Nr Juli - August årgang

Transkript

1 Nr Juli - August årgang 89

2 90 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Susanne Jervelund (Formand) Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Kirsten Jervelund (kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbemoelle@gmail.com Peter Castberg Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf , mobil k_pcastberg@hotmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188,Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, Tlf: , mail: lumbsaas@teliamail.dk Simon Greve Lindelse Mølle, Møllebakken 1, 5900 Rudkøbing tlf simon@phoenix-paint.dk Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese og Kirsten Jervelund Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 400 kr. Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf grubbemoelle@gmail.com Jyske Bank, SE nr.: SWIFT-BIC: JYBADKKK IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 250 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 650 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette blad må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, m.v. uden redaktionens skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af dette blad må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden Som nyvalgt formand takker jeg for valget og finder på sin plads med en lille præsentation. Først en tak til den afgående formand Jens Søndergaard for indsatsen på posten i otte år. Jens Søndergaard har gennem årene leveret en omfattende gennemgang af samtlige danske møller. Jeg tror ikke der er et møllested i kongeriget, der ikke har været besøgt, fotograferet og beskrevet af Jens Søndergaard. En uvurderlig og meget værdifuld indsats for danske møller. Der skal også lyde en tak for en solid formandsindsats for Dansk Møllerforening. Så der er virkelig noget at leve op til. Tak for indsatsen Jens. Jeg vil gerne indlede med at understrege, at der ikke er en revolution på vej men forhåbentligt og naturligvis forandringer. Det er ikke så længe siden jeg meldte mig ind i Dansk Møllerforening, synes jeg. Men der er alligevel gået 7 år. Grunden til at jeg først blev medlem et pænt stykke efter at jeg var fyldt de 40, var at jeg ikke anså foreningen for et sted for personer yngre end 50. Det var jo for de sidste af den melede flok, og den ballast i form af viden og kunnen synes jeg bestemt ikke at jeg har. Men jeg er en af dem der bestemt anerkender og værdsætter den viden som viderebringes fra generation til generation. Der er også god grund til at glæde sig over de mange møller vi trods alt har bevaret, hvoraf rigtig mange er ret intakte. Og jeg vil gerne være en af dem, der går forrets når det drejer sig om at støtte arbejdet med bevaring af vores historiske vindog vandmøller. Og måske er jeg ikke den eneste der har det sådan, tænker jeg. Der er i høj grad brug for en forening som Dansk Møllerforening til at gøre opmærksom på værdien i at bevare møllerne, som den vigtige del af kulturarven de er. Møller rummer mange potentialer, både som musealt element, men også som omdrejningspunkt for rigtig mange andre aktiviteter. Et potentielt centrum for udvikling i landområder for eksempel. Mulighederne er der, så det gælder om at være med til at hjælpe fremtiden lidt på vej. Der er ingen tvivl om, at der ligger rigtig mange spændende udfordringer Nye medlemmer Vi siger velkommen til: Aulum Mølle c/o Oskar Krogsgaard 7490 Aulum Steen Christensen 8560 Kolind forude for Dansk Møllerforening. Jeg håber at vi i bestyrelsen kan være med til at igangsætte relevante projekter, der kan støtte arbejdet med bevaring af vind- og vandmøllerne. Det gælder både for mølleejere og frivillige på møllerne m.v. Bevaring af møller, hviler i stor udstrækning på frivilliges indsats. Og der er bud efter engagerede og dygtige frivillige i disse år til mange andre opgaver. Både i det offentlige, så hedder det borgerinvolvering, men også til et utal af andre spændende tilbud i idrætsforeninger, beboerforeninger, etc. Men uden frivilliges indsats vil det være svært at bevare møllerne. Derfor skal det være lærerrigt og interessant at beskæftige sig med møller. Jeg håber at vi i Dansk Møllerforening kan medvirke til at udvikle relevante projekter. Min egen baggrund er kort fortalt, at jeg kommer fra Grubbe Mølle, hvor vi er så heldige både at have en bevaret vindmølle og ditto vandmølle. Begge møller fungerer. Men det er nu mest i vandmøllen, der males. Vindmøllen kører mest for sjov. Det kræver rigtig meget at vedligeholde en mølle, og to uha. Men det betyder jo også, at jeg som formand for Dansk Møllerforening både har vindmøllevinklen og vandmøllesynspunktet tæt inde på livet. Dermed håber jeg, at det er en større fordel (end tidsmæssig ulempe) at have virket i begge mølletyper. Jeg ser frem til arbejdet med en engageret bestyrelse i Dansk Møllerforening. Husk også at forslag til nye tiltag, projekter altid er velkomne. Kontakt mig eller en af bestyrelsesmedlemmerne. Indholdsfortegnelse Fra formanden...91 Årsmødet Vandplaner i ny høring...97 Dansk Naturvidenskabsfestival...98 Kornmølleriets historie...99 Genindvielse af Herluflille Mølle Møllenoter Fra Møllelaugene Kommentarer til møllepasserkursus Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: Ved Dansk Møllerforenings nyligt afholdte årsmøde på Borbjerg Møllekro, gik mølleturen bl.a. til Vestervig Klostermølle, som her ses med drejende vinger ved vores besøg. Læs mere om årsmødet inde i bladet. Foto: Per Gliese Bagsidefoto: Herluflille Mølle blev sammen med god vind og mange besøgende, genindviet søndag den 5. maj Læs mere om genindvielsen inde i bladet. Foto: Gerard Sturkenboom 91

4 Dansk Møllerforenings 129. årsmøde Borbjerg Møllekro maj - 2. juni 2013 Aulum Mølle, den højeste bygning i byen og første besøg på mølleturen. Foto: Peter Reinholz Af: Per Gliese Den smukt beliggende gamle møllekro i Borbjerg, dannede i år rammerne om årsmødet i Dansk Møllerforening. Det 129. af slagsen og med omkring 35 deltagere. Fredagen startede med bestyrelsesmøde hvorefter de ankomne gæster blev indkvarteret på kroen. Også dette årsmøde bød på både nye deltagere og kendte ansigter fra tidligere år, hvilket er rigtig positivt. Efter aftensmaden gik generalforsamlingen i gang, hvor foreningens formand Jens Søndergaard bød forsamlingen velkommen. Møller Jørgen Hansen blev foreslået som dirigent hvilket forsamlingen godkendte. Formanden gik herefter over til sin beretning hvorefter programmet bød på fremlæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent, ved kasserer Kirsten Jervelund. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen. Der var forslag fremme om stigninger på kontingentet til kr. pr. år fra Kontingentet blev efter 92 en afstemning på generalforsamlingen uændret på 400 kr. i Herefter var der valg til bestyrelsen. På valg var Jens Søndergård, som ikke modtog genvalg, samt Søren H. Hansen og Susanne Jervelund. Suppleant i bestyrelsen, Simon Greve blev foreslået af bestyrelsen, som nyt medlem i stedet for Jens Søndergård som gik ud af bestyrelsen. Simon Greve blev valgt og er trådt ind i bestyrelsen. Søren H. Hansen og Susanne Jervelund blev genvalgt. Næste punkt var valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var Jørgen Brøndlund Nielsen og Simon Greve. Da Simon Greve nu kom i bestyrelsen, skulle der vælges en ny suppleant. Bestyrelsen foreslog vores revisor Niels Erik Bølling, fra Fredensborg Møllelaug, som sagde ja til posten, og blev valgt. Foreningens revisor Niels Erik Bølling måtte herefter afgive posten som foreningens revisor, til Kjeld Toftlund Larsen, fra Egeskov Møllelaug, som blev foreslået og valgt som foreningens nye revisor. Indkomme forslag var der ingen af, så vi gik derfor over til punktet - eventuelt. Under dette punkt var der flere indlæg. Formand Jens Søndergård fortalte at han efter otte år på posten som formand, nu ville stoppe på denne post. Tidligere formand og møller, Verner Nielsen - Faaborg, fortalte om nu afdøde Otto Rasmussen, som var foreningens redaktør i mange år. Han nævnte bl.a. hans store indsats for foreningen, både som redaktør, administrator, turleder og ikke mindst hans bekendtskab med møllefolk fra det store udland, hvor han i mange år fungerede som bindeled landene imellem. Niels Erik Bølling fortalte lidt om arbejdet med restaureringen af de to møller i Fredensborg Møllelaug, Karlebo og Højsager møller. Samtidig blev alle i forsamlingen inviteret til genindvielse af Højsager Mølle den 8.september 2013.

