PLAST GENERISK CASE Forår

Transkript

1 PLAST GENERISK CASE Forår

2 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Dansk SymbioseCenter på: Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: INDHOLD 1 PLAST 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSER MED PLAST HOVEDPOINTER Symbioser med genanvendelse af forskellige plastfraktioner skaber betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster. Det skyldes, at plast typisk er fremstillet ved anvendelse af olie, som svinger kraftigt i pris og udgør en begrænset ressource. Derudover udledes der store mængder drivhusgasser, når plast produceres og afbrændes. Både industrien og husholdninger anvender og bortskaffer store mængder plast. Fra industrien stammer en stor del af plasten fra emballageaffald samt spild fra produktion og bearbejdning af plastprodukter. Dertil kommer den store mængde plast fra husholdninger, som ikke udsorteres i de fleste kommuner. STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER For virksomheder med blandet plastaffald er der typisk omkostninger forbundet med bortskaffelse af plastfraktioner. Ved at genanvende plastfraktionerne kan der ofte opnås en omkostningsneutral eller endda positiv økonomi og miljømæssig gevinst ved at indgå i en industrisymbiose. De økonomiske gevinster sker typisk ved, at plastaffaldet erstatter primære plastfraktioner hos de virksomheder, der producerer plastprodukter. Den modtagende virksomhed reducerer omkostningerne til indkøb af råmaterialer og afkobler sig også fra de risici, der er forbundet med fluktuerende råvarepriser. Endnu større økonomiske gevinster kan typisk opnås ved direkte genanvendelse af plastprodukterne dvs. uden omsmeltning. Den største andel plast (ca. 71 %) forbrændes i dag, 4 % deponeres og de resterende 25 % genanvendes. Der er således store potentialer for at opgradere anvendelsen af plastaffald og dermed mindske anvendelsen af olie, omkostninger og miljømæssige påvirkninger 1. ANVENDELSESMULIGHEDER Flere af de virksomheder, der anvender plast som råmateriale i deres produktion, kan typisk anvende plastaffald som erstatning for primær plast. Virksomheder, der enten har plast som affald eller kunne være interesserede i at modtage regenerat, kan kontakte enten Dansk SymbioseCenter ( eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling ( for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. Anvendelsesmulighederne afhænger af en række forhold såsom renhed af plastprodukterne, pris, farve, overholdelse af krav til f.eks. fødevarekontakt mv

3 1 PLAST Plast er en betegnelse for mange typer af materiale med specifikke egenskaber. Grundlæggende er plast en betegnelse for materialer, der er baseret på råolie. Størstedelen af materialet består af lange polymerer/molekylkæder, der har forskellige længder og typer af sidekæder. I forbindelse med genanvendelse af plast er den kemiske struktur af stor betydning, hvilket bl.a. udtrykkes som plastens flydeforhold. Man kan opdele plast i to hovedgrupper: Termoplast Hærdeplast Termoplast bliver blødt, når det varmes op og hårdt, når det køles ned igen. Hærdeplast hærder efter, at det er formet og kan ikke blive blødt igen. Grundet disse karakteristika efter afkøling, har disse to hovedgrupper af plast således også forskellige potentialer ved genanvendelse i nye produkter. De mest anvendte plasttyper er termoplast og eksempler herpå er 2 : HDPE En high density polyethylen, der er den mest almindelige plasttype med utallige anvendelser, bl.a. dunke, rør, kasser, afløbsrør, armaturer, olietanke og folie. Bruges endog som konstruktionsplast, dvs. teknisk plast. Ofte kan PP bruges i stedet (se nedenfor). LDPE En low density polyethylen, der er det mest almindelige materiale til folie og andre emballagetyper. PP