DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Cpenhagen

2 Fr plysninger m phavsret g brugerrettigheder, se venligst Fr infrmatin n cpyright and user rights, please cnsultwww.kb.dk

3 ['uun^vc V. mår I r.

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK ^1

5 p OO P. J. SCHMIDT, VOJENS BOG- OG PAPIRHANDEL / BOG- OG ACCIDENSTRYKKERI 0 TELEFON 26 GRUNDLAGT 1902 TELEFON 26 BANKKONTO: NUSTRUP BANK O POSTGIRO: KØBENHAVN s OaO 8 Vjens, den l. Januar Det Kngelige Biblitek København Idet jeg hslagt sender Dem Duplikat af Afleveringslisten beder jeg høfl. at vilde undskylde Frseelsen. Samtidig meddeles Dem ger= ne, at der ikke er udkmmet flere Tidsskrifter af ^ennem Tiderne, da Hed Aktøren g Frfatteren N. M. Nielsen er frsvundet g vel af en Frseelse har glemt at betale 1.Nummer g alt andet Trykarbejde her hs mig. Mine igennem Statsplitiet frsøgte kriminelle Efters søgelser har til Dat ikke ført til nget,saa jeg desværre maa an= tage,at jeg aldrig faar denne Herre mere at se. Af disse Grunde er der desværre heller ikke udkmmet flere Tidskrifter. Ærbødigst Pr. P. J. Schmidt;/ ^

6 i;, s I c ' i

7 ' Gennem Tiderne Et histrisk Mindeblad IWIMMIM Nummer 1. Aarg. ed første Nummer af (lette Blad flger et Billede af Flensbrgløven eller sm den gsaa kaldes Istedløven. Vi frudsætter, at dette fr s danske saa dyrebare Minde sm Løven, der af det danske Flk 1862 rejstes paa Flensbrg Kirkegaard, er kendt af alle danske Mænd g Kvinder- Næppe var Krigen 1864 phørt før Tyskerne fjernede dette Løveminde g anbragte Løven i en Kassernegaard i Berlin. Billedet af dette ejendmmelige Minde bliver nu sendt til samtlige Jernbanestatiner, hvr det vil blive phængt. I Bladet i dette Nummer gengiver vi et Andragende, sm i tysk Oversættelse er sendt til den tyske Eigspræsident Ebert, g vi tør sikkert gøre s Raab m, at Løven vil i Løbet af Fraarct ja maaske før kmme hjem til Danmark, thi før vennævnte Andragende til Præsidenten blev afsendt, er der udvekslet indgaaende Frhandlinger med indflydelsesrige Mænd i Tyskland. Med Hensyn til Løvens Opstilling her hjemme, vil der i et senere Nummer af,gennem Tiderne' blive givet Oplysning. Billedet sm her fremsendes kster i Bghandlen 7 Kr. 50 Øre Gennem Tiderne" vil udkmme den 1. g 15. i hver Maaned g kster 1,35 Kr. pr. 3 Maaneder. Bladet kan bestilles h Pstvæsnet saavel i Byen sm paa Landet. Gennem Tiderne" vil udkmme sm et histrisk Mindeblad. Vi frmene, at der er Plads til et saadant Blad g vi bede vre Venner m Støtte. Det er ikke tilfældigt, at vi først begynder med Minderne nede fra Sønderjylland g da med Flensbrgløven. Vi tør j vistnk gaa ud fra, at dette ejendmmelige Løveminde, der af det danske Flk rejstes i Smmeren 1862, er det dyrebareste Minde Danmark i gennem Tiderne har ejet. Den stre Billedhugger Bissen" har i dette Dyrehved indlagt eller rettere gengivet det danske Flks Følelse fr de sønderjydske Landsdele. Det var sm Kunstneren ved Udarbejdelsen af dette Mindesmærke allerede har anet, hvilken Srg g Trængsel der vilde kmme ver dette Flk g denne Landsdel. Men paa den anden Side har Kunstneren ikke glemt at gengive Haabet. Det er, sm Løven ryster sin Manke g siger: Giv ikke p thi i Mrgen skinne? Slen atter". Vi vi! frede m det Minde. Den Taalemaade hører man jævnlig dels igennem Aviserne g dels paa Kirkegaardene, naar der hldes Lvtale ver en eller anden navnkundig Persn, g i det Øjeblik dette siges er det ganske bestemt g velment. Men det gaar desværre alt fr fte saaledes, at der i Kirken sm udenfr Kirken g i Aviserne siges nget, sm knn bliver en køn Talemaade g slet ikke mere. Ret betegnede fr alle tmme Taalemaader g Gravskrifter, saa jeg fr en Tid siden paa en engelsk Kirkegaaad en Inskriptin paa en Gravsten, sm i al sin Enkelthed lød saaledes: Sv i Fred. Han var kun et Menneske". Nget Citat fra Hebræerbrevet eller andet Skriftsted var ikke med. Ikke en Gang det kendte: Elsket g Savnet". J mere jeg saa paa dette Billede, j større blev denne Mand, der nede i sin Grav, fr mig, thi denne Gravsten var et rigtig Udtryk fr Sandheden. Hvad den Mand nu var, det ved kun den almægtige Gud. Løvemindet paa Flensbrg Kirkegaard er g var et enestaaende Sandheds Indtryk. Den siger de faa jævne men hjertelige g taknemlige Ord saalydende; Trfaste Kæmper i Farens Stund, kraftig har værnet vr Odelgrund.''- Løven raaber det ud til det danske I^lk, sm den i samme Aandedrag udraaber: Pas paa! thi Ulvene staar uden fr Døren, hungrig g rvbegærlig... ja Flensrgløven er et enestaaende Minde. Hr Rigspræsident Ebert. Naar jeg efter Ordre nedskriver dette Andragende, gaar jeg lidt uden fr dets egentlige Emne, i det min Tanke leder mig tilbage paa Frtiden, g da særlig Frhldet mellem Danmark g Sverige g de' mange ødelæggende Krige, sm disse t Brødreflk udkæmpede med hinanden, men sm dg Gud ske Lv endte med, at begge Natiner fandt hinanden g indsaa, hvr frygteligt de handlede med at ødelægge hinanden.

