Ansgarsbladet. Jordens salt og verdens lys

Transkript

1 Ansgarsbladet 31. årgang Nr. 1 December 2012 Udgivet af Morsø Frimenighed Jordens salt og verdens lys Hvis man ikke har salt til et æg, så er man virkelig fattig. Var der intet lys i verden, så kunne vi slet ikke se. Fejrer man nytår i Skotland vil man opleve, at man som det første efter nytår, altså lige efter midnat, går fra hus til hus for at besøge sine naboer, familie og venner. Med sig bringer man salt og lys. Salt og lys er det første der bæres ind i huset efter det nye år er begyndt. I andre kulturer er skikken med salt og lys en central del af en meget veludviklet gæstevenskabskultur, her medbringer man også brød, når man gæster et hus for første gang. Vi er i begyndelsen af Bjergprædikenen. Evangelieteksten til Alle helgens søndag er taget fra Matthæus evangeliet og følger umiddelbart efter saligprisningerne. Kort forinden har vi hørt beretningen om, hvordan Jesus lader sig døbe i Jordan floden af Johannes. Hvorefter Djævlen fører Jesus ud i ørkenen og holder ham fanget i 40 dage for at friste ham. Friste ham med alverdens herlighed for at få ham til at opgive tanken om Gudsriget. Men Guds søn lader sig ikke så let slå ud af kurs. Tværtimod: Fra den tid begyndte Jesus at forkynde hedder det hos Matthæus. Nu står vi så her på Bjerget sammen med skarerne fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Jordan. Vi står her sammen med hele den verden vi kender. Jesus taler til os. Han kalder os. Han kalder os for jordens salt og verdens lys. Han siger til os at vi som jordens salt ikke må miste saltets kraft. For hvordan skal salt, der har mistet sin kraft kunne blive salt igen? Han siger til os, at vi som verdens lys skal skinne, som lyset man sætter i en stage for at det må komme højere op og så meget desto bedre sprede sit lys. Jesus bruger salt og lys som billedlige begreber om os. Han taler direkte til os. Skulle vi karakterisere Jesu tale med en nutidig terminologi, ville vi vel nærmest sige, at han holdt en pep talk. Han forsøger at opkvalificere sine tilhørere. Han anvender det, der i moderne pædagogik hedder en anerkendende læringsstil. En læringsstil hvor man anerkender elevens evner og tager udgangspunkt i de færdigheder, de nu engang har. Jesus kalder os jordens salt og verdens lys. Saltet foruden hvilket alt ville have en fad smag, ja mangle smag. Lys foruden hvilket vi intet kunne se. Så langt så godt men og der er et men Uanset hvor meget man som lærer søger at anerkende elevernes kompetencer, så kan man jo aldrig undgå, at der indimellem er en, der vil være på tværs og ikke passer ind i det pædagogiske system. Uanset hvor meget Jesus forsøger at appellere til vores bedre jeg, så vil der komme en dag, hvor saltet ikke salter ordentligt. Dage hvor livets lys er sat på vågeblus. At de dage kommer, det ved Jesus, der også levede sit liv blandt dem, der ikke havde salt til et æg. Dem som ingen ville lade lyset brænde for. Nu står vi så her på Bjerget sammen med dem: Skarerne fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Jordan. Vi står her sammen med hele den verden vi kender. Jesus taler til os. Han kalder os. Han sammenligner os med saltet og lyset. Han giver os en opgave at sammenligne med saltet og lysets. Vi skal give livet smag og sprede mørket.

