SÆSONPROGRAM 2015/2016. Udvikling af lægemidler og mange flere ANDRE FOREDRAG

Transkript

1 UNF SÆSONPROGRAM 2015/2016 Udvikling af lægemidler og mange flere ANDRE FOREDRAG Naturtyper Energilagring Vacciner Alan Turing Droner STUDIETURE OG WORKSHOPS SRP-aften Observatorium Dissektion Knogletur Rubiks cube Den Blå Planet Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense

2 Velkommen til sæson 2015/2016 i UNF Odense Hvordan udvikles lægemidler fra idé til færdigt produkt? Hvordan udvikler skelettet sig fra spædbarn til olding? Hvor langt er udviklingen af kvantecomputere? Og hvilke udfordringer støder forskerne på, når energi skal lagres? Disse og mange andre spørgsmål findes der en naturvidenskabelige forklaring på, som vi vil finde i sæson 2015/2016 i UNF Odense. I UNF Odense sætter vi fokus på aktuel, relevant og spændende formidling af forskning inden for natur, teknik og sundhed. Dette sker gennem foredrag, studieture og workshops, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på naturvidenskaben og få stillet nysgerrigheden. Vi er stolte over igen i år at kunne byde på et sæsonprogram med både topforskere fra den akademiske verden såvel som repræsentanter fra erhvervslivet. Vores arrangementer er til for dig med en teknisk-, sundheds- og naturvidenskabelig interesse - alle er velkomne. Ydermere kan arrangementerne fungere som supplement eller perspektivering til undervisningen i gymnasiet. På gensyn i UNF Odense Maria Karlsen, formand Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) Odense 2

3 Kom til foredrag! Det er nemt, ukompliceret og hyggeligt. Deltagelse i de foredrag, workshops og studieture, som findes i dette sæsonprogram, kræver medlemskab af UNF eller adgang gennem en rabatordning. Arrangementerne afholdes typisk på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Nærmere detaljer fremgår under det enkelte arrangement i dette hæfte og på hjemmesiden På hjemmesiden finder du desuden anvisninger om, hvordan du finder vej til vores arrangementer. Medlemsstruktur UNF Odense har fået ny medlemsstruktur fra juli Ændringen indebærer, at der kun findes én type medlemskab af UNF Odense; det personlige medlemskab. Gymnasieelever indskrives således ikke længere som medlem, men gives adgang til foredrag mod forevisning af studiekort, såfremt gymnasiet har købt adgang gennem en rabatordning. Personligt medlemskab koster 75 kr. og oprettes ved indskrivning til et arrangement. Læs mere i afsnittet Medlemskab. Ved indmeldelse i foreningen får du et medlemskort, som giver adgang til alle vores arrangementer i det igangværende og næstfølgende halvår. Bemærk at enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd. Om UNF Odense Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense er en forening af unge frivillige, overvejende universitetsstuderende, der arbejder for at udbrede kendskabet og interessen for: - Naturvidenskab og matematik - Sundhedsvidenskab og medicin - Ingeniørvidenskab og teknik Den primære målgruppe er elever fra gymnasiale uddannelser; men alle interesserede, unge såvel som gamle, er meget velkomne til UNF Odenses arrangementer. Foredragene i programmet er en god blanding af de mange spændende grene af videnskaberne, og det faglige niveau er tilpasset ungdomsuddannelserne, så alle kan følge med. Vi takker Tak til alle foredragsholderne for deres velvilje overfor UNF Odense. Endvidere skylder vi Syddansk Universitet en stor tak for at stille lokaler til rådighed. Også tak til Det Naturvidenskabelige, Det Tekniske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for moralsk og økonomisk opbakning. Sidst, men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer, der bidrager til foreningens virke. 3

4 Forslag til foredrag? samt studieture eller workshops Tirsdag, 9. februar 2016, kl , lokale U105, SDU Har du idéer til foredrag eller studieture? Kunne du tænke dig at arrangere foredrag, være med til at lave et program, eller har du bare lyst til at se, hvad UNF er, så kom med til... Planlægningsmøde Tirsdag, 9. februar 2016, kl , lokale U105 på Syddansk Universitet, Odense Alternativt kan du skrive en mail til Vi håber, du møder op. Det er helt uforpligtende, og UNF giver aftensmad. På planlægningsmødet bestemmes, hvordan næste sæson kommer til at se ud, så det er her, alle ideer og forslag skal frem på bordet. Hvis du vil prøve kræfter med formidling af naturvidenskab i UNF, så tøv ikke med at møde op! UNF Odense Et sted for dig? I UNF Odense arbejder vi for at skabe og fastholde interessen for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik blandt unge. Det gør vi ved at udføre sjove/flotte/eksplosive eksperimenter og afholde spændende arrangementer. Som arrangør oplever du et sprudlende, stimulerende og udfordrende foreningsliv med plads til alle interesser! Du styrker bl.a. dine evner inden for - formidling - projektstyring - ledelse I UNF Odense lægger vi også vægt på det sociale. Der er tilbud om spil- og grillaftener, fællesspisning m.m. Der er altså rig mulighed for både at blive fagligt inspireret og få en dejlig omgangskreds af sjove og hyggelige mennesker i UNF Odense. Kunne du tænke dig at være med eller vide mere? Du er altid velkommen til at møde op til et foredrag og se, hvad vi laver, og få en snak med os eller sende en mail til odense@unf.dk for at høre mere.

5 Generalforsamling UNF Odense Tirsdag d. 15. marts 2016, kl , lok. U105, SDU Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse 5. Fastlæggelse af næste års kontingent 6. Valg af bestyrelse 7. Valg af bestyrelsessuppleanter 8. Valg af revisor 9. Valg af revisorsuppleant 10. Behandling af indkomne forslag 11. Eventuelt Alle er velkomne, UNF giver aftensmaden. Forslag, der ønskes behandlet under pkt. 10, skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen (formand@odense.unf.dk). Endelig dagsorden kan findes på internettet en uge før. Rundvisninger på Det Naturvidenskabelige Fakultet Igen i år tilbyder UNF Odense rundvisninger på de naturvidenskabelige institutter på Syddansk Universitet. Rundvisningerne varetages af studerende på de pågældende institutter og foregår på foredragsaftenener umiddelbart inden foredragene. Tilbuddet udbydes til klasser efter henvendelse fra læreren til odense@unf.dk. Det Naturvidenskabelige Fakultets institutter - Biologisk Institut - Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) - Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) - Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) Ved henvendelse angives hvilke institutter, der er interesse for.

