DANMARK SYDAFRIKA PARTNERSKAB FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK SYDAFRIKA PARTNERSKAB FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 DANMARK SYDAFRIKA PARTNERSKAB FOR FREMTIDEN

2 NAMIBIA BOTSWANA Johannesburg PRETORIA MOZAMBIQUE SWAZILAND Bloemfontein LESOTHO Durban SYDAFRIKA Capetown Port Elisabeth East London INDISKE OCEAN

3 DANMARKS NYE PARTNERSKAB MED SYDAFRIKA Sydafrika spiller en helt særlig rolle i Afrika som kontinentets politiske og økonomiske sværvægter med global indflydelse på en række områder. Sydafrika er derfor også en vigtig partner for Danmark i globaliseringen. Dette politikpapir sætter rammen om Danmarks samarbejde med Sydafrika, politisk og økonomisk, i de kommende år. I mange år støttede Danmark kampen mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika. Indsatsen var kendetegnet ved en stærk folkelig forankring og billeder med Nelson Mandelas løsladelse og lederskab som historisk milepæle. Efter Sydafrikas overgang til demokrati var udviklingssamarbejdet det centrale i dansk Sydafrika-politik, på trods af at Sydafrika var rigere end de lande, dansk bistand som hovedregel går til. Det skyldtes et ønske om at støtte Sydafrikas overgang til frihed og demokrati. Det seneste årti har Sydafrika oplevet hastig forandring. Sydafrika er i dag en af de mest spændende vækstøkonomier, der trods den sydafrikanske økonomis fortsat begrænsede størrelse, har særdeles gode vækstudsigter koblet med en stor og i stigende grad købedygtig befolkning. Sydafrika er desuden præget af markedsvenlige politikker og politisk stabilitet, der sikrer et attraktivt investerings- og handelsklima. Kombineret med sin placering, gode infrastruktur og stærke banksektor er Sydafrika på mange måder en god indgang til Afrika. Trods de mange fremskridt og nye muligheder er Sydafrika ikke uden udfordringer. Stor indkomstskævhed, arbejdsløshed og fattigdom præger fortsat landet. Problemerne med stor kriminalitet og HIV/AIDS samt de generelle udfordringer på sundhedsområdet er også betydelige. Dertil kommer et uddannelsessystem, der mange steder på grundskole- og gymnasiumniveau halter langt bagefter, mens der samtidig på enkelte universiteter uddannes topkandidater. Danmarks forhold til Sydafrika har også ændret sig det seneste årti. På grund af de nordiske landes stærke støtte til ANC gennem apartheidperioden, har Danmark i mange år haft en særstatus i Sydafrika. Over tid er det naturligt, at denne historiske forbindelse får mindre betydning. Sydafrika er en central regional aktør, hvis internationale position bl.a. illustreres af G20 medlemskabet. Især samarbejdet med BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) spiller en øget rolle. Senest har Sydafrika meldt sig stærkere ind i kampen mod klimaforandringer og landet er vært for FN s Klimatopmøde i Sydafrika indtager derudover en aktiv rolle som mægler i konflikter på det afrikanske kontinent, bl.a. gennem Samarbejdsorganisationen for det Sydlige Afrika (SADC) og den Afrikanske Union (AU), og er blevet en bistandsdonor i Afrika. Trods disse ændringer i forholdet mellem Danmark og Sydafrika er der fortsat et solidt fundament for et tæt samarbejde, også selvom vi fra dansk side ikke længere har samme automatiske adgang til dialog med sydafrikanske partnere som tidligere. Danmark skal i fremtiden være en aktiv partner og konstruktiv aktør i Sydafrikas vækst og landets stigende politiske indflydelse på det afrikanske kontinent og i syd/syd samarbejdet. Målet er dobbelt: Vi skal være bedre i stand til at opfange de mange spændende nye politiske og økonomiske muligheder, som et samarbejde med Sydafrika byder på, og som vil være til gavn for Danmarks rolle og placering i globaliseringen. På kort sigt skal vi bistå med strategiske bistandsindsatser, dog på et reduceret niveau. Samlet er der 3

4 tale om et bredere partnerskab for fremtiden baseret på varetagelse af danske og fælles interesser. Det kommercielle samarbejde vil være et afgørende element fremover, men vi skal udnytte, at der med hensyn til f.eks. freds- og stabilitetsindsatser i Afrika, opbygning af stærkere afrikanske institutioner, fremme af demokrati og menneskerettigheder samt den internationale værdidebat er en stor fællesnævner mellem vores to lande. 4

