Kulturelle selvfølgeligheder. Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet DSR 18. marts 2013

Transkript

1 Kulturelle selvfølgeligheder Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet DSR 18. marts 2013

2 Hvad er kultur i sygeplejerske professionen? Hvad er kultur? Hvad er kultur i forhold til selvfølgeligheder Hvad er kultur i forhold til læreprocesser? Hvad er kulturelle læreprocesser i forhold til arbejdspladskultur og innovation?

3 Er kultur noget vi har? Eller Er? Eller gør? Culture is something an organization has or a culture is something an organization is (Smircich, 1981). Mod en ny forståelse: Kultur er de selvfølgeligheder nyankomne lærer at antage over tid, mens de handler i en organisation, der in- og ekskluderer forbindelser mellem betydning og materielle artefakter (Hasse 2011)

4 Udforskning af kulturelle selvfølgeligheder (artefakter som eksempel): Artefakter som betydning + materialitet. Klokke-eksemplet

5 Agenda 1. Min baggrund 2. Forskerpositionen 3. Organisationskultur i det analytiske felt 4. På vej mod en teori om organisationskultur som læreproces om in- og eksklusion af artefakter 5. Mødet med det empiriske felt

6 Kulturanalyser i Organisationer:

7 Forskerpositionen: Organisation og Læring Organisation forstås territorielt som: professionelt organiserede aktiviteter og sammenhænge som fx private og offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, pædagogiske institutioner, møder/konferencer, uddannelsesaktiviteter mm. Organisation skal ikke forstås statisk, men som organisering eller sammenhænge og aktiviteter, der er under stadig organiseret tilblivelse og strukturering gennem læreprocesser. (Se vores hjemmeside:

8 Forskerpositionen: Baggrund i fire projekter der udforsker organisationskultur.: teknisk-videnskabelige, artefakter,innovation og læring TecU Technological literacy in Nurses and Teachers Education (Det Strategiske Forskningsråd) UPGEM (Understanding Puzzles in the Gendered European Map) (Europa kommissionen, 6th FP) Videnskabens kulturelle dimensioner (Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd) Niels Bohr projektet (Det Humanistiske Forskningsråd)

9 Teoretisk forskerposition: De to adskilte felter bag analyser Det empiriske felt Det analytiske felt Forskerens læreproces i forskellige organisationer Kulturelle læreprocesser, artefakter, positioner (Læs mere i Hasse, C. 2011, Kulturanalyse i Organisationer, Forlaget Samfundslitteratur)

10 Det analytiske og det empiriske felt Det analytiske felt: Metode: Deltagerobservation, interview etc. Metodologi: Baggrunden for kulturanalyser, interview-forståelse etc. Teori: Organisationskultur, Den lærende organisation etc. Teorikomplekser: Kulturhistorisk virksomhedsteori, ANT etc. Teoretikere: Schumpeter, Suchman, Edwards, Bateson, Schein, Deleuze, Latour, Bourdieu, Engeström Det empiriske felt: Hverdagsliv i organisationer Hverdagsliv på hospitalsafsnit Hverdagsliv med mennesker engagerede i hinanden, og i materialle artefakter i fysiske rum.

11 Videnskabteoretisk ståsted i det analytiske felt: There is a social reality out there, separate from our knowledge of it, which is nevertheless acessible to investigation and understanding (Davies, A.C. Reflexive Ethnography 1999, 213). Positioneret deltager-observation (C.Hasse 2000) Nedenstående tegning er fra: Hasse, C. 2002, Kultur i Bevægelse. Forlaget Samfundslitteratur.

12 Forskerpositionen: Min baggrund som antropolog + kulturpsykolog Mere uddybning i artikler og bogkapitler: Fx. Hasse, C Cultural Body Learning - The social designation of institutional code-curricula. In Body and learning. (Schilhab, T. M. Juelskjær and T. Moser eds.). Emdrup: The Danish School of Education Press. P

13 At studere kultur, selvfølgelighed og læring i organisationer Teori og praksis-relationen: Det empiriske felt Det empiriske felt det der udforskes i et hverdagsliv, der altid er mere omfattende end det forskeren aner. Det analytiske felt Det analytiske felt det teoretiske blik, der er medvirkende til at selektere data ud af hverdagslivet.

14 Det omstridte kulturbegreb i det analytiske felt Hvorfor er kultur fortsat et vigtigt et begreb, når vi skal beskrive andre menneskers hverdagsliv? Hvorfor bliver begrebet kultur hæftet på alt muligt uden at der bliver forsket lige så systematisk i dette begreb som i fx. afdelingskultur? Kultur som præmis for anden forskning ikke genstand for forskning?

15 Det analytiske felt: Hvad er organisationskultur og selvfølgeligheder As individuals come into contact with organizations, they come into contact with dress norms, stories people tell about what goes on, the organization s formal rules and procedures, its informal codes of behaviour, rituals, tasks, pay systems, jargon and jokes only understood by insiders, and so on. These elements are some of the manifestations of organizational culture. When cultural members interpret the meanings of these manifestations, their perceptions, memories, beliefs, experiences, and values will vary, so interpretations will differ even of the same phenomenon. The patterns or configurations of these interpretations, and the ways they are enacted, constitute culture (Martin, 1992: 3).

16 Det analytiske felt: Definitioner af organisationskultur Hasse, C. (2011) Kulturanalyse i organisationer. Forlaget Samfundslitteratur Martin, J. (1992) Cultures in Organizations: Three Perspectives. New York: Oxford University Press. Schein, E.H. (1997). Organizational Culture and Leadership. San Francisco: Jossey-Bass. Alvesson, M. (2002) Understanding organizational culture. Sage Publications, London. Hofstede, G. (1997) Cultures and Organizations: Software of the Mind, New York: McGraw-Hill. Schultz, M. (1995). On Studyng Organizational Cultures: Diagnosis and Understanding. Berlin: Walter de Gruyter.