5 Der blev også diskuteret omkring foreningens økonomi, og hvad der kunne gøres af tiltag for at forbedre denne. Annoncering i bladet Møllen er jo altid aktuelt, men svært i disse krisetider. Det blev dog foreslået at prøve at kontakte de store vindmøllefirmaer, Vestas og Siemens samt de forskellige grovvarefirmaer, bl.a. DLG, for at høre om de havde lyst til at annoncere i vores blad. Herefter sluttede generalforsamlingen og dirigent Jørgen Hansen takkede for god ro og orden. Bestyrelsen afholdt herefter et konstituerende møde for at sammensætte den nye bestyrelse. Valget til ny formand blev Susanne Jervelund, næstformand, Søren H. Hansen, sekretær, Per Gliese, kasserer, Kirsten Jervelund, samt bestyrelsesmedlemmerne, Niels Christoffersen, Peter Castberg og Simon Greve. Mens solen gik ned over dette skønne gamle vandmøllested, nød selskabet aftenkaffen i de tilstødende lokaler. Møller Verner Nielsen og Jens Søndergaard, to nu forhenværende formænd. Foto: Peter Reinholz Formandens beretning Årsmødet 2013 Inden vi går over til den egentlige beretning, vil jeg gerne have, at vi mindes de medlemmer der er døde - siden sidste årsmøde. Det er: To markante møllefolk har vi mistet i årets løb. Det er Otto Rasmussen, Odense og møller Helge Larsen Herluflille Mølle. Om vores æresmedlem Otto Rasmussen vil jeg sige, at han var en stor personlighed, der i mange år gjorde en stor indsats for Dansk Møllerforening, hvor han var redaktør af vores blad Møllen og tillige var foreningens administrator. Vi der kendte ham vil aldrig glemme ham. Otto Rasmussen døde den 9. december 2012, og kun 13 dage efter, nemlig den 22. december 2012 døde møller Helge Larsen. Han var en af de møllere der ville at eftertiden skulle se hvorledes den gamle mølle arbejdede. Derfor fik han skabt et møllelaug og han nåede at se møllen køre igen. Æret være deres minde. Medlemsstatus: Vi har siden sidste årsmøde fået 7 nye medlemmer så vores medlemstal er omtrent som sidste år ca. godt 400. Årsmødet 2012 Sidste år holdt vi Årsmøde på Djursland og vi boede på Ebeltoft Vandrehjem med den flotte udsigt ud over Ebeltoft Bugt. Generalforsamlingen blev afholdt fredag aften, så vi havde hele lørdagen til vores tur rundt på Djursland. Det første stop var ved Marie Mølle i Ebeltoft, hvorefter turen gik videre gennem Mols Bjerge til Vistoft Mølle, videre herfra til Femmøller, hvor vi besøgte Kerris Mølle, og efter besøget her gik vi til Overmøllen hvor vi spiste frokost. Herfra gik turen videre gennem et skovområde til Ørnbjerg Mølle som havde været under en større restaurering, hvor man har fornyet malekarm og overfaldshjulet. Fra Ørnbjerg Mølle gik turen til Fannerup Mølle, hvor Carl Åge Busk fortalte om møllen, hvorefter vi fik en lille forfriskning inden turen gik videre til sidste stop Baunhøj Mølle i Grenå. Vi startede med at få serveret kaffe og kage i lokalerne i undermøllen, hvorefter formanden for møllelauget Birgit Jensen og Frode Nielsen fortalte om møllens historie og drift. Efter besøget her gik turen hjem til Ebeltoft Vandrehjem og lørdagen sluttede med festaften med spisning og en hel del snak inden man gik til ro. Bestyrelsesmøder Det første bestyrelsesmøde var den 1. juni 2012 efter generalforsamlingen som var et konstituerende møde, hvor alle valg var genvalg. Det næste ordinære bestyrelsesmøde blev afholdt den 17. november på Lumby Mølle. På mødet blev årsmødet 2013 debatteret. Her talte man om forskellige ting der stod på programmet, bl. a. hvor skulle vi bo med mere. Der blev nævnt flere muligheder, men det endte med, at kontakte Borbjerg Møllekro. Dansk Mølledag, økonomi og regnskab blev også gennemgået. Årsmødet i 2012 gav et lille overskud. Det næste møde blev holdt den 2. marts 2013 på Grubbe Mølle. Vandplaner blev også omtalt, og man mente at her måtte vi gøre noget. På dette møde fik man de sidste små ting på plads i forbindelse med årsmødet Dansk Mølledag 2013 blev også drøftet. Mølledagsudvalget kunne godt tænke sig en officiel åbning af mølledagen - ligesom man har i Tyskland. Det sidste bestyrelsesmøde blev holdt her lige inden generalforsamlingen, hvor følgende punkter blev drøftet: Årsmødet 2013, Årsmødet Hvor? og Dansk Mølledag. Bladet Møllen Jeg har sagt det før, men vil gerne sige det igen. En stor og hjertelig tak til Møllebladets redaktion Susanne Jervelund, Per Gliese og Kir- 93

6 sten Jervelund, for det store arbejde de gør med at udsende og redigere bladet. Når vi andre holder jule- og sommerferie, så må de arbejde for at få bladet færdig. Dansk Mølledag Vi har jo igen i år Dansk Mølledag og det er allerede om 14 dage. Dette arrangement har vi sammen med Møllepuljen, og jeg vil gerne bringe en stor tak til dem, der har været i gang i lang tid for at denne dag kan blive en god dag for møllerne. Men denne Mølledag kunne slet ikke lade sig gøre uden vores sponsorers hjælp. Derfor en meget stor tak til Augustinus Fonden, Møllerens Fond, Mads Clausens Fond, Danfoss og Oticon Fonden. Det er nok det meste af det der er sket siden sidste årsmøde, afsluttede Jens Søndergaard sin beretning. Mølleturen Efter morgenkaffe og selvkogte æg og brød, lød fløjten præcis klokken ni, hvor bussen fra Skave Turistfart hold klar på P-pladsen, for at køre os rundt til møllerne og landskabet omkring Holstebro, Lemvig, Thyborøn og Vestervig i Thy. Vejret lå i den lidt grålige ende af skalaen, men ideelt til buskørsel og med lidt god vind til vindmøllerne. Første mølle var den lille vandmølle i Tvis, lidt syd for Borbjerg. Møllen var kun sat på som et kort fotostop, da der ikke er noget inventar i møllen. Møllen har dog en spændende historie og dens opbygning med de gamle teknikker af de tre pensionerede tømrersvende, samt et drejende vandhjul, gjorde at den var sat på programmet. Til vores store overraskelse, så var vandhjulet pillet af da vi kom. Ved et besøg på møllen sidste sommer af undertegnede, fungerede det ellers helt udmærket, men der må være sket skade på vandhjulet i løbet af vinteren? Lidt mere sydover, nærmere betegnet i selve Aulum by, ligger den store flotte hollandske mølle fra Møllen kan derfor i år fejre års fødselsdag og der var sandelig heller ikke sparet på traktementet ved vores besøg på møllen. Straks da vi steg ud af bussen blev vi modtaget af formanden, Oskar Krogsgaard, som guidede os ind i møllen og op på første etage. Her blev vi sat ved små hyggelige borde og fik som det første et lille glas mjød i hånden, så vi kunne hilse ordentlig på hinanden. Formanden fortalte herefter forsamlingen om møllens spændende historie og restaurering. Møllen er udvendig helt intakt med sejlvinger, indvendig er alt inventar, kageknuser, sigter, kværne, m.m. bevaret. Men ikke istandsat og brugbart til formaling. Efter formandens tale var der fri adgang på alle lofter inden den nyrenoverede dieselmotor i undermøllen, ville blive sat i gang. Dieselmotoren blev indkøbt til Aulum Mølle i 1931, af daværende møller Thomsen, som derved fik møllersvendene i arbejde, også når det var stille vejr. Da møllen stoppede i erne fik dieselmotoren, heldigvis lov til at blive stående. Omkring 1970 blev den for første gang støvet af og fik dermed fik en del af de besøgenes bevågenhed. Nogle af folkene i møllelauget havde også lagt mærke til at dieselmotoren, blev iagttaget nøje ved besøg i møllen, og derved opstod den lille gruppe af folk fra møllelauget, som nu har renoveret motoren. Indvielsen af motoren skete i 2012, men ved vores besøg på årsmødet, var den også genstand for hele selskabets opmærksomhed, da den blev startet op. En herlig lyd og duft bredte sig i undermøllen og det store svinghjul, gik rundt med ca omdrejninger i min. Møllelaugets formand Oskar Krogsgaard fik overrakt en lille gave, som tak for besøget, hvorefter bussen nu kørte mod Å-Mølle ved Remmerstrand. Da vi ankom til Å-Mølle som ligger meget smukt i et moræne randområde (hævet havbund) fra istiden ved Nissum Bredning, var vejret stadig lidt gråt og overskyet, men Dannebrog var hejst og folkene fra møllelauget stod klar med velkomstdrink til os. Å-Mølle anses for at være en af landets mest spændende vandmøller, opført omkring 1495 med, dengang, to underfaldshjul. Efter 1839, blev disse ændret Formanden for Aulum Mølle Oskar Krogsgaard, byder velkommen. Foto: Per Gliese Formand Bodil Jepsen, fremviser stolt den originale toldkop, samt et ældre foto af Å-Mølle. Foto: Per Gliese Krondrev og hathjul i Aulum Mølle, men læg mærke til kongevellen, som her på møllen er i jern. Foto: Peter Reinholz

