Phillip Island SIDE 20

Transkript

1 E K S P R E S S E N MEDLEMSBLAD NR.90 APRIL 2011 FOTO NIELS HORSKJÆR 2010 Andalusisk Ekspedition SIDE 6 Torben Stig SIDE 16 Phillip Island SIDE 20 Assen Club Races SIDE 23 Superquadrata SIDE 26 1

2 INDHOLD #90 Redaktionen siger...3 Fra Formandens sæde...3 Indkaldelse til Generalforsamling...4 KONTAKTPERSONER Formand / President: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: formand@ducati.dk Kasserer: Jan Kirk Tlf: kassemester@ducati.dk Klubbens bankkonto: nr.: Redakteur / Editor - Ducati Ekspressen: Brian Hekto Sørensen Syvendehusvej 22, 2750 Ballerup Tlf.: / hekto@ducati.dk DTP: Niels Horskjær niels3@ducati.dk Morten Jacobsen morten@ducati.dk Jylland(Nord) & Klubbutikken: Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel Tlf.: ducati@morini.dk Jylland(Syd) Finn Olesen Rolfsgade 123 b, 6700 Esbjerg Tlf.: fiol@ducati.dk Sjælland: Peter Leisted leisted@ducati.dk Michael Hvitved Helsingør hvitved@ducati.dk Fyn: Dan Crohn Tlf: crohn@ducati.dk Udenrigsminister: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: / soren@ducati.dk Værktøjsudlån: Flemming Aabæk Petersen Højlandsvej 13, 2600 Glostrup Tlf.: fl-petersen@vip.cybercity.dk Andre vigtige personer: Web sjasker: Jan Skovsgaard Markledet 7, 5220 Odense SØ Tlf.: jan@ducati.dk Copyright Ducati Klub Danmark Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. Layout af: Niels Horskjær - desmo@me.com, Morten Jacobsen - morten@ducati.dk Har du husket at betale dit Kontingent? Bestyrelsen 2010/11 - incl. hangarounds 2 Fra Regionerne...5 Med Rolf i Spanien...6 Torben Stig Nielsen...16 Rikke på Phillip Island...20 Club Races på Assen...23 Jan Kirk...24 SuperQuadrata...26 Rygters Bureau...31

3 FRA FORMANDENS SÆDE - Foråret er nu for alvor kommet, efter hvad der forekom som en nærmest endeløs vinter med alt for meget kulde og salt! REDAKTIONEN SIGER - Det kniber lidt for foråret at få sluppet koblingen! Vinteren har dog heldigvis budt på adskillige muligheder for samvær med andre Ducatisti rundt omkring i landet. Der har været afholdt caféaftener, julefrokoster, besøg på Strøjersamlingen og flere andre spændende og hyggelige arrangementer. Hvis du har deltaget i nogle af disse arrangementer, håber jeg, du har haft glæde af det. Hvis du ikke har deltaget, så håber jeg, du måske får lyst til at prøve at deltage i nogle af arrangementerne i den kommende sæson. Medlemstallet er fortsat stigende og vi har budt over 25 nye medlemmer velkommen i klubben, bare i år. Vi har dermed det højeste medlemstal nogensinde. I bestyrelsen har vi gennem et stykke tid været optaget af at planlægge den kommende sæson og ikke mindst generalforsamlingen, som nok skal blive hyggelig, men sikkert lidt mindre end vores store jubilæumsfest sidste år. Husk at melde dig til! Inspireret af en debat i Baren vil jeg gerne forsøge at forklare hvad bestyrelsen opfatter som sine opgaver. Vi opfatter os i høj grad som forvaltere og administratorer som sørger for, at rammerne for klubben er i orden, både nu og fremover. At klubbens økonomi er gennemsigtig og der er råd til at gennemføre de arrangementer, der bliver foreslået. Vi i bestyrelsen ser os langt fra i stand til at stå for alle arrangementer, selvom der er et vist sammenfald mellem dem der ofte står for et arrangement og dem der sidder i bestyrelsen. Der er dog heldigvis også en lille gruppe medlemmer (udenfor bestyrelsen), som ofte inviterer til den ene eller den anden form for arrangementer i klubregi. Mange tak for det. MEN vi mangler stadig medlemmer der får ideer til arrangementer og derefter planlægger og forestår disse. Det er også meget vigtigt, at nogle af os tilbyder at give en hånd med, ved andres arrangementer, så man ikke synes, man står alene med det. Mange af de der har stået for arrangementer, har oplevet at stå helt alene med oprydning og sammenpakning. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt. Der er ALTID plads til en, der giver en hånd med. Prøv at overveje om ikke du, og måske et par andre, kunne stå for et arrangement. Det kunne jo være at medbringe klubtelt og sørge for mad til en racingweekend eller det kunne være noget helt andet. Det er jo vigtigt, at det er et arrangement, man selv har interesse i. Ønsker man et økonomisk tilskud fra klubben til et arrangement, sender man helt enkelt et forslag til bestyrelsen. Vi har vist ikke afvist nogen endnu ;-) Hvis man har lyst, men ikke helt ved hvordan man griber det an, er man naturligvis velkommen til at kontakte en af os i bestyrelsen. Vi har sikkert ideer til, hvordan man kommer i gang. Husk at melde dig til DKD s banedag d. 16. september på Padborg Park. Det bliver en banedag i bedste DKD tradition, med god vejledning, masser af kørsel og lidt godt til maven. Der kommer flere informationer i Baren når vi nærmer os. Jeg håber, du får en fantastisk sæson, med masser af sol, dejlige snoede veje, banedage, Ducati-hygge og hvad der nu ellers hører til en god Ducati-sæson. De bedste hilsner 3 SØREN HEKTO Nå, jeg har heller ikke brugt timer nok i værkstedet endnu, så for min skyld kan det godt vente lidt endnu. Dog er der vist mange der ikke har det på samme måde, og bare venter på at kunne komme ud på årets første ture. I sidste nummer prøvede jeg at være lidt forudseende og nævne batterier og stik der typisk driller hvert år ved sæsonens start. Det kan nås endnu, selvom de første problemer allerede har meldt sig på Baren. Formanden er inde på at medlemsskabet ikke er en garanti for gode arrangementer, gode køreture, race og andet. Derfor vil jeg lige pointere at det samme gælder for Ekspressen. Redaktionen har jo bare et ganske almindeligt liv, der langt fra byder på indhold nok til at fylde siderne gang på gang. Åbenbart har vi et mere spændende liv end mange andre... der slet ikke har noget at skrive om! Det er skrevet før, men der er altså ikke grund til at sende blade ud med blanke sider. Hellere en dårlig historie, end slet ingen. Så kom nu til tasterne! Ikke en eneste gang i den tid jeg har været redaktør, har jeg fået en tilbagemelding om at en historie var for kedelig til at bringe. Ikke engang da vi bragte en test af en BMW var der nogen der protesterede. OK - det var også for at provokere lidt, og der kom også en del artikler til de næste numre. Sidste år kom der unægtelig gang i Klassisk race. I år ser det ud til at blive endnu bedre. Så derfor er formandens opfordring til at tage del i løjerne virkelig noget der kan gøre disse arrangementer til alle tiders bedste underholdning. Mød op og vær med. Arranger køreture, caféaftener, udstillingsbesøg, rejser eller bare til larm på bytorvet. Det er verdens letteste måde at få success på. 5 linier i Baren og der møder deltagere op. Spørg ikke hvad din klub kan gøre for dig! - Spørg hvad du kan gøre for din klub! HEKTO

