Læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud , Skibet

Transkript

1 Læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud , Skibet Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Vi tager udgangspunkt i barnets Hvert eneste barn er noget særligt og skal udvikling At have empati / indlevelse i andre nærmeste udviklingszone (NUZO) derfor værdsættes og udfordres som sådan. At tage vare på egen personlig integritet Vi iværksætter pædagogiske tiltag, der understøtter barnets stærke Det enkelte barn støttes som individ og lærer samtidigt, at alle er vigtige i det At handle selvstændigt sider store fællesskab. At være psykisk robust Vi skaber øverum og plads til Vi må altid se på den enkeltes evner, At kunne trives i fællesskaber fordybelse udvikling og kompetencer. Alle børn Relationen er anerkendende og værdsættende udfordres altså ikke ens! Barnets styrker sættes i spil, når vi vil styrke Anerkende barnets følelser og italesætte dem mindre stærke områder. Vi sætter ord på følelser og støtter børnene Vi skaber inkluderende fællesskaber, der styrker barnets selvværd og hvor barnet har betydning for fællesskabet gennem aktiv deltagelse i konflikter, så de så vidt muligt løses på tilfredsstillende vis. Vi giver børnene mulighed for at benytte forskellige deltagelsesbaner. F.eks. når der læses højt, er det vigtigt at alle sidder eller ligger, så de bedst kan koncentrere sig. Nogle børn har brug for at være tilskuere til aktiviteter i længere tid, fordi de kun har mod eller lyst til at deltage på afstand. Alt det barnet selv ønsker at gøre, fordi det kan eller fordi det øver sig, skal det så vidt muligt have mulighed for at udføre. Nogle børn skal udfordres til at gøre mere end de tror, de kan. Når nye sejre vindes, ser vi robuste børn, der er glade for andre, sig selv og har mod på at øve sig endnu mere. Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber Positivt at indgå i samspil med andre At handle og kommunikere i sociale fællesskaber Den voksne guider, støtter og er rollemodel for normer og værdier i relationer Den voksne er medskaber af pædagogiske rum til støtte og udvikling af venskaber At være en god ven er et tema, der er gennemgående hele barnets tid i Skibet. For at skabe tryghed for alle må de voksne være tydelige i forhold til normer og værdier i Skibet. Børn, der har brug for støtte til legerelationer, sættes i situationer sammen med en voksen, der kender barnets styrker. 1

2 Krop og bevægelse At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At kunne lide at bruge sin krop og bevæge sig At barnet mestrer og får automatiseret sine grundbevægelser Den voksne er rollemodel Vi har fokus på selvhjulpen-hed i dagligdagen, med udgangspunkt i NUZO Vi skaber Læringsrum for fysisk udfoldelse Den voksne udfordrer aktivt, tager initiativ og opmuntrer Hensigten er, at de udvikler sig til attraktive kammerater. Skibets børn får mulighed for at lege i uforstyrrede rum med de børn, de aktuelt er i gang med. De kan også blive opfordret til at tage en anden med i legen. Den enkelte situation overvejes, før den voksne bryder ind i legen. Børnene lærer at sætte grænser for sig selv og andre: f.eks. er der jævnligt fokus på, hvordan vi har det sjovt i puderummet: alle skal forstå hvad stop betyder. Hvis et barn siger stop, skal man stoppe slåskampen straks. Når vi møder børnene som kompetente og robuste har vi en tro på, at de også bliver det. Vi inddrager forældrene, hvis et barn har brug for hjælp i en periode. Børnene får mulighed for, fra de er helt små, selv at gøre og få støtte til alt det, de selv kan. I vuggestuen gives der tid til af - og påklædning både når der pusles, og når overtøjet skal på og af. Børnene tager selv service til måltider og rydder af i det omfang, de magter det. Der arbejdes hele tiden med selvhjulpenhed så barnet kan klare de mest basale motoriske opgaver inden det forlader Skibet. Læringsrum for fysisk udfoldelse skabes i mange situationer. F.eks. når vi har musik og rytmik udfordrer vi børnene ved mange forskellige bevægelseslege og sange, og når vi laver motorikbaner i fællesrummet prøves mange forskellige discipliner af. Herved har personalet opmærksomhed på børn, der har svært ved f.eks. at hoppe, slå kolbøtter, stå på et ben osv. og kan sætte ind overfor det 2

