PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

Transkript

1

2 PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 g6.~..

4

5 I Anledning af Læge C. MUNDT's 7S-A'ars Fødselsdag. Den 6. Januar 1919 bliver vor Forenings Formand og Med -stifter, Læge C. Muxor, 75 Aar. CHRISTOFFER. MUNDT blev født i Sorø den,6. Jan. 1844; som Søn af Lektor ved Sorø' Akademi - senere titulær Professor.r: CARL EMIL MUNDT. Seks Aar gammel kom han til København, hvor han siden har boet. I 1862 tog han Studentereksamen fra Metropolitanskelen Dg i 1869 medicinsk Embedseksamen. Efter Kandidattjeneste paa Frederiks Hospital i Aarene 1871 ~72 foretog han en Studierejse til Paris. Siden 1870 har han praktiseret paa Vesterbro-Frederiksberg. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige Svampe", hvoraf anden Udgave kom 1906 og tredje i Af'andre mykologiske Arbejder kan nævnes en Artikel i "Landmandsbogen", som udkom i 90'erne, Artiklerne "Giftsvampe" og "Madsvampe" i første og anden Udgave.a f Salmonsen's Konversationsleksikon - samt talrige 'Artikler i Dagblade. Da Læge MUNDT i Efteranret 1905 henvendte sig til daværende Direktør for Zoologisk Have, JULIUS SCHIØTT, med Forslag om at for.søge en Svampeudstilling, gav han Stødet til, at "Foreningen til Svampekundskabens Fremme" dannedes. SCHIØTT, der jo var Journalist, var stærkt allieret med Pressen, og det lykkedes ham hurtigt at faa denne og dermed Folk Landet over interesserede for de spiselige Svampe. Tandlæge MADELUNG foreslog i en Artikel i "Dannebrog", at man skulde danne en Forening af Svampeinteresserede, Dg Forslaget blev hurtigt taget til Følge, idet der den 1. akt sammenkaldtes et Møde i Zoologisk Have, hvor Foreningen stiftedes. Dens første Bestyrelse var: Læge C. MUNDT) Formand; Direktør SCHIØTT, Kasserer; Professor E. CHR. HANSEN; Kgl. Mundkok ~'REITAG Dg Overretssagfører KNUDSEN i Vejle. Til Suppleanter valgtes Tandlæge MADELUNG og Apoteker BORN. Af denne første Bestyrelse er nu kun Læge MUNDT tilbage. De øvrige Medlemmer har enten nedlagt Hvervene eller er døde. MUNDT har saaledes ikke blot stedse været Formand, men hans 5

6 - 52- Navn har været Samlingsmærke for Foreningen, og ikke uden Grund blev denne en Tid lang Mand og Mand imellem kaldt "Dr. MUNDT'S Forening". Naar Foreningen under hans Formandsskab har trivedes saa godt, at den nu tæller halvfemte Hundrede Medlemmer, skyldes dette for en stor Del, at MUNDT mødte med en heldig Kombination af rige Evner. Dels havde han gennem aarelange Studier erhvervet sig et udmærket Kendskab til vore spiselige og giftige Svampe, hvad han i Egenskab af Læge havde gode Forudsætninger for; dels har han stedse besiddet en Begejstring for Svampene, som er sjælden, og som han har forstaaet at meddele til nem, der deltog i de mange Ekskursioner, han i Aarenes Løb har ledet; dels har han haft en udpræget Evne til at kunne afbilde Svampene saa naturtro ved Hjælp af Blyant og Akvarelfarver, at et betydeligt Talent maa ligge bag. Talrige er de Tavler, han i Aarenes Løb har malet, og som har prydet Svampeudstillingerne, og i hans velbekendte Publikationer er denne hans kunstneriske Evne kommet til stor Nytte. Ikke mindst har de aktive Medlemmer i Foreningen skattet det altid ligevægtige og muntre Sind, som har været hans stadige Følgesvend paa Ekskursionerne. De Hundrede enslydende Spørgsmaal fra Ekskursionsdeltagere, som endnu ikke var bevandrede i Svampekundskaben, blev uden Undtagelse besvarede med samme muntre Tone og ud af et godt Hjærte. Selv i de allersidste Aar har MUNDT trods sin Alder kunnet lede eller deltage i Ekskursionerne i Nordsjællands Skove. Den Tur maatte være lang og besværlig, som han afholdt sig fra at tage med paa. Det er med Ære, Læge MUNDT kan se tilbage paa sit Arbejde for Svampekundskabens Udbredelse. Den, som har fulgt Udviklingen, vil vide, at før Foreningens Stiftelse var det en Sjældenhed at møde Folk, som havde Kendskab til Svampe. Nu derimod er det almindeligt, ialtfald i Nordsjælland) at møde Svampesamlere. naar man færdes omkring i Skovene, - og at Interessen ogsaa har bredt sig fra Hovedstadens Opland ud over hele Landet, er der talrige Beviser for. Gennem sit store, uegennyttige Arbejde har Læge MUNDT gavnet Svampekundskaben og dermed sit Land i en Grad, som fortjener den fuldeste Paaskønnelse. Og dansk populær-videnskabelig Svampeforskning vil til sene Tider være ham Tak skyldig som Foregangsmand paa sit Omraade. REDAKTIONEN.

