Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager

Transkript

1 Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastic ZERO - LIFE10 ENV/DK/098 - with the contribution of the LIFE financial instrument of the European Union

2 Genanvendelse sparer ressourcer Denne vejledning viser, hvordan en plastemballage bør designes for at kunne genanvendes. Erfaringen er, at store mængder af de plastemballager, som i dag indsamles til genanvendelse, reelt ikke ender som nye produkter. De er designet på en måde, så de fx ikke kan tømmes, skilles ad, sorteres eller smeltes sammen. Det kan vi gøre noget ved. Sådan bruger du vejledningen Du kan bruge denne vejledning når du ønsker at din leverandør sætter fokus på emballagens genanvendelighed. Er du designer eller emballageproducent kan du bruge manualen som en guide til hvilke materialer, indfarvninger og former du bør vælge, hvis emballagen skal genanvendes. På næste side finder du en tabel med fire niveauer for genanvendelighed. Ved at sammenligne din emballage med kriterierne i tabellen, kan du nemt aflæse dens genanvendelighed. Ligger emballagen indenfor: Det grønne niveau, så har den en høj genanvendelighed. Det lysegrønne niveau, så har den en god genanvendelighed. Det orange niveau, så er det usikkert om den kan genanvendes. Det røde niveau, så er den ikke egnet til genanvendelse. Et enkelt element i emballagen, fx farven eller etiketten kan være afgørende for, om den kan genanvendes. Derfor er det emballagens svageste led, der bestemmer genanvendeligheden. Alle komponenter af emballagen skal opfylde kriterierne på det grønne niveau for at genanvendeligheden kan betegnes som Høj. En emballage, der lever op til det grønne niveau på fire punkter og kun lever op til det orange niveau på et enkelt punkt, skal således klassificeres som orange. Bagerst i manualen kan du læse uddybende om, hvad de enkelte kriterier betyder for genanvendeligheden. Her finder du også forklaring på forkortelser og fagudtryk. Gode råd om den genanvendelige emballage Nedenfor præsenteres nogle principper for design af den genanvendelige emballage: Emballagen skal være egnet til det produkt den skal emballere. Ellers risikerer man at selve produktet bliver ødelagt og smidt ud. Hvis der er en særlig miljømæssig grund til at emballagen består af et særligt materiale, komponent, additiv eller andet, så er det vigtigere end de råd der gives her. Det kan fx være for at undgå madspild, sikre fødevarens holdbarhed el. lign. Brug så få typer materiale (plasttyper og andre materialer) og delkomponenter som muligt. Brug af én plasttype er at foretrække frem for flere. Hvis der bruges flere materialer (flere typer plast, pap m.v.), bør produktet designes så materialerne er let adskillelige. Sammensatte materialer skal endvidere være forenelige. Se mere om hvilke materiale-sammensætninger der er forenelige i bilag A til denne vejledning. Undgå at bruge ekspanderet polystyren (EPS) da materialet ikke i dag sorteres fra på et sorteringsanlæg. Det samme gælder PVC. Undgå at bruge oxo-nedbrydelig og bio-nedbrydelig plast, da de forurener det plast, der bliver sorteret på et sorteringsanlæg. Ufarvet og svagt farvet plast er bedst egnet til at blive brugt igen i andre produkter. Undgå at bruge sort plast og plast i stærke farver. Etiketter, mærkater, omslag bør ikke dække mere end 40% af overfladen på flasker og 60% på bægre, bøtter og bakker. Ellers bliver emballagen måske ikke sorteret korrekt på sorteringsanlægget. Det er vigtigt at kunne tømme emballagen for rester af produktet, da det vil forurene genanvendelsen af materialet. Kilde: Udvalgte vejledende principper fra WRAP (2013).

3 Det er emballagens laveste genanvendelighed, der bestemmer graden af genanvendelighed Kriterier Genanvendelighed Beholderen (Emballagens hovedkomponent) Delkomponenter (Lukninger, låg, indlæg, forseglinger, etiketter, omslag og lim) Identifikation (Ved sortering) Tømning Marker niveau Høj Beholderen er i ét enkelt materiale. Enten PET, PE, PP eller PS. Beholderen er ufarvet og prints er minimale, fx datomærkning. Delkomponenter er i samme materiale som beholderen. Minimal brug af lim som er vandopløseligt ved max 80 C. Omslag og etiketter er i samme materiale som beholderen. Ingen rester efter almindelig brug. Kræver højest en let skylning i koldt vand. God Beholderen er i ét enkelt materiale Enten PET, PE, PP eller PS. Minimal indfarvning og print. Delkomponenter er i materialer, som er forenelige med beholderen, jf. bilag A. Lim er vandopløseligt ved max 80 C. Etiketter og omslag er i forenelige materialer, og de dækker max 40 % på flasker og 60% på bægre, bøtter og bakker. Kan nemt tømmes for rester ved brug af koldt vand eller fx en ske. Usikker Beholderen er sammensat af forenelige materialer (jf. bilag A). Beholderen er farvet og med print. Delkomponenter er i materialer, som er forenelige med beholderen (jf. bilag A). Lim er vandopløseligt over 80 C. Etiketter og omslag dækker mere end hhv. 40% og 60% af overfladen. Emballagen skal skilles ad for at kunne tømmes for rester. Ikke egnet Beholderen er sammensat af materialer, som ikke er forenelige. Beholderen er i sort eller stærkt indfarvet plast. Delkomponenter indeholder metal og/eller papir. Lim er ikke vandopløseligt. Materialet i etiketter og omslag er ikke identisk med beholderen, og dækker hele overfladen. Emballagen kan ikke tømmes for rester.