6 Tjek hjemmesiden! På vores hjemmeside kan du finde nyttige informationer om UNF Odense og vores arrangementer. Du finder bl.a. oplysninger om: - Medlemsskab - Sæsonens arrangementer - Foreningens bestyrelse og vedtægter - At være frivillig arrangør På hjemmesiden kan du holde dig opdateret omkring aktuelle nyheder og eventuelle ændringer i arrangementer. Du kan også tilmelde vores nyhedsbrev og således modtage mails med ledige pladser på studieture og workshops samt information om eventuelle aflysninger af foredrag. På hjemmesiden kan du også hurtigt og nemt finde oplysninger om årets UNF Science Camps og om de andre UNF-foreninger; UNF Danmark, UNF Aarhus, UNF Aalborg og UNF København. 6

7 Laboratoriesikkerhed Workshop Torsdag, 3. september 2015, kl , aud. U46, SDU Ved ansatte ved SDU og koordinator: Martin Worm-Leonhard Workshoppen retter sig primært mod kemilærere på ungdomsuddannelserne og vil beskæftige sig med den daglige sikkerhed i laboratoriet, herunder mærkning af kemikalier, håndtering af affald og spild og substitution af farlige kemikalier. Eksempler på databaser og værktøjer til mærkning vil blive præsenteret. Forskellige klassiske undervisnings- og demonstrationsforsøg vil blive brugt som eksempler. Deltagerne opfordres til på forhånd at sende aktuelle problemer, spørgsmål, eksempler og forsøg til mwl@unf.dk. Tilmeldingsfrist: 1. september på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Bemærk: Kun for undervisere. mwl 7

8 mbha llf Seje materialer Torsdag, 10. september 2015, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Mogens Hinge, Institut for Ingeniørvidenskab, AU Der har altid været, og vil altid være, seje materialer. Historisk set har mennesket altid ville have et sejere materiale. Først var sten super sejt, så var bronzen det nye sort. Derefter kom Jernalderen med jern som det seje materiale. Dermed havde vi mennesker det, vi skulle bruge for at kunne bekrige hinanden fx gennem middelalderen. Men under første verdenskrig var det ikke længere nok bare at skyde på hinanden og igen blev et nyt sejt materiale udviklet plastik Om tusinde år vil arkæologer grave i jorden og finde plastik, og vi vil nok blive kaldt plastikalderen til den tid. I dag har vi også andre seje materialer, som omgiver os i hverdagen; halvledere, som har givet os computeren, solceller, forskellige blandinger af sjældne metaller, som har givet os super stærke magneter, materialer, der kan omdanne varme til strøm, osv. I foredraget vil fokus være på plastmaterialer. Vi skal ind og se på, hvad plastik er, hvordan vi laver ting af det, hvorfra vi vil bevæge os, og hvor vi i hverdagen har seje plastprodukter. Afslutningsvist skal vi se på, hvad forskerne har i pipelinen til fremtidens materialer og processer. Medicin gennem tiden Torsdag, 17. september 2015, kl , aud. U46, SDU Ved konsulent Svend Norn, Dansk Farmacihistorisk Samling Vi starter med et rids af medicinens og lægekunstens udvikling gennem oldtiden, middelalderen og renæssancen. Renæssancen blev gennembruddet inden for lægekunsten, hvor anatomien blev tidens science, som åbnede for udviklingen af kirurgien. Opdagelsen af æter- og kloroformbedøvelsen revolutionerede kirurgien, for den tidligere behandling med morfin og alkoholrus havde været helt utilstrækkelig. Vi har overvundet smerten jublede pressen i Begejstrede gennemførte kirurgerne talrige operationer. Men ak, dødeligheden steg, og først med kendskabet til bakterier og antibiotika overvandt man den. Opdagelsen af bakterier skete mellem 1860 og 1880 ved Louis Pasteur og Robert Koch. Bekæmpelsen af infektioner startede med antiseptiske forholdsregler (håndvask) og sulfonamider og den kulminerede med Alexander Fleming s penicillin i tallet blev gennembruddet for vore moderne lægemidler som blodfortyndende midler, hjertemidler, insulin, beroligende/sovemidler og psykofarmaka. Selektiv, målrettet medicin er på vej, idet der bl.a. forskes i nanomedicin og stamceller. Forskning i nye typer af antibiotika forsøger at løse vort problem med de sejlivede, multiresistente bakterier. 8

9 Få fat i det bedste fra den aktuelle videnskabsformidling Hver anden måned samler vi de bedste artikler om forskning på Det Naturvidenskabelige Fakultet i et nyhedsbrev. Vi skriver om nye opdagelser og nye teorier - og om deres betydning for mennesker og samfund. Meld dig til på

10 SRP-aften Workshop Tirsdag, 22. september 2015, kl , aud. U46, SDU SRP-aftenen er din store chance for at blive helt klar til at skrive din store afsluttende opgave. Aftenen indledes med et oplæg om litteratursøgning på biblioteket på Syddansk Universitet af Louise Mazanti. Dernæst er aftenen delt op i tre dele, så du kan blive afklaret med lige præcis det, du mangler. De tre dele udmønter sig i tre overordnede poster. Den første post er den faglige, hvor du har mulighed for at finde et mere konkret emne, som din SRP kan handle om. Der vil være kompetente personer inden for de naturvidenskabelige fag samt medicin, robotteknologi og biomedicin, som svarer på dine spørgsmål. Du kan dog ikke forvente at de kan svare på meget fagspecifikke spørgsmål. På den næste post vil du kunne stille spørgsmål til studerende, som tidligere har skrevet en SRP. Her vil du kunne få svar på de spørgsmål, som for eksempel er hvordan skriver man en god opgave? og hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skulle vælge emne?. Desuden har vi en tredje og sidste post, hvor du kan se frugten af det hårde arbejde med eksempler på tidligere studieretningsprojekter. Vi håber, at du føler dig styrket og parat til at skrive dit studieretningsprojekt, når arrangementet slutter ved 21-tiden. Entré: Gratis for alle Bemærk: Henvender sig mest til gymnasieelever i 3.g Mødested: Ved aud. U46, SDU mbha 10