7 Svampehandel og Svampekontrol Ved 0. Winge. Ziirich. En af Prof., Dr. HANS SCHINZ i 1918 udsendt Beretning om Ziirich Universitets botaniske Haves og Museums Virksomhed for Aarene 1916 og 1917 rummer en Mængde interessante Angivelser vedrørende Omfanget af Svampesalget i Zurich og andre Emner, som vil have Interesse for hjemlige Svampevenner. I det følgende gengiver jeg derfor i Uddrag det vigtigste af, hvad denne udførlige Beretning indeholder, for saa vidt det vedrører Svampe. Igennem Beretningen faar man et Indtryk af, hvorledes en videnskabelig Institution som Universitetets botaniske Have i Ziirich træder i det praktiske Formaals Tjeneste ved at kontrollere Spiseligheden af de paa Torvet handlede Svampe. Hvilket Vederlag der ydes den botaniske Have herfor, staar desværre ikke angivet i Beretningen. Efter Sundhedsautoriteternes Anmodning overtog den botaniske Have ligesom i tidligere Aar Kontrollen med Torvesalget af Svampe i Ziirich. I 1916 blev der ialt udstedt 4454 Attester, i i Løbet af henholdsvis 104 og 105 Markedsdage. Det højeste Antal Attester, der udstedtes paa en enkelt Dag, var 248 d. 29. Sept og 181 d. 24. Aug. 1917, hvilke fordelte sig paa henholdsvis 39 og 34 Arter. Svampesæsonen tog i 1916 sin Begyndel se d. 14. Maj (Morkler) og i 1917 d. 8. Maj (Morkler). De sidste Svampe bragtes i 1916 paa Markedet d. 12. Dec. (Cantharellus t~tbaef01'mis) og i 1917 d. 24. Dec. (samme Art samt Oraterellus lutescens). Paa det botaniske Museum blev i 1916 udført 376 og i 1917 :373 Svampebestemmelser, der betaltes med 50 Cts. pr. Art. Bestemmelserne omfattede ialt 199 Arter, som fordelte sig paa 45 Slægter. 0*

8 - 54- Den sa mlede Vægt af Svampe, som bragtes til Torvs, var 1916 c kg, i 1917 c kg. For at man kan faa et Indtryk af, hvilke Svampe man i Schweiz sælger som spiselige paa Torvet, og hvilken Rolle de enkelte Art er spiller, gengives her hele List en. Som det frem gaar, rummer denne en Del Arter, som dels slet ikke finde s herhjemme, dels el' saa sjæ ldne, at de ingen praktisk Betydning faar. Til Gengæld har vi i Danmark ad skillige spiselige Svampearter, som ikke el' angivne i Listen. Artsnavn Vægt i kg 1916 I Værdien heraf i Francs I 1917 Amanita rubescens. Perle-Fluesvamp... 30! 22.5 I Armillaria imperioli» , mellea. Honnin gsvamp J] B oletus æ1'eus , I J] badui«. Brunst okket Rørh at ,o} B oudieri , ' " 'I bovinus. Grovporet Rørhat edu lis. Spiselig Rørha t :} " cavipes. Hulstokket Rørh at ,l; ch1 ysenteron. Filte t Rørhat , , elegans. Lærke-Rørh at , '1 qrtmulaiu«. Kornet Rørhat , luteus. Brungul Rørh at ' 7.50., reqiu«, Vingesvamp tubaeformis " Chae1'omyces maeamdriformi« Ciavaria ciis tata. Kam-Grensvamp J] {lava. Gul Grensvamp }I pistillaris. Kølle-Grensvamp ~ I J] ruqosa. Rynke t Grensvamp Olitocybe qeoiropa. Stor Tragthat.. _ l} laccaia. Ametyst-Tragthat > I 1.- Cratereliu«clavatus...., _ J} cornuc opioules. Trompetsvamp \

9 Artsnavn Vægt i kg 1916 I 1917 Vær dien heraf i Francs 1916 I 1917 Craterellus lutescens. Gomphuiiu«gl1,(,tinosus. Graa Slimslør.. GY?'ocephal'Us ru f~(,s. H ydnu m imbricatum. Skællet Pigsvamp ]J reposulum, Alm. Pig svamp.... Lactarius deliciosus. Velsmag. Mælkehat " mitissimus. " piperatu«. Peber-Mælkehat.. " uolem us. Stor Mælkehat. Leotia lubrica, Gulgrøn Slim hat. Lepiota len ticu laris. Taare-Parasolhat.. I I procera. Stor Parasolh at. " rhacodes. Rhabarber-Parasolhat Limacium agathosmu-m. I I eburneum, Elfenb en-sneglehat II erubescens. " hygothejum. }} pud01 inu1n. L qcop erdon. bovista. Kæmpe-Støvbo ld " }) qemmaiuin. Krystal-Støvbold " pyriforme. Pære-Støvbo ld.. J.lfor chella conica. Spids-Morkel. l} escul enta. Spiselig Morkel. Peziza onotica. Æseløre-Bægersvamp. }) vesi culosa. Blære-Bægersvamp.. Pho liota caperata. Kliddet Skælhat. }) rtulicosa. Pælerod-Skælhat. n squarrosa. Kru mskællet Skæl hat POlyp01'US sulphureus. Svovl-Poresvamp II con fluens. }) cristatu s. ovinus. Faa re-poresvamp. umbellatus. SkærmformetPoresvamp J). Psalliota arvensis. Ager -Champigno n " " campeetri«. Mark-Champignon. }) silvatica. Skov -Champignon.. Clitopil'/,(,s prwnulus, Hvidgraa Melhat.. Ruseula alutacea,. II vesca. Sparossie ramosa. Blomkaalssvamp. Tremellodon gelatinosus. Tricholom a equestre. Ægte Ridderhat., }I porteniosum,. l} rutilan«. Purpur-Ridderhat. lait l:i , I I I. I