8 2 GENNEM TIDERNE Nr. 1. Tiden liar nu helbredet alle Saar. De skandinaviske Flk knnner nu i alt hinanden i møde. Al Bitterhed fra Frtiden er glemt. g dette er disse Flk stre 1 i.ykke, thi derved udnyttes deres Tilknytningspunkter g de mange Enkeltvæsner, sm udgør det skandinaviske Fikesamfund hldes sammen, g det gensidige Frhld er dette, at den ideale Opbygning i dette Brderflk hldes i Ære g hjælper fremad. Ja, maatte denne Bestræbelse naa ud til alle Stater: Dette Onske kan frmes i den enfldige Kristentr saaledes: Elsker hverandre." At værne sit Land g dets Rettigheder er ikke alene menneskeligt, men det er gsaa en bydende Pligt; men dette er ikke det samme sm Bitterhed g Had til sine Nabstater. Var Frhldene mellem Danmark g Sverige gennem mangfldige Slægtled ikke saa gde sm de burde være, har Frhldene mellem Danmark g 'Tyskland ikke været bedre. Ved nærværende skal vi ikke kmme ind paa at søge at paavise Sygdmmen eller dens A arsager. Det er kun kedeligt, at det har været saaledes, g der er Grund til at spørge, hvrfr arbejdes der ikke fr mere Sammenhld g gd Frstaaelse i den germanske Flkerace? der i Kultur g Udvikling naar langt højere p end nget andet Samfund, g er i alle Frhld sammensvejset til en Enhed, der ved mere Sammenhld vilde kunne trdse alt udefra. Vi har alle det samme aandelige Centrum at samles m: Lutlier, Gethe, Schiller, Grundtvig, Bjørnstjerne Bjørsn m, m.fl. I Aarhundreder er det ene Slægled af Germanere gaaet brt efter det andet, men Bitterhed, g det ufrsnlige Sind er bleven tilbage. I Danmark synes vi dg at være naaet et lille Stykke frem til en bedre Tankegang g glemme Frtidens Bitterhed. Dette gav sig Udslag i, at vi har aabnet vre Hjem fr circa tyske Børn, sm den frygtelige Krig havde trykket ned til Sult g Nød saa str, at man fattes Ord til at beskrive dette. Denne Bestræbelse fra dansk Side vil hlde ved i adskellige Aar endnu, g Resultatet har været til Velsignelse. Børnene er derved udfriet fra Hungerdøden g et Venskabsbaaiul mellem danske g tyske Hjem er knyttet saa fast, at det aldrig brister. Da der gennem den danske Presse blev rettet en alvrlig Opfrdring til Danmark :n at kmme de stakkels Børn i Berlin g Vicn ti! Hjælp, tg den danske Lærerstand gsaa Ordet i den Sag g pfrdrede vre smaa Venner her hjemme m at være med i det Arbejde g hjælpe deres smaa Kammerater i Tyskland, g da Frhldene endelig km i Orden, g der km Besked paa, at de tyske Børn vilde ankmme med dette eller hint Tg, da mødte vre danske Børn ved Tgenes Ankmst g tg glade g begejstrede md deres Kammerater, g da Fristen fr Ophldet var udløben var Skilsmissen tung:,, Ej tungere Taarer paa Jrden faldt". Denne danske Gæstfrihed er kun et Udtryk fr det Følelsesliv der kun fremkmmer sm en Pligt i'ø 1 c i s e f r s i ii e M e d m e n neskcr, g da særlig fr disse sm man maa henregne til sine nærmeste, thi er der mangt g meget sm skiller dansk g tysk, saa er paa den anden Side meget mere sm binder de t Natiner sammen, de er g bliver gennem dens Oprindelse en Stamme i blandt de mange andre. Nu bede danske Børn det tyske Flk g dets Præsident m at faa et fr s danske saa dyrebart Ønske pfyldt. Det er et Ønske, sm uden nget Offer fra det tyske Flk kan pfyldes. Vi danske har et kært Barn, der et eller andet Sted staar hengemt nede i Tyskland (Berlin). Dette vilde fr alle danske være en vervældende Glæde, m vi ved Hr. Præsidentens Velvilje g stre Indflydelse kunde faa det fr s saa dyrebare Onske pfyldt. I Smmeren 1862 rejste det danske Flk paa Flensbrg Kirkegaard et Minde ver de i Krigene faldne danske Mænd, g sm nu sver den længe Søvn paa Flenbrg Kirkegaard. Dette Minde er den ved frskellige Lejligheder mtalte Istedløve eller Flensbrgløve. Om der er en Mulighed fr atter at faa denne Løvestatue anbragt paa sin prindelige Plads, søger vi ikke m. Vi lumber, at det danske g tyske Flk ad Aare vil finde hinanden i gdt g et ubrydeligt Venskab, g naar den Tid er inde, da kan alt jævnes g kmme paa den rigtige Plads. Vr Bøn til Tysklands Præsident > det tyske Flk samler sig i Øjeblikket kun m, at Løven maa kmme Hjem til Danmark. Denne Statue er fr s danske et ufrglemmeligt Minde. Den danske Kunstner Bissen" har i sin Fremstilling indlagt i dette Minde det danske Flks Ejendmmelighed:,Tr, Haab & Kærlighed'. Hr. Rigspræsident gør deres Navn udødelig i Danmark ved at give dette Løveminde tilbage til det danske Flk. Alle Udgifter desangaaende udredes af Danmark. I det Vi frvente et velvilligt g hurtigt Svar fra Præsidenten tegner Allcrærbødigst Paa danske Bm g Læreres Vegne Navnene.

