HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR

Transkript

1 AVATANGIISINUT PINNGORTITAMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR MILJØ OG NATUR HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR UDKAST 10. FEBRUAR 2014

2 2/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR INDHOLD Mål og udfordringer 3 Oversigt over handlingsplanens initiativer 6 Initiativ nr. 1: Grænseværdier for PCB i bygningsaffald og jord samt krav om miljøkortlægning 7 Initiativ nr. 2: Vejledning om håndtering af PCB i bygninger 9 Initiativ nr. 3: Aktionsværdier for PCB i indeluft 10 Initiativ nr. 4: Kortlægning af PCB i indeluft i institutioner 11 Initiativ nr. 5: Udfasning af PCB-holdige kilder 13 Initiativ nr. 6: Etablering af anlæg til permanent bortskaffelse af PCB-holdigt affald i Grønland 14

3 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 3/16 Mål og udfordringer Grønlands Selvstyre, Departementet for Miljø og Natur har i gennemført et udredningsprojekt om PCB i bygninger i Grønland. Formålet med projektet har været at få et overblik over omfanget af PCB og andre miljøfarlige stoffer i bygninger i Grønland og at vurdere, hvilke miljø- og sundhedsmæssige risici dette kan udgøre. Formålet har samtidigt været at opstille mulige forslag til regelsæt for PCB i bygninger og for håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald. PCB blev anvendt i visse typer fugemasser, maling, forseglingslim til termoruder og gulvbelægninger i perioden I kondensatorer til lysarmaturer, der også kan give anledning til PCB i indeluft i bygninger, var det tilladt at anvende PCB helt frem til Ca. 45 % af bygningerne i Grønland er opført i perioden , hvor der blev anvendt PCB i byggematerialerne. Herudover er 5 % af bygningerne opført før 1950, og disse kan ligeledes indeholde PCB-holdige byggematerialer, såfremt de er renoverede i perioden Frem til nu har det primært været etageboligblokke og enkelte skoler, som er kortlagt for PCB i Grønland. Det forventes, at den største anvendelse af PCB har fundet sted i etageboligblokke, institutioner, kontorbyggerier og produktionsanlæg opført i beton. Frem til 2013 er i alt 21 bygninger fra PCB-perioden undersøgt for PCB. I 10 af bygningerne (48 %) er der fundet materialer med et PCB indhold på mere end 50 mg/kg, som er grænsen for, hvornår PCB-holdige materialer ved bortskaffelse skal håndteres som farligt affald,. Det er hovedsageligt i fugemasser, der er fundet et indhold af PCB på disse niveauer, men det er også lokaliseret i såvel indvendig som udvendig maling. I 19 af bygningerne (90 %) er der fundet materialer med et PCB indhold på >0,1 mg/kg. I de to bygninger, hvor der ikke er konstateret PCB, er der dog kun taget henholdsvis 2 og 3 prøver. Resultaterne fra de undersøgte bygninger i Grønland falder meget godt i tråd med resultaterne af en ny kortlægning i Danmark, der viser, at mere end 75 % af alle bygninger inden for alle bygningskategorier indeholder materialer med >0,1 mg/kg PCB. Materialer med mere end 50 mg/kg, som er grænsen for at affaldet klassificeres som farlig affald, blev afhængig af bygningskategori fundet i % af bygningerne fra PCB-perioden. Miljøundersøgelser af bygninger i Grønland viser, at de erfaringer, der er i andre lande omkring anvendelsen af PCB-holdige byggematerialer, kan overføres til Grønland. PCB synes i særlig grad at være anvendt i facademalinger i Grønland og tilsvarende tendens er set i det nordlige Norge. Samlet set betyder dette, at mindst halvdelen af de eksisterende bygninger i Grønland potentielt kan indeholde PCB og at en væsentlig del af disse bygninger med stor sandsynlighed indeholder PCB i større eller mindre omfang. På basis af den eksisterende viden vurderes det, at PCB-holdige bygningsmaterialer i særlig grad vil findes i etageboligblokke, institutioner, kontorer og fabriksanlæg.