10 - 56- Med Hensyn til Torvekontrollen bemærkes blot, at som sædvanlig alle fordærvede, ormstukne eller mistænkelige Varer paa Stedet blev tilintetgjort. Artsbestemmelserne paa det botaniske Museum, der jo i sig selv er en udmærket Ting, har sine ubehagelige Sider, og Prof. SCHINZ peger paa Medaillens Revers. "Bedømmelsen af de tilsendte eller indbragte Svampe fordrer megen Tid og er forbundet med megen Ærgrelse og Ubehag. Overbringerne forstaar meget ofte ikke, at det undertiden er nødvendigt for os først at undersøge Svampen nærmere, thi vi kan paa ingen Maade paatage os ved første Blik at genkende samtlige i Schweiz forekommende Svampearter (Svampene bliver indleverede rundt om fra hele Landet). De forstaar ikke, at vi bliver nødt til, naar maaske allerede samme Formiddag flere Sendinger er indløbne, og vi iøvrigt el' stærkt optagne paa anden Maade, at bede Overbringeren henvende sig en Timestid eller to senere for at høre Resultatet af Bestemmelsen - med mindre de straks vil indbetale Taksten for Bestemmelsen, som vi da tilbyder at sende pr. Post eller tillade os at sende Kontrolsedlen til dem pr. Efterkrav. Mange "vil jo kun vide, om Svampen ogsaa kan spises" ; hvad den hedder, interesserer dem ikke. Det er den Slags, der, naar de faar Mavepine efter at have nydt en Ret Svampe, som de uden ringeste Kendskab har tilberedt, straks gør Svampe og Kontrol ansvarlige for Mavetilfældet, som kan have ganske andre Aarsager." Forgiftningslilfælde efter Nydelsen af kontrollerede Svampe forekom ikke, men derimod vid ste Dagbladene at fortælle om overraskende mange Tilfælde af Forgiftninger ved ukontrollerede Svampe, - desværre som Regel uden at de nærmere Omstændigheder kunde udredes. l 1916 blev i September Maaned 7 Personer syge i Zurichs Nærhed og indbragt paa det kantonale Sygehus, som de efter faa Dages Forløb atter kunde forlade. De.paagæ lden de havde selv indsamlet de Svampe, som de havde nydt. Resterne fra Maaltidet, som undersøgtes, indeholdt ialtfald 21 forskellige Svampearter - og Prof. SCHINZ udbryder: "Man forestille sig nu engang: at tilberede en Ret af 21 forskellige Slags Grønsager l Kommentarer behøves her ialtfald ikke!" ni et andet Tilfælde blev 4 Personer syge, fordi de, som en af de paagældende meddelte, "havde forvekslet unge Fluesvampe med Støvbolde l" Rigtignok en utilgivelig Letsindighed. "Sva mpe-

11 - 57- kendere" af den Art burde hellere holde sig langt borte fra Svampeindsamling og -tilberedning, eller da i det mindste spise deres Retter selv og ikke ogsaa sætte andres Liv paa Spil." Der refereres videre et Tilfælde af Svampeforgiftning, der gik ud over i3 Personer, som dog alle kom sig igen efter nogle Dages Forløb. Giften, ifald det nu virkelig hal' været Svampe, virkede allerede 3/4 Time efter Maaltidet (Aftensmaaltid). Da Patienterne nogle Dage senere skulde paavise, hvilke Slags Svampe de havde nydt, udpegede de Clitocybe qeotropa (Stor Tragthat) og Claoaria cristata (Kam-Grensvamp), hvilke det hidtil altid har været tilladt at forhandle som spiselige. Højst sandsynligt skyldes Forgiftningen snarere, at. Personerne om Eftermiddagen havde drukket en Liter Most. "Ialtfald", skriver Prof. SCHINZ, "er denne Angivelse ikke tilstrækkelig til at sætte begge disse Svampearter paa den sorte Tavle." "Den tilkaldte Læges Meddelelser kan vi i Reglen ikke bygge noget paa, da den med Tilfældet betroede Læge som Regel slet ikke kender den paagældende Svamp og ikke ved, om det drejer sig om en for Maven skadelig eller om en giftig Art eller maaske oven i Købet om selve de farlige Fluesvampe. Dette er nu meget beklageligt, thi den paakrævede Behandling retter sig efter Arten af de nydte Svampe. Vi mener derfor, at Lægerne ubetinget burde kende de faa virkelig giftige Svampearter og Midlerne imod dem, samt at de i det hele taget burde kende de giftige Planter. Da vilde det maaske ikke længere forekomme, at Meddeleren heraf i den sene Aftenstund blev tilkaldt for at afgøre, hvorvidt de Bær, som el i Krampe liggende Barn havde nydt, var Galnebær eller ganske uskadelige Bær! Hæderlige Undtagelser forekommer jo altid." "Vi har i det sidste Aar paa udtrykkelig Henstilling af vor i alle disse Spørgsmaal usædvanlig godt bevandrede Kollega, Dr. FRIEDRICH KANNGIESSER ved Neuenburg Universitet, sat Morklerne paa den sorte Tavle, d. v s. udelukket dem en Gang fol' alle fra Markedet. I den Anledning har vi maattet høre Bebrejdelser fra flere Sider; men vi har ikke i Sinde at være lydhøre overfor dem. Der bliver i Zurich bragt saa mange Svampe til Torvs, og vore Skove er saa rige paa dem, at intet Menneske kan lide nævneværdigt under, at han indtil videre maa lade Morklerne staa urørte." "Taage-Tragthatten (Clitocybe nebulari:3) bliver i de fleste Svampebøger anbefalet som en velsmagende Spisesvamp. Tiltrods

12 herfor vil en fuldt paalidelig Hjemmelsmand have lidt ganske betydelig Maveforstyrrelse efter Nydelsen. Men heller ikke i dette Tilfælde kan vi naturligvis afgøre, hvad der skyldes Svampen og hvad andre Aarsager." "Paa lignende Vis forholder det sig med den guldgule Grensvamp (Clavaria au1 ea). De tyske Svampebøger anbefaler den, de franske stiller den blandt de tvivlsomme, tildels sundhedsskadelige Svampearter. Fatalt er det, at den under visse Omstændigheder ikke er helt let at kende fra den gule Grensvamp (Cl. flava). En ziirichsk Læge havde til Behandling et Mavetilfælde, som han, efter hvad han meddelte os, vilde sætte i Forbindelse med Nydelsen af den guldgule Grensvamp." "De Klienter, som vil have indkøbte eller indsamlede Svampe kontrolleret af Botanisk Museum, lader ofte forbavsede over den "høje" Takst for ArtsbestemmeIsen, 50 Cts. pr. Art. Vi paa vor Side er derimod meget glade ved, at en saadan eksisterer, thi hvis. Undersøgelsen for alle, som vilde have Besked, var gratis, vilde vi ikke faa andet at bestille i Svampesæsonen end fra Morgen tit Aften at kontrollere Svampe." - Prof. SCHINZ' Meddelelse slutter med en Anvisning paa, hvorledes Champignons sikkert og let kendes fra Fluesvampe. Ovenstaaende Referat rummer ganske interessante Momentert baade med Hensyn til Svampesalgets Omfang i Schweiz og andet. De Erfaringer, som Prof. SCHINZ anfører vedrørende visse Personers Ligegyldighed overfor, h vad en fundet Svamp hedder, kender vi desværre ogsaa lidt til herhjemme. Det el' ikke h e l t ualmindeligt,. at Ekskursionsdeltagere kun udbeder sig Oplysning 0111, hvorvidt en funden Svamp kan spises eller ej - uden at interessere sig for at lære at kende Navnet og at genkende Arten. Saadanne ubetænksomme bør erindre sig Prof. SCHINZ' retfærdige Harme.

