Virksomhedsplan Fuglevængets vuggestue og børnehave

Transkript

1 Virksomhedsplan Fuglevængets vuggestue og børnehave

2 Indhold Forord side 3 Virksomhedens rammer side 4 Opgaver side 4 Organisation side 4 Personale side 4 Sygefravær side 4 Økonomi side 5 r side 6 Bilag Direktionens indsatsområder side 6 Egne indsatsområder side 6 af sidste periode vuggestuen side 8 af sidste periode børnehaven side 10 Børnemiljø side 13 Fuglevængets Børnehus Side 2

3 FORORD Fuglevængets vuggestue og børnehave skal fusioneres i 2011 og derfor vil den kommende periode stå i fusionens tegn. Fysisk skal de 2 institutioner bygges sammen ved at der laves en fælles indgang og de 2 selvstændige institutioner bliver til en integreret institution med børn fra 0-6 år med en leder og en souschef. Det pædagogiske børneperspektiv, vil især omhandle de sociale kompetencer i læreplanerne, men særligt fokus på fællesskab og inklusion. Der vil arbejdes målrettet på at skabe et fællesskab blandt børnene i de 2 huse. Dette kan opnås gennem fælles åbning og lukning af institutionen og fælles aktiviteter på tværs af afdelingerne/aldersgrupperne. Der skal skabes en ny fælles kultur og det gode fra hver afdeling skal være med til at bygge det nye fundament. Personalet vil foretage kulturrejser i den afdeling hvor de normalt ikke arbejder for at få kendskab til den praksis, pædagogik og det værdi sæt som er herskende der. Personalemøder vil i særlig grad handle om værdier, pædagogik og en fælles praksis. Refleksionen over kulturrejserne vil være bærende i denne proces. I forbindelse med fusionen startede ligeledes en ny fælles leder, hvilket naturligvis også betyder forandringer på den pædagogiske praksis i børnehaven og vuggestuen, ligesom den nye personalegruppe som dannes af det faste personale i de 2 afdelinger vil skabe ændringer. Kompetencefeltet hos personalet vil blive udvidet grundet fusionen og dette skal skabe nye samarbejdsteams og aktiviteter på tværs af delingerne. Nye horisonter bliver synlige og anderledes muligheder opstår grundet den nye brede i personalegruppen. På personalesiden vil fokus være kendskab til hinandens arbejdsgange/pædagogiske metoder, arbejdsglæde og fællesskab. Et andet område som kommer til at præge år 2011 og 2012 er et stærk faldende børnetal i børnehaven. Fuglevænget vil åbne en ny vuggestuegruppe i børnehaveafdelingen, grundet en venteliste på vuggestuebørn. Personalet i denne nye gruppe vil være fast personale fra både nuværende vuggestue og børnehave, da denne løsning kan samle afdelingerne både børne- og personalemæssigt. Denne nye gruppe starter 1/ i lokaler i børnehaven. Et tredje område der vil præge Fuglevængets arbejde de næste par år er samarbejdet med andre institutioner. Både dem i nærområdet og de selvejende i kommunen. Her tænkes bl.a. på sommerferie lukke ugerne, men også på det øvrige samarbejde i løbet af året. De selvejende er ved at opbygge et større fællesskab med fælles aktiviteter for børnene og Fuglevænget deltager aktivt i dette fællesskab. De næste par år vil formodentligt bære præg af de store ændringer der sker/er sket i Fuglevænget grundet fusionen. Udvikling af et fælles pædagogisk værdigrundlag, ny kultur, samarbejdsrelationer og fysisk forandring af læringsrummene i afdelingerne vil derfor stå øverst på dagsordenen. Fuglevængets Børnehus Side 3