5 SYDAFRIKA I FORANDRING OG VÆKST MEN FORTSAT UDFORDRINGER SYDAFRIKA PÅ VEJ Sydafrika har gennemgået store forandringer siden overgangen til demokrati i Demokratiets spilleregler er godt forankret i en solid forfatning og moderne lovgivning. Der har været afholdt fire nationale valg. Medierne er frie, domstolene uafhængige, og civilsamfundet er aktivt. Alle emner af samfundsmæssig betydning behandles politisk, debatteres aktivt i det offentlige rum og behandles hvis nødvendigt i retssystemet. ANC regeringen med daværende præsident Nelson Mandela i spidsen overtog i 1994 en økonomi, der var isoleret og på randen af sammenbrud. Gennem en stram økonomisk politik med vægt på makroøkonomisk stabilitet, finans- og pengepolitisk disciplin samt fremme af udenlandske investeringer har de skiftende ANC-regeringer senest regeringen med Jacob Zuma i spidsen gennem et langt sejt træk opbygget en stærk økonomi med vækstrater, der i årene indtil den internationale recession i 2008/9 lå på 4-5 % pr. år. Genopretningen af økonomien er sket samtidig med opbygningen af rammerne for en velfærdstat, der omfatter sundhed, uddannelse, pensioner og sociale ydelser til fattige, særligt børnefamilier. Der er foretaget massive investeringer i infrastruktur, herunder i forbindelse med VM i fodbold i Disse offentlige tiltag er gennemført uden, at det offentlige underskud og gælden er større end i etablerede demokratier, der ikke har en tilsvarende tung social arv i bagagen. FORTSAT UDFORDRINGER Sydafrika står fortsat over for store udfordringer. Der er behov for forbedring af finansadministrationen i den offentlige sektor, og der skal sættes hårdere ind mod korruption og misbrug. Sociale ydelser når ikke frem til alle borgere i udkantsområderne, eller er af en utilfredsstillende kvalitet. Mangel på tilstrækkeligt uddannede medarbejdere i den offentlige sektor er en væsentlig forklaring. Desuden hersker der næsten monopoltilstande på flere områder, hvilket giver skævheder, ineffektivitet, høje priser og manglende konkurrence i visse områder i den private sektor. Regeringspartiet ANC med støtte fra dets to alliancepartnere fagbevægelsen og kommunistpartiet nyder dog fortsat så stor popularitet i befolkningen pga. kampen mod apartheid, at det opnår vælgertilslutning på % ved de nationale valg. På det sociale område ses også et blandet billede. Gennemsnitlevealderen er på 48,2 år for mænd og 51 år for kvinder og faldende. Dette skyldes især omfanget af HIV/AIDS, hvor det vurderes, at ca. 18 % af Sydafrikas befolkning mellem 15 og 49 år er smittet. Livsstilssygdomme som diabetes udgør ligeledes en stigende fare for folkesundheden. Uddannelse halter fortsat bagefter især blandt sorte og farvede. Selvom 98 % af alle børn tilmeldes grundskolen, er det kun få, som får en videregående uddannelse. Resultatet er blandt andet manglende kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer, hvilket er en hæmsko for endnu højere vækst og et forbedret niveau i den offentlige sektor. 5

6 Det har vist sig meget vanskeligt at få løftet de store grupper af sorte og farvede ud af fattigdommen. Tiltag som udbygningen af velfærdsstaten og omfattende positiv særbehandling, der tilgodeser netop disse grupper, har dog medvirket til at reducere fattigdommen. Alligevel lever over 40 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen (som den defineres i Sydafrika), og arbejdsløsheden udgør mellem 25 og 40 %, afhængig af opgørelsesmetoderne, og rammer særligt den unge del af befolkningen og de lavt uddannede. En af Sydafrikas allerstørste udfordringer ligger i den store forskel, der er mellem rige og fattige. De fattige lever oftest under kummerlige forhold i store townships i udkanten af byerne eller i landområderne og har begrænset adgang til arbejdsmarkedet og sociale ydelser. De rige har en levestandard, der ligger på højde med eller over den europæiske. Forskellen er blevet større, ikke mindre, i tiden efter demokratiets indførelse. Desuden er der fortsat stor sammenhæng mellem fattigdom og farve, således at hovedparten af de sociale problemer og den medfølgende kriminalitet hovedsageligt findes i de sorte og farvede befolkningsgrupper. Kriminaliteten er fortsat på et uacceptabelt højt niveau, men har dog været faldende de sidste 3-4 år. Fakta om sydafrikanske samfundsforhold: Sydafrikas befolkning udgør 49,3 millioner mennesker 9 gange så mange indbyggere som i Danmark (Danmark 5,5 millioner) Sydafrikas befolkningstilvækst er på 1,3 % i forhold til Danmarks 0,7 %. Kvinder i Sydafrika får i gennemsnit 2,4 børn. Det tilsvarende tal for Danmark er 1,9 barn Sydafrikas areal er km 2 over 28 gange så stort som Danmark (Danmark km 2 ) Sydafrika har 11 officielle sprog 43 % af Sydafrikas parlamentsmedlemmer er kvinder (Danmark 38 %) Den forventede levealder i Sydafrika er 50,5 år (Danmark 78 år) Ca. 79 % af Sydafrikas befolkning er sorte, ca. 9 % er hvide, 9 % er farvede og ca. 3 % er af indisk oprindelse I Sydafrika lever 57 % af befolkningen i byområder (Danmark 86 %) Sydafrika består af mange unge mennesker medianalderen i Sydafrika er 24 år (Danmark 40 år). Kilder: Danmarks Statistik, the World Fact Book, Folketinget.dk, South Africa Survey 2008/9 6