4 4/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR Anvendelsen af PCB-holdige materialer i én- og tofamiliehuse, som hovedsageligt er opført i træ, forventes primært at være knyttet til termoruder, kondensatorer i lysstofarmaturer og i mindre omfang fugemasse. Erfaringerne fra blok Q og saneringen af blok P har vist, at der er behov for klare regler og retningslinjer for at sikre en forsvarlig håndtering af PCB-holdigt byggeaffald. Udarbejdelsen af denne handlingsplan er hjemlet i Miljølovens 44. Hvoraf det fremgår at Naalakkasusisut kan udarbejde handlingsplaner for udvalgte erhvervssektorer eller offentlige forsyningsvirksomhed med henblik på at begrænse den samlede forurening. I bemærkningerne står der bl.a. at 44 vil kunne finde anvendelse til, at der kan gennemføres en kortlægning af bl.a. forekomsten af stoffet PCB og udarbejdes en handlingsplan for reduktion af udslip af dette stof. Mængde PCB i byggematerialer Den nedrevne blok P var samlet på ca m 2. I følge udredningsprojektet indeholdt denne blok i alt omkring 9,2 kg PCB. Resultater af screeninger og undersøgelser af PCB i 10 andre bygninger indikerer, at forekomsten af PCB-holdige materialer i de øvrige bygninger ikke er højere end forekomsten af PCB i blok P, snarere noget mindre, da der i nogle af bygningerne kun er fundet små mængder PCB. I følge oversigten i figur 8-3 i "Arkivgennemgang af byggesager" er blok P den eneste bygning, hvor der er fundet fugemasser indvendigt med meget høje koncentrationer af PCB. Hvis der regnes med, at forekomsten af PCB pr. m 3 i øvrige bygninger fra PCBperioden vil svare til forekomsten af PCB i blok P, kan det estimeres, at der i de bygninger, som administreres af INI, vil være i størrelsen 30 gange mængden i blok P svarende til ca. 276 kg PCB. Hvis de øvrige bygninger fra PCB-perioden i Grønland tages med, og der regnes med, at forekomsten meget vel kan være mindre end i blok P, kan den samlede mængde estimeres til kg PCB. Udgifterne til bortskaffelse af affald med asbest, PCB og tungmetaller ved nedrivningen af blok P er anslået til 7,4 mio kr heraf 0,8 mio. kr til håndtering af asbest. Det er ikke angivet, hvor store omkostningerne har været til adskillelse af materialerne (udskæring omkring vinduer og afslibning af maling). De samlede omkostninger til nedrivningen var ca. 28 mio. kr. Hvis der groft regnes med, at omkostningerne pr. m 2 vil være af samme størrelse for øvrige bygninger som for blok P, vil de samlede omkostninger til bortskaffelse af affald med miljøfarlige stoffer være i størrelsen mio. kr. over en periode på år. De samlede omkostningerne i forbindelse med håndtering af miljøfarlige stoffer ved nedrivninger/renoveringer af bygninger fra PCB-perioden i Grønland vurderes pr. indbygger at være i samme størrelsesorden som i Danmark. Fremtidig regulering af PCB i byggeriet i Grønland bør omfatte et samlet regelsæt, som både regulerer PCB i indeklima og regulerer kategorisering, håndtering og bortskaffelse af PCB i byggeriet og PCB-holdigt affald. Regelsættet skal desuden omfatte kriterier for PCB i jord.

5 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 5/16 PCB i elektrisk udstyr PCB har været anvendt i forskelligt elektrisk udstyr op til I de fleste lande har de samlede mængder anvendt i elektrisk udstyr være større end mængderne anvendt i byggematerialer. De største anvendelser er store kondensatorer og transformatorer anvendt i energiforsyningen og i industrier med stort elektricitetsbehov samt små kondensatorer anvendt i lysarmaturer og visse elektriske apparater. Der foreligger ingen opgørelse af de mulige mængder i Grønland. Lysarmaturer fra perioden op til 1986 formodes stadig at være i bred anvendelse og mange lysarmaturer har hidtil endt på dumpene, når de er blevet bortskaffet. Det har i Danmark og mange andre lande i mange år været forbudt at bruge store kondensatorer og transformatorer i energiforsyningen. Det kan meget vel være, at alt stort PCB-holdigt udstyr er fjernet, men der er behov for at få det dokumenteret, da det er uklart, om eksempelvis kondensatorer i industrien er undersøgt.