9 Nr. 1. GENNEM TIDERNE 3 Flensbrg g Universitetet. Det var i de Dage, da man gjrde sig Haab m, at Flensbrg gsaa km med hjem til Danmark, at man talte m et dansk Universitet i Flensbrg. Det er j saaledes, g det er ganske naturligt, det er saaledes. Københavns Universitet det eneste i Landet er fr lille, g en Frandring er paatrængende nødvendig, det laa j derfr ganske nær at gøre Flensbrg, der vilde være bleven Landets næststørste By til Universitetsby; men Kaabet blev paa dette Punkt ikke pfyldt. Det danske Flensbrg naaede kun at se Døren lukket p, men blev ikke indbudt; g Danmarks andet Universitet maa nu søge hen til andre Egne. Nu gætter man paa Aarhus g Vibrg. Naturligvis er Aarhus først i Rækken, g efter Aarhusbladene at dømme er det ganske afgjrt, at Universitetet vil kmme til deres By. A i trr at kunde spaa Aarhus et vel flygtigt Regnestykke i den Saj.». Vi ved i al Fald, at kmmer den Sag ud til Afstemning i det danske Flk, vilde Aarhus lide et knusende Nederlag, ikke en Gang Aarhusegnens Bønder vilde stemme derfr. Aarhus nyder kun Agtelse g Tillid i egen Indbildning, g dermed naar man ikke at blive kendt g berømt. Vibrg er Mindernes By. Det er i Ordets Frstand Jyllands Hvedstad. Histrien giver tilstrækkelig Oplysning derm. Der er ingen By i Danmark, der tilnærmelsesvis har en saa smuk Udviklingshistrie sm Vibrg g dens Omegn. Nu kaldes den i Almindelighed Hedens Hvedstad; men det er nu ikke denne Bys rette betegnelse, det Navn passer bedre paa den gamle Landsby, men nuværende Købstad Herning. Skal Vibrg nævnes sm Hvedstad, da maa man kalde den med dens rette Navn; Landbrugets Hvedstad eller endnu rettere Jyllands gamle Hvedstad; g Pladsen fr et nyt Universitet i Danmark er Vibrg. Vi har hørt Tale m, at der i danske Lærerfrening er en Bestræbelse fremme til Frdel fr Vibrg. Denne Bestræbelse vil blive hilst med Glæde af det stre Flertal af Danmarks Beflkning. Herning er, sm vi har næ rat andet Sted Hedens Hvedstad; gsaa den By har Krav paa en eller anden Begunstigelse af det danske Flk; g naar det derfr har været Tale m, at der gsaa vilde ske en Frandring med,,i)en Kngelige Landbhøjskle" i København, hvr dens Plads nu er fr indkneben g lille; var der aldeles ikke nget mere naturligt end at flytte denne Læreanstalt til Herning. Landbhøjskle. Det ligger i selve Navnet, at den Anstalt slet ikke hører hjemme i en Verdensby en Havnestad sm København er. Det er en By, sm i alle Retninger ikke har sit Arbejdsfeldt ude i Landet. Landbhøjsklen giver Undervisning ti Landindspektører, Frstmænd, Landmænd g Dyrlæger in. fl. men dg kun saadanne, sm efter endt Uddanelse maa søge en Virksmhed gennem Landbruget. Derfr vilde Herning fr denne Anstalt være den rette Plads. I de følgende Numre af Gennem Tiderne" vil Egnen mkring Vibrg g Herning fremvises i Billeder. Vi nævner f. Eks. Taternes g Natmandsflkets Bliger til de i Nutiden mest mderne byggede Bøndergaarde, hvr der fr et.par Menneskealdre kun vksede Lyng. Vi vil vise Hedens Frtid g Nutid i Billeder. Breve fra Vlnerbørnene. Det er lykkedes s at kmme i Besiddelse af en Del Breve vistnk 1700 fra de Vinerbørn, sm har været i Danmark. Det er et ganske interessant Arbejde at læse disse Brevet igennem. Alle Brevene aander i det ene Ord taknemlig-' A i tænkte en Gang paa i Bgfrm at udgive disse Breve sammen med en Del Breve' fra de tyske Børn, sm gsaa har gæstet Danmark, men da dette er et meget mstændeligt g dyrt Fretagende, vil vi nøjes med at lade en Del af disse Breve aftrykke i Bladet Gennem Tiderne". Denne Gang er det Vinerbørnene sm skriver,' næste Gang bliver det Børnene fra Berlin. Brevene aftrykkes fuldstændig i det Sprg, sm de freligger fra Børnene. Det er særlig af Interesse, at gennemgaa Brevene fra de tyske Børn. Naar vi her ppe i Danmark frtalte dem, at Danmark flere Gange havde været i Krig med Tyskland, vilde de næppe tr det, men nu de ere kmmen hjem, har de ganske bestemt drøftet dette Spørgsmaal med Deres Frældre g maa ike deres Lærere, tlii næsten i alle Brevene frsikres der, at det i Fremtiden vil være en 1 T mulighed fr Tyskland at gaa i Krig med Danmark- En lille Pige fra Berlin skriver et langt Brev derm, g slutter saaledes. Gtt velchikner Danmark titusendc Mal; bist ist Vunderschøn. NB. Ligeledes har vi liggende fr s en Samling Breve fra t Familier, sm 1905 udvandrede til Amerika (Kanada). Disse Menneskers Arbejde g Liv paa Prærien er værd at læse, g vil vi derfr lade disse Breve kmme frem i Bladet.