7 SYDAFRIKAS UDENRIGSPOLITIK STYRKET POLITISK DIALOG SYDAFRIKAS ÆNDREDE UDENRIGSPOLITISKE PRIORITETER Sydafrikas udenrigspolitik orienterer sig først og fremmest mod det sydlige Afrika, det afrikanske kontinent og derefter relationer til andre lande på den sydlige halvkugle. Særligt store vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina fremstår som strategiske partnere for Sydafrika. Først længere nede på listen kommer Sydafrikas relationer til lande på den nordlige halvkugle, herunder EU-landene, Danmark og de øvrige nordiske lande. Selvom Danmark bl.a. sammen med de øvrige nordiske lande historisk har haft et særligt forhold til Sydafrika, formet under kampen mod apartheid og årene med et omfattende bistandsprogram, er der således i dag en ny virkelighed, hvor der skal arbejdes hårdere på at finde samarbejdsområder af fælles interesse. Vi har fra dansk side i dag ikke samme automatiske adgang til dialog med sydafrikanske partnere som tidligere. I 2009 blev der på ministerniveau underskrevet en erklæring om regelmæssig politisk dialog. Erklæringen har resulteret i en række møder på ministerniveau og på højt embedsmandsplan. Gensidige besøg af parlamentsdelegationer har også fundet sted. Sydafrika er medlem af G20 og var ikke-permanent medlem af FN s sikkerhedsråd (og kandidat til ). Sammen med Brasilien, Indien og Kina udgør Sydafrika BASIClandene, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med forhandlingerne om en ny klima-aftale. FN s Klimatopmøde i 2011 (COP17) vil finde sted i Sydafrika. Sydafrika har været hovedaktøren bag udviklingen af Afrika renæssance-visionen og er en af hovedinitiativtagerne bag etableringen af den Afrikanske Union (AU) og the New Partnership for Africa s Development (NEPAD). Sydafrika er desuden en af drivkræfterne i Samarbejdsorganisationen for det sydlige Afrika (SADC). Sydafrika spiller således en væsentlig rolle i etableringen af en afrikansk politisk og sikkerhedsmæssig arkitektur, der rækker udover nationalstaterne, som kan bidrage til løsningen af kontinentets konflikter og problemer samt fremme økonomisk integration. Sydafrika indtager en aktiv mæglerrolle i konflikter rundt om på kontinentet som i Burundi, Elfenbenskysten, DRC og for indeværende Zimbabwe. Landet er også ved at etablere sin egen bistandsorganisation, der ventes at ville fokusere på bistand til andre lande i Afrika. Sydafrikas vigtige rolle på det afrikanske kontinent både bilateralt, regionalt og kontinentalt gør landet til en vigtig partner for Danmark. Danmark har i mange år været aktiv på bistandsområdet i Afrika. Med Danmarks stigende engagement i skrøbelige stater, ønsket om at bistå med løsning af konflikter og fremme af det regionale samarbejde i Afrika er det af stor betydning at have en tæt politisk dialog med Sydafrika. Hertil kommer vigtigheden af samarbejdet med Sydafrika om globale udfordringer, hvor ikke mindst samarbejdet i FN-regi vil have stor betydning. Danmarks mangeårige erfaringer på bistandsområdet i Afrika vil være et værdifuldt input til Sydafrikas bestræbelser på at opbygge en bistandsorganisation. EU-SAMARBEJDETS STIGENDE BETYDNING EU samarbejdet er en vigtig indgang for Danmarks relation til Sydafrika. EU og Sydafrika deler 7