4 VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Fuglevængets opgave er pasning og pædagogisk udvikling af børn i alderen 0 6 år. Vi arbejder under dagtilbudsloven. Hvor krav og rammer for dagtilbud er fastlagt. Det er bl.a. her der er krav om at arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Som selvejende institution har vi indgået en driftsoverenskomst med Køge kommune hvorunder vi forpligter os til at arbejde ud fra Børne og ungdomsudvalgets vedtagende børnepolitik. ORGANISATION Driftsoverenskomst Køge byråd B og U udvalget Netværkssamarbejde Selvejende bestyrelser via lokalforening friekøge Fuglevængets Bestyrelse Paraplyorganisation Frie børnehaver og fritidshjem centralt Netværkssamarbejde: lokal områdeinstitution og skoler Fuglevængets Børnehave Fuglevængets vuggestue Netværkssamarbejde: øvrige selvejende Børnehavegruppe Børnehavegruppe Vuggegruppe Vuggegruppe Vuggegruppe Vuggegruppe vuggegruppe PERSONALE 2011 Personalegruppe Årsværk vuggestuen 11,351 børnehaven 6,757 Samlet i SYGEFRAVÆR Vuggestuen Sygefravær % Sygefrav ær % Børnehaven I alt 7,38 4,64 I alt 12,71 11,42 Forklaring: Vuggestuen 2009 er præget af 1 langtidssyg. Trækkes det fra, falder den til 4,1 % Børnehaven 2009 er præget af 1 langtidssyg. Trækkes det fra, falder den til 4,7 % Børnehaven har i anden langtidssyg. Trækkes det fra, falder den til 3,4 %. Medarbejderne er ikke længere tilknyttet Fuglevænget. Fuglevængets Børnehus Side 4

5 ØKONOMI Vuggestuen Børnehaven Samlet Budget Børnetal 45, små, 42,25 bh Overført Løn Personale Ejendom Rengøring Almindelig drift Administration I alt Børnehavens regnskab viser et underskud på Der bør dog tillægges yderligere i manglende betaling til Troldehøjen børnehave. Samlet set kommer børnehaven ud med et underskud på , et fald på fra Fuglevængets Børnehus Side 5

6 INDSATSOMRÅDER BØRN OG UNGDOMSUDVALGETS INDSATSOMRÅDER Mål /delmål Periode Status Vuggestuen har 4,64 % fravær, det er lige under de 5 %, for de kommunale institutioner, for skærpet opmærksomhed. Sygefravær At nedbringe og fastholde lavt sygefravær Børnehaven har 11,42 %, et fravær der bør øge opmærksomheden væsentlig. Det skal dog bemærkes at 1 langtidssyg er stoppet. Man kan derfor forvente et betydeligt fald alene pga. det. Der vil blive holdt en fraværssamtale ved 2 sygeperiode. Der skal fokuseres på barn syg og på det raske personale og hvad der gør, at de forbliver raske. Mål /delmål Periode Status Budget og regnskabsstyring At overholde budgette. Sammenlægning af budgetterne afdelingerne imellem. Stor opmærksomhed omkring effekten og det fremtidige råderum. Fokus på lønudgifterne i afdelingerne Vuggestue og børnehave har pt. hvert sit budget/regnskab. Bestyrelsen arbejder på at få samlet budgettet i år Mål /delmål Periode Status 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse At vi ser børn som har en tro på sig selv og er selvhjulpen. At vi ser børn som er sociale kompetente og som kan indgå i forskellige fællesskaber Begge afdelinger vil arbejde med børnenes selvværd og selvtillid, så barnet få en tror på egen værdi og muligheder. Selvhjulpenhed vil være et omdrejningspunkt i styringen mod dette mål. For at gennemføre en uddannelse skal man kunne indgå i sociale sammenhænge og derfor vil mange aktiviteter indeholde læring i netop dette. EGNE INDSATSOMRÅDER Mål /delmål Periode Status En samlet institution/fusionere de 2 institutioner At børnene inkluderes i det nye fællesskab ud fra egen formåen og læringsmuligheder. At børnenes læringsmuligheder udvides, da institutionen bliver integreret Fuglevængets 2 institutioner skal fusioneres og det betyder at det fællesskab børnene kender i dag udvides til at rumme flere børn med en større aldersspredning. Dette giver nye muligheder for aktiviteter og fællesskaber i disse. Fuglevængets Børnehus Side 6