6 6/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR Oversigt over handlingsplanens initiativer Nr. Initiativ Beskrivelse Ansvarlig institution Berørte institutioner og andre interessenter Tidsramme 1 Grænseværdier for PCB i affald og jord samt krav om miljøkortlægning af PCB ved renovering og nedrivning Der udarbejdes grænseværdier for PCB i affald og jord, som er operationelle i forhold til den aktuelle situation for bortskaffelse af affald i Grønland Der udarbejdes retningslinjer for kortlægning af PCB i bygninger i forbindelse med større renoveringsarbejder og nedrivninger. Departementet for Miljø og Natur Kommuner, INI, øvrige boligejere og entreprenører. Udkast Nov.- dec Udkast til intern høring i følgegruppen jan 2014 Oversættelse feb-juli 2014 Høring hos kommunerne og andre interessenter August/september 2014 Oplæg til Naalakkersuisut november Vejledning om håndtering af PCB-holdige byggematerialer Der udarbejdes en vejledning, som beskriver de gældende regler på området, hvorledes PCB identificeres og hvorledes de enkelte aktører skal forholde sig i forhold til PCB i byggematerialer. Departementet for Miljø og Natur Kommuner, INI, øvrige boligejere og entreprenører. Som nr.1 3 Aktionsværdier for PCB i indeluft Der fastsættes aktionsværdier for PCB i indeluft, som vejleder bygningsejere om, hvornår der er behov for at igangsætte foranstaltninger til nedbringelse af PCB i indeluften i boliger og institutioner. Landslægeembedet Kommuner, INI, øvrige boligejere Dec juli Kortlægning af PCB i indeluft i institutioner Kortlægning af PCB i indeluft i udvalgte skoler og andre institutioner for børn og unge Kommunerne Departementet for Miljø og Natur og Departementet for Sundhed og Infrastruktur, Landslægeembedet Kommuner Udfasning af PCB-holdige kilder Krav om at elektrisk udstyr med en vægt på 1 kg eller en effekt på mere end 2 kva identificeres og fjernes Departementet for Miljø og Natur i samarbejde med Nukissiorfiit Nukissiorfiit, Kommuner, INI, øvrige boligejere Stort udstyr fjernes inden udgangen af 2016 Krav om at lysarmaturer bortskaffes som elektronikaffald 6 Etablering af anlæg til permanent bortskaffelse af PCB-holdigt affald Udarbejdelse af strategi og vilkår for anlæg til affald med PCBkoncentrationer på 1-50 mg/kg Departementet for Miljø og Natur Kommuner, INI, øvrige boligejere

7 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 7/16 i Grønland Initiativ nr. 1: Grænseværdier for PCB i bygningsaffald og jord samt krav om miljøkortlægning Baggrund Grænseværdier for PCB i affald - Der er ikke fastsat grænseværdier for PCB i bygningsaffald i Grønland. I forbindelse med planlægningen af nedrivningen af Blok P er der anvendt en grænseværdi for farligt affald på 50 mg PCB/kg, som er fastsat i EU og dansk lovgivning, og en grænseværdi for, hvornår affaldet kan betragtes som rent på 0,1 mg PCB/kg, som oprindelig er fastsat af Københavns kommune. Der er for øjeblikket ikke en dansk grænseværdi, der fastsætter hvornår affaldet kan betragtes som rent og disponeres frit. I EU lovgivningen er der en grænseværdi på 1 mg PCB/kg og ifølge de danske regler/myndigheder? kan PCBholdigt affald under denne koncentration deponeres på deponier for inert affald. Deponier i Danmark for inert affald adskiller sig fra andre deponier, ved at der ikke er krav om bundmembran, hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at udvaskningen efter opblanding i overfladevandområdet ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer, der overstiger de fastsatte miljøkvalitetskrav. I Grønland skelnes der ikke mellem deponier for inert affald og deponier for andet affald. Det anbefales, at materialer med koncentrationer under 1 mg PCB/kg kan deponeres på eksisterende dumpe i Grønland. Det er vurderet, at ingen af de eksisterende affaldsanlæg i Grønland på nuværende tidspunkt er egnet til en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig bortskaffelse af byggeaffald med et PCB-indhold på mellem 1 og 50 mg/kg. Da det primært vil være brændbart affald, der vil have koncentrationer i dette interval, indgår det som punkt i handlingsplanen at få etableret forbrændingsanlæg til afbrænding af PCB-holdigt brændbart affald. Indtil der er etableret brugbare løsninger, skal affaldet sendes ud af landet. Grænseværdier for PCB i jord I Grønland er det blevet konstateret, at hvis der er PCB i materialerne i en bygning, kan det give anledning til forurening af jorden omkring bygningen. PCB i større elektrisk udstyr som transformatorer og kondensatorer i forsyningsnettet har i andre lande også vist sig at kunne give anledning til massiv jordforurening eksempelvis på transformatorstationer og militære anlæg. PCB-holdigt maling på bygningers facader og udendørs stålkonstruktioner vil i særlig grad kunne resultere i forurening af den omgivende jord. Når malingen forvitrer og skaller af overfladen spredes PCB til jorden umiddelbart omkring bygningen eller konstruktionen. PCB-holdige fuger har dog også vist sig at kunne give anledning til jordforurening tæt på bygningen. I Grønland har undersøgelser af PCB i jord omkring bygninger vist, at koncentrationerne er højest tæt på bygningerne og generelt aftager eksponentielt med afstanden. Typiske koncentrationer ligger op til 5 mg/kg PCB. Der vil typisk være en dybdegradient, således at det øverste lag jord er væsentligt mere forurenet end de underliggende lag.

