REDIGERET AF JEPPE BACH NIKOLAJSEN KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDIGERET AF JEPPE BACH NIKOLAJSEN KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND"

Transkript

1 REDIGERET AF JEPPE BACH NIKOLAJSEN KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND

2 KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON

3 Indhold Forord Jeppe Bach Nikolajsen 5 Toregimentelæren i kritisk perspektiv 1 Kritikken af toregimentelæren i nyere amerikansk teologi Refleksioner for en kirke engageret i mission Andreas Østerlund Nielsen 9 2 Paul Althaus forståelse af Luthers toregimentelære En tysk misforståelse? Kurt Christensen 25 Toregimentelæren i systematisk perspektiv 3 Luthers tale om kirkens usynlighet En kritisk analyse Harald Hegstad 45 4 Opgøret med den magtfuldkomne kirke Anliggendet i Luthers adskillelse af de to regimenter Asger Chr. Højlund Vær da fullkomne! Bergprekenen og den kristnes liv i verden ifølge Luther Knut Alfsvåg Den verdslige øvrighed Det fjerde bud og det første bud Agnete Raahauge 100

4 Toregimentelæren i nutidigt perspektiv 8. Kirke, øvrighed og pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen Kirkens engasjement i et pluralistisk samfunn Gunnar Heiene Efterföljelse och ansvar för världen Dietrich Bonhoeffers kritik og förnyelse av tvårikeläran Torbjörn Johansson 155 Bidragsydere 177 Indeks 178

5 Forord Toregimentelæren er et af de mest omstridte aspekter inden for luthersk teologi. Den anses for at repræsentere en farlig adskillelse af det åndelige liv fra det konkrete liv i samfundet, så evangeliet i sidste ende absolut intet har at gøre med det jordiske liv, men alene skal sikre den evige frelse. Denne lære har således vist sig at passivere kirken i dens forhold til presserende samfundsproblematikker, og læren bidrog da også til, at så mange tyske kristne kun i ringe grad undsagde nazismen. Alligevel anser mange lutherske teologer toregimentelæren for at være den afgørende nøgle til at forstå kirkens rolle i samfundet. I denne bog spørges helt grundliggende: Hvad mente Luther egentlig med sin tænkning om de to regimenter? Hvad var det for en kirke, som han så for sig? Hvad var dens forhold til øvrigheden? Og hvad var øvrighedens rolle i samfundet? Rummer denne lære et potentiale for, at kirken kan agere og tydeliggøre sin stemme i et senmoderne pluralistisk samfund? En række skandinaviske teologer, som repræsenterer forskellige teologiske positioner, drøfter her disse og andre spørgsmål. Langt størsteparten af bogens bidrag blev præsenteret på en konference, som blev afholdt på Menighedsfakultetet i Aarhus i Denne konference var en del af Menighedsfakultetets markering af reformationsjubilæet. Det har været ambitionen, at markeringen ikke blot skulle være bagud-, men også fremadskuende. I bogens første del præsenteres kritikken af toregimentelæren, mens anden del behandler læren historisk og systematisk og endelig omhandler tredje del toregimentelæren i lyset af nutidens nordiske samfund. Bogen udgives, fordi der eksisterer et stort behov for at gennemtænke forholdet mellem kirke, øvrighed og samfund. Dette er i særdeleshed nødvendigt i betragtning af den pluraliseringsproces, som de nordiske lande har gennemgået i de seneste årtier, og som de fortsat står midt i. På baggrund af dialog med forlaget har bogen fået titlen Kirke og øvrighed i et pluralistisk samfund, selvom det blot er bogens sidste del, som i udpræget grad relaterer sig til nutidens nordiske pluralistiske samfund, og selvom bogens bidragsydere givetvis forholder sig ganske forskelligt til pluraliseringsprocesserne i de nordiske samfund. Jeppe Bach Nikolajsen, Aarhus 2017