7 til brystfaldshjul og i dag ændret til overfaldshjul. Alt sammen noget som havde med vandstanden at gøre, som er ændret gennem tiden. Efter at selskabet blev samlet foran mølledammen, blev vi alle budt velkommen af formand Bodil Jepsen fra møllelauget. Hun forklarede at vi nu ville blive delt op i to hold og ville få hver en guide med os på rundvisning i møllen. Vi fik også alle nogle foldere om møllen i hånden, inden rundvisningen. Under besøget blev det ene vandhjul sat i gang og samtidig fik vi at vide Dieselmotoren i Aulum Mølle blev sat i gang, og fik straks alle deltagernes opmærksomhed. Foto: Per Gliese Å-Mølle ligger frit og er nu i gang med reparation af akslen på det ene vandhjul. Foto: Peter Reinholz at det andet var under reparation. Vandhjulsakslen var så dårlig at den tilknyttede møllebygger, havde nedlagt forbud mod at køre med det forreste vandhjul, på grund af dette. Lokale håndværkere var nu efterfølgende, gået i gang med at renovere akslen. Møllen har to kværne, samt en grubbekværn, som alle er intakte, samtidig er der et helt lille museum af forskellige effekter som alle har med mølleri at gøre. En flot lille model af møllen, var også at finde i møllen. Og så var der jo det interresante Romerske Drev som repræsenterer den gamle romerske trækform (Beigthon Drive). Foruden at trække en melkværn trækkes der også ved undertræk en skallekværn (også kaldet - grubben) Efter denne spændende mølle, gik turen videre mod Thyborøn, hvor vi skulle have frokost. Mallemukken, den såkaldte omvendte kutter var desværre booket for længst, men et tilstødende lokale kaldet Fiskerstuen, blev stedet hvor vi fik et lækkert Stjerneskud samt lidt at læske ganen med. Et hyggeligt sted helt ud til Vesterhavet, som de fleste af os, lige nåede at se og mærke under en lille smuttur ned til stranden. Der var et godt stykke vej at gå fra spisestedet til det nok så kendte Sneglehus i Thyborøn. Så det har vi til gode til en anden god gang. Bussen kørte os nu ned til færgen Thyborøn/Agger, som vi skulle med for at komme videre i dagens program. Sidste møllebesøg på turen, var Vestervig Klostermølle i Thy. Sejlturen tager kun ti minutter, men hvilken ti minutter. Da det blæste en del denne lørdag, så gav det sig også udslag i en kæmpe gyngetur på overfarten. Alle tog det dog i stiv arm og med godt humør. Vi kørte nu videre ad Agger Tange mod Klostermøllen. Og inden længe så vi møllen i det fjerne med sejl på de to vinger, som drejede flot i vinden. Det er jo noget møllefolk kan lide, så stort plus til formand John Koldtoft, som også modtog selskabet, da vi ankom til møllen. Vi blev straks budt velkommen og blev med det samme ført ind i møllen, hvor snakken hurtigt kom i gang på kværnloftet. Møllen er klar til at formale korn, men møllelauget føler ikke at Formand for møllelauget i Vestervig John Koldtoft, forklarer møllens teknik. Foto: Per Gliese 95

8 Borbjerg Møllekro, hvor vi boede. Og for nogle af os, et hyggeligt gensyn efter tyve år. Foto: Per Gliese de lige p.t. har ressourcer til at sætte det i værk. Lige udenfor møllen, ved de overdækkede borde og bænke, havde møllelauget dækket op med kaffe og masser af lækkert hjemmebag, af flere forskellige slags. Så trods kulden og den skarpe vind, som stedet her ofte er beriget med, så nød vi alle disse gode sager samt møllelaugets store gæstfrihed. En af deltagerne måtte også en tur til lægen ved besøget her på Klostermøllen. En sådan sag, er jo ikke det nemmeste at få klaret en lørdag eftermiddag, efter kl , men dette håndterede to af møllelaugets medlemmer også på hurtig og bedste vis. Så tusind tak for det! En spændende og indholdsrig dag var nu ved at være slut og alle satte sig godt tilrette i bussen, som satte retning mod Borbjerg, hvor festaftenen på kroen, var næste punkt. Festaftenen Efter et lille velfortjent hvil og et forfriskende bad, var alle kommet i festtøjet, klar til en aften, med god mad, vin og hyggeligt samvær. Under spisningen var der indlagt både fællessang, en lille møllequiz, samt taler m.m. Møllequizzen, havde Niels Erik Bølling, Højsager Mølle, samt Peter Castberg, Herluflille Mølle, som vindere, så de er nu i besiddelse af endnu mere mølleviden. Inden vi fik serveret kaffen, og de hjemmebagte småkager, fik vores afgående formand Jens Søndergaard et par ord med på vejen, samt tak og en gave for sin indsats de otte år han sad på posten. Han kvitterede med at takke selskabet for gaven, samt ved at fortælle, at de otte år som formand, havde givet ham mange hyggelige timer og oplevelser, samt nogle gode venner i foreningen. Megen møllesnak og gode råd om hvordan vi håndterer tingene på netop vores mølle, blev vendt under denne festaften og alle har vi forhåbentlig lært en masse af hinandens problemer, og de positive oplevelser af mølledrift, rundt omkring i det ganske mølleland. Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi mødes i det sydvestlige Sjælland, hvor bl.a. Kanehøj Mølle og Agersø Mølle gerne skulle være med i programmet. Søndag efter morgenmaden, var det så tid til at bryde op og sige farvel til hinanden. De fleste synes sikkert, at det havde været et positivt og afslappet årsmøde. Og vi siger på gensyn til næste år. Møllequizzen gav mange forskellige svar og få vindere. Her overrækker Birgit Pedersen, gaven for rigtig svar til Peter Castberg fra Herluflille Møllelaug. Foto: Per Gliese Middag på kværnloftet i vandmøllen, fredag aften. Foto: Per Gliese Hygge, fællessang og møllesnak ved festaftenen på mølleloftet i Borbjerg. Foto: Per Gliese 96

9 Vestervig Klostermølle var sidste mølle på turen, og utrolig interessant. Foto: Peter Reinholz Vi fik sagt pænt tak for besøget i Vestervig, og formand John Koldtoft, afsejler møllen. Foto: Per Gliese Selvom vi var i Nordvestjylland, så fik vi på møllen i Vestervig, serveret noget der lignede det lækreste Sønderjyske Kagebord. Foto: Per Gliese Som det fornemmes på fotoet her, var der god stemning ved årsmødet. Her ses mølleren fra Børkop Mølle og folkene fra Thorning Mølle. Foto: Per Gliese Vandplaner i ny høring Indtil 23. december 2013 kan man med et par museklik gøre indsigelse mod vandplaner, der også berører en række historiske vandmøller. Find høringsmaterialet på nettet på: vandrammedirektiv2013-udkast-2 På siden er der et kort, hvor det er muligt at finde det sted, hvor man ønsker at gøre indsigelse. For vandmøller er det især aktuelt at se på VP13 Udkast Indsatsprogram og prioriteringer (første planperiode) og så finde kortlaget med Spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Der er vejledning til indgivelse af høringsvar på siden. Men man kan også sende det pr. brev til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København. Har man i øvrigt problemer, spørgsmål, eller kommentarer i forbindelse med aflevering af høringssvar, skriver de venligt, at man er velkommen til at kontakte Miljøministeriets informationscenter på: tlf eller pr. info@mim.dk 97