10 4 GENNEM TIDERNE Nr. 1. Højtærede Plejefrældre! Deres kære Brev g Penge har vi mdtaget ; ligeledes Pakken med Tøj, Støvler g Strømper g vi takker Dem af hele vrt Hjerte. Annas Glæde ligesm vrs er ikke til at beskrive. Deres Kærlighed g gdhed har rørt s til Taare. Alting var udmærked. (Støvler) Sk g Strømper passer' til den mindste sm hedder Ott. Han er en sd tyk lille Dreng. Pengene vekslede jeg g fik østr. Kr. fr. Anna g Karli fik Støvler, g Tøjet kan gdt bruges til Kjler til Anna. Hendes Glæde kender ingen Grænser. Den Gang vi skulde til Festen spiste hun næsten ikke nget hele Dagen af bare Længsel g Glæde. Vi er alle raske g haaber at vrt Brev naar Dem i bedste Velgaaende. Vi taler fte med Anna m Dem g Anne glemmer aldrig Danmark, hvr hun har haft det saa gdt, g hvr alle havde været saa kærlige md hende. Nu vil jeg frtælle lidt m Festen i Raadhuset. Der var 3400 Børn samlede sm alle fik en Hilsen g en Gave af deres kære Plejefrældre. Da Frældrene g Børnene saa denn'e straalende Pragt af Lys g de hemmelighedsfulde Bjerge af Pakker, græd baade Frældrene g Brn af Glæde ver Danmark. Der blev hldt rrende Taler g de tiljublede Manden sm talte m Danmark g dets Kærlighed til de fremmede Børn. Festen sluttede med et,,hurra" fr de kære Plejefrældre g det kære Danmark..la, Gud velsigner Danmark. De hjerteligste Hilsner fra Deres hengivne Familie Edlauer. Kære Signe! Jeg takker hjertelig fr Brevet. Ligeledes Tak til Dine kære Frældre g Sskende. Mine Frældre, min Brr g jeg har det gdt. Du sprger m min Brr. Han er saa sød g smetider galer han sm en Hane af Glæde. Hans Navn er Ott g jeg elsker ham. Karli bliver gsaa str men han kan ikke sige andet end: au, ja, nej, Mami Dati g nani. Din lille Brr er vist gsaa meget sød. Bare vi ikke var saa langt fra hinanden ellers kunde vi g de smaa Brødre lege sammen. Hlger er et pænt Navn, det synes jeg gdt m. Maaske det kan ske at vi i Aarenes Løb kan mødes igeå. Man kan gdt t'aa alting her i Wien, men Priserne staar ikke i Frhld til Fars Lu. Til Slut takker jeg endnu en Gang fr den Glæde De har beredt s. Gud maa lønne Dem derfr frdi vi ikke kan gre det, Hjertelig Hilsen til Dig, kære Signe, Kristian, Martha, Jhannes g lille Hlger. Jeg kysser taknemmelig mine Plejefrældres Hand. Eders Anna Edlauer. Mange hjertelige Hilsner til de kære Plejefrældre g Bern sendes af Deres taknemmelige Familie Edlauer g mange Håndkys fra A n n a. 14 Aar. Kære Plegeeltern l Ve dan ha it. Jeg lenges saadan efter jes. Ha ihr egger faaet mit Brev de min Var g jeg ha skrive til jes. Jeg vil saa gern km til Danmark igen bar jeg ku. de er eggtr beer i Wien de hilezit saa skit, Jesker hils jes alisam fra vrs. S ve jeg egger mehr den gang, fra Valerie. Skrive snart. Frvel. Kærer Rasmus g Kristian g Sfie g Kristiane g Jhann g Niels. Ve dann ha it allsamen jegha et rigtig gt. Jeg lenges saadan efter jes. Ih ha ves mangel Arbej. De et i Wien en pen Vejer, ka du husk Kristian nu jeg kam til Danmark saa se du hilzit du hist en str Plschiviek de kann je» e 'ger klem. S ve jeg egger flir fra Valerie. Skrive Snart, * Fr vel. 11 Aar.