8 8/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR Der er ingen kvalitetskriterier for PCB i Grønland og ingen krav om at fjerne eller oprense PCB-forurenet jord. Jordkvalitetskriterier skal anvendes til at sikre, at den mest forurenede jord omkring bygninger og anlæg fjernes og deponeres eller destrueres på en måde, der mindsker udslip af PCB til miljøet og eksponering af mennesker. Der findes ingen nationale jordkvalitetskriterier for PCB i Danmark, men kriterier er ved at blive udarbejdet. Krav om miljøkortlægning I forbindelse med større nedrivninger af etageejendomme i Grønland er der i de senere år gennemført detaljerede kortlægninger af PCB-indholdet i byggematerialerne. Da PCB kan forekomme i mange typer af byggematerialer og i varierende koncentrationer, er det et åbent spørgsmål, hvor mange prøver der skal udtages og analyseres, før man har et fyldestgørende billede af PCB-forekomsten i en bygning. I Norge har der i mange år været krav om kortlægning af PCB (og andre farlige stoffer) i byggematerialer i forbindelse med renovering og nedrivning af bygninger. I Danmark er der for nylig i affaldsbekendtgørelsen indført tilsvarende krav om kortlægning af PCB. Bekendtgørelsen stiller krav om, at der fortages en screening og en efterfølgende kortlægning, hvis screeningen viser, at der kan være materialer der potentielt kan indeholde PCB. Det er nødvendigt at kende PCB indholdet i byggematerialerne for at kunne bortskaffe affaldet i overensstemmelse med reglerne. Der bør derfor stilles krav til kortlægning af PCB i bygninger, som potentielt kan indeholde PCB, og det bør defineres hvor dækkende kortlægningen skal være. Herved kan opnås en ensartet praksis på tværs af kommunerne i Grønland. I én- og tofamiliehuse, som typisk er opført af træ, forventes hovedparten af PCB at befinde sig i fleksible fuger (i det omfang de har været anvendt), termoruder og kondensatorer i lysarmaturer. Fokus vil derfor være på at sikre en korrekt bortskaffelse af disse materialer, og der vil ikke blive stillet krav om, at der foretages en PCB kortlægning af andre materialer. Beskrivelse Der udarbejdes grænseværdier for PCB i affald, som er operationelle i forhold til den aktuelle situation for bortskaffelse af affald i Grønland. Grænseværdierne skal bruges til at skelne mellem fire former for bortskaffelse: Bortskaffelse til anlæg til behandling af farlig affald (uden for Grønland) Bortskaffelse til anlæg til behandling af ikke-farligt PCB-holdigt affald (i første omgang i Danmark, senere i Grønland) Bortskaffelse til eksisterende deponier og affaldsforbrændingsanlæg i Grønland. Bortskaffelse til genanvendelse i byggeri og anlægsarbejder.

9 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 9/16 Sammen med grænseværdierne skal det fastsættes, hvordan repræsentative prøver skal udtages. Kriterier og regler for prøvetagning indarbejdes i vejledning for håndtering af PCB i bygninger. Der fastsættes grænseværdier for PCB i jord og regler for bortskaffelsen af jord, som er over grænseværdierne. Kriterier og regler for prøvetagning indarbejdes i vejledning for håndtering af PCB i bygninger. Der vil udarbejdes retningslinjer for kortlægning af PCB i bygninger i forbindelse med renoveringsarbejder og nedrivninger. Implementering og interessenter Departementet for Boliger, Natur og Miljø er ansvarlig for fastsættelse af grænseværdierne og krav om miljøkortlægning. Berørte interessenter vil være kommuner, INI, andre bygningsejere og entreprenører. Tidsplan Udkast til fastsættes grænseværdier for PCB i bygningsaffald og jord samt krav om miljøkortlægning inden udgangen af Udkast sendes i intern høring i følgegruppen frem til og med jan Oversættelse februar juli Høring hos kommunerne og andre interessenter august og september Oplæg til Naalakkersuisut november På sigt skal grænseværdierne for PCB-holdigt byggeaffald og PCB-holdigt jord udmøntes i en egentlig bekendtgørelse. Initiativ nr. 2: Vejledning om håndtering af PCB i bygninger Baggrund Der er i perioden 2011 til 2013 gennemført et udredningsprojekt vedrørende håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt byggeaffald i Grønland. Udredningsprojektet er igangsat på baggrund af et øget fokus på anvendelsen af PCB-holdige byggematerialer i den ældre boligmasse i Grønland og et politisk ønske om at få belyst de problemstillinger, der knytter sig til anvendelsen af PCB og andre miljøfarlige stoffer i byggematerialer i Grønland. Udredningsprojektet har vist, at der er behov for mere konkret viden om, hvordan PCB-holdige byggematerialer identificeres i bygninger, og hvordan de enkelte aktører skal forholde sig i forbindelse med renoveringer og nedrivninger af bygninger med PCB. Beskrivelse Der udarbejdes en vejledning, som fastsætter og beskriver de gældende regler for miljøkortlægning samt kategorisering, håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald og PCB-holdigt jord. Vejledningen vil tillige angive ansvarsområder for de enkelte aktører: kommuner, bygningsejere, bygningsarbejdere, m.fl. Vejledningen beskriver desuden forekomsten af PCB i bygninger i Grønland og beskriver, hvorledes PCB-holdige byggematerialer og PCB-holdigt udstyr skal håndteres ved renoveringer og ved bortskaffelse. Vejledningen giver skridt-for-skridt anvisninger, som kan følges af bygningsejere, håndværkere og entreprenører. Vejledningen vil angive samtlige regler på området