2 Han kalder os ved navn. I dåben har vi hver især fået et navn. Jesus siger nemlig ikke, at vi skal være livets salt og jordens lys. Han siger, at vi er det. Vi er døbte til at tilhøre den korsfæstede og opstandne herre. Fra det øjeblik vi er døbte, er vi kendte af Gud. Kendte som jordens salt og livets lys. Gud kender os og har givet sig til kende for os ved sin søn, som mødte os den dag på bjerget i Gallilæa. Han vidste meget vel, at der ville være dage hvor saltet mistede sin kraft og lyset kun var en svag flamme i et mørke så sort så sort. Den dag da menneskene korsfæstede hans søn, da dækkede mørke jorden og intet saltede uden tårerne fra de kvinder, der var samlet ved korsets fod. Men på trods deraf eller netop derfor, lod han sin søn genopstå for at saltet igen måtte få kraft og lyset styrke til at sprede mørket. Den påskemorgen skinnede lyset i dødsrigets mørke. Skinnede med en kraft der gør, at vi når vi fejrer Alle Helgen, kan fejre at Helgen her og Helgen Hisset er i samme menighed. Gud tændte et lys og lod det brænde så kraftigt, at fra da af kan intet døbt menneske blive væk i dødsrigets mørke. Livets lys tændes for alle ved dåben. Ved dåben kommer vi til at leve i skæret fra Gudsriget. Vi får et navn hos Vorherre, således at han altid kan kalde på os. Kalde os frem fra dødsrigets mørke, så at vi må kunne stå ved siden af Hans søn Jesus Kristus i forklarelsens skær. Her står vi så i dag på Bjerget sammen med skarerne fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Jordan. Vi står her sammen med hele den verden vi kender. Jesus taler til os. Han kalder os. Han kalder os for jordens salt og verdens lys. Han siger til os at vi som jordens salt ikke må miste saltets kraft. For hvordan skal salt, der har mistet sin kraft kunne blive salt igen? Gud gav os saltets kraft og lysets styrke. Der vil komme dage, hvor saltet ikke salter og hvor lyset er en spinkel flamme og hvor vi kan komme i tvivl om, maden nogensinde vil komme til at smage os igen. Hvad skal vi da gøre? Hvordan skal vi da kunne orke at skinne for nogen? Hvordan skal vi da kunne være livets lys? Den nu afdøde teolog og filosof K.E. Løgstrup taler om, at nogle ting har ontologiske forrang. Ontologisk betyder værensmæssig. Noget kan i selve den måde det ER på have 2 en forrang. Som eksempel kan man nævne begrebet om barmhjertighed og dets modsætning ubarmhjertighed. Her gælder, at vi ikke kan forstå ordet ubarmhjertig, hvis ikke vi kender til barmhjertighed. Den negative følelse er afhængig af den positive. Den kan ikke findes uden dens modsætning. Man kan ikke forstå begrebet mistillid, hvis ikke man kender til tillid. Hvis aldrig man har smagt salt, ved man ikke, at mad uden salt mangler smag. Hvis der intet lys er, så kan vi bogstaveligt talt ikke se en hånd for os i mørket. Så ved vi ikke noget om form og kontur, så var vi henvist til at føle os frem. Hvis vi overfører Løgstrups tænkning på dagens evangelietekst, så har saltet værensmæssig forrang i forhold til den fade smag og lyset har værensmæssig forrang i forhold til mørket. Derved kan vi kende Guds eksistens. Hvis vi så med Løgstrup i hånden forlader det abstrakte plan, hvor Jesus taler til os om at være salt og lys og spørger; Hvorledes er vi så salt og lys? Så er svaret, at vi er salt og lys, når vi udøver barmhjertighed i tillid til at Gud viser os, hvad der er rigtigt at gøre. Den barmhjertige samaritan var jordens salt, da han som