7 Mål /delmål Periode Status Sproglige kompetente børn At børnene udvikler et bredt brugbart sprog. At børnene får kendskab til de forskellige kommunikationsmuligheder og bruger dem dagligt At fokusere på ungdomsuddannelser når børnene er mellem 0-5 år kan være en udfordring. I fuglevænget har vi reflekteret over vores rolle i forhold til denne indsats, da de unge, som ofte falder fra en uddannelse, har store udfordringer indenfor det sproglige felt både verbalt, skriftligt, læsermæssigt mm. Vi har ud fra denne viden valgt at fokusere på den sproglige udvikling. EGNE INDSATSOMRÅDER En samlet institution/ fusionere de 2 institutioner Sproglige kompetente børn Baggrund og uddybelse Fuglevængets vuggestue og børnehave står overfor en stor forandring, da institutionerne skal fusioneres. Dette betyder i praksis at institutionerne går fra at være kun vuggestueinstitution og børnehaveinstitution til at være en integreret institution med børn fra 0-6 år. Der vil blive åbnet og lukket fælles og personalegrupperne skal samarbejde på tværs af afdelingerne, så fælles aktiviteter bliver en fast del af den nye kultur/praksis. Fysisk vil der blive bygget en fælles indgang og dette gør at de 2 huse fysisk bliver til et. Der har før fusionen været en fælles bestyrelse, så ingen ændringer her. Vuggestuen har dog haft en forældregruppe, som har stået for sommerfester mm og denne er blevet udvidet til også at rumme børnehaven. Pædagogiske vil personalet i særlig grad arbejde med aktiviteter med fokus på fællesskab. Samarbejde mellem personalegrupperne skal udvide børnenes læringsmiljøer, da kompetencefeltet i medarbejdergruppen, som børnene før kendte, udvides med fusionen. Kulturrejser mellem afdelingerne for personalet skal sættes i værk i slutningen af 2011, så vidensudveksling af hinandens praksis, pædagogik og kultur sætter rammen for skabelsen af ny fælles pædagogik, kultur og praksis. Gennem denne proces vil deres tegnes et nyt kompetencekort over personalet og pædagogisk teams og aktivitetsgrupper vil dannes ud fra dette. Disse skal sikre at fusionen lykkes både for børn, forældre og personale. Fuglevængets Børnehus Side 7

