Indledning... 4 Det frie institutions valg... 4 Serviceloven Formålsbestemmelsen... 5 BUPL`s Pædagogiske profil... 5 Institutioner for børn og

Transkript

1

2 Indledning... 4 Det frie institutions valg... 4 Serviceloven Formålsbestemmelsen... 5 BUPL`s Pædagogiske profil... 5 Institutioner for børn og unge... 6 Den pædagogiske opgave og pædagogernes ansvar... 6 Værdier for det pædagogiske arbejde... 7 Pædagogens faglighed og kompetencer... 7 Det pædagogiske arbejde... 8 Vuggestuen Sjællandshuse værdigrundlag... 8 Anerkendelse Relationer og fællesskab... 9 Rammer for udvikling Vuggestue Sjællandshuses børnesyn Omsorg Søvn Egne fokusområder i de kommende år Tavsheds- og underretningspligt Fakta om Vuggestuen Sjællandshuse Adresse, telefonnummer og åbningstid Vuggestuens historie Forældrebestyrelsen Vuggestuen som uddannelsesinstitution De fysiske rammer Normering Praktiske informationer Kartotekskort Telefon information Tavle Skifte-ude-sovetøj Håndvask Bleer Solcreme Mobiltelefon Sikkerhed Kostpolitik Princippet i kostplanen er følgende Sukkerpolitik Spisning Religion og allergi Fødselsdage... 19

3 Vuggestuestart og hverdagslivet i institutionen Indkøring af barnet i vuggestuen Hverdagslivet i vuggestuen Traditioner Leg og læring Personlig udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Natur og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier Forældresamarbejde Det første møde med institutionen Barnet i centrum Det professionelle forældresamarbejde Procedure hvis samarbejdet ikke fungerer Forældresamtaler Forældremøder Fællesspisning Sommerfest Julestue Personalesamarbejde Et godt personalesamarbejde og hvorfor Møder P-dage Sygdom Almen tilstand Feber Forkølelse og hoste Diarré og opkast Smitsomme sygdomme Hvornår må et barn møde i institution? Vurdering af smitterisiko Når barnet bliver sygt i institutionen Medicingivning Årskalender og lukkedage bilag 1

4 Indledning Vuggestuen Sjællandshuses virksomhedsplan giver en beskrivelse af, hvilke værdier der danner ramme for det pædagogiske arbejde i institutionen. Der er en beskrivelse af vuggestuens fysiske rammer, samt vuggestue start og hverdagslivet i institutionen. Der vil være en række praktiske og faktuelle oplysninger mm. Herudover er der en beskrivelse af vuggestuens kostpolitik, som følger Københavns kommunes anvisning for god og nærende kost. Under afsnittet Leg og læring vil der være en beskrivelse af de forskellige områder for udvikling, som institutionens personale skal have fokus på i det daglige arbejde med børnene. Endvidere vil der være en beskrivelse af vigtigheden af et godt samarbejde mellem forældre og personale omkring det enkelte barn. Samt institutionens forståelse for personalesamarbejdets betydning for den enkelte medarbejders trivsel og forudsætningen for at kunne levere kærneydelsen. Endeligt findes der et afsnit, som omhandler sygdom og barnets almentilstand, som forudsætning for at kunne modtages i vuggestuen. Virksomhedsplanen er udarbejdet i fællesskab af personalegruppen og skal virke dels som et arbejdsredskab til personalet og dels give kommende og nuværende forældre et billede af vores institution. Personalet og/eller ledelsen vil naturligvis altid besvare eller uddybe emner, som ikke findes beskrevet i virksomhedsplanen. Det frie institutions valg I Københavns kommune har forældre mulighed for at vælge den institution, som de ønsker. Dette betyder, at de enkelte institutioner kan definere netop deres værdigrundlag og menneskesyn ud fra hvilket, det pædagogiske arbejde formuleres. Dette er dog underlagt retningslinier udstedt af Københavns kommune. 1 Den enkelte familie har således mulighed for at vælge en institution, hvis arbejde er funderet i/lægger sig op af samme værdier som familiens. Værdigrundlag og menneskesyn danner bl.a. grundlag for, hvordan man ser på barnet, dets trivsel og udvikling. Den pædagogiske praksis, i de enkelte institutioner, bliver udviklet på baggrund af dette, pædagogiske teorier og udviklingsteorier som understøtter netop dette menneskesyn. Når nye forældre skal vælge institution, er det derfor vigtigt, at man tager stilling til, om man kan trives og forenes med den enkeltes institutions pædagogiske praksis. 1 Se virksomhedsplan side 4 Serviceloven

5 Såfremt man ikke gør sig disse overvejelser og tager stilling til dette, kan det få betydning for samarbejdet omkring det enkelte barn. Det er vigtigt at være opmærksomme på, at de enkelte institutioner ikke kan ændre pædagogisk praksis, værdigrundlag og menneskesyn, selvom forældrene ikke er enige i dette. Det er dog institutionens opgave at danne rammerne for et konstruktivt samarbejde, som skal sikre det enkelte barns trivsel og udvikling. Gør man sig som forældre disse vigtige overvejelser, vil der være et godt grundlag for et godt samarbejde omkring det enkelte barn. Serviceloven 8 Formålsbestemmelsen Uanset hvilken organisationsform kommunen vælger, er dagtilbudene omfattet af de mål og rammer, som kommunen fastsætter efter 8, stk. 1. Formålet med dagtilbud fremgår ligeledes af servicelovens 8, stk Formålsbestemmelsen er udtryk for de overordnede forventninger, som samfundet stiller til arbejdet i daginstitutionerne. Lovgivningen gør her op med, hvad der kan betegnes som en passiv pasningskultur gennem en højere grad af fokusering på en udviklingskultur i børnenes liv. Målsætningerne sætter barnets behov og udvikling i centrum og fremhæver samtidig, at indsatsen skal udformes i samarbejde med forældrene. De overordnede målsætninger tager udgangspunkt i, at ophold i et dagtilbud både skal medvirke til at give barnet en god og tryg barndom og samtidig støtte barnet i et personligt udviklingsforløb, hvor barnet tilegner sig en lang række sociale og almene færdigheder. I Vuggestuen Sjællandshuse bestræber vi os på at leve op til servicelovens rammer og forventning om at skabe en udviklingskultur omkring børnene. Dette betyder at personalet, i tæt samarbejde med forældrene, er opmærksom på barnets behov og trivsel, fysisk såvel som psykisk. Det er vigtigt at være opmærksom på, at institutionens personale har til opgave at sikre barnet og dets behov forbliver i centrum. Denne opmærksomhed skal være med til at sikre, at det enkelte barn profiterer af det pædagogik udviklingstilbud, som vores vuggestue er. BUPL`s Pædagogiske profil Vuggestuen Sjællandshuse er en selvejende institution, som i dag er tilknyttet Landsforeningen for Frie børnehaver og fritidshjem. Vuggestuens pædagogiske personale er organiseret i BUPL- Forbundet for pædagoger og klubfolk. BUPL har formuleret en pædagogisk profil, for at organisationen og dets medlemmer kan have et fælles værdigrundlag i arbejdet med børn og unge. BUPL s Pædagogiske profil - mål og værdier for det pædagogiske arbejde med børn og unge.