Polypropylen er den lille konstruktionsplast med mange anvendelser. Forbruget af PP er vokset stærkt, da prisen er ret lav. PA eller nylon Polyamid er en stærk plast (nylon), der bruges både til folie og tekniske konstruktioner såsom hængsler og lejer. Kan skræddersys til mange formål. PVC PolyVinylChlorid er det mest anvendte materiale til rør, profiler, vinduer, tagrender mv. Findes både som hård PVC og blød PVC tilsat en blødgører bl.a. til slanger. PS Polystyren kendes fra utallige emballager, f.eks. plastbægre og anvendes også til varmeisolering. Konkurrerer med andre plastmaterialer til emballageformål som f.eks. PP, PC og PET (sodavandsflasker). ABS En flot teknisk plast med høj glans, som f.eks. anvendes til LEGO-klodser og afløbsrør. Prisen er høj. Ofte anvendes blandinger af polymerer i produktionen af primær plast, og der tilsættes ofte også fyldstoffer for at opnå de egenskaber, som køberen ønsker. Ved omsmeltning af plasten med genanvendelse for øje, forkortes polymerers længde og dermed også flydeforhold. Det er således af stor betydning at teste plastaffalds karakteristika for at kunne sikre optimal genanvendelse. Restfraktioner af plast findes i praktisk talt alle virksomheder i varierende mængder. Den store udbredelse skyldes, at mange virksomheder modtager produkter, der er indpakket i plastemballage. Derudover kan der forekomme store mængder plast hos de private affaldsselskaber, der opkøber plast hos andre virksomheder. 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Der er store muligheder for at øge genanvendelsen af plast, hvilket er i overensstemmelse med at plast er et fokusområde i regeringens ressourcestrategi. En opgørelse fra plastbrancheforeningen viser, at 71 %, eller af alt plastaffald ender i de danske forbrændingsanlæg 3, hvilket ses af omstående figur (tilpasset efter plastbrancheforeningens illustration): 2 Viden om de typiske plastfraktioner stammer fra Plastindustriens hjemmeside, se specifikt mere på:

4 Samlet forbrug Eksport Eksport 4% Deponering Forarbejdningsvirk somheder 13% 9% 27% Forbrugerefterspørgsel Plastaffald % 20% 22% Import ca Import % Genindvinding Bygge- og anlægsprodukter Emballage Fritids- og legetøjsartikler Andre færdigvarer Tekniske artikler Husholdningsudstyr % % Genanvendelse Energiudnyttelse Det til trods for at plast er et materiale, der egner sig godt til genanvendelse. Eksempelvis er plast et stabilt materiale, der ikke nedbrydes hurtigt under opbevaring hos virksomhederne, genbrugspladserne, private affaldsselskaber mv. Disse egenskaber bevirker, at plastaffald er særligt egnet til at indgå i industri symbioser. Der findes ofte et bedre alternativ end forbrænding af plast, hvor man kan opnå økonomiske og miljømæssige gevinster ved genanvendelse. De to eksempler sidst i dette afsnit beskriver to konkrete symbioser, der er blevet identificeret i forbindelse med Erhvervsstyrelsens program for Grøn Industrisymbiose. Udnyttelse af plastaffald kan betragtes som en pyramide, hvor man øger fraktionens værdi (økonomisk og miljømæssigt) for hver gang man går et niveau op i pyramiden. Plastaffaldets anvendelsesmuligheder er forskellige fra situation til situation og bestemt også afgjort af plastens renhed, egenskaber, farve, flydeforhold mv. I nogle tilfælde kan plasten indgå i direkte genbrug uden omsmeltning, hvilket må betragtes som optimalt. I den anden ende er spektret er forbrænding, hvor varmen udnyttes til andre formål. I midten af pyramiden er genanvendelse af plast til nye produkter, hvor plastens iboende energi og egenskaber udnyttes i det nye plastprodukt. Udnyttelse af plastaffald på højere trin i pyramiden er generelt stigende i takt med ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse og stigende råvarepriser. Derudover