8 fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder, respekt for lov og orden, god regeringsførelse, ligestilling, kampen mod fattigdom og for fremme af bæredygtig udvikling. EU er Sydafrikas største handelspartner og EU er fortsat en vigtig bistandsaktør i Sydafrika. På denne baggrund etablerede EU i 2006 et strategisk politisk partnerskab med Sydafrika 1 med fokus på globale, kontinentale og regionale spørgsmål af fælles interesse. Et hovedelement i dette strategiske partnerskab er fælles engagement om at fremme frihed, fred og sikkerhed samt stabilitet i verden. Partnerskabet var ledsaget af en fælles handlingsplan, der omfatter en bred vifte af emner spændende fra miljø, klima, uddannelse, transport, ICT til terrorbekæmpelse. EU- Afrika Strategien vedtaget på Lissabon Topmødet i 2008 udgør en yderligere overordnet ramme om samarbejdet mellem EU og Sydafrika. Det strategiske partnerskab omfatter højniveaukonsultationer to gange årligt samt en række samarbejdsfora vedrørende emnerne defineret i handlingsplanen. I takt med at Lissabon traktatens bestemmelser om en fælles EU udenrigstjeneste gennemføres, vil EU s fælles udenrigstjeneste indtage en mere central rolle i dialogen mellem EU og Sydafrika. Blandt andet vil det fremover være EU s Høje Repræsentant, der vil stå i spidsen for EU s delegation til højniveaukonsultationerne, som ikke længere vil have deltagelse af repræsentanter for medlemslandene. Danmarks mulighed for at få indflydelse på dialogen mellem EU og Sydafrika vil bl.a. være i forbindelse med forberedelsen af disse møder og gennem det løbende samarbejde mellem EU s medlemslande via deres repræsentationer i Pretoria foruden samarbejdet mellem EU og AU og gennem det konkrete arbejde med implementeringen af EU-Afrika Strategien. Sydafrika indgik i 1999 en aftale med EU om handel, udvikling og samarbejde. Aftalen udgør den grundlæggende ramme for samarbejdet mellem Sydafrika og EU. Sydafrika deltager også i dele af samarbejdet under Cotonou-aftalen mellem udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU. Sydafrika er dog ikke omfattet af aftalens bistands- og udviklingssamarbejde. I forhandlingerne om regionale økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem AVSlande og EU deltager Sydafrika i forhandlingerne som en del af gruppen for det sydlige Afrika (kendt som SADC-gruppen). Forhandlingerne har indtil nu ikke ført til et endeligt resultat. Fra dansk side støttes arbejdet for indgåelse af udviklingsvenlige økonomiske partnerskabsaftaler. NORDISK SAMARBEJDE MED SYDAFRIKA Det nordiske samarbejde med Sydafrika udgør en vigtig platform for Danmark. Dels i forhold til generel politisk dialog med sydafrikanske regeringspartnere og civilsamfund dels i forhold til tematiske indsatser, som f. eks. på klimaområdet. Som en integreret del af det nordiske samarbejde undertegnede de tre nordiske lande i 2008 en aftale med Sydafrika om trilateralt samarbejde i andre afrikanske lande, f.eks. om støtte til afholdelse af valg eller overførsel af succesfulde sydafrikanske erfaringer på andre områder. På udenrigsministerniveau gennemføres en dialogserie mellem de nordiske lande og en kreds af lande i Afrika. Udenrigsministermødekredsen blev dannet i 2000 og består af de fem nordiske lande samt ti afrikanske lande, nemlig Benin, Botswana, Ghana, Lesotho, Mali, Mozambique, Nigeria, Senegal og Tanzania foruden Sydafrika. Kredsens strategiske fokus er at skabe bred dialog mellem de nordiske lande og en gruppe af progressive afrikanske lande i et relativt uformelt forum. I 2009 fandt det ottende møde sted i København, og det niende møde afholdtes i Senegal i Rådskonklusioner, 17 oktober

9 Samarbejde på det politiske område omfatter bl.a.: Gennemførelse af regelmæssige politiske højniveaukonsultationer med henblik på at fremme gensidige danske og sydafrikanske interesser, herunder nationalt, regionalt og internationalt Øget besøgsudveksling mellem Danmark og Sydafrika, herunder ministerbesøg og parlamentsdelegationer Styrket fælles nordisk dialog med Sydafrika med henblik på gennemførelse af den trilaterale aftale med Sydafrika om at gennemføre bistandsprojekter om f. eks. fremme af demokrati, god regeringsførelse og sociale sektorer i andre lande i Afrika Aktiv dansk indsats i EU om den fælles politik i forholdet til Sydafrika, der bl.a. tager sigte på at øge Sydafrikas indsats på freds- og sikkerhedsområdet, herunder særligt i forhold til løsning af politiske kriser og konflikter i Afrika og på at styrke samarbejdet mellem EU og Sydafrika på dette område samt på øvrige områder af strategisk betydning Intensiveret samarbejde med Sydafrika i multilaterale fora, herunder i FN Regelmæssig dialog, både bilateralt og i EU-regi, med Sydafrika om aktuelle sager i AU og SADC Styrket samarbejde med tænketanke og civilsamfundsorganisationer baseret i Sydafrika om fremme af fred, sikkerhed og demokrati samt økonomisk integration i det sydlige Afrika Udveksling af erfaringer fra danske bistandsindsatser i Afrika, både bilateralt og regionalt. 9

10 KOMMERCIELT SAMARBEJDE OG INVESTERINGER NYE MULIGHEDER Sydafrikas styrkede økonomi og integration i verdensøkonomien efter apartheid placerer i dag landet blandt nogle af de mest interessante vækstøkonomier. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) udgør første række af vækstøkonomier, og lande som Sydafrika, Mexico, Tyrkiet, Indonesien og Polen betragtes som anden bølge. Der er tale om meget forskellige lande, som ikke følger samme økonomiske eller politiske udviklingsmodel, men som alligevel har to væsentlige fællestræk: Store befolkninger og gode økonomiske vækstudsigter. Sydafrikas vækstrater vil ikke ligge på samme høje niveau som de tilsvarende i Kina, Indien eller Brasilien i nær fremtid, men forventes at overstige niveauet i EU15 og OECD-området, som illustreret nedenfor. Oversigt over vækstrater som andel af BNP for EU15, OECD og Sydafrika ,9 1,9 1,2 1,2 2,3 1,9 3 2,6 0,5-4,2 0,8 1 1,5 1,7 1,8 4 1,2 1,5 1,9 3,1 2,6 3 2,6 0,4-3,4 2 1,5 1,9 2 2,1 4,2 2,7 3,7 2,9 4,6 5,3 5,6 5,5 3,8-1,8 2,8 3,7 4,5 3,8 3,2 EU 15 OECD SYDAFRIKA Kilde: Eksportrådet Øget udenrigshandel Udvikling i udvalgte vækstøkonomiers vareimport Mia. Mia. USD USD Alle V-økonomier Brasilien Kina Hongkong Indien Indonesien Mexico Polen Rusland Sydafrika Tyrkiet Kilde: UNCOMTRADE 10

