Nedrivning PCB, bly og lign. skadelige stoffer

Transkript

1 Nedrivning PCB, bly og lign. skadelige stoffer Foto: SBI Undervisningsministeriet. december Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Erik Urup Hansen, Learnmark. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Nedrivning PCB, bly og lign. Skadelige stoffer, november 2016 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Erik Urup Hansen, Learnmark. 1

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udarbejdet for at understøtte følgende mål: Nedrivning PCB, bly og lign. Skadelige stoffer Deltagerne kan nedrive, sanere og bortskaffe konstruktioner og materialer, der indeholder PCB, bly og øvrige tungmetaller samt chlorerede paraffiner, såvel indendørs som udendørs på baggrund af viden om miljø, arbejdsmiljø samt sundhedsrisiko ved langtidspåvirkning af ovennævnte stoffer. Deltagerne kan planlægge nedrivnings- og saneringsarbejdets udførelse og i den forbindelse afgrænse arbejdsstedet, vælge hensigtsmæssigt værktøj, sikkerhedsudstyr og velfærdsforanstaltninger, samt udføre nødvendige foranstaltninger til at undgå spredning af skadelige stoffer til omgivelserne ved opbygning af sluse, tilslutning af suger og diverse filtre. Deltagerne kan desuden vælge og anvende nødvendigt personligt beskyttelsesudstyr under hensyntagen til forventet langtidspåvirkning, som nedrivnings- og saneringsarbejdere i stor udstrækning kan være udsat for. Deltagerne kan endvidere træffe nødvendige foranstaltninger ved transport og bortskaffelse af affald, der indeholder nævnte stoffer, under hensyn til bestemmelserne om bortskaffelse af farligt affald og kommunale retningslinjer for farligt affald, samt foretage rengøring af sikkerhedsudstyr og slutrengøring på arbejdspladsen. Endelig kan deltagerne udføre relevant kvalitetssikring af det udførte nedrivnings-, sanerings- og bortskaffelsesarbejde. Kompendiet Kompendiet kan anvendes til brug for undervisningen og desuden anvendes som opslagsbog. Udvalget takker faglærer Erik Urup Hansen, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2

3 Indhold Indhold... 3 Visuel oversigt over PCB og tungmetaller i bygninger... 6 Hvad er PCB?... 6 Hvad siger lovgivningen?... 7 Forbud mod anvendelse af PCB... 9 Hvad er PCB, og hvorfor er det farligt?...10 Hvordan udsættes man for PCB?...10 PCBens fysisk-kemiske egenskaber Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier? PCB og sundhed PCB i termoruder...16 Nedriverens ansvar Rådgiveransvar Kommunernes ansvar som myndighed og bygningsejer Bortskaffelse af termoruder...17 PCB i Termoruder PCB i termoruder, rammer og karme Afgivelse af PCB til indeluft Undersøg om termoruden indeholder PCB Hvis termoruden er udskiftet er der stadigt risiko for PCB i resten af vinduet Hvordan nedtages og håndteres PCBholdige vinduer og termoruder? Fugemasser...25 Chlorparaffiner Påvisning af PCB eller Klorerede paraffiner i fuger- prøvetagning...27 PCB i Kondensatorer og elektronik...28 PCB, sammensætningen mellem PCB i kondensatorer og indeluft Bortskaffelse af udtjente armaturer og kondensatorer Genbrug af gamle lysarmaturer Virksomheder der er involveret, i ombygning, renovering og nedrivning Hvis kondensatorerne lækker Alle lysarmaturer skal håndteres som elektronikaffald til behandling Kommunernes ansvar Hvordan finder man ud af om lysarmaturet indeholder PCB? Produktionsåret afgør, om kondensatoren kan indeholde PCB

4 Hvordan håndterer man PCB-holdige lysarmaturer? Sanering af bygning Identifikation af PCB-holdige kondensatorer Betonmaling Gulvbelægninger PCB-holdigt jord...42 Arbejdsmetoder...42 Arbejdsmetoder og værnemidler vælges i forhold til opgaven Skema over forskellige arbejdsmetoder Afslibning af Maling Arbejdsmetoder med baggrund i BAR BA s Vejledning Affaldshåndtering PCB og Klorerede paraffiner...47 Genbrugspladser Neddeling i affaldsfraktioner og bortskaffelse af disse Tungmetaller og andre uorganiske stoffer...53 Arbejdsmiljø BLY Hvorfor er bly farligt? Hvordan optages bly? Prøvetagning Analysemetoder Affaldshåndtering bly og andre tungmetaller Kemisk APV Indretning af arbejdsområde Arbejdsmetoder Hygiejne og værnemidler Sundhedsforanstaltninger og rutiner Personlige værnemidler Blodprøver Biologiske grænseværdier og reaktioner Helbredsundersøgelser opstartsmøde Nedrivning og sanering af blyholdige materialer Instruktion Særligt ved indendørs arbejde

5 Yderligere oplysninger om bly Kviksølv Symptomer på en kviksølvforgiftning Arsen Cadmium Chrom Kobber Nikkel Zink Tungmetalforgiftning...70 ORGANISKE STOFFER...73 Bromerede flammehæmmere CFC, HCFC og HFC Kulbrinter Tjærestoffer Personlige værnemidler...76 AT-Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Pligter Arbejdsgiveren Pligter Arbejdslederen Åndedrætsværn Begrænsninger af arbejdstiden Filtre til masker Støvfiltre Beskyttelsesfaktorer Gasfiltre/Kulfiltre Filterguide Eksempler på masker og Turboenheder Beskyttelsesdragter Beskyttelseshandsker Fodtøj og påklædning Støvsugere

6 Visuel oversigt over PCB og tungmetaller i bygninger Hvad er PCB? PCB er en forkortelse for PolyChlorede Biphenyler, og omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer. Altså et stof baseret på olie og luftarten chlor. x angiver hvor der kan sidde et chloratom Der findes 209 mulige forskellige varianter af PCB (PCB-congenere). De forskellige congenere har varierende fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber. Af disse anvendes ca. 150 i tekniske produkter. 6

7 Ren PCB er et olielignende stof, som blandt andet er anvendt i elektronikindustrien og byggebranchen. Udseendet varierer med chloreringsgraden fra lyse letflygtige olier til mørke voks- eller harpiksagtige olier. Opfundet (1927) og produceret af Anniston Ordnance Company, Alabama USA. Patent og fabrik købt af Monsanto i PCB er aldrig produceret i Danmark, men importeret som hel- eller halvfabrikata eller i færdig handelsvare, hvor det udgør fra 2 % og op til 30 % af selve produktet. Hvad siger lovgivningen? Regulering af PCB PCB er i dag omfattet af Stockholm- konventionen om tungt nedbrydelige organiske miljøgifte, som Danmark og de fleste andre lande i verden har tiltrådt. Arbejdet med Stockholm konventionen blev påbegyndt i 1997 og blev afsluttet i 2001, og konventionen trådte endelige i kraft i Konventionen forbyder produktion af PCB, og regulerer hvordan man håndterer og bortskaffer PCB-holdigt affald. Konventionens krav er i Danmark og resten af EU først og fremmest gennemført med POP- forordning om tungtnedbrydelige organiske miljøgifte (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004). I dag er det således i hele EU forbudt at producere, importere og sælge produkter med indhold af PCB. POP-forordningen angiver, at producenter og indehavere af affald skal gøre enhver rimelig indsats for, hvor det er muligt, at undgå forurening af affaldet med PCB. I Danmark fik vi det første forbud mod brug af PCB i åbne anvendelser som fugemasser, maling, lim og plast med virkning fra Det første forbud mod PCB kom som følge af et EU direktiv i I følge denne tidlige lovgivning måtte artikler og kemiske stoffer indeholde op til 50 mg PCB/kg, og dette var gældende indtil indførelsen af POP-forordningen i Affaldshåndtering og screeningskrav Ifølge affaldsbekendtgørelsen (BEK nr af 18/12/2012) skal private og professionelle bygherrer foretage en screening af bygningen inden byggearbejdet påbegyndes: Renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til Screening skal foretages ved at udfylde et screeningsskema for PCB. Hvis screeningen viser, at der er mistanke om PCBholdige materialer i bygningen, skal bygherren foretage kortlægning af de dele af en bygning, der kan indeholde PCB. Inden arbejdet påbegyndes skal bygherren frem- sende en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indsendes samtidig med ansøgning eller anmeldelse efter byggelovgivningen eller senest 2 uger inden byggearbejdet påbegyndes. Krav til udformning af anmeldelsen kan findes i affaldsbekendtgørelsen. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal affaldsproducerende virksomheder altid udsortere PCBholdigt affald og 7

8 termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald. Termoruder, der ikke er egnede til genbrug eller genanvendelse, fordi de indeholder PCB, skal destrueres eller deponeres. Affald, som indeholder mere end 50 mg PCB/kg, skal i følge affaldsbekendtgørelsen og EU s klassificeringsregler betragtes som farligt affald, og skal som udgangspunkt destrueres. Det vil i praksis sige, at affaldet skal brændes på et anlæg, der har miljøgodkendelse til forbrænding af farligt affald. I særlige tilfælde kan affald, som indeholder mere end 50 mg PCB/kg deponeres i undergrunden, i klippeformationer eller i saltminer. Dette forud- sætter, at kommunen har vurderet, at det er den miljømæssigt foretrukne løsning, og at Miljøstyrelsen efterfølgende godkender denne løsning (og underretter EU kommissionen og de øvrige EU medlemslande om deponeringen). Det betyder, at affald som indeholder mere end 50 mg PCB/kg, ikke må deponeres på et overjordisk anlæg for farligt affald. PCB-holdigt affald, som indeholder mindre end 50 mg PCB pr kg, skal også som udgangspunkt destrueres. Det vil i praksis sige, at forbrændingsegnet affald skal brændes på et forbrændingsanlæg, der har miljøgodkendelse til at for- brænde PCB-holdigt affald. Der er dog også mulighed for at bortskaffe eller nyttiggøre affald, som indeholder mindre end 50 mg PCB/kg, i overensstemmelse med relevant lovgivning, hvis det vurderes at være miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Deponeringsbekendtgørelsen (BEK nr af 28/08/2013) indeholder følgende grænser for deponering af affald, for så vidt angår indehold af PCB i affaldet: Affald, hvor PCB-indholdet er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald. Affald, hvor PCB-indholdet er mellem 1 og 50 mg/kg, kan deponeres på deponeringslæg for mineralsk affald eller blandet affald. For så vidt angår deponering af PCB-holdigt affald på deponeringsanlæg for mineralsk og blandet affald, er det Miljøstyrelsens anbefaling, at det PCBholdige affald bør deponeres i særskilte celler, hvor det efterfølgende kan lokaliseres. For så vidt angår deponering af PCB-holdigt affald på deponeringsanlæg for inert affald, er indholdet af PCB så lavt, at Miljøstyrelsen ikke anbefaler deponering af PCB-holdigt affald i særskilte celler på disse deponeringsanlæg Affaldsproducenten skal over for kommunen dokumentere, hvad affaldet indeholder, hvis det tilgår deponi. Disse grænser kan kommunerne lade indgå i vurderingen af, hvorledes PCB-holdigt affald skal håndteres. Det er kommunen, der fastsætter de nærmere anvisninger for håndtering af PCB-holdigt affald - enten i det kommunale affaldsregulativ eller individuelt efter en konkret vurdering. De kommunale regulativer er meget forskellige mht. krav om håndtering af PCB-forurenede termoruder. Derfor anbefales det, at kontakte Miljø- og Teknikforvaltningen for at få oplyst, hvorledes termoruder 8

9 med PCB-holdige fuger skal håndteres i den pågældende kommune. Virksomheder der producerer farligt affald skal anmelde dette til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde information om: Affaldstype (EAK-kode) Affaldets mængde, Emballering Sammensætning Egenskaber Arbejdsmiljø Generelt kan det gældende lovgrundlag og bekendtgørelser findes på PCBguiden.dk under følgende link. Endvidere henvises der til Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der gives specifik anvisning til hvordan PCB-holdigt materialer håndteres. Det gældende grundlag pr. oktober 2013 er følgende (opdaterede versioner kan søges på Retsinformation). Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) (specifikt 38) Bekendtgørelse af bygherres pligter: Bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde: Bekendtgørelse nr af 16. december 2010 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (specifikt 16): Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (specifikt 3-4): Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (Specifikt 7, 12, 18 og 21): Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (specifikt 16, stk. 1): Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 Håndværkere og arbejdere, der håndterer PCBholdigt affald, henvises til at benytte Arbejdstilsynets interne instruks; AT intern instruks 3/2011, PCB i bygninger. For private personer der skal håndtere PCBholdige termoruder (f.eks. i forbindelse med nedtagning, oplag og bortskaffelse) er der ikke gældende regler, men der anbefales at følge anbefalingerne givet i Bilag 4. Forbud mod anvendelse af PCB Hvilke regler gælder i dag? Al anvendelse af PCB er forbudt. Små transformatorer og kondensatorer (vægt på op til 1 kg eller en effekt på op til 2 kilo volt ampere reaktiv), som indeholder PCB, må anvendes indtil deres levetid udløber. Anvendelse af PCB blev forbudt 1. januar 1977, med visse undtagelser Den 1. januar 1977 blev anvendelsen af PCB forbudt, med undtagelse af anvendelse af PCB i visse elektriske apparater, kondensatorer, varmeudvekslingsvæsker, hydrauliske væsker samt i udgangs- eller mellemprodukter til produkter, som ikke indeholder PCB. (Bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 1976 om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT og bekendtgørelse nr. 572 af 9

10 26. november 1976 om ændring af og om ikrafttræden af bekendtgørelse om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT). Al anvendelse af PCB blev forbudt i 1986 Al anvendelse af PCB blev forbudt 1. november 1986 (Bekendtgørelse nr. 718 af 9. oktober 1986). Større transformatorer og kondensatorer (vægt på over 1 kg eller en effekt på mere end 2 kilo volt ampere reaktiv), som indeholdt PCB måtte anvendes indtil 1. januar Små transformatorer og kondensatorer (vægt på op til 1 kg eller en effekt på op til 2 kilo volt ampere reaktiv), som indeholder PCB, måtte anvendes indtil deres levetid udløber. Krav om bortskaffelse af større transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB, inden 1. januar 2000 Med bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998, blev der indført regler om at større transformatorer og kondensatorer (vægt på over 1 kg eller en effekt på mere end 2 kilo volt ampere reaktiv) skulle være bortskaffet senest den 1. januar Yderligere spørgsmål om forbud mod anvendelse af PCB kan rettes til Miljøstyrelsen Hvad er PCB, og hvorfor er det farligt? PCB har været anvendt i byggematerialer i perioden og i kondensatorer og transformatorer frem til PCB er en gruppe af næsten ens stoffer, der adskiller sig fra hinanden ved antallet af kloratomer, som er hæftet til biphenyl. Hver af disse variationer omtales som en congener. Der blev til de forskellige formål anvendt forskellige tekniske blandinger af PCB. Når man i laboratoriet analyserer for PCB, analyserer man kun nogle af con- generne, og beregner på den baggrund det samlede indhold af PCB, som omtales PCBtotal. Analyselyseresultatet for PCB oplyses i henhold til den anvendte standard som summen af syv udvalgte PCB er (PCB7) og normalt beregner laboratoriet ligeledes totalindholdet af PCB (PCBtotal) med baggrund i Miljøstyrelsens beregningsmetode, hvor PCBtotal beregnes som 5 x PCB7. Til dagligt omtales PCB dog ofte som ét stof. PCB blev anvendt på grund af dets gode tekniske egenskaber, f.eks. er det meget holdbart og har god isoleringsevne, gode blødgøringsegenskaber og lav brændbarhed. Til de fleste formål anvendtes PCB, som var en mere eller mindre letflydende olie, men nogle PCB-blandinger ligner snarere harpiks. Anvendelsen af PCB i byggematerialer har været forbudt i Danmark siden 1977 og al anvendelse af PCB har været forbudt siden PCB er en af de 23 miljøgifte, som er omfattet af Stockholm- konventionen, som er en global aftale om at begrænse brugen og udslip af tungtnedbrydelige organiske miljøgifte. Materialer med PCB holder længe, og PCB vil stadig kunne forekomme i visse typer af materialer og udstyr produceret før forbuddene trådte i kraft. For at begrænse udslippene fra PCB i produkter har det siden 1996 været forbudt at anvende PCB-holdige kondensatorer og transformatorer med en vægt over 1 kg. Der er ingen krav om udfasning af små kondensatorer og byggematerialer med PCB. Hvordan udsættes man for PCB? Sundhedsrisici Vi er alle udsat for påvirkning af PCB i højere eller mindre grad. Det er i luften omkring os; i nogle af de 10

11 fødevarer vi spiser (det ikke vandopløselige PCB lejres i fedtvæv og opkoncentreres i fødekæden); afgasser måske fra bygningselementerne i vores bolig og andet. PCB hører til en af de 12 farligste miljøgifte i verden! Stoffet optages primært via fødevarer, men også gennem huden og via indånding. Begge bestanddele biphenyl (benzen) og chlor har sundhedsskadelige effekter. PCB kan, afhængigt af hvor meget der ophobes i kroppen, medføre alvorlige sundhedsskader. Afhængigt af PCB- typen er skaderne: toksisk (giftigt) for lever, immunsystem og nervesystem hormonforstyrrende og nedsættelse af forplantningsevnen potentielt kræftfremkaldende enkelte sjældne typer er dioxinlignende = akut giftige (sjældent forekommende i byggematerialer) Der er generelt ikke bekymring for akutte skader ved kortvarig udsættelse for selv stærkt forhøjede niveauer. Derimod er der grund til bekymring ved udsættelse over længere tid, da stoffet gennem ophobning kan medføre sundhedsskadelige effekter. På den baggrund er man på vagt overfor selv små gentagne påvirkninger, der vil medføre en øget ophobning af PCB i kroppen, og som sammen med bidraget fra fødevarer kan medføre øget risiko for sundhedsskadelige effekter. Blodprøver viser, at kroppens indhold af PCB stiger med alderen. (Småbørnenes høje indhold skyldes sandsynligvis den fede modermælk)! Når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, bl.a. gennem affald som ikke håndteres korrekt, ophobes det i fødekæden. PCB optages hos mennesker i kroppen gennem vores kost, ved indånding og via hudkontakt. Hvis vi ophober PCB i kroppen over en længere periode, kan det medføre helbredsskader [3]. Hos de fleste danskere stammer PCB i kroppen overvejende fra føden; særligt fisk, mælkeprodukter og kød. Indtaget af PCB med fødevarer er faldet væsentligt siden 1970 erne som et resultat af forbuddet mod brug af PCB. PCB-målinger over tid viser, at det generelle niveau af PCB i modermælk/blod blandt danskere er faldet med ca. 75 % siden 1970 erne. Der er i 2011 gennemført en undersøgelse i bygninger i Farum som har et højt indhold af PCB i byggematerialer. Disse undersøgelser viser, at højt indhold af PCB i indeluften kan resultere i væsentligt forhøjet indhold i blodet af visse typer af PCB. PCB består af to ringstrukturer (biphenyl) med et varierende antal chloratomer. PCB kan ved ukontrolleret forbrænding danne de langt giftigere dioxiner og furaner som i stuktur minder om PCB. 11

12 PCBens fysisk-kemiske egenskaber. Hver PCB-forbindelse (congen) har forskellige fysisk-kemiske egenskaber bl.a. kan nævnes: - Blødgørende: blødgører kunststoffer fx fugemasse, polymerer, plast, lim, maling o.a. kemiske produkter. - Flammehæmmende: meget stabilt overfor varme, nogle ubrændbare, nogle anvendt til køling (congener med mere end 4 chloratomer). - Opløseligt i fedt, men ikke i vand. - Stabilt overfor kemiske påvirkninger. - Elektrisk isolerende. - Skimmel- og svampehæmmende. Nedbrydeligheden for PCB med lavt chlorindhold er moderat, mens PCB-congenere med højt chlorindhold er svært nedbrydelige både fysisk, kemisk og biologisk. PCB's persistens stiger generelt med antallet af chloratomer. Især de lavere chlorerede PCB-congenerer, kan i et vist omfang fordampe, og dermed spredes fra de materialer de har indgået i. Da halveringstiden for alle typer PCB-congener er meget lang, fortsætter spredningen også i meget lang tid. (PCB- indholdet i og omkring fuger udført før forbuddet i 1977 er i dag stadig ekstremt højt.) Rød: 1-3 mm mg PCB/kg Gul: 3-8 mm mg PCB/kg Grøn: 8-25 mm mg PCB/kg Når PCB vandrer (migrerer) til omgivende materialer og til luften, sker det forskelligt alt efter, hvor kompakt de pågældende materialer er. Spredningen er længere og sker hurtigere i f.eks. træ end i murværk eller beton. (I jord har man kunnet spore spredning 2 km fra PCB-kilden). Da der er tale om en slags afgasning, er spredningen ikke retningsbestemt, men sker principielt i alle retninger. Ved kontrolmålinger efter en vinduesudskiftning, blev der konstateret højere PCB- indhold i de nye fuger og vinduer end i den omgivende beton. Den PCB, der allerede var vandret ud i betonen, havde lettere ved at vandre tilbage ind i de nye fuger og vinduer end videre i den mere kompakte beton. Dette betyder, at man ved PCB-begrænsende foranstaltninger altid skal forholde sig til de omgivende materialer / bygningsdele. Hvad er effekterne af PCB? Eksponering for PCB formodes ikke at forårsage akut sygedom, mens den langvarige udsættelse over en årrække kan relateres til en ophobning i kroppen og til primært nedenstående helbredsskader [3]: Påvirkning af immun- og nervesystem. Påvirkning af forplantningsevne. Påvirkning af stofskifte og funktion af forskellige hormoner. 12

13 Skader på indre organer som lever og skjoldbruskkirtel. Udvikling af diabetes. Øget risiko for kræft. Hudproblemer. Problemer med indlæring og hukommelse. PCB, der spredes til miljøet, nedbrydes ikke og ophobes i fødekæden. Det spredes over store afstande og mennesker og dyr kan derfor blive udsat for PCB, selvom de lever langt fra de steder, hvor PCB er spredt til miljøet. Hvem er særligt udsatte? Spædbørn, kvinder der påtænker at blive gravide, gravide og ammende kvinder er særligt sårbare grupper. De opstillede vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften tager hensyn til de sårbare grupper. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier? Det har i mange år været kendt, at PCB kunne forekomme i indeluften. Men det er ny viden, at kombinationen af bidrag fra PCB-holdige termoruder fra PCB-holdig fugemasse fra tætning mellem karm og væg kan give et betydende bidrage til PCB i indeluften, og er påvist at kunne resultere i niveauer over Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier [6]. Sundhedsstyrelsen har i 2009 udmeldt vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften. Aktionerne blev revideret i december 2013, og de reviderede anbefalinger er vist i nedenstående tabel. Forureningsgrad (beregnet som 5 x PCB7) Over ng PCB/m ng PCB/m3 Sundhedsstyrelsen vejledende aktionsværdier og forslag til reaktioner [9] Ved overskridelse af ng/m3 (beregnet som 5 x PCB7) i indeklimaluften vurderer Sundhedsstyrelsen på det reviderede vidensgrundlag, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nær- liggende sundhedsfare. Det anbefales, at der gribes ind med kildefjernelse og/eller forsegling uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. På det reviderede vidensgrundlag vurderer Sundhedsstyrelsen, at niveauer mellem 300 og ng/m3 (beregnet som 5 x PCB7) kan medvirke til sundhedsskader ved ophold i længere tid. På baggrund af den reviderede viden på området anbefaler Sundhedsstyrelsen at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. De midlertidige foranstaltninger vil kun ved lette forureninger kunne forventes at nedbringe niveauet til under 300 ng/m3, hvorfor kildefjernelse og/eller indkapsling ofte vil være påkrævet. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå: Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres. Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB i intervallet ng/m3 kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden. Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (f.eks. gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte. 13

14 Under 300 ng PCB/m3 På det nuværende vidensgrundlag vurderer Sundhedsstyrelsen, at niveauer under 300 ng/m3 (beregnet som 5 x PCB7) ikke medfører en betydende forøget helbredsrisiko. Arbejdstilsynets grænseværdier Arbejdstilsynets grænseværdier svarer til Sundhedsstyrelsens aktionsværdier multipliceret med fire, da arbejdstiden ved fuldtidsbeskæftigelse på ugebasis er ca. ¼ ugens totale timetal [5]. Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejde med PCB er ng/m3 (dog målt over 8 timer). Det accepteres ikke, at denne værdi overskrides. Arbejdstilsynets forslag til reaktioner ved fuldtidsarbejde er vist i nedenstående tabel. Hvis der kun arbejdes i kortere tid, kan højere værdier i indeluften accepteres, se nedstående eksempel fra Arbejdstilsynets interne instruks [5]: En ansat arbejder 4 timer om dagen 5 dage om ugen. Der er PCB i indvendige fuger, og valide målinger viser en værdi af PCB på ng/m3 i indeluften. Det håndteres således: Sundhedsstyrelsens aktionsværdier på 300 og ng/m3 har som udgangspunkt 24 timers ophold 7 dage om ugen. 20 timer om ugen udgør ca. 12 % af ugens totale timetal. Aktionsværdierne kan således divideres med 0,12 der svarer til at multiplicere med ca. 8,3 og bliver derfor 2.520, og ng/m3. Da Arbejdstilsynet ikke accepterer værdier over grænseværdien på ng/m3, er der kun en relevant værdi, nemlig de ng/m3. Der vil derfor typisk skulle gives påbud med en frist på to år, om at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationsniveauet i indeluften sænkes. Da rengøring og ventilation typisk har en effekt, er det sandsynligt, at sådanne midlertidige foranstaltninger kan sænke værdien til under de ca ng/m3. Arbejdstilsynets retningslinjer for udførelse af PCB-arbejder fremgår af AT intern instruks nr. 3/2011, "PCB i bygninger. Arbejdstilsynets forslag til reaktioner ved fuldtidsarbejde [5]. Over ng/m3 Der afgives som udgangspunkt et strakspåbud om, at der skal træffes foranstaltninger straks, så koncentrationen sænkes. Der kan vejledes om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke niveauet. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, udskiftning el.lign ng/m3 Der afgives som udgangspunkt et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger inden et år, så koncentrationen sænkes. Der kan vejledes om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke niveauet. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, udskiftning el.lign ng/m3 Der afgives som udgangspunkt et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger inden to år, så koncentrationen sænkes. Der kan vejledes om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke niveauet. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, udskiftning el. lign. Under ng/m3 Ingen reaktion. 14

15 Nyeste viden om PCB i indeluft I 2011 vedtog regeringen en handleplan med 19 initiativer. Formålet var blandt andet at kortlægge problemets omfang, pege på de mest hensigtsmæssige løsninger og afdække de helbredsmæssige risici ved PCB i blodet. En del af indsatsen har nu resulteret i ny viden og nye anbefalinger. Sundhedsstyrelsen oplyser, at indholdet af PCB i blod og modermælk i gennemsnit er cirka 75 pct. lavere i dag, end det var i 70 erne. Forbuddet mod at anvende PCB ser således ud til at have den forventede virkning på befolkningen som helhed. Men folk, der er udsat for en høj eksponering af PCB i indeklimaet, optager fortsat PCB i blodet. Derfor er der stadig grund til at reducere koncentrationen af PCB i indeklimaet. En række danske forskere har undersøgt internationale studier om PCB eksponering i arbejdsmiljøet. (Risk of disease following occupational exposure to Polychlorinated Biphenyls). I rapporten står der: Indtil videre er der ingen evidens for, at PCB-udsættelse i indeklimaet medfører øget sygdomsrisiko. Medforfatter professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, siger dog: - Høje eksponering for PCB i arbejdsmiljøet har medført kliniske tegn på forgiftning og andre alvorlige sundhedsskader. Han fortsætter: - Der er dog ingen risiko for akut forgiftning ved de koncentrationer, man ser i indeklimaet i dag. Men vi må stadig anbefale en afhjælpning af de høje eksponeringer i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. PCB og sundhed Hvem bliver udsat for PCB? PCB kan optages i kroppen ved indtagelse, gennem indånding og via hudkontakt. Generelt sker den største udsættelse af befolkningen for PCB via indtagelse igennem fødevarerne, idet PCB ophobes i fødekæder. Fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter er de væsentligste kilder. Herudover kan den enkelte tillige være udsat for PCB fra byggematerialer, som herved yderligere bidrager til PCB indtaget. I bygninger, som indeholder PCB-holdige byggematerialer, sker der en afgivelse af PCB til indeluften, hvorved PCB optages i kroppen via indånding. Dette bidrag til eksponering for PCB vil primært bestå af lavt chlorerede PCB er, mens bidraget fra kosten i højere grad består af PCB med et højere indhold af chlor. Udsættelsen for PCB fra indeklimaet kan måles i blodet, og svenske undersøgelser har vist forhøjede PCB-niveauer i blodet hos beboere i bygninger med PCB-fuger. Selvom det væsentligste bidrag af PCB fra indeklimaet kommer via indånding fra indeluften er der grund til at advare imod især børns omgang og leg med bløde fuger fra den aktuelle byggeperiode - herunder berøring og tygning - idet PCB som nævnt også absorberes via hudkontakt og via indtagelse gennem munden (tygning/spisning). Hvor finder vi PCB PCB (polychlorerede biphenyler) er en tungt nedbrydelig miljøgift, og har haft en lang række anvendelser. I såkaldt lukkede systemer, f.eks. transformatorer og kondensatorer, er stoffet blevet anvendt som køle- og isoleringsolie i transformatorer i blanding med mineralsk olie. Desuden er det blevet anvendt som varmeoverførende medie i industrien. I såkaldt åben anvendelse har PCB indgået i bygningsfugemasse, i skridsikre gulvbelægninger, i plast, trykfarver, selvkopierende papir, beton, puds og i maling samt i forskellige limtyper, blandt andet de limtyper, der er blevet anvendt til at sammenføje glaslagene i termoruder. I det her kompendie vil vi koncentrerer os om PCBen i bygninger og byggematerialer, især i forbindelse med nedbrydning. Her møder vi det i fugemasser, termoruder, tætningslister, elektronik især kondensa- 15

16 torer samt i maling f.eks, hvor der er brug for slidstyrke og fleksibilitet. Vi kommer også ind på PCB i gulvbelægning og beton. PCB i termoruder Nedriverens ansvar Virksomheder, der fjerner termoruder i forbindelse med renovering, ombygning og nedrivning, har ansvar for, at termoruder håndteres og bortskaffes korrekt, hvis der er indgået en skriftlig aftale med bygningsejer om, at virksomheden skal fjerne og bortskaffe termoruderne. Hvis der ikke er indgået en skriftlig aftale mellem bygningsejeren og virksomheden, er det bygningsejerens ansvar, at termoruderne håndteres og bortskaffes korrekt. Virksomhederne har desuden ansvar for, at PCB fra termoruden i forbindelse med renovering, ombygning og nedrivning ikke forurener bygningen, andet affald og omgivelserne. Rådgiveransvar Rådgiveren på et projekt har rådgiveransvar og skal rådgive klienten om, hvilke forundersøgelser der bør udføres på projektet i forhold til PCB. Rådgiveren skal angive, hvilke risici der er for PCB, samt andre forhold der har betydning for projektet. Rådgiveren skal forholde sig til, om der eventuelt kan være PCB i de bygningsdele, som projektet vil berøre. Kommunernes ansvar som myndighed og bygningsejer Ansvar Kommunerne har en række opgaver og pligter som bygningsejer i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af PCBholdige termoruder, termoruder med ramme, termoruder med ramme og karm. Herunder oplag, transport og bortskaffelse. Kommunale bygninger Som bygningsejer er det kommunens ansvar, at PCBholdige termoruder lokaliseres og håndteres korrekt i forbindelse med renovering, ombygning og nedrivning. Myndighed Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at affaldet håndteres korrekt, samt at rådgive borgere og virksomheder om korrekt håndtering af affaldet. Kommunen skal endvidere give kommunens borgere og virksomheder konkrete anvisninger på håndtering af PCB-holdigt affald eller fastsætte regler herom i de kommunale regulativer. Kommunen skal føre tilsyn med at der forud for renovering og nedrivning er screenet og evt. kortlagt for PCB jf. retningslinjerne i affaldsbekendtgørelsen. Genbrugspladser 16

17 Kommuner, der i de fleste tilfælde ejer og driver genbrugspladser, er ansvarlige for, at PCBholdige termoruder indsamles, opbevares og bortskaffes korrekt. Selvom den kommunale genbrugsplads ejes og drives af det kommunale affaldsselskab, kan kommunen ikke overgive ansvaret for korrekt bortskaffelse af PCBholdige termoruder. De PCB-holdige termoruder, som er farligt affald, skal opbevares i en specialcontainer uden afløb til kloak, i en lagerbygning med særlig god udluftning eller i overdækket kemikaliebakke uden afløb. Opbevares termoruderne i en bygningen skal gulvet afgrænses med opkanter, være med en tæt belægning, udføres med et fald på mindst 2%, samt være velventileret. Specialcontaineren skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for udsivning/gennemtrængning af PCB - i praksis vil det sige metal. Beton er ikke bestandig for PCB. Containeren skal stå på befæstet areal, hvor overfladevand ledes til afløb med spærreventil. Ved befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Containeren skal være forsynet med anordning til opsamling af spild. Såfremt specialcontaineren ikke er forsynet med tæt bund, skal den placeres på en tæt belægning (f.eks. asfalt eller beton) samt forsynes med opkant og hældning mod opsamlingsgrube. Opbevaring af en blanding af knuste og intakte termoruder på en åben oplagsplads med beton- dæk. På denne plads er der stor risiko for spredning af PCB til rene materialer og til det omgivende miljø. Bortskaffelse af termoruder Ifølge Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr af 18/12/2012) skal affaldsproducerende virksomheder altid udsortere PCB-holdigt affald og termoruder fra bygge- og anlægsaffaldet. PCB-holdige termoruder, ramme og karm anvendt til døre og vinduer skal bortskaffes iht. det kommunale regulativ for husholdningsaffald (affald fra husholdninger) eller i henhold til det kommunale regulativ for erhvervsaffald. Hvis der er indgået skriftlig aftale med bygningsejer, skal affaldet håndteres iht. erhvervsaffaldsregulativet og hvis ikke, efter husholdsregulativet. 17

18 PCB-holdige termoruder og vinduesrammer med PCB-holdige termoruder kan bortskaffes til en række forskellige modtagere. De kommunale genbrugspladser modtager vinduer, døre og termoruder fra private og virksomheder. Regler, retningslinjer og takster for anvendelse af pladserne fremgår normalt af kommunens hjemmeside. På genbrugspladserne indsamles vinduer og termoruder typisk i containere eller særlige stativer. Destruktion: NORD er den eneste affaldsbehandler i Danmark med tilladelse til destruktion af PCB-holdigt affald med koncentrationer på over 50 mg PCB/kg. Forbrænding: Forbrændingsegnet ikke- farligt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen iværksætter en undersøgelse af, om det fortsat kan tillades, at forbrændingsegnet ikke-farligt PCB-holdigt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Behandlingsanlæg: På et særligt indrettet anlæg adskilles de rene dele af vinder/termoruder fra de PCB-holdige dele, som skal destrueres. Typisk fjernes planglas og eventuelt også afstandsprofilet af aluminium, hvis det kan adskilles fra forseglingslimen, bortskaffes til genbrug/genanvendelse. PCB-holdige vinduesdele håndteres til destruktion i Danmark, eller alternativt til destruktion ved en udenlandsk affaldsbehandler. Hvis termoruden er fra eller ikke kan dateres med sikkerhed, er der stor sandsynlighed for, at den indeholder PCB. PCB i Termoruder PCB i stor udstrækning været anvendt i en række byggematerialer, herunder forseglings-lim, der blev brugt til forsegling af glaslagene i kanten af termoruder og til blødgøring af tætningsbåndet mellem glasruden og vinduesrammen på termoruden. Endvidere har PCBholdig fugemasse været anvendt til at tætne mellemrummet mellem vindueskarm og væg, både indvendigt og udvendigt. PCB har vist sig at kunne trænge ud i vinduesrammen fra limen i termorudens sammenføjning eller fra tætningsbåndet mellem glasruden og vinduesrammen. PCB er også fundet i vindueskarme, hvor der har været anvendt. I forbindelse med håndtering af termoruder begrænser PCB-problemet sig således ikke kun til selve termoruden, men er også knyttet til det materiale, der har været i kontakt med limen og fugemassen. De typiske 18

19 materialer, der har været anvendt til rammer eller karme i vinduer og døre, fra perioden er træ eller kombineret træ og metal, og i mindre udstrækning PVC. Ligeledes vil PCB også ofte være trængt ind i den omgivende væg, hvis der har været anvendt PCBholdigt fugemasse mellem karm og væg. I Danmark blev anvendelsen af PCB i byggematerialer forbudt i 1977, men der er viden om, at PCB har været anvendt i udenlandske termoruder frem til En undersøgelse har vist, at en stor del af de termoruder, der afleveres på de danske genbrugspladser indeholder PCB i koncentrationer over 50 mg/kg. Disse undersøgelser har endvidere vist, at det ikke kun er kantforseglingen, men også fugebåndet mellem ruden og rammen af vinduet eller døren, der kan indeholde PCB- koncentrationer over 50 mg/kg. Ifølge Glasindustrien, som organiserer aktører, der repræsenter 95% af den danske produktion af termoruder, kan PCB-holdige termoruder kun identificeres ud fra produktionsåret angivet på afstandsprofilet. Ikke alle ruder, der blev produceret i perioden frem til 1977, blev produceret med anvendelse af PCB. Det vurderes, at PCB-holdigt forseglingslim blev anvendt i omkring 75% af termoruderne produceret i perioden Termoruder er omfattet af affaldsbekendtgørelsen, der fastsætter, at termoruder skal udtages fra affaldet og bortskaffes selektivt. Der er viden om, at udsortering af PCB-holdige termoruder med ramme og karm, ikke foretages i det omfang, der er nødvendigt for at opnå korrekt håndtering af affaldet. I de senere år er der blevet øget opmærksomhed på den risiko, som PCB-holdige termoruder potentielt kan udgøre for de personer, som håndterer disse. Miljøstyrelsen har derfor vurderet, at der er et behov for yderligere information om PCB i termoruder, og om hvordan PCB-holdige termoruder håndteres og bortskaffes korrekt. Vejledningen omfatter PCB-holdige termoruder, der har været anvendt til døre og vinduer, samt håndtering af rammer og karm som har været i kontakt med fugemasse mellem karm og væg. Vedledningen er opbygget med datablade, som giver den vigtigste information til hver gruppe af aktører, og en række bilag, hvor der kan findes supplerende information. Vejledningen henvender sig specifikt til følgende aktører: Bygningsejere. Håndværkere og virksomheder involveret i renovering og nedrivning. Kommuner. Behandlere af PCB-holdige termoruder. 19

20 PCB i termoruder, rammer og karme PCB blev anvendt i flere typer byggematerialer i Danmark i perioden I termoruder er PCB anvendt i følgende dele: Kantforsegling (også kaldt forseglingsmasse, forseglingslim eller termokit) Fugebånd (også kaldet tætningsfuge eller tætningsbånd) Et eksempel på opbygning af et typisk vindue med termorude fra perioden ses på tværsnit til højre. Opbygningen med ramme og karm gælder også døre, der er monteret med termoruder. Fugebåndet er placeret mellem glas og træliste/glasliste. Fugebåndet er i nogle tilfælde erstattet af kit, og der kan være placeret en topforsegling over fugebåndet. Kantforseglingen er placeret under afstandsprofilet og forsegler luftrummet mellem glassene i termoruden. Der kan være placeret afstandsprofiler mellem rammen og termoruden. Afstands- profiler vil i mange tilfælde være i direkte kontakt med kantforseglingen. Koncentrationen af PCB i fugebånd og kantforsegling er typisk mellem 50 og mg/kg. Ved en kortlægning af PCB i termoruder i Danmark gennemført i 2013 indeholdt 35% af de undersøgte termoruder, som enten var fra PCB- perioden eller ikke kunne dateres, PCB i dette koncentrationsinterval i kantforsegling og/eller fugebånd. Kortlægning af viste, at 65 % af alle termoruder fra perioden eller med ukendt produktionsår indeholdt PCB i kantforsegling og/eller fugebånd i koncentrationer over 0,1 mg/kg. PCB spredes til de øvrige dele af vinduer eller døre Da PCB er et stof der vandrer i mange materialer, sker der med tiden en spredning af PCB til de tilstødende materialer. PCB spredes i alle materialetyper undtagen glas og metal. For termoruder betyder det, at PCB i fugebånd og kantforsegling spredes til den tilstødende liste og ramme; dog ikke i metallister og metalrammer. Spredning til træliste/glasliste og træramme er skitseret på figuren til højre. PCB spredes ikke til glas, og derfor er de to planglas i termoruden som udgangspunkt PCB-fri. Dog vil den del af glasset, som har direkte kontakt til fugebånd og kantforsegling, normalt indeholde rester af disse materialer, og hvis resterne ikke kan afrenses, så skal den forurenede del af glasset håndteres og bortskaffes som PCBholdigt affald. Typisk drejer det sig om de yderste 5-10 cm glas. 20

21 På dette eksempelfoto kan det ses, hvor det PCB-holdige materiale typisk findes i en termorude: Kantforsegling, fugebånd og træramme er vist på fotoet. Vindueskarmen fremgår ikke af dette foto. Hvor udbredt er PCB-holdige termoruder Det vurderes, at der i Danmark er en samlet mængde af PCB på mellem 5-13 tons i de tilbageværende termoruder. Undersøgelser på danske genbrugsstationer viser, at 35% de indleverede termoruder, hvor det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at de var produceret uden for PCB-perioden, indeholdt >50 mg PCB/kg i enten forseglingslim eller fuge- bånd. Afgivelse af PCB til indeluft PCB-indholdet i kantforseglingen og fugebåndet sidder helt eller delvist indkapslet i termorude- konstruktionen og afdampningen til indeklimaet er derfor begrænset. I normale tilfælde vil afgivelsen af PCB fra termoruder derfor ikke i sig selv kunne udgøre en risiko for påvirkning af indeluften med PCB. På grund af spredningen af PCB fra vinduesfuge, fugebånd og kantforsegling samt spredning til tilstødende vægmaterialer, så kan afdampningen samlet set betyde, at der kan være en risiko for påvirkning af indeluft med PCB og dermed en risiko for indånding af PCB. Undersøg om termoruden indeholder PCB Hvis termoruden er udskiftet er der stadigt risiko for PCB i resten af vinduet I mange bygninger opført før 1977 er de PCBholdige termoruder udskiftet, eksempelvis fordi termoruden er punkteret, mens selve rammen og karmen er bevaret. PCB-indholdet i den oprindelige termorude kan være spredt til ramme og karm, som er bevaret. Hvis dette er tilfældet, skal ramme og karm og termoruden håndteres som PCB-holdigt affald ved udskiftning og fjernelse af termoruden og/eller hele vinduet eller døren, hvis den indeholder et vindue. Ved datering af vinduer/døre og termoruder kan det være en hjælp at kende bygningens opførel- 21

22 sesår. Informationer om opførelsesår kan findes ved opslag i ejendommens BBR data på Ved tvivlstilfælde kan opførelsesår for bygninger normalt også findes i byggesagen for en ejendom. Få sikkerhed med en kemisk analyse På baggrund af prægningen (eller manglende prægning) i afstandslisten kan det fastlægges, om en termorude med stor sandsynlighed indeholder PCB. Hvis der ønskes en helt sikker be- eller afkræftelse af, om termoruden indeholder PCB, kan der tages prøver som sendes til kemisk analyse. Særligt ved større projekter, f.eks. udskiftning af vinduer/døre i en hel boligblok, kan det normalt godt betale sig at få analyseret termoruder og vinduer for PCB, før projektet skal udføres. Det anbefales, at prøvetagningen udføres af en person med erfaring i undersøgelse af PCB i bygninger. Typisk vil det være nødvendigt at fjerne glaslisten for at kunne tage prøver af tætningsbånd og forseglingslim. Prøvetagningen kan udføres med en hobbykniv, hvor bladet kasseres efter hver prøvetagning. Personen, som udfører prøvetagningen, skal være iført værnemidler, idet der er tale om arbejde med farlige stoffer. Der skal udtages en prøve af tætningsbåndet og en prøve af forseglingslimen. Hver prøve opbevares for sig i egnet emballage efter anvisning fra det analyselaboratorium, der ønskes anvendt til den kemiske analyse. Egnet emballage kan f.eks. være et rent syltetøjsglas eller lignende med tætsiddende låg. Prøverne sendes til laboratoriet, som analyserer prøven for indhold af PCB. Analyselyseresultatet oplyses som summen af syv udvalgte PCB er (PCB7) og normalt beregner laboratoriet ligeledes totalindholdet af PCB (PCBtotal) med baggrund i Miljøstyrelsens beregningsmetode, hvor PCBtotal beregnes som 5 x PCB7. Miljøstyrelsen arbejder på at fastsætte bindende grænser for nyttiggørelse af PCB affald. Indtil der er fastsat en national grænseværdi, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB vejledning, som anvender et totalindhold af PCB på 0,1 mg/kg som grænsen for, hvornår det anses for u forurenet med PCB. Ved et totalindhold af PCB på op til 50 mg/kg har termorude, ramme og karm et ikke-farligt indhold af PCB, som skal håndteres som forurenet affald. Se nærmere i bilag 5 om bortskaffelse af PCB-holdigt affald. Ved et totalindhold af PCB på over 50 mg/kg skal termorude, ramme og karm håndteres som farligt affald. En analyse af en prøve fra en termorudes forseglingslim eller en karm vil typisk koste mellem 500 kr. og kr., afhængig af laboratoriets leverancer og ydelse i forbindelse med forberedelse af prøven til analysen og levering af analysen. Hvordan nedtages og håndteres PCBholdige vinduer og termoruder? Miljøstyrelsen anbefaler at fjerne PCB-holdige termoruder, selvom det på nuværende tidspunkt ikke er et lovkrav. Mange vinduer/døre og termoruder fra perioden er i dårlig stand og vil under alle omstændigheder skulle udskiftes eksempelvis i forbindelse med energirenovering. 22

23 Udskiftning eller fjernelse af termoruder Glaslisten fjernes og termoruden tages ud af vinduesrammen. Termoruden og glaslisten skal transporteres til et egnet affaldsbehandlingsanlæg med det samme eller opbevares forsvarligt indtil den kan bortskaffes. Se også bilag 5 om opbevaring og transport. skiftningen, være iført personlige værnemidler - som minimum handsker og åndedrætsværn. Udskiftning eller fjernelse af fastkarms vinduer Hele vinduet udtages så vidt muligt samlet uden brug af skærende værktøjer. Hvis karmskruerne kan skrues ud af murværket gøres dette, hvorefter hele vinduet kan løftes ud af vindueslysningen. Hvis karmskruerne af anden grund ikke kan skrues fri, kan vinduesfugen fjernes, hvorefter skruerne kan skæres over. I særlige tilfælde, f.eks. ved meget store vindues- partier, kan det være nødvendigt at tage termoruden ud af vinduesrammen og gennemskære vinduesrammen for at fjerne denne. Da der er direkte kontakt til de PCB-holdige dele af termoruden, skal de personer, som udfører udskiftningen være iført personlige værnemidler. Udskiftning eller fjernelse af et vindue med ramme og karm Vinduet inklusiv ramme og termorude afmonteres uden brug af skærende værktøj. Vinduet eller dørens karm bør så vidt mulig afmonteres med håndværktøj og bør, så vidt det er muligt, afmonteres som helkarm. Det kan være vanskeligt at afmontere vindues- og dørkarme uden brug af skærende værktøj. Hvis det ikke er muligt at afmontere uden anvendelse af skærende, støvende eller slibende værktøj, skal der træffes arbejdsmiljø- og miljømæssige foranstaltninger for at hindre spredning af støv til omgivelserne såvel indendørs som udendørs. Eksempel på udskiftning af vindue med lift. Billede fra SBI Hele vinduet bortskaffes samlet til et egnet behandlingsanlæg eller opbevares forsvarligt, indtil det kan bortskaffes. Personlige værnemidler Da der er direkte kontakt med de PCB-holdige dele af termoruden, skal de personer, som udfører nedtagning og håndtering, være iført beskyttelseshandsker, -dragt og åndedrætsværn. Ved støvende arbejder (f.eks. gennemskæring af PCBholdige vinduesrammer) er der skærpede krav til værnemidler. Hvis der skal foretages afmontering af en termorude med karm med henblik på udskiftning til nyt vindue, bør arbejdet foretages primært som udendørs arbejde. 23

24 Hvis der er tale om afmontering af et større antal termoruder med karm, og arbejdet dermed har en længere varighed, bør der anvendes friskluftforsyning el. turbo, nitrilhandsker samt beskyttelsesdragt. Handsker af materiale, der beskytter mod PCB, f.eks. nitrilhandsker, 4H handsker eller lignende. Heldækkende kemikalieresistent overtræksdragt, type 4/5 Halvmaske med kombinationsfilter A2P3, som beskytter mod partikler og PCBdampe Brug personlige værnemidler ved håndtering af PCB-holdige termoruder Værnemidler til brug ved håndtering af PCB-holdige termoruder: Handsker, dragt og maske med åndedrætsfilter. Adskillelse af vinduesrammen i forbindelse med prøvetagning for udtagning af forseglingslim og tætningsliste. 24

25 Fugemasser Vindues fugen kan indeholde PCB Vinduer og døre fra perioden er typisk monteret med en elastisk fuge mellem karm og væg. Den elastiske fuge er i mange tilfælde PCBholdig, og der vil derfor også være sket en spredning af PCB fra fugen til karmen. Et vindue med PCBholdig fuge er skitseret til højre, hvor PCB som er spredt til omgivende træ er markeret med rød skravering. Tilsvarende spredningsmønster vil gøre sig gældende for døre monteret med termoruder. Anvendelsen af PCBholdige fugemasser var meget udbredt fra , vi har desværre set PCBholdige fuger helt frem til Om de nyeste eksemplar ved vi ikke hvor de er produceret men det blev ikke helt udfaset, som lovgivningen lagde op til. Mængden af tilbageværende PCB i fugemasser er blevet vurderet til alt mellem ton, men noget præcist tal kender vi ikke. Typer af fugemasse på det danske marked Ikke alle fugemasser fra perioden har haft PCB som blødgører! Men hvilke har? Chlorparaffiner Da man i slutningen af 1970 erne forbød brugen af PCB, skete der i stedet en opblomstring i anvendelsen af klorerede paraffiner (KP). Først i 2002 begyndte man i Europa en udfasning af denne stofgruppe. Perioden for nødvendige forundersøgelser for klorholdige forbindelser i fx udvendige fuger strækker sig derfor gennem hele perioden fra 1950 til For PCB drejer det sig om perioden fra 1950 til 1976 mens det for KP er helt frem til

26 Anvendelse Der er eksempler på anvendelse af KP i perioden som: Blødgører i fuger omkring vinduer og døre Skæreolier Rustbeskyttende maling og grundmaling Langt størsteparten i byggeriet er dog anvendt som blødgører i fuger udvendigt på bygninger. Farlighed KP er opdelt i tre typer; kortkædede, mellem-langkædede og langkædede. De kortkædede også kaldet C12-KP anses for at være kræftfremkaldende. Arbejde med og udsættelse for denne type KP er omfattet af Arbejdstilsynets kræftbekendtgørelse (Bek nr af 18/12/2015). I dag er det ikke tilladt at bruge CP12-KP i fugemasse uden forhåndsgodkendelse fra Arbejdstilsynet. Der kræves ikke forhåndsgodkendelse ved brug af CP12-KP i fx kølesmøremidler, maling og lime, der dog stadig er omfattet af kræftbekendtgørelsens almindelige bestemmelser. Man kan ikke umiddelbart se på en fuge eller maling om den indeholder C12-KP. Det er derfor nødvendigt at analysere en materialeprøve for at fastslå dette. C12-KP sammenlignes med PCB i forhold til arbejdsmiljø, og som med PCB skal der etableres særlige arbejdsmiljø- foranstaltninger tilpasset den konkrete opgave, se mere om forskellige scenarier for eksponering i Branchevejledningen om håndtering og fjernelse af pcb-holdige bygningsmaterialer Velfærds- og sundhedsforanstaltninger og hygiejne Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har de nødvendige velfærds- og sundhedsforanstaltninger, herunder de nødvendige personlige værnemidler til rådighed. Arbejdsgiveren skal instruere de ansatte i at anvende faciliteterne og værnemidlerne korrekt og føre et effektivt tilsyn med, at de anvendes. Der skal holdes en god hygiejne, hvilket fx betyder, at man ikke må ryge, drikke eller spise i arbejdsområdet. Hvis der er risiko for forurening fra C12-KP må opbevaring af tobak, mad og drikkevarer ikke finde sted i arbejdsområdet. Ved alle pauser skal man vaske hænder, underarme og ansigt, inden man ryger, drikker eller spiser. Ved særligt støvende arbejde kan det desuden være nødvendigt at skifte tøj og gå i bad ved arbejdstids ophør. Chlorparaffiner er en kompleks blanding af stoffer og findes som kortkædede (SCCP), mellemkædende (MCCP) og langkædede. Chlorparaffiner har fx været anvendt i fugemasse, og da man i slutningen af 1970 erne forbød brugen af PCB, skete der en øget anvendelse af chlorparaffiner. I 2002 begyndte man i Europa at udfase brugen af stofferne. Anvendelse af chlorparaffiner går tilbage til 1950 og sandsynligvis også tidligere. Produktion, markedsføring og anvendelse af SCCP har generelt været forbudt i EU siden

27 Hvorfor er chlorparaffiner problematiske? Chlorparaffiner er potentielt hormonforstyrrende, og SCPP er mistænkt for at være kræftfremkaldende. De er desuden giftige for vandmiljøet. Chlorparaffiner er en persistent organisk miljøgift og er omfattet af den europæiske POP-forordning. Hvad sker der med chlorparaffiner i affald? Chlorparaffiner kan spredes til miljøet, hvis det ikke fjernes fra affaldet. Herved kan det ophobes gennem fødekæden, og mennesker kan herigennem udsættes for stoffet. I 2015 er der fastsat grænseværdier for SCCP i POP-forordningen, som betyder at affald med et indhold over mg/kg skal destrueres. Chlorparaffiner er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne. Kortkædede chlorparaffiner er reguleret af POP-forordningen. Påvisning af PCB eller Klorerede paraffiner i fuger- prøvetagning PCB kan ikke sanses dvs. ikke ses, lugtes, smages eller føles. Den eneste sikre måde at afklare, om der er tale om PCB-holdigt materiale, er ved en laboratorie- prøve. Som tommelfingerregel skal man være på vagt, hvis: Fugerne er udført i perioden Overfladen ligner fiskeskæl. Polysulfidfuger (lugter af rådne æg, når der skæres i fugen); kan indeholde op til 30 % PCB! Bygningen er fra den kritiske periode, da PCB kan have migreret væk og tilbage, selvom f.eks. døre eller vinduer er udskiftet efter Forundersøgelser Står man over for en renoveringsopgave, der omfatter fugemasser, skæreolier og/eller rustbeskyttende maling fra perioden , er det rådgivers pligt at informere bygherre om behovet for forundersøgelser. Hvis det påvises, eller hvis det ikke kan afkræftes, at der er C12-KP i byggematerialer, skal der i planlægning af arbejdet tages højde for C12-KP. Også ved prøvetagning skal der bruges personlige værnemidler! 27

28 Sædvanligvis er det den udførende, som står for prøvetagningen enten ved at rekvirere en specialist eller ved selv at udtage prøverne. Da PCB har ekstremt let ved at spredes, skal processen ved prøvetagning være meget omhyggelig: Prøver pakkes enkeltvis i lufttæt i alufolie (ikke alt plastic standser PCB) Værktøj skal desinficeres før næste prøve (sprit eller acetone kan anvendes) Nyt desinficeret knivblad for hver prøve Handsker skiftes for hver prøve Prøve og pose mærkes Udtagningssted registreres Prøven lægges køligt til den afsendes til laboratoriet Koncentrationen af PCB er afhængig af udsættelsen for vind og vejr, og der kan være store forskelle fra sol- til skyggesiden af huset. Forekomsten vil altid være lavest på solsiden, og det er derfor nødvendigt at tage flere prøver. Ved blandede fugetyper, som f.eks. i tidligere renoverede bygninger anbefales det, at der udtages mindst én samleprøve (består af 5 delprøver) pr. 100 meter fuge. PCB i Kondensatorer og elektronik PCB i lysarmaturer og risiko for forurening af indeluften. PCB blev i Europa anvendt til fremstilling af små kondensatorer i perioden 1950 til omkring I Danmark trådte et forbud i kraft med virkning fra 1. november Forbruget i Danmark Det blev i en rapport fra 1983 [7] anslået, at det samlede forbrug af små PCB- kondensatorer i Danmark i perioden var 8,5 mio. styk, og at 90% af disse blev anvendt i armaturer til lysstofrør, mens resten blev anvendt i andre typer lysarmaturer (natrium- og kviksølvdamplamper), i motorstar- ter-kondensatorer i visse hårde hvidevarer og i ventilatorer. Det er anslået, at der samlet blev anvendt tons PCB i Dan- mark i små kondensatorer. Disse kondensatorer er rapporteret typisk at indeholde g rent PCB, men der er tilfælde, hvor de indeholder helt op til 100 g. Hele kondensatoren vejer typisk fra 100 til 300 g. Længden af kondensatoren er typisk 5-15 cm. Den kan være cylinder- eller kasseformet. Hvordan forekommer PCB i kondensatoren? PCB er i kondensatoren anvendt som isolator og opsuget i papir, der er sammenrullet med en metalfolie og danner en lille folierul- le, der udgør kernen i kondensatoren. I langt de fleste PCB-kondensatorer ligger folierul- len omgivet af en olieagtig ren PCB. Kondensatoren indeholder således PCB i en form, der kan dryppe fra kondensatoren, hvis der sker et læk på det ydre af kondensatoren. Ved mindre utætheder kan PCB fordampe fra kondensatoren til indeluften. Det er ikke alle olieholdige kondensatorer, der indeholder PCB. Kondensatorer produceret efter 1986 kan også indeholde olie. 28

29 De egentlige PCB-kondensatorer indeholder omkring mg PCB pr. kg olie (rent PCB), mens PCBforurenede kondensatorer typisk indeholder mg PCB pr. kg. Helt op til 2004 måtte kondensatorer indeholde op til 50 mg PCB pr. kg. Hvor udbredt er PCB-holdige kondensatorer i lysstofarmaturer? Hovedparten af de tilbageværende PCBkondensatorer vurderes at findes i armaturer til lysstofrør og andre lysarmaturer. En kortlægning fra 2013 af kondensatorer produceret frem til 1986 viser, at ca. 9% af alle lysstofarmaturer indsamlet i 2013 indeholdt en PCB-kondensatorer med rent PCB, mens 20% af alle armaturer indeholdt en kondensator med PCB i en mængde på mere end 50 mg PCB pr. kg. Undersøgelsen viste også, at 62% af armaturerne kunne frasorteres, fordi armaturet enten ikke indeholdt en selvstændig kondensator, eller fordi kondensatoren var produceret efter Undersøgelsen omfattede ikke kondensatorer fra Af de 38%, der ikke blev frasorteret, indeholdt 53% enten ren PCB eller PCB som forurening i koncentrationer over 50 mg PCB pr. kg, som gør, at de skal klassificeres som farligt affald. Afgivelse på indeluft? Ældre kondensatorer kan blive utætte eller springe læk og sprede PCB til indeluft og materialer i en bygning. Ved et større læk kan PCBholdig olie dryppe ned på gulvet eller på inventaret under lysstofarmaturet, og den PCBholdige olie kan trænge ind i byggematerialer og bygningens inventar. Ved et mindre utæthed, eller hvis der ikke findes fri oliefase i kondensatoren, kan der ske en fordampning af PCB fra kondensatoren, uden at der drypper olie. I sådanne tilfælde kan det være svært at se, at kondensatoren er utæt. Der er ikke tilladt at vedligeholde/reparere en utæt kondensator. Kondensatorer i lysstofarmaturer er oftest cylinderformede, men de kan også være mere firkantede. De indeholder typisk g rent PCB, men der er tilfælde, hvor de indeholder helt op til 100 g. En kondensator kan som nævnt indeholde omkring gram rent PCB, og den kan derfor give anledning til en kraftig forurening af indeluft, gulv, inventar eller alt andet i omgivelserne, som kommer i berøring med olien eller er i kontakt med den forurenede inde luft. Kortlægningen fra 2013 referer en undersøgelse på en skole, hvor kondensatorer i lysstofarmaturer gav anledning til koncentrationer i inde luft i en skoleklasse på mellem og ng/m3. Armaturerne var fuldt fungerende, og der kunne ikke umiddelbart ses nogen lækager. PCB fra kondensa- 29

30 torerne gav anledning til kontaminering af materialer i lokalet på over 50 mg/kg, der er grænsen for, hvornår materialerne karakteriseres som farligt affald ved bortskaffelse. I kortlægningen fra 2013 vurderes det, at mindst 12% af de tilfælde, hvor der i kort- lægningen er fundet over 300 ng/m3 i inde luft, er kilden kondensatorer. Det er ikke ny viden, at kondensatorer kan give anledning til PCB i inde luften, men det har fået fornyet aktualitet. En dansk undersøgelse fra 1983 henviser således til amerikanske undersøgelser, hvor der er målt en koncentration af PCB i inde luften fra kondensatorer i lysstofarmaturer og i elektrisk udstyr på mellem 146 til 620 ng/m3 med et gennemsnit på 296 ng/m3 i 1981 [7]. I den danske undersøgelse antages det, at en gennemsnitsdansker indendørs vil udsættes for PCB koncentrationer på ng/m3. En væsentlig del af denne påvirkning skønnes at stamme fra PCB i lukkede kondensatorer. Hvis der er mindre mikroskopiske skader på kondensatoren, utætheder eller decideret lækage, vurderes der at være en betydende påvirkning af inde luften. I følge undersøgelsen fra 1983 er der dokumentation for PCB koncentrationer i inde luften fra kondensatorer på mellem ng/m3 og ved lækage på en kondensator er der målt PCB koncentrationer i inde luften på op til ng/m3. PCB, sammensætningen mellem PCB i kondensatorer og indeluft En ny kortlægning fra 2013 viser, at sammensætningen af de såkaldte PCB congenere i kondensatoren i mange tilfælde resulterer i en særlig sammensætning af PCB i inde luft. Der er i kortlægningen vist, at kondensatorerne kan inddeles i tre grupper. I den ene gruppe, som repræsenterer ca. halvdelen af kondensatorerne, er der et meget stort indhold af congeneren PCB-28, som giver et karakteristisk mønster, som er forskelligt fra PCB mønstret i andre kilder såsom fugemasser og maling. Dette karakteristiske mønster afspejler sig i inde luften og forurenede materialer, som vist i nedenstående figur. Kondensatorerne, som ikke viste tydelige tegn på læk, resulterede i PCB koncentrationer i inde luften i skoleklassen på over ng/m3. Hvis man finder mere end 60% PCB- 28 i inde luften, er der god grund til at vurdere, om det er kondensatorer, der kan være årsag til PCB i inde luften De øvrige to grupper af kondensatorer resulterer ikke i mønstre, der klart adskiller sig fra det mønster, der ses, når visse typer af fugemasse er kilden til PCB i inde luften. Lavere andele af PCB-28 udelukker derfor ikke, at det kan være kondensatorer, som er kilde til forhøjede PCB koncentrationer i inde luften. En undersøgelse af 516 lysstofarmaturer indsamlet i 2013 viste at: 62% kunne frasorteres fordi de enten ikke indeholdt en kondensatorer eller det var trykt på kondensatoren, at den var produceret efter 1986 af de øvrige 38% af armaturerne, hvor kondensatoren blev analyseret, indeholdt 42% af armaturerne en kondensator med mere end 50 mg PCB pr. kg og 23% indeholdt en kondensator med rent PCB. 30

31 Lækkende kondensatorer kan give anledning til koncentrationer i inde luft over Sundhedsstyrelsen højeste anbefalede aktionsværdi på ng/m3. PCB blev anvendt til kondensatorer i lysarmaturer fra 1950 til Der er desuden viden om, at kondensatorer kan indeholde PCB i mindre mængder helt frem til En ny kort- lægning af PCB i byggematerialer og indeluft har vist, at en stor del af de lysarmaturer, der afleveres til elektronikskrotningsvirksomheder i 2013, indeholder kondensatorer med PCB over 50 mg/kg. Kortlægningen har desuden vist, at en stor del af de udtjente lysarmaturer ikke håndteres korrekt, men blandt andet ender i metalskrot og senere i shredder anlæg, uden at de PCBholdige kondensatorer er blevet fjernet. Armaturer til lysstofrør og andre lysarmaturer er omfattet af elektronik affaldsbekendtgørelsen, der fastsætter, at lysarmaturer skal håndteres som elektronikaffald. Ved behandlingen af armaturerne skal PCBholdige kondensatorer fjernes selektivt fra armaturerne og håndteres som farligt affald. Der er desuden i de senere år blevet øget opmærksomhed på den risiko, som PCBholdige kondensatorer potentielt kan udgøre for inde miljøet og de personer, som håndterer kondensatorer fra lysarmaturer. Det er vist, at PCB i kondensatorer i lysarmaturer kan forurene inde luften i bygninger til niveauer over Sundhedsstyrelsens anbefalede aktionsværdier. Armaturer til lysstofrør produceret i perioden indeholder ofte en kondensator med omkring 30 g ren PCB. Det samme gælder armaturer til visse typer af kviksølv- damplamper og natriumlamper, der anvendes til udendørsbelysning, industrianlæg, sportsanlæg, mm. Ansvar Det er brugeren af lysarmaturers ansvar at sikre, at armaturerne, når de er udtjente, afleveres i overensstemmelse med reglerne vedrørende elektronikaffald, som er nærmere beskrevet i det følgende. Det er bygningsejerens ansvar at sikre mennesker og miljø mod skader fra PCB i en bygning. Miljøstyrelsen anbefaler, at fjerne PCBholdige kondensatorer i lysarmaturer, selvom det på nuværende tidspunkt ikke er et lovkrav. Bortskaffelse af udtjente armaturer og kondensatorer Alle lysarmaturer skal håndteres som elektronikaffald, når de er udtjente, uanset om de indeholder PCB er ej. Hvis armaturet indeholder kondensatorer uden lækage og synlige tæringer, håndteres armaturet som almindeligt elektronikaffald. Har kondensatoren synlig lækage, bør den fjernes fra armaturet inden aflevering. Løse kondensatorer, som er fjernet fra armaturet, skal enten håndteres som elektronikaffald eller som farligt affald i overensstemmelse med reglerne i den enkelte kommune. Sørg for brug af personlige værnemidler og grundig emballering. Private brugere skal aflevere armaturerne via kommunens ordning for indsamling af elektronikaffald. Dette kan være den kommunale genbrugsplads eller en anden ordning, som den enkelte 31

32 kommune har etableret. Virksomheder kan aflevere lysarmaturer til producenten eller importøren, hvis armaturer er markedsført før 1. april 2006, og virksomheden har købt nye armaturer, der erstatter de gamle armaturer i henhold til reglerne om producentansvar. Hvis der ikke indkøbes nye armaturer, skal de armaturer, der er blevet til affald, afleveres til én af følgende: Et registreret genanvendelsesanlæg, en godkendt og registreret indsamlings- virksomhed eller et godkendt og registreret kommunalt behandlingsanlæg. Lysarmaturer med kondensatorer må ikke afleveres som blandet metalaffald. Genbrug af gamle lysarmaturer. Det er forbudt at sælge armaturer med PCBholdige kondensatorer, også til genbrug. Miljøstyrelsen anbefaler, at lysstofarmaturer fra perioden ikke opbevares, oplagres eller genbruges, uden at det er undersøgt, om armaturet indeholder PCBholdige kondensatorer. Hvis armaturerne indeholder PCBholdige kondensatorer anbefales det, at kondensatoren udskiftes inden genbrug af armaturet. Lysarmaturer kan være kilde til PCB i inde luft PCB-holdige kondensatorer kan afgive PCB til inde luften uden, at brugeren er opmærk- som på det. Der er eksempler på, at fungerende lysarmaturer har resulteret i PCB- koncentrationer i inde luft over Sundhedsstyrelsens anbefalede aktionsværdier. Lækkende kondensatorer kan endvidere resultere i betydelig PCB-forurening af alle omgivne materialer. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at undersøge om armaturer indeholder PCBholdige kondensatorer, og at der foretages en vurdering af, om der er risiko for forurening af inde luften med PCB fra kondensatorerne. Er bygningen opført efter 1986? Er bygningen opført efter 1986, kan man som udgangspunkt regne med, at der ikke er større mængder af PCB i lysarmaturerne. Hvis der er genbrugt lysarmaturer i bygningen, bliver man dog nødt til at undersøge, om de genbrugte armaturer kan være PCBholdige. Indeholder lysarmaturet en PCBholdig kondensator? Efter åbning af lysstofarmaturet kan kondensatoren normalt findes inden i armaturet på den del, der vender op mod loftet. Nedenstående billede viser et eksempler på placering af en kondensator i et lysstofarmatur. Der er vist flere eksempler i bilag 3, hvor der også er vist eksempler på andre lysarmaturer. Kondensatorerne er oftest cylinderformede, men kan også være firkantede. Hvis der ikke findes en kondensator, er armaturet af nyere dato og indeholder ikke PCB. Er man i tvivl, om der er en kondensatorer, bør man kontakte en elektriker. 32

33 Eksempler på kondensatorer med påtrykt produktionsår. Man kan ofte se på kondensatoren, hvornår den er produceret. Kondensatorer produceret efter 1986 måtte højst indeholde 50 mg PCB pr. kg, men det kan ikke afvises, at der kan være lidt højere koncentrationer. Er armaturet eller kondensatoren produceret efter 2004, er kondensatoren med stor sikkerhed helt PCB-fri. Hvis kondensatoren er produceret før 1987, eller hvis kondensatoren ikke kan dateres med sikkerhed, er der stor sandsynlighed for, at kondensatoren indeholder PCB. I forbindelse med en konkret vurdering af, om der er risiko for, at kondensatorer forurener inde luften med PCB, og overvejelser om fjernelse af armaturer i brug vil det kunne være af betydning hvilken PCB- koncentration, der er i kondensatoren. Via disse links 015/01/ _bilag1.pdf, 015/01/ _bilag2.xlsx kan du undersøge, om fabrikat, typenummer og årstal af den kondensator, som sidder i dit lysstofarmatur, svarer til én af de under- søgte kondensatorer, og hvilken PCB koncentration der er fundet. Hvis fabrikat og type ikke klart fremgår, må du regne med, at kondensatoren indeholder PCB. Hvis du ønsker en sikker be- eller afkræftelse af, om kondensatoren i et lysstofarmatur indeholder PCB, kan kondensatoren sendes til kemisk analyse på et analyselaboratorium. Undlad at åbne kondensatoren og spørg laboratoriet, hvordan kondensatoren skal emballeres. Udskiftning af kondensatorer eller armaturer? Hvis kondensatoren indeholder PCB bør man foretage en risikovurdering, og på den baggrund vurdere om kondensatoren eller hele armaturet skal udskiftes. Ved høje koncentrationer af PCB i kondensatoren, kan der afgives væsentlig mængder af PCB til inde luften. Miljøstyrelsen anbefaler at skifte kondensatorerne eller armaturerne. En nærmere beskrivelse af håndtering af kondensatorer ved udskiftning fremgår af bilag 4. I følge lysbranchen får man typisk energibesparelser på % ved at udskifte gamle lysstofarmaturer med nye, mere energieffektive armaturer. 33

34 Virksomheder der er involveret, i ombygning, renovering og nedrivning Ansvar Virksomheder, der fjerner lysarmaturer i forbindelse med renovering, ombygning og nedrivning har ansvar for, at lysarmaturerne håndteres som elektronikaffald til selektiv behandling, som beskrevet i nedenstående. Virksomhederne har desuden ansvar for, at PCB fra kondensatorer i lysarmaturer ikke forurener andet affald og omgivelserne. PCB ender i shredderanlæg Undersøgelser har vist, at lysstofarmaturer i mange tilfælde afleveres som blandet metalaffald. Dette affald bliver ofte behandlet direkte i shredderanlæg, uden at armaturerne forudgående er frasorteret. Der er vist betydelige udslip af PCB fra shredderanlæg, og PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer vurderes at være én af de væsentlige kilder til PCB i shredderanlæg Lysarmaturer må ikke afleveres som blandet metalaffald! Bortskaffelse af lysarmaturer Ifølge elektronikaffaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 130 af 06/02/2014) skal lysarmaturer udsorteres som elektronikaffald. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen foreskriver, at kondensatorer, der indeholder PCB, skal udtages ved selektiv behandling af affaldet. Da man ikke umiddelbart kan se, om et armatur indeholder PCB-holdige kondensatorer, indebærer det, at alle lysstofarmaturer samt armaturer til kviksølvdamplamper og natriumlamper skal udsorteres til selektiv behandling. Det er op til behandleren af elektronikaffaldet at vurdere, om kondensatoren indeholder PCB, og hvorledes kondensatoren efterfølgende skal håndteres og bortskaffes. Håndværksvirksomheder og bygningsadministratorer, der håndterer lysarmaturer fra husholdninger, kan aflevere armaturerne på kommunens genbrugsplads, hvis virksomheden er tilmeldt den kommunale ordning Hvis kondensatorerne lækker Hvis kondensatorer i armaturer lækker olie, anbefales det at fjerne kondensatorerne og indpakke dem forsvarligt som nærmere beskrevet i bilag 4. Lækkende kondensatorer kan forurene alle andre materialer i omgivelserne, andet affald og være sundhedsskadeligt i den videre håndtering af elektronikaffaldet. Kondensatorerne afleveres enten som elektronikaffald eller som farligt affald i overensstemmelse med reglerne i den enkelte kommune. Oplag af lysarmaturer, Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke har oplag eller foretager mellemdeponering af lysarmaturer. Lysarmaturer må ikke afleveres som metalaffald! 34

35 Alle lysarmaturer skal håndteres som elektronikaffald til behandling. Lysarmaturer med PCB. Hvis lysarmaturer, der er nedtaget i forbindelse med ombygning, renovering eller nedrivning oplagres inden videre affaldshåndtering, skal det ske i lukkede containere eller på afgrænsede arealer med impermeable belægninger og vandtæt overdækning. Indeholder lysstofarmaturerne PCB, skal oplaget være tydeligt mærket med oplysning om, at det er farligt affald. Emballering Virksomheden, der frembringer farligt affald, har pligt til at sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt og volumen. Det skal sikres, at lysarmaturerne/kondensatorerne er emballeret i materialer af god kvalitet, der sikrer, at der ikke sker udslip af indholdet under transporten eller, hvis det er muligt, emballeret i originalemballage. Arbejdsmiljø Håndværkere og medarbejdere, der håndterer PCB-holdigt affald, henvises til at benytte Arbejdstilsynets interne instruks; AT intern instruks 3/2001, PCB i bygninger Lovgivning Elektronikaffaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 130 af 06/02/2014) foreskriver, at lysarmaturer udsorteres som elektronikaffald, og PCB-holdige kondensatorer skal fjernes. Gældende lovgivning vedrørende PCB og elektronikaffald er yderligere beskrevet i bilag 6. Virksomheder, der modtager lysstofarmaturer Man kan finde flere informationer om, hvilke virksomheder der aktuelt må modtage lysarmaturer i Miljøstyrelsens Affaldsregister ( Følgende virksomheder modtager oktober 2013 lysarmaturer til oparbejdning: CDR Miljø Roskilde, Langebjerg 6, DK Roskilde. Averhoff A/S, Vejlbjergvej 5-15, DK Risskov, Aarhus. Marius Pedersen A/S, Havnegade 90, DK-5000 Odense. Stena Technoworld, Banemarksvej 40, DK-2605 Brøndby. Lysstofarmatur med kondensator 35

36 Kommunernes ansvar Kommunerne har en række opgaver og pligter i forbindelse med producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr. Blandt andet er det kommunens ansvar at etablere en indsamlingsordning fra husholdninger, og det har alle kommuner gjort ved som minimum at etablere genbrugspladser. Det er ligeledes kommunernes ansvar, at elektronikaffald fra husholdninger og fra de virksomheder, der gør brug af genbrugspladsen (affald fra husholdninger), bliver sorte- ret i de korrekte fraktioner. Lysarmaturer er omfattet af reglerne om produktansvar. Det er elektronik- producenternes ansvar at levere indsamlingsmateriel til kommunen og sørge for afhentningen af affaldet. Kommunen kan vælge at benytte eget indsamlingsmateriel, som kommunen er ansvarlig for at levere og vedligeholde. Kommunernes rolle i forhold til producenterne og importører er defineret i elektro- nikaffaldsbekendtgørelsens bilag 7. Bilaget indeholder retningslinjer for, hvordan samarbejdet mellem kommuner og producenter/importører skal ske, hvis de ikke aftaler andet. Endvidere er det kommunens opgave i forbindelse med det almindelige affaldstilsyn af virksomheder at kontrollere, at virksomheder håndterer deres affald, herunder kondensatorer korrekt. Hvordan finder man ud af om lysarmaturet indeholder PCB? Dette bilag vedrører de undersøgelser man kan foretage, hvis man ønsker viden om armaturer i brug eller viden om armaturer, man har i oplag med henblik på senere genanvendelse. Alle lysarmaturer skal håndteres som elektronikaffald, når de er udtjente, uanset om de indeholder PCB er ej. Hvis kondensatorer i armaturer lækker olie, anbefales det under alle omstændigheder at fjerne kondensatorerne og indpakke dem forsvarligt som nærmere beskrevet i bilag 4. Er bygningen opført efter 1986? Er bygningen opført efter 1986, kan man som udgangspunkt regne med, at der formentlig kun er mindre mængde af PCB i kondensatorerne. Kondensatoren produceret efter 1986 måtte højst indeholde 50 mg PCB pr. kg, men det kan ikke afvises, at der kan være højere koncentrationer af PCB. Hvis der er genavendt lysarmaturer i bygningen, bliver man dog nødt til af følge nedenstående beskrivelse for at bestemme, om de genanvendte armaturer kan være PCB-holdige. 36

37 Kondensatorer i større anlæg. I større anlæg, som f.eks. lysreklamer, kan kondensatorerne være placeret centralt i et tavleskab, og vil i disse tilfælde ofte være så store, at de er omfattet af forbuddet mod anvendelse. Eksempler på placering af kondensatorerne i forskellige typer af lysstofarmaturer. Produktionsåret afgør, om kondensatoren kan indeholde PCB. Kondensatoren produceret efter 1986 måtte kun indeholde 50 mg PCB pr. kg, men det kan ikke afvises, at der kan være højere koncentrationer. Er armaturet eller kondensatoren produceret efter 2004, er kondensatoren med stor sikkerhed helt PCB-fri. Hvis armaturet er fra 1986 eller tidligere, eller hvis kondensatoren ikke kan dateres med sikkerhed, er der stor sandsynlighed for, at armaturet indeholder PCB i kondensatoren. Hvis der ønskes sikkerhed for, at en bygning ikke indeholder PCB-holdige kondensatorer anbefales det, at disse kondensatorer udskiftes. I forbindelse med en konkret vurdering af risikoen for, at kondensatorer forurener indeluften med PCB, og overvejelser om fjernelse armaturer i brug, vil det være af betydning, hvilken PCBkoncentration der er i kondensatoren. Hvor sidder kondensatoren i andre lysarmaturer? Kviksølvdamplamper, som ikke skal forveksles med kompaktlysstofrør, er under udfasning nu, men de findes i eksempelvis industrianlæg, gadebelysning, idrætsanlæg og svømmehal- ler, hvor armaturerne sidder højt og utilgængeligt. I kviksølvdamplamper og natriumlamper findes kondensatoren inden i armaturerne3, og de ligner de kondensatorer, der findes i lysstofarmaturer. Anvisningerne på, hvordan man finder og bestemmer om kondensatorerne i lysstofarmaturer indeholder PCB, kan derfor også anvendes for de andre typer af armaturer. 37

38 Få sikkerhed med en kemisk analyse Hvis der ønskes en sikker be- eller afkræftelse af, om kondensatoren i et lysstofarmatur indeholder PCB, kan den sendes til kemisk analyse. Det kan f.eks. være relevant, hvis man har mange ens lysstofarmaturer i en bygning og vil undersøge risikoen for forurening af indeluft, inventar og omgivelser med PCB. Det kan f.eks. være i en skole, hospital eller et kontorbyggeri. Hos private, der kun har få armaturer, vil det formentlig være billigere blot at udskifte kondensatorer eller armaturer. Det anbefales, at prøvetagningen udføres af en person med erfaring i undersøgelse af PCB i bygninger. Lysstofarmaturet tages ned, og kondensatoren tages ud af armaturet. Personen, som udfører prøvetagningen, skal være iført værnemidler, idet der er tale om arbejde med farlige stoffer Kondensatoren opbevares i egnet emballage efter anvisning fra det analyselaboratorium, man ønsker at anvende til den kemiske analyse. Egnet emballage kan f.eks. også være et rent syltetøjsglas eller lignende med tætsiddende låg. Det anbefales, at kondensatoren sendes til laboratoriet hel og ubeskadiget. Der er tale om meget høje koncentrationer af PCB i nogle kondensatorer. Det er derfor tilrådeligt at lade laboratorierne udføre åbningen af kondensatorerne. Der er stor risiko for at forurene omgivelserne under en åbning. Analyselaboratoriet foretager en kemisk analyse af indholdet af kondensatoren; enten af fri olie eller af metalfolierullen i kondensatoren. I de tilfælde, hvor der analyses på hele metalfolierullen, vil koncentrationen typisk være omkring 1/3 af koncentrationen i olien. Eksempler på placering af kondensatorerne i armaturer til kviksølvdamplampe (øverst) og natriumlampe (nederst). Billederne til venstre viser pærerne i lamperne, mens billederne til højre viser de åbne armaturer. Hvordan håndterer man PCB-holdige lysarmaturer? Miljøstyrelsen anbefaler at fjerne PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, selvom det på nuværende tidspunkt ikke er et lovkrav. Bygningsejere bør overveje at fjerne PCB-holdige kondensatorer fra eksisterende bygninger for at undgå forurening af alle omgivelser med PCB. Bestemmelse af PCB- indholdet i kondensatorer er beskrevet i bilag 3. Udskiftning af hele lysstofarmaturer Hvis lysstofarmaturet er af ældre dato, kan man overveje at udskifte hele armaturet. Derved kan der opnås en tidsvarende belysning, som lever op til bygningsreglementets krav og samtidigt fjerne en mulig kilde til PCB-forurening fra bygningen. I følge lysbranchen opnår man typisk energibesparelser på % ved at udskifte gamle lysstofarmaturer med nye, mere energieffektive armaturer. 38

39 Skal hele lysstofarmaturet skiftes er der ikke risiko for direkte kontakt med den PCB-holdige kondensator. Arbejdet kan derfor udføres uden særlige foranstaltninger, og armaturet kan afleveres som elektronikaffald jf. gældende regler i den enkelte kommune. Sanering af bygning Hvis der er opstået en lækage i en kondensator, der indeholder PCB-holdige olie, bør der foretages en sanering af bygningen. Omfanget vurderes bedst ved konkrete undersøgelser af alle typer af bygningsmaterialer og indeluftmålinger. Sanering vil normalt bestå af fjernelse af byggematerialer og inventar samt kraftig ventilering af bygning. Er lækagen eksempelvis opstået i et lokale med betongulv belagt med linoleum, og har der under spild- stedet været placeret borde og stole, som har fået stænk af den PCB-holdige olie, så vurderes det, at være nødvendig at fjerne et område af betongulv med linoleum samt de berør- te inventardele. De øvrige omgivelser bør undersøges ved analyse af byggematerialerne samt med målinger af PCB i indeluften. Der foretages en grundig rengøring af lokalet. Støv fjernes, og der foretages en grundig a ftørring/afvaskning af alle overflader. Der vil normalt være behov for længerevarende ventilation af lokalet for at undgå yderligere kontaminering af bygning og omgivelser. Miljøstyrelsen anbefaler, at lysstofarmaturer ikke oplagres eller indgår i genbrug, hvis de er fra perioden , uden der er foretaget en sanering af lysstofarmaturet og den PCB-holdige kondensator er blevet afmonteret og afleveret som farligt affald. For lysstofarmaturer fra perioden , kan der være mindre mængder af PCB i kondensatorerne. Det bør derfor overvejes at gennemføre en undersøgelse af indholdet af PCB i kondensatoren, inden lysstofarmaturet genbruges eller oplagres. Håndtering af PCB-holdige armaturer, som er blevet til affald PCB-holdige armaturer skal afleveres iht. det kommunale regulativ for husholdningsaffald (affald fra husholdninger) eller i henhold til elektronikaffaldsbekendtgørelsen (erhverv) og affaldsbekendtgørelsen (erhverv). Hvis der er tale om kondensatorer uden lækage og synlige tæringer, håndteres lysstofarmaturet som almindelig elektronikaffald. Har kondensatoren synlig lækage, bør den fjernes fra armaturet inden aflevering. Løse kondensatorer, som er fjernet fra armaturet, skal enten håndteres som elektronikaffald eller som farligt affald i overensstemmelse med regulativet i den enkelte kommune. Identifikation af PCB-holdige kondensatorer Information om hvordan man finder ud af om kondensatoren indeholder PCB, er givet i bilag 3. Man må som udgangspunkt regne med at selvstændige kondensatorer i lysarmaturer (bortset fra meget små kondensatorer i elektronikdele) kan indeholde PCB med mindre det klart fremgår, at 39

40 kondensatoren er produceret efter Ved selektiv behandling af armaturerne vil det i langt de fleste tilfælde ikke kunne betale sig at analysere de enkelte kondensatorer, idet analysen vil være dyrere end at håndtere kondensatoren som farligt affald. En undtagelse kan være meget store partier af ens lysstofarmaturer. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at ens armaturer ikke nødvendigvis betyder, at kondensatorerne er ens, og det vil derfor være nødvendigt at tage analyser af alle typer af kondensatorer, der er repræsenteret i partiet. Betonmaling Betonmaling på vægge, gulve og rør fra 1960'erne og 1970'erne har en høj koncentration af PCB, viser ny kortlægning. Slidstærk maling er smurt på vandrør og gelændre, mens kælderens rå vægge er malet over. Sådan er virkeligheden i et utal af huse fra mellem 1950 og Men ofte er der PCB i så høje koncentrationer i malingen, at den er en af de største årsager til, at op mod hver fjerde af alle parcelhuse i Danmark indeholder materialer, der skal håndteres som farligt affald. I mange år har opmærksomheden været rettet mod bygningsfuger som kilden til PCB. Men en ny kortlægning foretaget af Grontmij og Cowi har udført for Energistyrelsen, peger på, at maling er en af de vigtigste kilder til PCB i bygninger. Kortlægningen undersøge 352 bygninger bl.a. skoler, parcelhuse, etageejendomme, og kontorbygninger og fandt kun fuger med mere end 50 mg/kg i fire procent af dem. Der var maling med mere end 50 mg PCB per kg i 14 pct. af bygningerne.»der er overraskende meget PCB i maling, der nu tyder på at være en af de væsentligste kilder til PCB i danske bygninger,«siger Majbrith Langeland fra Grontmij, der har deltaget i kortlægningen af PCB. flere tilfælde er indholdet af PCB i malingprøver så høje, at rådgiverne er sikre på, at PCB med vilje er blandet i malingen i 1960 erne og 1970 erne. Høje koncentrationer af PCB kan blødgøre malingen og øge dens kemiske og termiske modstandsevene, mens PCB ved lave koncentrationer kan virke som bindemiddel eller pigment.de høje tal vækker bekymring hos både forskere og hos Dansk Byggeri, der forudser, at udgifterne til renoveringer vil vokse voldsomt. 40

41 »Kortlægningen afslører bekymrende mange boliger med PCB, og fundet af miljøgiften i maling gør kun problemet værre,«siger miljøkonsulent i Dansk Byggeri Simon Stig-Gylling. Han understreger, at det er husejerens ansvar at håndtere farligt PCB-affald, hvis man skal bygge om. Udgifterne bliver dog hurtigt høje ved selv små renoveringer. Den samlede regning for at nedbringe indholdet af PCB i indeluften til under et kritisk niveau er typisk på mellem og kr. pr. kvadratmeter. Gulvbelægninger Gulvmaterialer PCB kan forekomme i plastbaserede gulvbelægninger for fugefri gulve. Eksempelvis har produktet Acrydur været anvendt i både Danmark og Sverige i perioden i skridsikre gulve i storkøkkener, industri, trykkerier, bryggers, kælder samt svale- og altangange, og har i den pågældende periode indeholdt PCB. Plastbaserede gulvmasser giver vandskyende, kornede, skridsikre overflader, som bedst kendes fra industrilokaler og storkøkkener. Det mest sandsynlige anvendelsesområde er formodentlig i fødevareindustrien. Ved den bygningshistoriske gennemgang er det derfor væsentligt at se efter, om der har været anvendt skridsikre belægninger i bygningen. Et stykke gulvmasse af typen Acrydur Foto: Gunilla Bernevi Rex, Miljökonsultgruppen i Stockholm HB, Der kan være lagt en ny gulvbelægning oven på den gamle, og man skal i givet fald tage prøver af begge lag. PCB er desuden fundet i relativt lave koncentrationer i forskellige typer gulvbelægninger af vinyl, linoleum, kork, mm-, hvor koncentrationen i nogle tilfælde er over 50 mg/kg. Det er ikke helt klart, i hvilken grad PCB i gulvbelægningerne stammer fra den anvendte klæber eller er en forurening via indeluft. Gulvbelægninger indgår derfor i analyseprogrammet. Visuel inspektion Man kan ikke se på en gulvbelægning, om den indeholder PCB. Den visuelle inspektion går derfor ud på at identificere forskellige typer af gulvbelægninger i bygningen. Vandskyende, kornede, skridsikre overflader på gulve er en god indikation på at der har været anvendt plastbaserede gulvbelægninger. Prøvetagning Følg overordnet de samme procedurer som ved prøvetagning af fuger. Tag en prøve med egnet kniv som ved prøvetagning af fuger, og anvend beskyttelseshandsker. Skær et stykke på ca cm af gulvbelægningen. Løsn eventuelt gulvbelægningen fra underlaget med en skrutrækker el. lign. Der tages en samlet prøve af gulvbelægning inklusiv underliggende klæber. 41

42 PCB-holdigt jord Der bør i forbindelse med nedrivninger eller renoveringer, foretages en undersøgelse af jorden omkring bygningen eller anlægget, hvis: Bygningen eller anlægget udvendigt har været malet med maling med et PCB-indhold på mere end 50 mg/kg. Der har været anvendt fugemasser udvendigt med et PCB-indhold på mere end mg/kg. Der skal tages tilstrækkeligt mange prøver til, at den horisontale og vertikale udbredelse af PCB i den omgivende jord kan kortlægges. Håndtering af jord omkring bygningen vil være afhængig af koncentrationen af PCB i jorden og den fremtidige anvendelse af arealet. Retningslinjer for anvendelse og bortskaffelse af jord kan findes bekendtgørelse om forurenet jod. Retningslinerne er udarbejdet på baggrund af, at Natur og Erhvervstyrelsen i Danmark. Hvis koncentrationen i jorden er under de grænseværdier, der er angivet for den fremtidige arealanvendelse, kan jorden blive liggende, og der vil ikke være behov for at foretage yderligere. Plan for håndtering af jord skal fremsendes sammen med affaldshåndteringsplan som beskrevet i jordbekendtgørelsen. Arbejdsmetoder Når der er mere end én arbejdsgiver samtidigt på arbejdspladsen, skal bygherren udpege én eller flere koordinatorer, som under projektering og udførelse skal sikre, at der i projektet tages højde for sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold under byggeprocessen. Gælder for al slags arbejde! Koordinatorerne skal ligeledes udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis det må forventes, at der i udførelsesfasen: - Vil være beskæftiget flere end 10 personer - Skal udføres særligt farligt arbejde (som fx håndtering af PCB-holdige materialer) Arbejdstilsynet har en grænseværdi for indhalerbart PCB på 0,01 mg/m³ luft. Grænseværdien betyder at gravide og unge under 18 år ikke må arbejde med PCB, samt at der inden påbegyndelse skal udarbejdes en særlig vurdering (kemi- APV) for arbejdet. Overordnet gælder Arbejdsmiljølovens regler for stoffer og materialer, der fastlægger at: Arbejdet skal planlægges så det kan udføres forsvarligt Almindelige forebyggelsesprincipper iagttages: - Støv og dampe skal fjernes ved kilden - Undgå at forurening spredes ved afgrænsning / inddækning BAR BA anbefaler, at medarbejderne gennemgår et relevant kursus i PCB-håndtering: Ved sanering og nedrivning 3 dages kursus. Ved vindues- og fugeudskiftning 1 dags kursus. Pt. er AT s minimumskrav ved alt PCB-arbejde, at medarbejderne har fået en 42

43 grundig instruktion. Når man skal udføre arbejde i forbindelse med PCB-holdige materialer er god planlægning ekstra vigtigt! Man bør vælge arbejdsmetoder, som frembringer mindst muligt støv, og hvor du undgår opvarmning. Personlige værnemidler skal vælges i forhold til opgavens art, varighed og eksponeringen af PCB. Arbejdsmetoder og værnemidler vælges i forhold til opgaven. Ved alle typer PCB-arbejde skal følgende være opfyldt: arbejdsområdet afspærres og advarselsskilte opsættes, hvis andre kan blive udsat for PCB-holdigt støv eller afgasning egnede personlige værnemidler benyttes af sugning direkte ved arbejdsstedet. afdækning med plast / folie være adgang til badefaciliteter og omklædning Ved PCB- sanering samt støvende eller varmeudviklende arbejdsprocesser indendørs desuden: opsættes støvvægge omkring arbejdsstedet og etableres undertryk. (Fremgangsmåde som ved udførelse af asbest-arbejde dog muligt med færre slusekamre). Som beskrevet spreder PCB sig ekstremt nemt, og vil derfor ikke kun forekomme i selve fugen, fliseklæberen, malingen osv. Støv, savsmuld, puds m.m., som opstår under arbejdet, vil kunne indeholde ret store mængder af PCB. Ved opvarmning (f.eks. ved brug af el-værktøj) øges koncentrationen yderligere pga. forøget afgasning. Omgivende bygningsdele, hvor PCB en ikke er fjernet, skal ved senere vedligeholdelse, renovering, nedrivning o. lign. håndteres som PCB-holdig bygningsmateriale. Der er i kursusmaterialet flg. vejledninger om arbejdet med og håndteringen af PCB. 43

44 Vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR BA) er den mest autoritative og har samme status som en vejledning fra Arbejdstilsynet. Målformuleringen for kurset henviser til denne vejledning, og nærværende kursusmappe tager afsæt i vejledningen. Dansk Asbestforenings vejledning er gældende for denne interesseorganisations medlemmer dvs. når der er tale om egentlige PCB-saneringsprojekter. I København er Center for Miljø ansvarlig for kommunens affaldshåndtering. De har som en af få kommuner udarbejdet en vejledning, som også anviser arbejdsmetoder og fremgangsmåder ved prøvetagning. Skema over forskellige arbejdsmetoder Indendørsarbejde i lukkede bygninger som er i drift Fx sanering af fuger omkring indvendige døre i en børnehave Arbejdsområdet afgrænses og skærmes som ved arbejde med asbest, dvs.: > Opsætning af tætsluttende skærmvægge > Etablering af adgangssluser > Etablering af undertryk i arbejdsområder med konstant luftskifte (10 x pr. time) Eksisterende regler og forskrifter for asbest, anvendes som udgangspunkt med følgende ændringer/tilføjelser: > Afkast fra udsugning forsynes med kulfiltre (PCB-gas) > Mekanisk værktøj forsynes med lokalt sug (støvsuger med af støv- og gasfilter) Arbejde i åbne bygninger som ikke er i drift Fx sanering af fuger i forbindelse med nedrivning hvor vinduer og døre er udtaget. 44

45 Arbejdsstedet afgrænses: > Der etableres afspærring til markering af arbejdszone, inden for hvilken der kræves brug af værnemidler > Afspærring af arbejdsområdet etableres i en respektafstand på mindst 10 meter > Hvor det ikke er muligt at opnå en respektafstand på 10 meter opsættes skærmvægge og der etableres undertryk i arbejdsområdet > Mekanisk værktøj forsynes med lokalt sug (støvsuger med støv- og gasfilter) Hultagning i klimaskærm i bygninger i drift Fx udskiftning af vinduer med PCB-holdige fuger Arbejdsstedet afgrænses og skærmes: >Udvendigt etableres afspærring til markering af arbejdszone, inden for hvilken der kræves brug af værnemidler > Udvendig afspærring etableres i en respektafstand på mindst 10 meter > Hvor det ikke er muligt at opnå en respektafstand på 10 meter opsættes skærmvægge > Døre og vinduer i arbejdsområdet lukkes > Indsugning til ventilationssystem lukkes i arbejdsområdet > Opsætning af støvvæg på indvendig side > Mekanisk værktøj forsynes med lokalt sug (støvsuger med støv- og gasfilter) Udendørsarbejde Fx fjernelse af facadefuger Arbejdsstedet afgrænses: > Der etableres blød afspærring til markering af arbejdszone, inden for hvilken der kræves brug af værnemidler > Afspærring etableres i en respektafstand på mindst 10 meter > Hvor det ikke er muligt at opnå en respektafstand på 10 meter opsættes skærmvægge og der etableres undertryk i arbejdsområdet > Mekanisk værktøj forsynes med lokalt sug (støvsuger med støv- og gasfilter) Afslibning af Maling Malinger med mere end 0,1mg/kg PCB skal fjernes fra overfladen af materialer, eller hele affaldsfraktionen skal bortskaffes som farligt affald. Det er et stort om omfattende arbejde, dette kan sammenholdes med at det er forholdsvis omkostningskrævende at fjerne malingen set i forhold til den mængde PCB der fjernes. Et par beregningseksempler illustrerer problemstillingen 100 m 2 overflade påført maling med 10 mg PCB/ kg = ca. 0,15 g PCB 100 m 2 overflade påført maling med 50 mg PCB/ kg = ca. 0,75 g PCB Sanering af maling på beton med indhold af PCB udføres typisk ved blæsning med forskellige blæsemidler, fræsning eller slibning. Arbejdet vil normalt kun udføres af virksomheder med specialudstyr og specialistviden om denne type processer. Arbejdet er normalt meget støvende og kræver særlige tiltag til begrænsning af støv, fx kraftigt lokalt sug i telt eller anden tæt ind- dækning. Våde processer og anvendelse af vand til bekæmpelse af støv vil kun kunne tillades, hvis der etableres særlige systemer til opsamling af vand med PCB. 45

46 Afrensning af malede overflader kan udføres på forskellige måder: Sandblæsning - typisk kan PCB-holdige porøse overflader som beton, hvor forureningen be- grænser sig til de yderste 0,5 cm, sandblæses. Ved sandblæsning blæses finkornet slibende sand på overfladen for at fjerne overfladelag og noget af det porøse materiale nedenunder. Man kan sandblæse overfladen med metalkorn af forskellig størrelse, hvilket kan være mere effektivt end sandblæsning, når der yderligere skal fjernes noget af selve byggematerialet. Metalkornene kan genbruges. En sandblæsning genererer typisk 20 kg kontamineret affald pr. m 2 afrenset overflade, i form af sand. Kan man genbruge blæsemidlet kan affaldsmængden reduceres til få kilo pr. m2. Sponge-jet - Der findes en metode, hvor metalkorn blandet med skumgummimateriale blæses på overfladen, den såkaldte Sponge-jet metode. Svampene suges efter brug ud i et stort filter og opsamlingsanlæg. Udsugningen er lukket hele vejen, og i containeren sorteres blæsemidlet fra det farlige affald. Blæsemidlet kan herefter genbruges. Det betyder igen, at mængden af miljø- skadeligt affald reduceres væsentligt ved Sponge-Jet anlægget. Slibning/fræsning Maling kan fjernes ved hjælp af sliber eller fræser, der fjerner malingen og det øverste lag af det underliggende materiale. Sliber og fræser forsynes med udsug. Arbejdsmetoder med baggrund i BAR BA s Vejledning Flere kommuner som bygherrer og Arbejdstilsynet henviser til Branchevejledningen fra BAR BA. Udarbejdelsen af denne vejledning har taget afsæt i retningslinjerne for asbest-arbejde. Vejledningens anvisninger er opdelt i kategorier (med hovedudgangspunkt i om der foreligger et saneringsprojekt, eller der blot skal skiftes vinduer/døre og fuger): 1. Nedbrydning og PCB-sanering (= opgaver af større omfang, hvor al PCB-forurening fjernes) 2. Udskiftning af vinduer og døre indendørs, med brug af el-værktøj 3. Udskiftning af vinduer og døre indendørs, uden brug af el-værktøj 4. Udskiftning af vinduer og døre udendørs 5. Udskiftning af fuger indendørs, med brug af el-værktøj 6. Udskiftning af fuger indendørs, uden brug af el-værktøj 7. Udskiftning af fuger udendørs Det arbejdsmiljømæssige beskyttelsesniveau både i forhold til omgivelserne og personlige værnemidler afhænger af udsættelsesgraden. Ved arbejdsopgaver i kategori 2 og 5 etableres støvvægge, sluse og undertryk i arbejdsområdet vha. miljøboks; afdækning af overflader (m. plast); afsug / støvsuger bruges i arbejdsprocessen og til omhyggelig rengøring (også værktøj). Miljøboks og støvsuger skal være med HEPA-filter. Nogle kommuner kræver at udkastluften filtreres i gennem et kulfilter* Som personlige værnemidler skal anvendes: Overtræksdragt; egnede handsker f.eks. af butylgummi, nitril, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL) - spørg din handskeleverandør om bl.a. gennemtrængningstid; åndedrætsværn skal være P3 (evt. kombineret med A2*) eller luftforsynet. 46

47 Ved udførelse af opgaver i kategori 3 og 6: afdækning af overflader; overtræksdragt; handsker; støvsugning; åndedrætsværn P3 (se dog*). Ved udførelse af opgaver i kategori 4 og 7: opsamlingsvugge / afdækning af overflader; overtræks- dragt; handsker; støvsugning; åndedrætsværn P3 (se dog*). NB! På grund af PCB s evne til at migrere (vandre frem og tilbage) er det som nævnt ofte nødvendigt at udskifte omgivende bygningsmateriale enten det er træ, murværk eller beton fra nogle millimeter og i særlige tilfælde op til 10 cm, hvis man ønsker at fjerne PCB en helt. Ved udførelse af opgaver i kategori 1 (= regulære saneringsprojekter) iagttages samme forholdsregler som for kategori 2 og 5 dog skal overtræksdragten være af klasse 4/5. Renoverings- og nedrivningsopgaver kan være anmeldepligtige (nedrivnings- eller byggetilladelse). Det betyder, at opgaven forud for igangsætning skal anmeldes til kommunen. * BAR BA Vejledningen anviser gasfilter, hvis PCB-materialet opvarmes ved brug af el-værktøj pga. øget afgasning. Affaldshåndtering PCB og Klorerede paraffiner Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald, herunder PCB-holdige termoruder, sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen m.v. Det anbefales derfor, at PCB-holdige termoruder emballeres i plast af god kvalitet, og at plasten lukkes med tape påtrykt teksten PCB, som vist på nedenstående eksempelfoto. Fjernelse af PCB-holdigt affald følger kommunens retningslinjer for bortskaffelse. Det er bygherrens pligt og ansvar at sikre, at farligt affald anmeldes til kommunen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Den praktiske opgave kan overdrages til rådgiver/entreprenør. I anmeldelsen skal der gives oplysninger om forventede affaldsfraktioner, mængder, modtagere mv. Anmeldelsen skal underskrives af bygherren. Affald der indeholder: mere PCB end 50 ppm (50 mg/kg) skal bortskaffes som farligt affald. For farligt affald gælder der særlige bestemmelser for klassificering, kildesortering, emballage, opbevaring, anmeldelse, deklaration og bortskaffelse. (EU-bestemmelser) under 50 ppm til kontrolleret losseplads, deponi eller forbrænding. Skal mærkes efter de kommunale anvisninger og f.eks. påføres affaldskode for PCB (EAK kode: ). I Miljøstyrelsens seneste udmelding til kommunerne fremgår det, at affald med et indhold under 0,1 mg PCB (total)/kg ikke kræver iagttagelse af særlige foranstaltninger. Kommunerne har pligt til at oplyse om reglerne og anvise, hvordan affaldet skal håndteres. 47

48 På arbejdsstedet skal affaldet opbevares i beholdere, som forhindrer gennemtrængning af PCB. Det kan være metal- eller plastictønder med spænd-låg, der efter tømning og desinficering kan genbruges. Nogle kommuner har et retursystem for tønder til kemi-affald. OBS! Hvis affald opsamles midlertidigt i plastposer, skal man hos pose-leverandøren sikre sig at poserne er fremstillet af en plasttype, som hindrer gennemtrængning af PCB. Kommunen kan have fastsat en maksimum-grænse for modtagelse af farligt affald. I København accepteres op til 25 kg pr. dag af farligt affald; og maks. 200 kg om året fra samme entreprenør. Er der behov for at aflevere større mængde end det fastsatte, laves en særlig aftale. Genbrugspladser De PCB-holdige termoruder, som er farligt affald, skal opbevares i en specialcontainer uden afløb til kloak, i en lagerbygning med særlig god udluftning eller i overdækket kemikaliebakke uden afløb. Kemikaliebakken kan eksempelvis være af metal. Opbevares termoruderne i en bygning, skal gulvet afgrænses med opkanter, være med en tæt belægning, udføres med et fald på mindst 2 %, og bygningen skal være velventileret. Specialcontaineren skal være forsynet med tæt bund, som ikke gennemtrænges af PCB - i praksis vil det sige metal. Beton kan gennemtrænges af PCB og er derfor ikke egnet til opbevaring. Containeren skal stå på befæstet areal, hvor overfladevand ledes til afløb med spærreventil. Ved befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Containeren skal være forsynet med anordning til opsamling af spild. Såfremt specialcontaineren ikke er 48

49 forsynet med tæt bund, skal den placeres på en tæt belægning (f.eks. asfalt eller beton) og forsynes med opkant og hældning mod opsamlingsgrube. Andre oplag Oplag for PCB-holdige termoruder skal være indrettet og afmærket, således at det enkelte område er tydeligt afgrænset. De emballerede termoruder skal placeres således, at den enkelte emballage kan inspiceres og såle- des, at der ikke er risiko for, at emballagerne vælter. Ved stabling af emballager må der ikke være risiko for, at de nederste emballager lider overlast. Emballagerne skal være forsynet med tydelig mærkning. Bortskaffelse Ifølge affaldsbekendtgørelsen (BEK nr af 18/12/2012) skal affaldsproducerende virksomheder altid udsortere PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald. Termoruder, der ikke er egnede til genbrug eller genanvendelse (dvs. indeholdende PCB), skal destrueres eller deponeres. I praksis kan termoruden med forseglings-lim klargøres til genbrug ved bortskæring af den yderste kant af glasset, hvor forseglingslimen og tætningsbåndet siddet. Herefter kan det rene planglas genbruges. Træramme og karm kan være PCB-holdige og kan være farligt affald, hvorfor det ikke kan genanvendes, men skal destrueres på anlæg, som har en miljøgodkendelse til destruktion af farligt affald indeholdende PCB. Lovgivning vedr. bortskaffelse af termoruder er detaljeret beskrevet i bilag 6. PCB-holdige termoruder og vinduer skal bortskaffes iht. det kommunale regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald. Bortskaffelse af hele termoruder og vinduer Hele PCB-holdige termoruder og hele vinduer med PCB-holdige termoruder kan bortskaffes til en række forskellige modtagere: Destruktion NORD er den eneste affaldsbehandler i Danmark med tilladelse til destruktion af PCBholdigt affald med koncentrationer på over 50 mg PCB/kg Konventionelle forbrændingsanlæg: Forbrændingsegnet ikke-farligt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen iværksætter en undersøgelse af, om det fortsat kan tillades, at forbrændingsegnet, ikke-farligt, PCB-holdigt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Behandlingsanlæg: På et særligt indrettet anlæg adskilles de rene dele af vinduer/termoruder fra de PCB-holdige dele, som skal destrueres. Typisk fjernes planglas og eventuelt også afstandsprofilet af aluminium, hvis det kan adskilles fra forseglingslimen, og bortskaffes til genbrug/genanvendelse. PCBholdige vinduesdele håndteres til destruktion i Danmark, eller alternativt til destruktion ved en udenlandsk affaldsbehandler. De kommunale genbrugspladser modtager vinduer og termoruder fra private og virksomheder. Regler, retningslinjer og takster for anvendelse af pladserne fremgår normalt af kommunens hjemmeside. Ved genbrugspladserne indsamles vinduer og termoruder typisk i containere eller særlige stativer. 49

50 Neddeling i affaldsfraktioner og bortskaffelse af disse Vinduer med PCB-holdige termoruder kan adskilles til en række genbrugs- og affaldsfraktioner. Adskillelsen skal udføres på et særligt anlæg indrettet til PCB-arbejder og kræver normalt en miljøgodkendelse. I særlige tilfælde kan adskillelsen dog ske direkte på byggepladsen, på et særligt indrettet område, hvor der ikke kan ske spredning af PCB til omgivelserne. Adskillelse på byggepladsen må kun ske efter nærmere aftale med den kommunale miljømyndighed. Vinduer med termoruder fra perioden og umærkede termoruder kan normalt adskilles i følgende fraktioner: Planglas Afstandsprofil af aluminium eller stål Træramme og -karm PCB-holdig elastisk vinduesfuge Metalrammer og -karm (i perioden blev der i begrænset omfang anvendt rene metalvinduer) Plastikrammer og -karm (i perioden blev der i begrænset omfang anvendt rene plastikvinduer) Mulige modtagere af de forskellige fraktioner fremgår af dette skema: Affaldsfraktion PCB-indhold Modtager Bemærkninger Planglas uden rest af tætningsbånd og forseglingsmasse Planglas med rest af tætningsbånd og forseglingslim - Glasgenanvendelsesfirma >50 mg/kg NORD (tidl. Kommunekemi) Behandlingsanlæg /glasgenanvendelsesfirma <50 mg/kg Affaldsdeponi. Evt. via kommunal genbrugsplads Glasset er uden PCB og kan håndteres som rent glas til genbrug eller genanvendelse. Farligt affald til destruktion. Behandlingsanlæg med tilladelse til adskillelse af planglas fra tætningsbånd og forseglingslim med henblik på genbrug af planglas. PCB-holdigt affald til deponi. Affald, hvor PCB-indholdet er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald. Affald, hvor PCB-indholdet er mellem 1 og 50 mg/kg, kan deponeres på deponeringslæg for mineralsk affald eller blandet affald. Det er kommunen, der anviser et konkret behandlingsanlæg. 50

51 Afstandsprofil med rest af forseglingslim Træramme og - karm >50 mg/kg NORD (tidl. Kommunekemi) <50 mg/kg Metalgenbrug Evt. via kommunal genbrugsplads >50 mg/kg NORD (tidl. Kommune- <50 mg/kg Affaldsforbrænding Evt. via kommunal genbrugsplads Farligt affald, som bortskaffes til destruktion ved NORD. Alternativt kan afstandsprofilet afrenses helt for PCB-holdigt materiale og sendes til genanvendelse. Metalgenbrugsfirmaer kan normalt modtage PCB-holdigt metalaffald til oparbejdning og genanvendelse. Alternativt kan affaldet afleveres på en kommunal genbrugsplads, som efterfølgende sender Farligt affald, som bortskaffes til destruktion ved NORD. PCB-holdigt affald til forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Forbrændingsegnet ikkefarligt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen iværksætter en undersøgelse af, om det fortsat kan tillades, at forbrændingsegnet, ikke-farligt, PCBholdigt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Affaldsfraktion PCB-indhold Modtager Bemærkninger genbrugsplads, som efterfølgende sender affaldsfraktionen til et egnet behandlingsanlæg. PCB-holdig elastisk vinduesfuge (kalfa- tringsfuge) >50 mg/kg NORD (tidl. Kommunekemi) Farligt affald, som bortskaffes til destruktion ved NORD. 51

52 <50 mg/kg Affaldsforbrænding Evt. via kommunal genbrugsplads PCB-holdigt affald til forbrænding på affaldsfor- brændingsanlæg. Forbrændingsegnet ikkefarligt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen iværksætter en undersøgelse af, om det fortsat kan tillades, at forbrændingsegnet, ikke-farligt, PCBholdigt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Metalramme og -karm Plastramme og -karm Det er kommunen, der anviser en konkret modtager. >50 mg/kg NORD (tidl. Kommunekemi) <50 mg/kg Metalgenbrug Evt. via kommunal genbrugsplads >50 mg/kg NORD (tidl. Kommunekemi) <50 mg/kg Affaldsforbrænding Evt. via kommunal genbrugsplads Farligt affald, som bortskaffes til destruktion ved NORD. Alternativt kan ramme og karm afrenses helt for PCB-holdigt materiale og sendes til genanvendelse. Metalgenanvendelsesfirmaer kan normalt modtage PCB-holdigt metalaffald til oparbejdning og genanvendelse. Alternativt kan affaldet afleveres på en kommunal genbrugsplads, som efterfølgende sender Farligt affald, som bortskaffes til destruktion ved NORD. PCB-holdigt affald til forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Forbrændingsegnet ikkefarligt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen iværksætter en undersøgelse af, om det fortsat kan tillades, at forbrændingsegnet, ikke-farligt, PCBholdigt affald kan afbrændes på konventionelle forbrændingsanlæg. Det er kommunen, der anviser et konkret behandlingsanlæg. Alternativt kan affaldet afleveres på en kommunal genbrugsplads, som efterfølgende sender affaldsfraktionen til et egnet behandlingsanlæg. Dette bilag omhandler undersøgelser, der kan foretages, hvis der ønskes viden om termoruder i en bygning eller termoruder man har i oplag. Produktionsåret afgør om termoruden kan indeholde PCB eller ej 52

53 Er termoruden produceret i perioden eller kan produktionsåret ikke fastlægges med sikkerhed, er der stor sandsynlighed for, at termoruden og de tilstødende vinduesdele skal håndteres som farligt affald, da grænseværdien for farligt affald på 50 mg PCB/kg kan være overskredet. Fastlæggelse af produktionsår Produktionsåret for en termorude kan normalt findes præget ind i afstandsprofilet. Eksempel på en prægning ses på fotos herunder. Prægningen H7811 betyder, at termoruden er produceret i november 1978, og prægningen 2-74 betyder, at termoruden er produceret i februar Hvis der ikke er oplysninger om termorudens produktionsår Hvis der ikke findes en prægning i termoruden er den med stor sandsynlighed produceret i PCB- perioden, Er bygningen opført i perioden eller renoveret i perioden øges sandsynligheden for, at termoruden er fra denne periode og dermed indeholder PCB. Et eksempel på en afstandsliste uden prægning ses på eksempelfoto herunder. Prægning H7811: Prægning 2-74: Ingen prægning: Produceret i Produceret Ukendt Eksempler på placering af stempel i termorude med forskellig prægning og et eksempel på en termorude, der er uden stempel. Tungmetaller og andre uorganiske stoffer Arbejdsmiljø Når der skal arbejdes med tungmetaller, skal der overholdes en række regler for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvis ikke andet er oplyst på opstartsmøde el. lignende instruktion, skal der overholdes de samme regler som der bliver gennemgået i det følgende afsnit om bly. BLY Bly er et metal med betegnelsen Pb. 53

54 Bly har bl.a. været anvendt i maling, taginddækninger og andre inddækninger i byggeriet. Bly blev helt forbudt i byggeriet i 2007, men inden da var mange anvendelser i byggeriet allerede blevet forbudt eller udfaset. For mere information, læs Asbestforeningens vejledning og beskrivelse af udførelse af blysanering. Hvorfor er bly problematisk? Bly påvirker nervesystemet. Børn er særligt følsomme. Bly er giftigt for vand og jordorganismer og ophobes i naturen og i mennesker. Hvad sker der med bly i affald? Bly kan spredes til miljøet, hvis fx maling med blyindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Særlig regulering om bly Særlig regulering om bly findes i blybekendtgørelsen. Arbejdsmiljø Dansk Asbestforening en vejledning om bly, som indeholder retningslinjer om håndtering af bly i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og nedrivningsarbejder. Desuden har Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg en vejledning om håndtering af bly. Læs mere om vejledningerne. Hvorfor er bly farligt? Bly er et metal, der - afhængig af dets kemiske forbindelser - kan have forskellige miljø- og sundhedsskadelige betydninger for mennesker og miljø. Udsættes man for bly gennem længere tid, eller udsættes man kortvarigt for høje koncentrationer af bly, kan det medføre varige helbredsskader, bl.a.: Skader på nervesystemet, der påvirker hjernens funktioner og kan betyde nedsat koncentrationsevne og svigtende hukommelse. Videre kan muskelkraften blive nedsat, og der kan komme smerter og sovende fornemmelser i arme og ben Skader på kroppens evne til at danne røde blodlegemer. Ved længerevarende eksponering kan der opstå blodmangel Skader på nyrevævet, der viser sig som nedsat nyrefunktion Nedsat forplantningsevne, idet bly påvirker såvel sædceller som ægceller, så evnen til at få børn nedsættes Fosterskader, idet bly påvirker fosterets udvikling Påvirkninger af mave-/tarmfunktion, der kan medføre manglende appetit, fordøjelsesbesvær og forstoppelse Visse blyforbindelser fx blychromat, er desuden optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer Hvordan optages bly? Den hyppigste optagelse i kroppen sker gennem munden, hvor blyholdigt støv enten inhaleres eller sluges. Det er meget typisk, at blyholdigt støv på hænderne kommer ind i munden, når man ryger og spiser. Bly kan desuden optages i kroppen gennem slimhinder og gennem huden via rifter, sår eller lignende. 54

55 Bly har en halveringstid i blodet på ca. 30 dage, dvs. efter optagelse går der 30 dage, før halvdelen er skilt ud fra blodet igen. Hvis kroppen løbende tilføres bly, vil der derfor opstå en forhøjet koncentration i blodet, som optages i knogler og organer hvilket er sundhedsskadeligt. For at bly kan håndteres forsvarligt og korrekt i byggesagen er det vigtigt, at der er fuld klarhed over, hvor i bygningen blyet findes, i hvilke produkter samt i hvilke koncentrationer. Prøvetagning Metallisk bly identificeres visuelt. Metallisk bly er tungt, blødt, gråt og typisk mat på overfladen. Kemiske forbindelser, fx bly i maling, identificeres ved udtagning af materialeprøver til laboratorie- analyse. For at prøven bliver korrekt er der en række forhold, man bør være opmærksom på: Malingen sidder i tynde lag Flere lag maling Bly forekommer som regel helt inde på tidlige lag af malingen Koncentrationen af bly er varierende Forholdsregler ved prøvetagning Den sundhedsmæssige risiko ved at udtage materialeprøver til bestemmelse for indhold af bly er normalt ringe. Det anbefales generelt at anvende støvtætte handsker i forbindelse med udtagning af prøver. Hvis prøverne udtages ved slibning eller andre støvende metoder, anbefales det at anvende støvmaske. Analysemetoder I byggebranchen generelt er den mest anvendte testmetode analysemetoden, der består i udtagning af en prøve, som herefter sendes til analyse hos et anerkendt laboratorium. Resultatet kommer efter nogle dage. Prøveudtagningen foregår ved, at en korrekt mængde (1-2 gram maling) skrabes af de forskellige lag maling Ofte er det dog ikke muligt at separere de enkelte lag, og malingslagene må behandles som én prøve, og prøverne analyseres herefter. 55

56 Da resultatet er stærkt afhængigt af prøveudtagningen, vil undersøgelsen normalt blive foretaget af en specialist. Fordelen ved at anvende en specialist er, at prøveudtagningen udtages skånsomt og nøjagtigt, så størst mulig præcision opnås. Affaldshåndtering bly og andre tungmetaller Bly i affald skal håndteres forskelligt afhængigt af koncentrationen. Hvis affaldet har et indhold af bly på under 40 mg/kg, er det i praksis accepteret som almindeligt byggeaffald. Hvis affaldet derimod indeholder mellem 40 og 2500 mg/kg, er affaldet forurenet med bly, og hvis det indeholder mere end mg/kg, betragtes det som farligt affald. Hverken forurenet affald eller farligt affald må blandes med almindeligt byggeaffald. Forurenet og farligt affald skal anmeldes til kommunen. Kommunen anviser herefter affaldet til videre håndtering. Forurenet affald henvises typisk til deponi, mens det farlige affald henvises til destruktion. Kommunerne skal udarbejde et affaldsregulativ for erhvervsaffald, hvori anvisninger til specifikke affaldstyper beskrives. Kommunens affaldsregulativ kan typisk findes på kommunens hjemmeside. Som eksempel har Københavns Kommune i deres affaldsregulativ beskrevet dette i skemaform, se herunder. Københavns Kommunes grænseværdier for bly i affald Rent affald Forbrænding eller deponering Farligt affald < 40 mg/kg < mg/kg > mg/kg Byggeaffald skal kildesorteres, så den forurenede eller farlige affaldsfraktion ikke blandes med andet affald. Det skal ligeledes sikres, at håndteringen ikke bidrager til forurening af omgivelserne. Vær opmærksom på, at neddeling af affald med bly på byggepladsen kræver de samme forholdsregler som for arbejde med materialerne i bygningen. Forurenet og farligt affald skal opbevares forsvarligt på byggepladsen i fx lukkede poser, spændelågsfade eller i lukkede containere. Andre eksempler på forurenet eller farligt affald er afdækningsmaterialer og værnemidler, som har været anvendt under arbejdet. Opbevaring af blyholdigt facade malingsaffald i aflukkede tønder med spændelåg. 56

57 Bly i vand I spildevand fra eksempelvis afrensning af facader med blyholdig maling er grænseværdien 100 µg/l. Hvis spildevandet indeholder højere koncentrationer, skal vandet opsamles og renses. Kemisk APV Arbejde med bly og blyholdige materialer er som udgangspunkt særligt farligt arbejde. Visse blyforbindelser er desuden på Arbejdstilsynets kræftliste. Derfor skal der laves en særskilt risikovurdering, en så- kaldt kemisk APV, hvori medarbejdernes risiko for udsættelse for bly beskrives. Den kemiske APV skal blandt andet anvise, hvordan man forebygger udsættelse for sundhedsskadelige påvirkninger samt, hvordan spredning til andre hindres. Arbejdet planlægges og tilrettelægges på baggrund af denne risikovurdering. Effektiviteten af de forebyggende foranstaltninger kan bl.a. vurderes ud fra de arbejds- medicinske undersøgelser (blodblymålinger). Kemisk APV for håndtering af blyholdige materialer skal indeholde følgende oplysninger: Bly er sundhedsskadeligt, og arbejde hvor der er risiko for direkte kontakt med blyholdige materialer skal vurderes særligt. Den særlige vurdering skal sikre, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Det er vigtigt, at risikoen for kontakt med blyholdige materialer bliver beskrevet konkret og, at de nødvendige forholdsregler også beskrives konkret. oplysninger om blyholdige materialer: Beskriv hvilke blyholdige materialer der skal håndteres. Beskriv blyniveau. Beskriv konkret de blyholdige materialers beskaffenhed. Beskriv konkret hvor de blyholdige materialer befinder sig. eksponering: Beskriv hvordan der er risiko for direkte kontakt med blyholdige materialer og blyholdigt støv. Sikkerhedsforanstaltninger: Beskriv særlige foranstaltninger for sikkerhed under arbejdet (brug gerne denne vejledning). Sundhedsforanstaltninger: Beskriv særlige foranstaltninger for sikring mod blypåvirkninger. Beskriv hvordan god personlig hygiejne sikres (brug gerne denne vejledning). Indretning af arbejdsområde Bly er skadeligt for både sundhed og miljø og det er derfor vigtigt, at stoffet ikke spredes til hverken ansatte, beboere, brugere af bygningen, andre håndværkere på pladsen eller til omgivelserne. Uvedkommende skal holdes på afstand, hvorfor det kan være nødvendigt at markere med advarselsskilte. 57

58 Arbejdsområdet skal sikres, så spredning til omgivelserne undgås. Alt efter opgaven kan dette ske ved valg af en eller flere metoder i kombination, fx valg af ikke-støvende arbejdsprocesser, løbende rengøring i arbejdsområdet, ved brug af luftrensere med egnede filtre, ved brug af procesventilation eller ved inddækning af arbejdsområdet samt etablering af undertryksudsugning til det fri eller anden grundig planlægning af arbejdet. Her arbejdes der i et telt opstillet som arbejdsområde. Forurenede materialer og støv opsamles. Både ved indendørs og ved udendørs arbejde kan det være nødvendigt at afdække med plast eller lignende på arbejdsstedet for at undgå spredning til omgivelserne. Vinduer holdes lukket, ventilationskanaler tildækkes, og ventilationssystemer slukkes. Arbejdsmetoder Brug så vidt muligt de arbejdsmetoder, der udvikler mindst muligt støv og skadelig røg og dampe. Støv, røg og dampe skal fjernes ved kilden, og løbende rengøring i arbejdsområdet kan være nødvendigt for at mindske risikoen for spredning uden for arbejdsområdet. Hygiejne og værnemidler Bly optages i kroppen gennem mund, næse og slimhinder samt gennem huden via rifter, sår eller lignende. Det er derfor af afgørende betydning, at alle som er beskæftiget med arbejde med bly og blyholdige materialer, har en god personlig hygiejne. Udarbejdelse af hygiejneprocedurer, og et effektivt tilsyn med at de følges, er helt centralt for at minimere udsættelsen for bly. Derudover vil det alt efter arbejdets karakter være nødvendigt i forskelligt omfang at anvende personlige værnemidler i form af handsker, overtræksdragt, beskyttelsesbriller og åndedrætsværn. Sundhedsforanstaltninger og rutiner Den gode personlige hygiejne stiller krav til indretning af arbejdsstedet og vaskefaciliteter, men også til rutiner og instruktion om personlig hygiejne. Det skal sikres, at pauser og frokost kan holdes i et område uden risiko for påvirkning med bly. Det er derfor heller ikke tilladt at ryge, spise og drikke på arbejdsstedet, ligesom opbevaring af tobaks-, drikke- og fødevarer inden for arbejdsområdet er forbudt. Afhængigt af hvor støvende arbejdet er, kan det være nødvendigt med daglig grundig rengøring afspise- og omklædningsrum samt arbejdsområdet. Husk at instruere om sikker håndtering af bly i forbindelse med rengøring. Endelig er det nødvendigt med en grundig slutrengøring, når arbejdet er helt færdiggjort. 58

59 Når arbejdsområdet forlades, er det vigtigt at efterlade værnemidlerne, så man ikke forurener med bly og blyholdigt støv uden for arbejdsområdet. Dette gælder også værktøj, mobiltelefoner og lignende, der om nødvendigt skal renses, inden de fjernes fra arbejdsområdet. Instruktion i god håndhygiejne og korrekt vask af hænder Når man forlader arbejdsområdet for at ryge, spise eller drikke, er det vigtigt at vaske hænder, underarme og ansigtet. Det kan være en fordel at placere vaskefaciliteter, så de er umiddelbart tilgængelige ved arbejdsstedet. Afhængigt af arbejdets karakter og blypåvirkningen af de ansatte kan det være nødvendigt at tage bad før frokost og ved arbejdstids ophør. Personlige værnemidler Hvis arbejdet indebærer en risiko for at komme i direkte kontakt med bly og blyholdigt støv, er det nødvendigt at vurdere behovet for personlige værnemidler. Handsker: Generelt anbefales det at bruge egnede støvtætte handsker, som har slidstyrke, der er afpasset arbejdets karakter. Kontakt evt. din handskeleverandør. Ved udførelse af støvende arbejder anbefales det, at der benyttes gummihandsker, der giver mulighed for tæt tilslutning til overtræksdragten. 59

60 overtræksdragter: Ved arbejde i støvende omgivelser skal der anvendes støvafvisende overtræks- dragt. Dragten skal tilpasses arbejdet og kan om nødvendigt suppleres med støvleovertræk. Beskyttelsesbriller: Ved støvende og stænkende arbejde bør der anvendes beskyttelsesbriller. Åndedrætsværn: Støvende arbejde med bly og blyholdige materialer kræver, at der anvendes åndedrætsværn med P3-filter, der kan tilbageholde respirabelt støv. BAR Bygge & Anlæg anbefaler gummi- eller turbomaske. Hvis arbejdet betyder risiko for udsættelse for blyholdige dampe fx ved afrensning af maling med varmepistol, skal der bruges åndedrætsværn med A2/P3-filter eller friskluftforsynet åndedrætsværn afhængigt af udsættelsesgraden og varigheden af udsættelsen. Generelt er det ved valg af åndedrætsværn vigtigt fra starten at vurdere, hvor længe arbejdet forventes at vare, hvor kraftig eksponeringen er, om der skal anvendes halv- eller helmaske eller om der bør anvendes overtrykshætte. Blodprøver Der skal som udgangspunkt føres kontrol med de ansattes blyindhold i blodet, hvis de er i risiko for påvirkning af metallisk bly og dets ionforbindelser. Blodprøverne skal tages ved arbejdets begyndelse eller senest 15 dage efter, og skal derefter gentages hver 6. måned eller hvis Arbejdstilsynet i øvrigt påbyder det. De skadelige effekter ved bly er afhængige af blyindholdet i blodet, og det er derfor vigtigt at måle dette ved en blodprøve. Formålet med blodprøven er at eftervise om de fysiske og hygiejniske foranstaltninger er tilstrækkeligt effektive. Med andre ord vil blodprøvens resultat vise, om de overordnede foranstaltninger virker efter hensigten, og om den personlige hygiejne er tilstrækkelig. Ved kortvarige og enkeltstående arbejder kan blodblymålinger i mange tilfælde undlades. Det vil typisk dreje sig om enkeltstående vinduesudskiftninger, kortvarigt reparationsarbejde ved inddækninger på tag eller tilsvarende med en meget begrænset risiko for udsættelse både i forhold til håndteringen af det blyholdige materiale og frekvensen af denne type opgave. I virksomheder hvor medarbejdere ofte risikerer udsættelse for bly, vil det være mest fornuftigt at foretage en løbende blodblykontrol. Typisk vil medarbejderens blod blive testet for blyindhold hver 4. eller hver 6. måned. For medarbejdere, hvor det kan dokumenteres, at de løbende 60

61 får testet deres blodbly- niveau vil det være op til en konkret vurdering hvorvidt, det er relevant at foretage blodblymålinger før, under og efter hver enkel opgave. Biologiske grænseværdier og reaktioner Arbejdstilsynets biologiske grænseværdi er 20 µg bly/100 ml blod. Den enkeltes indhold af bly i blodet må ikke overskride denne grænseværdi. Hvis værdien ligger over 20 µg bly/100 ml blod, skal arbejdsgiveren sørge for: Over 20 µg bly/100 ml blod Mængden af blyforurening bliver bragt ned Forholdsreglerne efterses/justeres Over 40 µg bly/100 ml blod Arbejds giveren skal sørge for, at den ansatte straks helbredsundersøges Over 70 µg bly/100 ml blod Lægen skal fraråde den ansatte at forsætte med at arbejde med bly Blodprøver tages hos en privat arbejdsmiljørådgiver, en privat lægeklinik eller på et privathospital. Som udgangspunkt kan man ikke få foretaget blodprøven hos egen praktiserende læge4. Arbejdsgiveren skal afholde udgifter forbundet med prøvetagningen. Resultatet af blodprøverne sendes til arbejdsgiveren og til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation. Hvis den ansatte ønsker at kende resultatet, skal han også informeres. Arbejdsgiveren har derefter pligt til at sende resultaterne ind til arbejdstilsynet (at@at.dk). Viser blodprøven, at grænseværdien er overskredet skal der sammen med resultatet også sendes en plan over forebyggende tiltag. Resultatet af blodprøven må ikke overlades til uvedkommende. Helbredsundersøgelser Viser blodprøven over 40 µg/100 ml blod skal arbejdsgiveren sørge for at den ansatte straks helbreds- undersøges. I tvivlstilfælde kan Arbejdstilsynet foretage eller kræve helbredsundersøgelser. Arbejdsgiveren skal give lægen alle nødvendige oplysninger til brug for undersøgelsen. Arbejdsgiveren skal afholde udgifter forbundet med helbredsundersøgelsen. Undersøgelsen foretages på en arbejdsmedicinsk klinik. Resultatet bliver givet direkte til Arbejdstilsynet og til den undersøgte, der så kan vælge at fortælle det til sin arbejdsgiver. opstartsmøde På byggepladser, hvor der arbejder to eller flere virksomheder og der samtidig beskæftiges mere end 10 personer, skal der afholdes opstartsmøder, før byggeriet går i gang, og når der kommer nye arbejds- givere eller underentreprenører. Generelt kan det anbefales at holde et opstartsmøde for at få de sidste detaljer på plads fx i forhold til adskillelsen af blyforurenet arbejde fra 61

62 andre aktiviteter i bygningen. Opstartsmødet er også vigtigt, fordi der er her aftalerne fra PSS kombineres med entreprenørernes valg af arbejdsmiljøgennemtænkte arbejdsmetoder. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: Gennemgang af det kontraktlige grundlag Tids- og procesplaner Grænseflader/koordinering mellem aktørerne Fælles sikkerhedsforanstaltninger Hvordan særlige risici minimeres Gennemgang og justering af plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser, fx når blyarbejdet er færdigt Muligheden for at anvende de planlagte tekniske hjælpemidler Selvom ovenstående har været vendt på opstartsmødet, skal de relevante punkter ligeledes drøftes på sikkerhedsmødet, da det er medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationerne, som skal stå for arbejdsmiljøforanstaltningerne i praksis. Nedrivning og sanering af blyholdige materialer Når det af udbudsmaterialet fremgår, at arbejdet er udbudt som blynedbrydning/blysanering, bruges nedenstående retningslinjer. Konkret er der med nedbrydnings- og blysaneringsprojekter tale om, at blyet skal fjernes ved destruktive eller på anden måde særligt indgribende arbejdsmetoder. Typisk vil forekomster af blyholdige materialer være velkendte og kortlagt. Inden arbejdet igangsættes, skal der udarbejdes en arbejdsplan, som både sikrer, at medarbejderne ikke udsættes for skadelige påvirkninger af bly på hverken kort eller langt sigt samt, at forurenede materialer bliver fjernet på en måde, så der ikke sker spredning af bly til omgivelserne. Anvendelse af bly i bygninger Ved saneringer og nedrivninger af bygninger fra før 1980 er der risiko for blypåvirkninger fra følgende kendte kilder: vinduesmaling på træværk og jerndele facademaling glaserede tag- og mursten, (bly i glasur) 62

63 toilet og håndvask, (bly i glasur, dog ikke den hvide) afløbsrør af støbejern med pakninger af bly, (bly i samlinger) alt jern på altaner (udsmykning, baluster, håndlister m.v.) termoruder (bly i kantforseglinger) kloakrør (bly i samlinger) el-ledninger i jord, på og inde i bygning (blykapper) taginddækninger (metallisk bly) bly i maling på vægge, lofter, rækværk og installationer fliser og klinker på gulve og vægge (bly i glasur) Periode og omfang Da der er tale om flere typer af produkter og materialer, er det umuligt at give et præcist overblik over periode og omfang. Eksempelvis er malinger med bly produceret gennem flere hundrede år. Instruktion Ved arbejde med blyholdige materialer skal der udarbejdes en særlig risikovurdering (kemisk APV) for at sikre effektive forebyggende foranstaltninger. Medarbejderne skal have en grundig instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde, herunder vejledning i god personlig hygiejne. Instruktionen base- res på den kemiske APV evt. suppleret med denne vejledning. Klargøring af arbejdsområde. Bly er meget sundhedsskadeligt, og det er derfor vigtigt, at stoffet ikke spredes til hverken ansatte, brugere af bygningen, andre håndværkere på pladsen eller omgivelserne. Når der arbejdes fra stillads på store arealer, kan det være relevant at gøre hele stilladset til blyzone (kun adgang med personlige værnemidler og efter særlig instruktion). Er dette tilfældet, etableres en tæt inddækning i plast, der slutter til mod bygningen, så det sikres, at blyet bliver inden for zonen og ikke spredes til omgivelserne. Terrænet under zonen afdækkes ligeledes med plast. Skal der udelukkende arbejdes lokalt fx fra platform eller er det nødvendigt at foretage andre arbejder på stilladset samtidig med nedrivningen, kan en lokal inddækning være en mulighed (miljøboks). En lokal inddækning kan udføres i lægter beklædt med svær plast i bunden, på toppen og på 3 sider. Siden mod bygningens facade er åben. På kanter- ne monteres fugebånd, der sikrer, at den slutter tæt mod facade og dækplade på stilladsdæk/platform. Støvsuger skal være H-klassificeret og forsynet med egnet filter min. H13, og afkastluft skal føres til det fri. 63

64 Der skiltes med blyarbejde ved indgangen til arbejdsstedet så uvedkommende ikke udsættes for blyforurening. Adgangen til arbejdsområdet skal ske gennem to uafhængige afdækninger eller en sluse. 3kammersluse medadskillelse af ren og beskidt zone Særligt ved indendørs arbejde Før de blyholdige materialer fjernes, afgrænses arbejdsområdet med midlertidige støvvægge, og der etableres undertryk i arbejdsområdet (fx ved brug af luftrensere). Gulvet under arbejdsstedet afdækkes med plast eller lignende. Arbejdsområdet markeres med skiltning om blysanering. Afkastluften fra støvsugere føres til det fri gennem egnet filter, min. H13. Vær opmærksom på, at nogle kommuner stiller særlige krav til filtrering af afkastluft til det fri. Sundheds- og hygiejneforanstaltninger For at undgå at de personer som arbejder med blysanering påvirkes af bly, er det vigtigt at holde en god hygiejne. Adgang til og fra arbejdsområdet kan ske gennem et slusesystem med undertryk, fx en tre-kammersluse hvor det første kammer er til at rense overtræksdragt, åndedrætsværn og evt. værktøj, det andet kammer er til at tage overtræksdragt af og på, og det tredje kammer er til at tage åndedræsværn af og på. Det anbefales at placere badeog omklædningsfaciliteter så tæt på slusen som praktisk muligt. En anden løsning kan være, at færdsel til og fra arbejdsstedet sker via en særligt indrettet badeog omklædningsvogn, hvor en beskidt afdeling er adskilt fra en ren afdeling med et baderum med brusere. Hvor der er pladsmangel fx i trappeopgange, kan en 2-kammer slusemodel med undertryk (telefonboks) fungere som en nødløsning. Ved arbejde med bly- og blyholdige materialer er den personlige hygiejne meget vigtig, idet bly nemt overføres fra hænderne til munden samt kan optages gennem huden via rifter, sår eller lignende. 64

65 Der skal holdes god personlig hygiejne, med grundig afvaskning af hænder, underarme og ansigt inden der spises, drikkes eller ryges. Tag om nødvendigt bad inden spisepauser samt altid ved arbejds- tidens ophør. Det skal sikres, at pauser og frokost kan holdes i et område uden risiko for påvirkning med bly. Det er derfor heller ikke tilladt at ryge, spise og drikke på arbejdsstedet ligesom opbevaring af tobaks-, drikke- og fødevarer inden for arbejdsområdet er forbudt. Omvendt er det lige så vigtigt altid at efterlade værnemidler m.m., når arbejdsområdet forlades, så man ikke forurener med bly uden for blyzonen. Dette gælder også værktøj, mobiltelefoner og lignende, der om nødvendigt skal renses, inden de fjernes fra arbejdsområdet. Sørg for løbende grundig rengøring af spise- og omklædningsrum og husk instruktion i sikker håndtering af bly i forbindelse med rengøring Yderligere oplysninger om bly Bly og blyforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Derfor er der lavet en kortlægning og strategi for stofferne. Det skadelige tungmetal bly gemmer sig i gamle huse og lejligheder. Til daglig er det sjældent skadeligt, men ved renoveringer og øvrigt bygningsarbejde skal man være forsigtig, fordi her kan bly udgøre en sundhedsrisiko. Det er vigtigt, at man har fokus på tungmetallet bly, når gammel puds eller malingslag skal fjernes. Når de gamle lag med bly kommer frem, kan de udgøre en alvorlig sundhedsrisiko, siger teamleder Kathrine Birkemark Olesen fra Teknologisk Institut. Bly dukker i dag op i flere renoveringsprojekter bag de klassiske lag af maling og tapet i gamle bygninger. Bly er et kendt materiale fra byggebranchen som tilsætning i maling eller som tagrender, inddækninger mv. Dengang kendte man ikke de skadelige virkninger af at optage bly i kroppen, men i dag er man klar over, at det kan påvirke f.eks. nervesystemet, nyrerne og forplantningsevnen. Teknologisk Institut undersøger rigtig mange bygninger for fugt, skimmelsvamp, PCB og asbest og i forbindelse med de besigtigelser, bliver der opfanget mange ældre bygninger, hvor tapet, maling og pudslag skal fjernes som en del af renoveringen. Her bør man undersøge for bly ved at fjerne samtlige lag, indtil man når det oprindelige puds, for på den måde at finde det lag der kan indeholde bly. Blymaling kan kendes ved for det meste - at fremstå gråhvid, men det kan også være indfarvet som lys grøn og lys rød. Inden man renoverer, bør man altså finde de tidligste malingslag og få dem analyseret. På Teknologisk Institut er de vant til at have fokus på indeklima og arbejdsmiljø, når gamle bygninger skal renoveres. Byggebranchen og i øvrigt også private - skal have implementeret nogle rigtig gode og fornuftige rutiner. Det er vigtigt, at de husker at få udtaget prøver og få dem analyseret inden de går i gang med at renovere. Det er altid bedre, både for økonomi og helbred, at opdage en potentiel forurening i tide og det er ligegyldigt, om der er tale om PCB, bly, asbest eller skimmel, siger teamleder Kathrine Birkemark Olesen. 65

66 Fælles for alt blyholdigt maling er, at det ikke bør betragtes som en forurening, så længe det sidder skjult bag flere års maling og spartel. Det er først, når renoveringsarbejdet går i gang og det oprindelige puds skal fjernes, eller væggene skal renses i bund ved slibning, at blyet kan udgøre problemer både for arbejdsmiljøet, for indeklimaet og for miljøet, hvis det ikke håndteres korrekt. Kviksølv Kviksølv er et metal med betegnelsen Hg. Kviksølv er anvendt i lyskilder, el-kontakter, måle- og kontroludstyr og cement. Kviksølv er desuden anvendt i maling. I Danmark faldt forbruget af kviksølv med 90 % i perioden Det første generelle forbud kom i 1994, og allerede inden da havde der været begrænsninger i brugen. Hvorfor er kviksølv problematisk? Kviksølv og dets forbindelser kan give skader på nyrer og nervesystemet. Kviksølv kan også give skader på fostre og udløse kontaktallergi. Kviksølv indgår i uorganiske og organiske forbindelser, hvor især organiske forbindelser er giftige. Kviksølv bioakkumuleres og ophobes gennem fødekæden. Kviksølv kan desuden spredes over store afstande via luften. Hvad sker der med kviksølv i affaldet? Kviksølv kan spredes til miljøet, hvis maling med kviksølvindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses. Som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Særlig regulering findes i bekendtgørelse om kviksølv. Kviksølv er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne. Kviksølv er et sølvskinnende tungmetal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølv har grundet enestående tekniske egenskaber været anvendt i en lang række apparater, i termo, baro- og manometre, elektriske kontakter, som konserveringsmiddel i plastikmaling og som pigment i form af cinnober. Vedanvendelse i plastikmaling har undersøgelser vist, at kviksølvsforbindelserne trænger ind i den underliggende beton og kan forurene de yderste 5-10 mm. I 1980 blev kviksølv med ganske få undtagelser forbudt at anvende i byggematerialer i koncentrationer på mere end 1 mg kviksølv pr. kg. Grænseværdien for organisk bundet kviksølv i arbejdsmiljøet er 0,025 mg kviksølv/m3 luft. Ved høje temperaturer er der fare for at kviksølvet eller kviksølvsforbindelser fordamper og derved optages kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Derfor må man ikke fjerne kviksølv med vinkelsliber eller ved brug af varmepistol. Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen vejledning for arbejde med kviksølvholdige materialer. Det anbefales dog at efterleve Arbejdstilsynets Vejledning C.0.8. fra marts 2002 om arbejde med bly Der bør anvendes masker med filtre af typen A2/P3 Hg, beskyttende heldragt og handsker. Forurening toppede i 1970 erne Hidtil har forskerne troet, at udledningen nåede et højdepunkt i 1890 erne, da kviksølv blev brugt ivrigt ved udvinding af sølv op gennem 1800-tallet. De nye tal viser imidlertid, at forureningen først tippede i 1970 erne, da ny lovgivning forbød brugen af kviksølv i maling. I dag er brugen af kviksølv kraftigt reguleret. 66

67 Kviksølv bliver hængende længe i luften. Omkring 57 procent af den kviksølv, der er blevet udledt siden 1850, cirkulerer stadig, mens resten er bundet i lossepladser og dybere jordlag. Kviksølv er mest omtalt. Det er et flydende metal, hvor 1 liter vejer 13,5 kg. Det er et grundstof og kan ikke nedbrydes. Det spredes let i naturen og optages let i levende organismer. Mennesket står sidst i fødekæden og er derfor reelt udsat for en forgiftning. Den største forurening kommer fra fossile brændstoffer især kul. På verdensplan er guldudvinding, cementproduktion og den kemiske industri store forureningskilder. Kviksølv har i mange år indgået i amalgamplumper (sølvplumper) i tænderne. I 1880 var det en stor sejr, fordi folk kunne få lavet deres tænder, så de kunne tygge maden, også når de blev gamle. Hattemagerne brugte kviksølvdampe under deres produktion af hatte, her var det limstofferne, der indeholdt kviksølv. Vacciner kan holde sig bedre, når de er konserveret med kviksølv. Børnevaccinerne i Danmark er for nogle år siden blevet fri for kviksølv. Den almindelige influenzavaccine er også for et par år siden blevet fri for kviksølv, men ikke svineinfluenzavaccinen, visse rejsevacciner kan stadig indeholde kviksølv. Kviksølv optages enten ved indånding eller ved føde. En stor del af indåndingen stammer fra vores amalgamplomber. I løbet af nogle år bliver plomberne porøse og udskiller kviksølvdampe. 80 % af disse dampe optages især i lungerne, hvorfra det spredes til resten af kroppen. Det er især forbindelsen methylkviksølv, som er meget giftig. Af fødemidler tænker vi på fisk, hvor methylkviksølv optages via mave-tarm-kanalen. Kviksølv passerer let blod-hjerne-barrieren og kan ophobes i hjernen, men det kan også ophobes i nyrerne, slimhinderne, kirtler og organer. Patienter får forskellige symptomer alt efter, hvor kviksølv er ophobet. Symptomer kan opstå pludseligt (dråben, der får bægeret til at flyde over) eller vi kan få gradvist tiltagende symptomer, hvor det er endnu vanskeligere at finde årsagen. Symptomer på en kviksølvforgiftning kan inddeles i symptomer fra 1. organer, kirtler, slimhinder (somatiske), 2. neurologiske (nerver og hjerne) og i 3. psykiske. Symptomerne er mangfoldige: Metalsmag Svamp på slimhinder forskellige steder i kroppen, svampen beskytter kroppen mod kviksølvgift. Kronisk snue, bihulebetændelse og kæbehulebetændelse. Irriteret hals og slimhinder Belastet immunforsvar Allergi Diarré/forstoppelse samt oppustet mave Trætte muskler samt ledsmerter En over eller underproduktion af stofskiftehormoner, fordøjelseshormoner, hormoner i bugspytkirtlen, binyrerne mv. Neurologisk og psykiske symptomer: 67

68 Hovedpine Smerter i nakke, ryg og ben Muskelsitren Spændinger og kramper Manglende koncentrationsevne Dårlig hukommelse, særlig korttidshukommelsen Irritabel og indre uro Angst Depression Træthed i alle grader I dyreforsøg er vist, at kviksølv kan akkumuleres i organer, kirtler og slimhinder f.eks. store ophobninger i leveren, bugspytkirtlen, skjoldbruskkirtlen, mave/tarmslimhinde, lungeslimhinde, blæreslimhinde mv. Kviksølv har også en forkærlighed for rygmarven, ved ophobninger i de forreste hornceller i rygmarven kan ALS udløses, men dissimineret sklerose menes også at kunne opstå fra en kviksølvpåvirkning. Da kviksølv er ekstremt giftigt for kroppen, forsøger denne at beskytte sig. En beskyttelse af kroppen kan ske ved en opformering af svampen Candida albicans, som naturligt er til stede, men ikke i så stor grad. Dette kan føre til, at en patient klager over problemer med svamp i mave/tarmkanal, underliv eller tilsvarende. Arsen Arsen er et grundstof med betegnelsen As. Arsen kan forekomme i flere varianter, fx As(III) og As(V). Arsen har bl.a. været anvendt i træimprægneringsmidler og i maling. Udfasning af brugen af arsen blev påbegyndt i 1989, og brugen ophørte i Hvorfor er arsen problematisk? Arsen er giftigt over for mennesker, og der er både akutte og kroniske effekter. Der kan fx forekomme skader på hud, nerver, lever og mave-tarm-kanal. Endvidere er stoffet kræftfremkaldende. Hvad sker der med arsen i affald? Arsen kan spredes til miljøet, hvis maling med arsenindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Trykimprægneret træ med arsen betragtes som udgangspunkt som farligt affald, medmindre analyser kan påvise, at koncentrationsniveauet ligger under grænsen for farligt affald. Trykimprægneret træ med arsen bliver som udgangspunkt deponeret. Cadmium Cadmium er et mobilt metal med betegnelsen Cd. Cadmium har været anvendt til overfladebehandling af metaller. Dette har været forbudt siden Cadmium har også været anvendt som farvepigment. Hvorfor er cadmium problematisk? Cadmium og cadmiumforbindelser er akut og kronisk giftige for mennesker, og flere af forbindelserne er kræftfremkaldende. Cadmium kan give skader på nyrer og knogler. Cadmium ophobes i fødekæden gennem dyr og planter. 68

69 Hvad sker der med cadmium i affald? Cadmium kan spredes til miljøet, hvis byggematerialer med cadmium ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Cadmium og cadmiumforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne Chrom Chrom er et metal med betegnelsen Cr. Chrom kan forekomme i flere varianter Cr(III) og Cr(VI). Chrom bruges som legeringselement i stål og til forchromning af metal. Tidligere blev chrom også anvendt til træimprægnering. Denne brug stoppende i Chrom anvendes som tilsætningsstoffer i maling. Hvorfor er chrom problematisk? Flere chromforbindelser er allergifremkaldende, og nogle er kræftfremkaldende. Chrom ophobes i miljøet og mennesker. Chrom er farligt for vandmiljøet. Hvad sker der med chrom i affaldet? Metaller og stål genanvendes i høj grad. Chrom kan spredes til miljøet, hvis maling med chromindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Trykimprægneret træ med chrom bliver som udgangspunkt deponeret. Kobber Kobber er et metal med betegnelsen Cu. Kobber anvendes fx til plader til tag og facader, rør, legeringer, elektriske kabler. Kobberforbindelser anvendes til træimprægnering og træbeskyttelse. Kobber har været anvendt i maling. Hvorfor er kobber problematisk? Nogle kobberforbindelser er giftige over for vandlevende organismer. Kobber kan hæmme væksten af planter. Hvad sker der med kobber i affaldet? Kobber bliver i høj grad genanvendt, da det er en knap ressource. Kobber kan spredes til miljøet, hvis maling med kobberindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Visse kobberforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne. Nikkel Nikkel er et metal med betegnelsen Ni. Nikkel bruges som legeringselement i rustfrit stål og overfladebehandling i forbindelse med forkromning. Nikkel har været anvendt i maling. Hvorfor er nikkel problematisk? Nikkel er allergifremkaldende ved kontakt med huden. Hvad sker der med nikkel i affaldet? Metaller og stål genanvendes i høj grad. Nikkel kan spredes til miljøet, hvis maling med nikkelindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. 69

70 Nikkel er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne. Zink Zink er et metal med betegnelsen Zn. Zink anvendes i maling og til forzinkning af stål og beklædning af tage og facader. Hvorfor er zink problematisk? Zink har økotoksiske effekter selv i lave koncentrationer, da det kan erstatte andre metaller i enzymer og derved forhindre enzymets normale funktion. Zink kan hvis det spredes i miljøet ophobes i miljøet. Hvad sker der med zink i affaldet? Zink, der findes i byggeriet i forbindelse med stål, messing m.m., genanvendes som regel. Zink kan spredes til miljøet, hvis fx maling med zinkindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden. Tungmetalforgiftning Tungmetalafgiftning Tungmetaller er kviksølv, bly, cesium, cadmium, arsenik, antimon, aluminium, nikkel, platin mfl. Disse metaller findes naturligt i naturen. De anvendes i forskellige kemiske produkter, som vi kommer i forbindelse med. Tungmetaller er egentlig alle metaller med en massefylde større end jerns. I praksis er det de ikkelivsvigtige metaller, som også er giftige, dvs. aluminium, arsen, bly, cadmium, kviksølv og palladium. Tungmetalophobning i kroppen medfører forskellige giftvirkninger hvor bl.a. vigtige enzymfunktioner ødelægges. De virker som frie radikaler og lægger derfor beslag på mange af kroppens antioxidanter. Personer der er i underskud med vitaminer og mineraler ophober flere tungmetaller end personer, der ikke mangler vitaminer og mineraler. Tungmetaller skubber essentielle mineraler ud af deres funktioner i kroppens stofskifteprocesser. Eksempler: Cadmium skubber zink ud. Bly skubber zink og calcium ud og Arsen skubber fosfor ud. Skadevirkningerne bliver mindre når kroppens mineraldepoter er fyldt op. Tungmetaller i miljøet er involveret i et utal af de sygdomme vi i dag benævner civilisationssygdomme, men tungmetaller er også involveret i andre alvorlige sygdomme og lidelser. Det drejer sig om depressioner og andre mentale lidelser, virus- og svampeinfektioner, autoimmune sygdomme og allergiske lidelser. Et af de mindre, men almindelige symptomer ved ophobning af tungmetaller i kroppen er kronisk træthed. En måde at teste om en given kur øger udskillelsen af tungmetaller er at måle mængden i urinen før og under kuren. Hvis ikke urinens indhold af tungmetaller øges under kuren, er den virkningsløs. Aluminium Vi udsættes for mindre mængder fra aluminiumskøkkengrej, sølvpapir, bagepulver og deodoranter. Derimod kan man få større mængder ved regelmæssig indtagelse af visse medicinske præparater mod forhøjet mavesyre. Aluminium ophobes især i hjerne, skjoldbruskkirtel, lever, lunger og knogler. Symptomerne på aluminiumsforgiftning er indlæringsbesvær, nedsat hukommelse og demens. Ophobninger forværrer knogleskørhed. 70

71 Arsen er giftigt, og arsen forbindelser er kræftfremkaldende. Arsenik er en arsen forbindelse (arsentrioxid AsO3) der som bekendt er giftig. Metallisk arsen kan findes i nogle insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler. Arsen blev tidligere benyttet til at imprægnere træ og gør det muligvis stadig i nogle lande. I naturen kan vilde svampe somme tider indeholde større mængder arsen. Symptomerne på arsenforgiftning er træthed, hårtab, nedsat smertetærskel, betændelse i maveslimhinden, mørke hudpletter og forøget kræftrisiko. Paradoksalt nok har arsenik - sammen med A-vitamin - vist sig at kunne hæmme tilbagefald af akut promyelocytisk leukæmi (APL). Bly (Pb) Bly findes i jorden langs veje forurenet af de blyforbindelser man tidligere tilsatte benzin. Her kan det optages af afgrøder. Tidligere også brugt i tryksværte, hagl, vandrør, maling og kosmetik. Bly benyttes stadig i bilbatterier og i bremsebelægninger, hvorfra det frigøres som støv. Det ophobes især i nyrer, knogler, nervesystem, røde blodlegemer og i fostre. Symptomerne på blyforgiftning er hyperaktivitet, blodmangel, nyreskade, led- og mavesmerter. Blyforgiftning kan være involveret i intelligensnedsættelse, depression og afvigende adfærd herunder kriminalitet Cadmium (Cd) Cadmium er neurotoksisk, dvs. at det skader nervesystemet. Den største kilde til cadmium kommer fra cigaretrøg. Det er cadmium der giver cigaretrøg dens blå farve. Det ophobes især i lunger, lever, nyrer og knogler. Symptomerne på cadmiumforgiftning er forhøjet blodtryk, nyreskader, indlæringsvanskeligheder, nedsat resistens overfor mikroorganismer, knogleskørhed, nedsat appetit og smagssans. Kviksølv (Hg) Både uorganisk og organisk kviksølv øver skade på nervesystemet, men organisk kviksølv er mest giftigt. Bakterier kan ændre uorganisk kviksølv til organisk. Den mest udbredte kilde til kviksølv i kroppen kommer fra tandamalgam som indeholder ca. 50% kviksølv. Fisk - især de fede - indeholder en del kviksølv. Nogle få vacciner er stadig tilsat spormængder af kviksølv. Det ophobes især i nervesystem, nyrer og i fostre. Symptomer fra kviksølvforgiftninger er metalsmag i munden, koncentrations- og hukommelsesproblemer, nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet, demens og en mangfoldighed af lidelser relateret til nervesystemet. Palladium (Pd) 71

72 findes i bilers udstødningsgas og indgår som legering i tandproteser og i keramik-kroner. Deres indhold af palladium varierer fra 15-80%. Symptomerne på palladiumforgiftning er f.eks.: Øjenproblemer, hårtab, hudproblemer, kronisk bronkitis, brændende tunge, depression, stofskifteforstyrrelser, smerter i kæber, øre og led, forstørret skjoldbruskkirtel, mave-tarm problemer i fm. nedsat leverfunktion. Generelle kostråd for syge og raske samt råd til sygdomsforebyggende livsstil findes i biblioteket. En hårmineralanalyse giver det klareste billede af ophobede tungmetaller i kroppen. Generelt Udrensning af tungmetaller er sædvanligvis en langstrakt affære. Generelt kan det hjælpe at spise protein- og fiberholdige fødevarer som bønner, linser, æg, grøntsager. Tag C-vitamin i gram-doser hver dag med et multivitamin-mineral præparat. Hvidløg er også generelt godt mod tungmetaller. Det samme er grønalgen Chlorella. Støt kroppens afgiftende organer (nyrer, lever og hud) under udrensningen. F.eks. marietidsel til leveren, gyldenris til nyrerne, schisandra både til nyrer og lever og brændenælde til huden. Glem ikke at drikke masser af vand. Man kan også udskille tungmetaller ved at svede. Derfor kan regelmæssig sauna samt sport der giver sved på panden anbefales. Manuelle terapiformer som zoneterapi og lymfedrainage o.a. kan ligeledes være en hjælp under afgiftning. Homøopati Homøopatiske midler mod tungmetaller kan muligvis være en hjælp. Der er set symptomforværring når præparaterne tages. De tages forskudt for måltider en eller flere gange daglig. Man begynder sædvanligvis på meget lav dosis og trapper langsomt op til den ønskede dosering nås. Ved symptomforværring trappes det homøopatiske middel ned - evt. holdes pause med midlet indtil symptomerne er klinget af - derefter genoptages kuren på lavere dosis. Homøopatiske præparater bør kombineres med stoffer der hjælper med at udskille tungmetallerne i urinen. Det kan være chlorella eller andet. Lægemidler Svære tilfælde af tungmetalforgiftning kan kræve stærke kelationsmidler som administreres af læger. Det kan være Penicillamin eller EDTA. Disse lægemidler binder sig til tungmetallerne hvorefter de kan udskilles med urinen. Aluminium (Al) En udrensning bør indeholde magnesium, svovlholdige aminosyrer og C-vitamin. Modificeret citruspektin kan også anvendes. Arsen (As) En udrensning bør først og fremmest indeholde B-vitaminet folinsyre. Tilskud af folinsyre reducerer blodets indhold af arsen ved at ændre det til forbindelser, som lettere udskilles med urinen. Dyreforsøg har vist, at lipoinsyre beskytter mod arsen-forgiftning. Derudover kan tilskud af svovlholdige aminosyrer, jod og selen anbefales. 72

73 Bly (Pb) En udrensning bør indeholde svovlholdige aminosyrer, C-vitamin, E-vitamin, Calcium, Selen, Kobber, Mangan og evt. jern. Koriander (Coriandrum sativum) og modificeret citruspektin kan også anvendes. Cadmium (Cd) En udrensning bør indeholde svovlholdige aminosyrer, Zink, Calcium og C-vitamin. Modificeret citruspektin kan også anvendes. Kviksølv (Hg) En udrensning bør indeholde svovlholdige aminosyrer, især Cystin. Selen er godt og C-vitamin. Koriander (Coriandrum sativum) og modificeret citruspektin kan også anvendes. Palladium (Pd) En udrensning bør indeholde svovlholdige aminosyrer. ORGANISKE STOFFER Bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er en bred og kompleks stofgruppe, der indeholder brom. De anvendes til at øge plastmaterialer og tekstilers flammehæmmende egenskaber. Stoffer inden for denne gruppe er bl.a. HBCDD, HBCD, HexaBB, PBDE og C-pentaBDE. Stoffet HBCDD (eller HBCD) er anvendt i isoleringsmaterialerne EPS og XPS i bygge- og anlægskonstruktioner. Bromerede flammehæmmere er desuden anvendt i PU skum. C-pentaBDE findes i PVC gulvbelægninger og i PUR skum isoleringsmateriale. Kendskabet til forekomsten af bromerede flammehæmmere i byggematerialer er lille. Anvendelsestidspunktet afhænger af den enkelte type af bromeret flammehæmmer, fx er HBCDD anvendt siden 1960 erne. Hvorfor er de bromerede flammehæmmere problematiske? HBCDD giver skader på forplantningsevne og er en persistent organisk miljøgift, som er opført under Stockholm-konventionen. HexaBB og fire PBDE er er persistente, bioakkumulerbare og toksiske over for organismer i miljøet og er ligeledes opført under Stockholm-konventionen. Hvad sker der med bromerede flammehæmmere i affald? Hvis bromerede flammehæmmere via affaldet spredes til miljøet, kan de ophobes gennem fødekæden og kan i sidste ende påvirke mennesker. Hvis EPS og XPS plader med HBCDD forbrændes, tyder data på, at destruktionseffektiviteten i forbrændingsanlæg til husholdningsaffald generelt er bedre end 99,999% i de nordiske lande. Det 73

74 tyder endvidere på, at filtre, der bruges til at kontrollere chlorerede dioxiner og furaner, også opfanger bromerede dioxiner og furaner. Bromerede flammehæmmere er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne. Visse bromerede flammehæmmere er reguleret af POP-forordningen. CFC, HCFC og HFC Hvad er CFC, HCFC og HFC? Chlorfluorcarboner (CFC er), hydrochlorfluorcarboner (HCFC er) og hydrofluorcarboner (HFC er) er ozonnedbrydende stoffer. De kaldes også for freon. CFC har været anvendt som opskumningsmiddel i PUR skum, der kan være enten blød skumplast eller hård skumplast, og er brugt som isoleringsmateriale. CFC og HCFC findes fx i fjernvarmerør og bygningsisolering. CFC har været anvendt siden 1960 erne. Ved Danmarks tilslutning til Montreal-protokollen blev anvendelsen af CCF forbudt i HCFC er har været benyttet i perioden , hvorefter HFC er er blevet anvendt som erstatning. Disse blev udfaset i løbet af og forbudt fra 2002, hvorefter de er blevet erstattet af klimavenlige forbindelser. Hvorfor er CFC, HCFC og HFC forbindelser problematiske? CFC er og HCFC er er kraftige ozonlagsnedbrydende stoffer og er kraftige drivhusgasser. HCFC er er kraftige drivhusgasser. Hvad sker der med CFC, HCFC og HFC i affald: Ved håndtering af affald med CFC, HCFC og HFC er det vigtigt at have fokus på at håndtere affaldet, så isoleringsmaterialet bliver beskadiget mindst muligt, så mindst muligt af stofferne undslipper og gør skade på klimaet. Stofferne vil sandsynligvis blive destrueret i et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg. CFC er og HCFC er er reguleret af bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer og i forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Kulbrinter Kulbrinter er organiske stoffer, der består af kulstof og brint. De udgør en stor stofgruppe. Her fokuseres på de alifatiske kulbrinter. Kulbrinter findes i mineralsk olie, som anvendes som formslipmiddel ved betonstøbning. Undersøgelser har vist, at asfalt kan indeholde kulbrinter. Hvorfor er kulbrinter problematiske? 74

75 Kulbrinter er en stor stofgruppe, som har varierende effekter. Der findes meget begrænset viden om de fleste kulbrinter, og derfor tager den tilgængelige viden om stofgruppen udgangspunkt i oplysninger om de enkelte forbindelser, der er blevet undersøgt. Nogle kulbrinter kan være toksiske over for både mennesker og andre organismer, i både akut eller kronisk form. Hvad sker der med kulbrinter i affald? Asfalt kan enten genanvendes i produktion af ny asfalt eller kan nedknuses og bruges som erstatning for sand, grus og sten i vejbygning. Beton genanvendes også typisk i nedknust form som vejfyld. Der er risiko for, at kulbrinter indeholdt i disse materialer kan udvaskes og nedsives til grundvandet, når de anvendes som vejfyld. Nogle modelberegninger for asfalt har vist, at risikoen for uacceptabel udvaskning af miljøfarlige stoffer fra knust asfalt er lille, hvorimod der pt. ikke findes udvaskning fra beton. Tjærestoffer Tjærestoffer kan være Pah er (polycycliske aromatiske kulbrinter) eller creosot. Pah er findes i fx tagpap og andre tjæreholdige produkter. Tidligere (indtil erne) blev kultjære anvendt som bindemiddel i asfalt, og dette havde et højt indhold af Pah er. I dag anvendes bitumen, der har et mindre indhold af Pah er. Creosot er blevet anvendt til træimprægnering fra erne, hvor det blev afløst af andre stoffer. Brugen ophørte i Creosot er fx anvendt til imprægnering af jernbanesveller. Hvorfor er tjærestoffer problematisk? En række tjærestoffer er kræftfremkaldende og giver bl.a. skader på arvemateriale, immunsystem og forplantningsevne. Hvad sker der med tjærestoffer i affaldet? Trykimprægneret træ med creosot er som udgangspunkt farligt affald, medmindre analyser kan påvise, at koncentrationsniveauet ligger under grænsen for farligt affald. Trykimprægneret træ bliver som udgangspunkt deponeret. Asfalt kan enten genanvendes i produktion af ny asfalt eller kan nedknuses og bruges som erstatning for sand, grus og sten i vejbygning. Nogle modelberegninger har vist, at risikoen for uacceptabel udvaskning af miljøfarlige stoffer fra knust asfalt er lille. 75

76 Personlige værnemidler Personlige værnemidler inddeles i 3 kategorier: Kategori I - lavrisiko: Værnemidler, som beskytter mod mindre risici som for eksempel støv og snavs. Det kan være almindelige arbejdshandsker, almindeligt tøj, gummistøvler, solbriller, handsker til opvask m.m. Værnemidler i kategori I er ikke typeafprøvet. Typisk til lettere lagerarbejde eller havearbejde. Kategori II mellem risiko: Værnemidler, som beskytter mod middelrisiko, og som er typeafprøvede af en godkendt institut. Det kan for eksempel være hansker som beskytter mod mindre farlige stoffer eller knæbeskytter og ligne udstyr. Kategori III højrisiko: Værnemidler, som beskytter mod en særlig fare, og som fremstilles under løbende kontrol af en godkendt institut. Eksempler på disse værnemidler er alle typer af åndedrætsværn, faldsikring samt kemikalie-beskyttelsesdragter Er værnemidlet under kontrol af for eksempel Force Dantest Cert., vil det være mærket med 0200 CE Sanering af PCB og tungmetaller kræver kategori III udstyr Brugen af personlige værnemidler er underlagt lovgivningen og kan findes i AT- Bekendtgørelse nr Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel. Det betyder, at det kun må anvendes af én person, ellers skal det desinficeres grundigt inden det overlades til anden bruger. I flere europæiske lande er det et krav at masker støbes præcist til den pågældende person der skal anvende masken. Det vil alt andet lige, betyde en bedre beskyttelse da vores ansigtsformer er meget forskellige og vi også derfor Ikke kan regne med laboratorieværdierne. Når dette krav også kommer til Danmark, kan masker ikke mere overlades til andre, selv om masken er desinficeret. Brugeren skal være instrueret i brug, vedligeholdelse og opbevaring af åndedrætsværn. Følg brugsanvisningen og spørg leverandøren, hvis I er i tvivl. Filtre skal skiftes efter leverandørens anvisning. For gasfiltermasker skal filtret altid skiftes efter når man kan lugte, at noget trænger gennem filtret. Den dato der er trykt på filtret, har IKKE noget med brugstid at gøre. Tidspunktet er en lagerbestandighed. Brugstid og lagerbestandighed må endelig ikke forveksles. AT-Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler 76

77 Pligter Arbejdsgiveren 3. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. 5. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. Stk. 2. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid: 1) yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener, 2) ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse, 3) passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning, 4) er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og 5) vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred. Stk. 3. Såfremt det på grund af flere risici er påkrævet samtidig at bære flere personlige værnemidler, skal disse kunne kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkel risiko. 6. Arbejdsgiveren skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler. Stk. 2. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af personlige værnemidler og har ejendomsretten hertil. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler er rene, tørre og desinficerede, inden de tages i brug. 7. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, som skal udformes på dansk, medmindre sikkerhedshensyn ved anvendelsen tilsiger et andet sprog. Stk. 2. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at alle oplysninger, der er nødvendige for, at hvert enkelt personligt værnemiddel kan anvendes fuldt forsvarligt, jf. 5, forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte. Stk. 3. Personlige værnemidler er beregnet til personlig brug og må kun anvendes til de angivne formål. 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får instruktion i brugen af personlige værnemidler samt oplysning om de risici, der er forbundet med at undlade benyttelsen. 77

78 Stk. 2. Arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplæres og om fornødent trænes i at anvende personlige værnemidler. 9. Arbejdsgiveren skal under hensyn til den aktuelle arbejdssituation ved skiltning angive det område, inden for hvilket personlige værnemidler skal bruges, samt arten af disse. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt. 10. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet under hensyn til den fysiske og psykiske belastning, ulempe m.v., der ved de enkelte arbejdsformer er forbundet med brugen af personlige værnemidler, samt personlige værnemidlers beskyttelsesevne, f.eks. ved begrænset arbejdstid, pauser og særlige velfærdsforanstaltninger. Pligter Arbejdslederen. 11. Arbejdslederen skal påse og medvirke til, at personlige værnemidler er til stede, hvor det er påkrævet, og at de bliver benyttet på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Ansatte 12. De ansatte skal bruge de udleverede personlige værnemidler straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Stk. 2. De ansatte skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, herunder meddele eventuelle fejl og mangler til et medlem af arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Renseservietter til sikkerhedsudstyr. Foto: Bemærkning til ovenstående. De ansatte skal dagligt adskille og rengøre og kontrollere deres maske! Projekterende og rådgivere 13. Den, der leverer et projekt, skal ved udarbejdelsen heraf tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og den efterfølgende drift af det færdige anlæg m.v., således at brug af personlige værnemidler i videst muligt omfang undgås. Det samme gælder for den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. Stk. 2. Hvis brug af personlige værnemidler alligevel er nødvendig, skal den projekterende eller den rådgivende tage hensyn til, at de kan anvendes hensigtsmæssigt og forsvarligt. 78

79 Åndedrætsværn Der findes 2 hovedtyper af åndedrætsværn: 1. Friskluftforsynet åndedrætsværn 2. Filtrende åndedrætsværn Friskluftforsynet åndedrætsværn, hvor der tilføres luft fra en kompressor, trykflaske, et kredsløbsapparat eller fra friskluftsudstyr (*selvsugermaske.) Luftforsynet åndedrætsværn kan være forsynet med en halvmaske, helmaske eller en hætte. Friskluftforsynet åndedrætsværn vil typisk, til asbestarbejde, være luft der tilføres masken via en kompressor som er placeret et sted hvor luften er ren. Filterpaneler med kul- og partikelfilter til rensning af kompressorluft til åndedrætsværn. Foto: Sikkerhedsgiganten *Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser). Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette system fungerer mest sikkert, hvis det er forsynet med motordrevet blæser. Friskluftforsynet åndedrætsværn beskytter bedst, fordi man bliver forsynet med luft, der ikke er forurenet, Men bevægeligheden begrænses af slangen som er tilkoblet kompressor uden for saneringsområdet. Filtermasker og turboudstyr filtrerer luften gennem et filter, men luften bliver hentet fra de forurenede omgivelser. Trykflaske giver større bevægelighed, men vejer 18 kg og er tidsbegrænset. Friskluftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når: Der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften Luftforureningen forekommer i høje koncentrationer Luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt Der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen Der ikke kan findes masker, som slutter tæt, for eksempel på grund af skæg, ansigtsform eller briller og der ikke anvendes turboudstyr. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter En person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn og ikke anvender turboudstyr Arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan bruges Det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen. Friskluftforsynet åndedrætsværn bør vælges, når advarselsegenskaber som lugt/smag af luftforureninger er dårlige. 79

80 Luftforsynet åndedrætsværn kompressorforsynet hætte. Illustration: AT Luftforsynet åndedrætsværn Kompressorforsynet halv- og helmaske. Illustration: AT Luftforsynet åndedrætsværn Trykflaskeforsynet helmaske. Illustration: AT Al udstyr til kompressorforsynet friskluft skal være egnet. Man må ikke anvende trykslanger fra almindelige kompressoranlæg. Trykslanger til friskluftforsynet udstyr har derfor andre koblinger der IKKE passer til de almindelige kompressorslanger. Filtrerende åndedrætsværn, består af en helmaske eller en halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og/eller gasser. Filtrerende åndedrætsværn kan være udstyret med en batteridrevet motor, et såkaldt turboudstyr som luftforsyner masken med en luftstrøm i liter der er større end de antal liter luft en person bruger ved hårdt arbejde. Se mere herom på side 81. Hvis der anvendes turboudstyr, kan der i stedet for maske anvendes en hætte. Filtrerende åndedrætsværn kan vælges, når friskluftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet. Helmaske eller hætte med turboudstyr vil typisk blive anvendt til asbestarbejde. Filtrerende åndedrætsværn findes også i form af filtrerende ansigtsmasker. Det er typisk enkle ansigtsmasker med begrænset levetid, hvor filteret er integreret i masken og derfor ikke kan udskiftes. For eksempel støvmasker. Hele masken skal skiftes/kasseres efter brug. Filtrerende åndedrætsværn kan anvendes hvor der ikke er krav om friskluftforsynet åndedrætsværn. I forhold til friskluftforsynet åndedrætsværn har filtrerende åndedrætsværn flere fordele: Det er let Der er fri bevægelighed for brugeren En let løsning ved skiftende arbejdspladser 80

81 Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske med turboenhed (blæser) og filter i bæltet Illustration: AT Filtrerende åndedrætsværn Helmaske. Illustration: AT Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske. Illustration: AT Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske med tvillingefilter. Illustration: AT Filtrende ansigtsmaske. Illustration: AT Begrænsninger af arbejdstiden. Af hensyn til åndedrætsfunktionen og eventuelle andre gener må filtrerende åndedrætsværn UDEN turbo kun anvendes 3 timer om dagen. Overstiger arbejdstiden 3 timer skal der benyttes et filtrerende åndedrætsværn MED turbo eller et friskluftforsynet åndedrætsværn. Friskluftforsynet og luftforsynet åndedrætsværn med turboenhed må som udgangspunkt bruges hele dagen. MEN ved arbejde med Kode-nummererede produkter og asbest er arbejdstiden med maske nedsat til 6 timer pr. dag. Ved nedrivningsarbejde er arbejdstiden yderlige nedsat til 4 timer pr. dag. 81

82 Unge under 18 år må højst arbejde 4 timer pr. dag med friskluft- eller luftforsynet filtrende åndedrætsværn (turbomaske). Og kun hvor arbejdet er en nødvendig led i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis man løbet af en arbejdsdag begynder med en type af åndedrætsværn og skifter til en anden type åndedrætsværn senere på dagen, skal der ske en forholdsvis nedsættelse af masketiden. Eksempel: Filtrende maske uden turboenhed må anvendes 3 timer pr. dag. Efter 1,5 times arbejde er halvdelen af masketiden med denne type åndedrætsværn opbrugt. Herefter skiftes til maske med turboenhed som må anvendes 6 timer. Da halvdelen af masketiden er brugt på maske uden turboenhed, så er der kun halvdelen af tiden tilbage med turboenheden altså 3 timer. Den samlede masketid for arbejdsdagen bliver derfor 4,5 time. Arbejdsdagen skal inddeles med passende pauser, hvor arbejde der ikke kræve maske kan udføres. Arbejde med maske må IKKE foregå uafbrudt, og der skal tages hensyn til særligt belastende situationer i for eksempel små rum eller hvor der i arbejdsområdet hersker en høj temperatur. Se nedenstående skema. Skema der anskueliggør inddelinger af arbejdsdagen i passende pauser. Efter arbejde med maske, er det vigtigt at få rigeligt vand da den luft som blæses ind i masken kan være meget tør og at den udførende har svedt meget. Pausen skal være af en længde så kroppen har mulighed for restituerer sig. 82

83 Filtre til masker. Filte skal udvælges efter opgaven, man kan ikke nødvendigvis bruge det samme filter til alle typer opgaver. Der findes flere filtertyper som beskytter mod forskellige ting. Filtre kan være enten støvfiltre eller gas- og dampfiltre (kulfiltre). Der findes kulfiltre som beskytter mod en række forskellige stoffer. Findes der ikke et kulfilter som kan beskytte mod den/de gasser man bliver udsat for, skal der altid anvendes friskluftforsynet maske. Støvfiltre. Partikelfiltre (støvfiltre) beskytter aldrig mod gasser og dampe. er er 3 klasser af støvfiltre: P1 laveffekt-filter P2 middeleffekt-filter P3 højeffekt-filter. Klasse P1 Har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m 3. P3 partikelfiltre. Partikelfiltre har altid hvid mærkat på filtret. Foto: Sikkerhedsgiganten. Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, og derfor ikke må anvendes imod, er asbestfibre og kvartsstøv. Klasse P2 Har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Klasse P3 Har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Selv om der i asbestbekendtgørelsen står man kan nøjes med P2-filter til asbestarbejde anbefalet det at man altid anvender P3 da det giver en større beskyttelsesfaktor. 83

84 Beskyttelsesfaktorer. Masker og filtre bliver testet af et uvildigt institut. Testen foregå på et dukkeansigt hvor der måles på forureningspassagen ved en luftstrøm på 90 liter pr. minut. Når et menneske er i hvilestilling indånder det ca. 16 gange i minuttet og forbruger derved ca liter luft. Ved hårdt fysisk arbejde ca liter i minuttet. Det er dog sjældent at raske mennesker bruger mere end 50 liter pr. minut. Årsagen til at testen udføres med 90 liter i minuttet er, at man ganger de 60 liter med en sikkerhedsfaktor på 1,5. Turboenheder giver normalt fra liter pr. minut friskluftforsynet med kompressor op til 270 liter pr. minut. Eksempel: En turboenhed levere 160 liter luft i minuttet. De 90 liter beregnes til den udførende håndværker. De resterende 70 liter der på den måde regnes for at være i overskud, anvendes til at skabe et konstant overtryk inder i masken/hætten. Dette forhold gør at forurenerne partikler bliver holdet værk fra ansigtet og øger dermed sikkerheden betragteligt. Beskyttelsesfaktorerne i nedenstående skema viser de nominelle værdier de har målt i laboratoriet. Disse værdier varier meget alt efter om man vælger halv- eller helmaske og om man vælger P1, P2 eller P3. Som det ses, giver en helmaske med P3 filter langt den største sikkerfaktor det vil sige at man kan forvente at luften er 1000 gange renere end den forurenede luft som er uden for masken. Vælger man P2 filter og helmaske falder beskyttelsesfaktoren til 16. Derfor anvend altid P3 filter ved asbestarbejde! Dog må man ifølge AT-Vejledningen D.5.4 Åndedrætsværn ikke regne med en så høj beskyttelsesfaktor i praksis. Citat: Beskyttelsesfaktorer ved brug på arbejdspladsen Ved brug på arbejdspladsen kan man ikke regne med så god beskyttelse, som beskyttelsesfaktoren angiver, da de nævnte beskyttelsesfaktorer er beregnet under laboratorieforhold. Der må altid som udgangspunkt forventes en væsentlig lavere beskyttelse end den nævnte. Fx kan der højst forventes en faktor 10 for halvmasker eller filtrerende ansigtsmasker klasse 2 og 3, og tilsvarende en faktor 100 for helmasker. Beskyttelsesfaktorerne må kunne forventes at være højre ved brug af turboenhed eller friskluftforsynet masker. Hvor meget oplyser AT-Vejledningen ikke noget om. Men at gange faktorerne med 2 er efter forfatterens mening rimeligt. 84

85 OBS! I flere europæiske lande er det et krav at masker støbes præcist til den pågældende person der skal anvende masken. Det vil alt andet lige, betyde en bedre beskyttelse da vores ansigtsformer er meget forskellige og vi også derfor ikke kan regne med laboratorieværdierne. Andre faktorer der kan svække beskyttelsesfaktorerne er forhold som: Skæg Briller At masken periodisk tages af i det forurenede område Man har ikke testet om masken sidder rigtigt ved at holde en hånd eller afdække indblæsningen og teste om maske kan holde over- henholdsvis undertryk i mindst 10 sekunder Af nedenstående skema ses hvor meget beskyttelsesfaktoren falder ved henholdsvis skægstubbe faktor 100 og skæg faktor 5, frem for de 1000 for et glatbarberet ansigt Masker og skæg Glatbarberet 1 Skægstubbe 2 Skæg 3 Af nedenstående skema ses hvor meget beskyttelsesfaktoren falder hvis masken ikke anvendes 100% af arbejdstiden. Procent af arbejdstiden i det forurenet miljø hvor åndedrætsbesværenet benyttes 100% 95% 90% 80% Halvmaske P3-filter 50 14,5 8,5 4,6 Helmaske P3-filter ,8 9,2 4,8 85

86 Hvis åndedrætsværnet IKKE benyttes i blot 3 minutter pr. time, betyder det en forringelse af den forventede beskyttelsesfaktor fra f.eks til 16,8! Gasfiltre/Kulfiltre. Gasfiltre inddeles i 2 grupper A1 og A2. A2 filtre giver den største beskyttelse og må genbruges. A1 filtre må kun anvendes i en halv time og kun ved lav forureningsværdi, ca. 3 x grænseværdien. Et gasfilter kan optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil luftforureningen lække igennem. Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter. Eksempel på et A2 kulfilter. Foto: Sikkerhedsgiganten Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås. Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis masken er korrekt tilpasset, skal filtret senest skiftes, når man kan lugte forureningen. Grænseværdien kan være overskredet, længe inden forureningen kan lugtes. Det er i den forbindelse vigtigt på forhånd at undersøge, om forureningen overhovedet kan lugtes af brugeren. Foto: JJensen Hvis en forurening undtagelsesvis kan lugtes, inden den opgivne brugstid er nået, skal filtret straks skiftes. Et sådant forhold kan indtræffe som følge af et samspil mellem forskellige luftforureninger. Viser det sig så at filteret holder f.eks. 20 timer, bør man lave en plan for filterskift som siger, at filteret skal skiftes efter 15 timers brug. Så har man indført en passende sikkerhedsmargin på 25%. Den beregnet gennembrudstid ligger ved punkt B. Ved beskyttelse mod ammoniak, som lugter stærkt, vil bruger af filtret med normal lugtesans kunne lugte ammoniakken ved punkt A. Når lugten trænger igennem filtret er der gennembrud. Filtret skal derfor skiftet før kurven knækker. Man bør have en filterpolitik der sikrer filterskift med en god margen i forhold til den beregnet gennembrudstid. 86

87 Kulfiltre er normalt udviklet til at optage gasser og dampe ved en lufthastighed på ca. 40 liter pr. minut. Ved højre lufthastigheder kan der registreres en progressiv gennembrydningstid. Det betyder, at jo mere luft man presser gennem kulfilteret pr. minut jo hurtigere sker der et gennembrud af filtret og forureningen trænger ind i masken. En luftgennemstrømning på 60 liter pr. minut er ca. det et kulfilter kan klare. Eksempel: Et turbosystem levere 150 liter pr. minut hvilket medfører følgende luftgennemstrømning pr. filter. Gennemstrømning i turbosystem Gennemstrømning pr. filter ved 2 filtre Gennemstrømning pr. filter ved 3 filtre 150 liter/min. 75 liter/min. 50 liter/min. Gennembrydning straks Gennembrydning, 4 dage Gennembrydning, 12 dage Man skal derfor være meget opmærksom på hvilken turboenhed man vælger. For eksempel hvis man ofte arbejder med asbestsanering og helst vil anvende hætte, som kræver større lufthastighed end helmaske. I sådan tilfælde vil det sikreste være at anskaffe en turbo med høj lufthastighed, måske 200 liter i minuttet. Det udelukker en fra at anvende kulfiltre på udstyret, med mindre turboenheden kan indstilles til lavere hastigheder. Og at turboenheden har plads til mindst 3 filtre. Hastigheden må dog aldrig stilles lavere end den lufthastighed som hætten kræver for at virke sikkert. HUSK VIGTIGT! Man må ALDRIG blande produkter fra forskellige producenter. Turboenhed, slanger til masken, masken og filtre er testet og godkendt samlet. Så det med at købe en turboenhed at et fabrikat og filter af et andet fabrikat, fordi de eventuelt er billigere, er: BLANDINGSMISBRUG! 87

88 Filterguide. som viser overodnet filtrevalg. For andre stoffer/materialer bør man henvende sig til filterleverandøren. Farvekode Filtertype P1 P2 P3 A Ax B E K HgP3 Anvendelse mod Støv (i begrænset omfang) Har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filteret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filteret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m 3. Eksempler på støvarter som filtret ikke beskytter imod, er asbest fibre og kvartsstøv Har en større udskillelsesgrad end P1 og beskytter derfor i større omgang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og vira. Disse filtre kan beskytte mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filteret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og vira. Filtret er normalt ikke til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filteret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 C, for eksempel mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat samt gasser efter leverandørens oplysninger. Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65 C efter leverandørens oplysninger. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug. Uorganiske gasser og dampe, for eksempel klor og cyanbrinte samt gasser efter leverandørens oplysninger. Sure gasser og dampe, fx svovldioxid samt gasser efter leverandørens oplysninger. Ammoniak o.l. gasser efter leverandørens oplysninger. Dampe fra kviksølv og mod partikler. Filtre fås også som filtre. Eksempler, flere findes: kombi- og multifiltre. Det vil sige en sammenbygning af forskellige A2-P3 A2 B2 E2 K1 A2 B2 E2 K1 - Hg 88

89 Eksempler på masker og Turboenheder. Alle foto fra. Sikkerhedsgruppen Halvmaske engangsmaske. A1P2 Helmaske briller kan monteres i masken. Lille volumen i masken hvilken ikke stiller de høje krav til høje lufthastigheder af turboenheden Halvmaske Filtre kan udskiftes. Hætte briller og skæg kan bæres uden problemer. Stor volumen i hætten kræver højere lufthastighed end masken. Turboenhed med 3 filtre levere 180 liter i minuttet Turboenhed med 3 filtre levere liter i Turboenhed med 2 filtre levere liter i minuttet Kan, trods den høje lufthastighed, monteres med gasfiltre på grund af filtrens størrelse 89

90 Beskyttelsesdragter. Beskyttelsesdragter kan, alt efter type, beskytte mod gasser, væsker, kemikalier, Støv og farlige partikler. Beskyttelsesdragter er også kendt som engangsbeklædning. Dog er det ikke altid korrekt da der findes dragter til flergangsbrug. Kemidragter og engangsdragter beskytter mod støv, partikler og kemikalier - afhængig af dragten. Beklædning til beskyttelse mod støv og kemikalier er godkendt efter EN 340. Godkendelsen er opdelt i 6 typer: Klasse 1: Gastæt også i sømme og lynlås Type 1: EN eller Gastætte dragter - til beskyttelse mod giftige gasser og dampe. En for den industrielle del. EN for redningsberedskabet. Normalt fremstillet af gummimaterialer. De er tunge, varme, ukomfortable og dyre at anvende. Type 2: EN Ikke gastætte dragter - luftforsynet, så der er let overtryk i dragten. Til beskyttelse mod giftige tåger/aerosoler og ikke flygtige væsker - anvendes f.eks. i farmaceutisk produktion. Klasse 2: Gastæt med tilført overtryk Normalt fremstillet i gummimaterialer. De er tunge, varme, ukomfortable og dyre at anvende. Type 3: EN A1:2009 (genbrugelige dragter): Væsketætte dragter (kemikaliedragter). Beskytter mod en direkte væskestråle - kræver forseglede sømme. Designet til at beskytte mod giftige kemikalier, der ikke er flygtige. Klasse 3: Væsketæt ved højtryk, også i sømme og lynlås Klasse 4: Væsketæt Sprøjt og stænk også i sømme og lynlås Klasse 5: Støvpartikler syede sømme Klasse 6: Væskestænk syede sømme Normalt fremstillet af lettere laminatmaterialer. De er lettere og mere bevægelige end gummi, men de er stadig varme at anvende, idet materialet ikke er åndbart. Type 4: EN A1:2009 (genbrugelige dragter) Spraytætte dragter (altså ikke helt væsketætte). Beskytter mod en gennemtrængning af væsker, der danner små pytter og løber på materialet - kræver forseglede sømme. Designet til at beskytte mod skadelige kemikalier/væsker, der ikke er flygtige. Normalt fremstillet af lettere laminatmaterialer. De er lettere og mere bevægelige end gummi, men de er stadig varme at anvende, idet materialet ikke er åndbart. Type 5: EN /A1:2010Partikeltætte dragter. Beskytter mod giftige/skadelige faste partikler. Som regel fremstillet af åndbart materiale, f.eks. Macrobond, og dragterne er ganske komfortable at anvende i længere tid. Type 6: EN A1:2009 Dragter med reduceret spraytæthed. Beskytter mod let spray af væsker, hvor der ikke er en direkte væskestråle eller væsker, der danner små pytter og løber på materialet. Som regel fremstillet af åndbart materiale, f.eks. Macrobond, og dragterne er ganske komfortable at anvende i længere tid. De forskellige klasser kan kombineres. For eksempel anvendes klasse 4/5 til asbestsanering og dragten er derfor væsketæt og tæt over for støv. Derfor skal sømme enten være tapet over, eller samlinger af dragten skal være svejst sammen. Beskyttelsesdragt klasse 4/5 Foto: Sikkerhedsgiganten. 90

91 Beskyttelseshandsker. Typer af beskyttelseshandsker Kemikalier Mekanisk påvirkning Varme og/eller ild Kulde Mikroorganismer Kemikaliehandsker testes med mindst 3 kemikalier ud at de 12 forskellige standart kemikalier hansker i denne kategori testes med. Gennemtrængningstiden er den tid det tager for et molekyle at trænge gennem handsken. Gennemtrængningstiden bruges til beregning af handskens beskyttelsesgrad som opgives fra 0-6. Intervallerne er fra 1 = 10 minutter og op til 6 = 480 minutter Modstandsdygtighed over for mekaniske belastninger. Piktogrammet efterfølges af op til 4 cifre (ydelsesværdi) Hvert enkelt ciffer repræsenterer grader af beskyttelse vedrørende: a = slidtage, b = skærefasthed, c = rivstyrke og d = punktering Modstandsdygtighed over for varme og /eller ild. Piktogrammet efterfølges af 6 bogstaver (ydelsesværdi). Beskyttelsesniveauer fra 0-4 Ild (brændbarhed), Varme (kontakt), Varme (isolering), Strålevarme, Smeltet metal (mindre stænk) Smeltet metal ((større mængde stænk) Modstandsdygtighed over for kuldebelastninger. Piktogrammet efterfølges af 3 bogstaver a, b, og c (ydelsesværdi) Beskyttelsesniveauer fra 0-4 Konvektionskulde, Hudkontakt, og Vandgennemtrængning Modstandsdygtighed over for gennemtrængning af mikroorganismer. Gennemtrængning er for væskers og mikroorganismers gennemtrængning målt på de svageste steder på handsken. Handsker inddeles i 3 klasser. For at være godkendt til mikroorganismer skal de mindst opfylde klasse 2 Handsken er vandtæt men yder kun lav kemikaliebeskyttelse, niveau 1, idet handsken ikke har kunnet opnå gennemtrængningstider på 30 minutter for 3 af de 12 standardkemikalier. Se Væskegennemtrængning Der findes et meget stor udvalg af forskellige beskyttelseshandsker. Før man kan bestemme hvilken type handske der skal bruges, skal man stille sig selv 2 spørgsmål: Hvad skal handsken beskytte imod? Kemikalier? - Kulde eller varme? - Snit, skær og rivning? - Slitage? Hvilke egenskaber skal den have? Et godt og sikkert greb om værktøj, udstyr og lignende? - Allergivenlig? - Vibrationsdæmpende? Reducere risikoen for elektrostatisk udladning (ESD)? Til asbest er kravet at handskerne skal være støvtætte og ofte er der også behov for stor slidstyrke 91

92 Fodtøj og påklædning Ved valg af fodtøj, skal der tages hensyn til et fodtøjet let skal kunne rengøres for støv. Derfor er sikkerhedssko overtrækkes med støvleovertræk og tapes til beskyttelsesdragten. Eller kan de anvendes sikkerhedsstøvler som ligeledes tapes til dragten. Foto: Sikkerhedsgiganten Foto: Sikkerhedsgiganten Almindelige sikkerhedssko og støvler er ikke egnet til asbestsanering. Foto: Sikkerhedsgiganten Foto: Dansk Asbestforening I det hele taget gælder det af man ifører sig beskyttelsesudstyr så støvtæt som muligt. Se nedenstående billedserie. Foto: Dansk Asbestforening Foto: Tscherning Forkert! Masken skal bæres under hætten. Dragten tages af før masken. Foto: Dansk Asbestforening Høreværn skal bæres under hætten. Høreværnet beskytte bedst når det sider direkte på hovedet. Foto: Dansk Asbestforening. 92

93 Støvsugere Støvsugere inddeles i 3 klasser. Det er kun klasse H som er egnet til asbest. Se nedenstående skema. Skal støvsugerne fjerne støv der kan afgive farlige dampe som for eksempel PCB, kan der yderligere monteres en kulfiltervogn efter støvsugerens partikelfiltre. Støvsugere og støvklasser Klasse L Støvklasse Almindeligt og ufarligt støv såsom husstøv og materialer som eksempelvis jord. Støvsugerne er beregnet til almindelig rengøring i husholdningen, på kontorer, hoteller m.m. Støvet er ufarligt, og det udgør ingen sundheds risiko ved indånding. Ofte er disse støvsugere ikke klassificeret. Alle typer træstøv samt støv fra spartelmasse, fyldemasse og lak, gips, cement, beton, fliseklæber og maling som f.eks. latex- og oliemaling eller kvartsholdige materialer, som f.eks. sand og grus. Klasse M Kræftfremkaldende støv, støv med kræft- og sygdomsfremkaldende partikler som eksempelvis støv med skimmelsporer, asbest, blyholdigt støv, mineralfibre, bitumen og kunstige mineralfibre som eksempelvis glasuld. Klasse H Støv fra murværk og beton kan give stenlunger og lungekræft. Arbejder man med murværk, puds eller beton, skal man være klar over, at støvet indeholder kvarts. Og hvis man indånder det fine kvartsstøv, risikerer man at få stenlunger og endda også lungekræft. Rengør man en pudset væg med saltsyre, kan det afgive giftige dampe. Også cement- og mørtelstøv er noget skidt at få på sig, da det kan udtørre huden og give irritation og eksem. Træstøv er eksempelvis kræftfremkaldende. Træpartikler kan nemlig give både astma, bronkitis og kræft. Og det gælder ikke kun trykimprægneret træ. Derfor giver man træværkstederne påbud om enten at arbejde i det fri eller bruge støvsugere, der opfylder M-standarden. Støvsuger med kulfiltervogn. På billedet til højre er afskærmningen fjernet fra kulfiltervognen. Filtrene skal som her, være i følgende rækkefølge: Grov filter, HEPA filter 13 og til sidst kulfiltre. Foto: Andersen og Nielsen Der er særlige krav til håndteringen af støv i typen H. Bl.a. skal man bruge værktøj for at få adgang til filtrene, og poserne skal være af plast for at forhindre støvet i at trænge gennem posen, når den tømmes. I nye bygninger er der lovforbud mod brug af asbest, men i mange ældre tage og vægplader, kan der stadig forekomme asbest. Når de afmonteres, er det vigtigt at undgå at indånde støvet, da det er kræftfremkaldende. Disse krav opfyldes af støvsugere godkendt til støvklasse H. 93

Vis mere