er teknologiudviklingen på sorteringsanlæggene også med til at skabe et marked for genanvendt plast i bedre kvaliteter. Stadigt flere danske virksomheder får fokus på alternative materialer og dermed at mindske trækket på de primære ressourcer til fordel for virksomhedens økonomi og image. Eksempler på produkter med plastaffald (regenerat af plast) er: Sportsbander Inventar til stalde Terrasseplanker Emballage (f.eks. plastposer) Tagsten Facadeplader Sokkelelementer Faskiner til nedsivning af regnvand Legeplads-applikationer Udendørs borde og bænke Dette er blot nogle få af de mange eksempler, der er på anvendelse af genanvendt plast i nye produkter. Mulighederne for genanvendelse af plast er således mange og antallet af nye anvendelser øges hele tiden. I det følgende præsenteres aktuelle eksempler på genanvendelse af de plastfraktioner, der oftest forekommer i Danmark: nemlig blandet plast, som i dag ender hos affaldsforbrændingsselskaberne. 4

5 PLAST FRA GAMLE KABLER Som beskrevet tidligere forbrændes en stor andel af det plast, der er blevet anvendt én gang. Dette er tilfældet med plast fra kabler. I det konkrete eksempel, hvor der er opstået en industriel symbiose, er der indledt et samarbejde mellem nkt cables A/S og SP Extrusion. Plast fra nkt cables A/S' egne, brugte kabler granuleres i dag inden plasten afsættes til forbrænding. For at undgå afbrænding og dermed tab af energimængden i plasten, kan plasten genanvendes. I dette konkrete tilfælde er det plasttypen PEX, der anvendes til et bedre formål end forbrænding - f.eks. terrasseplanker, som SP Extrusion producerer på deres fabrik i Spentrup ved Randers. Her ekstruderes plasten i den ønskede form. Plasttyperne til terrasseplanker kan variere og der accepteres også mindre urenheder i plasten, hvilket sikrer, at denne anvendelse af plasten kan realiseres til trods for, at denne plast fra kabler indeholder mindre mængder metal. BLANDET DEPONERINGS- OG FORBRÆNDINGSEGNET PLAST Hos mange af de større affaldsselskaber modtages der store mængder af forskellige materialetyper. Disse materialer er typisk indsamlet fra industrivirksomheder i nærområdet. Ofte er plastsammensætningen ikke kendt, og i nogle tilfælde indeholder plasten også mindre urenheder. Derudover er plasten ofte ukendt eller plasttyperne er blandet som f.eks. PET; PP, HDPE, LDPE mv. Da disse affaldsselskaber ofte kan granulere plasten, er det muligt at producere regenerat, der kan indfødes direkte i ekstruderingsmaskiner. Hermed er grundlaget skabt for at producere produkter, der består udelukkende af regenerat og dermed er et bæredygtigt alternativ til eksisterende produkter på markedet. Et konkret eksempel herpå er Aage Vestergaard Larsen, som dagligt indsamler mange forskellige typer af plast, der både kan genanvendes, må forbrændes eller deponeres. Gennem arbejdet med industrielle symbioser er mulighederne for genanvendelse af det plast, der forbrændes og deponeres, afdækket. Denne plast er blevet granuleret, hvorefter den kan indgå i en symbiose med SP Extrusion, som ekstruderer denne plast til nye produkter. 3 ØKONOMISK GEVINST Økonomien i plastsymbioser er typisk omgærdet af fortrolighed, da afregningspriserne udgør en konkurrenceparameter både mht. afsætning af plastfraktioner og modtagelse af fraktioner. Dog er der gennemført et nationalt studie, hvor det oplyses, at pris ved handel med rene plastfraktioner kan variere fra 400 DKK til mere end DKK pr. ton plast4. Generelt kan det siges, at sorteret og rent plast handles typisk til en markant højere pris end blandet plast. Det estimeres, at der kan forekomme en besparelse på maksimalt 5 DKK pr. kg plast. Men det må understreges, at priserne afhænger af en række forhold såsom renhed, farve, kvalitet, leveringssikkerhed