11 Nr. 1. GENNEM TIDERNE Wien, Kære Onkel! Mange Tak fr dit kære sidste Brev g Du er well vre paa mich at jeg har ikke skrivet s lange? Whdcn har ihr det allesammen? Jeg hber gdt. Mine Mder har det ikke gdt hun er ikke syge, men gesund er hun heler ikke. Jeg har det gdt. Hier er ikke skønn Wetter. Es ist kkl g es regnet den hele Dag. Jeg bliver cnfimiered heuer. Min Tante ist min Firmpatin. Wat besteller ihr allesammen? Wfr skriver Du ikke? Jeg vil gerne skrive men jeg kan ikke mer s meget dansk g tysk ferst ihr ja ikke. Det er fürchterlich dyer alles hier in Wien. 1 Paar Stula kster 3000 Kr. Og es wird alles teuerer vn Wche zu Wche. Man kan sich ikke nget köbe. Kære Onkel! Du m ikke give 20 Øre paa e Brevet jeg m bezahler 5 Krner Strafe. 3 Gange jeg har bezahlt 5 Krner. Henrys Brev har jeg fr g jeg taker fr dem. Jeg knnte den ikke gdt lese det var ikke skrivet rdentlich. Wat besteller han? g Albert? Wat besteller Tante? Og Bestermder, g Edit g Rbert g Svend g allesamen jeg kenner? Nu vide jeg ikke mere t skrive. Mange venlig Hilsen fra min Mder Bestermder g mir. Grete. Kære Agnes! Din Brev har jeg mit grßer Freude erhalten. Whden har Du det g whrden har det Din lille Pige? Er hun rigtig tyk? Whrden hide Din lille Pige? Wen Du es ftgraphieren laßt s m Du sender mir en Ftgraphie. Br Du nk bei Onkel g Tante? What besteller Hermann? Kan Du huske den Rck den Du mir gegeben? Min Mder hat mir en Smmerkleid daraus gemacht. Es ist sehr skønn. Whden er det in Danmark? Er det skønne Wetter? Wat er fr Neuigkeiten in Aarhus? Kære Agnes skriv recht bald. Jeg er sehr nysgerig. Mange Hilsen til allesamen insbesnders til Dig g Din lille Pige g Herman fra Grete. 12 Aar. Mange Hilsen fra min Mder. Kære Plejefrældre. Allerførst maa i undskylde, at jeg ikke havde skrive før, men vi har været syg paa den spanske Syge. Mr g jeg har ligget fra den 28. Dec. 10. Feb. i Sygehuset. Jeg er nu rask igen men Mr er nk meget syg. Vi fik Pakken den 26. Decern. Jeg takker mange gang derfr. Jeg har j været meget glad derfr. Den selve Dag fik vi gsaa Pakken fra Herr Karl Bertelsen. Vi har til Julen ikke haft ngen Juleglæde vi kunde j ikke købe s nget fr alt er saa meget dyr. Jeg længes meget efter Danmark. Jeg tænker tidt paa mine kære Plejefrældre, g den lille Lars. Jeg er helt ulykkelig at jeg ikke kan være i Danmark. Jeg beder eder mange gang at i maa tager mig igen. Da Paula er rejst brt har jeg meget græt at jeg ikke maa se mine kære Plejefrældre igen. Der gaar j nk Tgene med Wienerbøraene til Danmark. Jeg har j ingen Far den har den Krig taget fra s. Min Mr er nk meget syg endnu. Jeg skulde nk være sød g flyttig g taknemmelig. Jeg er blevet meget mager igen. Nu mange Hilsener g Haandkys fra Miena g hendes Mr. Mange Hilsener til Laif g Bedstefrældre g Gerda. ^ i skal nu flytte g br nu XIII. Bez. Beintgasse 8. T. 3. Mange Hilsener fra mig g Mr. 12 Aar. Kære Far g Mr! Jeg er saa lykkelig sm kan gaar i den danske Klub". I Gaar var jeg det første Gang derned. Men dernede er det saa fint. Først skal man gaar til en Frøken fra Dem faa vi en danske Bg saa maa vi gaar i læsestubn g vi maa læse. Auser spiller vi Klavier, regner g srive g synger. Lien det er kunde alle 14 Dage g begynder paa 1/2 2 li g bliv ferdig paa 1/2 6 K Saa faa vi auser Cliclade g Brød. Tænke Dig kære Far en Køretur i den danske Klub" kster 120 Kr. O! Det være gdt sm jeg hæde en Sykle her. Men gaar kan jeg ikke det er fr langt det er saa langt sm fra Far' g Mrs Hus til Aarhus. Kære Far g Mr! Har I faaet Ftgraphien? Kære Far g Mr! hvrnaar sehr jeg mit D ninark nk engang. Da falder mig en lille Verse en lived dem jeg altid græder, det heder: Vær hilset mit gamle Fædreland! Du kender mig vel ej ganske? Engang jeg var en navnkundig Mand; Det kaldte mig Hlger Danske. Du ved det, Landsmand! jeg er ej død; Med Kraft jeg kmmer tilbage; Jeg er din fuldtr