4 INDKALDELSE TILGENERALFORSAMLING - Hermed indkaldes til generalforsamling 2011 i Ducati Klub Danmark. Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 28. maj 2011 kl hos MC Panda, Søfældevej 38, Krarup, 5750 Ringe. HUSKAT! Tilmelding skal foregå på ducati.dk under Arrangementer Du har to muligheder: Generalforsamling eller Generalforsamling og aftensmad. Der er kun mad til de tilmeldte! Medlemmer som har betalt kontingent for 2011 kan deltage i, og har stemmeret på generalforsamlingen. Det vil ikke være muligt at indbetale kontingent på generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskabets forelæggelse - herunder evt. forslag til kontingentændring 4. Fremlæggelse af budget for resten af indeværende samt kommende regnskabsår 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse 7. Evt. Under punkt 6, Valg af bestyrelse, er følgende på valg: Kasserer, Jan Kirk genopstiller Kontaktperson Jylland, Bo Madsen genopstiller Kontaktperson Fyn, Dan Crohn - genopstiller Kontaktperson Sjælland, Peter Leisted - genopstiller ikke Kontaktperson Sjælland, Michael Hvitved trækker sig Bilagskontrollant, Jan Mozart genopstiller Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Disse forslag tilstræbes offentliggjort inden generalforsamlingen. Forslag kan fremsendes til formanden. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved simpelt flertal, uanset fremmøde. Vedtægtsændringer fordrer dog mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages. På bestyrelsens vegne, SØREN 4

5 FRA REGIONERNE - Sydjylland/Fyn - Sjælland Foråret er på vej og en ny sæson for alle os Ducatister står for døren. Nogle få har allerede trodset vejrguderne og luftet deres cykler, mens andre stadig venter med længsel på mildere vejr og tørre veje. Mens vi venter på det perfekte kørevejr, kan jeg fortælle, at tiden ikke står stille i region Fyn/sønderjylland. Vi har allerede nye spændende aktiviteter i støbeskeen, som kan samle os Ducatister. Her kan jeg bl.a. nævne, at der den 1. maj vil være en speciel DKD-fremvisning af en samling på 80 gamle motorcykler i Spinderi-hallerne i Vejle, Esben har et kørekursus 2. maj på Ring Djursland, Italian days løber af stablen den 29. maj og i sept. har Dan (Sota) har et arrangement på Padborg Park.Herudover bliver der rig mulighed for at mødes forskellige steder rundt omkring i landet for at køre vores fællesture, det er blot at komme ud af starthullerne. Mit håb er, at der i år er flere der tager initiativ til fællesture på Fyn og i Sønderjylland og at rigtig mange har lyst tl at køre med. Så du derude med med de varme fingre om bladet: Op af lænestolen, smid mig en mail eller sms og lad os mødes på vejene om det vi alle elsker: Vores cykler og vores klub. God sæson til jer alle, og pas godt på jer selv og hinanden derude! Hilsen DAN Ovenpå et forrygende år 2010, hvor det ene fantastiske arrangement afløste det andet, her i blandt Michaels fantastiske Tivoli arrangement, som virkelig trak glæde, og en ukuelig arbejdsindsats fra Michael, er tiden kommet til forandring. Både Michael og jeg trækker mig fra bestyrelsesarbejdet. Jeg trækker mig af personlige grunde, der intet har med klubben at gøre, og håber at en aktiv person, eller faktisk to har lyst til at stille op til disse spændene poster. Masser af arbejde, glæde og kontakt med klubbens medlemmer, og selfølgelig ulønnet. Glæden ligger jo i arbejdet som vi alle ved!!!! Min oplevelse er, at bestyrelsen for nuværende er meget homogen, med forskellige meninger, og plads til alle, og de initiativer der kommer frem for dagens lys. Så det er bare at stille op, hvis du har noget på hjerte og har lyst til at arbejde med spændende arrangementer og gode klubkammerater i bestyrelsen Fremadvendt er jeg involveret i et par projekter, først og fremmest Ducati Klub Danmark Racing Team, der stiller op på Assen i Holland, og jeg håber enhver motoriseret Ducatist møder op. Har du ikke været i Assen, er det som en katolik der ikke har været i Roma og du mangler den sidste vinge i at være Ducatist Mere på en anden side.. Så mød op og hep på Mike Spile, Torben Stig, Per Bay og sikkert flere. Klubben har lejet pitboks og er klar med grill og hygge i de rigtige rammer Der er banedag på Padborg,Super initiativ, og ser allerede ud til at blive en succes!!! og Italian Bike Store stiller med det helt store set up til Italian Days på Ring Knutstorp den 30/31 juli I samarbejde med R4F, og klubbens medlemmer kan såfremt de melder sig til få mulighed for at at købe madbilletter, høre Rap musik, og meget mere, som vil blive meldt ud i Baren. Så 2011 bliver også et år med masser af aktiviteter. Med officielle arrangementer, og alle de dejlige anakistiske arrangementer, som sidst Søren og Malenes grisefesta på Ganløse Kro med 30 medlemmer.. Supergodt, det viser atter at initiativet ligger hos det enkelte medlem. Så tak for nogle spændene og begivenhedsrige år, og nu vil jeg nyde mit otium Lad os mødes i 2011 med glæde og gashåndtaget i bund. Hilsen LEISTED 5

6 ANDALUSISK EKSPEDITION PÅ FARTEN MED DEMON & 748 PÅ LADET AF ROLF BJÖRKVIN Rolf s tur til Almeria, hans track days og kurset på California Superbike School var et af det de mere interessante eventyr i Godt nok sendte Rolf en rejsedagbog hjem til Baren ; men eventyret er så godt at vi her bringer det igen, med billeder og kommentarer. Ikke alle klubbens medlemmer læser med på Baren - de der gør vil sikkert gerne læse historien én gang til. Turen gik fra Helsinge mandag aften kl , det meste af dagen var gået med diverse pakkerier, bl.a.. at få to Ducatier op i en Land Rover Defender. Der havde været mange tanker, bekymringer, teorier omkring at det kunne lade sig gøre. Ja, man kunne sågar få pengene to gange tilbage på Unibet, hvis det kunne lade sig gøre, og det kunne det. Defenderen havde fået skiftet dæk med lidt mindre mønster på, i håb om bedre brændstoføkonomi samt at jeg skulle kunne holde mine egne tanker ud i takt med summen og brummen de 3000 km derned. Begge dele blev en succes! Et hurtigt smut forbi Tom og Ketty - Italian Bike Store som havde et par regnvejrsdæk klar til mig, hvis uheldet skulle være ude, Tak fordi i IGEN reddede mig i sidste time. Derefter gik turen direkte mod Puttgarden, hvor færgen sejlede kl Jeg spiste den klassiske pastakødsovs... som virkelig sat gang i tarmfloraen. I store træk gik det pænt ned igennem Tyskland, Hamburg, Hannover, næsten ingen trafik, den klassiske tåge over Kassel som så senere gik over i tung tysk regn. Jeg synes efterhånden at regnen er en regel frem for en undtagelse. På de meget sene timer fandt jeg min nye bedste ven frem... REDBULL. Han har holdt mig ved godt selskab de sidste par døgn, så jeg satser på en to dages afgiftning inden jeg skal på banen. Morgenstund har guld i mund, i Mannheim har de mere regn og rigtig mange biler, på det tidspunkt gav både REDBULL og jeg selv op, trafikken stod stille, og jeg tænkte det var et passende tidspunkt til et lille powernap. Halvanden time senere blev jeg pænt vækket af et par langturschauffører, der absolut skulle blære sig med hvem der kunne dytte højst og længst... ham fra Polen vandt. 6