6 Institutioner for børn og unge Institutioner er rammen om fællesskaber for børn og unge, hvor de får mulighed for at etablere tætte relationer til deres medmennesker. Institutioner rummer - uanset om de retter sig mod små børn eller unge - en samfundsmæssig opdragelses-, udviklings- og dannelsesopgave. Institutioner varetager en nødvendig og betydningsfuld opgave i forhold til børn og unges tilegnelse af og deltagelse i det samfundsmæssige liv. Institutioner, familien og skolen danner - med forskelligt afsæt - grundlaget for barnets udvikling, opdragelse og dannelse. Det kræver et tæt samarbejde, gensidig anerkendelse og respekt. Institutioner er centrale rum for børn og unges fællesskaber, socialisering og etablering af venskaber. Institutioner er rammen om et forpligtende fællesskab for personalet, børn og unge samt deres forældre. Hver enkeltes bidrag, fagligt som personligt, er af væsentlig betydning for alles trivsel og udvikling. Den pædagogiske opgave og pædagogernes ansvar Det pædagogiske arbejde tager afsæt i de værdier, samfundet bygger på, og i de mål og intentioner samfundet har opstillet for børn og unge. Dannelsesopgaven i det pædagogiske arbejde har afgørende betydning for børn og unges evne til at agere og indgå i samfundet på en hensigtsmæssig, aktiv og selvstændig måde. Forebyggelse og en tidlig indsats er ligeledes en pædagogisk opgave. En særlig indsats sikrer børn og unge med behov for støtte samme udviklingsmuligheder som andre børn og unge. Den pædagogiske opgave sikrer videreførelse af et demokratisk, solidarisk og humanistisk menneskesyn. Pædagoger har på den ene side et ansvar for at skabe rammer og betingelser, der tager afsæt i børnenes og de unges behov, interesser og udtryksformer og på den anden side sikre progression i barnets/den unges udvikling. Den pædagogiske opgave hviler på samfundsmæssige værdier som: Demokrati og ytringsfrihed. Medindflydelse og medansvar. Ligestilling og ligeværd. Mangfoldighed og tolerance. Socialt ansvar, solidaritet og forebyggelse. Pædagoger har derfor et ansvar for at sætte børn og unge i stand til aktivt, ansvarligt og konstruktivt at tage del i samfundslivet for dermed at bidrage til et demokratisk, solidarisk og humanistisk samfund. Den pædagogiske opgave er en opdragelses-, udviklings- og dannelsesopgave, der retter sig mod alle børn og unge uanset baggrund. Det indebærer voksen intervention og ansvar at skabe et pædagogisk rum, der kendetegnes ved oplevelser, livsglæde, engagement, interesse, tryghed og omsorg.

7 Den pædagogiske opgave har til formål at skabe betingelser for børn og unges egne handlinger. Pædagogen har ansvar for at sikre, at børn og unge har mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve og erfare via leg, aktiviteter og socialt samvær. Den pædagogiske opgave indebærer omsorg for børn og unge. Det er pædagogens ansvar at være imødekommende, lydhør, responderende og agerende overfor barnets og den unges behov, signaler og udvikling - både fysisk og psykisk. Den pædagogiske opgave varetages med afsæt i den pædagogiske profession og pædagogernes faglige ekspertise. Den professionelle pædagog kan: tilrettelægge, igangsætte, gennemføre og evaluere en pædagogisk proces, tage ansvar for sine handlinger og beslutninger samt kunne begrunde dem. Arbejde i team samt samarbejde med andre, f.eks. forældre, andre faggrupper og kommunalforvaltning. Værdier for det pædagogiske arbejde Det pædagogiske arbejde indebærer, at man tager stilling og træffer valg i forhold til et samfundsog menneskesyn, hvor de centrale værdier er gensidig respekt, anerkendelse, dialog og indflydelse. Det har betydning for det daglige samvær med børn, unge, forældre og kolleger. Det pædagogiske arbejde bygger på etik, et socialt engagement og et udviklingsperspektiv. Det pædagogiske arbejde bygger på værdier som: Anerkendelse af børn og unge som aktivt skabende medmennesker, idet børn/unge opfattes som aktive medskabere af kultur og viden. Rummelighed, som indebærer respekt for og anerkendelse af børns og unges rettigheder og deres individuelle, udviklingsmæssige, sociale og kulturelle forskelligheder. Ressourcesyn på børn og unge, så det pædagogiske arbejde tager afsæt i børns/unges potentialer frem for deres mangler. Nærvær og empati, hvilket indebærer at se og forstå det enkelte barn/unge alene og i samspil med andre. Inddragelse som rummer børn og unges deltagelse og indflydelse i/for den konkrete pædagogiske proces. Dialog og samarbejde hvor børn, unge og forældre opfattes som ligeværdige samtale og samarbejdspartnere. Åbenhed og aktiv deltagelse i forhold til nye og alternative muligheder og i forhold til omverden og lokalområde. Pædagogens faglighed og kompetencer Den samfundsmæssige opdragelses-, udviklings- og dannelsesopgave kræver en faglig ekspertise, som pædagoger har erhvervet sig gennem deres uddannelse. Opgaven kan imidlertid ikke løses af pædagoger alene, men forudsætter et samarbejde med bl.a. forældre og relevante faggrupper.