6

7 Toregimentelæren i kritisk perspektiv

8

9 Kritikken af toregimentelæren i nyere amerikansk teologi Refleksioner for en kirke engageret i mission Andreas Østerlund Nielsen Indledning Kirker og missionsorganisationer i Danmark mangler brugbar teologisk refleksion over forholdet mellem kirke og samfund. Det gælder for eksempel, når de skal forholde sig til den aktuelle flygtningesituation. Den toregimentelære, som de har ved hånden, giver ikke adækvate teologiske begreber og perspektiver til at være kirke og missionsorganisation i integreret mission. 1 Det er de forudsætninger og den påstand, der ligger bag denne artikel. Med henvisning til kritik af toregimentelæren fremført i en nyere nord- og sydamerikansk teologisk kontekst vil jeg søge at godtgøre denne påstand. Efterfølgende peger jeg på alternativer til toregimentelæren i form af mere dynamiske begreber og synsvinkler på forholdet mellem kirke og samfund. Den underliggende problemstilling for denne artikel er altså: Hvilke teologiske begreber og perspektiver med relation til spørgsmålet om forholdet mellem kirke og samfund kan hjælpe kirker og missionsorganisationer i integreret mission? 1 I en drøftelse af den lutherske toregimentelære er det nødvendigt at skelne mellem Luthers egne tanker og senere tiders brug og misbrug af disse. Her er jeg imidlertid optaget af kirkernes og missionsorganisationers aktuelle teologiske beredskab, ikke af, hvorvidt det stammer fra Luther selv eller fra virkningshistorien. Jeg refererer derfor uden skelnen bredt til toregimentelæren.

10 10 KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND Kirke i integreret mission I løbet af de sidst fyrre år er integreret mission også kaldet holistisk mission blevet et samlingspunkt for den traditionelt teologisk konservative lejr i Lausanne og den traditionelt liberale lejr i Kirkernes Verdensråd, når det gælder spørgsmålet om at være kirke i Guds mission. 2 Det har ført til, at vi, som op gennem det tyvende århundreder har lagt hovedvægten på forkyndelse, nu igen er blevet optaget af diakoni og socialt arbejde. Det tvinger os til også at forholde os til de strukturelle årsager til den enkeltes nød og problemer. På samme måde er de, som op gennem det tyvende århundrede har været optaget af udviklingsarbejde og politisk teologi, nu begyndt at spørge: Hvad er den kristne identitet i det, vi gør? Hvad betyder korset for nødhjælp og udvikling? Vi står altså med et fælles ønske om at bringe evangeliet, korset, kristendommen i relation til den nød, for eksempel flygtningesituationen, som ikke blot er åndelig eller verdslig, personlig eller politisk, men som angår hele mennesket i alle dets relationer til Gud og andre. 3 Derfor stiller vi os ikke tilfredse med klichéen om, at religion og politik skal holdes adskilt. Der er imidlertid i kirkernes og missionsorganisationernes aktuelle bestræbelse på en sådan helhedsorienteret troskab mod Guds mission en akut mangel på brugbar teologisk refleksion over forholdet mellem mission, kirke, samfund og politik. Praksis har igen overhalet teorien, og der er et teologisk efterslæb at indhente. Kan toregimentelæren hjælpe kirker i mødet med flygtninge? Som lutheranere er vi naturligt interesserede i, hvad toregimentelæren kan hjælpe os med i denne situation. Det, som kirker og missionsorganisationer har brug for, er imidlertid ikke en (opdateret) almen lære om kirke og samfund. Vi har brug for teologi, der er kendetegnet af det samme som Paulus og Luthers teologiske arbejde: Det var historisk indfældet, kontekstuelt og konkret. Paulus og Luther ville givetvis have talt og skrevet om flygtninge, hvis de havde levet i dagens Danmark. I mødet med flygtninge bryder opdelingen af privat og politisk, kirke 2 Til forståelsen af integreret eller holistisk mission, se Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40, nr. 3/4 (2013). 3 Andreas Østerlund Nielsen,»Integreret mission er at leve i evangeliet: En introduktion til integreret mission «(http://www.dmr.org/index.php/ integreret-mission/bibliotek).