7 Op på hesten igen, trafikken var stadig ikke for god men det løsnede lidt op derned af, timerne gik og pludselig hed det Frankrig... Sikke en forvandling, vejene fine, træerne grønne og solen tittede frem.. Undskyld! Men for lige at afslutte Tyskland, så synes jeg man skulle lukke alle Tysklands motorveje i så lang tid det nu engang kræver og så få lavet dem en gang for alle, sikke noget skidt, chikaner hver 5 km, hump og bump, forskellig belægning, vinkler osv. - tydeligt de er lavet til tungt maskinel og ikke små fine biler med meget følsomme dæmpere. Der blev efterspændt en del på cyklerne derned af! Nåh men Frankrig, fik ny energi, dejlige ting at se på, og som sagt kom solen og hjalp med på vejen - en del vejafgifter; men hellere det en det tyske vejhelvede. Det første stykke fra Freiburg mod Dijon kunne være et rigtigt fint stykke på kværnen, store kurver, store bakker i et meget frodigt og velholdt område og nød faktisk for en stund at sidde i bilen vel vidende at jeg ikke engang var halvvejs. Over Lyon som var vendepunktet hvor jeg kunne begynde at tælle sådan rigtig ned, følte jeg. Kørt 1500 km - nu kun 1499 km tilbage sådan cirka. Det var også her hvor den sådan første rigtig store krise meldte sig, fødderne sover, kan ikke rigtig finde sig til rette i sædet længere, og tro mig, jeg kan virkelig ikke finde nogle alternativer som man holder ud særlig længe af gangen.. Tissepauserne bliver længere men med kortere intervaller, det tager længere tid at vække sine baller til live igen, ja måske er det bare det faktum at der er rigtig rigtig langt igen, og man kun er halvvejs, der spiller en et puds. Retning Marseilles og så endelig noget der minder om Spanien. Barcelona stod der - YES råbte jeg!!!... Altså inde i mig selv selvfølgelig, for man begynder jo ikke at tale højlydt med sig selv når man sidder så mange timer alene i en bil...eller??? Barcelona var mit mål på dette stræk og da jeg kom til Barcelona ved omkring følte jeg mig da ikke klar til at skulle sove, jeg skulle da til Almeria og det skulle være i nat tænkte jeg.. GPS en sagde ankomst omkring så det var jo 8 timer mere. 100 km før Valencia var det tid til en lille pause, klokken må ha været omkring kl holdt jeg ind til en lille gåtur og noget frisk luft - og vupti det hele sejlede, enough is enough. Tissede pænt af, børstede tænder krøb ind i bilen og faldt omkuld. Vågnede til det dejligste vejr, helt klar himmel, solen på vej op og mindre end 700 km tilbage, aaah!... Det er jo bare en tur til Århus og tilbage igen tænkte jeg. Og derfra gik det i god fart, solen skråt i ryggen, Mediterranean Sea ved min side og jeg havde ligestraks nået mit mål.. Kl landede jeg i Almeria, træt, glad og lettet. Almeria, havets spejl ligger godt gemt omringet af meget høje udbrændte bjerge, råt, goldt, smukt og fascinerende på samme tid, det er en havneby med omkring indbyggere som jeg glæder mig meget til at udforske lidt mere de næste par uger... Jeg blev jo selvfølgelig nødt til at se den bane jeg havde kørt så forbandet længe efter, så jeg spurgte om vej på den nærmeste tankstation og de sagde det var lige om hjørnet max 10 minutter, perfekt!!! Det var så ikke helt 10 minutter, men omkring 40 km uden for Almeria i noget der hedder Tabernas, øde og forladt som i en gammel westernfilm. Jeg hoppede ud af bilen, men der var ikke et øje at se. Banen var omkranset af nogle træer og hegn så jeg var faktisk på vej afsted da jeg hørte den velkendte lyd af en Japser der får så mange tæv den er ved at gå over på midten. Min nysgerrighed var jo ved at tage livet af mig, så jeg gik rundt for at se om jeg kunne få et lille blik af et eller andet, det eneste jeg kunne komme frem til var at der var to cykler og de havde det hårdt og varmt. Langt om længe kom der en dame og spurgte hvad jeg gik og lavede og jeg måtte forklare det bedste jeg nu kunne at jeg skulle være med til California Superbike her i weekenden. Hun kaldte over walkien et par gange og sagde jeg kunne komme med ind kigge hvis jeg havde lyst, for det var Michelins testkørere der var på banen, jeg måtte bare ikke gå i pitten.. 7