12 G GENNEM TIDERNE Nr. 1. Hjælper i Nød paa Danmarks gamle Dage." Er den ikke fint? O! Jeg - har saa Hjemve til Danmark i Wien er det ikke fint. Jeg ved ikke mehr hvad jeg skal skrive saa maa jeg vær færdig. Det nægste Gang skal jeg skrive mehr. Kærlige Hilser til l)em jeg kænder i Danmark. Og det bedste Hilser til Far g Mr dem jeg saa gdt, saa gdt kan lide fra mit Frældre, Bedstemr, Pldi g Deres Taknemlige Plejebarn Mrie. Danmark g Deres Kng er saa gdt g mit kære Plejefrældre. 12 Aar. Kære Plejefrældre! Mange Tak fr Jers kærlige Brev. Jeg glædre mig meget fldet. Jeg kan ikke glemme min kære Danmark. Jeg harflbringt min lykeligste Tid hs Jers. Jeg har hele gdt i Læren; jeg vil er meget flyttig, at I skal har Glæde ver mig. Kun mangler mig gdt Ksten fra min danske Mder. Hs s er ikke blive beder, Dyrtiden bliver altid stører. Det gøre mig ndt, at min lille kære Villy har ndt Øjnet, g jeg ønsker ham skal blive helt rask igen. Kun skal Danmark ikke vær saa langt brt fra s, at vi kunde s mange Gange se, jeg længs mig meget efter Jers. Fr Eder Penge kunde I i \ ien købe meget billig, hs s kster en smaa Gris 'J000 Kr. det er paa danske Penge 30 Kr. Vi er rask g haaber det ligemrlig fra Jer. Hjertelige Hilsner fra min Frældre g Brøderne til min kære Fader, Mder, Villy g de t Bestefaderen. Farvel sige jeg, med Hils Eder takriemelige 14 Aar.) Wilhelm. Mange Hilsner til helt Feldballe. Fremmede Flk af Kamma Lund. En tidlig Junidag i den synkende Eftermiddagssl km et slidt Kaperkøretøj fra Statinsbyen kørende ud til Slbjerg Kr med t fremmedudseende Mennesker. De var unge g elegante at se til, g Krmanden km selv ud paa Trappen fr at mdtage dem, da de steg af Vgnen. Ovre fra Præstens Lysthus blev de iagtagne af baade Præsten, hans Datter Studinen g Hushldiringseleven. Hvad mn saadanne Mennesker vil her?" sagde Studinen. Hun havde fanget et Glimt af den fremmede unge Dames natblege Ansigt g udpræget fremmedartede Træk. De har vel hørt, at Slbjerger et fredeligt g kønt Sted," sagde Præsten ham interessede det i g fr sig ikke. Men Hushldningseleven, der var fra København g ved Gud ikke mrede sig i Slbjerg, blev en smule rød g hldt inde med nget, hun havde tænkt sig at svare, at de t fremmede saa da i al Fald ud, sm m de havde Raad til at vælge sig en mindre ravnekrgsagtii»' Plads i Verden. Nu faar de nk det stre Gavlværelse herud imd," sagde hun i Stedet fr. Inde i Krens Frstue saa man \ ærten følge sine t Gæster p ad Trappen. Og Præsten spurgte, m det dg ikke snart var Thetid, g rejste sig fr at gaa ind. Men da Kirkeklkken havde ringet Slen ned, std de t unge Piger ude ved Havelaagen g saa, at de t fremmede km gaaende p imd Kren.,,I)e talte Engelsk," sagde Studinen, der havde vendt sig g set ind imd Haven, mens de t> ude paa Vejen gik frbi. De ser ellers snarere ud, sm m de var Sydlændige," sagde Veninden, der ufrdulgt havde betragtet dem. Men m tte Dage har vi saamænd ikke mere Frnøjelsen af at kigge efter dem," tilføjede hun traurigt. Studinen trak smaafrysende Skuldrene sammen g begyndte at gaa. De t fremmede havde gjrt et ufrklarligt ængstende Indtryk paa hende. Og Veninden ønskede huv pludselig tyve Mil brt. Men de t fremmede blev bende i Slbjerg Kr mere end tte Dage. De blev bende der saa længe, at Flk i Byen vænnede sig til dem g ikke mere lige frem vendte sig g stirrede, naar <le gik frbi. De gik fte daglange Ture, g ld til at synes m Stedet, de var kmmet til. Frøvrigt passede de sig selv.!vrmanden, der kunde en Smule Tysk, var den eneste de talte med, fruden Købmand Hlgersen, der havde været i Amerika gtalte Engelsk. Hs Hlgersen købte den fremmede Herre sine- Cigaretter. Ellers var det ikke stre Ting,. Byen viste m dem udver, at Herren var tysk g Damen engelsk. Paa Kren havde de indskrevet sig sm Hr. g Fru Schmidt fra Edinburgh, ngen Stilling havde de ikke pgivet, g hvrfr de havde valgt Slbjerg Kr til Ophldsted fr deres Hneymn" sm Købmand Hlgersen en Dag havde frklaret Smeden,, betød Hvedebrødsdage frstd ingen. At der t Gange var kmmet Pengebreve til dem fra en Bank i Hlland, vidste man fra Pstbudet. Men dermed phørte alt, hvad man ansaa fr sikkert. Resten var Gisninger, hvilket, gsaa gjaldt det 0111 Hvedebrøds