10 Møllerne og energi til livet af Ole Jeppesen Temaet for Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 er Energi til livet. I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2013, sætter Dansk Møllerforening i samarbejde med VUCFYN, fokus på kornmølleri og energi. Læresystemer og undervisningsmateriale til forskellige fag i folkeskolen og gymnasiet indeholder materiale, der kan bruges til at belyse emnet. Og på Dansk Møllerforenings hjemmeside samler vi forskellige materialer, om korn, møller og bagning. Vi håber, at materialet vil blive brugt i forbindelse med møllebesøg på en af de mange møller der holder åbent for besøg i uge 39, eller på andre måder i undervisningen. Materialet er ikke bygget op som sammenhængende undervisningsforløb, men tænkt som inspiration til arbejdet med emnet, og Dansk Møllerforening vil meget gerne høre om erfaringer med brugen af materialet eller modtage forslag til andet materiale, der kan bruges. Det moderne samfunds energiforbrug er meget stort, bl.a. fordi de mange moderne maskiner og den elektronik vi bruger kræver meget energi. Til gengæld er vores fysiske energiforbrug i forbindelse med legemligt arbejde og transport mindre end førhen, fordi arbejdsopgaverne er mindre fysisk belastende. Vores fødevarer består i stigende grad af færdigretter (convenience food), og dermed kan vi miste fornemmelsen for råvarernes kvalitet, egenskaber og smag. Og der er en tendens til, at vi indtager mere energi, end vi har behov for. Moderne landbrug og fødevareproduktion bygger på praktiske erfaringer, samt på videnskab og forskning. Siden 1700-tallets slutning er der sket store forandringer og effektiviseringer. Landbrugsproduktionen er mangedoblet de sidste 200 år selv om antallet af landbrug og beskæftigede i landbruget er blevet meget mindre. Samtidig er store dele af fødevarefremstillingen blevet industrialiseret. Før blev næsten alle fødevarer dyrket og forarbejdet hjemme. Effektiviseringen har bl.a. medført fremavl af mere robuste og højtydende kornsorter, bedre metoder til kemisk og bakteriologisk kontrol af vores fødevarer, bedre rensning og kontrol af korn og melprodukter. Og moderne kornmøller leverer i dag et meget stort udvalg af forskellige produkter og kvaliteter til industrien, bagerierne og detailhandelen. Korn har som føde- og handelsvare haft stor betydning for den kulturelle udvikling. Korn indeholder vigtige næringsstoffer og energi, men for at vi bedre kan optage næringsstofferne skal kornet males. Ved formalingen renses, findeles og sorteres kornets bestanddele, f.eks. til gryn som kan bruges til grød, eller til mel som kan bruges til brødbagning. Men også når kornet bruges til fremstilling af øl eller brændevin, husdyrføde eller biobrændsel sker der som regel en formaling af kornet. Formalingsprocessen og de dertil knyttede rensnings- og sorteringsprocesser afhænger af hvilke kornsorter, der skal formales og af hvilke slutprodukter, der fremstilles. Der er sket en meget stor udvikling af mølleriet i takt med den teknologiske og økonomiske udvikling. Før det industrielle gennembrud i Danmark for ca. 150 år siden, bestod den del af føden, som blev fremstillet af korn i Danmark mest af rugbrød, øl og grød. Sigtebrød blev spist ved højtiderne, mens hvedebrød kun blev spist ved helt særlige lejligheder af den mere velhavende del af befolkningen. Byg var den dominerende kornsort, og den største del blev brugt til ølbrygning, idet øl udgjorde en meget stor del af den daglige kost, dog med en noget lavere alkoholprocent end det øl der drikkes mest af i vore dage. Med industrialiseringen blev det mere almindeligt at spise brød bagt af fint hvedemel frem for det traditionelle rugbrød. Det er der flere grunde til. Stigende velstand betød at flere fik råd til at købe hvedemel eller brød hos bageren. Udviklingen og udbredelsen af støbejernskomfurer gav nye bagemuligheder i de mere velstillede hjem hvor der var råd til at anskaffe et komfur. Udvikling og produktion af brødgær og en stigende hvedeproduktion og dermed faldende priser på hvede var med til at fremme denne udvikling. Det havde også stor betydning, at der blev flere byboere og at en større del af landboerne ikke havde jord til korndyrkning. Derfor voksede det danske marked for salg af mel og andre landbrugsvarer også i takt med at industrialiseringen slog igennem i Danmark. I løbet af de sidste 125 år er hvede blevet det dominerende brødkorn i Danmark. I de første år primært som fint formalet og sigtet mel, men i de senere år som fuldkornmel, idet vi er blevet opmærksomme på, at fuldkorn hvor alle kornets dele indgår i melet - er sundere. Igennem mange generationer var de fleste kornmøller drevet af vindens og vandets kraft, og mølleri var derfor underlagt naturens luner på en anden måde, end ved de dampmøller, der blev anlagt i 1800-tallet. De historiske kornmøller var, sammenlignet med vor tids moderne kornmøller, af en mere beskeden størrelse. Men det arbejde, der blev udført ved vand- og vindmøllerne igennem mange generationer, har sparet mange arbejdstimer og frigjort arbejdskraft til andre opgaver. 98

11 Kornmølleriets historie Af Ole Jeppesen Mere eller mindre primitive håndkværne, har været brugt til at knuse plantedele muligvis lige så længe som nutidsmennesket har eksisteret, og bruges stadig mange steder i verden. De første skriftlige vidnesbyrd om den roterende kværn, som vi kender den med to sten hvor den øverste roterer (løberen) på den underste (liggeren), er fra romerriget o. 200 f.kr. Opfindelsen blev hurtigt udviklet fra at være mindre kværne, der var drevet ved håndkraft, til større kværne, drevet ved slaver eller kvæg. I sidste århundrede f.kr. blev vandmøllen opfundet. Først drevet ved et horisontalt vandhjul, men umiddelbart f. kr. udviklet, så kværnen kunne drives ved et vertikalt vandhjul. Vindmøller omtales i flere kilder fra 1100-tallet. I Danmark vandt de roterende hånddrevne kværne indpas i vikingetiden. Vand- og vindmøller fik i løbet af middelalderen stor udbredelse især til kornmølleri, men blev også anvendt til andre former for industri, f.eks. ved Mølleåen. Kornmøllerne var et oplagt beskatningsobjekt og centralmagten underlagde møllerne stærk regulering og kontrol. En kgl. forordning påbød 1657 at al formaling af korn i Danmark skulle foregå på privilegerede kornmøller - og private møller og kværne blev samtidig forbudt. Og umiddelbart efter enevældens indførelse blev møllerne sat i hartkorn sammen med rigets landbrugsjord. Mølleren forestod formalingen mod en fast afgift, mølletold, der blev afmålt af kornet med et særligt toldkar (1/18 skæppe), undtagen i København hvor der blev betalt maleløn. Befolkningsvæksten og den økonomiske udvikling der skete fra 1700-tallets slutning og i løbet af 1800-tallet gjorde at efterspørgslen på formaling steg. I den periode blev der foretaget forbedringer af vandmøllernes opstemning og værker. Og vindkraften blev i stigende grad udnyttet ved nybyggede hollandske møller, dels til erstatning for gamle stubmøller, dels som udvidelse af eksisterende vandmøller, dels som grynmøller og efterhånden som liberaliseringen gjorde det muligt som nyetablerede møllevirksomheder. Kort over højdeforhold og vandløb, tegnet på grundlag af Trap: Danmark 4.udg viser, hvordan det meste er Fyn er velforsynet med vandløb, og hvordan øen afvandes fra to centrale højderygge. Fra Erland Porsmose: De fynske landsbyers historie i dyrkningsfællesskabets tid, Vandmøller I middelalderen blev der anlagt mange vandmøller, og der fandtes mere end vandmøller i Europa o Møllernes kapacitet afhang i meget høj grad af deres geografiske placering, idet størrelsen af det opland, hvorfra vandløbet blev forsynet med vand, var af afgørende betydning. Oprindelig har mange af møllerne udnyttet vandkraften ved underfaldshjul, men i løbet af middelalderen blev de fleste vandmøller, hvor der var mulighed for det, indrettet med overfaldshjul, som gav en meget bedre udnyttelse af vandkraften. O havde en typisk dansk vandmølle et eller flere overfaldsvandhjul med en diameter på ca. 3 m. Overfaldshjul udnytter vandkraften betydeligt mere effektivt end underfaldshjul, og man regner med en virkningsgrad på o. 70 %, svarende til, at et typisk vandhjul o kunne yde ca. 2-4 HK. Model af overfaldsvandhjul. Tegnet af Peter Steen Johansen I løbet af 1800-tallet skete der forbedringer ved mange af møllerne, og i forbindelse med industritællingen 1855, ser det ud til, at der normalt blev regnet med en vandkraft på 4 HK pr. vandhjul. Ved større vandmøller, blev vandhjulene nogle steder udskiftet med turbiner i 1800-tallets slutning, som havde en virkningsgrad på op til 85 %. Kaleko Mølle Kaleko Mølle ved Fåborg var i funktion som kornmølle frem til Møllen fungerer i dag som museum og er et godt eksempel 99