11 Naturtyper Torsdag, 24. september 2015, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Frede Østergaard Andersen, Center for Sørestaurering, Biologisk Institut, SDU Naturen i Danmark kan inddeles i en række forskellige typer, fx strandenge, overdrev, klitter og moser. Men hvordan er disse forskellige naturtyper opstået? En væsentlig årsag er at finde i de sidste istider. Efter isen forsvandt, er der efterladt et meget uensartet landskab med forskellig topografi og næringsrigdom i jordbunden. Derudover har mennesket selv påvirket udviklingen af naturen, især gennem fældning af skove, opdyrkning og forurening. De enkelte naturtyper er ofte påvirket af mange forskellige kemisk-fysiske faktorer (fx nedbør, saltholdighed og jordbundens sammensætning) og biotiske faktorer (fx græsning og opdyrkning). I foredraget ser vi på, hvad der karakteriserer nogle udvalgte danske naturtyper. Hvilke trusler er der for naturtyperne, og hvad kan der gøres for at bevare disse typer og dermed biodiversiteten i fremtiden? Et af problemerne er, at naturområderne i Danmark er meget små og spredte, hvorved arterne let uddør og indvandring er vanskelig. Fra alkymi til kemi Torsdag, 1. oktober 2015, kl , aud. U46, SDU Ved Retskemiker Martin Worm-Leonhard, Retsmedicinsk Institut, SDU I dag kan vi sagtens lave bly om til guld - det er bare fysikerne, og ikke kemikerne der gør det, og det er desuden alt for dyrt. Hvorfor troede de gamle alkymister så de kunne lave det samme trick, og var det bare noget de gjorde for at blive stinkende rige? I virkeligeheden blev de jo oftest bare stinkende - og i mange tilfælde vansirede, vanvittige eller latterliggjort. Heldigvis var de enten ligeglade, dumme eller modige nok til at ignorere alt dette, for samtidig lagde de også grunden til den moderne kemi og den naturvidenskabelige metode. Alkymi var også en filosofi og et verdenssyn og en åndelig dannelsesrejse, og selvom vi ikke kan garantere hverken guld eller grønne skove, så mød op og rejs med! jhs nfj 11

12 Christian leger med lys og lyd på gymnasiet ingeniørstuderende Christian Buhl sørensen holdt oplæg om optik, nanoteknologi og akustik for gymnasieeleverne. ingeniørstuderende Christian Buhl sørensen delte sin begejstring for optik, nanoteknologi og akustik, da han holdt oplæg på gymnasiet htx skjern. Elevernes opmærksomhed var fanget, da Christian Buhl Sørensen fortalte om, hvordan man omsætter de matematiske og fysiske teorier til praktiske løsninger. Det er fantastisk at have en idé om, hvordan apparaterne fungerer og derefter selv kunne fremstille dem, siger Christian, der viste eleverne et interferometer, han selv har udviklet, og som fx kan bruges til at analysere lys. Han læser til civilingeniør i Fysik og Teknologi og var på Gymnasiet HTX Skjern for at fortælle interesserede elever om sin ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet i Odense, hvor han studerer optik, nanoteknologi og akustik. Christian er bl.a. dybt fascineret af laserteknologien og dens muligheder: En forskergruppe hos os arbejder med raman spektroskopi, hvor man rammer fx kød med en laserstråle og får et præcist fingeraftryk af molekylerne på overfladen uden, at det påvirker eller ødelægger molekylerne. I fremtiden vil man i supermarkedet med en scanner straks kunne se, hvad fx frugter og grøntsager er sprøjtet med. Det er jo ret godt, siger han. Belinda Sandvang Jensen går i 3g og overvejer en fremtid som kemi-ingeniør. Hun benyttede lejligheden til at få Christian til at forklare om Michelsons Interferometer, som indgår i et eksamensprojekt. Det demonstrerede han bl.a. for hende ved hjælp af et cykelhjul. Vil du også have en ingeniørstuderende ud at holde oplæg? Så kontakt os på brobygning@tek.sdu.dk eller tlf INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ

13 Svampetur Studietur Lørdag, 3. oktober 2015, kl Ved repræsentant Klaus Sørensen, Foreningen for Svampekundskabens Fremme Svampene adskiller sig fra planterne ved, at de ikke laver fotosyntese. De hører til de såkaldt heterotrofe organismer og må, i modsætning til planterne, optage deres næring i færdig form, ligesom dyr og mennesker. Svampe er såkaldte frugtlegemer og udspringer fra den egentlige svamp, myceliet, som er et trådet væv, der oftest er gemt. I naturen har svampe stor betydning som nedbrydere af dødt organisk materiale. Desuden har mange svampe et symbioseforhold med træer og andre planter. Myceliet sender hyfetråde ind i plantens rødder, og de udveksler næringsstoffer med hinanden. På turen vil vi gennemgå de arter, vi finder - både hvad angår spiselighed og giftighed. Tilmeldingsfrist: 1. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Mødested: Ved stationen i Fruens Bøge. jhs 13

14 Styr på naturvidenskabelige metoder Torsdag, 8. oktober 2015, kl aud. U46, SDU Ved lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier, AU Hvordan naturvidenskab (i virkeligheden) virker! Myten om den naturvidenskabelige metode er sejlivet. Mange tror stadig, at alle naturvidenskabsfolk arbejder efter én og samme opskrift. Virkelighedens verden er dog langt mere kompleks. Der er mange måder at bedrive naturvidenskab på, ligesom der er mange (gode) bud på, hvordan naturvidenskabernes mangfoldighed og kompleksitet kan forklares. I dette foredrag præsenteres en model udviklet ved Berkeley-universitetet i USA: How Science Works. Modellen kommer omkring emnerne: Udforskning og opdagelse; Afprøvning af idéer; Anvendelser; Feedback fra kolleger og Fælles analyse. Der bliver desuden gennemgået et par eksempelstudier for at vise modellens anvendelsesmuligheder og for at diskutere dens begrænsninger. nkr Enzymer Torsdag, 22. november 2015, kl aud. U46, SDU Ved Ph.d.-studerende Sabrina Brøner, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU Man hører mange gange i vores dagligdag om enzymerne i vores vaskepulver og sæber, men vidste du, at enzymer for eksempel også bruges i fremstillingen af brød, ost, vin og øl? Enzymer er utroligt vigtige for os og vores dagligdag. Uden enzymer ville hverdagen være noget mere besværlig. Men enzymer er ikke kun noget, der findes omkring os - inde i dig findes der også et utal af enzymer, som er med til at holde dig i gang. Ja, uden enzymerne i kroppen ville du faktisk ikke kunne leve! Så hvordan laver kroppen disse enzymer, og hvordan virker de egentligt. Hvis du vil lære mere om, hvordan kroppens enzymer arbejder og fungerer, og hvis du vil vide mere om, hvad der sker, når man har en sygdom, der gør, at et enzym ikke virker optimalt, så kom og lyt med. csj 14