8 Pædagoger varetager en professionel pædagogisk opgave, der baserer sig på faglige kvalifikationer erhvervet gennem en pædagoguddannelse, men arbejdet definerer sig også ved personlige kompetencer og bevidsthed om egne normer og værdier. Pædagogers faglige ekspertise indebærer teoretisk og praktisk viden om børn og unges udvikling, leg, venskaber og konflikter. Den faglige ekspertise omfatter etiske overvejelser samt pædagogiske metoder og redskaber. Pædagogers faglighed rummer kvalifikationer til at analysere og reflektere, til at arbejde i teams samt til at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske processer. Det indebærer evner til at dokumentere og vurdere sammenhængen mellem de pædagogiske visioner, mål og metoder og den pædagogiske praksis. Pædagogers ekspertise og faglighed afhænger af adgangen til forskningsbaseret viden. Faglighed og ekspertise vedligeholdes og udvikles gennem kontinuerlig adgang og pligt til efter- og videreuddannelse. Et tæt samarbejde med forældre har betydning i det pædagogiske arbejde. Pædagoger skal derfor besidde kvalifikationer for at indgå i dialog om barnets/den unges trivsel og udvikling samt rådgivning og vejledning om børn og unges udvikling og forældreskab. Pædagogers faglighed indebærer kompetencer og ressourcer til deltagelse i en løbende stillingtagen til og udvikling af praksis i relation til samfundsmæssige forandringer. Pædagogers viden og indsigt forpligter dem endvidere til at indgå i den offentlige debat om den pædagogiske opgave. Det pædagogiske arbejde Vuggestuen Sjællandshuse værdigrundlag Værdierne som danner rammen for vores arbejde er anerkendelse, relationer/fællesskab og rammer for udvikling. Vuggestuens værdier gør sig gældende i alt vores arbejde. Vi anser værdierne for det, der ligger til grund for vores pædagogiske arbejde. Anerkendelse. I de seneste år har der, inden for den pædagogiske praksis været et paradigmeskift, i det den ressource-og værdiorienteret holdning vinder frem. Vi ser i vores daglige arbejde, at der opstår hybrider med andre pædagogiske tilgange og retninger, hvorved selve den anerkendende pædagogik udvikles. Anerkendende pædagogik er netop en pædagogisk retning, der er ved at finde sin form, ikke som en entydig størrelse, men mere som en retning, der rummer et rigt og bredt spektrum af metoder og tilgange, der alle har et ressource orienteret fokus. 2 2 Berit Hertz og Frank Iversen Mere anerkendelse i børnehøjde.

9 Derfor er det personales opgave, at der i dagligdagen bliver sat fokus på muligheder frem for begrænsninger, se det enkeltes barns kompetencer og styrker og tage afsæt i dette. Ved at skabe et sådan miljø giver vi det enkelte barn mulighed for at bevare sin nysgerrighed, troen på sig selv og oplevelsen af at udvikle sig, ved at kunne mestre flere ting. Vi lægger vægt på, at arbejde med børns selvudvikling for på den måde at udvikle barnets selvværd. Selvværd er barnets følelse af sig selv og troen på sig selv. Dette ser vi som en af de vigtigste værdier, vi kan være med til at give barnet, og dette gør vi gennem anerkendelse af det enkelte barn. Anerkendelse fra den voksne vil altid give barnet ret til egne følelser, erfaringer og oplevelser. Forstået på den måde, at det er barnet, der bedst ved, hvad det føler, mærker og oplever. Det betyder, at vi ikke må overse eller forsømme barnets følelser, behov og oplevelser. Vi bestræber os på, at barnet altid skal føle sig set, hørt og forstået. Ved en anerkendende relation opfattes den anden som et individ med egne rettigheder, integritet og identitet. Enhver har retten til at have egne erfaringer og oplevelser. Andre skal ikke godtage dem i betydningen at vurderer dem, men man må have en villighed til at lade den enkelte have sit syn. I den anerkende relation vil pædagogen lytte, forstå og bekræfte barnets oplevelser. 3 Når vi anerkender barnet, får det en oplevelse af at være god nok, som det er. Anerkendende pædagogik lærer barnet at lytte til sine egne behov og følelser samt, at barnet oplever og mærker, at enhver har ret til sin egen oplevelse, og at alle følelser er tilladte. Det er personalets opgave at hjælpe barnet med at udvikle empati og styrke barnets sociale kompetencer. Relationer og fællesskab. At danne relationer til andre mennesker er en vigtig opgave for barnet i barndommen og er samtidig en af de tidligste (mor/barn relationen). Der er i de seneste år kommet mere fokus på, hvordan børn udvikler deres primære relationer samt viden herom. Relationer er ofte så rige og komplekse, og det står klart, at de udgør den kontekst indenfor hvilken, alle barnets psykologiske funktioner udvikles. Derfor er det gennem disse relationer, at barnet stifter kendskab med verdenen og finder ud af, hvad der er væsentligt og hvad man skal være opmærksom på. Barnet lærer at kommunikere, og udvikler måder at forstå sig selv på gennem dannelse af relationer. Det er i samværet med andre, at barnet spejler sig og danner sin selvopfattelse. I barnets møde med institutionen lægger vi vægt på relationerne barn/voksen og barn/barn og vigtigheden af disse betydningsfulde relationer. Personalet i vuggestuen tager ansvar for relationen barn/voksen. Denne relation vil være præget af et ligeværdigt menneskesyn. En anerkendende relation er baseret på ligeværd. En relation kan ikke blive anerkendende, hvis den ene part ser på sig selv som mindre eller mere værd end den anden. 4 Vi er opmærksomme på, at det er den voksne, som har definitionsmagten. Børn er meget afhængige af de reaktioner, de får for at kunne opbygge et billede af, hvem de selv er, samt skabe sig selv. Det er den måde, vi voksne svarer på barnets kommunikation, sætter ord på dets følelser, handlinger og oplevelser og hvad vi reagerer på, der kan bruges på en måde, som er med til at udvikle barnets selvstændighed, troen på sig selv, samt respekt for sig selv og andre. 3 Espen Jerlang Udviklingspsykologiske teorier. 4 Berit Bae Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse.