13 Nr. 1. GENNEM TIDERNE 7 dagene, fr de t fremmede havde aldrig frtalt det. Det var i Højsmmeren, en straalende Dag sidst i Juli, at Studinen fra Præstegaarden g hendes Kæreste, der var paa Besøg, gik Tur ned til Slbjerg Sø g der i Slbjerg Hlt, sm gaar helt ned til Søbredden, traf de t fremmede siddende i Græsset under en bredkrnet Bøg. De sad i Tavshed g saa udver Søen, mens de røg Cigarretter i lange eftertænksmme Di ag. Studinens Kæreste tg uvilkaarligt til Hatten, g den fremmede Herre bøjede sit Hved til Svar. Uf!" sagde den unge Mand, det ærgrer mig, at jeg hilste. Jeg kan igrunden ikke lide Flk, der saadan vil gøre sig mærkværdige." Jeg var-glad fr, at du hilste. Jeg kan gdt lide de t," sagde Studinen g rystede lidt i Stemmen. Hun begreb ikke selv, hvrfr hun ligesm fik Kuldegysninger, hver Gang hun mødte de t Udlændinge, Jeg synes deres Ansigter g Skikkelser viser en Bace af en Kultur, sm vi her til Lands sjældent ser. De ligner egentlig hinanden, sm m de var Søskende. De har begge t Øjne, der ser ud, sm 0111 de vidste alt fr meget. Jeg har aldrig set t, der harmnerer sm de," sagde hun. Men Kærsten l g sagde drillende: Nu begynder jeg at give din Far Eet i, at du er en Smule frgabet i de t gaadefulde." Høsten var i Gang. Lige ver fr Hltet, paa den anden Side Slbjerg Sø, gik en Eftermiddag Gaardejer Jørgen Jensen g hans Svigerfar g slg de første Skaar med Le rundt m Rugstykket, fr at Selvbinderen kunde kmme til. Da lød der t Skud vre fra Slbjerg Hlt, g de t Mænd saa blaahvid Røg kmme drivende ud ver Søen i den vindstille Luft. Det er ngen, der er ude at skyde Ænder," sagde Jrgen Jensen til Svigerfaderen, bare de vilde falde ned her vre hs s." Det var Dyrene, han talte m. Men der faldt ingen Ænder. Og Røgen pløstes g tnede brt ver den rlige Sø. Det var da sært," sagde Svigerfaderen, at ngen saadan staar g skyder ud i det Blaa." Saa spyttede lian langt g hvæssede sin Le, der gav en underlig tør Lyd fra sig i den tætte Luft. Ovre i Hltet var der sket det, at de t fremmede fra Kren havde skudt sig. Ngle Børn, sm havde plukket Hindbær i Nærheden, var de første, der fandt dem. Den unge fremmede Dame saa ud, sm 0111 hun havde siddet med Ryggen imd den stre Bøg, hvr Studinen g hendes Kæreste havde truffet dem ngle Dage i Frvejen. Hun var ramt i Hjertet, g maatte være skudt paa faa Skridts Afstand. Da hun blev fundet, var hun gledet m paa højre Side g laa med sin Kind imd Skvbunden. Den unge Mand havde skudt sig i Tindingen. Han laa udstrakt tæt ved hendes Fødder. Paa deres Værelse i Kren havde de efterladt et Brev til den engelske Knsul i København. I Brevet meddelte de, at det var i fuld Enighed, de søgte Døden, g saa ngle Adresser paa deres Slægtninge i England. - En Søgnedags Eftermiddag, i strid Regn, blev de begravede paa Slbjerg Kirkegaard, under betydelig Deltagelse fra Egnens Flk. En Herre fra Knsultatet repræsenterede de afdødes Paarørende. Med sit Ansigts Stenmaske saa han ud, sm m han ikke ænsede de andre. Tilstedeværende, der nu g da skttede til ham fr at læse i hans Ansigt, iii han fandt dem dumme g paatrængende. Alle vidste nu, at de t Døde havde ikke været gifte, men var flygtede brt sammen, frdi de ikke kunde blive det, Den unge Kvinde var Datter af Indehaveren af et strt lndnsk Handelshus, hvri den unge Mand, der var Søn af en tysk Officer, havde været ansat. Da Krigen var kmmet, havde han faaet Indkaldelsesrdre til tysk Militærtjeneste, men undld at møde. Og da hans Chef i natinal Fanatisme havde krævet de t Unges Frlvelse phævet, var det, at de havde besluttet at flygte til Danmark fr, naar deres Midler var pbrugte, at d. Studinenstdmed sin blanke srte Regnfrakke under et Træ g græd, mens hendes Far talte ver de tu Døde. Han gjrde det krt paa Grund af Regnen, g vel gsaa frdi de t, sm skulde begraves her i et fremmed Land, langt fra Slægt g Venner, var ham ganske ukendte, g hvrmegethanend havde Medlidenhed med dem, derfr ikke 'kunde give ham Anledning til at kmme nærmere ind paa deres Livsførelse. Naar en Ulykke indtræffer," sagde Præsten, falder man let i den Fristelse at spørge: Kunde den ikke have været undgaaet? Kunde ikke lidt mere Frsigtighed have frhindret den? Men Spørgsmaalet er frgæves, g vi maa hellere tænke paa, at end ikke en Spurv falder til Jrden uden Guds Vilje. Vi er her samlede m t Mennesker, sm vi ikke har kendt, g sm vi ikke tør dømme m. Ogs ia verfr dem vil det ligge nær at spørge: Hvrfr gjrde de dette? Var det virkelig den eneste Udvej, der var dem levnet? Og vi maa nøjes med Svaret, sm ligger i deres Tavshed, deres afgjrte: Nej, andet magtede vi ikke! Vi krtsynede Mennesker har kun Bevidstheden 0111, at Guds Veje er uransagelige.

