Ansøgningsfrist 10. februar 2014 GENERELLE OPLYSNINGER

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Ansøgning sendes til: Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Puljestyring, Ansøgningsfrist 10. februar 2014 GENERELLE OPLYSNINGER A Projektets/aktivitetens titel: Skriv titel her: B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Skriv kommunenavn her: Svendborg Kommune C Ansøger: Sæt kryds: X Kommunal Frivillig forening Regional Selvejende institution Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: - Ansøgers* navn Gadenavn, nr. Postnr. & By Telefonnummer *En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden. D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 10

2 E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt Budgetforudsætninger Det har ikke været muligt at få oplysning om forventet tidsforbrug til kompetenceudvikling, implementeringsstøtte, monitorering, supervision, evaluering mv. I det foreliggende budget forudsættes, at tidsforbruget for hver enkelt involveret behandler til kompetenceudvikling, implementeringsstøtte, monitorering, supervision, evaluering mv. ikke overstiger 1 måneds arbejdstid pr. behandler i projektår 1 og ikke overstiger 2 ugers arbejdstid pr. behandler i de følgende projektår. Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit Budget i Praktiske oplysninger. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Formål Det overordnede formål er, at udvikle det bedst mulige og mest effektfulde ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud til unge i Svendborg Kommune samt samarbejdskommunerne Langeland og Ærø. Under det overordnede formålsniveau opererer projektet med 5 selvstændige delformål. Delformål 1 At afprøve metoderne individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT) og motivational interviewing (MI) stringent med henblik på at opnå størst mulig effekt af behandlingstilbuddet til unge. Delformål 2 At undersøge om et voucherbaseret tilbud til unge i stofmisbrugsbehandling har en positivt forstærkende effekt på fastholdelse i behandling. Delformål 3 At afprøve en systematisk og manualbaseret opfølgningsbehandling og afprøve om dette forlænger varigheden af behandlingsresultatet. Delformål 4 At forstærke og uddybe den helhedsorienterede og sammenhængende indsats om den enkelte unge i behandling, herunder at udvikle en model for samarbejde med Ungekontakten i Svendborg og andre relevante aktører. Delformål 5 At få en større andel af unge med et behandlingsbehov i behandling via en målrettet opsøgende, brobyggende og fagligt sparrende indsats i forhold til ungdomsuddannelser, Ungekontakten i Side 2 af 10

3 Svendborg, UU Sydfyn mv. 2a Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Ungeafdelingen i Svendborg har i 2013 haft 157 unge mellem 15 og 25 år i behandling i løbet af året. Antallet af unge i behandling i Ungeafdelingen har været endnu højere i såvel 2011 som i Mange af de unge i Ungeafdelingen anser ikke deres misbrug af rusmidler som et problem, men derimod som et middel til at holde en pause fra og en lindring af andre problemer. Selv når der hos den unge indtræder en erkendelse af, at brugen af rusmidler er ude af kontrol, og det går ud over uddannelse, arbejde og trivsel, går der lang tid før der søges stofmisbrugsbehandling. Det vil naturligvis have betydning for resultatet af stofmisbrugsbehandlingen, at den unge så tidligt som muligt får behandling for stofmisbruget. I metodeprogrammet vil Ungeafdelingen derfor, i samarbejde med relevante lokale aktører som er i tæt kontakt med de unge, etablere en målrettet indsat for få kontakt til unge med behandlingskrævende misbrug. For de unge i behandling i Ungeafdelingen er der i helt overvejende grad tale om behandlingskrævende misbrug af hash. Der ses endvidere misbrug af centralstimulerende stoffer og hallucinogener. Alkohol indgår også i de unges overforbrug/misbrug. Hovedparten af de unge i behandling, har omfattende belastninger udover misbruget. Der kan være tale om psykiske problemer, kriminalitet, mangelfuldt støttende netværk, svag eller manglende tilknytning til uddannelse og/eller beskæftigelse. Arten af de unges problemer varierer, men misbrug vanskeliggør effekt af andre indsatser eksempelvis i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. I 2013 var fordelingen af unge der modtog behandling i Ungeafdelingen på køn og alder følgende: Under 18 år 2 piger 32 drenge år 29 kvinder 94 mænd I alt 31 piger/kvinder 126 drenge/mænd Samlet for gruppen er kønsfordelingen 20% unge kvinder/piger og 80% unge mænd/drenge. Målgruppens størrelse Der optages gennemsnitligt ca. 100 unge i aldersgruppen i ambulant behandling i Ungeafdelingen pr. år. I forhold til målgruppeafgrænsningen i metodeprogrammet, som udelukker unge med svære psykiatriske lidelser (psykoser), meget svære adfærdsproblemer (inkluderende vold/truende adfærd) eller så kognitivt funktionshæmmede, at de ikke vil være i stand til at indgå i projektets form for samtalebehandling, vurderes det, at ca. 10 unge pr. projektår ikke vil få tilbud om deltagelse i metodeprogrammet. Det forventes at den opsøgende og brobyggende indsats, som søges etableret i forbindelse med projektet, vil rekruttere 25 unge med behandlingsbehov pr. år som ellers ikke havde søgt behandling i Side 3 af 10

4 Ungeafdelingen. Det forventes endvidere, at minimum 90 % af de unge, der optages i behandling, vil tage imod behandlingstilbuddet i metodeprogrammet. Samlet set forventes derfor ca. 100 unge at kunne indgå i projektet på årsbasis. Såfremt tilgangen til behandling i Ungeafdelingen øges, vil dette estimat ligeledes øges. Hvor mange stofmisbrugsbehandlere kan indgå i projektarbejdet? I Ungeafdelingen i Svendborg vil fem stofmisbrugsbehandlere indgå i projektarbejdet. 2b Antal forskellige brugere*: Hvor mange forskellige brugere er omfattet af projektet? Antallet angives for hvert projektår og fordeles på køn. En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. Baseret på at der i Ungeafdelingen forventes opstart af behandling for 115 unge i målgruppen pr. projektår (under forudsætning af at opsøgende funktion etableres) forventes nedenstående antal unge at være omfattet af metodeprogrammet (ved 90% accept af behandling jf. metodeprogrammet). Projektår 1 (juni 2014 december 2014) med opstart visitation : 30 unge* Projektår 2 (2015): 100 unge Projektår 3 (2016): 100 unge Projektår 4 (2017): 100 unge Projektår 5 (2018): 100 unge *Der forventes relativt færre unge som starter i metodeprogrammets behandlingstilbud i projektår 1, hvor visitation påbegyndes i september, bl.a. grundet mulige opstartsudfordringer og forsinket virkning af opsøgende funktion. At være omfattet af metodeprogrammet defineres som opstart på det behandlingsforløb den enkelte unge randomiseres til. Baseret på Ungeafdelingens erfaringer med det nuværende behandlingstilbud bemærkes det, at en del unge formodentlig ikke gennemfører hele det behandlingsforløb, de er blevet randomiseret til i metodeprogrammet. Det er i sagens natur vanskeligt at estimere, hvor stort frafald der vil være i metodeprogrammets forskellige behandlingstilbud, da behandlingstilbuddene ikke tidligere har været afprøvet i præcis denne form. Der er ikke justeret for eventuelt frafald under behandling i ovenstående opgørelse. Da antallet af piger under 18 år i behandling i 2013 har været ganske lavt (2 ud af 34) vil den opsøgende funktion have et særligt fokus på også at motivere og rekruttere piger under 18 år med behandlingsbehov til tilbuddet. Baseret på betydelige erfaringer med det nuværende kognitivt baserede behandlingstilbud samt erfaringer med anvendelse af MI som metode i behandlingen, forventes begge køn at kunne profitere ligeligt af metodeprogrammets behandlingsmetoder. På baggrund af denne vurdering vil der ikke i metodeprogrammet blive tilrettelagt særlige Side 4 af 10

5 behandlingsforløb baseret på en opdeling i køn. Eventuelle gravide i behandling forventes varetaget udenfor metodeprogrammets behandlingskontekst. Graviditeter forekommer dog meget sjældent blandt de unge kvinder, der er i behandling i Ungeafdelingen bl.a. som konsekvens af et målrettet arbejde med at sikre prævention for denne gruppe i behandlingen. 2c Projektets mål på brugerniveau. Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. Se puljevejledning for yderligere information. Projektet opererer med følgende mål på brugerniveau: 1. 70% af de unge der gennemfører behandlingen opnår stoffrihed eller reduktion af deres stofmisbrug. 2. Minimum 70% af de unge, der starter i metodeudviklingsprojektet, fastholdes i og gennemfører hele det primære CBT/MI behandlingsforløb. 3. Unge der opnår stoffrihed eller reduktion af misbrug, opnår tillige en signifikant reduktion i en eller flere ikke-stofrelaterede belastninger (jf. ASI belastningsområder). 4. Unge, der udover primær behandling også modtager opfølgningsbehandling, fastholder de opnåede mål om stoffrihed eller reduktion af deres misbrug i en længere periode efter afsluttet primær behandling, end unge der alene modtager primær behandling (CBT/MI eller CBT/MI+VB) % af de unge, der modtager vouchers (VB) under primær behandling, fastholdes og gennemfører hele det primære CBT/MI behandlingsforløb. 6. Via en opsøgende og brobyggende indsats rekrutteres minimum 25 unge med behandlingsbehov til behandling pr. år. Der måles på antal der rekrutteres via denne indsats ved påbegyndt behandlingsforløb. 3 Kommunens behandlingsmetoder og arbejdsgange: Beskriv hvilke metoder og arbejdsgange kommunen anvender i den ambulante stofmisbrugsbehandling overfor målgruppen. Beskriv desuden centrale aktiviteter som gennemføres. Beskriv sammenhæng mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater Metoder(r) eller kombinationer af metoder der aktuelt benyttes i stofmisbrugsbehandlingen Aktuelt anvendes følgende metoder i Ungeafdelingen: Kognitive behandlingsformer MI (motiverende samtaler) Hash afvænningsmodel Social færdighedstræning Tilbagefaldsforebyggende metoder Psykoterapeutiske metoder NADA (øreakupunktur) 3.2. Kommunens hidtidige erfaringer med at arbejde med evidensbaserede Side 5 af 10

6 stofmisbrugsbehandlingsmetoder og/eller manual-baserede metoder i den kommunale ambulante behandlingsindsats MI er netop implementeret som metode i Ungeafdelingen og i resten af Center for Rusmidler og Forsorg på baggrund af fælles efteruddannelsesforløb. Der arbejdes metodestringent med MI og ydes metodesupervision af Tom Barth, Norge. Behandlerne har ugentlig systematisk træning og intern supervision som en del af implementeringsplanen. Kognitive metoder/cbt er indarbejdet på baggrund af fælles efteruddannelsesforløb leveret af Kognitivt Center Fyn. Alle nyansatte behandlere efteruddannes løbende i kognitive behandlingsmetoder ved Kognitivt Center Fyn Kommunens (relevante lederes og medarbejderes) motivation for at arbejde med evidensbaserede og/eller manual-baserede metoder i forbindelse med evt. deltagelse i metodeprogrammet Metodeprogrammets fokus på evidens, manualbaserede metoder og stringent metodeanvendelse som en vej til at opnå højere effekt af stofmisbrugsbehandlingen er, set fra et lederperspektiv, en væsentlig styrke ved metodeprogrammet og en vægtig grund til deltagelse. Dette fokus er helt i overensstemmelse med ledelsens perspektiv på grundlaget for de behandlingstilbud og - indsatser der tilbydes borgerne. Svendborg Kommune vil tilbyde ambulant stofmisbrugsbehandling baseret på de metoder, der har størst mulig effekt for borgerne. Metodeprogrammet vil understøtte den faglige forankring blandt medarbejderne af de anvendte metoder via både stringens i anvendelsen og metodesupervision samt udvikle grundlaget for faglig refleksion mellem medarbejdere samt mellem medarbejdere og ledelse. I Center for Rusmidler og Forsorg arbejdes der målrettet med at styrke kvaliteten af behandlingsindsatserne til borgerne. Det indebærer bl.a., at der i videst muligt omfang anvendes evidensbaserede metoder på baggrund af implementeringsplaner, procedurebeskrivelser og/eller manualer. Metodeprogrammet er således helt i tråd med det arbejde, der i forvejen pågår i forhold til stringens og anvendelse af evidensbaserede metoder. I Socialafdelingen, som Center for Rusmidler og Forsorg og dermed Ungeafdelingen er en del af, foregår pt. et større strategiarbejde, hvor en af grundpillerne i strategien er, at de metoder der anvendes er evidensbaserede eller er baseret på aktuelt bedste faglige standard som grundlag for indsatserne Eventuelle udfordringer der forventes at være forbundet med implementeringen af manualbaserede metoder i arbejdet i stofmisbrugsbehandlingen Den stringente metodeanvendelse via en manualbaseret tilgang kan måske set fra medarbejderperspektiv opfattes som en indsnævring af en selvoplevet frihed til at løse behandlingsopgaven efter bedste faglige vurdering og overbevisning. Imidlertid er det indlysende at stringent anvendelse af manualbaserede metoder ikke afløser kravet om faglig refleksion i forhold til, hvilke metoder der vil være virkningsfulde i forhold til de enkelte borgere, der søger behandling Gevinster der forventes at være forbundet med implementeringen af manual-baserede metoder i arbejdet i rusmiddelcenteret Det forventes, at anvendelse af manualbaserede behandlingsmetoder vil medføre Højere effekt af behandlingsindsatsen målt på andel med ophør eller reduktion af stofmisbrug som behandlingsresultat ved ophør af behandling. Side 6 af 10

7 Færre unge, der afbryder behandlingsforløb før planlagt afslutning og hvor behandlingsmål ikke er nået. Muligt afkortede behandlingsforløb (primær behandling) for hovedparten af de unge, der modtager behandling i Ungeafdelingen. En endnu højere grad af stringens i metodeanvendelsen blandt behandlerne. Et endnu højere niveau for metodebevidsthed og metoderefleksion blandt behandlere i de enkelte behandlingsforløb og generelt i Ungeafdelingen. Medarbejderne i Ungeafdelingen forventer følgende gevinster forbundet med implementeringen af manualbaserede metoder i arbejdet i afdelingen: Ungeafdelingen får et struktureret og evidensbaseret behandlings- og efterbehandlingsforløb. Et generelt fagligt løft i afdelingen. Introduktionen og oplæring af nye medarbejdere i behandlingen bliver lettere. Det bliver lettere at formidle hvad behandling i Ungeafdelingen er. Større ensartethed i behandlingen øger mulighed for målbarhed og kvalitetssikring. Fagligt udviklende og udfordrende at være med til at afprøve metodeprogrammet 3.6. Erfaringer med at arbejde med dokumentations- og visitationsredskaber og i hvilket omfang det bruges aktuelt (fx ASI eller lign.) ASI anvendes systematisk ved alle indskrivninger/visitationer af borgere over 18 år til behandling i Ungeafdelingen. For alle unge under 18 år anvendes UngMap. Der føres journal i elektronisk klientjournal (EKJ). Alle henvendelser og kontakter journalføres. Der er udviklet skabeloner til journalføring, status og afslutningsresumé. 4a Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Se vejledning for nærmere beskrivelse af, hvad der skal indgå i beskrivelsen. 4. At projektets organisation, ledelse og arbejdsgange er beskrevet mht.; 4.1. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx projektlederens beføjelser, hvem har det overordnede ansvar for projektet Centerleder for Center for Rusmidler og Forsorg, Gert Müntzberg, er som ansvarlig for stofmisbrugsbehandlingsområdet i Svendborg Kommune overordnet ansvarlig for projektet (projektejer). Projektleder er leder af Ungeafdelingen, Lise Janning. Projektlederen har det faglige og økonomiske ansvar for projektets gennemførelse. Dette omfatter det daglige økonomiske ansvar i henhold til bevillingskriterier mv., det faglige ansvar i forhold til stringent metodeanvendelse i praksis, ansvar for opfyldelse af dokumentationskrav samt ansvar for organisering af projektet i Ungeafdelingen. Projektleder har endvidere det direkte personaleledelsesmæssige ansvar i forhold til de behandlere, der omfattes af projektet. Der nedsættes en styregruppe bestående af ledergruppen i Center for Rusmidler og Forsorg, der udover projektleder og centerleder består af leder af Forsorgscenter Sydfyn samt leder af stofbehandlingstilbud til borgere over 25 år. Der nedsættes en koordinationsgruppe med det formål at sikre maksimal sammenhæng og helhedsorientering i indsatserne til unge i stofmisbrugsbehandling. Koordinationsgruppen vil bestå af Side 7 af 10

8 ledelsesrepr. fra Familieafdelingen (myndighedsafdeling i Børn og Unge), ledelsesrepr. fra Socialfagligt Center (myndighedsafdeling voksenområdet), leder fra Jobcentret, leder fra UU-Sydfyn, repr. fra ungdomsuddannelserne samt projektleder (leder af Ungeafdelingen) og centerleder i Center for Rusmidler og Forsorg De relevante fem projekttilknyttede stofmisbrugsbehandleres uddannelse og evt. videreuddannelse Behandler nr.1: Cand.psyk 2002 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer og MI. Behandler nr. 2: Socialpædagog 2005 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer, NADA og MI. Behandler nr. 3: Socialpædagog 2005 efterudd. bl.a. kognitive behandlingsformer mindfulness baseret kognitiv terapi,nada og MI. Behandler nr. 4: Socialrådgiver 2004 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer, NADA og MI. Behandler nr. 5: Barselsvikar. Socialpædagog 2003 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer Samarbejde mellem rusmiddelcenteret og andre kommunale og regionale aktører på borgerniveau Ungeafdelingen har et frugtbart samarbejde med myndighedsafdelingerne på både børne- og ungeområdet (Familieafdelingen) og på voksenområdet (Socialfagligt Center). Der er etableret et dagbehandlingstilbud til unge med stofmisbrug i tæt samarbejde med de to myndighedsafdelinger, hvor begge, sammen med repr. fra Jobcentret, indgår i styregruppen og tilvejebringer finansieringen af dette. Der samarbejdes med SSP og med Ungdomsrådgivningen i forhold til unge med rusmiddelproblemer. Der er endvidere et sagsafhængigt samarbejde med Jobcentret og med Borgerservice (vedr. ydelser). I konkrete behandlingsforløb samarbejdes med i et vist omfang ungdomsuddannelserne i byen, herunder Erhvervsforskolen (produktionsskole). Der er endvidere samarbejde med UU Sydfyn. Der samarbejdes endvidere med den regionalt forankrede behandlingspsykiatri i det omfang det er relevant og muligt i konkrete borgerforløb Er stofmisbrugsbehandlingen aktuelt samlet og organiseret i ét tilbud på tværs af de 18 år for de årige der indgår i projektets målgruppe? Hvis ja, beskriv organiseringen Ja! Stofmisbrugsbehandlingen til unge i aldersgruppen år er organiseret i Ungeafdelingen, som er en del af Center for Rusmidler og Forsorg i Socialafdelingen. Metodeprogrammet vil således blive forankret og gennemført i Ungeafdelingen og alene der. Ungeafdelingen udfører tillige stofmisbrugsbehandling for Langeland og Ærø kommuner forankret i bilaterale aftaler, der er gældende i perioden Behandling udføres både i satellitter på Langeland og Ærø, og i hovedafdelingen i Svendborg. Ungdomsuddannelsesstrukturen på Sydfyn og øerne betyder tillige, at langt de fleste unge fra Langeland og Ærø kommuner skal til Svendborg for at få en ungdomsuddannelse. Dette gælder gymnasium, erhvervsskole mv. Center for Rusmidler og Forsorg består endvidere af Behandlingscenter Svendborg, der udfører behandling for borgere over 25 år, af Alkoholbehandlingen, af Forsorgscenter Sydfyn og af øvrige tilbud til socialt udsatte borgere (væresteder, bostøttemedarbejdere, SKP medarbejder, opsøgende sygeplejerske mv) Projektkommunens nuværende praksis mht. at levere en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for den enkelte borger Side 8 af 10

9 Ungeafdelingen yder ofte et betydeligt bidrag til sammenhæng og helhed i indsatsen for den enkelte unge ved at påtage sig en tovholderfunktion i det omfang, det er muligt ressourcemæssigt. I det omfang der er behov for andre indsatser, herunder i forhold til Serviceloven, beskæftigelseslovgivningen eller udrednings-/behandlingsindsatser i sundhedsregi, involveres myndighedsafdelinger, jobcenter, praktiserende læger, regional psykiatri mv. Internt i Center for Rusmidler og Forsorg arbejdes med bl.a. bostøtte (Servicelovens 85), værestedstilbud, botræning mv. i forhold til de unge der har behov for dette som supplement i forhold til behandling Projektkommunens planer for at sikre, at metodeprogrammet indgår som led i en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for projektets målgruppe Svendborg Kommune har med sigte på at styrke sammenhæng og helhed i indsatsen besluttet, at etablere Ungekontakten med opstart i foråret Ungekontakten samler i en fælles bygning således medarbejdere og kompetence fra myndighedsområderne i Børn og Unge, socialområdet, Jobcentret samt rådgivende og støttende indsatser forankret i UU Sydfyn, SSP, Ungdomsrådgivningen m.fl. Målgruppen for Ungekontakten er unge i alderen år, hvilket betyder, at ungekontakten omfatter projektmålgruppen. Der er således et meget stærkt politisk og organisatorisk fokus på at sikre helhedsorienterede og sammenhængende indsatser i forhold til unge, som vil være en klar styrke i behandlingsindsatsen og arbejdet med de unge i metodeprogrammet i Svendborg. Den tidligere beskrevne Koordinationsgruppes formål er at sikre, at der i Svendborg Kommune ydes en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i relation til metodeprogrammets målgruppe, uanset de problemstillinger de måtte have Projektkommunens planer for samarbejde med lokale relevante aktører om rekruttering til projektet Opsøgende og brobyggende funktion Den opsøgende og brobyggende funktion varetages af en medarbejder, der med forankring i Ungeafdelingen udvikler og styrker samarbejdsflader med UU-vejledere, studievejledere, kontaktlærere, undervisere, SSP-medarbejdere, Ungdomsrådgivere, sagsbehandlere, foreningslivet mv. for 1) at komme i kontakt med unge med muligt behandlingsbehov og motivere dem til behandling 2) at give faglig sparring til forskellige fagpersoner der i deres arbejde møder unge med rusmiddelproblemer 3) at bidrage til udvikling af en samarbejdsmodel der sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i forhold til de enkelte unge i behandling Ungeafdelingen samarbejder allerede med SSP-medarbejdere, med Ungdomsrådgivningen og med en række ungdomsuddannelser i forhold til at bygge bro til behandling. Dette samarbejde foregår både på det konkrete plan ved konkrete sagsbestemte kontakter og sparring mellem SSP-medarbejdere, Ungdomsrådgivning og ungdomsuddannelser og på det strukturelle plan ved bl.a. deltagelse i SSPudvalg, deltagelse i rusmiddelforebyggelsesprojekt på ungdomsuddannelserne (RUSK-projektet finansieret af Sundhedsstyrelsen)og samarbejde med UU-center Sydfyn Planer for rekrutteringsprocedurer Rekruttering til projektet vil overvejende ske via Ungeafdelingen, hvor mere end 150 unge modtager Side 9 af 10

10 behandling hvert år. De unge præsenteres, for metodeprogrammets behandlingstilbud ved første samtale med drøftelse af mulig deltagelse. Der udvikles en manual til formålet. Den opsøgende og brobyggende funktion vil have en vigtig rekrutteringsopgave i forhold til at få kontakt med unge, der har et behandlingsbehov, men som ikke er kendt i Ungeafdelingen eller andre behandlingstilbud. Det vil være unge på ungdomsuddannelser, unge der benytter forskellige former for offentlige ikke visiterede tilbud bl.a. væresteder mv., unge der modtager forskellige former for ydelser og indsatser i kommunalt regi mv. Den opsøgende og brobyggende medarbejder skal opbygge et netværk (her bygges bl.a.videre på allerede eksisterende netværk i rusmiddelforebyggende sammenhæng) blandt nøglemedarbejdere på ungdomsuddannelser, SSP medarbejdere og ungdomsrådgivere, sagsbehandlere/teamledere i Ungekontakten, til støttekontaktpersoner i BU og bostøttemedarbejdere ( 85) på voksenområdet mv. Endvidere udføres en opsøgende indsats i forhold til praktiserende læger og andre relevante aktører i sundhedssektoren. 4b Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Under forudsætning af at den manualbaserede behandling og/eller opfølgningsbehandlingen viser sig at have bedre effekt end det eksisterende behandlingstilbud, vil dette blive forankret i Ungeafdelingen som fagligt/metodisk grundlag for stofmisbrugsbehandlingstilbuddet til unge i Svendborg Kommune. 5 Er kommunen indstillet på at bidrage til den centrale evaluering af initiativet? Projektkommunerne forpligter sig til at medvirke aktivt til evalueringsarbejdet i overensstemmelse med evaluators retningslinjer. Der vil bl.a. være tale om hyppige registreringer af projektdeltagernes resultater samt møder og samarbejde med evaluator. Sæt kryds: x Ja Nej 6 Husk at vedlægge dokumentation for politisk godkendelse. Side 10 af 10