mv. For den industrielle symbiose mellem affaldsselskabet Aage Vestergaard Larsen og plastmodtageren SP Extrusion er besparelsen vurderet til at være over DKK pr. år. Prisen er en indikation af prislejet ved genanvendelse af 800 regenerat. Der er udelukkende indregnet besparelser ved undgåede udgifter til deponiog forbrændingsafgift. Der er ikke taget højde for eventuelle meromkostninger, der måtte være ved transport samt granulering af plasten. For den anden symbiose med deltagelse af nkt cables A/S og SP Extrusion forventes det, at SP Extrusion kan aftage 100 af denne plast pr. år. Prisen er fortrolig og den økonomiske besparelse kan således ikke oplyses. Ved anvendelse af de generelle data fra Miljøstyrelsens projekt estimeres det, at plasten fra nkt cables har en værdi på DKK pr. år. Miljøprojekt nr fra 2014: "Automatisk affaldssortering teknologier og danske udvikling. og produktionskompetencer" 5 fra Miljøstyrelsen. 4

6 4 MILJØMÆSSIG GEVINST Via LCA studier er det påvist, at der spares (eller at man undgår en emission) på ca. 1,5 kg CO 2 -ækv./kg ved anvendelse af genanvendt plast i stedet for primær plast 5. Beregninger for specifikke plasttyper kan gennemføres ved anvendelse af Plastbranchens Plastberegner, som findes på Derudover spares miljøet for et betydeligt træk på olie, som er en begrænset fossil ressource. Samlet set er der store potentielle miljømæssige gevinster, der realiseres ved anvendelse af regenerat som erstatning for primært plast. For den industrielle symbiose mellem affaldsselskabet Aage Vestergaard Larsen og plastmodtageren SP Extrusion vurderes den miljømæssige gevinst at være omtrent CO₂-ækv./år. Udover en besparelse i drivhusgasser, vil der også forekomme en række andre gevinster såsom: - Mindsket/forsinket emission af øvrige stoffer og dermed reducerede miljøeffekter såsom forsuring, fotokemisk ozondannelse mv. ved afbrænding af plasten. - Undgået anvendelse af primære råstoffer (olie mv.) - Produktion af bæredygtige produkter. For den anden konkrete case, hvor kabler fra nkt cables A/S genanvendes til produktion af terrasseplanker forventes det, at der undgås en emission af drivhusgasser på ca. 150 CO 2 -ækv./år. Det vides ikke, hvor meget olie, der anvendes til at producere 100 plast, som erstattes af affaldsplast fra nkt cables A/S. Men sikker er det, at man undgår et olieforbrug ved at anvende regenerat fra nkt cables A/S. Og da olie er en begrænset ressource, er det væsentlig at begrænse dette forbrug. 5 BARRIERER Der kan være tekniske, lovgivningsmæssige og økonomiske barrierer, der vanskeliggør realisering af en industrisymbiose. I det følgende gennemgås eksempler herpå. Afsnittet er ikke udtømmende, men har til hensigt at italesætte nogle af de overvejelser og hindringer, der typisk dukker op ved genanvendelse af diverse plastfraktioner. Nogle af barriererne nødvendiggør afklaringer, udredninger, tests mv. for at industrisymbiosen kan realiseres og dermed også giver en økonomisk gevinst for de deltagende parter. I disse situationer kan tilskudsordningen for Grøn Industrisymbiose i nogle tilfælde være en uvurderlig hjælp til virksomhederne for at komme i gang med denne omstilling. FRAKTIONERING AF PLAST Indsamling af plast fra industrivirksomheder foregår som oftest via private affaldsselskaber, som afhenter plasten og sælger den til højest bydende i ud- og indland. Nogle af virksomhederne skiller de enkelte plastfraktioner ad og andre virksomheder får dem afhentet i en beholder, hvor al plast er sammenblandet. I mange kommuner ses det desuden, at der ikke er krav til virksomheder om fraktionering, og alt affald derfor blandes sammen. Blandede plastfraktioner kræver højere omkostninger at genanvende og der gives derfor typisk en væsentligt lavere afregningspris