11 KRITIKKEN AF TOREGIMENTELÆREN I NYERE AMERIKANSK TEOLOGI 11 og samfund sammen, fordi flygtningen, ligesom alle andre, er ét, helt menneske. Det kræver en kraftig kynisme, hvis en lokal kirke eller gruppe af kristne på den ene side af næstekærlighed lærer en flygtningefamilie at kende, hjælper med praktiske forhold, giver trosoplæring, døber og viser medfølelse over helbredsproblemer forårsaget af tortur, og på den anden side ikke vil blande sig i årsagerne til, at familien er kommet her, om de kan få asyl eller opholdstilladelse eller ej, hvilke forhold de må leve under, eller hvad der sker, hvis de bliver hjemsendt; for det er politiske, samfundsmæssige forhold. Hvordan skal kirker og missionsorganisationer da reagere på hele den sammensatte nødsituation, som flygtningen befinder sig i? Det er ikke muligt at vide, hvad Luther i dag ville have ment om den aktuelle flygtningesituation, men han ville helt sikkert have forholdt sig til den. Danske, lutherske kirker og missionsorganisationer har imidlertid kun vag eller utidssvarende teologisk refleksion over flygtningespørgsmålet ved hånden. Kritikken af toregimentelæren i nyere amerikansk teologi kan være med til at forklare os hvorfor. Kritikken i nyere amerikansk teologi Den tildelte opgave for denne artikel er at præsentere kritikken af den lutherske toregimentelære i nyere amerikansk teologi. Det er dog uklart, om der findes noget, der med rette kan betegnes som kritikken af toregimentelæren i nyere amerikansk teologi. De amerikanske teologer synes at have vigtigere ting at tage sig til end at kritisere Luthers betragtninger over kirke og samfund i senmiddelalderens Tyskland. Den finske teolog Patrik Hagman påpeger dog, at toregimentelæren i den engelsksprogede verden også i luthersk sammenhæng generelt er blevet opfattet som et problem. Det kan skyldes, at den indflydelsesrige amerikanske teolog Reinhold Niebuhr var meget negativ over for toregimentelæren, og at toregimentelæren siden i høj grad er blevet knyttet sammen med Tyske Kristnes accept af nazismen. 4 Jeg vil således i det følgende præsentere forskellige indvendinger mod toregimentelæren og dens anvendelse i dag, der er blevet rejst af udvalgte nord- og sydamerikanske teologer i, hvad man med lidt god vilje godt kan kalde nyere tid. Det er indvendinger, som kan være med 4 Patrik Hagman, Efter folkkyrkan: En teologi om kyrkan i det efterkristna samhället (Skellefteå: Artos & Norma, 2013), 68.

12 12 KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND til at forklare, hvorfor toregimentelæren, som kirker og missionsorganisationer har den ved hånden, kun er til ringe nytte for eksempel i mødet med flygtninge. For at få en visuel forståelsesramme for kritikken kan vi betragte følgende figurer, der illustrerer Luthers toregimentelære, og de alternativer, som Luther positionerede sig op imod: ROMERSK LUTHERSK ANABAPTISTISK kirke samfund verdsligt åndeligt»verden«/ samfund Guds rige/ kirken Figur 1: Luthers toregimentelære og dens historiske alternativer Den kritik, som jeg i det følgende vil præsentere, falder i fem punkter: Fejlagtig dualisme, reduktion af frelsen, mangelfuld eskatologi, problematisk etik og historisk afstand. Fejlagtig dualisme Den betydningsfulde amerikanske, lutherske teolog Carl E. Braaten fremsatte i 1977 en kritik af toregimentelæren i forbindelse med fremstillingen af sin missionsteologi. 5 Hans kritik går ikke mindst på, at toregimentelæren indebærer en fejlagtig dualisme: We believe that the traditional two-kingdoms scheme has fostered the wrong kind of dualism. In that scheme the eschatological kingdom of grace secures the salvation of the individual both here and hereafter, but at the high price of being cut off from the substance of political and social life. The result is two kinds of everything: two 5 Drøftelser af Braatens The Flaming Center her og i de følgende afsnit er gengivet fra min artikel»helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission«i: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 41, nr. 1 (2014),