11 Væksten i vækstøkonomierne resulterer i en stigende udenrigshandel. Af figuren fremgår stigningen i vareimporten for en række vækstøkonomier i perioden fra Siden 2000 har Sydafrika mere end fordoblet importen, (227 procent). Som i en række andre vækstlande forventes købekraften at stige i Sydafrikas høj- og mellemindkomstgrupper, i takt med at væksten tiltager. Dertil kommer, at landets lavindkomstgrupper udgør et potentielt stort markedssegment. Det sydafrikanske marked frembyder således betydelige afsætningsmuligheder. Dansk-sydafrikansk samhandel Trods Sydafrikas vækstrater og stigende vareimport har dansk-sydafrikansk samhandel ligget på et relativt lavt om end svagt stigende niveau siden 2004 og traditionelt været fokuseret på farmaceutiske og medicinske produkter, maskiner og maskindele. Dansk eksport til Sydafrika og import fra Sydafrika Mio. DKK Eksport Import Balance Kilde: Danmarks Statistik (marts 2010) MULIGHEDER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER I SYDAFRIKA Forventningerne til Sydafrikas vækstrater, fortsat stigende vareimport, forøgede købekraft i flere indkomstsegmenter og strategiske placering som indgang til andre dele af det afrikanske kontinent gør det sydafrikanske marked særdeles interessant for danske virksomheder indenfor en række sektorer. Danske virksomheder vil både gennem øget samhandel og investeringer kunne bidrage med overførsel af know-how og teknologi og konkrete eksportartikler, der matcher efterspørgsel og behov i landet indenfor bl.a. fødevareproduktion og forarbejdning, farmaceutiske produkter og systemeksport indenfor sundhedssektoren, alle former for vedvarende energi og energieffektivisering, fiskeri og aquakultur. Nedenstående boks vedr. fakta om Sydafrikas økonomi understreger yderligere potentialet i at styrke og udbygge det kommercielle samarbejde mellem Danmark og Sydafrika på en række områder. Som det er tilfældet for alle vækstøkonomier, skal konkrete forretningsmuligheder kvalificeres. Også i Sydafrika er kommercielt samarbejde forbundet med andre udfordringer end dem, der kendes fra Danmarks nærmarkeder. Kendskab til politiske, kommercielle, samfundsmæssige og kulturelle forhold samt sikkerhedssituationen inklusive kriminaliteten og tilstedeværelse på markedet er en stor fordel. Betydningen af politiske tiltag kan illustreres med regeringens handlingsprogram Broad Based Black Economic Empowerment (BBBEE), der er rettet mod at stille tidligere marginaliserede grupper bedre i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet. Ud fra en traditionel kommerciel tilgang kan programmet umiddelbart opfattes som en forhindring for kommercielt samarbejde eller en risiko. Hvis kravene under BBBEE indtænkes strategisk som en del af en dansk virksomheds arbejde med samfundsansvar, kan forhindringen vendes til en branding-mulighed. Eksemplet illustrerer vigtigheden af at få afdækket relevante (politiske) risici for at kunne vurdere reelle forretningsmuligheder. 11

12 Fakta om Sydafrikas økonomi: Sydafrika er verdens 32. største økonomi målt på BNP (Danmark 31. største) Sydafrikas BNP svarer til ca. halvdelen af det samlede afrikanske BNP Sydafrika havde i 2008 en årlig vækstrate i BNP på 3,1 % Tilsvarende var Danmarks på -1,1 % Sydafrika har en omfattende forsknings- og teknologi sektor og var det første land der kunne konvertere kul til olie Ca. 68 % af Sydafrikas energiforbrug kommer fra kul i Sydafrika er verdens 14. største udleder af CO2 Sydafrika har verdens 31. største arbejdsstyrke, er verdens 18. største producent af elektricitet, og har det 11. længste jernbanespor og 18. længste netværk af veje På Global Competitiveness indekset lå Sydafrika nr. 45 og Danmark nr. 5 i 2009 I 2008 tog det 22 dage at starte et firma i Sydafrika (nede fra 35 dage i 2005) i samme periode har det taget 6 dage i Danmark Sydafrikas og Danmarks sammensætning af BNP ift. sektorer er meget lig hinanden (Sydafrika: landbrug: 3,3 %, industri: 33,7 % og service: 63 % vs. Danmark: landbrug: 4,6 %, industri: 30,7 % og service: 64,7 %) I 2008 lå Sydafrika nr. 9 på listen over mest vinproducerende lande (svarer til 11% fremgang i vinvolumen fra året før). Kilder: IMF, Verdensbanken, Invest in South Africa 2009, World Economic Forum, Danmarks Statistik, the World Fact Book, South Africa Survey 2008/, Wine Institute INTERESSANTE SEKTORER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER De senere år har vist nye muligheder indenfor energiområdet, særligt vedvarende energi såsom vindenergi og solenergi samt energieffektivitet. Det skyldes især en større energikrise i Sydafrika, hvor energiforsyningen i første halvdel af 2008 ikke kunne følge med efterspørgslen men også Sydafrikas frivillige klimaforpligtelser. Selvom Sydafrika fortsat vil modtage hovedparten af sin elektricitet fra kulkraftværker, herunder to store nye værker der bygges i disse år, forventes de første vindmølleparker og solenergianlæg at være etableret i Også andre sektorer byder på muligheder for danske virksomheder. Det gælder bl.a. informationsteknologi og kommunikation, hvor Sydafrika og Afrika generelt halter langt bagefter, blandt andet på grund af beskeden bredbåndskapacitet og manglende konkurrence. Men de forhold er under forandring i Sydafrika. Blandt andet er mobiltelefoni, internet baseret transaktioner i stærk vækst. Det er områder, hvor Danmark er blandt de førende. Endelig er der potentiale indenfor mere traditionelle sektorer som sundhedssektoren (farmaceutiske produkter og systemeksport såsom f.eks. affaldshåndtering og elektroniske patientjournaler), landbrug (særligt hvis kombineret med biomasseanlæg), fødevareproduktion og forarbejdning, fiskeri og akvakultur samt minedrift. Disse områder har fortsat stor betydning for Sydafrika og repræsenterer områder, hvor danske virksomheder har særlige kompetencer. 12