13 Et Tilfælde af Giftvirkning af Rhabarber Parasolhat (Lepiota rhacodes). Af 0. Winge. Det er ganske almindeligt, at der er Uenighed om, hvorvidt en given Svampeart er spiselig eller ikke. Efterser man de forskellige Haandbøger angaaende en Arts kulinariske Værdi, er Angivelserne ofte ret forskellige - alt eftersom det er Bøger af fransk, tysk, engelsk eller anden Nationalitet, man raadspørger. Det er unødvendigt at nævne Eksempler herpaa. Forøvrigt findes omtalt enkelte i foregaaende Afhandling. Grunden til de forskellige Angivelser kan jo være flere. Den mest nærliggende Mulighed er maaske nok den, at nogle af Angivelserne er fejle, og at engang fremkomne Fejl let gaar igen fra Haandbog til Haandbog og efterhaanden fra Land til Land. En anden Mulighed er den, at et givet Ar tsnavn dækker over forskellige Ting i forskellige Lande eller til forskellige Tider.. Lad os antage, at der i Sverige finde s en given Svampeform og her i Danmark en anden af meget nær samme Udseende, men dog sikkert forskellig fra den svenske. Da vil begge let blive betegnede ved et og samme Navn - ganske simpelt af den Grund, at mange Svampearter varierer betydeligt i Udseende, hvorfor Systematiken er vanskelig. Erfaringer fra Sverige og Danmark vil da naturligvis kunne være stik modsatte - eftersom man har undersøgt forskellige Ting. En tredje Mulighed er den, at de uoverensstemmende Angivelser i og for sig er rigtige begge, idet de forudsætter en forskellig Behandling af Svampene. En Svamp, som er giftig, naar den spises raa, kan i Reglen gøres uskadelig ved Udsaltning (dog ikke Fluesvampene!! l). I Rusland og Finland saltes saa vidt mig bekendt alle Svampe, inden de nydes. Naturligvis vil derfor Angivelsen

14 fra Rusland om en given Arts Spiselighed kunne være rigtig, idet Udsaltning inden Nydelsen betragtes som en Selvfølge. En fransk Angivels e om samme Art lyder maaske: giftig, - idet der underforstaas: nydt uden Forsigtighedsforanstaltninger. - Det er meget almindeligt, at Personer, som er kendt med russiske Forhold, udtaler sig med spottende Haan om vor ringe Forstand paa Svampe. Efter deres Mening kalder vi mange gode og spiselige Arter for giftige. Forklaringen er simpelthen den, at vi ikke er vant til at salte vore Svampe her, og uden Saltning eller Udvanding kan vi kun 'anvende et mindre Antal Arter. En fjerde Mulighed er den, at hvad der er uskadeligt fol' een Person, kan være skadeligt for en anden. Flere andre Organismer, eksempelvis Hummer, virker individuelt meget forskelligt paa forskellige Personer. Heraf kan uoverensstemmende Erfaringer fremkomme fra to i og for sig fuldt paalidelige Kilder. Men der er endnu flere Muligheder, f. Eks. den, at Svampens Vokseplads, specielt de Stoffer, hvoraf de ernærer sig, kan være afgørende for deres Brugbarhed som Nydelsesmiddel. Et Gode i al denne Usikkerhed er det, at Erfaringer fra hele Europa har belært os om - og med Hensyn til dette er der ingen Uenighed - at en given Art ikke een Gang er spiselig, til andre Tider dødeligt giftig. Hvad man i værste Tilfælde kan risikere, er et ubehageligt Ildebefindende, ifald man nyder Svampe, som ikke er udl udet i Saltvand. Et saadant Tilfælde skal jeg her omtale nærmere. Og for straks at berolige skal det tilføje s, at det er det eneste ubehagelige Tilfælde, som har ramt Meddeleren heraf personlig, til Trods for at jeg gennem 17 Aar meget ofte hal' nydt Svamperetter af mange forskellige Arter - sædvanlig uden forud at have behandlet Svampene i Saltvand. - At jeg i samme Tidsrum adskillige Gange er blevet let forgiftet ved Nydelse af Frugt, Vin og andet nævner jeg blot for at yde Svampene fuld Retfærdighed. Paa en indhegnet Plads i Valby, hvortil jeg har Adgang, fremkommer hvert Aar en meget stor Mængde Rhabarber-Parasolh a t t e (Lepiota rhacodes) paa en Græsrabat og paa nøgen Jord langs en høj, gammel Tjørnehæk samt under et Hegn af større Træer, navnlig Valnødder. - Ogsaa Champignons er der sædvanlig en Del af, men iøvrigt forekommer ingen andre større Svampe paa Arealet. Parasolhatten har i den Grad gennemvævet Jorden med Mycelium, at den øverste Snes Centimeter over mange Meter store