12 på en vandmølle fra 1600-tallet. Indtil 1800-tallets slutning havde møllen 2 vandhjul, som drev hver sin kværn, en rugkværn og en maltkværn. Møllen har et meget lille dræningsopland på knap 4 kvadratkilometer, men kilder i oplandet har medvirket til, at der kunne males hele året. I slutningen af 1800-tallet var vandmængden aftagende, og det ene vandhjul med kværn blev nedlagt. Kaleko Mølle er interessant, fordi den ikke blev ombygget og forbedret, som langt de fleste vandmøller blev i løbet af 1800-tallet. Kortudsnittet viser dræningsoplandet ved Kaleko Mølle. Kortet er udarbejdet af Anders Jespersen Kaleko Mølle er markeret som nr. 76 på kortet. Møllens dræningsopland er det område, der er markeret med stiplede linier øst og opstrøms for møllen. På kortet ses også to andre vandmøllesteder, Langs Mølle (309) og Fåborg Bymølle (300). Det første grubbeværk ved en fynsk mølle blev indrettet ved Ejby Mølle i 1758 og ret hurtigt fik de fleste møller grubbekværne. Grubbekværnen bestod af en sandsten, som løb i en kasse i møllegulvet, og når kornet blev presset mod siderne af grubbekværnen, blev kornet renset for skaller. Grubbekværnene krævede, at stenen kørte med en større hastighed end almindelige kværne, og derfor var det nødvendigt med et ekstra gear (stjernhjulet). Efterhånden blev stjernhjulet også udnyttet som udveksling til almindelige kværne, og fik den betydning at der kunne drives flere kværne ved samme vandhjul og at kapaciteten blev væsentligt forøget. Ved de fleste vandmøller skete det i første halvdel af 1800-tallet. Nedenstående kort, viser hvor vandkraften var udnyttet ved Kongshøj Å og dens tilløb Røde Mølle (132) fik stjernehjul i 1802, Ørbæklunde Mølle (25) i 1813, Tangå Mølle (51) i 1832 og Lamdrup Mølle (26) i På kortet ses også de to vandmøller ved Lykkesholm. Gamle Mølle (118) og Ny Mølle (80). Ny Mølle som blev indrettet med stjernehjul i 1839 blev flyttet til Frilandsmuseet i Hulvejen ned til møllen og dæmningsanlægget kan stadig ses i landskabet ved Lykkesholm, hvor møllen havde sin oprindelige beliggenhed. Vindmøller Hvor der ikke fandtes egnede vandløb, var der ofte mulighed for at anlægge vindmøller. Typisk fandtes der vindmøller i flade kystnære egne, og omkring købstæderne. Stubmøller Indtil o var de fleste vindmøller stubmøller, 18 af de 24 vindmøller der fandtes på Fyn i 1802 var stubmøller. I 1855 var alle på nær to nedlagt og som regel erstattet med hollandske møller. De sidste to blev udskiftet i 1872 og Stubmøllerne var typisk indrettet med en rugkværn, men nogle af dem havde flere kværne. Der findes i alt 16 bevarede stubmøller i Danmark, heraf flere på Falster. Formalingen forøges og differentieres efter 1750 Grubbeværker og stjernehjul O var kornmøllernes vigtigste opgaver at fremstille rugmel og at formale maltbyg. En typisk mølle havde en eller to kværne. Møllerne var indrettet som Kaleko Mølle uden stjernehjul, og det betød, at der for hver kværn i møllen krævedes et særskilt vandhjul. Men i slutningen af 1700-tallet fik mange møller indrettet grubbe- eller skalkværne, som blev brugt til fremstilling af perlegryn eller til at rense kornet for skaller inden formaling på en almindelig kværn. Kortet viser hvordan vandkraften ved Kongshøj Å-systemet har været udnyttet. Farverne illustrerer dræningsoplandet ved de enkelte møller, som er størst ved de møller der ligger sidst på vandløbet, fordi de genbruger vandet fra de møller der ligger opstrøms. Her er det Kongshøj Hammerværk (128) med et dræningsopland på ca. 60 kvadratkilometer, opført og et unikt eksempel på vandkraftudnyttelse til industriproduktion i Danmark. Grundkortet er tegnet af Anders Jespersen, 1981 Opmålingstegning af Kappels Stubmølle. Tegnet af Ejner Ørnsholt, 1917 Hollandske vejrmøller I stubmøllerne kunne det være problematisk at få plads til et stjernehjul, men i de hollandske møller som der blev bygget mange af i løbet af 1800-tallet, var der god plads til stjernhjul og dermed bedre 100

13 mulighed for at drive flere kværne ad gangen eller på skift, afhængigt af behov og vindforhold. De hollandske møller var også større og havde et større vingefang end stubmøllerne. Hvor de stubmøller der fandtes i 1800-tallet typisk havde et vingefang på o m., havde de hollandske møller typisk vingefang på o m. Stubmøllerne og de hollandske møller fungerede indtil man opfandt selvsvikkende vinger (lamelsystem, der kan reguleres i forhold til vindens kraft) ved manuel svikning. Manuel svikning fungerede ved, at der blev bundet sejl på møllevingerne, som kunne justeres i forhold til vindens kraft. Se tegninger herunder, som viser hvordan sejlene blev bundet på Sejlsætning. Tegning af Peter Steen Johansen. møllens vinger. Maderup Mølle, som kan ses i Den Fynske Landsby, er et godt eksempel på en hollandsk mølle, med manuel svikning og krøjning. Det er først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, at mange af de hollandske møller fik automatisk svikning og krøjning. Franske kværne og hvedemel I 1800-tallets anden halvdel blev en del af møllerne også i stand til at fremstille hvedemel af finere kvalitet, idet en del møller fik franske kværne og mere avancerede rensemaskiner og sigter. Munke Mølle i Odense fik i 1853, som den første fynske mølle indlagt en fransk kværn, mens møllen stadig lå ved Odense Å. De franske kværne var fremstillet af særlige kvartssten og var større og mere kostbare, end de rhinske møllesten der ellers var almindelige midt i 1800-tallet. O havde hver fjerde af de fynske møller en fransk kværn. Formaling af foderkorn I samme periode fik mange møller grut- eller brækkværne som kunne bruges til formaling af foderkorn, idet den animalske produktion fik stigende betydning i anden halvdel af 1800-tallet. Derfor benyttede bønderne i stigende omfang kraftigere fodring (bl.a. formalet korn) og opnåede en betydelig forøgelse af mælkeydelsen pr. ko. I perioden , hvor der sker en fordobling fra 1000 kg til 2000 kg. pr. år. Denne form for formaling foregik efterhånden også i stor udstrækning på gårdene, idet det efter møllenæringens frigivelse 1862 blev lovligt for bønderne at benytte en hestegang med kværn ved deres gårde. Og ved mange gårde blev der opført små vindmøller, til at drive forskellige maskiner. Dampmøller Dampmaskinens opfindelse og udvikling fik meget stor betydning for kornmølleriets udvikling. De første dampmøller blev anlagt i USA i slutningen af 1770erne. I England blev de første dampmøller anlagt i 1780erne. F.eks. blev der i 1786 anlagt en meget stor dampmølle i London, som kunne male korn til mennesker. Men projektet mødte modstand fra vandmølleejere og andre der ikke var begejstrede for den nye teknologi og dampmøllen blev sat i brand 1791 under stor jubel fra mængden. Drewsens sammenligning af de forskellige kraftformer, som førte til en interessant diskussion med G. F. Ursin i Handels- og industritidende i 1826, faldt ikke ud til dampmaskinens fordel, heller ikke selv om der kunne bruges tørv som brændsel. Men Drewsen anerkendte, at hvis der var brug for større kraft, ville dampmaskinen være at foretrække, og den historiske udvikling førte da også til, at der efterhånden kom flere og større dampmaskiner i industriens tjeneste. USA har haft en afgørende rolle i kornmølleriets udvikling og Amerikansk mølleri eller Amerikansk mel blev brugt som kvalitetsbetegnelse for det fineste mel efter at amerikansk mel var introduceret på det europæiske marked. Gluten Flour blev lanceret på det danske marked Og blev som noget nyt leveret afvejet til detailhandelen i papirposer. Inspirationen kom fra Amerika, hvor mølleren havde studeret industrielt mølleri. Reklamen er fra bladet: Vore Damer, juli 1928 Men mølleriets udvikling blev også præget af europæisk påvirkning, f.eks. betød udviklingen af det ungarske valsesystem med keramiske valser meget, og valsestolene erstattede efterhånden de franske kværne i industrimøllerne. Danmarks første dampmølle blev anlagt i København og taget i brug i 1799, men blev ikke nogen succes. De tidlige dampmaskiner krævede store mængder brændsel, helst engelsk kul som var dyrt at importere og maskinerne krævede meget kølevand. Men efterhånden bliver dampmaskinerne mere effektive og kunne levere større kraft. Hambros Dampmølle på Bodenhofs Plads som blev anlagt i produce- 101