13 RÅDGIVNING OM KOMMERCIELT SAMARBEJDE I SYDAFRIKA Danske virksomheder med interesse i at undersøge konkrete muligheder for at starte virksomhed, eksportere eller finde en partner i Sydafrika anbefales at kontakte de statslige danske aktører, som kan hjælpe med finansiering samt kommerciel og politisk rådgivning til danske virksomheder i udlandet. Det er Eksportrådet, Udenrigsministeriet, Eksport Kredit Fonden (EKF), Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Danida under Udenrigsministeriet. De fire organisationer samarbejder i det såkaldte GoGlobal samarbejde. (www.goglobal.dk ) De statslige danske aktører, der rådgiver danske virksomheder i Sydafrika Eksportrådet, Udenrigsministeriet (Ambassaden i Pretoria) Eksportrådet rådgiver om bl.a. markeds- og eksportmuligheder, partnersøgning, politisk risikohåndtering, lovgivning, centrale aktører på markedet og virksomheders samfundsansvar (CSR), herunder BBBEE. Derudover tilbyder Eksportrådet hjælp til bl.a. udstillinger, markedsføring og procedurer omkring told og afgifter. (www.ambpretoria.um.dk ) Eksport Kredit Fonden (EKF) EKF sikrer dansk erhvervsliv mod kommercielle og politiske risici ved internationale forretninger på markeder med forhøjet risiko. EKF finansierer med eksportgarantier, lån og aktiekapital. (www.ekf.dk) IFU (kontor i Johannesburg) IFU er rådgiver og aktiv medinvestor for danske virksomheder, der etablerer sig i udviklingslande. Investeringen kan ske som lån, aktiekapital eller mezzaninfinansiering. IFU har gennemført investeringer i mere end 30 projekter til en samlet værdi af ca. 106 mio. kroner gennem de seneste 15 år. Danida (Ambassaden i Pretoria) Ambassaden i Pretoria engagerer endvidere dansk erhvervsliv i at bidrage til fattigdomsorienteret lokal erhvervsudvikling under Danidas erhvervsinstrumenter gennem støtte til teknologioverførsel, træning af lokale virksomheder, CSR-aktiviteter og rentefrie lån. Disse bistandsindsatser uddybes i kapitel 6. (www.ambpretoria.um.dk) Det kommercielle og investeringssamarbejdet omfatter bl.a.: En styrkelse af Eksportrådet og Udenrigsministeriets kommercielle og politiske rådgivning af danske virksomheder med fokus på: Muligheder indenfor sektorer, hvor Danmark står stærkt internationalt, og hvor der er efterspørgsel i Sydafrika, ikke mindst vedvarende energi og energieffektivitet, Samfundsforhold og lovgivning samt virksomheders samfundsansvar, herunder flere tilbud om virksomhedsrådgivning indenfor CSR og BBBEE Politiske kontakter og rådgivning Partnersøgning Markedsanalyser Nye markedssegmenter som MOB og BOP 13

14 14 Afsøgning af kommercielle muligheder i andre dele af Afrika med udgangspunkt i Sydafrika og sydafrikanske virksomheder og kompetencer Overvågning af finansieringsmuligheder til større udviklingsprojekter i det sydlige Afrika Styrket koordinering af de statslige aktørers indsats gennem GoGlobal-samarbejdet Fastholdelse af B2B programmet i en periode og udbygning af IPD programmet, herunder BoP elementerne, således at der opnås synergieffekter med det kommercielle eksportfremmearbejde og dette spredes ud til også at dække townships og andre fattige områder Fremme af danske investeringer og partnerskaber i Sydafrika indenfor de nævnte sektorer Aktiv indsats igennem WTO og EU for at skabe optimale rammebetingelser for Danmarks kommercielle relationer med Sydafrika.