10 I relationerne mellem børnene lægger vi vægt på, at alle trives i fællesskabet. Som tidligere nævnt er det i samvær med andre, at barnet spejler sig og danner sin selvopfattelse. Fællesskab er en stor del af vores hverdag. Vi er samlet i vores grupper hver dag, for på den måde at styrke fællesskabsfølelsen og give børnene et gruppetilhørsforhold. I gruppen lærer barnet at være opmærksom på andre, egne og andres grænser, at lytte til og forstå de andre, samt lære at deles om tingene. At blive en del af en vuggestuegruppe betyder, at barnet oplever at have et tilhørsforhold til andre end barnets nære familie og venner. Alt dette er med til at styrke børnenes sociale kompetencer. Rammer for udvikling Det er institutionens opgave at skabe nogle rammer, som skal sikre, at det enkelte barn får det udviklingstilbud, som det har krav på. Som tidligere nævnt er det lovpligtigt, at institutioner i højere grad fokusere på at skabe en udviklingskultur frem for en passiv pasningskultur. Det er derfor personalets opgave at være opmærksomme på det enkelte barns personlighed, behov og udviklingsstadie for at kunne skabe rammer for udfordrende oplevelser, der udfordrer barnets kropslige færdigheder, sprog, fantasi, følelser og intellekt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Forældre skal være opmærksomme på, at deres barn skal være i fysisk såvel som psykisk trivsel for at kunne profitere af det pædagogiske udviklingstilbud, som vuggestuen er. Under afsnittet Leg og læring vil betydningen af de fysiske rammer være beskrevet, samt hvordan personalet i praksis skaber rammer for udvikling. Vuggestue Sjællandshuses børnesyn I Vuggestuen Sjællandshuse ser vi barnet som kærligt, socialt, kompetent, samarbejdsvilligt og med evne til selvregulering. Selvregulering er: Social proces hvor mennesker selv regulerer væsentlige områder af deres liv. Det lille barn får mad, når det selv viser tegn på fx sult og søvn og ikke efter et på forhånd opstillet tidsskema. Endvidere giver selvregulering individet mulighed for at regulere sig selv i forhold til sine behov for nysgerrighed, omsorg, kærlighed, bevægelse mv. Altså basis for alt udvikling. 5 Vi respekterer barnet, dets behov, følelser og måde at opfatte verdenen på. Vi lægger vægt på at arbejde med barnets selvudvikling, som forudsætning for at udvikle og styrke barnets selvværd. Således at barnet opfatter sig selv som kompetent, betydningsfuldt og værdifuldt. Selvværd er: følelse og oplevelse af at være værdsat som den man er, begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er; grundlægges i barndommen men kan svækkes el. styrkes hele livet. 6 5 Psykologisk-pædagogisk ordbog og Espen Jerlang Udviklingspsykologiske teorier 6 Pædagogisk-pædagogisk ordbog

11 Derfor arbejder vi, som tidligere beskrevet, ud fra et anerkendende menneskesyn, som kommer til udtryk i måden, hvor på vi interagerer med børnene. Hvis barnets selvoplevelse bliver negligeret, lærer det ikke at stole på sine egne følelser. Dette børnesyn er funderet i Daniel Stern som bl.a. beskriver børns udvikling som en proces af gensidige relationer, hvor mennesket gennem bekræftende relationer bliver sig selv. 7 Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og bestræber os på at skabe nogle trygge og udviklende rammer, hvor børnene får masser af omsorg og føler sig anerkendt. Derfor må personalet være nærværende, tydelige, rummelige, omsorgsfulde, samt skabe rammer for udfordrende oplevelser, hvor barnets fantasi, følelser og intellekt udfordres. Anerkendelse er derfor fundamentet for hele den måde, vi er sammen på i Vuggestuen Sjællandshuse, og personalet vil altid bestræbe sig på at være anerkendende i samvær med børnene, forældre og kollegaer. Omsorg Vores primære arbejdsopgave i forhold til børnene er at give dem omsorg. Omsorg er: I praksis at have omtanke for et andet menneske, så der vises det opmærksomhed, lydhørhed og indfølingsevne, og at være parat til at handle medfører imødekommenhed, interesse for og engagement i det andet menneske. 8 Vi skal yde alle former for omsorg. Sørge for, at børnene er ordentligt klædt på, at trøste når nogen er ked af det, at alle får mad, drikke, søvn efter behov og hjælpe med at løse konflikter osv. Dette er den synlige omsorg. Derudover skal vi også yde den omsorg, som er lidt svære at se; give barnet tryghed, være nærværende, tydelige og anerkendende. Omsorg er for os først og fremmest at forholde sig til det enkelte barn. Barnet har brug for at blive set og hørt og har brug for et voksent menneske, der er lydhør overfor dets udtryk og signaler og er parat til at handle ud fra en omtanke for barnets velbefindende, trivsel og udvikling. Søvn Det er personales opgave, at sætte barnets behov og udvikling i centrum, i tæt samarbejde med forældrene. Som tidligere beskrevet er det vuggestuens primære arbejdsopgave at yde omsorg, hvilket skal sikre det enkelte barns velbefindende, trivsel og udvikling. En forudsætning for dette er blandt andet, at barnet får mulighed for, at være selvregulerende i forhold til søvn. Som udgangspunkt kan man fra en hjernemæssig vinkel lægge ud med at sige: søvn er livsnødvendig for os alle og små børn kan ikke sove for meget, men de kan afgjort sove for lidt. Søvnen har ikke kun betydning for kroppens hvile og genopbygning. Mangel på søvn kan også påvirke immunforsvaret, vores hukommelse og indlæring Hvad der måske nok er mindst lige så interessant, når vi snakker sammenhæng mellem børn og søvn er, at mangel på søvn i høj grad påvirker både børn og voksnes evne til at lære og til at tage beslutninger. I dag ved forskerne, at de hjerneområder der i vågen tilstand har været involveret i læring, er de samme områder i hjernen som under drømmesøvnen bliver aktive igen. 7 Peter Clausen Anvendelse af nyere psykologi. 8 Pædagogisk-psykologisk ordbog.