15 -61- Strækninger er hvidlig, som om den va r stærkt kalkblandet, naar man vender en Spadefuld op. Enhver lille Hulhed i Jorden er paa saadanne Steder bek lædt af det kridhvide, spindelvævsfine Mycelium. aar Jorden knuses stærkt, bliver Myceliet noget mindre iøjnefaldende og Jordfarven mørkere. Gennem et P ar Aar havde jeg adskillige Gange dels selv plukket Svampe her, dels modtaget plukkede Rhabarber-Parasolhatte, og Svampene havde altid bekommet mig og min Hustru vel, ristede i Smør - uden anden forudgaaende Udludning end en let Afvaskning i fersk Vand. Men en Dag i Efteraaret 1917, da jeg som saa ofte før modtog 11 stor Posefuld af unge uudfoldede Parasolhatte, indtraf Ubehageligheder. - Kl. 6 nød min Hustru og jeg samt vor omtrent 4-aarige Søn til Middag en Mellemret af ristede Parasolhatte. Det drejede sig om en usædvanlig stor Portion, men Svampene var frisk plukkede og gennemsete af mig personlig. Retten bestod udelukkende af unge Parasolhatte. Medens min Søn kun spiste ganske faa, var min Hustrus Andel ret betydelig, og ogsaa for mit eget Vedkommende nød jeg paa Grund af Svampenes Rigelighed og fortrinlige Smag en større Mængde end sædvanlig, antagelig henved 1/ 2 kg. Min Hustru gik til Ro omtrent Kl /2, medens jeg selv, som det val' min Sædvane, blev siddende et Par Timer endnu, beskæftiget me d skr ivende Arbejde. Kort efter Kl. 12 mærkede jeg lidt Hovedpine, som tiltag i Styrke saa meget, at jeg Kl / 2 lagde mit Arbejde fra mig fol' at gaa til Ro, idet jeg haabede at kunne s ove de nu temmelig ubehagelige Smerter bort. Disse tiltag imidlertid, saa at det var umuligt at finde Hvile, og da Klokken val' henimod 2, var Hovedsmerterne saa stærke, at det for første Gang blev mig klart, at det ikke var nogen Hovedpine af almindelig Art, og at del' maatte være noget særligt paa Færde. Det mærkedes, som om en smertende, trykkende Ring var lagt omkring Panden og Baghovedet, men iøvrigt var Befindendet normalt. - Da jeg KJ. 2 a 2 1 / 2 vilde staa op for at bøde paa Smerterne ved Hjælp af 1 gr Acetylsalicylsyre, opdagede jeg, at ogsaa min Hustru val' vaagen, og hun fortalte mig nu, at hun var blevet vækket for nogen Tid siden af en utrolig stærk Hovedpine. Det blev os hurtigt klart, at lldebefindendet for begges Vedkommende var ganske ens, og yderligere var vi hurtigt enige om Grunden; uvilkaarligt var begge, trods Vanen med at spise Svampe, sikre paa, at Svampene bar Skylden. Vi havde forøvrigt heller ikke nydt andet, som kunde

16 - 62- mistænkes for at være giftigt. Middagsmaden havde bestaaet af en Forret, som jeg desværre har forsømt at notere, Efterretten af stegte Rødspætter, som syntes fuldkomment friske. Smerterne fortog sig langtfra, men blev snarere værre og var nærmest, hvad man vilde kalde "uudholdelige". Stærk Hovedpine var ikke længere et adækvat Udtryk; heftige Hjernesmerter vilde bedre betegne Fornemmelsen. - Da der allerede var forløbet 8 Timer,. siden Svampene var indtagne, val' der ikke meget Haab om, at Giften kunde kvitteres ved Hjælp af Brækningsmidler. Det rnaatte antages at være bedre at bruge Olie eller andet afførende Middel. Ved 3-Tiden hentede jeg da paa et nærliggende Apotek amerikansk. Olie. Brækmidler fandtes ikke paa Apoteket!! Dog udleverede den ekspederende Kandidat det Raad at proppe en Finger meget langt ned i Halsen, et Middel, som man jo unægtelig altid har ved Haanden! - Smerterne var ikke aftaget i væsentlig Grad endnu KJ. 4,. men det værste syntes dog overstaaet. Hen paa Morgenstunden lykkedes det os begge at falde i Søvn, men endnu om Morgenen var Hovedpinen ub ehagelig, og Dagen igennem holdt den sig, omend den efterhaanden var mindre generende. Først næste Dag var Tilstanden normal igen. Min lille Søn, som ogsaa havde spist af Svampene, men kun ganske lidt, tilsaa jeg om Natten, men han syntes aldeles ikke at have lidt noget Men. Ej heller min lille Datter eller Tjenestepigen fejlede det ringeste. Da alle havde spist Middagsmaaltidet, men kun min Hustru og jeg Svampene i nævneværdig Mængde, er der ingen Tvivl om, at Svampene var Aarsag til Forgiftningen. Vel drak min Hustru og jeg The om Aften en, men det er udelukket, at dette lette Maaltid kan ha ve haft nogen Skyld i Ildebefindendet. Utvivlsomt foreligger der da her et Eksempel paa, at en iøvrigt for spiselig anset Svamp, nydt i større Mæng:de og ikke forud kogt i Saltvand, kan være giftig. - Ogsaa andre Tilfælde fra Literaluren viser, at man ikke bør indtage spiselige Svampe i alt for store Mængder, med mindre de forud er s a l tl a g e d e e 11 e r u d l u d e d e ved e n l e t K o g n i n g i S a l t van d.