den eneste hjalp den nødstedte vejfarende. Derved blev han et lys for verden. Han blev et lys, der viser os at vi jo godt ved, hvad der er rigtigt at gøre. Djævlen førte Jesus ud i ørkenen, men han fik ham ikke til at opgive tanken om Gudsriget. Gud har nu engang sendt sin søn, for at vi ved ham må være jordens salt og livets lys. Når vi mister orienteringen og intet kan se og heller intet smage, da angiver Gud os en retning. Retningen viser væk fra os selv. Den viser hen til vores næste. I hvert et møde med vores næste ligger der en mulighed for i tillid at udøve barmhjertighed. I hvert et møde med vores næste ligger saltets kraft og lysets styrke. Nu står vi så her på Bjerget sammen med skarerne fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Jordan. Vi står her sammen med hele den verden vi kender. Jesus taler til os. Han kalder os. Han kalder os frem til tjeneste for vores næste. Han taler til os i dag. Han siger: Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Amen

3 Det sker i frimenigheden Hellig tre kongers møde Foredrag i præstegården Mandag den 7. januar. Gudstjeneste i Ansgarskirken kl. 19. Kaffe og foredrag på Galtrup Efterskole kl. 20. Pris for kaffe er 40 kr. onsdag den 27. februar kl Der serveres kaffe til medbragt brød. Fuck Janteloven - her kommer X-Factor-loven Foredrag ved Johannes Andersen, Ålborg Universitet Johannes Andersen er en af landets mest benyttede foredragsholdere indenfor emnerne unge, tendenser og samfund. Dette skyldes ikke mindst, at hans foredrag rammer bredt, at han forstår at formidle budskabet på en både oplysende og underholdende måde. Det er ikke bare i fjernsynet, folk sendes hjem med beskeden om, at de er gode, samtidig med at andre sendes hjem med beskeden om, at de ikke er så gode. Overalt i samfundet har man indført systemer og synlige symboler, der fortæller, at man skal tro på, at man er god. At man skal tro på, at alle andre synes man er dejlig og gerne vil have mere. Det afspejler en grundlæggende mentalitet, der har bredt sig i samfundet. En mentalitet, der kan sammenfattes i X-Factor-loven, der starter sådan her: Du skal virkelig tro på, at du er noget særligt. Johannes Andersen ser nærmere på X-Factor-loven som udtryk for en grundlæggende mentalitet i samfundet. Johannes Andersens er en ofte anvendt fo re dragsholder indenfor emner som især ungdomskultur og tendenser i hverdagen. Hans forskning fokuserer primært på emner som ungdomskultur, forholdet til undervisningssystemet og arbejdsmarkedet, valgforskning, vælgeradfærd, demokrati og politik. Han har et imponerende forfatterskab i form af både artikler, bøger, arbejdstekster og konferencebidrag bag sig. Aksel Bording har i det meste af sit liv arbejdet i den grundtvig-koldske friskole. Han er en god fortæller og har for nylig udgivet bogen Himmelspejl om - Natur og ånd, Dannelse og skole. Han begyndte som lærer ved Bordings Friskole ( ), derefter sammen med sin kone som lederpar ved Stevns Friskole ( ). Undervejs blev han cand. Pæd. I religion og livstolkning. I 2007 blev han ordineret som præst og er nu ansat i Stevns Valgmenighed som hjælpepræst. Ved Babylons floder En stor religiøs visions tilblivelse og et historiesyn Fra 598 til 539 f. kr. levede jøderne i fangenskab i Babylon. Her sidder de sørgende og græder for deres hellige stad, Jerusalem, og Salomons prægtige tempel, som babylonierkongen Nebukadnezar brutalt har ydmyget og nedbrudt. Hvad er Jahves mening med dette? Gennem dyb refleksion forløses krisen i en ny storslået, religiøs vision. Så da perserkongen Kyros frigiver dem, rejser de hjem og opfører et nyt tempel i Jerusalem. Om dette tempel udtalte Jesus siden: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på tre dage. Hvad mente Jesus med disse ord? Med udgangspunkt i denne beretning tolkes udvalgte, bibelske billeder ind i en fortælling med et nutidigt budskab. Aksel Bording 3