12 Og der er vel aldrig igen en periode i et menneskes liv, hvor så meget nyt skal læres på ekstremt kort tid, som mens vi er helt små? Selv helt små børn fungerer på samme måde som voksne søvn kan trænes, middagssøvn skal ikke afbrydes, jo mere de sover, jo mere kan de sove og læringsmæssigt er det godt givet ud. 9 Med udgangspunkt i denne viden om barnet, dets udvikling og hjernen, samt i vuggestuens værdigrundlag og børnesyn, mener vi, at det enkelte barn skal have mulighed for at sove, når det er træt, og til det vågner af sig selv og er udhvilet. Skulle forældrene opleve problemer med barnets søvnrytme eller andet, indgår vi naturligvis gerne i dialog og samarbejde, for at finde den bedst mulige løsning for barnet og familien. Egne fokusområder i de kommende år I det pædagogiske arbejde vil der være områder, som altid skal være i fokus. Dette skal være med til at sikre, at vuggestuen fortsat kan være et pædagogisk udviklingstilbud, der lever op til de retningslinier, mål og rammer, der er sat af Københavns kommune. Endvidere bliver der løbende lavet forskning, udviklet nye teorier og dannet teser omkring børn, deres trivsel og udvikling. Det er en pædagogisk opgave at sørge for løbende at forholde sig til ny viden og eventuelt implementere dette i institutionens praksis. Ud over det kan der være nogle specifikke mål for det enkelte år. Faste fokuspunkter: Anerkendende pædagogik. Kost og sundhed. Dokumentation af praksis. Forældresamarbejde. Personalesamarbejde. Tavsheds- og underretningspligt De almindelige regler om tavshedspligt for personer, der er ansat i den offentlige forvaltning, herunder i kommunerne, findes i forvaltningslovens kapitel 8 ( 27-32) og i straffelovens 152. I almindelighed gælder det, at personer der er underlagt tavshedspligt, ikke har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som den pågældende får kendskab til i forbindelse med sit arbejde. Normalt omfatter tavshedspligten alene oplysninger af en vis følsom karakter, de såkaldte fortrolige oplysninger. Oplysninger der ikke er fortrolige, kan normalt frit videregives. Efter servicelovens 36 skal alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, underrette kommunen. Udover denne generelle underretningspligt er der efter servicelovens 35, stk. 1 3 fastsat særlige regler om udvidet underretningspligt for særlige grupper. Reglerne findes i Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt overfor kommunen efter lov om social service. 9 Ann-Elisabeth Knudsen og Karin Svennevig Hyldig Hallo, er der hul i gennem?

13 Det er således formålet med reglerne om underretningspligt at medvirke til, at der tages fat om problemer hos børn og unge så tidligt som muligt og derved forebygger mod alvorligere problemer senere i opvæksten. For yderligere oplysninger henviser vi til Velfærdministeriet Vejledning om tavshedspligt og underretningspligt Fakta om Vuggestuen Sjællandshuse Adresse, telefonnummer og åbningstid Vuggestuens adresse: Vuggestuen Sjællandshuse Natalie Zahlesvej København SV Tlf. Nr: sjaellandshuse@net.telenor.dk Åbningstid: Mandag til fredag fra kl til Vuggestuens historie Vuggestuen Sjællandshuse er som tidligere nævnt en selvejende institution, som i dag er tilknyttet Landsforeningen for Frie Børnehaver og Fritidshjem. Vuggestuen blev i 1943 oprettet på initiativ af den lokale læge, sundhedsplejerske og præst, der kunne se, at der manglede en vuggestue i området. Man fik muligheden for at leje sig ind i det nyligt KAB opførte byggeri Sjællandshuse. De tre initiativtagere til etableringen af vuggestuen udgjorde i mange år en stor del af bestyrelsen tillige med diverse forretningsmænd blandt andet fra F.L. Smidt. Det var først i begyndelsen af 70 erne, at vuggestuen overgik til at have en ren forældrebestyrelse. Ved institutionens oprettelse blev kun halvdelen af lokalerne brugt til børnestuer. Den gang havde man stadig den etårige barneplejeuddannelse, så resten af lokalerne blev benyttet til værelser til disse elever, som normalt boede på institutionerne. Med tiden er vuggestuen så blevet udvidet til den normering, vi har i dag - nemlig 44 børn. Forældrebestyrelsen Vuggestuen Sjællandshuse har som tidligere nævnt, en forældrebestyrelse bestående af 7 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene er formanden, 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 forældrerepræsentanter, samt 2 suppleanter. Alle er forældre til børn, der er indskrevet i vuggestuen.