17 Kultur som Læring: A pattern of shared basic assumptions that was learned by a group as it solved its problems of external adaptation and internal integration, that has worked well enough to be considered valid, and, therefore, to be taught to new members as the correct way to perceive, think, and feel in relation to those problems. (Schein 2004, 17)

18 Integrationsperspektiv: Scheins model af organisationskultur Artefakter Artefakter er synlige, men deres betydning er ikke altid indlysende. De kan forbindes med værdier og grundlæggende antagelser Værdier En opmærksomhed på, hvad der er værdsat i organisationen Grundlæggende Antagelser Usynlige tilgrundlæggende selvfølgelige antagelser

19 Fortolkninger af artefakter er forskelige Subkultur + fragmenteret kultur A subcultural approach: Within a subculture, all is clear; ambiguity is banished to the interstices between subcultures, (Martin 2002,94). A fragmented approach: [F]ocus on ambiguity, complexity of relationships among manifestations, and a multiplicity of interpretations that do not coalesce into a stable consensus" (Martin 1992, 130).

20 Hvad er organisationskultur? Fragmenterede og komplekse (Martin 1992) Ikke så selvfølgelige? Eller Grundlæggende antagelser (Schein 1997)+ fælles symboler og betydninger (Alvesson 2002). Selvfølgelige? Hvad er relationen mellem det fragmenterede og de grundlæggende antagelser?

21 Problems with defining learning in relation to organizational culture Integration perspective: "The culture of a group can now be defined as a pattern of shared basic assumptions that was learned by a group (Schein 2004, 17). This understanding of culture is a [C]orporate form of fascism or cult religion, with no room for dissent (Martin 1992, 47).

22 Tre kulturperspektiver 1) et integrationsperspektiv, der fokuserer på, at der er en fælles kultur i organisationen 2) et differentieringsperspektiv, der fokuserer på indbyrdes forskelle i organisationen blandt andet defineret som subkulturer og indbyrdes modsætninger mellem deltagerne i organisationens hverdagsliv og endelig 3) et fragmentationsperspektiv, der fokuserer på, at organisationskulturen er tvetydighed og uklar (Martin 1992).

23 Organizational Culture: Det analytiske felt The variation in the ways the concept of culture is used by researchers interested in these different content areas can be traced directly to their different ways of conceiving "organization" and "culture. ( Smircich, 1983, 341). [V]ehement disagreements among the three social scientific perspectives have characterized this field (Martin 1992, 43).

24 Kulturelle læreprocesser som baggrund for kulturens støvbold af forbindelser (Hasse 2011) Kultur er ikke noget organisationer har eller er men noget nyankomne lærer at kende i mødet med den allerede etablerede (organisations)kultur = en kulturel handleviden. Det er i dette møde, at det sociale kraftfelt opretholder organisationens grænser gennem in- og eksklusion af artefakter, ord, handlinger og personer i kulturen. Der er ingen iboende, immanente grænser for (organisations)kulturer de er i bevægelse.

25 Udforskning af kulturelle selvfølgeligheder: Forbindelser mellem artefakter som betydning + materialitet. Klokke-eksemplet

26 Forbindelse mellem materialitet og betydning Artefakter er alt det vi finder i menneskeskabte fysiske rum Artefakter har historik, materialitet og betydning formet i menneskelige aktiviteter Borde, stole, vægge Ord Handlinger Mennesker (Køn er fx. også en artefakt der knytter materialitet til meaning-making, Hasse og Hojer 2009)

27 Er kultur noget vi har? Eller Er? Eller gør? Culture is something an organization has or a culture is something an organization is (Smircich, 1981). Mod en ny forståelse: Kultur er de selvfølgeligheder nyankomne lærer at antage over tid, mens de handler I en organisation, der in- og ekskluderer forbindelser mellem betydning og materielle artefakter (Hasse 2011)

28 Udforskning af kulturelle selvfølgeligheder: Betydning-materialitet (eksemplet er fra Kulturanalyse i organisationer, Hasse 2011, s ) Det var ikke min klokke

29 Kulturanalyser i et læringsperspektiv Baggrunden for kulturanalysen er, at den udfordrer selvfølgeligheder lært i arbejdslivets hverdag: Mennesker lærer at forbinde selvfølgelige fælles betydninger (meaning) med materialitet (teknologiske artefakter - i bred forstand) så det giver mening (makes sense). Livslang læring af nye forbindelser: opstår som fænomen, når vores selvfølgelige relation til materialitet udfordres af andre menneskers selvfølgelige handleviden.

30 Organisationskultur i det empiriske felt Forskellige slags medarbejdere belønnes og motiveres vidt forskelligt i de forskellige arbejdspladskulturer. Selv når organisationer arbejder med samme felt. (Hasse og Trentemøller 2008) Det analytiske felt: Kulturen er tolkningsrammen for, hvad der genkendes og evalueres som rigtigt og forkert (Hasse og Trentemøller 2008)

31 Kulturelle selvfølgeligheder er mere end artefakter: Kulturelle koder og eksklusion Selvfølgelige forestillinger indlejrede i kroppen som deltagernes målestok for moralske evalueringer af egne og andres fremtoninger og handlinger. Kulturelle koder refererer til relationen mellem begivenheder (eller fysiske objekter) i den ydre verden og disse begivenheder og objekters liv som forestillinger, opfattelser og ideer i sociokulturelle miljøer. Hasse 2002, Kultur i bevægelse, s.6