8 Kommunens indsatsområde omkring 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse har præget vores eget valg af indsatsområde. Vi er gennem medierne blevet gjort opmærksomme på, at det i særlig grad handler om evnen til at læse, som gør at mange, særligt drenge, falder fra en uddannelse. Vi har gennem dialog og refleksion i personalegruppe kommet frem til, at vores rolle for at nå dette mål handler om indsatsen omkring den sproglige udvikling. Vi har derfor valgt, at dette skal være et af vores særlige indsatsområder. Vi vil fokusere på den sprog bredte som vores sprog har. Vi vil derfor koncentrere os om både det verbale, det kropslige og det skriftlige. Vores mål er at udvikle og styrke børnenes sproglige kompetencer og dermed udvide deres potentiale til senere læsning i skolen. Vi vil som rollemodeller i dagligdagen kommunikere tydeligt både verbalt og nonverbalt. Vi vil fokusere på barnets egen deltagelse ud fra alder og kompetencer og give barnet plads til egen sproglige udfoldelse. Sproglig selvstændighed vil være et mål for alle børn i Fuglevænget og gennem dette ønsker vi at styrke deres selvværd og selvtillid, som senere gerne skulle give dem lyst, mod og evne til læsning og den generelle skoleuddannelse som helhed. Børnenes egne dokumentation vil være den primære dokumentation til forældre, kommune og danne rammen om kommende evaluering. Den vil ofte være i børnehøjde og skal give børnene en lyst til at fortælle om aktiviteterne og deres oplevelser. Denne fortællerlyst skal igen styrke deres selvtillid og selvværd og socialt klæde dem på til de udfordringer som skoletiden vil byde dem. Vores indsats omkring sproget vil være et læringsmål i alle læreplans temaerne og kommunikationen vil i særlig grad fylde. BILAG EVALUERING AF VUGGESTUENS INDSATSOMRÅDER Mål 1 Alsige personlig kompetence At give børnene mulighed for at opleve sig som værdifulde og aktive deltagere i fællesskabet og få erfaringer i de sociale og kuturelle kompetencer. At børnene udfolder sig selvstændigt og selv tager initiativ til leg, aktiviter og fællesskab At vi ser selvstændige børn som tager initiativ i hverdagens aktiviteter og lege. At vi ser børn der deltager aktivt i og er medskabere af de sociale og kulrurelle fællesskaber. Der er i denne periode blevet arbejdet på at åbne dørene mellem stuerne medhenblik på udvide barnets initiativer og mulighed for venskaber. Dette har medført et større samarbejde mellem stuerne personalemæssigt og børnene bruger idag alle husets kvardratmetere. Børnene søger hinanden på tværs af stuerne og tager idag et større initiativ til lege og andre aktivieter og personalet følger barnet og deres valg. De åbne døre har betydet en større viden om alle børn i vuggestuen og har givet en fleksiblilitet i det daglige arbejde. De har også betydet flere aktiviteter hvor fællesskabet mellem børnene er det primære. De faste daglige aktiviteter så som ble skift og frokost bliver brugt bevist som læringsrum, og det er barnets kompetencer og potentiale for ny, som er udgangspunktet. Det kan dog stadig blive bedre, da det kan være svært, at slippe ens egen opfattelse af hjælp, som ofte er at gøre det for barnet og ikke give situationen og barnet den tid og fordybelse som det behøver. Mål 2 Sociale kompetence At børnene anerkendes, respekteres, opmuntres og inddrages til at deltage aktivt i samarbejde At vi ser børn som føler sig anerkendt og respekteret At vi ser børn som er inddraget i samarbejde efter opmuntring Barnet mødes anerkendende ved at vi støtter det i dens selvstændighed. De åbne døre har i særlig grad udvidet barnets egne muligheder for valg af leg og aktiviteter i løbet af dagen. Vi respektere de valg, som det træffer og følger barnet. Vi ser børn som samarbejder omkring tøj af og på. De store hjælper hinanden og kan i samarbejde få bukser og strømper mm. på. Forskellige spil på stuerne har også haft samarbejde som læringsmål og næste alle læringsaktiviteter indeholder en form for samarbejde. Både mellem børnene, men også mellem børn og medarbejdere og ses tydeligt I børnenes sociale kompetencer. Legepladsen er også indrettet i små Fuglevængets Børnehus Side 8