14 Formelt set består bestyrelsesarbejdet i at påse, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid er gældende for institutioners ledelse og drift. Det kan eksempelvis dreje sig om godkendelse af årsregnskaber, tilskudsansøgninger, budgetter mv. Forældrebestyrelsen er sat sammen af nogle mennesker for hvem, en sund kommunikation med forældre og ansatte er utrolig vigtig. Vi varetager vuggestuebørnenes interesser, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis vi er aktive, åbne og synlige. Derfor handler det for os om ikke at være en bestyrelse, som er låst fast i sædvane, men derimod en handlekraftig bestyrelse, der har som målsætning at få udrettet noget, og som er lydhør overfor både de ansatte og forældre. Bestyrelsesarbejdet giver rig mulighed for at få nær indsigt i de dispositioner, der ligger bag ens barns dagligdag. Det kan for eksempel dreje sig om praktiske ting, tankerne bag det pædagogiske arbejde, økonomi m.m.. Motivationen for at melde sig til bestyrelsesarbejdet kan være meget forskellig, men et fællestræk er ønsket om indflydelse og engagement, da vi som forældre selvsagt er interesseret i, at vores børn har de bedste vilkår. Da vuggestuen er vores børns arbejdsplads (underforstået det sted de tilbringer mange timer om dagen), er det utroligt vigtigt, at vi husker at give dem de udviklingsmæssige bedste rammer. Vi arbejder derfor med at finde økonomi til, at de fysiske rammer, som vores børn lever med, er så optimale som muligt. Dette gælder både interiør, legetøj, mad, mv. Alle bestyrelsesmedlemmer er glade for henvendelser fra forældre vedrørende generelle spørgsmål om vores arbejde, og også hvis der er emner, som ønskes taget op til et kommende bestyrelsesmøde. Vores målsætning er, at få så mange forældre i tale som muligt for det største udbytte opnås ved kommunikation. Bestyrelsen vælges på et stort årligt forældremøde. Dette afsnit er skrevet af vuggestuens bestyrelse. Vuggestuen som uddannelsesinstitution Vuggestuen Sjællandshuse er en uddannelsesinstitution. Det betyder, at vi modtager pædagogstuderende i både øvelses- og lønnet praktik henholdsvis 12 uger og 6 måneder. Som institution har vi et ansvar, i forhold til at være med til at præge og uddanne kommende kollegaer. Da vi i vuggestuen vægter at have en tydelig pædagogik, og en hverdag hvor denne er synlig, mener vi at kunne sikre, at den studerende får et udviklende og lærerigt praktikforløb. Omvendt oplever vi, at den studerende kan være med til at give vuggestuen indsigt i nye pædagogiske tanker og teorier. De fysiske rammer Vuggestuen har seks sammenlagte lejligheder, der strækker sig over to opgange fordelt på to etager.

15 I stueetagen har vi vores fire grupperum. Blomsterstuen har to mindre grupperum, et badeværelse samt nedgang/gennemgang til vores fælles krybberum. Larvestuen har et grupperum, et badeværelse samt en altan, som bruges til krybber og ekstra grupperum. Bistuen har et større grupperum og badeværelse. Bistuen er gennemgang for Sommerfuglestuen. Sommerfuglestuen har to grupperum, hvoraf det ene bruges til soverum, med køjesenge, for de største af vuggestuens børn. Derudover har stuen også et badeværelse samt indgang til et lille depot. Stuerne bærer præg af personalets fælles ønske om at fjerne os fra det traditionelle institutionsprægede miljø. Vi har fokus på at skabe nogle udviklende rammer, men i et miljø som er hjemligt inspireret. Endvidere er der i stueetagen et gangareal med garderober, toilet, lille køkken og et fælles kreativt værksted, samt udgang til en lille have. På 1. sal har vi kontor, kuglerum (legerum med kuglebassin), stort køkken, personalestue samt to toiletter. Vuggestuens legeplads er beliggende for enden af lejlighedskomplekset. Det er en stor legeplads med store træer, frugttræer, forskellige buske og årstidens blomster. Vi har et stort fliseareal, bakket græs terræn, natursandkasse, gynger, legehus/klatrestativ med rutschebane, lille vippe samt et lille kolonihavehus. Legepladsens anlægning og rammer udspringer af, at vuggestuen i 2004 deltog i et udviklingsprojekt om børns kropslige udfoldelse. Legepladsen er indrettet således, at børnene får sanselige og motoriske udfordringer. Normering Vuggestuen er normeret til 44 børn i alderen 0-3 år, som er fordelt på 4 alders integrerede børnegrupper med 11 børn på hver. Vi har pr. uge 437 personaletimer + 37 ledelsestimer fordelt på otte pædagoger, fire medhjælpere, en leder, samt 30 køkkentimer, 37 rengøringstimer og 2,5 gårdmandstimer.

16 Som udgangspunkt er det vuggestuens mål at fordele ressourcerne således, at der på de enkelte stuer er to pædagoger og en medhjælper. Dette mål kan dog i perioder være svært at opfylde, såfremt der ikke er kvalificerede ansøgere til eventuelle ledige pædagogiske stillinger. Praktiske informationer Kartotekskort Når barnet starter i vuggestuen, vil forældrene få udleveret et kartotekskort, som skal udfyldes og afleveres på stuen, inden barnet skal tilbringe tid alene i vuggestuen. Dette er af sikkerhedsmæssige, og praktiske årsager, samt for at sikre, at personalet kan få fat i forældrene, når der er brug for det. Det er forældrenes pligt løbende at sørge for, at kartotekskortet er opdateret. Telefon information Når der ringes til vuggestuen vil en telefonsvare guide frem til de forskellige stuer. Vi beder forældre og andre være opmærksomme på ikke at ringe på legepladsen og på sommerfuglestuen mellem kl og kl , da der sover børn disse steder. Det er vigtigt, at man som forældre er opmærksomme på kun at ringe ved vigtige informationer, da personalet skal gå fra børnegruppe for at besvare telefonopkald. Tavle I vuggestuen har hver stue en tavle, hvor forældrene hver morgen indskriver deres barn som kommet i vuggestuen, samt meddeler skriftligt, hvornår barnet forventes at blive hentet. Skulle man som forældre blive forhindret i at overholde dette tidspunkt, er det vigtig, at man ringer til vuggestuen og giver besked herom. Dette er nødvendigt i forhold til, at personalet kan tilgodese det enkelte barns behov samt for planlægning af dagen og fordeling af personale ressourcer. Skifte-ude-sovetøj Alle børn i vuggestuen har et rum på stuens badeværelse. I dette rum er det forældrenes opgave at lægge skiftetøj. Derudover er det vigtigt, at alle børn hver dag medbringer tøj, som passer til årstiden. Dette skal sikre, at de enkelte stuer har mulighed for at komme ud, uanset vind og vejr. I vinterhalvåret skal de børn, som sover ude medbringe varmt sovetøj. Information omkring dette vil blive uddelt til forældrene, når dette bliver aktuelt. Det er vigtigt, at der står navn i alt barnets tøj mm. Dette skal sikre, at forældre og personale kan finde bortkomne ting og sager. Håndvask Rutiner i hygiejnen og fornuftige vaner er med til at forebygge, mindske sygdom og smitte i dagtilbudene. Her spiller især håndhygiejnen en stor rolle og derfor skal forældre vaske deres barns hænder i institutionen, hver morgen inden barnet afleveres.

