mistanke om hypermagnesæmi kan der tages s-magnesium i henhold til den enkelte afdelings vanlige procedure. Investigator registrerer dog alvorlige bivirkninger hos kvinderne og rapporterer dette til sponsor, som herefter følger ovenstående procedure om indberetning til Lægemiddelstyrelsen. Der foretages årlig rapportering af alvorlige bivirkninger/hændelser til Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Komite samt rapportering til Lægemiddelstyrelsen senest 90 dage efter forsøgets afslutning. Senest inden 1 år efter forsøgets afslutning sendes resultatet af forsøget til Lægemiddelstyrelsen, med oplysning om antal behandlede patienter, doser, bivirkninger samt opnåede resultater. Statistik Vi har appliceret trial sequential analysis (TSA) (11) på den foreliggende Cochrane meta-analyse, som inkluderer fem randomiserede undersøgelser (2). TSA er en mere restriktiv metode som justerer for tilfældige fejl (random error) på grund af repetitive signifikans testninger i updaterede meta-analyser. Ved denne metode reduceres risikoen for falsk positive (eller negative) resultater. En udførlig beskrivelse af TSA kan læses i ref. 10 og 11. TSA viste, at der mangler yderligere viden i forhold til at afkræfte eller bekræfte om magnesiumsulfat giver en relativ risiko reduktion i cerebral parese på 25 % (10). Vores formål er, når MASP-studiet er fuldført, at kunne bekræfte (eller afkræfte) i en opdateret TSA om magnesium giver en relativ risiko reduktion i cerebral parese på 25 %. Vi vil derfor sammenlægge data fra MASP studiet med de eksisterende data fra tidligere meta-analyse (2). Nedenstående sample size beregning stiler derfor mod at MASP-studiet skal lukke den manglende viden i en TSA og ikke individuelt have stor styrke til at påvise den ønskede effekt. Vi har estimeret at det primære effektmål, cerebral parese, vil forekomme i 7,5 % i kontrol gruppen og i 5.6 % i magnesium sulfat gruppen. Denne relative risiko reduktion på 25 % er baseret på en konservativ tolkning af effekten af magnesiumsulfat, som er vist i tidligere meta-analyser (2-4). 9

10 Dog har vi estimeret eventraten af cerebral parese lidt højere, idet vi inkluderer prætermt fødte < 32 gestationsuger, som er i højere risiko for at få cerebral parese sammenlignet med tidligere metaanalyser som inkluderede < 34 gestationsuger (1). TSA (justeret for heterogenitet (I 2 = 10 %)) har vist at der mangler 0.5 i kumulativ Z-score for at opnå evidens i meta-analysen. For at opnå dette med en styrke på 80 % under de ovenstående forudsætninger skal der bruges patienter i MASP-studiet når det lægges til den eksisterende evidens. Individuelt vil MASP studiet kun have en styrke på 30 % hvis type 1 fejl sættes til 5 %. Vi forventer at kunne inkludere op til 600 patienter årligt. Med forbehold for en opstarts -fase og patienter der ikke ønsker at deltage skønnes at det nødvendige antal patienter (1.240) at kunne rekrutteres i løbet af 3 år. Blinding Forsøget er dobbeltblindet. I forsøg som ikke er tilstrækkeligt blindede øges risikoen for bias, dvs. effektmål for interventionen kan overestimeres. For at opnå tilstrækkelig blinding i vores forsøg anvendes identisk magnesiumsulfat behandling og placebo (samme udseende og lugt) for at blinde både jordemødre, læger og forsøgspersoner. Placebo vil udelukkende bestå af isotonisk saltvand. Det aktive stof og placebo er fremstillet og pakket i præ-blandede koncentrater, som fremtræder identiske. Ved opfølgning af børnene vil man også være uvidende om hvilken behandling mødrene fik under den præterme fødsel. Hvis forældrene efter projektets afslutning ønsker oplysning om hvorvidt kvinden tilhørte behandlingsgruppen eller placebogruppen, kan de kontakte projektkoordinator Lene Huusom. Dette meddeles i deltager information, hvor også telefon og mail til projektkoordinator fremgår. Procedurer for at udgå af forsøget Såfremt der efter investigators skøn findes grund til at forsøgspersonen skal ophøre forsøgsbehandlingen (ved for eksempel allergisk reaktion eller alvorlige bivirkninger ((respirationsophør, hjertestop og død)) skal forsøgsmedicinen seponeres umiddelbart. Såfremt forsøgspersonen har fået fuld dosis af bolus kan denne fortsat indgå i forsøget, selvom der ikke gives vedligeholdelses dosis, men hvis dosis af bolus på 5 g ikke er opnået, skal personen udgå af studiet. Hvis der er givet antidot (intravenøs calciumgluconat) til forsøgspersonen bør denne udgå af forsøget. Såfremt forsøgspersonen ønsker at ophøre med deltagelse i forsøget, udgår denne umiddelbart. Der vil være forskel på hvor megen vedligeholdelsesbehandling de kvinder som indgår i projektet opnår at få, 10