14 rede hvedemel og afskallede ris til eksport og var på det tidspunkt i særklasse. Den stærke regulering af møllenæringen under enevælden begrænsede mulighederne for at anlægge dampmøller til mel, fordi det blev set som et overgreb på de eksisterende møllevirksomheders privilegier, og det har medvirket til at forsinke udviklingen. Med indførelsen af møllenæringsfrihed blev der anlagt mange nye dampmøller dels i hovedstaden, hvor liberaliseringen udløste en bølge af nye dampmøller, men også i provinsen. Udviklingen var i høj grad knyttet til en stigende meleksport. Meleksporten ophørte i løbet af 1880erne pga. billigt oversøisk mel og forøgede toldsatser. Den danske møllebranche stod da overfor en stor udfordring, fordi handelsmøllerne mistede eksportmarkedet og nu var nødt til at konkurrere på et begrænset danske marked. Samtidig var de danske handelsmøller under pres fra udenlandsk mel af høj kvalitet. Transportmulighederne spillede en vigtig rolle for handelsmølleriets udvikling. Havne med gode skibsforbindelser og jernbaneforbindelser havde en afgørende betydning for etableringen af industrimøller, der kunne formale store mængder og mere ensartede kvaliteter egnet til afsætning på et større marked. Transporttiden blev væsentligt indskrænket med jernbane- og dampskibsforbindelser, og det havde stor betydning for brændsel og råvareleverancer men også for dampmøllernes muligheder for sikre stabile melleverancer til eksportmarkederne. Svendborg Dampmølle Svendborg Dampmølle blev indrettet i en bygning, der var opført i 1858 som kornpakhus. På det tidspunkt var der gode fortjenester på eksport af korn, men i 1870 erne faldt priserne på korn og N.H. Rasmussen solgte sit pakhus til en lille gruppe lokale investorer heriblandt 102 J.P. Baagøe som også var kornhandler og jernstøber Lars Lange, og de ombyggede pakhuset til dampmølle i Maleri af J.E.C. Rasmussen af Svendborg set fra Vindeby. Malet I baggrunden ses Svendborg Dampmølle til venstre i billedet og dampskibe. Nogle af byens borgere nyder livet på søen i deres lystfartøjer. Svendborg Dampmølle var indrettet med 5 lofter. På det nederste, fandtes der 3 skallemaskiner og udlæsningstude fra møllens kværne. På 2. loft stod 6 franske kværne med beholdere og en enkelt stenkværn, som sammen med renseudstyr og en melbeholder med transportsnegl. Der var også to kontorlokaler med pudsede vægge og lofter. På 3. loft var der kornbeholdere og franske sigter. På 4 og 5 loft var der sækkevridemaskiner, og diverse udstyr til for- og efterbehandling og til transport af korn og mel. Der var også et sugekammer med rør, til at suge melstøv. Alt mølleværket i møllen, på nær de 5 kopelevatorer der gik gennem alle 5 lofter, var fremstillet af jern. Det hele var trukket af dampmaskinen, ved hjælp af gennemgående aksler og remme. Dampmaskinen - en høj- og lavtryksmaskine på 30 hk blev leveret af Carl Peder Lange og stod færdig og klar til brug i oktober R.A. Bang blev ansat som bogholder i dampmøllen og der blev også ansat en møllebestyrer. Bang førte nøje regnskab med hvor meget korn, der blev formalet. I driftsåret 1876 var formalet 10 mio. pund hvede. Udmalingsgraden var på 71 procent (den del af kornet der blev hvedemel). Der var forbrugt 4919 tdr. kul til en værdi af kr ,25, udgiften til lønninger var kr ,19 og de samlede driftsomkostninger i 1876 var på kr ,25. Møllens direktør Lars Lange havde som medlem af kommunalbestyrelsen spillet en meget aktiv rolle i placeringen af en ny dampskibsmole, der blev bygget i starten af 1870erne lige ved N.H. Rasmussens pakhus. Han var også medstifter af Svendborg Bank i 1872 og i 1875 var han drivkraften bag Stiftelsen af aktieselskabet Det Forenede Sydfynske Dampskibsselskab, som han også blev direktør for. Billede af de Forenede Dampmøller, Malmberg 1888 Svendborg Dampmølle. Hovedbogen. Svendborg Lokalhistorisk Arkiv. Halberstadt og Mannheimer aftog det meste af det mel der blev fremstillet på Dampmøllen i de første år. Regnskabet viser at melet blev afsendt med læs af typisk sække på forskellige dampskibe. I perioden fra 15.oktober til 3. december 1879 aftog Halberstadt og Mannheimer som det fremgår ovenfor i alt 6253 sække mel, som indbragte kr.

15 Svendborg Dampmølle leverede hovedparten af det mel, der blev formalet på møllen, til firmaet Halberstadt og Mannheimer i København (De forenede Dampmøller). Halberstadts Dampmølle i København lignede dampmøllen i Svendborg, og var også indrettet i et ombygget pakhus. Møllebygger August Neumann, som indrettede dampmøllen i Svendborg, var også fra København. I 1882 bliver møllen udvidet med et silotårn, hvilket også sker ved andre danske dampmøller på den tid. Anvendelsen af silotårne har medført en meget stor effektivisering, og gav bedre mulighed for at modtage store kornleverancer og dermed opnå et ensartet melprodukt med gode bageegenskaber. Lars Lange var en usædvanlig dygtig forretningsmand og iværksætter. Han udnyttede de muligheder, som ny teknologi og bedre kommunikations- og transportforbindelser gav. Han havde også sans for det æstetiske, og relationer til flere af samtidens fremtrædende kunstnere. Og det har præget den omfattende produktion af komfurer og brændeovne fra Langes jernstøberi. Han var meget engageret i Svendborg tekniske skole, hvor han lagde stor vægt på elevernes tegnearbejde. Han var også innovativ, og tog bl.a. patent på et komfur med indretning af hæve- og sænkerist i I en pjece fra 1888, hvor firmaet i forbindelse med en stor industriudstilling i København havde opført et særligt hus til præsentation af firmaets produkter, skrev Lange, at hvis blot de nye ovntyper gav landet en brændselsbesparelse på 25 %, ville Danmark spare flere millioner kroner om året. Kornmøllerne afsatte en del af melproduktionen til videre industriel eller håndværksmæssig forarbejdning f.eks. ved bagerier, brødfabrikker eller konditorier. De frasorterede dele blev især anvendt til foder. Der har været et tæt samarbejde mellem møllerne og bagerne Svendborg Dampmølle. Hovedbogen. Svendborg Lokalhistorisk Arkiv og 1876 aftog Elias B. Muus store mængder klid fra Møllen, som nok er solgt videre via Muusgårdene i Kerteminde og Odense. Langes svoger C.A. Quade i Maribo aftog også klid fra dampmøllen. og nogle steder blev mølleri og bageri integreret i samme virksomhed f.eks. ved brødfabrikkerne Schulstad og Ludvigsen eller Arbejdernes Fællesbageri, der fik egen dampmølle I den forbindelse fik en stadig mere videnskabelig tilgang til produktionen stor betydning. Den kemiske forskning og udvikling og produktion af gær har haft en meget afgørende betydning for melindustrien. I surdejsteknikken som bruges i forbindelse med rugbrødsbagning og som menes indført i Danmark omkring år 1200, er det mælkesyrebakterier, der får brødet til at hæve. Med det er anderledes med hvedemel. Med Louis Pasteurs opdagelse af, at det er levende gær-celler, der skaber øllets besjæling og Emil Chr. Hansens banebrydende forsøg med rendyrkning af gærkultur, blev der skabt hele nye muligheder både i forhold til øl-brygning og bageri. Man kendte nemlig godt til brugen af ølgær til brødbagning, men med den ny viden, var der allerede i slutningen af 1880erne etableret en industriel gærproduktion, som fik stor betydning, for fødevareindustrien og dansk madkultur. De store handelsmøller, bagerier og brødfabrikker indrettede laboratorier og prøvebagerier, til undersøgelse af kornleverancerne og til at teste de færdige produkter, for at udvikle og dokumentere produkternes kvalitet. Industrimølleriet blev effektiviseret med stadige forbedringer af maskiner til behandling og transport af korn og mel, der betød at færre ansatte ved hjælp af større kraftmaskiner og mere effektiv rensning, sortering og sigtning kunne fremstille renere mel med længere holdbarhed i større mængder. Nogle danske handelsmøller overgik til valsemølleri i 1800-tallets slutning, som det også skete i England og USA, da denne teknik blev forbedret med keramiske valser, men der var også handelsmøller, som fortsatte med at bruge stenkværne. Der skete betydelige forbedringer af de kraftmaskiner som blev anvendt til kornmølleriet, de hollandske møller blev automatiseret med selvsvikkere og selvkrøjere, og ved nogle vandmøller blev vandhjul udskiftet med turbiner, som med tilstrækkelig vandkraft til rådighed var mere effektive. Dampmaskiner var dog den drivkraft, der på sigt fik størst betydning for udviklingen af handelsmølleriet i Danmark som i udlandet. En undersøgelse har vist, at de fleste af de dampmaskiner, som fandt anvendelse i industrien, var fremstillet i Danmark. I 1876 var 94 % af de dampmaskiner der fungerede i København produceret i Danmark, og fordelingen var nogenlunde tilsvarende i provinsen. Inspirationen og ideerne til udviklingen kom fra udlandet, hvor dampmaskiner og dampmøller havde eksisteret længe før de i større omfang vandt indpas i Danmark. Dampmaskiner kunne observeres når udenlandske dampskibe anløb danske havne. Dampmaskiner og mølleinventar kunne importeres, men de fleste danske dampmaskiner blev produceret i Danmark. Gas- og petroleumsmotorer ser ikke ud til at have vundet stor udbredelse ved de store handelsmøller, men blev installeret som hjælpekraft ved mange mindre møller. Hvorimod udviklingen af elmotorer senere førte til, at der efterhånden sker en overgang til elektrisk drivkraft ved de større 103