4 Sådan påvirker kriterierne emballagens genanvendelighed og miljøet Beholderen Emballagens hovedkomponent Delkomponenter Lukninger, låg, indlæg, forseglinger, etiketter og omslag Plast er i virkeligheden mange forskellige typer af materialer (polymerer). Selvom de ofte ligner hinanden, skal de skilles ad og genanvendes separat for at kunne bruges i nye produkter. Den bedste måde at sikre høj genanvendelse på er ved at designe hele emballagen i ét materiale. Hvis man, af andre hensyn end genanvendelighed, ønsker en emballage af sammensatte materialer, bør disse være forenelige med hinanden (jf. bilag A). Det betyder, at fx låg, etiketter, omslag og forseglinger bør designes i materialer, som kan sorteres og klargøres til genanvendelse sammen med selve beholderen. I bilaget til denne vejledning finder du specifikke vejledninger over hvilke kombinationer af plasttyper, der er forenelige. Genanvendelsen øges yderligere ved at vælge de plasttyper, der er efterspurgte på markedet, nemlig PET, PE og PP, og i mindre grad PS. Metal og papir i fx lukninger og etiketter samt bio-plasttyper som ikke er kemisk identiske med konventionel PET,PE, PP eller PS, bør undgås, da de nemt forurener øvrige materialer, så de ikke kan genanvendes. Farve, print og lim Identifikation Tømning Farve og print påvirker emballagers genanvendelighed. Ikke-farvet eller klar plast foretrækkes, fordi de har en bredere palet af muligheder for genanvendelse end stærkt farvet plast. Sort plast (indfarvet med carbon black) kan ikke sorteres i forskellige plasttyper på et sorteringsanlæg ved hjælp af Nær-Infra-Rød scanning (NIR). Det betyder, at sort plast enten slet ikke kan genanvendes, eller kun kan genanvendes til produkter af lavere kvalitet. Ønskes farve og print, fx på grund af markedsføringen, bør det holdes til delkomponenter som fx låg og etiketter. Typen og mængden af blæk og lim har også betydning for genanvendelsen. Lim, som ikke kan fjernes i vask, kan indkapsle urenheder, og prints kan misfarve plasten. Begge dele risikerer at forurene råmaterialet i en grad, så det ikke kan genanvendes. Sortering af plasttyper sker ofte ved, at plasttypen læses på et sorteringsanlæg med en Nær- Infra-Rød scanner (NIR). Denne teknologi kan ikke sortere emballagen korrekt, hvis ikke den kan lyse på selve beholderen. Det sikreste er at designe etiketter og omslag i samme materiale som selve beholderen. Hvis ikke det er muligt, er en god tommelfingerrege l, at etiketter og omslag max må dække 40 % på flasker og 60% på bægre, bøtter og bakker. Rester fra emballagens indhold påvirker genanvendelsen. Derfor er det vigtigt, at emballager kan tømmes. I det optimale design behøver forbrugeren ikke gøre en indsats for at tømme emballagen. Vi kender situationen fra tynde væsker som sodavand og faste, tørre produkter som frugt og søm. Fedtholdige og tyktflydende produkter kræver en bred åbning eller at emballagen kan stilles på hovedet. Der vil ofte være behov for, at forbrugeren skyller emballagen let i koldt vand, når den er tømt. Emballager som er meget svære at tømme for rester skaber et stort problem i genanvendelsen. Vi kender mayonnaisetuben eller håndcremen, hvor en rest altid sidder tilbage efter endt brug. At en emballage kan tømmes har desuden andre miljømæssige og økonomiske fordele, fordi man undgår