10 10/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR Implementering og interessenter Departementet for Miljø og Natur er ansvarlig for udarbejdelsen af vejledningen. Arbejdet med vejledningen vil blive fulgt af en høringsgruppe med repræsentanter for følgende organisationer: Departementet for Sundhed og Infrastruktur, Departementet for Boliger, Landslægeembedet, Arbejdstilsynet, INI, Kommuneqarfik Sermersooq og KANUKOKA. Berørte interessenter vil være kommuner, INI, private bygningsejere og entreprenører. Tidsplan Arbejdet med udarbejdelsen af vejledningen er igangsat. Udkast sendes i intern høring i følgegruppen til og med januar Oversættelse februar juli Vejledningen sendes i høring hos kommunerne og andre interessenter i august og september Oplæg til Naalakkersuisut november Initiativ nr. 3: Aktionsværdier for PCB i indeluft Baggrund PCB kan afgives fra PCB-holdige byggematerialer og kondensatorer til indeluften i en bygning og resultere i at mennesker, der opholder sig i bygningen, eksponeres med PCB. For at rådgive bygningsejere om, hvornår PCB i indeluften kan give øget helbredsrisiko, er der i en række lande fastsat nogle grænse- og aktionsværdier, som er baseret på en vurdering af den eksponering af PCB, som befolkningen udsættes for. Aktionsværdier for PCB i indeluft i Danmark - Sundhedsstyrelsen i Danmark har i 2009 på basis af tyske aktionsværdier udmeldt vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft. De anbefalede danske aktionsværdier vedrører ophold i boliger. Der er ved fastsættelsen af værdierne regnet med, at beboeren er udsat for PCB i 24 timer, 7 dage om ugen. Sundhedsstyrelsens har opstillet to vejledende aktionsværdier og forslag til reaktioner: Over ng/m 3 - Ved overskridelse af ng/m 3 (målt som total PCB) i indeluften, vurderer Sundhedsstyrelsen på det nuværende vidensgrundlag, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales, at der gribes ind uden unødig forsinkelse, og fraflytning bør sædvanligvis ske inden 6 måneder ng/m 3 - På det nuværende vidensgrundlag vurderer Sundhedsstyrelsen, at niveauer mellem 300 og ng/m 3 kan være sundhedsskadelige ved ophold gennem længere tid (år). Disse aktionsværdier bliver i efteråret 2013 revurderet af Sundhedsstyrelsen. De vejledende aktionsværdier er fastsat på basis af værdier for tolerabelt dagligt indtag (TDI). Værdien på 300 ng/m 3 er baseret på, at højst 10 % af TDI bør komme fra luften. Den øvre aktionsværdi på 3000 ng/m 3 er derimod baseret på, at bidraget fra indeluften udfylder TDI 100 %. Den TDI-værdi, der er foreslået af WHO, er 1,2 µg/kg kropsvægt/dag.

11 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 11/16 Arbejdstilsynets grænseværdier - Der er fastlagt aktionsværdier for arbejdsmiljømæssige problemstillinger for PCB i indeluft i Grønland. Disse beskrives nærmere på følgende link: Arbejdsmiljøområdet er i Grønland reguleret af lov om arbejdsmiljø i Grønland og de bekendtgørelser, som er fastsat i henhold til loven. Reglerne kan findes på Arbejdstilsynet i Grønlands hjemmeside ( Grønlandske aktionsværdier - Befolkningen i Grønland indtager generelt en mængde PCB med kosten, der er væsentligt over WHO's forslåede TDI. Spørgsmålet er derfor, i hvilken grad dette har indflydelse på niveauet for acceptable bidrag til PCB eksponeringen fra indeluft i Grønland. Da der knytter sig særlige problematikker i forhold til eksponering af børn og unge, vil det ved fastsættelse af grønlandske aktionsværdier være relevant at tage stilling til, om aktionsværdierne for boliger også skal være gældende for institutioner eller om der skal tages hensyn til den kortere ugentlige opholdstid i institutioner. Beskrivelse Der fastsættes aktionsværdier for PCB i indeluft, som vejleder bygningsejere om, hvornår der er behov for at igangsætte foranstaltninger til nedbringelse af PCB i indeluften i boliger og institutioner. Aktionsværdierne suppleres med anbefalinger om, hvor hurtigt foranstaltninger skal sættes i værk. Som nævnt ovenfor så har Arbejdstilsynet fastlagt aktionsværdier for arbejdsmiljømæssige problemstillinger for PCB i indeluft i Grønland. Implementering og interessenter Landslægeembedet udarbejder vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft i boliger og institutioner samt anbefaling til handlinger. Berørte interessenter vil være kommuner, INI og private boligejere. Tidsplan Der etableres aktionsværdier for PCB i indeluft i boliger og institutioner inden udgangen af juli Initiativ nr. 4: Kortlægning af PCB i indeluft i institutioner Baggrund Der findes en begrænset viden om PCB i indeluften i bygninger i Grønland. I august 2011 blev der analyseret 16 indeluftprøver fra centraladministrationens lokaler i Nuuk. I næsten halvdelen af målestederne var PCB-koncentrationen over den danske Sundhedsstyrelses laveste aktionsværdi på 300 ng/m 3, men var i alle tilfælde under Arbejdstilsynets laveste grænseværdi på ng/m 3. På to skoler i Nuuk (ASK og USK) blev der i 2011 målt over 300 ng/m 3 i 2 ud af 8 målinger på USK, mens alle målinger på ASK viste koncentrationer under 65

12 12/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR ng/m 3. På USK blev der fundet fugematerialer med meget høje PCBkoncentrationer anvendt såvel indvendigt som udvendigt i bygningen. I vinteren 2011/2012 er der gennemført luftprøvemålinger for PCB på en række brancheskoler med tilhørende kollegiebygninger i Grønland. Generelt lå PCBkoncentrationerne i disse undersøgelser langt under den nedre aktionsværdi på 300 ng/m 3 PCB. Der var dog en enkelt undtagelse: I 2 prøver fra Peqqissaanermik Ilinniarfik blev der målt værdier, der overskrider den danske Sundhedsstyrelses nedre aktionsværdi ( ng/m 3 PCB total ) mens der i en tredje prøve blev målt en værdi på 275 ng/m 3 PCB. I Blok P blev der i 2 ud af 4 målinger fundet PCB-koncentrationer på mere end 300 ng/m 3 med den højeste værdi på ng/m 3 PCB. De gennemførte målinger viser således, at der er en udbredt forekomst af PCB i indeluften, der ligger over den laveste aktionsværdi for PCB i boliger på ng/m 3 PCB. I fortolkningen af resultaterne er det af stor betydning om disse aktionsværdier også er gældende for skoler og andre institutioner. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at børn som eksponeres for PCB i institutioner meget vel også kan eksponeres for PCB i hjemmet. Da børn er en særlig udsat gruppe, vurderes det, at være særligt relevant at undersøge forekomsten af PCB i institutioner for børn og unge. Erfaringerne fra Danmark viser, at en kortlægningsstrategi, hvor man tager udgangspunkt i målinger af PCB i materialer ikke er tilstrækkelig sikker, og de fleste kortlægninger, der i de seneste år gennemført af kommunerne i Danmark, er derfor startet med målinger af PCB i indeluften. Beskrivelse Der vil blive gennemført en kortlægning af PCB i indeluften i udvalgte skoler og andre institutioner for børn og unge, som er opført i perioden , og som ikke tidligere er blevet undersøgt for PCB i indeluften. Som første fase i initiativet vil økonomi for kortlægningen, kommunikationsplan for formidling af kortlægningens resultater og mulige handlinger på basis af resultaterne afklares. Denne afklaring skal være med til at sikre at kortlægningen gennemføres så effektivt som muligt, og at de relevante myndigheder er forberedte på de reaktioner, som kan komme på basis af kortlægningen. De udvalgte skoler og institutioner forventes at være bygninger opført af beton og blandt de bygninger, som vurderes mest sandsynligt at kunne indeholde PCB i indeluften. Implementering og interessenter Kortlægningen gennemføres af kommunerne i et samarbejde mellem Departementet for Miljø og Natur og Departementet for Sundhed og Infrastruktur. Kortlægningen vil blive fulgt af en høringsgruppe med repræsentanter for følgende organisationer: Departementet for Boliger, Landslægeembedet, Arbejdstilsynet, KANUKOKA og de berørte kommuner.

13 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 13/16 Tidsplan Fase 1 vedrørende økonomi og planlægning mm. forventes gennemført Fase 2 kortlægningen af PCB i indeluft i institutioner forventes gennemført inden udgangen af Initiativ nr. 5: Udfasning af PCB-holdige kilder Baggrund PCB i elektrisk udstyr vil kunne lække fra udstyret og give anledning til udslip til omgivelserne. I EU og de fleste vestlige lande er der derfor krav om at udfase det større PCB-holdigt udstyr. I Danmark blev der stillet krav om at tage alt PCBholdigt udstyr med en vægt på mere end 1 kg eller med en effekt på mere end 2 kva ud af brug inden Mindre udstyr kan anvendes ind til udløbet af deres tekniske levetid. I Norge er der som det eneste land krav om også at fjerne små kondensatorer i lysarmaturer, som har været gældende siden PCB-affald samt brugte genstande/apparater med indhold af PCB fremgår i bilag 2 i hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 17. september 1993 om olie- og kemikalieaffald. Kommunalbestyrelsen/kommunen skal således efter anmodning anvise en bortskaffelsesmulighed. Den anviste bortskaffelsesmulighed skal benyttes. Der er i dag etableret modtagefaciliteter for farligt affald og andet i problemaffald i de fleste byer. Endvidere er der ved at blive etableret modtagefaciliteter i bygderne. I Grønland har der endnu ikke været stillet krav om at fjerne elektrisk udstyr med PCB. I en tidligere undersøgelse har Nukissiorfiit oplyst, at PCB-holdigt udstyr ikke har været brugt i energiforsyningen i Grønland. Det er dog ikke helt klart, i hvilken grad det faktisk er undersøgt, idet det typisk ikke fremgår af udstyret, at det indeholder PCB. Undersøgelser i andre lande har vist, at transformere, der ikke tilsigtet indeholder PCB, alligevel kan indeholde mere end 50 mg/kg som forureningselement. Store PCB-holdige kondensatorer kan også være anvendt til fasekompensering i eksempelvis fabriksanlæg. Erfaringer fra andre lande har vist, at PCB-holdige kondensatorer i armaturer til lysstofrør og visse andre lysarmaturer kan give anledning til høje koncentrationer af PCB i indeluften, og at læk kan forurene materialer i bygningerne. Lysstofarmaturer har udbredt været anvendt i Grønland i institutioner, kontorer, fabriksanlæg og private boliger. Ved direkte læk på kondensatorerne kan der dryppe rent PCB ud i lokalerne, hvilket kan give anledning til en meget væsentlig PCB-forurening. Det kan derfor være hensigtsmæssigt enten at skifte kondensatorerne eller hele armaturet. Nye armaturer har typisk også et væsentligt lavere energiforbrug end gamle armaturer. Der vil ikke blive stillet krav om at potentielle PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer udfases (udstyr installeret før 1987), men det vil i den udarbejdede vejledning blive anbefalet, at armaturerne eller kondensatorerne udskiftes, hvis de indeholder PCB. Lysarmaturer skal bortskaffes som elektronikaffald, og det skalsikres, at PCBholdige kondensatorer selektivt fjernes fra armaturerne og bortskaffes som farligt

14 14/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR affald. Det er i dag ikke ualmindeligt at lysarmaturer bortskaffes til dumpe, hvor de PCB-holdige kondensatorer med tiden vil korrodere og frigive PCB'en. Beskrivelse Det er endnu uklart i hvilken grad PCB har været anvendt i større elektrisk udstyr og om dette udstyr er undersøgt for forekomsten af PCB. Der stilles krav om at elektrisk udstyr med en vægt på 1 kg eller en effekt på mere end 2 kva fjernes inden udgange af For at sikre at der faktisk ikke er PCB-holdigt udstyr i energiforsyningen, skal alt udstyr installeret før 1987, og hvor det ikke klart fremgår, at de tidligere er kontrolleret for PCB, kontrolleres for forekomsten af PCB. Den udarbejdede vejledning vil anbefale, at man udskifter de PCB-holdige kondensatorer eller hele armaturet, og vil give anvisninger på, hvorledes det gøres. Implementering og interessenter Departementet for Miljø og Natur er ansvarlig for i samarbejde med Nukissiorfiit at sikre, at alt elektrisk udstyr med en PCB-koncentration på over 50 mg/kg og vægt på 1 kg eller en effekt på mere end 2 kva fjernes eller dekontamineres. Anbefalinger vedrørende mindre kondensatorer indarbejdes i vejledning for håndtering af PCB i bygninger. Tidsplan Kontrol af transformatorer og kondensatorer i forsyningsnettet skal gennemføres i Udstyr med mere end 50 mg/kg og vægt på 1 kg eller en effekt på mere end 2 kva fjernes eller dekontamineres inden udgangen af Anbefalinger vedrørende mindre kondensatorer udarbejdes i forbindelse med handlingsplanens aktivitet nr. 1 og 2. Initiativ nr. 6: Etablering af anlæg til permanent bortskaffelse af PCB-holdigt affald i Grønland Baggrund Når bygninger, som indeholder PCB renoveres eller nedrives, skal PCB-holdigt affald med mere end 50 mg/kg udsorteres fra det øvrige affald på nedrivningsstedet og skal som udgangspunkt destrueres på særligt anlæg f.eks. NORD (tidligere Kommune Kemi) i Danmark. Hvis koncentrationen af PCB i affaldet er under 50 mg/kg, er det miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at forbrænde eller deponere affaldet på anlæg med en godkendelse til håndtering af ikke-farligt PCB-holdigt affald. Hvis affaldet har en koncentration af PCB på under 0,1 mg/kg er affaldet rent, og kan frit anvendes (Jf. initiativ nr. 1). På nuværende tidspunkt er der ingen af de eksisterende affaldsanlæg i Grønland, der er optimale til en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig bortskaffelse af PCBholdigt byggeaffald mellem 1 og 50 mg/kg. Ved nedrivning af f.eks. etageboligblokke etableret i perioden vil der forekomme PCB-holdigt brændbart