16 handelsmøller, og her var danske virksomheder som f.eks. Thrige leveringsdygtig i elmotorer. De nye dampmøller var ligesom dampskibe og damplokomotiver markante manifestationer på en ny og moderne tid. Et tema der også skildres i samtidens kunst, f.eks. i nogle af Turners malerier. Dampmaskinerne stod i kontrast til naturens kraftkilder, og en dominerende bondekultur. Forandringerne afspejler sig også i de forskellige foreningsdannelser der sker indenfor møllebranchen fra 1880erne. Med Møllerforeningen af 1884 (i dag Dansk Møllerforening), Dansk Møllersvendeforening stiftet i 1885 og Foreningen af Danske Handelsmøller som blev stiftet i Kundemøllerne kom efterhånden under pres, både fra de nye handelsmøller, men også fordi bønderne i stigende grad benyttede egne kværne til formaling af foderkorn i slutningen af 1800-tallet. Men mange af de gl. privilegerede vand- og vindmøller fortsatte deres virksomhed langt ind i 1900-tallet. Måske har folk på landet følt en særlig tilknytning til den lokale mølle, måske har man foretrukket den traditionelle kost, fremstillet af egne friskformalede råvarer, der har givet god næring til det hårde fysiske arbejde ved landbruget. Møllestuerne fungerede også som mødested for bønder og karle, når der skulle males, og der var tradition for udskænkning på møllen, mens kunderne ventede på at kornet blev malet. De gl. møller havde også i stor udstrækning succes med at overgå til formaling af foderkorn og handel med foderstoffer, efterhånden som efterspørgslen på formaling af brødkorn var faldende. Danske handelsmøller havde en periode fra 30erne og frem til 1970erne, hvor importbegrænsninger på korn og mel sikrede mod konkurrence fra udlandet. Efter Danmarks optagelse i EF blev konkurrencen igen skærpet af konkurrencedygtigt brødkorn fra udlandet, og danske bønder satser på produktion af foderkorn. 104 Det hvide mel er tegn på kvalitet, og der blev i en periode tilsat klor for at blege melet, man gik bort fra det igen, efter mel uden klor, solgt som kemikaliefrit mel efterhånden overtog markedet. Holger Jørgensens undersøgelser af phbestemmelse og dens betydning for næringsmiddelfremstilling og hans opdagelse af bromats virkning ved bagning af hvedebrød har haft stor betydning for moderne melfremstilling. I dag er det hverken tilladt at tilsætte klor eller bromat til melet, men der tilsættes ascorbinsyre, der ligesom bromat har vist sig, at forbedre melets bageegenskaber. For at forbedre folkesundheden har der også i en periode fra 1957 været tilsat B-vitaminer, kalk og jern til dansk mel. Havnemøllerne i Vejle og fremtiden Havnemøllerne i Vejle driver Danmarks største kornmølle. Den er ejet af svenske Lantmannen Cerealia, der også ejer møller i Sverige, Norge, Letland og Ukraine. Møllen på Vejle havn blev indviet i 2008 og er en af de mest moderne møller i Europa. Møllen er meget automatiseret og kan fungere uden manuel betjening. Den er 58 meter høj og rummer etagekvadratmeter fordelt på 12 etager. Alle hovedinstallationer er placeret i separate skakter og forsyningsinstallationer til strøm, trykluft og it er indstøbte i gulve og lofter. Møllen er indrettet med henblik på konstant opretholdelse af et højt hygiejneniveau. Der produceres årligt tons mel. Henning Otte Hansen bud på fremtidens kornmølleri, er at vi vil se en strukturudvikling, med fortsatte fusioner og opkøb. Investeringer med opkøb på tværs af landegrænser med det resultat, at der bliver færre, større og mere globale enheder. I forhold til produkterne, skal vi forvente mere og mere nemme varer. Man køber i højere grad færdige måltider og i mindre grad råvarer. Så det er mere forarbejdede varer og mere forædlede varer, vi vil komme til at se mere af fremover. Korn vil fortsat være en central fødevare. Henning Otte Hansen tror, at man vil fokusere endnu mere på at få større udbytte producere mere korn pr. hektar. mere miljøvenligt. Korn der kan gro i tørre områder i Afrika. Korn der er mere fleksibelt og kan gro flere steder i verden og klare presset fra klimaet. Landbrug eller industri? Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund er interessant. Den industrielle udvikling spillede en vigtig rolle i dannelsen af det moderne samfund. Historikere diskuterer om Danmarks industrialisering kan forklares, som en udvikling, der var drevet af landboreformerne og liberaliseringen af landbruget, og af de behov der derfor opstod i forbindelse med landbrugets stigende produktion og forbedrede økonomi altså at landbruget i Danmark var drivkraften bag udviklingen? Eller om der er andre og måske mere gyldige forklaringer, hvor industrien tillægges en større rolle i udviklingen? Den diskussion belyses bl.a. i Det industrielle Danmark i kapitlet Fremtidens Danmark, s og i et foredrag af Professor Per Boje på danskernes akademi. Litteratur: A history of technology (ed. Charles Singer m.fl.), 1965 Andersen, Lise: Træk af dansk møllebyggeris historie, 2011 Bennett, Richard & Elton, John: The History of Corn Milling, 1894 Christensen, Niels: De fynske kornmøller og deres møllere ca , 1985 Det daglige brød. Nationalmuseet, 1976 Ejlersen, Torben: Kornmølleriet i Danmark Fabrik og Bolig, 2, 1985, s Ekberg: Mølleindustrien og det danske hvedemel. I den danske møller. Tidsskrift for dansk mølleindustri, 4. årg., nr. 3, 1931, s. 1-5 Hansen, Henning Otte: Kornets

17 vej fra mark til forbruger, 2010 Hansen, Peter Kurt m.fl.: Brød for folket, 1985 Hansen, Åse: Om mel og hvordan man får et ordentligt brød, 2005 Holst, Helge (red.): Opfindelsernes bog, bd 1, 4. udg, 1923 Hyldtoft, Ole m.fl.: Det industrielle Danmark , 1981 Hyldtoft, Ole: Med vandkraft, dampmaskine og gasmotor. Den danske industris kraftmaskiner Erhvervshistorisk årbog, 1987, s Hyldtoft, Ole: Vandmøller og turbiner i dansk industri i 1800-tallet. Historie og Samtidsorientering årg. 26, nr. 1, 1987, s Hyldtoft, Ole: Københavns industrialisering , 1984 Jensen, Hannelene Toft: Da dampen kom til Skelskør. Fabrik og bolig, 1986, nr. 2 Jeppesen, Ole: Kornproduktion og formaling. En undersøgelse af de fynske kornmøllers effektivitet, kapacitet og formaling i perioden , 1991 (historiespeciale) Jespersen, Anders: Møllernes udviklingshistorie. Møller og møllere i Danmark gennem 100 år. Dansk Møllerforening , s , s. 90. Larsen, Jørn Ussing: Fremtidens brød af fortidens korn, 1999 Meyer, Claus: Meyers Bageri, 2009 Pyndiah, Boum: Først til mølle En kulturhistorisk skildring af kornmølleriet i Danmark ved overgangen til industrialiseringen , Link Danmarks Vindkraftshistoriske Samling ( dk/index.html) Danmarkshistorien.dk ( Dansk Energimuseum, Tangeværket ( Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup ( Food of life Københavns Universitet ( Fuldkornssamarbejdet ( Møllehistorisk Samling. Nordjyllands historiske Museum ( moelleforum.dk/) Mølleordbog. Øhavsmuseet Fåborg ( Poul La Cour Museet ( Film Mel og kornmøller, VUC.NU, 2012 Møllernes Danmark, Wessing film, 2001 Poul La Cour Danmarks Edison, Wessing Film, 2002 Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning, og havnebyggeri. Opskæring af stammer i ønskede kvalitet og dimmensioner, i længder op til 25,5 meter. Vores speciale er træ og tømmer hvor der stilles specifikke krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimensioner. Savværket har mere en 75 års erfaring og vi kan også tilbyde os som sparringspartner til såvel rådgivere, projekterende og udførende og er til rådighed med tekniske informationer og vejledning. Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa. Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens Savværk & Trælast: Egetræs tagspån, møllevinger i lærk samt lærkestolper til rundgang og de bærende konstruktioner. Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Grundlagt 1931 Lillevang 3, 3650 Ølstykke Tlf Fax post@savvaerket.dk 105

18 Stor dag i Herluflille Mølles historie Af: Jens Lyhne Søndag 5. maj kl. 14 havde vi officiel indvielse af vores lokale mølle. Vi havde samtidig allieret os med både vejrguderne og borgmesteren, så alt faldt på plads, da Carsten Rasmussen, sikkert vejledt af formand Peter Castberg, trak i et langt reb, som satte vingerne i gang. Vinden var i sydvest og lige akkurat stærk nok til at aktivere møllevingerne. Kl var solen endelig brudt gennem skylaget, så alt flaskede sig! Forinden havde Carsten Rasmussen udtrykt sin store tilfredshed med, at møllelauget nu, efter 10 års hårdt arbejde, havde givet Næstved Kommune denne gave. Det arbejdende møllemuseum indgår nu i Turistbureauets tilbud til byens gæster. Skoleklasser og børneinstitutioner kan bestille rundvisning. Cathrine Riegels, formand for LAG Næstved, ønskede tillykke og mindede om, at vejen til LAG-pengene bestemt ikke havde været nem, og at det havde været nødvendigt med justeringer af projektet undervejs. LAG-formanden udtrykte stor tilfredshed med samarbejdet med Næstved Kommune er sidste år for Næstved som LAGkommune. Otto Høst kom direkte fra Lions store loppemarked på Sandbyvej, og han medbragte både gratulationer og en check. En meget smuk gestus. Lions Club Suså har støttet møllelauget hele vejen både økonomisk og moralsk. Tømrer Leif Jensen, Herlufmagle blev udnævnt til æresmedlem på grund af hans store, frivillige arbejde med at lave vingerne til møllen. Fremmødet var overvældende. En præcis optælling var umulig, men P- pladsen rummede ca. 75 biler og 30 cykler. Også møllefolket var stærkt repræsenteret af folk og hilsener fra Fejø, Højsager, Fredensborg, Lumsås, Bagenbjerg, Kanehøj og Løve møller. Formand Peter Castberg byder velkommen på omgangen. Foto: Gerard Sturkenboom De mange besøgende lytter intenst til talerne. Foto: Per Gliese Helt fra landet med de 1000 møller, Holland, kom møllerparret Kirstine og Gerard Sturkenboom fra Heeze i Nord-Brabant. Møllelauget læner sig ikke tilbage og hviler på laurbærrene. Næste udfordring kommer søndag 16. juni, hvor der er åben mølle. Endelig er vi gået i gang med en grundig renovering af langsaven, som er bygget sammen med møllen, og som i mange år gav Helge Larsen, den gamle møller, en indtjening. Nu har vi planer om at tilbyde særlige udskæringer, så møllelauget også kan tjene til dagen og vejen. PS: Vi arbejder med at få tilladelse til at skilte med vores seværdighed. Men ifølge Vejdirektoratet, er den sag bestemt ikke lige ud ad landevejen! 106