5 Forkortelser og forklaringer Plast Plast er betegnelsen for en stor gruppe materialer som har det tilfælles, at de i fremstillingsfasen er plastisk formbare, og at de er opbygget af polymerer. Derfra er plasttyper meget forskellige i kemisk opbygning og egenskaber. Plastmaterialer indeholder derudover ofte tilsætningsstoffer, som understøtter eller tilpasser polymerens egenskaber (Plastindustrien, 2010). Det anbefales at bruge nedenstående plasttyper for at opbygge attraktive mængder for genanvendelse. Du kan læse mere om de enkelte plasttypers genanvendelsesmuligheder samt forenelighed i bilag A. PET Polythylene Terephthalate Herunder A-PET Amorphous Polyethylene Terephthalate (amorf og transparent) C-PET Crystalline Polyethylene Terephthalate (del-krystallinsk og uigennemsigtig) PET-G Polyethylene terephthalate glycol-modified, bruges også i opskummet form (PET-G skum) PE Polyethylen Herunder HDPE High density polyethylen LDPE Low density polyethylen MDPE Medium density polyethylen PP PS Polypropylene Polystyren Materialer Betegnelsen materialer dækker både over de forskellige plasttyper (polymertyper) som fx de ovenfor nævnte, samt andre typer materialer fx papir, metal og glas. Når der i kriterierne står at fx beholderen skal være i ét enkelt materiale svare det til at sige at den skal være i monomateriale, fx ren PE. Sortering Sortering er den proces, hvor man enten skiller emballager der er sammensat af forskellige materialer ad, eller hvor man sorterer en mængde emballager ud i separate materialestrømme. Sortering dækker i denne vejledning både den kildesortering der foregår hos borgere og erhverv samt sortering på mekaniske sorteringsanlæg. For at kunne genanvende plast fra emballager til nye kvalitetsprodukter, skal plasten sorteres ud i separate, ensartede materialestrømme. Nær-Infra-Rød (NIR) Scanning På de fleste store sorteringsanlæg som håndterer plast bruges Nær-Infra-Rød scanning til at lyse på plasten og dermed bestemme polymertyper, således at de kan sorteres ud i separate materiale strømme. På få anlæg bruges Nær-Infra-Rød scanning også til at sortere på plastens farve. Oparbejdning Når plasten er sorteret ud i polymertyper og evt. også i farver sendes den videre til oparbejdning. Ofte neddeles plasten til flager eller piller og sælges som regenerat (råmateriale til nye produkter). Om manualen i øvrigt Der er ikke taget højde for fx markedsføring, produktbeskyttelse eller omkostninger. Manualen er i overensstemmelse med ambitionerne i Regeringens ressourcestrategi 2013, Danmark uden affald, og med Europaparlamentets og Rådets emballagedirektiv 94/62/EF. Eftersom både teknologier og markeder er under udvikling, vil kriterierne for genanvendelighed blive evalueret og justeret løbende.

6 Om Plastic Zero Manualen er udarbejdet under projektet Øget genanvendelse af emballager under EU LIFE+ projektet Plastic Zero Avoiding Plastic as a Waste, der er et privat-offentligt innovationstiltag. Projektets resultater findes på En stor tak til Projektets følgegruppe som alle har bidraget til udarbejdningen af denne vejledning: Arla Foods, Dansk Supermarked, COOP, Aage Vestergaard Larsen A/S, Teknologisk Institut. Også tak til Recoup RECycling Of Used Plastics Ltd. Københavns Kommune har faciliteret projektet. Projektet er afsluttet i august Kommentarer og forslag til forbedringer Send gerne kommentarer, forslag til forbedringer eller jeres erfaringer med brug af vejledningen til: plastic-zero@tmf.kk.dk. Så indgår de ved næste revision af vejledningen. Referencer ForceTechnology, n.d.: Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta?, forfattere på publikationen: Nanja Hedal Kløverpris og Rasmus Nielsen, afdeling for anvendt miljøvurdering hos ForceTechnology. PlasticsEurope 2013, Plastics the facts 2013, udviklet i samarbejde mellem Plastics Data Alliance, EuPC, European Plastics Converters; EuPR, European Plastics Recyclers; EPRO, European Plastics Recycling. Tilgængelig via: Plastic Zero, Sort plast om udfordringerne og gode råd til miljøvenlige alternativer. August 2014, Plastindustrien, 2010: Anvendelse af termoplastmaterialer, Plastindustriens Uddannelser AMUSyd. Recoup, 2013: Plastic Packaging Recyclability by Design The essential guide for all those involved in the development and design of plastic packaging, Recoup Limited, Peterborough, United Kingdom. Waste Resources and Action Programme, Design of Rigid Plastic Packaging for Recycling, Guidance Document, July Forsidefoto: Colourbox Plastic ZERO - LIFE10 ENV/DK/098 - with the contribution of the LIFE financial instrument of the European Union