13 KRITIKKEN AF TOREGIMENTELÆREN I NYERE AMERIKANSK TEOLOGI 13 kinds of peace, two kinds of justice, two kinds of freedom, two kinds of reconciliation, two kinds of righteousness, and so forth. 6 I bogen Principles of Lutheran Theology fra 1983, som er udkommet i andet reviderede oplag i 2007, drøfter Braaten toregimentelæren i relation til kirkens forhold til menneskerettigheder. Braaten peger på, hvordan lutheranere har svært ved at reagere på spørgsmålet om menneskerettigheder, fordi de bliver bremset af en udartet toregimentelære: There is a certain dualistic interpretation of the two kingdoms that paralyzes the church on issues of justice and human rights. What do human rights have to do with a gospel that relates only to the inner life of faith and the afterlife of hope? 7 Braaten anser denne udartede toregimentelære for et kætteri, som truer evangeliets integritet. 8 Braaten præciserer dog samtidig, at uanset hvor meget fred og hvor mange rettigheder der sikres, kan det aldrig mediere det ene nødvendige, frelsen som gave, retfærdigheden over for Gud. Pointen for Braaten er, at dette ikke er en virkelighed, som blot angår det indre eller hinsidige. Luthers teologi rummer ifølge Braaten også to korrekte dualismer. Den første dualisme er mellem to riger, som er i konflikt: Guds rige og Satans rige. Det er imidlertid ikke blot en åndelig kamp, men en kamp som pågår i verdenshistorien og angår livet i den skabte verden. Den anden korrekte dualisme er mellem Guds to måder at handle i verden på: Gud arbejder med verdslige midler for menneskers historiske befrielse, og Gud lover gennem forkyndelse og sakramentsforvaltning evigt liv. Hermed understreger Luther, at Gud virker universelt i hele skaberværket. 9 Disse to dualismer, som Braaten bekræfter, hindrer altså ikke kirken 6 Carl E. Braaten, The Flaming Center: A Theology of the Christian Mission (Philadelphia: Fortress, 1977), 62. Orlando E. Costas argumenterer tilsvarende for, at syndens henholdsvis frelsens personlige og sociale side ikke kan adskilles; se Costas, Christ Outside the Gate: Mission beyond Christendom (Maryknoll: Orbis, 1982), Carl E. Braaten, Principles of Lutheran Theology, anden udgave (Minneapolis: Fortress, 2007), Braaten, Principles of Lutheran Theology, Braaten, Principles of Lutheran Theology, 162.

14 14 KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND i at involvere sig på det strukturelle niveau. Tværtimod understreger de, at Guds virke i verden, Guds mission, retter sig direkte mod alle sider af skaberværket og menneskelivet. Den fejlagtige, rigide dualisme mellem åndeligt og verdsligt i toregimentelæren er derimod, som vi nu skal se på, forbundet med problemer i både soteriologien, eskatologien og etikken. Reduceret soteriologi Toregimentelærens fejlagtige dualisme berører ifølge Braaten forståelsen af frelsen: [The] holistic concept of mission has been hampered by a dualistic model of the kingdom of God which separates the doctrine of salvation from the doctrine of creation. The history of salvation has been isolated from the history of the world. God s message in Christ has been related to the inner life and the afterlife, while other lords and demons have fought for dominion over the body of this life in all its present worldly entailments. 10 Frelsen angår altså, ifølge Braaten, ikke blot et indre eller hinsidig aspekt af tilværelsen, men hele den skabte verden og verdenshistorien. I tænkningen om integreret mission peges der flere steder på den kollektive antropologi i de bibelske skrifter. Den implicitte frelsesforståelse i toregimentelæren har derimod et stærkt individualistisk træk. Den amerikanske teolog Craig L. Nessan, der søger at rehabilitere toregimentelæren med henblik på at understøtte kristnes politiske engagement, skriver således: If, however, the gospel of Jesus Christ offers salvation not only to individuals but also to the entire creation (cf. the Hebrew idea of shalom), then it would appear the gospel itself insists on expression not only in the lives of individuals but also in political life. The entire debate about Luther s two kingdoms concept revolves in this way on no less an issue than the very definition of the gospel itself and the nature of the salvation which this gospel promises Braaten, The Flaming Center, Craig L. Nessan,»Liberation Theologies Critique of Luther s Two Kingdoms Doctrine«i: Currents in Theology and Mission 16 (1989), 266.