9 læringsrum, hvor samarbejde, forhandling og fællesskaber har gode muligheder og børnene bruger dem ofte. Mål 3 sprog At børnene udvikler deres sprog og oplever værdien af sprogets muligheder og udfordres til sproglig kreativitet At vi ser børn som bruger det sprog de har og leger med det og udvider det løbende. Lydbånd, oplæsning, synge, høre musik og sætte ord på begreberne og gentage barnet har givet gode sproglige resultater. Vi har ikke mange børn med sproglige udfordringer. De børn som har behov, er talepædagogen indover og der er et godt samarbejde mellem, Fuglevænget, talepædagog og familien. En medarbejder er i gang med sprogvejleder uddannelsen og sprogtester børnene inden 2,10 år. Motorik og sprog hører sammen og vi sætter bevidst motoriske læringsrum op med fokus på udvikling af sproget og vi ser gode sproglige kompetencer hos børnene som følge af denne kombination mellem sprog og bevægelse. Den visuelle dokumentation er også kommet i børnehøjde og mange snakke opstår omkring billederne fra aktiviteterne. Mål 4 Krop og bevægelse At børnene får kendskab og forståelse for og til egen og andres kropslighed At vi ser børn som er glade ved egen krop og ved at være i bevægelse Der er meget kropslig kontakt i vuggestuen både børnene imellem og mellem børn og personale. Det fokus der har været på selvstændigheden hos barnet har medført at børnene ofte bliver mødt i gulvhøjde nu og ikke bliver taget op. Der har været læring i kroppen gennem massage, sanse aktiviteter, mobil baner, cykel lege og den daglige faste pusle aktivitet hvor kroppens begreber bliver konkrete for barnet. Store børn hjælper med at pusle de små og får derigennem en forståelse for andres krop og sin egen. Der er blevet leget med vand, sæbe, kartoffelmel, mudder og sand og børnene bliver trygge ved egen krop når læringen sker gennem leg. Lille legedag, OL og særligt legepladsen har fungeret som læringsrum med stor succes. Mål 5 Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at deltage i kulturelle traditioner At børnene afprøver flere forskellige materialer At børnene oplever og deltager i traditionerne som året byder på og at der er aktiviteter som præsenterer forskellige materialer og børnene prøver dem Vuggestuen følger de faste traditioner og børnene lærer både om rammer, formål og det sociale fællesskab omkring traditionerne. Det konkrete omkring traditionerne er det som giver børnene en forståelse og læring omkring traditionerne. De traditioner som strækker sig over længere tid så som jul og giver vuggestuebørn en bedre mulighed for læring, da gentagelse dag efter dag er et godt læringsredskab for dem. Lokale traditioner som lille legedag og lille grundlovsdag er dage hvor fællesskab er i fokus og børnene ved som sådan ikke, at det er en fast tradition, men vil måske gennem tiden i børnehaven måske få denne læring. Teater ture giver børnene en læring omkring udtryksformer og kommunikation og vi kan se efterfølgende at de store leger dele af oplevelsen ud. Mål 6 Natur og naturfænomener At børnene lære naturen at kende gennem sanserne og oplever glæden ved naturen og respektere den At børnene får mulighed for at bruge naturen som læringsrum At vi ser børnene oplever naturen gennem sanserne og reagere på denne oplevelse. At børnene bruger naturen og har lyst til at opholde sig i den og bruger dens muligheder. Fuglevængets Børnehus Side 9