17 Forenings-Meddelelser. Ekskursioner i Søndag d. 8. September. Ekskursion til Gel Skov. Ca. 70 Deltagere ankom Kl. 10 til Holte St., hvorfra man satte sig i Bevægelse for at afsøge den vestlige Del af Gel Skov. Svampefloret var ret fattigt. - Under Frokostpavsen i Nyholte Kro blev vi overfaldet af Skylregn, der varede flere Timer og umuliggjorde den planlagte Eftermiddagstur til Rude Skov; dermed maatte det ogsaa opgives at skaffe tilstrækkeligt Materiale til en paatænkt Udstilling i København, hvorfor det i Gel Skov indsamlede Materiale blev fremlagt og gennemgaaet paa Stedet. Af bemærkelsesværdige Arter paa denne improviserede Udstilling kan nævnes: Amanita spissa, Clavaria formosa, Lycoperdon nigricans, Psalliota augusta, P. semota og Spatkularia flavida. Selskabet vendte tilbage til København med Toget 2 57 C. F. Søndag d. 15. September. Ekskursion til Hareskov og Bagsværd. Afgang fra Slangerupbanegaarden KJ. 9:)0 til Hareskov. Ca. 40 Deltagere. Efter en kort Razzia i det nærliggende Terrain indtoges Frokost i Hareskov Pavillon Kl /2, hvorefter Turen i godt Vejr gik til Bøndernes Hegn og derfra til Bagsværd Station) hvorfra man tog hjem ved 3 Tiden. Der var ret mange Svampe fremme, og af interessante Fund skal nævnes den sjældne POlYPOr'llS lucidus (L a k e r e t P o r e s va m p ), som fandtes paa Granskovbund i Østerhegn af Student J. A. van Deu l's. Der var to Eksemplarer, et frisk og et aargammelt, som indgaar i Botanisk Museums Samlinger. ø. W. Søndag d. 22. September. Ekskursion til Grib Skov. Med Toget til Hillerød og derfra med Grib Skov-Banen til Storkevad Station, hvortil man ankom ca. Kl Deltagere. - I fortrinligt Vejr gik Turen.gennem den herlige Skov, først mod øst ad Vejen til Pavillonen ved Esrom Sø, dernæst ad den midterste af de sydgaaende Veje til Nøddebo Kro, hvor man spiste Frokost. Herfra gik man til Stenholt Vang, hvor Ekskursionen gjorde et Holdt paa tre Kvarter i et gunstigt Terrain, som gennemsøgtes; og sluttelig drog man til Hillerød, hvorfra returneredes til Hovedstaden ved 5- Tiden. Svampefloret var ret rigeligt. Det interessanteste Terrain var vel nok omkring Storkevad, hvor bl. a. Boletus cavipes (Hulstokket Rørhat) var almindelig, og hvor Elapkomyces cervinus (Hjortetrøffel) fandtes i Naaleskovbunden. Men iøvrigt var der blandt Deltagerne almindelig Enighed om, at Turen gennem de smukke Skove i alle Maader var vellykket. Blandt Deltagerne var et af vore svenske Medlemmer, Prof., Greve M5 rn e r, Upsala, som med Iver søgte at lære den danske Svampeflora at kende. ø.w.

18 - 64- Søndag d. 13. Oktober. Ekskursion til Skodsborg-Dyrehaven. Omkring 40 Deltagere. Efter Ankomst ttl Skodsborg KJ. ca. logik man over Bøllemosen til Strandmøllekroen, hvor Frokost indtoges ved 12-Tiden. Videregennem Skoven S. for Mølleaaen til Raavad Port og over Eremitagesletten til Springforbi, hvorfra man returnerede KJ I B ø g e s k o ven fandtes følgende B l a d h a t t e almindeligt eller ret almindeligt: Amamita oaqinata, Armillaria mellea, Olitocybe laccaia, O. nebularis, Ooprinus picaceus, Entoloma rhodopolium, Hebelorna crustuliniforme, Hygrophorus 'eburneus, Hypholoma [asciculare, H. sublateritium, Lactarius blennius, Mycena galericulata, M. pura, Pholiota mutabilis, Russula emetica, R. fellea, R. ochroleuca, Stropharia aeruginosa, S. squamosa, Tricholoma personatum, T. saponaceum. Med størst Individrigdom optraadte blandt de nævnte Arter: Armillaria mellea, Olitocybe laccata; H ygrophorus eburneus og lyiycena pura. l B i r k e s k o ven ved Bøllemosen noteredes følgende Mæ Ik e h a tt e: Lactarius helvus, L. pyrogalus, L. torminosus, L. turpis og L. vietus. Af R ø r h atte iagttoges kun 4 Arter: Boletus badius, B. luridu«, B. scaber og B. eubtomentosus. Eistuiina hepatica, et enkelt henfaldent Eksemplar, fandtes paa en gammel Eg ved Raavad Port. Ingen Sjældenheder noteredes. Paa Vejen over Eremitagesletten, hvor man b1. a. beundrede en mægtig og typisk udformet Heksering af Tricholoma gambosum, optegnedes 4 Hygrophorus-Arter: H. ceraceus, H. pratensis, H. puniceus og H. vh gineus. C. F. Udstillinger i Søndag d. 29. September aabnedes Aarets eneste Udstilling i Zoologisk Ha ve. Materialet var indsamlet af Overgartner R i s u m og Medhjælpere Dagen forud, og Udstillingen ordnedes af Læge Mu n d t, Overgartner R i s um og Birkefuldmægtig M u n d t. lalt 75 Svampe-Arter var repræsenteret. En planlagt, tidligere Udstilling i B. T. Centralen strandede paa Vanskeligheder ved at faa indsamlet Materiale, da Sæsonen just i de paagældende Dage var svampefattig. C. MUNDT. Smaa Notitser. Svampefund i Omegnen af Fuglebjerg. l det følgende skal jeg meddele lidt om de vigtigste af mine Svampefund i Egnen omkring Fuglebjerg paa Sjælland. De paagældende Fund stammer fra Aarene :-18, hovedsagelig dug fra de to sidste Aar, da jeg havde mere Tid til min Raadighed og større Interesse for Svampene. Da det kan have sin Betydning at kende Lokaliteterne for Forekomsten af de enkelte Arter, gennemgaar jeg de enkelte Skovstrækninger hver for sig.