15 MILJØ-, ENERGI- OG KLIMAUDFORDRINGER Sydafrikas økonomi har traditionelt været centreret om en række store energiintensive virksomheder og industrier, herunder mineindustrien. Energisektoren der tegner sig for 15 % af nationalproduktet baserer sig i overvejende grad på store forekomster af billige kul og elektriciteten forsynes af det nationale selskab ESKOM fra en række store kulkraftværker. Priserne på elektricitet har været blandt verdens billigste, der har været rigeligt af den, og der har derfor ikke været tradition for at indføre sparetiltag. Forbruget har generelt været højt. Den billige energi har været med til at muliggøre Sydafrikas positive vækstrater. I 2008 stødte Sydafrika ind i forsyningsproblemer, og strømudfald fik dele af økonomien til at gå i stå i nogle måneder. Store udvidelsesplaner af strømforsyningen er accelereret og kører henover det næste årti. Det drejer sig dels om nye moderne kulkraftværker, dels om investeringer i vedvarende energi, herunder særligt solenergi og vindenergi. Dertil kommer tiltag til at indføre elektricitetsbesparende foranstaltninger. Danmark har i flere år gennem Danida-programmer bistået Sydafrika med miljø- og energitiltag. Som led i reduktionen af den bilaterale bistand til Sydafrika løber de programmer ud indenfor de nærmeste år. Det betyder dog ikke, at samarbejdet ophører. I 2009 indgik Danmark og Sydafrika en hensigtserklæring om samarbejde på miljø- og energiområdet. Den erklæring er under gennemførelse og indeholder udover enkelte bistandselementer tillige handelselementer samt tiltag på forsknings- og videnskabsområdet. KLIMAFORHANDLINGER OG NATIONALE PLANER På grund af den traditionelt energiintensive industriproduktion og den billige elektricitet ligger Sydafrika højt på listen over lande med stor CO2-udledning. I forbindelse med det 15. Klimakonferencemøde (COP15) i København i 2009 fremlagde Sydafrika sin nationale klimaplan, der indebærer frivillig reduktion i væksten af CO2-udledning på 34 % i 2020 og 45 % i 2045 (baseret på 2009-niveau). Klimapolitikken ventes fulgt af en national plan for, hvordan de udmeldte mål skal opnås. Sydafrika har associeret sig med Copenhagen Accord. Sydafrika vil være vært for det 17. klimakonferencemøde (COP17) i december 2011 og spiller i øvrigt i flere sammenhænge en dynamisk og konstruktiv rolle i klimaforhandlingerne. Danmarks rolle som COP-formand i 2010 betyder, at Danmark må føre en aktiv indsats indenfor klimadiplomatiet. Danmark søger i den forbindelse et tæt samarbejde med kommende COP formandskabslande. Samarbejdet på miljø-, energi- og klimaområdet omfatter bl.a.: Sparring med Sydafrika i processen op til COP16 i Mexico i 2010 og COP17 i Sydafrika i 2011, med henblik på at opnå en ambitiøs og juridisk bindende aftale på klimaområdet og samtidig sikre, at Copenhagen Accord indgår som et centralt udgangspunkt for de videre forhandlinger i UNFCCC. Fokus vil være på at fremme den positive dynamik, som Sydafrika bringer ind i såvel gruppen af BASIC-lande, G77 og i gruppen af afrikanske lande 15

16 Samarbejde med Sydafrika om at få inddraget de afrikanske lande i klimaforhandlingerne og sikring af at disse landes interesser tilgodeses i klima øjemed med særlig vægt på tilpasningsbehov og indsats ud fra en vurdering af de afrikanske landes sårbarhed Samarbejde om at styrke de afrikanske landes rapportering af klimarelevante forhold Udstationering af en klimaattaché ved ambassaden i Pretoria med ressort i Klima- og Energiministeriet frem til COP17 i Sydafrika er afviklet Deltagelse i regionale initiativer som f.eks. samarbejdet om integreret vandressourceforvaltning, regionalt energisamarbejde og CDM Overførsel af danske erfaringer med at få etableret de nødvendige strukturer og rammeværk for indførslen af vedvarende energi Styrket gennemførelse af den erklæring om samarbejde om miljø og energi, som blev underskrevet af Danmark og Sydafrika i