15 KRITIKKEN AF TOREGIMENTELÆREN I NYERE AMERIKANSK TEOLOGI 15 Toregimentelærens modstilling af åndeligt og verdsligt, indre og ydre, privat og offentligt, personligt og socialt er fremmed for den jødiske og bibelske virkelighedsopfattelse, og den har sammenhæng med en reduktion af frelsen til det indre, hinsidige og individuelle. Mangelfuld eskatologi Den fejlagtige dualisme hænger også, ifølge Braaten, sammen med en problematisk eskatologi. Der er ganske rigtigt forskel på det endelige eskatologiske, fremtidige Guds rige og den foreløbige nuværende legemliggørelse af riget i historien. Denne forskel har imidlertid i toregimentelæren ført til de netop nævnte falske modstillinger. Frelsens berøring af livet i hele dets totalitet og alle dets dimensioner bliver anset for rent futurisk. 12 Braaten påpeger endvidere, at spørgsmålet om verdslig øvrighed og kristent engagement i samfundet altid drøftes med henvisning til det»gamle«, til en skabelsesorden, til en naturlig lov, ikke med henvisning til det nye, der er sket i Kristus, og til totaliteten i den endelige genløsning. Kirken peger altså alene tilbage til en bedre fortid og ikke frem mod den lovede fremtid. 13 Den amerikanske teolog Stanley Hauerwas pointerer samme mangel hos Luther: But Luther also failed to properly appreciate the kingdom as an eschatological reality that is a present possibility through the life, death, and resurrection of Jesus. Rather the Kingdom, at least in Lutheranism, became a realm that stood as a judgment on all our earthly endeavors. The kingdom is everything we currently are not.14 Toregimentelæren forbigår således gudsriget som en eskatologisk allerede / endnu-ikke virkelighed i verden. 12 Braaten, The Flaming Center, Braaten, The Flaming Center, 61; om forholdet mellem skabelse og eskatologi, se også Per Frostin, Luther s Two Kingdoms Doctrine: A Critical Study (Lund: Lund University Press, 1994), Stanley Hauerwas,»On Living Between the Times«i: Valparaiso University Law Review 17, nr. 1 (1983), 60.

16 16 KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND Problematisk etik Den fejlagtige dualisme i toregimentelæren skaber også problemer for etikken. Luther skelner mellem kristnes handlinger med henblik på sig selv, hvor Bjergprædikenens etik skal følges, og med henblik på andre, hvor fornuften og den naturlige lov bør råde. Der er flere svagheder ved dette. Dydsetikkens berettigede fokus på et menneskes karakter er underbetonet til fordel for en abstrakt henvisning til kærligheden. 15 Etikken hviler for det verdslige regimentes vedkommende på et rent pragmatisk grundlag, hvad den enkelte i situationen anser for at være i overensstemmelse med kærligheden. Luthers argument for, at kristne skal bruge sværdet, er således gentagne gange blot, at det er nyttigt og nødvendigt. 16 Toregimentelæren gør også etikken til et spørgsmål om individuelle valg. Den amerikanske teolog John Howard Yoder gør derimod ifølge Hagman gældende, at det, som kristendommen har at sige om, hvordan vi skal leve, beror på kirken som forudsætning: Det kristne fællesskabs samlede erfaringer, bekendelse og absolution og Åndens kraft. 17 Endelig må det også ifølge Braaten fastholdes, at toregimentelæren har være medskyldig i menneskelige katastrofer. Det stiller spørgsmålstegn ved dens legitimitet. 18 Toregimentelæren indebærer altså en etik, som er løsrevet fra en kristen etiks forudsætning i kirken og i stedet beror på en pragmatisk og abstrakt henvisning til nødvendighed og kærlighed. Det har bidraget til menneskelige katastrofer og til at lamme kirkens vidnesbyrd. Historisk afstand Luthers tanker var uundgåeligt bestemt af hans egen tid og historiske sammenhæng. Det var deres styrke dengang, og det er deres begrænsning nu. Fra en argentinsk kontekst påpeger teologen John R. Stumme i 1983, at Luther accepterede sin tids rådende politiske system. Luther stod imidlertid ikke overfor vores tids forhold mellem nationalstater, demokrati, militært diktatur og revolution. 19 Hvor de regerende efter 15 Det er dog ikke fraværende, se for eksempel Martin Luther, Om verdslig øvrighed, oversat af Svend Andersen (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2006), Andersen, Verdslig øvrighed, 127; Hauerwas, Living Between, Hagman, Efter folkkyrkan, Braaten, The Flaming Center, John R. Stumme,»Luther s Doctrine of the Two Kingdoms in the Context