4 Musik i Ansgarskirken Adventskoncert Torsdag den kl Koncertkoret fra Nykøbing holder adventskoncert, de vil synge Anders Öhrwall s Gaudete. Gaudete betyder Glæd jer! og navnet er blevet knyttet til 3. søndag i advent, underforstået: Nu kommer det glade budskab! Gaudete består af tekster og melodier fra den ældste bevarede svenske skolesangbog: Piae Cantiones (fromme sange) fra Disse melodier er arrangeret af den svenske kordirigent og komponist, Anders Öhrwall ikke i 1600-tals stil, men i hans helt egen moderne stil og harmonik. Der vil også være mere kendte juletoner på programmet. Det er gratis at deltage og alle er velkomne! 1. søndag i advent, d. 2. december. Morten Aagaard medvirker ved gudstjenesten. Han spiller tværfløjte. Denne gudstjeneste er også afslutning på de 2 sangaftener vi har haft i november. Med et godt musikalsk samarbejde mellem sangere, tværfløjte, orgel og klaver vil vi byde det nye kirkeår velkommen! TIL GLÆDEN Julekoncert med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov. Michala Østergaard-Nielsen og Anja Lillemæhlum. Ansgarskirken søndag d. 9. december kl Morsø Teaterkreds formidler koncerten. Billetpris 150 kr. Til glæden er en anderledes og stemningsfuld julekoncert med noget på hjerte! En koncert med et budskab, som er væsentligt for os at videregive: Budskabet om glæde, om lys og om håb - midt i mørket og på trods af mørket. En glæde, som blev født trods kulde, fattigdom, afvisninger, fornedrelser, møje og besvær. Som det er med glæden. Den kan være svær at nå og fastholde. Måske især op til jul, hvor tab og savn, ensomhed og afmagt bliver sat i relief til det, julen gerne skulle være: En glædesfest. Med Astrid Lindgrens udgave af juleevangeliet som afsæt, over nyskrevne julesange og salmer af blandt andet Bent Fabricius-Bjerre, Hans Dal, Alberte Vinding, 4 Elisabeth Gjerluff Nielsen, Johannes Møllehave, Steen Kaalø, Lisbeth Smedegaard Andersen og Michael Vesterskov selv, til klassiske sange og salmer som Det kimer nu til julefest, Mary s boychild, Glade jul og Dejlig er jorden er det vores ønske at minde om, at mørket er lyst nok og en forudsætning for lyset - for glæden, - for troen, håbet og kærligheden.

5 De ni læsninger 3. i advent den 16. december. Gudstjenesten til tredje søndag i advent bliver en musikgudstjeneste over de ni læsninger. De ni læsninger blev holdt første gang i Cambridge på Kings College i Siden har skikken bredt sig fra England til hele verden. Man tager udgangspunkt i ni Sang i Ansgarskirken to torsdage i januar, kl Torsdag d. 17. januar kl Torsdag d. 24. januar kl Alle sangglade inviteres til at være med, når vi forbereder os til sangaftenen d. 7. februar. Sidste søndag i måneden, gudstjeneste i Ansgarskirken kl Til alle gudstjenester skal musikken være grundigt gennemarbejdet, passe ind og støtte dagens tekst. I de kommende måneder vil jeg i samarbejde med kirkesangerne sætte særlig læsninger fra Biblen, der fortæller om skabelse, syndefald og Gud og menneskers historie frem til julens frelsende budskab. Gudstjenesten former sig som en vekselvirkning af læsninger, fællessalmer, korsang, violin og orgelmusik. Kirkens motetkor synger. Merete Krogh Andersen og Vagn Krogh Larsen medvirker på violin. I løbet af de to øvegange vil vi lære en håndfuld nye sange. Disse sange skal så synges d. 7. februar med de øvede sangere som «lokomotiv» i fællessangen. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at være med. Er du glad for at synge, kom og vær med til at løfte en god sangaften. fokus på musikken og sangen ved aftensgudstjenesterne kl De mørke aftener, det smukke rum med alle lysene er den perfekte ramme omkring en smuk aftensgudstjeneste, hvor ord og toner giver styrke og energi til den kommende uges virke. Sangaften i Ansgarskirken Torsdag d. 7. februar kl Velkommen til en aften med sangen som fælles indhold og oplevelse. Særligt inviterede er musiklærer og korleder Lise Holm Andersen og hendes elever fra Galtrup Efterskole. Vi vil synge salmer og sange, nye og gamle fra Højskolesangbogen. Eleverne fra Galtrup Efterskole vil synge for os, og vi vil synge sammen med dem. Fællessang gør glad, lad os synge så det kan høres! Har du en sang på hjerte, kontakt mig på tlf , eller mail conny.cold@karby.dk Efter sangen serveres der et glas vin og et stykke ost i konfirmandstuen. Pris for traktement 40,- kr. 5

6 Nyt fra menighedsrådet Høstoffer Ved Ansgarskirkens høstgudstjeneste blev der indsamlet 1287,- kr som er sendt til Bennetgård, som vi plejer at støtte med vores høstoffer. Vielser af personer af samme køn I juni besluttede Folketinget, at det skulle være muligt for to personer af samme køn at blive gift i Folkekirken. Emnet er følsomt og medførte en del debat i dagspressen. Vi har haft sagen på et menighedsrådsmøde, og også her var der forskellige syn på emnet. Efter en lang og grundig drøftelse besluttede et flertal, at det i lighed med i Folkekirken skal være muligt for personer af samme køn at blive gift i Morsø Frimenighed. En af menighedsrådets medlemmer var skeptisk og to var imod, men alle accepterede flertallets beslutning. Ifølge loven er det frivilligt for præster, om de vil vie personer af samme køn. Begge præster ved Morsø Frimenighed har sagt ja til at ville gøre det, hvis situationen opstår. Rengøring i kirken Betty Hedegaard har hidtil gjort rent i kirken, men da hun netop er fyldt 70 år, har hun valgt at holde med rengøringen fra d. 1. december. Fremover bliver rengøringen varetaget af graverne. Gravermedhjælper Dorthe Hedegaard Pedersen har været ansat som gravermedhjælper med 15 timer pr. uge i den travle tid fra juni til 1. december, fordi Conni Poulsen har ønsket at gå ned i tid. Henning K. Poulsen Kyndelmisse Gudstjeneste ved konfirmanderne. Ansgarskirken kl. 16 Lørdag den 2. februar er det kyndelmisse. Det lader vi være anledning til at invitere konfirmanderne til at være med til at lave gudstjeneste. Konfirmanderne fra Thorsted Frimenighed og Morsø Frimenighed skal i fællesskab stå for musik og indhold. Peter vil sammen med Conny lede et musikværksted og Hanne vil stå for et litteraturværksted. Temaet for gudstjenesten bliver nadveren. Dette med udgangspunkt i Martin A. Hansens novelle Agerhønen. Ferie holder ferie fra lørdag den 24. november til lørdag den 1.december. Peter Haandsbæk Jensen varetager som sædvanlig embedet. 6