10 Børnene kommer ud i alt slags vejr og oplever både forskelligt vejr og årstiderne. Når vi følger børnene i naturen så oplever vi, at det er de små ting som fanger. Snegle, biller og edderkopper har stor interesse og derfor er det ofte ture i nærområdet eller bare på legepladsen, som bliver brugt som læringsrum. Naturen bliver også bragt indenfor og både som kreative aktiviteter og til at studere. Blomster/plantedag, bondegårds tur, sne leg ude og inde, vand og sand leg er med til at give børnene en forståelse for naturen og de forskellige oplevelsesmuligheder den giver og hvordan den påvirker vores sanser. BILAG EVALUERING AF BØRNEHAVENS INDSATSOMRÅDER Mål 1 Alsige personlig kompetence At børnene mødes anerkendende ud fra kompetencer og potentiale At børnene oplever sig som en del af fællesskabet At børnene mødes forskelligt og anerkendes på denne forskellighed. At der fokuseres på barnet mulighed for læring og at vi oplever at barnet er inkluderet i fælles aktiviteter. Der har været mange børn i børnehaven vinteren og det har påvirket personalets tid til hvert barn. Der har ikke været samme overskud og flere aktiviteter har derfor ikke haft den individuelle tilgang og et fælles mål har præget aktiviteten. Den daglige anerkendende kontakt til børnene har personalet vægtet højt og det er lykkes grundet et godt samarbejde personalet imellem. Personalet oplever at anerkendelse især handler om kommunikation og indsigt i barnet og børnene imellem. Der er derfor blevet brugt meget tid til at støtte og guide børnene i kommunikation og forståelse for hinanden og deres forskellighed. Læring i mangfoldighed har præget børnehaven. Mål 2 Sociale kompetence At børnene har empati og omsorg for hinanden At børnene opnår venskaber og får styrket dem At vi ser børn som udviser empati og omsorg for hinanden. At vi ser børn som har venskaber og som styrer dem løbende. Et pædagogisk redskab som Trin for trin er blevet brugt som læringsredskab i forhold til en forståelse for hvad empati er og hvordan man udviser den. Børnene har aflæst sig selv og hinanden, tegnet ansigtsudtryk og snakket om kroppens kommunikationsmuligheder. Konfliktløsning har været i fokus og gennem det har børnene lært om forskellighed og hvordan man kan bruge hinandens forskellighed og kompetencer til at udvikle leg og andre aktiviteter. Vi ser i dag at børnene har en større forståelse for hinanden og acceptere i højere grad den forskellighed der i børnegruppen og bruger den konkret i lege. Mål 3 sprog At børnene udvikler deres sprog og bruger det konkret i kommunikationen med andre At børn som er 2 sproget udfordres ud fra deres potentiale At vi ser børn som bruger sproget i forhandlingerne og udviklingen af legen. At vi ser de 2 sproget bliver mere trygge ved det danske sprog og udvikler det løbende Der har været meget fokus på dialogen, både den daglige og den i aktiviteterne. Det har medført, at de fysiske konflikter er blevet mindre og børnene ofte bruger det verbale sprog i kommunikationen. Der er blevet leget meget med ord og der er blevet fjollet en del, hvilket har gjort børnene mere trygge og vi ser ofte børnene selv lege med ord i deres lege og i kommunikationen. Der har været særlige aktiviteter for de 2 sproget børn og de børn som har sproglige udfordringer. Her har deres kompetencer og potentiale været rammesættende og det har styret både deres sprog og selvtillid. Mål 4 At børnene får kendskab til egen krop og dens muligheder Fuglevængets Børnehus Side 10

11 Krop og bevægelse At børnene bliver fortrolige med deres egen krop At børnene bruger og udfordre deres krop i legen. At børnene kender kroppens funktioner, begreber og opnår en læring i det. En hal er blevet brugt fast gennem 2 sæsoner, ligesom idræts uge, sørøver uge, sanglege og store legedag og har været fast med grovmotorik som læringsmålet. Det har vist sig, at det er vigtigt at sætte aktiviteterne fast ind i planlægningen, da gentagelser og genkendelighed er en forudsætning for god bred læring hos barnet. Fin motorikken er blevet styrket i aktiviteter, hvor især det kreative har været rammesættende og her er fordybelse og tid nødvendigt for at opnå, at barnet bliver fortroligt med egen krop og kan se meningen med at udfordre sig selv. Mål 5 Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får kendskab til traditioner og højtider og kendskab til forskellige kulturer At børnene får mulighed for at deltage i dramatik, rytmik, historielæsning At børnene kender indhold og rammerne omkring traditioner og højtider. At børnene får et indblik i andre kulturer. At der er læringsrum med mulighed for dramatik, rytmik og højtlæsning og at børnene bruger det. Der er en del faste traditioner i børnehaven. Fastelavn, påske, Sant Hans og jul er fastlagt ud fra kalenderen og rammerne og indhold er de samme år for år. Denne genkendelighed gavner læringen og fællesskabet, da børnene selv fortæller hinanden om traditionerne, især de store børn fortæller historierne og indholdet af traditionerne. Børnehavens egne traditioner så som bondegårdstur, fællesspisning, fester, karneval og teater har givet læring i andre kulturer. Dramatik og rytmik har været en del af karnevallet og desværre ikke så meget mere end det. Der skal mere fokus på denne del hvis en læring skal opnås. Mål 6 Natur og naturfænomener At børnene bruger naturen som læringsrum med mangfoldige muligheder At får kendskab, forståelse og respekt for naturen At naturens mange muligheder kommer i spil i legen. At børnene gennem kendskab og forståelse får en respekt for naturen og bruger den hensigtsmæssigt. Når naturen er et fast læringsrum, som dagligt bliver brugt, så får børnene også et kendskab og forståelse for mulighederne i den. Legepladsen er dagligt i brug, men også Åsen, Troldeskoven og vores sted bliver flittigt brugt. Vores sted er et fast natursted som børnene besøger mange gange i løbet af året. Gennem besøgene lære de om årstiderne. Gennem snakke om naturen, store skraldedag, plantedag og andre ture i naturen får børnene et kendskab om naturens udfordringer og hvad vi kan gøre for at hjælpe den. Børnene får en respekt gennem dette kendskab, som viser sig ved at blomster ikke bliver plukket fra legepladsen, madpapir ikke smidt og grene ikke knækket. Handleplan for Mål 1 Alsidig personlig kompetence At barnets selvstændighed styrkers og støttes, så barnet selv træffer valg omkring indholdet af sin dag. At barnets kompetencer og potentiale omkring selvhjulpenhed styrkes og støttes At vi ser selvstændige børn som bevæger sig naturligt rundt i institutionen og tager initiativ til aktiviteter og lege. At vi ser en øget grad af børn som er selvhjulpen ud fra deres kompetencer Fuglevængets Børnehus Side 11