17 KRITIKKEN AF TOREGIMENTELÆREN I NYERE AMERIKANSK TEOLOGI 17 Luthers opfattelse sikrede lov og orden og dermed også sikrede kirken frihed til at forkynde evangeliet, var det modsatte tilfældet i Stummes Argentina. Til Luthers verdensbillede hørte, som vi har set, at Gud ved sit forsyn leder verdens og historiens gang, og at der pågår en kamp mellem Gud og Satan. Dette var et verdensbillede, som Luther vel grundlæggende kunne forvente at dele med magthaverne, og som han derfor kunne appellere på grundlag af. Dette overlap i verdensbillede var en historisk præmis, som var bestemmende for Luthers formuleringer og forståelse af forholdet mellem åndeligt og verdsligt i det kristne liv. Den præmis er ikke længere til stede. Det kristne verdensbillede deles i dag ikke af det politiske system. 20 Den historiske forskel er dog endnu mere kompleks. Er det overhovedet muligt at udpege det, som i luthersk, teologisk sammenhæng betegnes som»verdslig øvrighed«. Er det folketinget? Er det EU? Er det de markedsøkonomiske spillere? Er det medierne? Og i hvilke dele af deres magtudøvelse er de»øvrighed«og i hvilke dele ikke? Yoder pointerer for eksempel ifølge Hagman modsat toregimentelæren, at staten kun er ét aspekt ved verden, som kirken må forholde sig til, på samme måde som kirken må forholde sig til erhvervslivet og foreningslivet. Staten har derfor ikke nogen unik teologisk position for Yoder. Vi kan altså ikke overføre Det Nye Testamentes tale om myndighed eller Luthers tale om verdslig øvrighed eksklusivt på staten. Der er et bredt historisk gab mellem vores tid og Luthers historiske sammenhæng, som betyder, at vi ikke kan anvende Luthers politiske tænkning på nutidige politiske forhold eller overføre Luthers vejledning af kirken til vores tid. 21 Opsummering af kritikken Der er elementer og dualismer i toregimentelæren, som er nyttige for nutidige kirker og missionsorganisationer i Danmark i integreret mission. Toregimentelæren rummer imidlertid en grundlæggende, fejlagtig dualisme mellem åndeligt og verdsligt. Reduktionen af frelse til at vedrøre det individuelle, indre og hinsidige udelukker, at det struktuof Liberation Theology«i: Word & World 3, nr. 4 (1983), Nessan, Liberation Theologies Critique, Nessan, Liberation Theologies Critique, 264.

18 18 KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND relle og sociale niveau for indeværende er berørt af genløsningen. Den mangelfulde eskatologi savner en realistisk beskrivelse af den allerede/ endnu-ikke-virkelighed, som kirken lever i. Den problematiske etik mangler bibelsk substans i dens pragmatiske, abstrakte henvisning til nødvendighed og kærlighed. Endelig forholder Luthers tanker om kirke og verdslig øvrighed sig til en helt anden samfundsmæssig og politisk situation end den aktuelle danske. Disse indvendinger er med til at forklare, hvorfor toregimentelæren synes at være en hæmsko for kirker og missionsorganisationer i integreret mission i deres bestræbelse på at lade evangeliet møde verdens nød i alle dens dimensioner. Der er brug for nye perspektiver og begreber. Elementer til en aktuel forståelse af kirke og samfund Luthers tale om to regimenter var knyttet til en omend urolig så alligevel langt mere statisk samfundsmæssig enhedskultur end vores tid. Vi har i vores historiske sammenhæng behov for en mere dynamisk forståelse af forholdet mellem kirke og samfund. En sådan mere dynamisk forståelse kan illustreres med to cirkler, som teologisk og sociologisk overlapper hinanden, men temporalt er adskilt: OVERLAP ADSKILT»verden«Guds rige given kirke i given kontekst allerede endnu ikke Figur 2 Vi har behov for at bringe andre begreber og perspektiver end Luthers i anvendelse. Hos kritikerne af toregimentelæren tales der således om helhed, allerede / endnu-ikke, fortælling, performance og magter og myndigheder.