17 Bleer Forældrebestyrelsen besluttede i starten af år 2008, at forældre fremover skal medbringe bleer til deres barn. Denne beslutning blev taget på baggrund af drift underskud i år Skulle nye forældre have spørgsmål til økonomi eller lignende, er man velkommen til at kontakte ledelsen eller forældrebestyrelsen. Det er forældrenes opgave, at sørge for der altid er bleer. Solcreme I sommerhalvåret er vi meget ude på vores store legeplads, derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at alle børn er smurt ind i solcreme. Det er forældrenes ansvar, at børnene er smurt om morgenen, inden de kommer i vuggestue, og personalet vil give børnene solcreme på om eftermiddagen. Det kan være en god ide, at det enkelte barn har en solhat liggende i vuggestuen. Mobiltelefon Vuggestuen henstiller til, at mobiltelefoner ikke bliver besvaret i institutionen. Vi mener, at det er rart for barnet at have sine forældres opmærksomhed i hente og bringe situationerne. Samtidig kan der også være vigtige informationer, som personalet har brug for at viderebringe til forældrene. Sikkerhed I vuggestuen er der nogle sikkerhedsregler, som forældre og personale skal overholde. De skal være med til sikre, at ingen børn kommer til skade, når de opholder sig i vuggestuen. Når forældre har afleveret deres barn, er det personalet, som har ansvaret for barnet, indtil forældrene igen befinder sig sammen med barnet i institutionen. Disse regler gælder bl.a. børnenes tøj, i hvilket der ikke må være lange snore og huer med bindebånd, som kan sætte sig fast og kompromiser barnets sikkerhed. Herudover skal man være opmærksom på, at der ikke må være plastikposer i garderoben. Derimod henstiller vi i stedet til at bruge det net, som man får udleveret ved start i vuggestuen. Endvidere skal man som forældre sikre at legetøj, som medbringes hjemmefra, ikke har små dele, som kan falde af. Samtidig gør vi opmærksom på, at små spænder til håret kan falde af og puttes i munden, derfor anbefaler vi hårelastikker. Endelig opfordrer vi alle forældre til at være opmærksomme på vores døre. Dette gælder både ved åbning, hvor det er vigtigt at sikre sig, at der ikke står børn lige bag døren. Samt ved lukning, hvor det naturligvis er vigtigt at få lukket døren rigtig samtidig med, at man er opmærksom på, at ingen får fingrene i klemme eller løber ud. Kostpolitik Den kost der tilbydes i Vuggestuen Sjællandshuse følger Københavns kommunes kostpolitik. Politikkerne for børns sundhed i dagtilbud er blevet formuleret i en tæt dialog mellem politikere,

18 forvaltning, pædagogisk personale og sundhedspersonale. Yderligere information kan findes på Københavns kommunes hjemmeside under sundhed, trivsel, overskud- i byens dagtilbud. Det betyder i praksis, at vi serverer mad der hovedsageligt er lavet af økologiske råvarer. Mel, gryn, mælk og smør er altid økologiske. For at give børnene en god variation i kosten og ad den vej opnå dækning for så mange næringsstoffer som muligt, vil råvare indkøbene afspejle årstidens udbud af frugt og grønt. Endvidere hentes der i tilrettelæggelsen af madplanerne inspiration både i danske og udenlandske gryder, for dels at videregive dansk madkultur, dels at introducere nye råvarer og smagssammensætninger. I vuggestuen har vi fokus på, at børnene får en sund og varieret kost, så de får en stor del af de næringsstoffer, de har behov for, for at kunne udvikle sig bedst muligt. Dermed er vi med til at sikre børnenes trivsel. I Vuggestuen Sjællandshuse serveres følgende måltider: Kl.6.15 til kl.7.45 tilbydes morgenmad til alle. Morgenmaden består af grød og frisk bagt morgenbrød samt frugt, grønt, ost og smør. Kl.9.00 til kl.9.30 tilbydes et let mellemmåltid med brød. Kl serveres frokost. (se kostplan nedenfor) Kl serveres eftermiddags mad, denne kan bestå af brød, grød, koldskål og altid frugt. Kl tilbydes et let måltid. Børnene drikker vand til den varme mad, og tilbydes vand i løbet af dagen. Om morgenen og eftermiddagen, samt når vi har smør-selv dag, får de mælk. Princippet i kostplanen er følgende Mandag: Smør selv dag Tirsdag: Kød dag Onsdag: Vegetar dag Torsdag: Fiske dag Fredag: Alle former for grød (med forbehold for ændringer) Kostplaner udarbejdes for nogle uger af gangen og hænges op ved garderoberne. De forældre, der ønsker en kostplan, kan få den udleveret. Sukkerpolitik Sundhedsstyrelsen anbefaler, at højst 10 % af det samlede energiindtag stammer fra sukker. Hvor meget dette nøjagtigt svarer til i gram afhænger af, hvor meget barnet spiser. 75 % af alle danske børn får i dag for meget sukker og 20 % af de 1-2 årige i Københavns Kommune spiser slik, kage eller chokolade dagligt. Vuggestuen Sjællandshuse vil gerne være med til at begrænse børnenes sukkerindtag, og vi har derfor en bevidst og synlig holdning til mad og drikke med meget sukker i. Denne holdning kommer til udtryk ved, at vi i vuggestuen undlader at servere slik, saft og sodavand for børnene. Endvidere er vi i vuggestuen opmærksomme på, at den kost vi tilbyder, har et lavt sukker indhold.