15 Observatorium Studietur Tirsdag, 27. oktober 2015, kl Munkebjergskolens observatorium Kom med til en hyggelig aften i stjernernes og planeternes tegn. Munkebjergskolens Observatorium blev indviet 6. december 1934 og havde dengang Danmarks tredje-bedste kikkert. Det er den ikke mere - til gengæld er det én af de smukkeste, originale og mest velbevarede kikkerter fra den tid, som stadig er i brug. Kikkerten er en parallaktisk opstillet refraktor, formentlig fremstillet i 1880erne. Parallaktisk opstillet vil sige, at kikkerten på en genial og dermed simpel facon er monteret således, at den stille og roligt følger alle himmellegemernes bevægelse henover himlen fra øst mod vest, den bevægelse, der som vi nu ved skyldes, at vor planet roterer én gang om sin akse i løbet af det, vi har kaldt et døgn. Denne bevægelse kommer ikke i stand via moderne elektronik dirigeret fra Fynsværket. Det er i stedet det originale gamle mekaniske urværk, der næsten usynligt og næppe hørbart drejer den store kikkert. Det 29 kilo tunge lod skal blot trækkes op en gang i timen. Tilmeldingsfrist: 23. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Mødested: skolegården Fengersvej Odense M phs 15

16 lrh jsl Antik Matematik Torsdag, 29. oktober 2015, kl , aud. U46, SDU Ved Kristian Danielsen, Institut for Matematik - Videnskabsstudier, AU Den matematik vi kender i dag med definitioner, sætninger og beviser, opstod i antikken. Euklids Elementer fra ca. 300 f.kr. er en af verdens første matematiklærebøger - her blev datidens matematiske viden samlet i en aksiomatisk-deduktiv form. I de næste mange hundrede år var Euklids Elementer den lærebog, man brugte i matematikundervisningen helt op til begyndelsen af 1900-tallet. I antikken opstod en levende matematisk kultur med mange kendte matematikere, som stadig er berømte i dag bl.a. Archimedes, som både var en teoretisk matematiker og militæringeniør. Matematikken inspirerede også filosofferne. Platon brugte f.eks. matematikken, når han skulle forklare sin filosofi i flere af sine dialoger. I dette foredrag vil jeg introducere den antikke matematik med udgangspunkt i bestemmelse af arealer både dem der er lette at finde og dem der er mere vanskelige. Derefter skal vi se på matematikkens sammenhæng med andre områder især filosofien og den praktiske anvendelse. Endelig skal vi se på den antikke matematiks påvirkning af eftertiden. Energilagring Torsdag, 5. november 2015, kl , aud. U46, SDU Ved sektionsleder Allan Schrøder Pedersen, Institut for Energikonvertering og -lagring, DTU Energy Energilagring bliver med stor sikkerhed en vigtig del af vores fremtidige vedvarende energisystem, hvis vi ikke længere bruger de fossile energikilder. I det tilfælde bliver det nødvendigt, at vi selv skaber disse lagre, fordi de vedvarende energikilder ikke producerer energi i samme takt, som vi bruger den. Det er ikke sikkert, at vinden blæser, når der er landskamp, og alle tænder for tv et. Desværre er det ikke nemt at fremstille kunstige energilagre. De er ofte for dyre, for store eller for tunge, men vi er nødt til det. Når man vil gemme elektricitet, er man næsten altid nødt til at omdanne den elektriske energi til en anden form for energi. Det kan f.eks. være mekanisk eller kemisk energi. Derefter har man yderligere spørgsmålet om, hvordan man rent fysisk opbevarer den omdannede energi. Under foredraget gennemgås, hvor vi i fremtiden får brug for energilagrene, hvordan de bedst udnyttes, og hvilke muligheder vi i det hele taget har for at skabe brugbare kunstige energilagre. 16

17 21 ingeniøruddannelser ingeniører opfinder og designer fx energirigtige huse og intelligent træningsudstyr Civilingeniør Energiteknologi Fysik og Teknologi Innovation and Business Kemi og Bioteknologi Lærings- og Oplevelsesteknologi Mekatronik/Mechatronics Product Development and Innovation Robotteknologi Software Engineering Velfærdsteknologi Miljøteknologi (kandidat) Konstruktionsteknik (kandidat) diplomingeniør Bygningsteknik Elektroteknik Global Management and Manufacturing Informations- og kommunikationsteknologi (It) Integreret Design Interaction Design Kemiteknik Maskinteknik Mekatronik/Mechatronics Produktionsteknik Stærkstrømsteknik Ingeniører opfinder og designer den nyeste teknologi til renere energi, sundere fødevarer, intelligente huse og miljøvenlige el-biler. Bliv fx projektleder, forsker eller udvikler. Færdig på 3,5 eller 5 år. Startløn ,-. Ledighed kun 3,0% (Gennemsnit for ingeniører fra IDA og AC). Bliv studerende for en dag Afprøv ingeniørstudiet, før du bestemmer dig. Ring til os på tlf eller send en mail til brobygning@tek.sdu.dk. Læs mere på Scan QR-koden og se film fra alle ingeniøruddannelserne. INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ

18 Uorganisk stofidentifikation Workshop Lørdag, 7. november 2015, kl , aud. U46, SDU Ved Stud.scient. Natasja Find Jørgensen og Maria Lyngby Karlsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Hvad slog manden ihjel? Med hvilket stof blev kvinden forgiftet? Disse og mange andre spørgsmål vil blive stillet, og vi finder sammen svarene når UNF afholder denne workshop, som beskæftiger sig med uorganisk stofidentifikation. Workshoppen vil blive indledt med en teoretisk gennemgang om, på hvilke måder det er muligt at identificere uorganiske stoffer. Hernæst går vi i laboratoriet, og træder i CSI s fodspor for at løse cases med mordgåder og kriminalsager. Der vil undervejs blive serveret et let måltid. Tilmeldingsfrist: 1. oktober på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Mødested: Ved aud. U46, SDU mlk 18