19 Ved Tjustrup Søs vestlige Side ligger Kastrup Storskov. en større Skovstrækning under Gyldenholm. Det sydøstlige Parti af denne er aaben Granskov med mange smaa fugtige Skovenge, og her i denne Skovdel er flere ellers ret sjældne Svampearter meget almindelige, saaledes: Hypholoma pertinax, Hypholoma epiaanthum, Amanita spissa (der ogsaa er almindelig i Løvskovene heromkring), Collybia rancida, Cortinariu«(Dermocybe) malicorius, Stropharia Caput-Medusae, Thelephora polmeta og den ejendommelige Oligoponls ustilaginoides (Se "Myk. Eks.-flora" og nærværende Tidsskrifts Bd. I, Side 30 l), der danner sine mærkelige Puder paa Granrødder og Granstød. Den førstnævnte, der ogsaa opføres under Psilocybe, har som ung et meget tydeligt, blegt, skindagtigt Slør og er altsaa rettest en Hypholoma. Den optræder altid tuet paa Stød og er altid mere eller mindre dybt rynket; i Farven minder den om H. appendiculatum, men Hatten er kegle-klokkef. H. epioxmthsom udmærker sig ved sin lange Rod, der ofte er over 10 cm lang og som Regel følger med op, da den er nedsænket i møre Granstød og tillige er sejg. Thelephora palmata er vist ikke saa sjælden her i Landet, som den anses for (Den er f. Eks meget alm. i lollandske Granskove.) I Kastrup Storskov gror den i stor Mængde. I det følgende nævner jeg nogle Arter, som jeg har truffet paa een eller flere Gange: Lepiota castanea, L. cinnabarina, L. granulosa, L. seminuda, L. gracilenta; Annillaria bulbiqera; Tricholoma cerinum ; Clitocybe Cacabus; Collybia acercata; Mycena alcalina,.lyi. ammoniaca ; Morasmius W ynne i,. Pluteus umbrosus ; Entoloma speculum (under Poppel); Leptonia euchroa (paa Ellestød) ; N olanea [usco-cinerea ; Tubaria inquilina (paa Pinde); Kæmpeformen af Psalliota artensis (Stokken nedsænket 15 cm i Naaledækket; hele Frugtlegemet cm højt); Hypholoma cascum ; Polyporus suliureus (ogsaa fundet paa levende gammelt Fuglekirsebærtræ i nærl. Skov) og Fistulina hepatica, begge paa Eg; Boletus [elleus; Sebacina incrustans, Cordyceps militaris (paa Larve); Pezi za leporina ; Gyromitra esculenta (27 / 4 18 i fugtig Grøft). Det bedste Fund fra denne Skover dog maaske den clavarialignende eller cudonialignende Hypocrea alutacea, der skal være yderst sjælden. Jeg traf den mellem Mos under høje Graner d. -± /9 18 tæt op til den ret sjældne Cudonia cireinans, der voksede i en lille Flok. Den førstnævnte fandt jeg kun 1 Ekspl. af, og dette havnede i Bot. Museums Samling, efter at jeg havde tegnet det. Midtvejs mellem Fuglebjerg og det bekendte Udflugtssted Tadse ved Tjustrup Sø ligger en af Førslevgaards Skove, den lille Bøgeskov Palme Vænge. I mykologisk Henseende er denne interessant ved sin Individrigdom mere end ved Artsrigdom. Det er navnlig lyse Fluesvampe, visse Cortinarier og Canthareller, men frem for alt Lactarius- og Russula-Arter, der gør sig gældende. Lactarius oellereus, L. piperatus, Russula alutacea, der forekommer i alle mulige Farver, tit meget store og smukke, samt Russula nigricans og R. delica forekommer atter og atter i en sand Vrimmel. I 1917 var Floret særlig rigt) og da var jeg saa heldig paa 2 Steder her at finde Snyltehat (Nyetalis parasitica) paa Buesula delica (vor anden Nyctalis-Art, N. asterophora fandt jeg samme Aar i Bromme Plantage, hvor S e vel' i n P e t e r s e n ogsaa har fundet den). I Aar traf jeg paa de sorte hentørrede Lameller af Russula nigricans den lille spæde,

20 - 66- ret almindelige, men let oversete Oollybia tuberose med mørke Sclerotier af Form og Størrelse som lidt formindskede Bygkorn. Af nævneværdigt har jeg desuden i Tidens Løb observeret: Amanita oirosa, Lepiota castanea, Tricholoma album. Olitocybe conmata, Mycena luieo-alba, Marasmius lupuletorum, Laciarius uolemus, L. ichoraiue, Russula citrina, R. virescens, Oortina1'itts diltltus, O. candelaris, Psalliota semota, Oantharellus cinereus, der ovenfra set skuffende ligner Trompetsvampene og vist ofte overses af den Grund; endvidere Boletus strobilaeeus, B. paehypus, Olavaria Kttnzei (i Eng under unge Asketræer), Phallus eaninus, Oordyeeps milita1'is, Peziz«cochleata, Heleella crispa, H, elastica og H. oira. Sidstnævnte blev fundet paa sumpet Terrain under Bøge den 3 /9 i Aar. Den faldt i Farve sammen med Jorden (sort tørveagtig Muld), og jeg betragter det som et Held, at jeg opdagede den. Svampen er kun fundet et Par Gange tidligere her i Landet. Mærkeligt var, at Dagen i Forvejen havde en Skoledreng, da han i Kastrup Oredrev indsamlede Materiale til en Svampeudstilling her i Skolen, bl. a. ogsaa taget et Eksemplar af Helvella aira i sin Kurv. Maaske den slet ikke er sjælden heromkring. Den saddelformede Hat har Lapper med frie (ikke tilvoksede Stokken) Rande, er haaret og graa paa Undersiden, paa Oversiden derimod sort og ubehaaret. Stokken, der er massiv, er forneden lidt tykkere og grubet ; den er elastisk, sort, men kan være lysere mod Basis. Fra den lysere Helvella elastica, som den ellers meget ligner, afviger Stokken endvidere ved at være besat med korte Haar. Ved Dr. p hil. W i ng e, der bestemte den for mig, er den overgivet Botan. Museum. Umiddelbart ud til Tjustrup Sø ligger ved dennes Sydside en meget smuk, bakket Skov, som oftest paa Kort kaldes Kastrup Oredrev (se f. Eks. P r i o r s Atlas), men som af Forstvæsenet deles i flere Partier med særlige Navne. Det er overvejende gammel Bøgeskov, og Polyporus [omeniarius er ikke sjælden paa de hundredaarige Bøge. Polyporus gigantetts danner meterbrede Bevoksninger paa Bøgestød, og Polyporus hispidus trives frodigt paa en sygelig Bøgestamme. Paa nedfaldne Grene af Birke og El.er Polyporus areularius almindelig. Ved den bekendte store Langdysse (som G r u n dt v. i g ofte besøgte) troner en prægtig Klynge Pholiota adiposa i 8 m Højde paa en kraftig Bøg, og tæt herved fandt jeg i 1916 den smukke H ydnum coralloides paa et mørt, væltet Bøgestød. Olavaria {lava trives udmærket paa Bakkeskraaningerne ned mod Søen. Under Birk traf jeg forleden et lille Selskab, bestaaende af Tricholoma {lavo-brunneum, Laetariu«vietus, Laaarius turpis og Boletus scaber, De to sidste er medtaget for Fuldstændighedens Skyld. Flere Steder i Skoven ud mod Søen vælder Kilder frem, og Mykologer skal vogte sig for Hængesække. Et saadant Sted, hvor gamle Aske staar som paa vidt spredende alenhøje "Luftrødder", træffer jeg aarligt den maaske upaalidelige Art Oollybia st1'idttla. Ogsaa i Systofte Skov paa Falster har jeg dette Efteraar truffet samme Art i den nydeligste Heksering omkring en stor Ask, der var Centrum i Ringen. Laetarius torminosus ynder at danne Hekseringe om Birk, og dette skal skyldes Myceliets Fastvoksen til Træets Sugerødder. Maaske O. stridula og Asken i Systofte Skov har det paa lignende Vis. Ved Tjustrup Sø har jeg dog ikke truffet Hekseringe af nævnte Svamp, kun Småaflokke. Paa en Skoveng er fundet Peziza (Maeropodia) macropus og den lille Myeena crocata med smørfarvelignende Mælkesaft. En enkelt Gan.g har jeg. truffet