7 Kirkelige handlinger i Ansgarskirken Døbte Emil Bek Frøslev døbt søn af Annemette Bek Frøslev og Jens Ole Dalgaard Frøslev, Redsted Rune Gole Krarup døbt søn af Juliet Gole Krarup og Ole Hjorth Krarup, Måløv Laura Schultz Jakobsen døbt datter af Susan Schultz Jakobsen og Thomas Jakobsen, Gullerup Frederik Tousgård Haaning døbt søn af Marianne Tousgård Jensen og Christian Haaning Blaabjerg Malte Markussen døbt søn af Tina Odgaard Markussen og Niels Kusk Markussen, Nykøbing Frederik Mark døbt søn af Kristine Mark Burne Sundby og Thomas Mark Sundby, København S Jacob Bukh Hedegaard døbt søn af Mette Bukh Hedegaard og Brian Hedegaard, Nykøbing Josephine Lassen Nielsen døbt datter af Anni Lassen og Peter Dalgaard Nielsen, Struer William Bonde Nielsen søn af Pia Krog Nielsen og Brian Bonde Johansen, Nykøbing Viede Inge Marie Ringgaard og Morten Overgaard , Nykøbing Døde Vagn Oluf Bjerre, født , død , Nykøbing Vagn Hansen Krogh, født , død , Øster Jølby Sidsel Riis, født , død , Øster Jølby Dagmar Stensgaard Nørgaard, født , død , Tødsø Jens Glintborg Kvistgaard, født , død , Øster Jølby Esther Riis, født , død , Nykøbing Anna Sofie Madsen, født , død , Nykøbing Anna Søndergaard, født , død , Nykøbing Arthur Krog, født , død , Øster Jølby Albert Villadsen, født , død , Øster Jølby Kirstine Klausen, født , død , Øster Jølby Kirsten Marie Bovbjerg, født , død , Birkerød Karen Jensen, født , død , Mørke Karen Rughave, født , Nykøbing Gunnar Klausen, født , Bjergby Svend Evald Mortensen, født , Ullerup Jørgen Krarup, født , Nykøbing Erling Østergaard Jensen, født , Øster Jølby 7

8 Afsender: Morsø Frimenighed Annettesvej Erslev Menighedsrådet: Henning K. Poulsen, formand Jens Riis, næstformand Elin H. Krarup, kasserer Kirsten Seltorp, kirkeværge Gunnar J. Bæk, Hanne Nørgaard, Maybritt Aachmann, Birthe Heide Sørensen, Kirsten Dal, Præst: Hjælpepræst Kasserer/ forretningsfører: Organist: Kirkesangere: Graver/ kirketjener: Ansgarshjemmet: Rebslagervej 1, Solbjerg, 7950 Erslev Østerhaven 29, Bjergby, 7950 Erslev Annettesvej 4, Solbjerg, 7950 Erslev Engen 7, Øster Jølby, 7950 Erslev Engen 11, Øster Jølby, 7950 Erslev Næssundvej 342, Hvidbjerg, 7960 Karby Kr. Koldsvej 11, Øster Jølby, 7950 Erslev Burhøjvej 10, Bjergby, 7950 Erslev Strandvænget 30, Jørsby, 7900 Nykøbing Mors, Præstbrovej 347, Ø. Jølby, 7950 Erslev hannedahl@hannedahl.dk Peter Haandsbæk Jensen, Grønlandsvej 2, 7700 Thisted, Elin og Svend Krarup, Annettesvej 4, 7950 Erslev skrarup@mvbmail.dk Conny Cold Laursen, Langkæret 10, 7970 Redsted Vibeke Blaabjerg, Præstbrovej 236, 7950 Erslev Hans Jørgen Jakobsen, Skolebakken 64, Sundby, 7950 Erslev Karen Berg, Fjordkær 3, 7950 Erslev Brian A. Hedegaard, Præstbrovej 176, 7950 Erslev. Conni Poulsen, Brobækvej 25, Sdr. Solbjerg, 7950 Erslev Ansgarparken, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Gudstjenestetider Mandag Tirsdag Tirsdag Mandag Lørdag 25. november kl Peter Håndsbæk 2. december 1. søndag i advent, kirkebil Peter Håndsbæk 9. december 16. december De ni læsninger,, Kirkebil 23. december 24. december kl og 16 Juleaften, 25. december Juledag,, Kirkebil 30. december Ingen 1. januar kl. 16 Nytårsdag,, Kirkebil 6. januar Ingen 7. januar kl. 19 Hellig tre kongers møde 13. januar Peter Haandsbæk 20. januar 27. januar kl februar kl. 16 Kyndelmisse, konfirmanderne medvirker P.H. og H.D. 3. februar, Kirkebil Kirkebil bestilles 10. februar på tlf februar Kundenr.: februar kl Peter Haandsbæk, Kirkebil skal oplyses. TEKST OG REDAKTION: hanne dahl 8