19 Æbler Tirsdag, 10. november 2015, kl , aud. U46, SDU Ved seniorforsker Marianne G. Bertelsen, Institut for Fødevarer, AU Foredraget står i æblets tegn, når seniorforsker Marianne Bertelsen fra afdelingen for fødevarer ved Århus Universitet kommer og fortæller om æblesorter og den forskning, der foregår omkring dyrkning af æbler. Vi skal høre, hvordan kloning ikke just er et nyt fænomen indenfor frugtavl, og få svar på hvad der kendetegner en god æblesort - set fra forbrugernes, frugtavlernes og afsætningens perspektiv. Vi skal høre om æblets naturlige modningsproces - med særlig fokus på alt det, der gøres (eller ikke gøres) for at forsinke modningen, så frugten kan holde sig længere. Der vil blive givet svar på, hvordan man måler og definerer kvalitet af æbler, og der vil være smagsprøver af forskellige æblesorter, så det bliver muligt selv at opleve forskelle i smag og kvalitet. Marianne Bertelsen vil også fortælle om den forskning, der i de seneste år er foregået for at finde alternativer til anvendelsen af pesticider. Fx forskes der i brug af varmt vand og UVC-lys til bekæmpelse af rådsygdomme, og ude i plantagen kan svampesydomme måske i fremtiden bekæmpes med bagepulver eller overdækning. 3D-grafik og matriceregning Torsdag, 12. november 2015, kl , aud. U46, SDU Ved adjunkt Rolf Fagerberg, Institut for Matematik og Datalogi, SDU De fleste større computerspil baserer sig på 3D-grafik. Grundlaget i 3D-grafik er objekter opbygget af trekanter i et tredimensionelt koordinatsystem. For hvert billede bliver disse trekanter på grafikkortet skaleret, translateret, og roteret, og derefter projiceret perspektivmæssigt korrekt til skærmens to dimensioner. Den underliggende matematik involverer 4x4 matricer og er både interessant og overkommelig. Målet for dette oplæg er at give deltagerne en indføring i denne underliggende matematik. wal ncm 19

20 Udvikling af lægemidler Fra idé til patient Torsdag, 19. november 2015, kl aud. U46, SDU Ved overlæge Per Damkier, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH Lægemidler er på mange måder i sundhedspolitisk fokus. Stadig flere og (oftest) mere effektive behandlinger tilbydes stadig flere patienter til stadigt dyrere priser. Per Damkier vil give en introduktion til udviklingen af nye lægemidler og blandt andet diskutere: Hvordan opdager man et nyt molekyle, som er interessant i behandlingen af en sygdom? Hvordan tester man det på dyr og mennesker? Hvad er myndighedernes krav til nye lægemidler? Hvor lang tid tager det fra idé til apotek? Hvad koster det at udvikle et lægemiddel? Hvem bestemmer prisen, når lægemidlet tilbydes patienterne? llf Fysikken i atombomben Torsdag, 26. november 2015, kl aud. U46, SDU Ved lektor Thomas Døssing, Niels Bohr Instituttet, KU Den vigtigste ingrediens i en atombombe er neutronen - kernepartiklen uden elektrisk ladning. Den frastødes ikke af atomkerner, og den kan ramme og blive absorberet af alle atomkerner gennem hele det periodiske system. Efter absorption af en neutron vil atomkerner, der findes naturligt her på Jorden, udsende to eller tre gamma-stråler. Kun for Uran-isotopen Uran 235 sker der noget andet. Uran 235 vil spaltes i to lettere kerner og to eller tre neutroner.vi vil stille og skematisk besvare en række spørgsmål om atombomben - hvorfor er det netop Uran 235 (og isotopen Plutonium 239, som fremstilles i reaktorer) der spaltes? Hvorfor er der i kerneprocesser cirka en million gange mere energi end i kemiske reaktioner? Hvor meget Uran 235 skal der til, og hvor rent skal det være for at de to eller tre neutroner udsendt fra hver spaltning kan absorberes af en ny kerne, og derved deltage i en kædereaktion? Hvordan sikrer man at kædereaktionen starter på det planlagte tidspunkt? Til slut vil vi komme ind på det videre fysiske forløb efter selve detonationen af bomben ved kædereaktionen - ildkuglen, der dannes - chokbølgen, der følger efter - paddehatteskyen - strålingen og det radioaktive nedfald. phs 20

21 Kvantecomputere og menneskehjernen Torsdag, 3. december 2015, kl aud. U46, SDU Ved postdoc Pinja Haikka, Institut for Fysik og Astronomi, AU Hjælp os med at lave kvantecomputere og forstå den menneskelige hjerne. I atomernes mikroskopiske verden må man bryde med den klassiske fysiks forestilling om, at en partikel kun kan være et sted af gangen. Netop dette mystiske aspekt af kvanteteorien er hovedingrediensen i ideen om kvantecomputere, der vil benytte mikroskopiske partikler til at regne på flere tal samtidigt. En lille kvantecomputer vil have mere regnekraft end alle normale computere i verden tilsammen og vil bl.a. kunne afkode internettets kryptering. Foredraget vil gennemgå ideen bag kvantecomputeren og det eksperimentelle arbejde i kældrene på Aarhus Universitet på at bygge en. Foredraget afsluttet med Aarhus-projektet scienceathome.org, hvis første spil Quantum Moves, netop sigter mod at hjælpe til udviklingen af en kvantecomputer. Spillet er over det sidste års tid blevet spillet mere en gange, og analyser af spillerresultaterne demonstrerer, at spillerne er moderne computeralgoritmer klart overlegne. For at forstå, hvad der gør os mennesker så unikke, har vi netop lanceret spillet Quantum Minds. Bemærk: Foredraget er på engelsk Adgang: Fri adgang for alle. Mødested: Ved aud. U46, SDU phs 21

22 Overvejer du en naturvidenskabelig uddannelse på SDU? Bliv studerende for en dag (hele året) - Oplev studiemiljøet - Snak med studerende - Vær med til undervisningen - Prøv en helt almindelig dag på studiet Kom til Åbent Hus ( ) - Hør om uddannelserne - Snak med studerende - Få indblik i forskningen - Se faciliteterne - Mærk stemningen på SDU

23 Slik Workshop Lørdag, 5. december 2015, kl Aud. U46, SDU Det er fredag aften. Der kommer Disney Sjov, og der skal hygges, så selvfølgelig skal der også spises lidt slik. Hvad enten dette scenarie er noget, du kan nikke genkendende til eller ej, så ligger der stadig en masse spændende kemi bag ved lækkerierne. Både lakrids, vingummi, bolsjer og karamel fremstilles med kendskab til de kemiske processer, der ligger bag. På denne workshop kan du høre lidt om, hvad sukker er, og hvordan man laver slik, samtidig med at du selv kommer til at lege med det. Vi skal både lave bolsjer og vingummier samt lege med chokolade, så hvad end din søde tand er til, skal du nok få lidt lækkert med hjem. Oven i al sukkerkemien lærer du også lidt om hvad tilsætningsstoffer er, og om hvorfor det er i så meget mad - bl.a. slik - Måske det ikke er så slemt endda? Tilmeldingsfrist: 1. december på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Mødested: Ved aud. U46, SDU ean 23