14 GENNEM TIDERNE Nr. 1. Saa vil vi et Øjeblik bøje vre Hveder g vre stridige, spørgelystne Sind g bede dig, almægtige Gud g Skaber, at du vil tage mildt imd disse t, der fr s var fremmede Flk, men fr dig dg er dine egne vildfarne Børn, at du vil tage dem til dig i Naade." Saa sluttede Præsten med Fadervr. Derefter gik han paa Opfrdring af Herren fra Knsulatet, efter Ønske fra de Dødes Paarørende udenfr Ritualet g gentg Bønnen først paa Tysk g saa paa Engelsk. Krt Tid efter blev der ude paa Slbjerg Kirkegaard rejst t lave skraastillede Granitsten. Samtidig blev de t Grave tilplantede med Efeu den stærke Efeu, der i Tidens Løb vilde fæstne sine Ranker ver Stenene g tildække de t Navne, sm uden Aarstal eller andre Inskriptiner var at læse derpaa, Navnene: ROGER. ENID. Bladet udkmmer t Gange pr. Maaned. Kster pr. Kvartal 1 Kr Pstpenge iberegnet. Kan bestilles gennem Pstvæsnet g paa Bladets Kntr i Aarhus. Ansv. Red. Lærer]. N. Nielsen Trykt i P. J. Schmidt's * Bgtrykkeri Telefn 26. Vjens Telefn 26. OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOCOOOOOOOOOOOOOOOOOCÜOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOCOQOOO (Scfinaidt, ( ~~ö ^Q-g,- g, jæcciå&nslajzhj Q~ele(n 26 O^QXXS ^^ 0 c^^pk.o 0 (Mt Qcykkati QZ ny, mdsene indcettet g, fiac de mdsene. (Sfcciftec g. QJliaskiaac, sm ec nødendlg. til mdsene g, smukke Qcy sag,<2c, g. tan tilfcedstil[e ada cdci.ng.ee. )Tlii 9cyfc- (ZQCI [escsc a [ t i ^3-g, g. J^ccidenstayfcliecL, deefe indfisndt GI (Lud sd st

15

16