19 KRITIKKEN AF TOREGIMENTELÆREN I NYERE AMERIKANSK TEOLOGI 19 Helhed frem for adskillelse Den kristne tro afhænger ifølge Braaten af at gøre de rigtige distinktioner mellem de to riger/regimenter. Men distinktion betyder ikke adskillelse. De to riger er ikke sfærer, som kan adskilles, men dimensioner, der skal skelnes mellem. 22 Braaten fastholder altså nogle traditionelle lutherske distinktioner, samtidig med at han betoner enheden i Guds virke i verden i historien. Med Jesus er Messias komme til frelse for Israel forbundet med, at blinde ser, og at lamme går. 23 Kirkens budskab kombinerer således håb for de fattige og håb for syndere. De fattige råber på retfærdighed og syndere råber på retfærdiggørelse. Disse to anliggender må ikke adskilles. Braaten beskriver det således: The vertical dimension of the gospel mediates an encounter with the absolute transcendence of God; the horizontal dimension of the coming kingdom speaks of the encounter with Christ in the person of our needy neighbor. The depth dimension reveals our human condition of sin and enstrangement; the breadth dimension tangles with the powers of evil on the plane of everyday historical existence. The personal dimension lifts up each individual as infinitely valuable in the sight of God; the political dimension looks to the quality of justice and liberty that prevails in the land. The symbol of the kingdom of God is multidimensional, uniting these vertical and personal dimensions with horizontal and political dimensions of the coming kingdom. 24 Udfordringen er ifølge Braaten, hvorvidt kirken engageret i Guds mission kan bringe den lodrette linje, retfærdiggørelse ved tro alene, til at ramme eller bære den vandrette linje, Guds rige, der kæmper for retfærdighed i en ond verden. Den Gud, som i Kristus forsoner verden med sig selv, er også den Gud, som er aktivt involveret i kampen for befrielse fra sult og undertrykkelse. Det må kirken også være, hvis den skal være tro mod helheden i Guds mission. 22 Braaten, Principles of Lutheran Theology, Braaten, Principles of Lutheran Theology, Braaten, Principles of Lutheran Theology, (kursivering original).

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON Indhold Forord Steen Skovsgaard 5 Introduktion 1 Missional kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen 7 Missional

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission

Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 54 Morten Munch Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission Missionsteologisk forsker og formidler, ph.d. cand.theol. Andreas Østerlund Nielsen Resumé: Efter at have kritiseret dualismen

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Integreret mission er at leve i evangeliet

Integreret mission er at leve i evangeliet En introduktion til integreret mission en relevant og nyttig måde at forstå og praktisere kristen mission af Forum for Integreret Mission Dansk Missionsråd, 2015 Integreret mission er at leve i evangeliet

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net)

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Emnet for dette foredrag er det nye Paulustolkning eller det nye Paulusperspektiv,

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion Indholdsfortegnelse 9 15 17 38 54 77 79 109 124 134 Introduktion Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Kapitel 1 Hvorfor er spørgsmål bedre end svar? Kapitel 2 Hvad lærer Ordsprogenes Bog os om spørgsmål? Kapitel

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Velkommen til gudstjeneste

Velkommen til gudstjeneste Velkommen til gudstjeneste Gospelkoret Emmaus Holy, holy, holy Velkommen til gudstjeneste Vision forandrer verden Vær du min glæde, vær du mit livs håb. Vær du den herre, der hører mit råb. Dagene glider

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

ASGER CHR. HØJLUND URIMELIGT GODT NYT LUTHERS REFORMATORISKE OPDAGELSE OG DENS KONSEKVENSER

ASGER CHR. HØJLUND URIMELIGT GODT NYT LUTHERS REFORMATORISKE OPDAGELSE OG DENS KONSEKVENSER ASGER CHR. HØJLUND URIMELIGT GODT NYT LUTHERS REFORMATORISKE OPDAGELSE OG DENS KONSEKVENSER URIMELIGT GODT NYT Luthers reformatoriske opdagelse og dens konsekvenser ASGER CHR. HØJLUND KOLON Indhold Indledning:

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Kirkehøjskole i Sønderjylland

Kirkehøjskole i Sønderjylland Kirkehøjskole i Sønderjylland 2017-2018 Velkommen til Kirkehøjskole i Sønderjylland! Program Kirkehøjskole i Sønderjylland er et unikt tilbud til dig, der er kommet på sporet af Jesus og gerne vil lære

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Af stud.theol. Roar Steffensen Resumé: Den bibelske baggrund

Af stud.theol. Roar Steffensen Resumé: Den bibelske baggrund Roar Steffensen Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi logi Af stud.theol. Roar Steffensen Resumé: Nærværende artikel skal forsøge at fremstille befrielsesteologiens forståelse af Guds

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere