På Kukkiwon internationalt instruktør kursus En rejseberetning af Mikael Oddershede

Transkript

1 På Kukkiwon internationalt instruktør kursus En rejseberetning af Mikael Oddershede Kukkiwon er stedet hvor Taekwondos internationale standarder bliver fastsat, og ikke mindst stedet hvor internationale dancertifikater bliver udstedt. Kukkiwon blev grundlagt i 1973 som Koreas nationale dojang. Hvor der skulle arbejdes på at samle de ni forskellige skoler inden for Taekwondo til en samlet skole. Det er lykkedes og i dag kalder kukkiwon sig for Verdens Taekwondo Hovedkvarteret. Da det i starten af 2013 blev offentligt at kukkiwon for første gang ville arrangere et instruktør kursus i Europa, i Wien. Satte det gang i rejseplanerne. Sammen med formanden for teknisk udvalg Brian Rex Hansen fra Aalborg og Hanne Pedersen fra Holstebro blev der bestilt flybilletter, hotel og ikke mindst ansøgt om optagelse på kurset. Pludselig blev det første maj, og så var det tid til at tage af sted. Allerede i Wiens lufthavn var det tydeligt det ville blive en særlig tur, vi havde nemlig arrangeret afhentning gennem hotellet, så der stod en chauffør og ventede på os, og vi blev kørt til hotellet i en stor sort BMV. Efter en hurtig gang aftensmad på hotellet gik vi i seng, vist alle med lidt sommer fugle i maven. Det eneste vi vidste om de kommende fire dage var. 1) det bliver hårdt 2) vi starter i morgen Dag Efter en stor gang morgenmad, måtte vi ud i regnen for at gå ti minutter ned til idrætshallen. Her skulle vi sammen med cirka 130 andre have navneskilte, madbilletter, kursusplan, tekstbog og så lige sige hej. Derefter skulle vi igen ud i regnen og over til det koreanske kulturhus, som heldigvis ikke var så langt væk. Her skulle der være officielt kursus åbning, med taler og også dagens teorilektion.

2 Kulturhuset ligger midt i en park, så resten af ugen - hvor det ikke regnede, var det et flot sted. Hele kurset skulle foregå i Dobog, fik vi at vide 10 minutter før velkomst talen, så der var pludselig 120 mand der smed tøjet, og klædte om. De knap 10 piger der deltog smuttede ned i kælderen. Efter velkomsttaler, en teorilektion og frokost, stod tre ting fast. For det første talte de koreanske instruktører mest koreansk, og tolken var ikke verdens bedste. For det andet så var planlægning og logistik ikke en koreansk spidskompetence. Og for det tredje så var det lange dage de havde i baghånden til os. Programmet sagde alle dage. Med en blanding af seks timers praktisk træning og en række teori lektioner. Kurset er i høj grad et teknisk instruktør kursus, forstået på den måde at kukkiwon gerne vil sikre sig at en instruktør i Rumænien underviser i areamakki og taeguek Sam jang, på samme måde og ikke mindst med de samme teknikker, som vi gør her i Holstebro. Den første dag, var derfor helt tilbage i pensum, sådan udføres apchagi, sådan laver du en blokering. Instruktøren var dygtig, men efter tre timer var vi klar til næste lektion. Her stod den så på tre timer med taegueks, og igen var det temmelig grundlæggende. Det blev dog til dels opvejet af at instruktøren Grand Master Hwang In Sik når han viste teknikkerne, tydeligt demonstrere, at han har et niveau vi andre stadig skal træne en del for at nå.

3 Efter endt træning stod den på hygge, vi havde fundet fire yderligere danske deltagere, Erik, Benny, Brian og Jamshid. Så vi havde sat hinanden stævne på restaurant "Der alte Kaisermulle", her stod den på lækker mad, og tjenere i ført lederhossen eller Heidi kostume. Dejligt at slutte den første dag af med godt selskab og koldt fadøl. 2. Dag Hele formiddagen stod igen i teoriens tegn, først med en lektion om Koreas historie, hvor den unge østrigsk koreanske mand de havde udvalgt til tolk virkelig kom på arbejde. Ikke helt fair over for ham eller underviseren. Næste lektion var ikke bedre rent sprogligt, og emnet gradueringsregler er sådan set svært nok i sig selv. Heldigvis var underviseren på trods af at han kun kan ti ord på engelsk i stand til at skabe en stemning. Har sjældent forstået så lidt, men moret mig så godt. Eftermiddagen stod igen på tre timers taegueks og derefter tre timers kamptræning. Så der var lagt op til en lang eftermiddag! Træningssalen hvor alle 130 stillede op var lidt for lille så vi stod ret tæt, og det gamle hal gulv var ikke specielt fjedrende. Vi er ret heldige med de gode lokaler vi har i Danmark, både på lejre og ikke mindst hjemme i Holstebro. Vi havde i en pause en kort diskussion af om det i virkeligheden var optagelsesritualet til en Lodge eller rockerklub vi var gået i gang med.

4 Men selv om vi stod tæt, så var der ingen der blev sparket ved et uheld. Men efter to dage med 6 timers træning hver dag, var kroppen lidt træt. Men vi var ikke mere trætte end at vi om aftenen tog S-toget ind til centrum for at finde lidt aftensmad. Vi endte på en italiensk restaurant. Hvor både maden og stemningen var god. Men vi kunne godt mærke vi var lidt trætte. Da vi prøvede at bestille en almindelig sort kop kaffe til desserten fik vi en lang belæring af tjeneren om kaffe kulturen i Wien. Konklusionen blev at man kun kan få sort kaffe til morgenmad, men han havde et andet forslag en "verlangerte" som også var en sort kop kaffe. Den smagte dejligt. 3. Dag Næste morgen skulle vi starte i sportshallen - men ti minutter før start blev vi sendt i en fodbold hal med kunstgræs. Inden vi nåede at komme til at bekymre os om vores føder på et så rugt underlag, blev vi sat til at opstille stole. Og så stod den på teorilektion om regler og opførsel i Taekwondo. Inden frokost nåede vi et træningspas med Grand Master Lee Chong Kwan, og her blev der "delt gaver ud" uden sammenligning den mest spændende træning jeg har haft længe. Alle sortbælte poomsaerne blev grundigt gennemgået, og der blev vist eksempler på hvordan teknikkerne kan anvendes og sættes sammen. Den lille koreaner viste hvad det vil sige at være en stor mester.

5 Heldigvis havde vi også Lee i en træning over middag, og den var lige så god. Der efter stod den igen på kamptræning i tre timer, her blev tempoet enda skruet lidt op i forhold til dagen før. Det var ikke rigtigt guf for en træt krop, men da vi først kom i gang og blev rigtigt varme var det nu meget sjovt. Træningen blev dog kortet lidt af, da vores træner fik en fiberskade i læggen. Man skal ikke glæde sig over at andre kommer til skade, men... Da jeg krøb ned i det varme badekar, som der blev tid til at prøve, så var det nu okay vi stoppede lidt før. Denne aften var alle på kurset inviteret til at deltage i fælles middag på en kinesisk restaurant, og det benyttede vi os selvfølgelig af. Så klokken otte mødte vi op til fælles spisning med knap 50 andre - rigtigt hyggeligt. Desværre var vores borde udenfor og selvom det er mere sommer i Wien end i Danmark, så blev det lidt koldt, så vi gik på hotellet til en fyraftensøl. 4. Dag - prøve dag.

6 Sidste dag på kurset startede med tre timers træning i taegueks og poomsae. Vi havde dagen før fået at vide at vi til den praktiske prøve skulle vise taeguek oh jang og poomsae keumgang, og jeg kan afsløre at vi efter den træning, var meget klar til de to. Lige efter frokost stod den først på en teoriprøve. Derefter skulle vi ind i grupper af fem personer og vise vores praktiske færdigheder. Kan afslører at det gik godt for alle danskerne, så efter fire lange dage kunne vi ved femtiden modtage vores diplomer. De øvrige danskere tog hjem samme aften, men var lidt stressede da, vi var senere færdige end de havde regnet med. Vi havde heldigvis taget det sikre valg og skulle først hjem næste dag. Så vi kunne rigtigt nyde den dejlige forårs eftermiddag i Wien og en god middag om aftenen.

7 Hjemrejse Sidste dag i Wien stod på champagne brunch, vi havde lidt at fejre. Der efter tog vi ind til Wien og legede turister. Vi tog igen S-toget ind til centrum, og mens vi ventede fik Hanne lige tid til at øve Pomsae Jitae, på perronen, nogen kan bare ikke få taekwondo nok. og fulgte så ringvejen rundt om centrum, en dejlig gå tur på 5-6 kilometer, hvor vi kom forbi mange af Wiens seværdigheder. Vejret var lige til en gåtur høj sol men ikke alt for varmt. På turen kom vi forbi domkirken, kejserslottet, rådhus og regeringsbygninger. Og vi fik da også lige tid til en kop kaffe på turen rundt. Samtidig med at Hanne og vi andre fik sagt pænt god dag til Mozart. Vi fik forresten også souvenirers med hjem i form af Mozart-kugler, som man næsten kan købe på alle gade hjørner. Wien er en dejlig by, så de par timer gik stærkt, og efter den obligatoriske wiener snitsel, tog vi i lufthavnen. Turen hjem gik glat, og lige omkring midnat. Kunne jeg smide de brugte Dobogs i vaskekurven, og mig selv på sengen. Konklusion Hvad har jeg så fået ud af kurset? Først og fremmest en stor Taekwondo oplevelse. Det var spændende at træne med så dygtige instruktører. Grandmaster Lee har skabt to taegueks og

8 poomsae taebak, og det er ham der "optræder" i kukkiwons officielle Taekwondo App og videoer. Samtidig har kurset givet et indblik i kukkiwon, og i hvordan man tænker og træner Taekwondo i Korea. Selv om det har været nogle lange dage, så har kurset og oplevelsen af både instruktører og af en europæisk taekwondo familie bestemt været hele turen værd. Det er ikke et kursus alle behøver at deltage på, de danske kurser er som udgangspunkt bedre kurser, i forhold til at blive instruktør. Men får man muligheden er det en stor oplevelse og et spændene kursus.