19 Spisning Der bliver i vuggestuen serveret mad, som er tilberedt med udgangspunkt i, hvad børn mellem 0 og 3 år mestre at spise. Der er således en forventning om, at forældre har fulgt sundhedsplejerskens anvisninger for, hvornår børn skal begynde at spise fast føde og drikke af kop. Religion og allergi Vi tager hensyn til forbud og ønsker om madvarer begrundet i religiøs overbevisning eller andet. I forhold til allergi laves der speciel mad til børn, der har fået en lægeerklæring på, at de skal følge en bestemt diæt eller undgå bestemte madvarer. Fødselsdage I Vuggestuen Sjællandshuse synes vi, det er vigtigt og hyggeligt at være med til at fejre barnets fødselsdag. Vi sætter flag op og synger fødselsdagssang. Hvis man som forældre ønsker det, kan barnet have noget med til at dele ud. I henhold til vores sukkerpolitik kan vi anbefale følgende: alle former for frugt, ostestænger, frugtstænger og hjemmebagte boller. Hvis man som forældre ønsker at invitere stuen hjem til fødselsdag, gør vi gerne dette. Det skal dog planlægges i god tid med stuens personale. Vuggestuestart og hverdagslivet i institutionen Indkøring af barnet i vuggestuen De fleste forældre ser med en vis uro frem til, at deres barn skal introduceres til at starte i vuggestue. Uroen kan knytte sig til en række forskellige forhold. I mange tilfælde er det første gang, at barnet skal være væk fra det trygge hjem og passes af andre i længere tid. Det indbefatter, at man som forældre må give slip på barnet, og overlade det til mennesker man ikke kender særligt godt. Når man har valgt, hvilket institutionstilbud der passer familien bedst, er næste skridt, at barnet skal indkøres. Den bedste start sikres ved at forberede sig godt. Brug tid på at besøge institutionen, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål. Jo mere tryg man er som forældre, jo nemmere er det at aflevere barnet. Personalet har til opgave, gennem åben dialog og imødekommenhed, at skabe trygge rammer for hele familien. Hvis man som forældre viser barnet, at man er tryg ved institutionens personale, er det lettere for barnet at acceptere vilkårene. Det er vigtigt at fortælle personalet om barnet. Hvad kan barnet lide og ikke lide? Er der særlige ritualer eller kendetegn? Hvordan er dets temperament? Er der særlige hensyn, f.eks. allergi hos barnet eller i familien? osv. Når barnet indkøres, er det helt normalt, at det reagerer med gråd og fortvivlelse. Det har endnu ikke fået den erfaring, at mor eller far kommer tilbage igen, og henter det. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager for det enkelte barn at føle sig tryg ved at blive afleveret i vuggestuen. Derfor har vi ikke en fast plan for indkøring. Vi kigger på det enkelte barn, og aftaler fra dag til dag med forældrene, hvor længe barnet kan rumme at være i institutionen. Vi er

20 opmærksomme på, at forældre kan være under pres fra deres arbejdsplads. Dette har vi forståelse for, men vi er stadig nødt til at tage udgangspunkt i barnet og dets behov. I situationer hvor forældre er nødt til at starte på arbejde, før barnet er i stand til at klare en hel dag i vuggestuen, opfordrer vi til, at forældrene forsøger at finde alternative løsninger som fx, at barnet bliver afleveret eller hentet af bedsteforældre eller andre. Hverdagslivet i vuggestuen Vuggestuen åbner hver morgen kl og ved det store bord i garderoben, bliver der serveret morgenmad indtil kl Mellem kl og 8.30 går alle til deres egen stue. Kl. ca spiser vi et let formiddagsmåltid. Alle børn bedes afleveret inden kl. 9.30, medmindre andet er aftalt med stuen. I sommerhalvåret går vi dog ud på legepladsen, så hurtigt det kan lade sig gøre, og spiser formiddagsmad her. Om sommeren bruger vi legepladsen i stort set hele åbningstiden. Her bringer vi mange af de indendørs aktiviteter udenfor, det være sig sang, musik, bøger, tegne og male osv. I tidsrummet fra kl til har vi mulighed for at tage på ture ud af huset, være på legepladsen eller blive på stuerne, hvor vi leger eller laver forskellige aktiviteter. Vi spiser frokost ca. kl Vi lægger vægt på, at alle måltider foregår i rolige og hyggelige rammer, hvor det enkelte barn kan nyde sin mad i eget tempo. Når vi er færdige med at spise, leger børnene på stuen og bliver stille og roligt gjort klar til at skulle sove. I tidsrummet fra kl til samles personale og de børn, som ikke sover, på en af stuerne. Personalet afvikler pauser og børnene tages op efterhånden, som de vågner. Vi spiser eftermiddagsmad fra ca. kl.14.00, indtil de sidste børn er vågnet. Herefter begynder de første børn at blive hentet. Mellem kl og samles de børn, der er tilbage på en af stuerne, og resten af vuggestuen lukkes ned. Om sommeren mødes alle på legepladsen, enten før eller efter vi har spist eftermiddagsmad. Vuggestuen lukker kl Hentes et barn for sent, skal institutionen underrette den Sociale døgnvagt. Personaleressourcer i løbet af dagen er fordelt således, at der om formiddagen indtil kl er to pædagoger og en medhjælper på hver stue. Fra kl er der to voksne på hver stue. Traditioner Vuggestuen er en gammel institution, som gennem tiderne har skabt og bevaret mange traditioner. Vi holder fast i traditionerne for at være en del af den kulturarv, der gerne skulle viderebringes fra generation til generation. Fastelavn: Vi holder fastelavnsfest, hvor de børn der har lyst, er udklædte. Vi slår katten af posen, synger sang og spiser det som er i posen.