12 Mål 2 Social kompetence At børnene inkluderes i det nye fællesskab ud fra ud fra deres kompetencer og støttes til at bruge fællesskabets muligheder At vi ser børn som bruger og trives i de fællesskaber som opstår i løbet af dagen, både børnestyret og voksenstyret. At vi har aktiviteter på tværs af afdelingerne, så børnene oplever et nyt fællesskab og at deres interesser og læringsmuligheder sætter et præg på den nye kultur i huset. Mål 3 sprog At børnene udvider deres sprog og bliver sproglig kompetente ud fra deres potentiale og alder. At de sproglige aktiviteter bliver bredere grundet den større aldres spredning og at fælles aktiviteter tager udgangspunkt i dette. At vi ser aktiviteter hvor sproget er særligt i fokus og hvor børnenes kompetencer spiller en rolle i forhold til en mulig læring hos dem selv og hos hinanden. At vi ser børnene dagligt bruger sprogets muligheder i kommunikationen. At aktiviteterne giver de større børn en lærende rolle i forhold til de små. Mål 4 Krop og bevægelse At børnene får en læring omkring fællesskabets muligheder når vi snakker krop og bevægelse. At børnene får kendskab til kroppens sprog At vi ser børn som bruger hinanden til udvikling af deres bevægelseslege. At børnene får kendskab til de muligheder et fællesskab kan bringe til bevægelsesaktiviteter og lege. At børnene lærer deres krop at kende og kroppens sprog og bliver fortrolige med brugen af det. Mål 5 Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at deltage i fælles kulturelle traditioner At børnene får kendskab til traditioner og højtider gennem læsning, fortælling, sang, leg, skuespil og dialog. At børnene deltager i det fællesskab traditionerne indbyder til. At børnenes kendskab til højtiderne og traditionerne udvides gennem de informationskilder som er mulige. At børnene genkender sange, fortællinger og eventyr. Mål 6 Natur og naturfænomener At børnene får kendskab til naturen og de skift der sker gennem året både ved fysisk at opholde sig i den, men også gennem bøger, sange og samlinger. At børnene gennem fællesskaber oplever naturen som et rart læringssted At børnenes kendskab til naturen udvides og at børnene kender bøger og sange som handler om naturen og kan lave en kobling mellem disse og deres egne oplevelser. Fuglevængets Børnehus Side 12