11 afhængig af tiden fra behandlingen gives, til de føder. Alle forsøgspersoner, som har opnået bolus behandling, forbliver i forsøget, uanset om vedligeholdelsesbehandling er givet eller ej. Udgåede forsøgspersoner bliver ikke erstattet af nye forsøgspersoner. Data fra udgåede forsøgspersoner registreres i databasen, og indsamles umiddelbart efter at forsøgspersonen er udgået af forsøget. Primære outcome Forskellen i antallet af børn med moderat til svær cerebral parese i 18 måneders alderen, hvis mødre fik magnesiumsulfat før fødslen sammenlignet med gruppen af børn hvis mødre fik placebo før fødslen. Sekundære outcomes Forskellen i antallet af børn som dør perinatalt, hvis mødre fik magnesiumsulfat før fødslen sammenlignet med gruppen af børn hvis mødre fik placebo før fødslen. Forskellen i antallet af børn med blindhed i 18 måneders alderen, hvis mødre fik magnesiumsulfat før fødslen sammenlignet med gruppen af børn hvis mødre fik placebo før fødslen. Forskellen i apgar scores i gruppen af børn, hvis mødre fik magnesiumsulfat før fødslen sammenlignet med gruppen af børn hvis mødre fik placebo før fødslen. Økonomiske forhold: Forsøget støttes med dkr. ( Euro) af Elsass Fonden. Vi vil ansøge om yderligere økonomisk støtte hos andre fonde. Forsøgsmedicinen finansieres af projektmidler. Finansmidler vil blive opbevaret på afdelingens forskningskonto. Forsøgspersonerne er dækket af patientforsikringen. Forventet tidsramme: Forsøget vil blive påbegyndt i december 2011 og forventes afsluttet år Der vil indgå 18 fødeafdelinger hvor det samlede antal fødsler årligt er ca Med dette antal vil det tage omkring 3 år at færdiggøre inklusion og randomisering af kvinderne. Børnene vil blive undersøgt i 18 måneders alderen. 11

12 Komitéen for dataovervågning og patientsikkerhed For at opretholde upartiskhed er der nedsat en gruppe, der skal sikre dette. Denne gruppe består af en pædiater, en statistiker og en datamanager (dr.med. Kirsten Wisborg, pædiatrisk afdeling, Randers Sygehus, statistiker Mikael Væth, Århus Universitet, Jakob Hjort, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland). Denne gruppe er uafhængig af forsøgsorganisatorerne. Gruppen vil overvåge mortalitet og svær morbiditet hos børnene. Der vil ikke blive foretaget interim analyse hos børnene, idet randomisering til projektet forventes fuldført, når de første børneundersøgelser foreligger. Komiteen mødes hvert ½ år. Styregruppe Forsøget vil blive fulgt nøje af Styregruppen, som består af projektets ledelsesgruppe og en repræsentant fra hver af de deltagende fødeafdelinger. Styregruppens specifikke opgaver er: 1) At modtage rapporten fra Komitéen for dataovervågning og patientsikkerhed 2) At løse de problemer, der måtte opstå på fødeafdelingerne 3) At godkende forsøgsrapporter og artikler, der skal publiceres. Etiske overvejelser Forsøget vil blive udført i henhold til protokol, og almindelige procedurer for kvalitetskontrol og kvalitetssikring vil blive fulgt efter gældende retningslinjer fra Helsinki-Deklarationen samt ICH- GCP og gældende myndighedskrav. Projektet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og EudraCT samt Videnskabsetisk Komite, og Datatilsynet har også givet tilladelse til udførelse af projektet. Patientinformation og informeret samtykke Kvinden og hendes partner vil inden fødslen blive informeret mundligt og skriftligt om formålet med forsøget, og et skriftligt, informeret samtykke samt fuldmagt til adgang til kvindens patientjournal vil blive udfyldt. Deltagelse i forsøget er gratis og får ingen indflydelse på den øvrige behandling af kvinden. Det er vagthavende obstetrikers ansvar at indhente det skriftlige, informerede samtykke fra kvinden. Kun kvinder, der giver et informeret samtykke samt er 18 år og derover, kan deltage i forsøget. Når barnet er født, skal forældremyndighedens indehavere give tilladelse til at barnet kan følges samt give fuldmagt til at der kan opnås adgang til barnets 12