8 Og hold nu på hat og briller hvor kører de stærkt, på en bane der virker så enorm 4,3 km af store fede sving, jamen jamen glæder mig så vildt til weekenden. Efter en times underholdning var det på tide at komme afsted, jeg var så træt jeg kunne ha sovet til melodien af de to knallerter der gav den gas på banen. Tilbage til Almeria, ind på hotellet, i bad, i seng. Go nat! Så blev det fredag, spændingen stiger og jeg kan næsten ikke sige hvor meget jeg begynder at glæde mig. Det meste af dagen er jeg faktisk bare gået rundt om den varme grød. Dørene til banen åbnede kl og jeg var første mand på pinden sammen med brødleverandøren. Jeg blev pænt budt velkommen af Enrique og Jose som er direktører for California Superbike School i Spanien, de hjalp mig ud med begge maskiner, og der blev da fyret nogle gloser af da Demonen kom ud i dagens lys. Bilen blev tømt og der gemte sig en del overraskelser efter den lange tur, et mindre økosystem havde taget form bag mit forsæde. Campen blev sat på benene og alt gjort klar til i morgen kl , hvor vi skal møde op i fuld udrustning og mere får jeg ikke at vide, det gør jo ikke spændingen mindre uudholdelig. Jeg hoppede i læderet, startede 748 er en op, på med rygsækken og imod den lille lokale by Tabernas. Hvor var det dejligt at få to hjul imellem benene, dækkene blev varme hurtigere end jeg kunne sige sutsko, så den fik lidt omdrejninger og den varme vind føltes rigtig god under hjælmen, fantastisk landskab der strøg forbi og solen skråt for, et stort smil, håber I smiler med. Ind og handle lidt til noget morgenmad, dejlig frugt og grøntsager de holder sig i Taberna, og så tilbage på cyklen og hjem til Camp Roffe. Primussen blev hevet frem og en varm kop te blev brygget. Til min store overraskelse findes der internet på campen, ja det lyder måske ikke som noget helt fantastisk, men hvis man så hvor det ligger, ja så er det ikke det første der falder en ind, at disse moderne tider også er nået herud. Dejligt er det dog så jeg kan holde jer allesammen underrettet derhjemme.. Nu vil jeg børste mine bisser, krybe til køjs og håbe på en god lang nattesøvn, så jeg er 100% klar til i morgen, for det skal ikke være nogen hemmelighed at en følelse af præstationsangst er krøbet ind under huden efter de forskellige setups er ankommet i løbet af aftenen, hold nu ferie, pro og semi pro vil jeg nok kalde det. Men fis i det, jeg er her for oplevelsen og den kan igen tage fra mig. Go nat til alle godtfolk Ja folkens så kom den store dag endelig. Kl vågnede jeg til et kulsort Spanien, ikke et strejf af sollys kunne skimtes, så jeg var helt i tvivl om alle ure inde for rækkevidde var helt i udu. Jeg kunne selvfølgelig ikke sove mere da sommerfugle i maven kriblede og krablede og bare ville ud, ud og gi den gas som vi siger.. Jeg varmede en kop te og smurte en mad med det yderst delikate paté de pollo ( kyllingepaté ) som er spækket med proteiner skriver de, og så er der vist ikke mere at sige om den mad oplevelse...vel Hekto?? Omkring kl kom de første mennesker på stedet og pladsen foran pitten blev med tiden fyldt mere og mere op, maskiner blev testet, den ene med mere krudt i røven end den anden - og jeg skal da indrømme at Camp Roffe måske så en anelse ynkelig ud her midt på pladsen med klapstole, primus og et fortelt der så ud som om det kunne falde sammen når som helst.. well well. Kl var der velkomst både på engelsk og spansk og en meget grundig og super proff gennemgang af dagens forløb. California Superbike School har 4 levels, så vi blev delt op i de hold som man nu var tilmeldt i. Derefter gik turen til klasseværelserne hvor vi fik en kort præsentation af de forskellige øvelser vi skulle igennem i løbet af de fem pass af tyve minutter. Undervisningen foregik på både spansk og engelsk og det gik strygende, det blev aldrig for tungt eller teoretisk, der var god humor og stemning hele forløbet igennem. Da vi endelig 8

9 skulle på banen blev mit værste mareridt til virkelighed, Demonen pøsede benzin fra sig Det viste sig så heldigvis bare at det var overløbet, da den kom på baghjulsløfter blev den præcis vinklet nok til den flød over, puha. Nå men op på madammen, stiv og højbenet, voldsom i lyd og alting føltes bare rigtig forkert.. Indtil der kom fart i damen, hold nu op en sjov maskine, med sine 140 kg smuttede den jo rundt under mig, retningsbestemt og trækker jo inden du tænker tanken, fed fed køreoplevelse var det. Jeg føler mig rigtig godt tilpas på ryggen af denne, ja Demon...Der var masterkører med rundt hele dagen, de trak en med i pit hvis de havde rettelser, lagde sig i røven af dig, foran dig og vinkede med arme og ben undervejs. Undervisning og instrukser hang så godt sammen hele dagen og man kunne virkelig mærke en forskel synes jeg, god undervisning og meget dygtige masterkørere. Ja så gik denne dag, en forløsningens dag må man sige, al forberedelsen, turen, Demonen og alt gik i bund og grund op i en højere enhed. Nu er jeg bare rigtig dejlig træt og kan ikke vente med at krybe op i min lille rede, sove rigtig dejligt til kl i morgen hvor jeg så starter på level 2 til endnu en dejlig solrig dag med fart under hjulene.. Go nat og sov rigtig rigtig godt Efter en god nats søvn på 1 salen i min lille mobile lejlighed, var jeg nu klar til level to hos California Superbike School. Lørdagens hårde og intensive træning havde sat sine spor i ben og ryg, og det var en noget stivbenet Roffe der så dagens lys. Der var indskrivning igen, gennemgang af cykler og udstyr. Der var lidt færre deltagere end om lørdagen, vil skyde på der var 60 deltagere, lørdag omkring 100, det gjorde dog ikke den store forskel for på intet tidspunkt var der crowded på 4,5 km lange bane. Undervisningen søndag drejede sig hovedsagligt om hvordan vi bruger vores øjne, hvilke naturlige reflekser vi som menneske har, og hvordan de bliver aktiveret i forskelligesituationer og især hvordan det påvirker vores hjerne og hvilke signaler de sender ud i vores krop. Hele øvelsen gik på at få vores øjne til at lukke helt op, wide vision som de kaldte det. Vi har tendens som motorcyklister at fokusere på alt det dårlige, hul i vejen, lidt sten og grus, ja vi kender det vist alle. På banen er det de store røde og hvide sten der fiser lige forbi os når vi kommer igennem et sving, græsset på den modsatte side af hvor vi kører, alt det farlige, i stedet for at fokusere på alt det gode vores øjne også kan se. Der blev lavet en del øvelser i klasseværelset som viste hvor meget vores øjne egentlig kan fange, hvis hjernen får lov uden at være præget af frygt, eller fokus på noget bestemt. Den praktiske del var lidt af en aha oplevelse for mig. Lørdagens træning med gaskontrol, drejepunkter, apexpunkter og exit punkter gav pludselig rigtig god mening, og alt gik op i en højere enhed, syntes pludselig at banen var uendelig bred, de andre på banen fyldte pludselig ikke hele mit synsfelt, og nu var det muligt komme forbi mere end to steder på banen. Det var en helt ny køreoplevelse kan jeg love jer for, meget bedre flow, indgangshastigheden blev højere for der var pludselig masser af plads når du kom ud på den anden side. De sidste tre pass efter frokost var helt fantastiske. Den lette Demon havde det godt nu og jeg blev ikke længere kørt over ende af hurtige Japsere, nu var der kun en Aprilia rsv4 fra Schweiz at kæmpe med og sikke nogle omgange, fotografen på stedet havde spottet det, så han fulgte os en del omgange. Til sidst fik jeg ham lige inden langsiden. Jeg fandt en hurtig exit linie, og han kunne ikke nå mig inden næste sving, det var en fed følelse må jeg sige.. Der var afsked hvor alle fik sagt pænt farvel, de sidste små instrukser fra masterkører, kiggede billeder igennem med dem hvor de korrigerede, fortalte hvad man skulle arbejde videre på etc. Super fedt har det været, en kæmpe oplevelse og jeg skal helt sikkert med igen til level 3 og 4 når tid og penge er til det. Biler og trucks blev læsset og pludselig var her meget stille, Camp Roffe lå nu igen øde hen, ganske dejligt med stilheden og min kæmpe parkeringsplads for mig selv. Bestyreren har givet mig nøglen til wc og bad, nøgle til hovedindgangen, så jeg bliver 9