24 Materialer, mineraler og miljø Tirsdag, 8. december 2015, kl aud. U46, SDU Ved lektor Ulla Gro Nielsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Fosfor er et stort problem i vandmiljøet og samtidig nødvendigt for at opretholde en fødevareproduktion, der kan brødføde en voksende befolkning. Det forudsiges at verdens fosfatdepoter, hvor gødningsstoffer udvindes, er udtømte om cirka 100 år. En stor del af Danmarks behov for fosfat kan udvindes af spildevand, hvorved vi samtidig kan minimere fosforforurening i vandmiljøet. Den store udfordring er at indfange fosfor fra spildevand, der er en kompleks blanding af mange forskellige kemiske forbindelser. I naturen findes allerede flere mineraler, der kan binde fosfat, og med inspiration fra disse kan man designe materialer, der selektivt kan fjerne fosfor fra vand. Vi skal se flere eksempler på sådanne materialer for at forstå, hvordan de virker ved detaljeret kortlægning af deres kemiske struktur og egenskaber på atomart niveau. mlk Molekylære maskiner og organiske computere Torsdag, 10. december 2015, kl aud. U46, SDU ved professor Jan O. Jeppesen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU I mange år har forskere forsøgt at fremstille en organisk computer, der har potentialet til at blive så lille, at hundrede af nutidens computere kan være på det areal, der svarer til størrelsen af ét enkelt sandkorn. Ved hjælp af syntetisk kemi er man i dag i stand til at fremstille en speciel type organiske molekyler, som kaldes rotaxaner (se billede). Rotaxaner kan fungere som molekylære maskiner, og i foredraget vil det blive beskrevet, hvordan molekylære maskiner fremstilles, og hvordan de er blevet brugt til at fremstille komponenter til organiske computere. mlk 24

25 UNF Odense ønsker glædelig jul og godt nytår! 25

26 UNF SCIENCECAMPS UNF UNF s ScienceCamps vender tilbage for 15. år i træk med fantastisk socialt og suverænt fagligt indhold Forestil dig at tilbringe en uforglemmelig uge sammen med andre unge, der ligesom dig brænder for naturvidenskab eller et af dets fascinerende fagområder. Dette er lige netop, hvad du oplever på en UNF ScienceCamp. Vælg din favorit-camp Elsker du fysik eller kemi? Brænder du for matematik? Drømmer du om at lave software? Er nano- eller bioteknologi det bedste? Eller er du fascineret af tværfaglig naturvidenskab? Hvis du kan svare ja til et af disse spørgsmål, er UNF ScienceCamp lige noget for dig! Hvert år byder UNF på en bred vifte af forskellige camps vælg den, der matcher dine interesser. Læs om årets ScienceCamps på camps.unf.dk. Aktiviteter Udover et fagligt program spækket med spændende forsøg, interessante foredrag og inspirerende virksomhedsbesøg byder UNF ScienceCamps på masser af sociale aktiviteter, hvor du med garanti stifter nye bekendtskaber. Karakterer spiller ingen rolle, kun din og de andre deltageres interesse og passion for det naturvidenskabelige område har betydning. Det bliver den bedste uge af din sommerferie! UNF ScienceCamps henvender sig primært til unge på gymnasiale uddannelser, men der findes også camps målrettet grundskolens ældste klasser. UNF arrangerer ScienceCamps i samarbejde med en lang række universiteter, fonde og virksomheder. Den uhørt lave pris for deltagelse er typisk 500 kr. Prisen inkluderer kost og logi for hele ugen. Tak til sponsorer for UNF ScienceCamps 2015: 26

27 UNF SCIENCECAMPS UNF UNF afholdte i sommeren 2015 ni ScienceCamps: Biotech, Matematik, Fysik, Chemistry, Nano, Computer Science, Game Development, Discovery (grundskole) og International Science Summer Camp. Planlægningen af næste års camps er allerede så småt i gang. I december løftes sløret for, hvilke camps, der kommer til sommeren 2016 hold øje med hjemmesiden camps.unf.dk! Chemistry Camp 2015 I juli løb UNF Chemistry Camp 2015 af stablen med stor succes. Deltagerne identificerede uorganiske stoffer, analyserede NMRspektre og producerede (og sprængte) forskellige bomber. Et intensivt socialt program skabte basis for nye venskaber på tværs af landsdele. Campen var krydret med et Minion -tema, der satte et farverigt præg på både omgivelser og tøj. Alt i alt var UNF Chemistry Camp 2015 en bragende succes en uforglemmelig uge med deltagere og arrangører forenet i fælles interesse. Læs mere på camps.unf.dk! Chemistry Camp 2014 Vi prøvede kræfter med rigtig kemi i rigtige laboratorier. Kathrine Matematik Camp 2013 Til at bryde stemningen var der sporadiske jubelråb, efterfulgt af erkendelsen af løsningens halvfærdige natur. Fysik Camp 2014 Dagen startede med masser af fantastisk disney karma, hvorefter den stod på fangeleg og en relativ stor gruppekrammer! Josephine Thue Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og aflysninger. Opdateret info på camps.unf.dk camps.unf.dk 27

28 Vacciner Torsdag, 7. januar 2016, kl aud. U46, SDU Ved afdelingschef Else Marie Agger, Afdeling for Infektionsimmunologi, Statens Serum Institut Den hvide pest har plaget menneskeheden i mindst år. På trods af ny diagnostik og antibiotika er tuberkulose (TB) en af de mest dødelige sygdomme på verdensplan. Op mod hvert tredje menneske er smittet og cirka 2 millioner dør hvert år af sygdommen. TB er en infektionssygdom, der skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. TB angriber primært lungerne, hvilket medfører hoste, opspyt, feber, vægttab og træthed. Når TB angriber lungerne, er den meget smittefarlig, og man regner med at en patient med TB i lungerne i gennemsnit smitter nye personer. Det er muligt at helbrede TB, men behandlingen er kompliceret og langvarig, og patienten skal overvåges for at sikre, at medicinen indtages og virker korrekt. Hvis behandlingen bliver afbrudt eller ikke fungerer optimalt, er der risiko for at udvikle multiresistent TB, som kræver en intens behandling, der kan tage op til to år. Medicinen er dyr, og det er derfor ofte ikke en behandlingsform, der kan tilbydes i de fleste udviklingslande. I 2012 var der cirka nye tilfælde af multiresistent TB, og problemet er voksende specielt i Østeuropa, Asien og landene syd for Sahara. Calmette-vaccinen (BCG) er i dag den eneste vaccine imod TB. Calmette-vaccinen har været brugt i mere end 90 år og er i stand til at beskytte børn mod at blive smittet med TB. Men effekten af vaccinen er ikke langvarig. Vaccination med BCG kan derfor ikke forhindre TB i voksne mennesker. Der er derfor et stort behov for at udvikle en ny og forbedret vaccine mod TB. TB s historie og udbredelse vil blive gennemgået sammen med de sidste 20 års medicinske gennembrud inden for diagnostik og vaccination. mbha 28