19 Næstveds borgmester Carsten Rasmussen holdt tale, inden han trak i persen og officielt åbnede møllen. Foto: Gerard Sturkenboom Vores kasserer Edel Larsen, havde bagt de skønneste kager, her en af de mere kreative med møllemotiv. Foto: Gerard Sturkenboom Vores hollandske gæster kvitterer med klapsalver. Foto: Per Gliese Gæster fra Langeland i møllehatten. Foto: Gerard Sturkenboom Mølleren og møllepasseren, alias Jørgen Hansen (th) samt Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, nyder synet af møllen. Foto: Gerard Sturkenboom Mølledagen 2013 Af: Per Gliese På den efterfølgende mølledag søndag den 16. juni, havde vi møllen åben igen. Vinden var også denne dag i sydvest og så kraftig at vi kunne afprøve vores nyrenoverede havrevalse, for publikum. Publikum mødte trods regn fordelt hen over det meste af dagen, rimelig talstærkt op. Omkring besøgende har været inde og se på møllen. I møllelauget har vi besluttet at holde møllen åben en gang om ugen, i perioden fra maj til og med september. Der er nu en 3-4 personer i møllelauget, som har lært så meget, så de kan forsvare at starte møllevingerne. Og da de jo har bedst af at dreje, så har vi besluttet at primært holde møllen åben på onsdage, hvis der ellers er vind. Hvis vinden svigter, vælges en af de øvrige dage i ugen. Samtidig har den person som har vagten, fået tjansen at slå græsset rundt om møllen samtidig. Så hvis vejen falder forbi møllen, og vingerne drejer, så hold ind og få en snak med møllepasseren og se møllen. Entreen er 10. kr. Gamle udgaver af Møllen kan købes for 20 kr. pr. stk. Henvendelse til kassereren på tlf: eller mail: grubbemoelle@gmail.com 107

20 Så har Vindblæs Mølle igen fået vinger Et af egnens mest kendte vartegn, den gamle mølle i Vindblæs, har fået sit normale udseende tilbage, efter at der er monteret en ny vinge på den ottekantede, hollandske mølle. Mandag formiddag fik Vindblæs Mølle monteret en ny vinge som erstatning for en 35 år gammel vinge, som blev taget ned i efteråret. Tømrerfirmaet CBS Byg i Vilsted har arbejdet med vingen de seneste uger, hvor der med stemmejern er hugget 36 huller i en 16 meter lang træstamme. Herefter er der finpudset, og der er monteret hækværk. Så nu ser vingerne ud, som de første møllevinger, der blev sat på, da møllen var helt ny i Den anden vinge blev skiftet ud, da den knækkede under en storm i I går blev vingen så hejst på plads af en kran fra Leo Jensen i Løgstør. Da møllen blev bygget for 140 år siden, brugte man et par heste til at trække vingerne op. Bestyrelsen fra Møllens Venner er glade for, at det er lykkedes at skaffe de mange penge, som en ny vinge koster. Pengene kommer fra de over 300 medlemmer af foreningen Møllens Venner og fra Real Dania og Augustinusfonden. Møllen er altid åben for besøgende. I møllens indre kan man gå på opdagelse blandt kværne, møllehjul og fra toppen se sig omkring i det himmerlandske. Kilde: Lokaltindblik.dk d. 23. april Møllenoter Ølsemagle Mølle maler godt igen Gavmilde donorer og frivilliges arbejdskraft har sikret Ølsemagle Mølle yderligere 10 års levetid. Den 125 år gammel mølle blev restaureret i midten af 80 erne som et beskæftigelsesprojekt, og siden har frivillige fra Ølsemagle Møllelaug stået for vedligeholdelsen. Det er ikke billigt at holde møllens gamle vinger kørende. Træet er udsat for vind og vejr, og cirka hver 10. år skal al møllens træværk nænsomt behandles med algefjerner og en speciel designet træbeskyttelse, der i år kostede cirka kroner. Derfor glæder møllelaugets formand Arthur Holgerson sig over, at blandt andet Nordea, Køge Fonden og Carlsen Langes Legatstiftelse har støttet projektet, for det er langt flere penge, end lauget selv kan skrabe sammen. - Vi tager kun 10 kroner i entré, og på et godt år får vi måske et par tusinde kroner ind på den konto, og det rækker altså ikke ret langt. Det er simpelthen alfa og omega, at vi får hjælp fra fonde, virksomheder og private, og vi er meget taknemmelige over den velvilje, der er blevet vist os, siger Arthur Holgerson. Møllelauget kunne formentlig tjene lidt flere knaster, hvis møllen blev bedre markedsført som en turistattraktion, men det ville til gengæld stille større krav til de frivilliges arbejdskraft. - Vi har bevidst holdt en lidt lav profil. Hvis der begyndte at ankomme store busser med turister, så ville der ikke gå længe, før de spurgte hvor toiletterne og caféen var, og det er ting, som vi ikke har mulighed for at levere, siger Arthur Holgerson. Der er dog stadig rig mulighed for at besøge møllen, der er en af Køge Kommunes mest interessante stykker kulturhistorie. Alle de oprindelige dele er bevaret. Møllehatten, tandhjulene, vinger og aksler er fuldt funktionsdygtige, og møllen kan i princippet stadig kværne korn, hvis behovet skulle opstå.? Møllen er bygget af egetræ, der er stort set uforgængeligt, så længe de træspåner jævnligt bliver behandlet med en ildelugtende blanding af tjære, sprit og linolie. Arbejdet på at restaurere møllen blev udført af den lokale tømrevirksomhed Melgaard Byggeentreprise. - Det var en usædvanlig og lidt besværlig opgave, men det var noget sjovere end at træbeskytte en carport, siger tømreren Christian Melgaard. Oprindeligt overvejede ejeren at rive møllen ned og sælge den som brænde, men hun valgte i stedet at forære den til et ny-oprettet møllelaug, der siden har stået for at værne om den gamle mølle. Det er en konstant kamp at finde penge til vedligeholdelsen, men nu kan lauget trække vejret roligt i 10 år endnu. Ifølge Nordeas filial-direktør Tina Christensen er det netop Møllelaugets ihærdighed, som fik Nordea-fonden til at støtte projektet. - Vi vil gerne bidrage til lokalt forankrede projekter, hvor frivillige beskæftiger sig med noget livsbekræftende - og meget gerne projekter, der måske er lidt usædvanlige eller lidt oversete, siger Tina Christensen. Usikker fremtid for Ølsemagle Mølle Til trods for en gennemgribende renovering går Ølsemagle Mølle en usikker fremtid i møde. Møllen ligger midt i et område, der bliver inddraget i den kommende udvidelse af Skandinavisk Transportcenter. I forvejen er huse, der kun ligger et stenkast fra møllen revet ned foran for udvidelsen. Hvad det betyder for møllen, har Møllelauget forgæves forsøgt at få afklaret i over et år. - Vi ved stadig ikke, hvad der skal ske. Det er lidt frustrerende, og vi håber, at der snart kommer en afklaring. Der er ingen grund til at bruge tid og penge på at vedligeholde møllen, hvis den blot skal rives ned, siger møllelaugets formand Arthur Holgerson. Det regner han dog ikke med sker, for det er Køge Kommune selv, der i sin tid finansierede møllens restaurering som et beskæftigelsesprojekt i midten af 80 erne. Han har dog heller ikke nogen illusioner om, at møllen får lov til at stå i vejen for transportcenterets udvidelse, så den ideelle løsning ville være én, hvor Ølsemagle Mølle blev inddraget i og overdraget til STC. - Det er vi sådan set meget åbne over for i møllelauget, ikke mindst hvis det betød, at omkostningerne til vedligeholdelsen så blev betalt af STC, siger Arthur Holgerson.