10 bare så længe jeg vil, som han siger på gebrokkent engelsk. Det er så fantastisk at bevæge sig ud fra sin comfort zone, møde så søde og dejlige åbne mennesker som jeg har mødt på denne tur, viser interesse for den man er, hvor man kommer fra, familie, turens mål og alt det der. At man kan skabe nogle øjeblikke med mennesker man ikke kender, vi knapt kan kommunikere med, og så alligevel skabe forståelse for hinanden og hinandens liv. Det er stort. Om to dage går det løs igen med den engelske trackday udbyder Hottrax, jeg glæder mig til at arbejde videre på hvad jeg har lært, få Dæmonen luftet og blive endnu mere dus med denne fantastiske dame. Nu skal damerne pudses og hygges om, så kan i ha det så skønt. Trackday time! Den engelske banedagsudbyder Hottrax indfandt sig på pladsen Dagen før var der ankommet en meget stor lastbil med meget gylden last, der var dog ikke blevet lukket op for godterne, men det blev der. I to lag høj stod der motorcykler stablet i fine rammer, 44 af slagsen, Duccer, Aprilia, en ordentlig omgang R1 som tilsyneladende virker som Englands favoritbike for tiden.. Folk begyndte at ankomme fra et hotel som Hottrax havde arrangeret, de skulle dog selv sørge for transport ud til banen. De meget glade englænder der efter sigende ikke havde set solens lys i flere måneder, pakkede hver deres lille pakke ud. Havestole, værktøj, læder, tasker ja you name it, de havde pladsen der svarede til en oversavet Toyota Hiace og den blev udnyttet til bristepunktet. Kl var der indskrivning og briefing. Det var en meget kort introduktion synes jeg, men det viste sig ved håndsoprækning at alle havde været på banedag før, så måske derfor den var lidt hurtigt kørt igennem. Kl skulle Rød/sort være klar på linien til første pass. Det var de, og det gik rigtig hurtigt, synes jeg, når man stod der på sidelinien, Japsere der skreg forbi og den dejlige velkendte lyd af en 848, samt en 1098R der kom buldrende op af langsiden. Kl stod grøn/blå klar,demonen brummede lystigt og vi begge var meget klar. Tre omgange lige til at lure banen af og så blev vi sluppet løs. Afsted det gik, jeg brugte en del omgange på at genopfriske de ting jeg havde lært hos California Superbike School, instruktørernes ord på repeat inden under hjelmen, talte en del højt til mig selv bl.a. sætningen; you hang off your bike as a monkey. Ja det er jo ikke just det man gerne vil høre når man synes man har den vildeste GP stil. Det han mente var, at når jeg f.eks. lavede højresving havde jeg en tendens til stritte med mit venstreben, imens højre kom i asfalten. Resultatet af det var jeg drejede min krop væk fra kørselsretningen, samt at alt kraft til at holde cyklen stabil var op til mine arme alene, CYK- LEN SKAL HOLDES MED BENENE. Sætningen kørte i mit hoved det meste af formiddagen og til sidst sad den der, klemte med yderste ben som tillod min krop at dykke mere ned i svinget, en markant forskel i forhold til stabilitet og exit hastighed. Exit hastigheden steg og næsen blev let let på den kære Dame, styrdæmperen blev gjort lidt mere fast og igen var hun stabil som en bager i helvede. De første omgangstider blev taget i grøn/blå klasse, min lå på 2,10 på den 4,3 km lange bane, tiden svingede lidt op og ned, for der var en del trafik på vejen rundt, så det var rigtig svært at holde en stabil tid. Det sidste pass inden frokost ramte jeg tiden 2,02, det var tilsyneladende nok til at de mente jeg skulle gi det en chance i rød/sort. Efter frokost ville jeg dog gerne lige ha et enkelt pass mere i grøn/blå, synes sgu de kørte så forbandet stærkt og tæt Well op på hesten og afsted det gik, nu var der plads og folk at ligge sig i røven af og stille og roligt smut- 10

11 tede sekunderne af, min bedste tid blev 1,56,20 som jeg er vældig tilfreds med. Helt udbrændt og med en vis summen i kroppen, glæder jeg mig til at krybe i kropskondomet og få en god hvile til det går løs i morgen, og skulle jeg sætte mig selv et mål inden de sidste 5 dage på banen er slut, så er det vel at tørre endnu en 3-4 sekunder af min omgangs tid og holde gummiet ned og hovedet op. sov godt i allesammen, tak for opbakningen, man føler sig bestemt ikke alene herude på prærien Forunderligt nok blev det morgen igen, denne dog lidt grå i forhold til de andre dage, lidt faretruende skyer hang tungt over de omkringliggende bjerge, men det stopper jo ikke en flok glade englændere og en dansker fra at hoppe på deres maskiner og holde gassen tight.. Det var åbent pass i dag, så man valgte selv hvornår man ville på og hvor lange pauser man villeholde, det var ret fedt, men man skulle lige holde øje med langsomt kørende køretøjer, samt grupper der lå og rasede med hinanden. Jeg holdt mig til Yamaha gruppen, en flok rigtig flinke fyre med R1 af den fineste slags, vi kørte meget jævnt og vi lavede nogle gode omgangstider sammen, alle passede på hinanden så der var fin harmoni i gruppen. Alle omgangstider idag blev under de to minutter så en klar forbedring fra i går, dagens bedste tid for mig blev på 1,56,07, så 0,00,13 hurtigere end i går, synes pludselig 4-5 sekunder er ret lang tid. Da vi nåede frokost besluttede jeg mig for at skifte dæk, det var ved at være godt kørt op og med fire dage tilbage på bane, var det et godt tidspunkt at få dem skiftet. Det blev et sæt Dunlop slicks, de eneste ekstra sæt de havde med, så valget var enkelt. Jeg kørte nogle runder og de virkede meget hårde og stive i det, de lukkede lidt luft ud og det hjalp en anelse, men jeg var bestemt ikke begejstret for de nye dæk, men what to do? En 6-8 runder skete der noget, røven slog ordentligt ud i en nedbremsning til et 90 graders sving, nåede lige at ligge den ind i kurven og en gang til kastede den med mig så jeg hang og dinglede vandret på Dæmonen, ud over curben og 11