29 Randers Regnskov Studietur Lørdag, 9. januar 2016, kl Randers Regnskov er en zoo ulig nogen anden i Danmark. Her færdes man i kupler, der med planter og dyr svarer til en regnskov i henholdsvist Afrika, Asien og Sydamerika. I år 2012 flyttede en komodovaran ind i Asien-kuplen for første gang i Danmark. Vi kommer til regnskoven ved middagstid og har her nogle timer til at se os omkring på egen hånd. Kl. 16 lukker regnskoven, men vi bliver, sammen med vores guider, til en guidet tur med fortællinger om stedet, dyrene, deres avlsprojekter, og hvad vi ellers finder spændende. Der vil være mulighed for at købe mad på stedet, eller spise medbragt mad i løbet af dagen. Program for dagen: Afgang SDU kl 10. Ankomst Regnskoven kl 12 Fri leg til kl 16, herefter rundvisning. Kl. 18: Afgang Randers Regnskov Ca. kl. 20: Ankomst Odense Tilmeldingsfrist: 10. december på odense.unf.dk Egenbetaling: 100 kr., og kræver personligt medlemskab Mødested: Parkeringsplads ved svømmehallen, Syddansk Universitet, Odense M. mbha 29

30 Dinosaur med fjer Torsdag, 14. januar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved Palæontolog & formidlingsmedarbejder Bent Erik Kramer Lindow, Statens Naturhistoriske Museum Fjer hørte indtil for nyligt kun sammen med fugle men en mængde fossiler har vist, at også kødædende dinosaurer havde fjer. Og nye, fantastiske undersøgelser gør det nu også muligt at sætte de rigtige farver på fortidige dinosaurer og fugle! Men hvordan udviklede små, fjerklædte dinosaurer til flyvende fugle? Og hvorfor viser Hollywood stadig dinosaurer som skællede krybdyr og ikke som fjerede væsener? mbha Få rabat på KVANT KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og astronomi, der udkommer 4 gange om året. Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne læses med udbytte af gymnasieelever og studerende. KVANT indeholder desuden sektioner med nyheder, opgaver og aktuelle bøger, og det er medlemsblad for en række foreninger. KVANT tilbyder alle medlemmer af UNF abonnement for kun 125 kr. det første år (herefter normalpris 180 kr). Du kan tegne abonnement på Opgiv venligst hvilken halvsæson du er meldt ind, så du får rabatten. 30

31 KR. I KONTANTER FEDE SPONSORPRÆMIER ER DU SKARPERE END DE FLESTE? Så er Unge Forskere en konkurrence for dig! Du kan deltage med dit SRP, teknologiprojekt eller et andet naturfagligt projekt, der sparker røv. Fede præmier og oplevelser i verdensklasse. Grib chancen og vær med! Tilmeldingen er åben på VIND MED HJERNEN Blandt andet fede rejsepræmier til USA, Asien, Europa m.fl.

32 Eksplosivstoffer Tirsdag, 19. januar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved sikkerhedsleder Peter Hald, Institut for Kemi, AU Sprængstoffer spiller både i krig og fred en vigtig rolle i det moderne samfund. De har muliggjort udvinding af fossile brændstoffer i store mængder og bygningen af enorme konstruktioner. Men de har også muliggjort krig på hidtil uset skala. Foredraget beskriver eksplosivstoffernes historie, kemi og virkemåde gennem et antal cases og demonstrationsforsøg. Peter Hald er uddannet officer fra Ingeniørregimentet. Han har undervist i sprængningstjeneste og har militære sprængningsbeføjelser til Ingeniørmæssige ladninger uden øvre grænse. Efter at have været fuldtidssoldat i 8 år begyndte han at læse kemi i 1998, tog en ph.d.-grad og er i dag ansat på Institut for Kemi som sikkerhedsleder og laboratoriemanager. mwl Bjergkædernes højde Et samspil mellem klima og pladetektonik Torsdag, 21. januar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved Professor MSO David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, AU Jordens topografi forandrer sig, mens de pladetektoniske kræfter skubber og trækker kontinenterne rundt på kloden. Siden midt i sidste århundrede har man vidst, at bjergkæder opstår og forgår, når kontinentalplader støder sammen eller driver fra hinanden. Men nyere forskning viser, at også Jordens klima påvirker bjergkædernes højde og form. Dette sker igennem klimaafhængige overfladeprocesser, som eroderer bjergkædernes topografi, og aflejrer sediment i omkringliggende egne eller i oceanerne. I foredraget sættes fokus på overfladeprocesserne i kolde egne, især glacial erosion og frostsprængninger. Disse processer har formet de fleste af Jordens bjergkæder over de sidste millioner af år, og de har haft overraskende stor indflydelse på bjergkædernes højde. ean 32

33 Dissektion Workshop - Et kig ind i hjertet Lørdag, 23. januar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved stud.med. Lisa Gundestrup, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Til workshoppen skal vi dissekere svinehjerter. Svinets hjerte og menneskets hjerte ligner hinanden meget. De er næsten lige store, og de er bygget op på samme måde. Hjertet er en helt speciel muskel i vores krop. Muskelstrukturen er ligesom skeletmuskulaturen, men hjertemusklen er ikke under vores viljes kontrol. Vi kan ikke selv styre, hvor hurtigt hjertet skal slå. Hjertet har fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele leverer blod til to forskellige kredsløb: den højre del leverer blod til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer blod til systemkredsløbet (dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges). Lungekredsløbet er meget mindre end det systemiske kredsløb, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blodet gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel. Dette og meget mere vil vi kunne se under dissektionen. Tilmeldingsfrist: 14. januar på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Mødested: Ved aud. U46, SDU mlk 33