15 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 15/16 affald med indhold mellem 1 og 50 mg/kg, som med fordel kan behandles og bortskaffes i Grønland. Det anbefales, at der på sigt etableres nye/nyt forbrændingsanlæg, eller eksisterende opgraderes til at kunne forbrænde PCB-holdigt affald med PCB-koncentrationer på 1-50 mg/kg. Det drejer sig grundlæggende om, at begrænse udledningen af dioxiner/furaner fra anlæggene. Da dioxiner /furaner også dannes ved forbrænding af andre typer affald, vil en opgradering i relation til PCB-holdigt affald også være gavnligt i forhold til at begrænse de generelle udslip af dioxiner/furaner fra anlæggene. En opgradering i relation til udslip af dioxiner/furaner vil også kunne mindske eventuelle udslip af andre persistente organiske miljøgifte fra forbrænding af bromerede flammehæmmere, chlorparaffiner og perfluorerede stoffer, samt mindske udslip af kviksølv fra forbrændingen Mængderne af ikke-brændbart affald med en koncentration på 1-50 mg/kg er begrænsede og det er derfor ikke blandt prioriterede aktiviteter, at etablere kontrollerede deponeringsanlæg i Grønland til denne type affald. I 2013 meddelte NaturErhvervstyrelsen i Danmark, at jord fra Grønland er omfattet af forbud mod import, idet der i Danmark og resten af EU er bestemmelser, der skal sikre mod indførsel af farlige planteskadegøre. Tidligere er noget forurenet jord blevet sendt til behandling i Danmark. Der er derfor behov for at vurderer alternative muligheder for håndtering af forurenet jord. Generelt bør PCB-holdigt affald og PCB-forurenet jord tænkes sammen med behovet for bortskaffelse af andet affald herunder farligt affald. Beskrivelse I forhold til etablering af nyt/nye forbrændingsanlæg eller opgradering af eksisterende anlæg i Grønland til håndtering af PCB-holdigt brændbart affald med mindre end 50 mg/kg, skal der udarbejdes: En strategi for forbrændingsløsninger ift. PCB-holdigt affald i de grønlandske byer. Strategien vil belyse omfanget af potentiel PCB-holdigt brændbart affald og affald med indhold af andre persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), som skal destrueres på lignende måde (bromerede flammehæmmere, perfluorerede stoffer. chlorparaffiner, mm). Som udgangspunkt kan det forventes, at der som minimum skal etableres ét anlæg i Grønland, som kan modtage og afbrænde brændbart affald med indhold af PCB og andre POP-stoffer. Som udgangspunkt er der et behov for at forbedre det nuværende miljømæssige niveau ved afbrænding af affald på de seks grønlandske forbrændingsanlæg. Vilkår/krav til forbrændingsanlæg ved afbrænding af PCB-holdigt affald. Vurderer muligheder for håndtering af PCB-holdigt jord. Implementering og interessenter Departementet for Natur og Miljø er ansvarlig for udarbejdelse af strategien og vilkår til anlæg til håndtering af PCB-holdigt brændbart affald med mindre end 50 mg/kg.

16 16/16 HANDLINGSPLAN FOR PCB I BYGNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR Tidsplan Arbejdet med udarbejdelsen af strategien og vilkår igangsættes i 2015 og forventes færdigt inden medio 2016.