12 ud i gruset PUUUUUHA, koldsved ned af ryggen, et fladt dæk, og en meget varm Roffe slap med skrækken for denne gang. Der blev vist gult flag og der gik dog heller ikke længe før jeg var samlet op og på vej i pitten. Det var en flok meget rødørede mekanikere der måtte konstatere at ventilen med høj sandsynlighed havde sat sig, og at de også havde glemt at sætte ventilproppen på. De fiksede det, jeg kørte nogle omgange,kom i pit, fik tjekket tryk, et par omgange mere, ind igen og trykket var det samme. Jeg skal dog blankt erkende at det blev ikke helt det samme resten af dagen, havde lidt for meget fokus på dæk, nye bevægelser i maskinen, mislyde, ja det hele blev lidt forkrampet og jeg kørte bestemt ikke mine bedste runder. Det sidste pass blev kørt, de trætte englændere pakkede sammen, kørte hjem til deres hotel og Camp Roffe blev igen forladt, ene og alene med stilheden som passer mig rigtig godt. Trætheden melder sig, lårbasserne er ømme, glad og tilfreds og priser mig lykkelig for at dagens lille wakeup call endte som det endte. I morgen er en ny dag, hvor dagens hændelser er lagt bag mig, nye øjne, nye dæk og måske en ny tid gå sikkert og godt i seng allesammen, det gør jeg. Sidste dag med de glade englændere. Hottrax folkene ankom på banen kl.. ca hvor jeg selv var i gang med min fortrukne morgenmad, cornflakes med lunken mælk og en kop varm te. Glen, den glade mekaniker fra Hottrax stillede lidt på mine dæmpere igen, både for og bag, lidt langsommere rebound mente han ville gøre en forskel. Det hjalp en smule på de hårde Dunlop dæk og jeg fik mig da også nogle rigtig gode pass, men jeg blev aldrig rigtig sikker på de dæk, tiderne blev også bare dårligere i løbet af dagen, og det samme gjorde dækkene. Da de sidste pass var ved at være ovre sejlede Demonen rundt under mig,hvergang jeg skiftede position på ryggen af hende følte jeg hun ville smide mig af, ikke særlig rart og de sidste to pass sprang jeg over.. Jeg var en smule træt af situationen, havde tre banedage tilbage og nogle dæk der nu var så skæve i profilen at jeg ikke vil tilbyde min værste fjende en tur.. Hottrax havde nogle andre Dunlop som jeg kunne få sat på, men det var bestemt ikke på min ønskeseddel.. Som sendt fra himlen var der en af de engelske gutter som havde et par ekstra Michelin Power One til overs, de samme som jeg havde haft før, han havde ikke flere banedage tilbage i år så dem kunne jeg da købe af ham, og det gjorde jeg, min dag, samt tre banedage var reddet. De blev sat på og Demonen var klar til næste omgang.. Dagen var omme, fik sagt farvel til en masse nye, rigtig fede bekendskaber, udvekslet mail og telefon med nogle få og så ellers stille og roligt pakkede de deres små forgyldte pakker sammen igen og forsvandt så stille og roligt. Der er nogle få som jeg helt sikkert kommer til at holde kontakten med, måske en tur til det engelske og prøve en bane eller to her over sommeren, en ting er sikkert tag over hovedet skal jeg nok få, rigtig søde mennesker.. Hottrax fik læsset lastbilen, og ved omkring tiden forsvandt den gyldne trailer over bakken, farvel og tak for denne gang..jeg selv var træt og udmattet, glæde mig til en lang nats søvn, en fridag til bare at hygge rundt.. 12

13 Næste morgen vågnede jeg ved den efterhånden kendte lyd af Japsere der varmes op, kiggede ud fra min lille rede og pladsen var pænt fyldt med motorcykler og biler, spansk trackday?? Bruno, der var mekaniker for California Superbike School mens de var her, havde sit eget trackdayfirma, motorextreme.es Der blev kørt godt til må man sige, Bruno spurgte om jeg ville køre med da de første 4 kører var faldet af, nu var der nemlig plads i rapido (hurtig) klassen, som han sagde med et lille grin. Jeg var ikke helt overbevist om jeg skulle derud i den summen af små hidsige Spaniere der skulle være verdensmestre allesammen.. Meeen en halv banedag er er jo en halv banedag Jeg fik hurtigt Demonen gjort klar i den nærmeste pit og var klar til første pass. Min plan var at køre ud som en af de sidste og så lige føle mig frem, få kørt de nye dæk klar og så holde gassen stram.. Jeg havde fået min Demon tilbage, stabil, sikker og hurtig, Michelin Power One holder 100%. Det gik rigtig stærkt men kunne godt være med i kampens hede, det er som om det altid virker mere voldsomt fra sidelinien, lyden, farten ja altsammen. I pitten mødte jeg to Danskere, Frank og hans svigersøn Rasmus som begge boede i Malaga. Frank havde en rsv4r med 0 km på bagen, Rasmus en lidt ældre, men meget velholdt Suzuki han havde haft med fra Danmark. Vi hyggede hele dagen og det var ganske rart med nogle Danskere omkring. Rasmus tog et styrt men vi fiksede en ny geararm til ham, så han var klar igen.. Der røg rigtig mange af banen den dag, der var ikke meget hensyntagen kørerne imellem, og det sidste pass kørte jeg fra efter havde ligget bag tre vildbasser fire omgange,som simpelthen kørte så tæt og pressede hinanden til det yderste i hver kurve, jeg var færdig og ville ikke løbe risikoen at skulle ryge af sammen med dem. Det var en interessant oplevelse at køre med de her drenge, men jeg vil ikke anbefale nogen at tilmelde sig et spansk firma hvis lejligheden bød sig. Det var dejligt at få tilliden til dæk og cykel tilbage. Jeg glæder mig rigtig meget til den 13. Okt., så går det løs igen, tre dage hvis dækkene de holder. Jeg nyder stilheden, den smukke stjernehimmel, mit basic hjem, min basic mad, men begynder at glæde mig til hjemrejse dagen, hjem til mine børn, familie, venner og hunde. Jeg takker ydmygt! går blev til i dag, morgen blev til aften og nu sidder jeg her med endnu en banedag under vesten.. I En ny spansk banedagsudbyder fortsat festen på Almeria, jeg var dog ved at blive en smule bims i kasketten af lyden, tre dage med små hidsige hvepse dagen lang havde sat sine præg på mit nervesystem, så jeg tænkte det var tid til en tur vandet, bølgernes brusen og intet andet.. Tog den gule dame og kørte retning Almeria, den efterhånden velkendte tur igennem Tabernas ud på motorvejen og så de let snoede motorveje nærmest direkte ned til vandet. Ahhhh havet, ingen brummen eller summen, 25 grader, en tur i bølgen blå og Roffe gik omkuld i en rigtig ferie morfar.. Vågnede en time senere vil jeg tro, godt sulten og ganske lysten efter en kold øl, en stor bøf, og det har de pæne mængder af på stranden i Almeria. 13

14 Proceduren gentog sig, svømme, sove og var meget veludhvilet og meget afslappet. Hjem af det gik, en rigtig flot tur der stod i elementernes tegn. Der hang nogle meget tunge lave skyer som spejlede sig på bjergenes sider og tinder, fantastisk smukt. Lige før Tabernas støvregnede det en smule, luften var varm så det gjorde ikke den store forskel, på himlen rejste sig pludselig den mest fuldendte regnbue jeg nogenside havde set, den rejste sig fra bjergets tinde og dumpede lige ned i dalen til venstre for mig, jeg følte jeg var på vej ind under den, jeg grinte højlydt under hjelmen og sagde højt til mig selv flere gange at det her simpelthen var for vildt, et øjeblik jeg ville ønske jeg kunne ha delt med jer alle, et øjeblik der har brændt sig fast på min nethinde som jeg gladeligt kan ta frem og nyde mange år endnu, såhvis nogen spørg hvor regnbuen ender, så ender den 300 m øst fra borgruinerne i Tabernas..tak! Da jeg kom hjem til Camp Roffe pakkede jeg pænt cyklerne sammen, luften var tung og det kunne godt tyde på endnu mere regn.. Stille og roligt kom der da også mere og mere, det begyndte at lyne og torden og med et stod himmel og hav i et.. en mindre flod løb over parkeringspladsen og det trommede lystigt på Defenderens tag, jeg lå trygt og tørt og kiggede på naturens rasen - ud af de små vinduer på 1. salen, fantastisk. To timer stod det på, endelig blev der ro så Roffe kunne få sin nattesøvn.. TRACKDAY! Vågnede kl planke døv på begge ører Vækkeuret havde ringet siden kl og jeg var temmelig rundt på gulvet. Har brugt de sidste par dage med vat i ørene, øredråber og div. medikamenter fra det lokale farmacia, intet med den helt store effekt. Paul, den engelske trackkeeper som kommer her dagligt, mener det kan være vandet i bruseren der er fyldt med div. bakterier fra de søer, vandet bliver hentet fra. Pauls kone er i øvrigt fra Norge, Ingrid Borg hedder hun, hun er født på Karen Blixens farm i Afrika, Ingrids familie købte Karen Blixens farm da hendes forretninger gik ned af bakke, Ingrid og Paul har bl.a. en sofa, spejl og en gammel stol som stammer fra dengang, 14

15 - nåh - lige en smule historie ind over. En smule skeptisk var jeg, ørene havde det ikke for godt og mine dæk så ikke ud til at skulle holde de næste tre dage. No Limits bød velkommen, god briefing hvor der blev gået i detaljer, dejligt synes jeg. Der var mange lækre maskiner igen, KTM en er nu altså en dejlig maskine og sikke en lyd, R1 er, Fireblades ja alle var samlet... Og så var der lige en Desmosedici, tror I den fik øjnene op hos de fleste? jeg klappede i mine små hænder, nu skulle de japsere sættes på plads på den langside, en gang for alle, sikke en lyd, har personligt aldrig selv hørt den live, så jeg glædede mig som et lille barn. Lyden skuffede mig da heller ikke på nogen måder, men det gjorde manden der kørte på den, futtede den rundt på banen, sikke en skuffelse, han burde skamme sig.. Passene kørte der ud af, fik god fart i Demonen og fulgte godt med, der var åbent pass så man kørte ind og ud som det passede en. Jeg hægtede mig på KTM en så godt jeg kunne, men når det kommer til overhalinger, vokser der altså kyllingevinger ud af ryggen på mig, og hvergang han gik forbi en hang jeg tilbage alt for længe, og han var væk. Jeg hyggede mig rigtig godt, men livet ebbede langsomt ud af mine Power One, det endte dog også med en seriøs bagendeudskridning, det store højresving inden langsiden huggede jeg godt til den og ud skred røven, jeg holdt gassen og damen rejste sig fint, mit venstre ben dinglede lidt efter mig men ro kom der på det hele. Det var så mit livs første bagendeudskridning... Eller rettere den første der endte godt og igen kan jeg jo kun sige at jeg er blevet lidt klogere på hvordan en motorcykel arbejder og hvor meget de egentlig kan.. Dommen da jeg kom i pit var dog ikke for god, mine dæk kunne simpelthen ikke mere, flossede og sprukne og ikke en røget sild værd. Bum, jeg var nærmest klar til at pakke bilen og køre hjem, men min glade nabo som også havde været til Hottrax arrangementet ugen før, smed et par et dage gamle Metzeler dæk over til mig ; Giv mig en smøg og noget brændstof, så er vi kvit, vi er her for at køre ræs -ik? Motorcykelfolk er fantastiske, også selvom de kører R1 er Demonen fik nye sko og de var fantastiske, følte mig hurtigt tryg med det nye gummi og resten af dagen gik super godt, ikke for mange på banen af gangen så der var masser at plads til at lufte ud. Sidste pass endte kl , englænderne pakkede sammen og smuttede hjem til fælles BBQ på deres hotel. Roffe takkede pænt nej, min ensomhed passer mig fint, cikadernes og en enkelt frøs selskab er mere end man behøver på sådan en fuldendt aften. Roffe logger ud og siger tak for nu. Jeg havde en fin dag på banen i dag, tingene kørte som det skulle, men har dog stadig ikke nærmet mig min personlige rekord, trafikken er måske lidt voldsom og der bliver ikke kørt rigtig, rigtig hurtigt som med Hottrax. I morgen vil jeg tage fat i en af instruktørerne og høre om han ikke kunne tænke sig at trække mig med rundt, vil jo gerne forbedre min tid bare en lille smule, de glade englændere bliver også en smule mindre ihærdige som dagen skrider frem, så mon ikke vi kan finde et par pass med få kørere på banen. Mine nye dæk spiller og regner med de klarer dagen med i morgen, tænker at stoppe omkring kl , pakke bilen også afsted, afgang mod Danmark, heps det bliver fedt. Ja, det er jo med en anelse vemod jeg skriver dette 9. kapitel. sidste gang jeg sidder under denne klare stjernehimmel med computeren på mit skød, sidste gang jeg kryber op i reden,sidste gang den fantastiske caretaker Emilio kommer siger gonat, sidste gang jeg har fået min kolde øl på cafe El Paso, sidste gang jeg har vasket tøj i håndvasken, den sidste solnedgang er sat og sidste gang Roffe sidder tilbage alene på den evigt store parkeringsplads, bedre kendt som Camp Roffe... for denne gang. For i morgen går det hjem af, glæder mig afsindig meget, glæder mig til at gense mine unger, klø hundene bag ørerne, slappe af i min sofa, drikke et glas vin med mine venner, summe og nyde den fantastiske tur lidt på afstand, for det har på alle måder været en fantastisk tur Det sidste kapitel er ikke skrevet endnu, men jeg vil gerne engang for alle sige tak for den opbakning jeg har fået imens jeg har været væk,det er helt vildt og jeg takker mange gange, denne tur havde ikke været det samme uden jer I morgen venter endnu en banedag, samt 3000 km som bliver nappet i et ruf. Jeg glæder mig til at se jer alle på den ene eller anden måde over vinteren, og lover jer et afsluttende kapitel når jeg sidder i min varme stue, brændeovnen tændt, ungerne under deres dyner, og Roffe med slumretæppet og computeren på skødet. Nu vil jeg lukke i, nyde cikadernes sidste sang, drikke min sidste te og bare glæde mig, glæde mig over livet ROLF 15