13 patientjournal. Der skal således opnås samtykke og fuldmagt for såvel kvinde og barn i dette projekt. Forsøgets organisation Afdelingen for obstetrik og gynækologi på Hvidovre Hospital vil være ansvarlig for den samlede udførsel af forsøget, herunder al kommunikation internt og eksternt. Randomisering af forsøget vil udføres i samarbejde med Datamanagement enheden ved Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Ledelsesgruppen Afdelingslæge Lene Drasbek Huusom, Hvidovre Hospital, Københavns Universitetshospital. Professor, overlæge Niels Jørgen Secher, obstetrisk og gynækologisk afdeling, Hvidovre Hospital, Københavns Universitetshospital. Læge, ph.d. Jesper Brok, pædiatrisk afdeling, Hvidovre Hospital, Københavns Universitetshospita.l Jordemoder, ph.d. Hanne Kristine Hegaard, obstetrisk klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital. Data Koordinerings Center Afdelingen for obstetrik og gynækologi på Hvidovre Hospital vil være ansvarlige for den daglige koordinering af forsøget, dvs.: 1) Rekruttering af deltagende fødeafdelinger 2) Dataindsamling ved forsøgets afslutning og management 3) Dataindlæsning og oprydning i data 4) Dataanalyse 5) Indsamling af data ang. SUSARs og indsendelse til projektets ledelsesgruppe 6) Organisering og servicering af Komitéen for dataovervågning og patientsikkerhed 7) Repræsentere samarbejdsparternes synspunkter til Styregruppens møder Publikationspolitik En skrivegruppe bestående af medlemmer fra projektets ledelsesgruppe vil være ansvarlig for den endelige forsøgsrapport, og forsøgsresultatet publiseres uanset resultatet i internationale anerkendte tidsskrifter. Lene Huusom bliver førsteforfatter og Niels Jørgen Secher bliver sidsteforfatter. 13

14 Forsøgets succes afhænger af samarbejdet mellem et stort antal læger, jordemødre og sygeplejersker. Æren for hovedresultaterne tilfalder derfor ikke komiteer og de centrale arrangører, men alle som har arbejdet hårdt for at få forsøget gennemført. Adgang til kildedata/kildedokumenter Investigator tillader adgang til kildedata/dokumenter (herunder patientjournaler) ved monitorering, auditering og/eller inspektion fra henholdsvis Lægemiddelstyrelsen, GCP enhederne eller andre landes sundhedsmyndigheder. GCP kontakter Danmark: Lotte Laursen GCP-koordinator, biolog Københavns Universitetshospitals GCP-enhed Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, Byg. 51, 3. sal 2400 Kbh. NV Tlf Sverige: Research Manager Solveig Wennerholm Unit for Clinical Research Akutgatan 8, F-blocket, hisshall F, 2:a vån Phonenumber: Fax: Mail: Norge: Innovest (i Bergen) Klinisk monitor Ingunn Anundskaas Mail: 14

15 Referencer 1. Himpens E, Van den Broeck C, Oostra A,. Prevalence, type, distribution, and severity of cerebral palsy in relation to gestational age: a meta-analytic review. Dev Med Child Neurol 2008; 50: Doyle LW, Crowther CA, Middleton P et al. Magnesium sulphate for women at risk of preterm birth for neuroprotection of the fetus. Cochrane Database Syst Rev 2009; (1): CD Constantine MM, Weiner SJ. Effects of antenatal exposure to magnesium sulphate on neuroprotection and mortality in preterm infants. A metaanalysis. Obst Gynecol 2009; 114: Conde-Agudelo A, Romero R. Antenatal magnesium sulphate for the prevention of cerebral palsy in preterm infants less than 34 weeks gestation. Am J Obstet Gynecol 2009; 200: Gathwala G. Neuronal protection with magnesium. Indian J Pediatr 2001; 68: Cahill AG, Caughey AB. Magnesium for neuroprophylaxis: fact or fiction? Am J Obstet Gynecol 2009; 200: Rouse DJ, Hirtz DG, Thom E et al. and Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development Maternal-Fetal Medicine Units Network. A randomized controlled trial of magnesium sulphate for the prevention of cerebral palsy. N Engl J Med 2008; 359: American College of Obstetricians and Gynecologists. 9. Royal College of Obstetricians and Gynaecologists Huusom LD, Secher NJ, Pryds O, Whitfield K, Gluud C, Brok J. Antenatal magnesium sulphate may prevent cerebral palsy in preterm infants- but are we convinced? Evaluation of an apparently conclusive meta-analysis with trial sequential analysis. BJOG 2011; 118; Brok J, Thorlund K, Gluud C, Wetterslev J. Trial sequential analysis reveals insufficient information size and potentially false positive results in many meta-analyses. J Clin Epidemiol 2008; 61:

KOM GODT I GANG MED KLINISK FORSKNING VEJLEDNING OM FORBEREDELSE OG GODKENDELSE AF KLINISKE FORSØG

KOM GODT I GANG MED KLINISK FORSKNING VEJLEDNING OM FORBEREDELSE OG GODKENDELSE AF KLINISKE FORSØG KOM GODT I GANG MED KLINISK FORSKNING VEJLEDNING OM FORBEREDELSE OG GODKENDELSE AF KLINISKE FORSØG 0 Kolofon Kom godt i gang med klinisk forskning - Vejledning om forberedelse og godkendelse af kliniske

Læs mere

HPV-vaccination til kvinder over 26 år. Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard. Vejleder Professor Mogens Vestergaard

HPV-vaccination til kvinder over 26 år. Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard. Vejleder Professor Mogens Vestergaard HPV-vaccination til kvinder over 26 år Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard Vejleder Professor Mogens Vestergaard Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Basalviden om HPV og vaccination...

Læs mere

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Juni 2004 1 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens

Læs mere

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation Arbejdsgruppens anbefalinger til Handlingsplan for Organdonation Udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jf. kommissorie: dok. nr. 1140795 af 23. januar 2013 I

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Barrierer for optimal behandling af KOL

Barrierer for optimal behandling af KOL Dokumentation: Barrierer for optimal behandling af KOL Eksperter har defineret syv barrierer, som hindrer den bedst mulige KOL-behandling. Forfattere: Jørgen Vestbo Peter Lange Jesper Lykkegaard Jens Søndergaard

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013 1 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING?

Læs mere

Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv TEKNISK FORVALTNING

Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv TEKNISK FORVALTNING Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv TEKNISK FORVALTNING Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE:

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 2011 Forløbsprogram

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Monitorering af forekomsten af fedme

Monitorering af forekomsten af fedme Monitorering af forekomsten af fedme Monitorering af forekomsten af fedme En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Thorkild I. A. Sørensen (formand) Pernille Due Bente Hansen Berit L. Heitmann Anne

Læs mere

REFERENCEPROGRAM. for skizofreni

REFERENCEPROGRAM. for skizofreni REFERENCEPROGRAM for skizofreni 2004 Sekretariatet for Referenceprogrammer - SfR REFERENCEPROGRAM for skizofreni Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af SfR Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

amning en håndbog for sundhedspersonale

amning en håndbog for sundhedspersonale amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt version):

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

Optimering af lægemiddelkontinuitet og - compliance ved patienter indlagt på et sygehusafsnit

Optimering af lægemiddelkontinuitet og - compliance ved patienter indlagt på et sygehusafsnit Optimering af lægemiddelkontinuitet og - compliance ved patienter indlagt på et sygehusafsnit Foto: Niels Åge Skovbo, Fokus foto Regionshospitalet Randers Medicinsk afdeling Hospitalsapoteket Aarhus, Randers

Læs mere

Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(2)

Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(2) Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(2) Medicinsk Teknologivurdering Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

Den gode dialog, når noget går galt. Undersøgelsen er gennemført for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Den gode dialog, når noget går galt. Undersøgelsen er gennemført for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Den gode dialog, når noget går galt Undersøgelsen er gennemført for Dansk Selskab for Patientsikkerhed DEN GODE DIALOG, NÅR NOGET GÅR GALT En interviewundersøgelse af patienters, klinikeres og afdelingslederes

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

www.vidensraad.dk FOREBYGGELSE AF SKADER OG SYGDOMME I MUSKLER OG LED Henning Bliddal

www.vidensraad.dk FOREBYGGELSE AF SKADER OG SYGDOMME I MUSKLER OG LED Henning Bliddal en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk FOREBYGGELSE AF SKADER OG SYGDOMME I MUSKLER OG LED af Ewa Roos Jan Hartvigsen Henning Bliddal

Læs mere

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Sundhedsstyrelsen, 2014.

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

INTRODUKTION TIL MINI-MTV. et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj

INTRODUKTION TIL MINI-MTV. et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj INTRODUKTION TIL MINI-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til sygehusvæsenet 2005 4 Indtroduktion til Mini-MTV Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Introduktion til Mini-MTV et

Læs mere

Behandling af døende. De svære beslutninger

Behandling af døende. De svære beslutninger Behandling af døende De svære beslutninger DET ETISKE RÅD 2002 Behandling af døende - de svære beslutninger DET ETISKE RÅD 2002 Behandling af døende -de svære beslutninger ISBN: 87-91112-19-2 Udgivet af:

Læs mere