for disse. Fraktionering kan dog være omkostningstung for virksomhederne i form af mandetimer eller investering i udstyr til sortering. FORSYNINGSSIKKERHED Produktionsvirksomheder er dybt afhængige af forsyningssikkerheden af råvarer. Ligeledes er plastvirksomheder, der anvender regenerat i deres produktion, afhængige af at modtage denne regenerat på det rigtige tidspunkt, til den rigtige kvalitet og pris mv. Hos mange virksomheder er fokus endnu ikke rettet mod de økonomiske gevinster, der er i affald herunder plastaffald. Virksomhedernes fokus er rettet mod deres primære produkter og dermed ikke nyttiggørelse af de ressourcer, der er i deres affald. Derudover har virksomhederne ofte heller ikke fokus på påvirkning af leverandørernes emballering af produkter og dermed heller ikke mængden og typen af plast, der genereres. 5 Jf. tingtaler.dk. Emissionsfaktoren udtrykker en gennemsnitlig værdi for primært plast og regenerat generelt. Der er ikke fokuseret på en specifik plasttype. 6

7 Det bevirker, at systematisering af indsamling, sortering og salg ikke er i fokus hos de virksomheder, der genererer plastaffaldet hvilket kan være en barriere for genanvendelse hos de virksomheder, der anvender regenerat som et råmateriale i deres produktion af plastprodukter. Sortering hos den virksomhed, der genererer plastaffald, kan derfor være en nøgle til at skabe økonomi i at genanvende plasten. PLASTENS KVALITET MHT. EGENSKABER SÅSOM FLYDEFORHOLD MV. Som beskrevet tidligere er plast ofte designet til specifikke formål og tilsat fyldstoffer mv. for at opnå særlige egenskaber til det specifikke formål, plasten skal anvendes til. I nogle tilfælde begrænser sammensætningen samt indholdet af fyldstoffer den videre anvendelse af plasten i nye produkter. Eksempler herpå er tilsætning af sort farve (også kaldet carbon black), som vanskeliggør udsortering i plasttyper. Et andet eksempel er produkter, der tilsættes phthalater, hvilket reducerer mulighederne for genanvendelse, da flere og flere firmaer og forbrugere kræver plastprodukter uden blødgørere. Farvet plast mindsker mulighederne for farvevalg ved genanvendelse, og derfor er gennemsigtigt plast mest værdifuldt, da det ved genanvendelse kan farves efter ønske. Plast i blandede farver tilsættes typisk en mørk farve for at opnå en ensartet farve. Når genanvendt plast bliver indsamlet er det derudover ofte blandet i forskellige plasttyper. Anvendelsesmulighederne for genanvendt plast er størst, hvis plasten er udsorteret i de enkelte plasttyper. Enten kan dette gøres ved kildesortering (hos virksomhederne) eller på et sorteringsanlæg, hvor NIR scannere kan scanne de enkelte plasttyper. En sådan proces fordyrer naturligvis materialet. Et andet forhold er omsmeltningen af plast, som bryder en del af de lange polymerkæder og dermed reducerer plastens flydeforhold. Ofte bruges genanvendt plast derfor i en kombination med primært plast, så de tekniske krav til materialet kan mødes. PRIS Prisen for regenerat er reguleret af markedspriserne, da plastaffald omsættes (sælge og købes) på det åbne marked. I nogle tilfælde hvor fraktionerne er blandede, er der behov for sortering og eventuelt også vask af plasten. Denne behandling af plasten øger prisen for regenerat, hvilket i nogle tilfælde kan blive så høj, at prisen nærmer sig den for primært plast. I flere tilfælde er der set eksempler på danske firmaer, der indkøber plastaffald fra Tyskland samt andre tilstødende lande til en konkurrencedygtig pris. Denne generiske case for industrisymbioser med nyttiggørelse af plastaffald har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Casen er udarbejdet af COWI A/S ved: Linda Høibye Med bidrag fra Christian Eriksen fra NIRAS A/S. for Erhvervsstyrelsen og Dansk SymbioseCenter. 7