21 - 67- Boletus cyanescens, h vorimod Boletus [elleus el' alm. i et lille Naaleskovparti. Følgende Arter har jeg truffet enkelte Gange: Olitocybe connaia, Limacium. olioaceo-album, Lactarius oolemus, Cortinariu» candeiarie, O. clarieolor, Rozites caperata. Psalliota silvatica (i Granskov), Entoloma nidorosum, Lycope1'don echinat~lm og Helvella lacunosa (om H. atm se det foregaaende l). Amomito. virosa, A. epissa og Tricholoma album er almindelige. Disse Smaaiagttagelser kan sikkert i Tidens Løb suppleres med værdifulde Fund; thi. store Partier af særlig den første og den sidstnævnte Skover ikke gennemsøgt. Tæt øst for Kastrup Oredrev ligger en mykologisk meget interessant Egn, et skovløst Overdrev fjernt mindende om Eremitageslettøn. Her har jeg fundet en Del sjældne Svampe, men herom senere. Fuglebjerg Skole d. 29. Nov F. HANSEN MØLLER. Kæmpe-Støvboldens Væksthastighed, I August 1918 foretog Meddeleren heraf nogle Maalinger af den daglige Tilvækst hos Bovista gigantea. Eksemplarerne voksede i Brede Ladegaards Have, mellem unge Bøgeog Grantræer; men desværre fandt forbipasserende Drenge dem egnede til Kasteskyts, før de efter min Mening var tjenlige. Det lykkedes mig derfor kun at gennemføre Maalingerne i henholdsvis 6 og 9 Dage. Resultaterne hidsættes i nedenstaaende Tabel; det bemærkes, at Maalene er tagne i h e l e cm (over t = 1) og med nøjagtig et Døgns Mellemrum. Eksemplarerne var omtrent kuglerunde. 1. Eksemplar. 2. Eksemplar. Dato, Tværsnit, Omkreds, Dato, Tværsnit, Omkreds, August. cm cm August cm cm Det vil ses, at Tværsnits-Tilvæksten fol' Eksemplarer af denne Størrelse er 2 cm pr. Døgn, og at Omkredsen forøges med 4--8, i Gennemsnit 5.62 cm pr. Døgn. Hos meget store Eksemplarer i fuld Vækst kan Omkredsen forøges med ca. 20 cm pr. Døgn; saaledes omtaler vv a l d em a r B ii lo w (Svampar Pg. 223) et Eksemplar, som paa et Døgn voksede fra 141 til 162 cm i Omkreds. C. F. Dyr og Svampe, Mag. C. F e r d i n a n d s e n s lille Meddelelse om Musegnav paa Svampe bringer mig til at fortælle følgende: Den 5. Oktober 1918 kom jeg cyklende gennem Kastrup Storskov. Et Par Meter fra Vejen ved et Granstød opdagede jeg i Farten et lille Egern, del' tilsyneladende ugenert sad og spiste Honningsvamp (Ar1nillaria 6

22 mellea). Det sad paa alle fire og bed af Hatten,' den ene lille Mundfuld efter clen anden; men da jeg lidt klodset sprang af Cyklen, blev det forskrækket og søgte op i en nærstaaende Gra n. Jeg var bleven en Iagttagelse rigere, A og Egernet blev en Svamp fatti gere, idet jeg tog et begnavet Eksemplar med. Et Par Timer efter, da jeg kom sa mme Vej tilbage, var Egernet væk, men Svampene ogsaa! Der var 4-5 i Klyngen. At Faar ikke altid er saa begærlige efter Champignons,.som de faar Skyld for, iagttog jeg i dette Efteraar. Et Par store, smukke Pealliota campestris stod indenfor et Fa ar s Tøjreslag; men da Faaret blev flyttet af Ejeren, laa de lækre Svampe paa Jorden, væltet af Tøjret, uden at Faaret havde sat Smag paa dem. De vand red e i min Kurv og smagte fortrinligt.. F. HAN SEN MØLLER.