16 TORBEN STIGNIELSEN ERFAREN OG TALENTFULD ENTUSIAST,KØRER, TUNER OG MEKANIKER TEKST & FOTO: NIELS HORSKJÆR Torben Stig Nielsen har været bidt af Classic Race siden 2000, hvor han for første gang stillede op på en BSA Gold Star, stort set i standard trim. BSA en var ikke det mest holdbare materiel, og det blev en kende frustrerende at pakke kassevognen bare for at køre nogen omgange. Der blev indkøbt en Ducati 250 single, så kunne der stilles op i to klasser. Samtidigt blev BSA en grundigt gennemgået og modificeret af Torben selv i hans lille værksted i baggården på Østerbro i København. Pengene er små, men heldigvis er Torben ikke rådvild - hænderne er skruet rigtig godt på den mand. Det blev til nogle flere omgange på banerne i 2001, og i 2002 vandt Torben Stig Nordisk Mesterskab på Ducati en i 250cc klassen. Det er til dato den eneste fulde serie han har deltaget i, da tiden og mulighederne ikke har været til det. I stedet er det blevet til starter rundt omkring når det lige passede ind i kalenderen. I årenes løb er det blevet til ræs i Holland og England udover de skandinaviske lande. Som årene gik syntes Torben alligevel han fik kørt for lidt og begyndte at se sig om efter noget stabilt og konkurrencedygtigt. En Pantah så ud til at være svaret på hans bønner, og i 2005 stillede han op i Forgotten Era og kom på en samlet tredjeplads i mesterskabet. Der var blevet pillet grundigt i Pantah en: Topstykkerne fik en grundig bearbejdning, der kom større ventiler i - igen var det Torben selv der udførte alt arbejdet. Resultaterne udeblev ikke - i 2006 blev det igen til en 3. plads i Nordisk Mesterskab på Pantah en. Endnu bedre gik det på den navnkundige- Brands Hatch i England, hvor de lokale fik blå mærker på brystbenet efter at have tabt underkæben. Der var kommet rigtig godt ild i BSA en, Torben vandt 4 løb på den, og ydermere blev det til to førstepladser og to fjerdepladser på Pantah en. Året efter, i 2007, måtte Torben tilbage til England et par gange. Brands Hatch var for fed, og Snetterton skulle også prøves. På Brands Hatch blev det til 3 andenpladser og en tredjeplads. Nu var de åbenbart forberedt, briterne! Ukendte baner er åbenbart sagen, for det blev til hele tre førstepladser på BSA en. I 2008 blev det igen til en samlet 3. plads i NM, men årets første løb var på Assen, hvor der kørtes Euro Classic. Pantah en styredes ind på en flot førsteplads, og i 500 klassen blev det til en andenplads på BSA en. 16

17 17

18 Ring Djursland, på 250 eren Ring Djursland, i heftig kamp med Gary Thwaites 2008 var i det hele taget et godt år. De engelske baner lokkede atter, denne gang var det Donington Park, der måtte holde for. Igen imponerede Torben Stig englænderne med to førstepladser på BSA en og en første- og en tredjeplads på Pantah en. Efteråret bød på det helt fantastiske arrangement på Djursland - International Classic TT - hvor der udover de danske og nordiske mesterskaber for første gang på dansk jord kørtes en afdeling af den intereuropæiske IHRO-serie med deltagelse af de skrappeste kørere og de hvasseste cykler. No problem for Torben - to andenpladser på BSA en. Når man ser hvor stærkt en Molnar Manx går idag må man tage hatten af for hjemmetuneren nok engang, Utrætteligt - på et shoe string budget forsætter Torben i 2009 og lader sit vikingetogt gå ud over endnu en ny bane, Cadwell Park. Successen udebliver ikke - det bliver til 2 førstepladser, 2 andenpladser på BSA en og en første- og tredjeplads på Pantah en kunne vi igen nyde det dejlige arrangement på Ring Djursland. Torben var i fin form og deltog i hele 4 klasser på sine tre cykler. Så der blev kørt!! Der skal altså et godt bryst til at holde den kørende hele dagen, og mine tanker gik til 70 ernes GP-løb, hvor det var almindeligt at en kører deltog i flere klasser. Da Torben var uheldig og mistede fodfæstet i et sving, hvor en meget bred motorcykel havde lagt en klat olie tidligere på dagen, gik der ikke mange sekunder før han i fuldt firspring løb ned mod paddocken for at nå starten i den næste klasse!. Samme dag kunne Torben sikre sig mesterskabet i Nordic Open i FE-klassen på Pantah en, ligesom det også dette år blev til et besøg på Cadwell Park., denne gang med 2 andenpladser på BSA en og 1 anden- og en tredjeplads på Pantah en. I år skal der ske noget nyt. Den kompetente maskinbygger er i disse dage ved at konstruere en 750TT1 replica som han skal deltage i klassen med. Kære Ducatisti: Der bliver rigeligt at heppe på i år! 18

19 Fyns TT, 2006 Ring Djursland, 2010 Fin stil gennem spejlægget Ring Djursland, foran den lynhurtige Mike Cooper, IHRO 500-mester. 19

20 PHILLIP ISLANDWSBK RIKKE HAR VÆRET TIL RÆS DOWN UNDER TEKST & FOTO: RIKKE LAUTRUP LINDHARDT Som flere af jer sikkert har hørt fra bossen og souschefen, var jeg i Australien i 3 måneder fra januar april 2010 i forbindelse med min uddannelse. Under mit ophold i Sydney blev der på Phillip Island afholdt det første løb af SuperBike i februar måned, og da jeg nu var taget hele vejen til Australien, var det nærliggende at kombinere en tur til et race med en tur til Melbourne. eller omvendt. Jeg tog af sted fra skolen torsdag eftermiddag og direkte til Sydney lufthavn. Efter et par timers ventetid i lufthavnen sad jeg endelig på flyet på vej mod Melbourne, det tager omkring en time og 35 minutter. Jeg landede i Melbourne ved 20-tiden om aftenen og tog bussen til byens centrale busstation Efter ca. 15 minutters gang mod noget lys og lyd, fandt jeg et vandrerhjem, hvor jeg besluttede mig at overnatte til fredag hvor jeg kunne komme videre til Phillip Island. Fredag morgen vågnede jeg ved en 8-tiden, spiste morgenmad og gjorde mig klar til at tage af sted: Tog hen på Southern Cross hvor bussen fra lufthavnen havde sat mig af aftenen før og fandt den rigtige bus. Uheldigvis havde min telefon ikke haft godt af at ligge i solen i 37 graders varme og gik derfor ud, hvilket betød at jeg ikke kunne komme i kontakt med nogen, men som Australierne siger og jeg tænkte: No worries! Så jeg købte tog og bus billet til at fragte mig til Phillip Island. Sol, støv, lugten af læder og lyden af motorcykler Fire timer senere var det 39 grader varmt, højt solskin og lyden af motorcykler over det hele. Jeg kiggede op mod skiltet på hjørnet, hvor der stod: Registration and tickets - 1 km og en pil der viste mod højre. Jeg begyndte at gå, med telt, sovepose og tasken på ryggen. Da jeg viser min billet, blev der spurgt om jeg skulle bo på camp side, hvilket jeg jo skulle. Jamen så skal du lige gå 2 km længere op. Så jeg har kørt i bus i et par timer på Phillip Island, og gået 3 km, før jeg var ved den rigtige stand for at kunne få mine billetter. Så I kan sikkert regne ud at banen og området omkring er kæmpestort. Selve banen er 4,445 Km lang. På med tasken igen og begynde at gå. Jeg kommer endelig frem og der står en mand som minder lidt om crocodile Dundee og siger: Hey Love, how are you going? Do you have more sunblock? Cause I think you will need it Jeg kigger på mine skuldre og rigtig nok: Efter at have gået 20 min. alt i alt - 39 graders høj solskin og med factor 30 er, jeg allerede rød på skuldrene, så før noget andet lægger jeg tingene fanger min solcreme og smører et godt lag på, og smækker en kasket på hovedet. Efter det får jeg armbånd og billetter, og så er det ellers bare ind og slå telt op. Teltet står fint og jeg går ned mod banen for at se, hvad der sker. 20