34 Danskernes genom Torsdag, 28. januar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved postdoc Søren Besenbacher, Center for Bioinformatik, AU I løbet af de sidste ti år er der sket banebrydende teknologiske forbedringer af vores evne til at studere det menneskelige genom. Disse teknologiske forbedringer har skabt en masse nye forskningsmuligheder, og der kan ikke være tvivl om at denne forskning på sigt vil få store samfundsmæssige konsekvenser. Dette foredrag vil fortælle om resultaterne af et stort dansk forskningsprojekt, der blandt andet har som mål at bygge et dansk reference-genom. Jeg vil blandt andet forsøge at besvare spørgsmål såsom: Hvad er et reference-genom? I hvor høj grad kan man tale om et dansk standardgenom? Hvor hurtigt ændrer det menneskelige genom sig? nkr Skeletter sladrer Torsdag, 4. februar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved postdoc Lillian Skytte Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Når arkæologerne under en udgravning støder på et skelet, kan dette give os et glimt af fortiden og den tid, som personen levede i. Gravfund og spor på selve knoglen kan fortælle os noget om samfundet, personens status og helbredsmæssige tilstand på dødstidspunktet. Men der kan åbnes et helt nyt vindue til fortiden, hvis skeletvævet underkastes kemisk analyse som de, der udføres i gruppen CHART på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Ved brug af forskellige analytiske teknikker - som ICP-MS og kolddamps AAS, kan man finde ud af mere om personens liv og levned. Blev han/hun behandlet for en evt. sygdom? Var det en rigmand, der spiste af blyglaseret porcelæn? Levede personen på samme sted hele sit liv, eller var det en tilflytter? Disse spørgsmål og mange flere kan man dykke ned i, når man får skeletterne til at sladre gennem sin kemiske sammensætning. jkr 34

35 Knogletur Studietur Tirsdag, 2. februar 2016, kl Ved lektor Jesper L. Boldsen, Retsmedicinsk Institut, SDU For de fleste er et skelet et skelet - en samling knogler med et kranium i den ene ende. På Lucernemarken omkring et par kilometer fra SDU Campus på Antropologisk Afdeling (ADBOU) kan du komme til at se, at der er lige så meget forskel på mennesker, når de er døde, som når de er i live. Vi begynder med en introduktion til skelettet og dets udvikling fra spædbarn til olding. I vil få skeletter at se, som har lidt af spedalskhed, tuberkulose, syfilis og af mystiske ukendte sygdomme. I vil lære de vigtigste knogler at kende, så I kan genkende dem, hvis I er på museum eller et andet sted støder på menneskeknogler. Skeletter indgår ikke sjældent i retsmedicinske sammenhænge, så det er vigtigt at kunne sige så meget som muligt om den enkelte ud fra hans eller hendes efterladte knogler. Vi begynder med alder og køn, og så går vi videre med at se på de ting, der gør hvert enkelt skelet til noget enestående og nogle gange til et vigtigt bevis i en kriminalsag. Skeletsamlingen i Odense rummer rester af omkring mennesker de fleste af dem er fra middelalderen (for mellem 500 og 1000 år siden). De stammer fra en tid, hvor man ikke skrev noget ned om almindelige mennesker, så de er vores eneste kilde til, hvordan det var at være jeres forfædre for bare 20 generationer siden. De kan fortælle os om, hvordan samfundets og dets indretning spillede ind både på den enkeltes og på hele befolkningens liv og risiko for at dø. Når vi har været igennem disse ting, vil der blive mulighed for selv at undersøge nogle udvalgte skeletter. Tilmeldingsfrist: 26. januar på odense.unf.dk Egenbetaling: Ingen Mødested: ved Lucernemarken 20, 5260 Odense S. jkr 35

36 Dansk Farmacihistorisk Samling Studietur Lørdag, 6. februar 2016, kl Dansk Farmacihistorisk Samling giver et fascinerende indblik i apotekernes og lægemiddel-industriens virksomhed gennem de sidste hundrede år. Ved rundgangen i samlingen møder blikket smukke gamle apotekerkrukker, elegante kobberkedler og apparater til fremstilling af planteekstrakter i apotekslaboratoriet. I tabletlaboratoriet vises fremstillingen af tabletter. Endvidere demonstreres fremstillingen af piller, afdelte pulvere og salver. Injektionsmedicinen, især infusionsvæsker, kræver sterile forholdsregler og megen omhu. I dag er kravene så store, at al medicin fremstilles i lægemiddelindustrien. Her sker lægemiddelforskningen, og ny medicin skabes ved syntese eller ved isolering af naturprodukter. Hør om lægemidlernes spændende historie og om fremtidens medicin, bl.a. nye antibiotika, nanomedicin og stamceller. Der vil være afgang fra Parkeringspladsen ved svømmehallen, Syddansk Universitet kl 9 og vi vil være tilbage i Odense igen ca. kl 18. Medbring gerne madpakke til turen der da umiddelbart ikke vil være mulighed for at købe mad undervejs. Tilmeldingsfrist: 23. januar på odense.unf.dk Entré: Gratis, men kræver personligt medlemskab Mødested: Parkeringsplads ved svømmehallen, Syddansk Universitet, Odense M. llf 36

37 Superledere Torsdag, 11. februar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Brian M. Andersen, Niels Bohr Instituttet, KU Superledning er en fascinerende tilstandsform med adskillige kvantemekaniske egenskaber som eksempelvis flux kvantisering. Der eksisterer i dag tusindvis af superledende materialer, men årsagen til superledning i dem med den højeste overgangstemperatur, de såkaldte høj-temperatur superledere, forbliver ukendt. Derfor forskes der intenst i disse materialer. I dette foredrag vil jeg forklare, hvorfor superledere er så pokkers spændende, og fortælle om nogle af deres anvendelsesmuligheder. Der vil også være diverse demonstrationsforsøg visende flux pinning, Meissner effekt og levitation. Allan Turing / Enigma Enigma fylder 98 år i dag! Tirsdag, 23. februar 2016, kl , aud. U46, SDU Ved lektor Hans Hüttel, Institut for Datalogi, AAU Den britiske matematiker Alan Turing er af nogle bedst kendt for at have ydet vigtige bidrag til at knække det tyske Enigmakryptosystem under 2. verdenskrig. Andre kender ham som manden bag den første britiske computer, og atter andre kender til hans vigtige bidrag til den matematiske teori for beregnbarhed. I dette foredrag vil jeg fortælle om Alan Turing og hans banebrydende ideer inden for matematik, logik og dé første skridt inden for dét, der siden skulle blive til en videnskab ved navn datalogi. Undervejs vil jeg også give et indblik i Turings liv - og i hans tragiske, tidlige død - og derigennem tegne et billede af en de vigtigste skikkelser i det 20. århundredes videnskab. phs nfj 37

38 Sundhed fra celle til Samfund SundhedSuddannelSer Drømmer du om at beskæftige dig med krop og sundhed? Syddansk Universitet byder på et væld af studier inden for sundhedsvidenskab med masser af forskellige indfaldsvinkler og karrieremuligheder. Sundhedsuddannelser på Syddansk Universitet: medicin > audiologi > logopædi > audiologopædi > biomedicin > Lægemiddelvidenskab > Klinisk farmaci> folkesundhedsvidenskab > idræt og sundhed > klinisk biomekanik > sundhedsfaglig kandidatuddannelse > læs mere på sdu.dk