3 enkelte barn. Særlig indsats foregår normalt ikke som træning men som leg, hvor vi forsøger at udnytte de kompetencer barnet er i besiddelse af. De voksne viser selv glæde ved at bevæge sig ved leg ude og inde, og laver derved en positiv afsmitning på børnene. Skibets legeplads rummer også mange muligheder for fysisk udfoldelse. I udvalgte uger sættes der fokus på motoriske aktiviteter. Sproglig udvikling At skabe sproglig kontakt At kommunikere med sin omverden At udvikle og øge sit ordforråd og forståelse af sprogets regler At forstå og bruge sproget situationsafhængigt og -uafhængigt At kunne eksperimentere med skriftsproget Vi bruger samtale, sang, rim og remser, fortælling og dialogisk læsning Vi skaber inkluderende sprogmiljøer i hverdagen for det enkelte barn og børnegruppen Den voksne har fokus på den meningsgivende kommunikation Vi bruger et varieret og situationsuafhængigt sprog Vi har fælles opmærksomhed, som fundament for sprogstimulering Vi afholder samling i grupperne, hvor personalet byder ind med forskellige aktiviteter, og hvor sproget er i fokus. Der tages hensyn til det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Samling foregår i en stemning, så børnene glæder sig til det. Børnehavebørnene aldersopdeles til samling, så vi i højere grad kan matche børnenes niveau- de yngste får bøger, fortællinger, sange eller samtaler, der passer til deres udvikling, og ligeledes kan de ældste få lov at komme et niveau op afstemt deres alder og forventning om snarlig skolestart. Der differentieres i hverdagen f.eks. ved spisning, hvor der er meget opmærksomhed på, hvordan vi taler til børnene og hvilke spørgsmål vi stiller. Skriftsproget præsenteres på opslag i Skibet, på tegninger, ved leg med bogstaver og ved navnekort til samlinger. Babytegn understøtter den sproglige udvikling og barnets kommunikation og giver børnene mulighed for at blive forstået før de ellers ville, da de er i stand til at udtrykke sig 3

4 Naturen og naturfænomener At have glæde ved oplevelser i naturen At eksperimentere med naturens materialer At være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener At barnet lærer at respektere miljø og natur At have kendskab til og indsigt i dyrs og planters livsbetingelser Vi skaber tid til at undersøge og fordybe sig gennem leg og eksperimenter Vi sætter ord på, nuancerer og gør opmærksom på at noget findes. Vi voksne er rollemodeller ift. hvordan vi behandler og er i naturen via tegn før det mundtlige udtryk. Børn mellem 3 og 3,4 år tilbydes en sprogvurdering. I foråret sætter vi fokus på natur og naturfænomener. Vi vil finde småkravl og sætte dem under lup, vi vil lytte til fuglene og evt. finde deres reder uden ar forstyrre! Vi vil smage på bøgebladene, finde blomster og benævne dem. Vi vil så og plante blomster. De voksne vil gå forrest og vække nysgerrigheden. Vi vil løfte sten og grene og pege på krybet. De voksne vil passe på, at vi ser på dyrene og derefter lukker dem ud igen, så børnene lærer at passe på naturen. Vi vil samle skrald i nærområdet og skærpe børnenes opmærksomhed på, hvordan vores omgivelser ser ud, og at man ikke skal efterlade affald i naturen. De kommende skolebørn skal en tur på forbrændingen og se hvor affaldet bliver af. Vi vil gå dybere ind i forståelsen af naturfænomener. Vi vil eksperimentere med vand og vind. Vi vil eksperimentere med lys og mørke. Børnene vil få en begyndende bevidsthed om jordens ressourcer ved italesættelse af, at vi sparer på vand, el og papir. I efteråret vil vi se på forandringer i naturen. Vi vil sanse, omtale, bearbejde og benævne de mange frugter, bær, blade vi møder og vi vil stadig kigge på smådyr, spor og fugle i vores nærhed. Vinteren byder på mange eksperimenter og sjove lege med is, sne, sjap og regn. Vi laver iskunst, snemænd, kælker og tænder bål. 4

5 Kulturelle udtryksformer og værdier At have mod og lyst at udtrykke sig kreativt En begyndende forståelse af egen og andres kulturer At kunne forholde sig til etiske og moralske emner og dilemmaer At deltage i kulturelle fællesskaber Vi voksne er udfordrende og præsenterende. Vi skaber tid og rum for kreative og kulturelle læringsrum Vi udvikler, skaber og fastholder traditioner. Vi har fokus på omgangsformer, normer og værdier Kultur er noget der er overalt. Her er nogle eksempler på hvordan vi generelt implementerer kultur i hverdagen i Skibet: Børnene præsenteres for et bredt udsnit af børnelitteratur, de ser teater, de spiller selv teater, vi synger og spiller, og samtaler med børnene om alverdens emner. I forbindelse med traditioner som fastelavn, påske, sommerfest, jul vil personalet formidle i forhold til alder og udvikling og tage børnenes baggrund alvorligt. Børnene bringer ofte selv tro og spørgsmål om liv og død på banen, også her må personalet gå ind og tage del i samtalen med finfølelse og imødekommenhed med udgangspunkt i barnets baggrund. Med udgangspunkt i børnenes alder og udvikling vil omverden blive foldet ud: Det lille vuggestuebarn på lille tur til broen i nærliggende park, det lidt større barn på ture ud i nærmiljøet, i skoven og endelig særlige ture til særlige steder i Århus og omegn. Verdenskortet i fællesrummet er dagligt på tale med de ældste børn, som får en viden om, at verden er større end Skejby. Værkstedsaktiviteter er tilgængelige for Skibets børn flere gange om ugen. Her sætter den voksne aktiviteter i gang med forskellige materialer. Produkterne udstilles i Skibet i en periode, hvorefter børnene får dem med hjem. Vi inddrager ipads i dagligdagen. Vi bruger dem til at søge viden sammen med børn, vi laver bøger og film, vi fotograferer og bruger en masse apps til leg, spil og læring og socialt samvær. 5