17 BISTANDSSAMARBEJDE MED REGIONALT OG ERHVERVSMÆSSIGT FOKUS Sydafrika er et land, som går fra at være modtager af udviklingsbistand til selv at være donor. Allerede nu udgør den indkomne udviklingsbistand under 1 % af det sydafrikanske offentlige budget. På trods af den begrænsede volumen udfylder den internationale bistand stadig en vigtig rolle. Gennem bistanden ydes der teknisk støtte. Ligeledes overføres erfaringer fra andre lande til det sydafrikanske samfund, der fortsat er præget af nye institutioner under fortsat finjustering og politikker, der løbende videreudvikles. Tilsvarende er der områder, hvor Sydafrika ikke adskiller sig væsentligt fra mere traditionelle udviklingslande det gælder bl.a. som nævnt på sundheds- og uddannelsesområdet samt desuden på bolig- og infrastrukturområdet i dele af landet. En proces med at omlægge og reducere den danske bistand til Sydafrika blev indledt i 2007, som fastslået i regeringens Afrika Strategi. Bistandsmidler anvendes således alene på områder, der vurderes at have en særlig strategisk betydning og som kan bidrage til at sikre, at den sorte befolkning får bedre muligheder for at deltage i erhvervslivet, korruptionsbekæmpelse og bekæmpelse af HIV/AIDS, foruden fremme af ligestilling. Danmarks regionale engagement inden for fred, sikkerhed, demokratisering og regional økonomisk integration i det sydlige Afrika vil styrkes med udgangspunkt i Sydafrika. Den fremadrettede indsats i Sydafrika gennem Danidas erhvervsinstrumenter, forstået som Business-to-Business Programmet (B2B), Innovative Partnerships for Development (IPD) Programmet og Programmet for Blandede Kreditter (BK), tager afsæt i Afrika Kommissionens anbefalinger, herunder fokus på den afrikanske ungdom og behovet for øget vækst via skabelse af nye, anstændige arbejdspladser. Fattigdomsorientering og Broad Based Black Economic Empowerment (BBBEE) er afgørende nøgleord i udvælgelsen af fremtidige projekter. Der ydes kun støtte til projekter og aktiviteter, der ikke kan realiseres uden Danida-støtte (additionalitet). Erhvervsinstrumenterne vil have særlig fokus på sektorer, hvor der er et betydeligt udviklingspotentiale og et lokalt behov. Således vil støtten via BK koncentrere sig indenfor klima- og energisektoren. B2B Programmet vil ligeledes fokusere på disse sektorer samt på landbrugs- og miljøsektorerne. For IPD Programmet skal såvel strategiske Corporate Social Responsibility (CSR) som Base of the Pyramid (BoP) projekter i Sydafrika forsøges støttet. BoP-projekterne skal blandt andet tage udgangspunkt i det store og i stigende grad produktions- og købestærke markedssegment, der findes i de sydafrikanske townships. Indsatser, som specifikt rettes mod bilaterale aktiviteter i Sydafrika, vil fra 2012 beløbe sig til ca. 25 mio. kr. om året i nye tilsagn. B2B, IPD og BK programmernes volumen vil løbende blive justeret. Aktiviteter af regional karakter planlægges at beløbe sig til ca. 30 mio. kr. om året i nye tilsagn fra Der er tale om en kraftig reduktion i den bilaterale bistand, der indtil 2009 udgjorde i området mio. kroner årligt i forbrug. Den finansielle ramme revurderes efter

18 Det forsatte bistandssamarbejde med strategiske indsatser omfatter bl.a.: Indsatser til fremme af den sorte befolkningsgruppes deltagelse i erhvervslivet/jobskabelse herunder udvikling af færdigheder ( skills ) samt indsatser til bekæmpelse af korruption Fastholdelse af B2B Programmet i en periode med fokus på udvalgte sektorer (miljø, landbrug, klima og energi) for gennem træning og teknologioverførsel at bidrage til social og økonomisk udvikling Videreudvikling af IPD Programmet (gennem strategiske CSR- og BoP-projekter) med fokus på at støtte partnerskaber, der adresserer udfordringerne blandt Sydafrikas fattigste Fokusering af Blandede Kreditter på klima- og energisektoren, hvor Sydafrika står over for store udfordringer, og hvor der vurderes at være gode muligheder for at drage fordel af danske virksomheders kernekompetencer Indsatser til bekæmpelse af HIV/AIDS og vold mod kvinder og børn samt fremme af ligestilling Indsatser til styrkelse af Sydafrikas regionale engagement inden for håndtering af konflikter, fremme af demokrati og regional økonomisk integration, herunder på området for vedvarende energi. 18

19 VIDENSKAB, KULTUR, FORSKNING OG BORGERSERVICE Globaliseringen stiller stadig øgede krav til viden, innovation og kulturforståelse. Et øget samarbejde inden for videnskab, kultur og forskning mellem Danmark og Sydafrika vil være til fordel for begge parter. Sydafrika har forskningsmiljøer, der udgør interessante samarbejdspartnere for danske forskere. Traumamedicin og nano-teknologi er eksempler. Fra sydafrikansk side efterspørges blandt andet dansk know-how inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Der eksisterer et ad-hoc samarbejde mellem danske forskere, universiteter, virksomheder og innovationsmiljøer og tilsvarende grupper i Sydafrika. Samarbejdet skal ikke formaliseres ved regeringsaftaler, men eksisterende rammer for samarbejde herunder finansieringsmulighederne kan i højere grad synliggøres. Udover de danske programmer eksisterer en række EU-programmer. Begge områder vil få øget opmærksomhed i styrkelsen af partnerskabet mellem Danmark og Sydafrika. Otte danske universiteter er gået sammen om en fælles tilgang til kapacitetsopbygning og samarbejde inden for forskning og uddannelse i udviklingslandene, som beskrives i rapporten Building Stronger Universities in Developing Countries fra efteråret De syv platforme, der præsenteres i rapporten, vil bl.a. give muligheder for tættere og mere formelt samarbejde mellem danske og sydafrikanske universiteter. Sydafrika har et dynamisk og internationalt anerkendt kulturliv, der også i stigende grad tiltrækker sig interesse i Danmark. Det kulturelle område kunst, film, musik, dans, turisme og sport frembyder gode muligheder for samarbejde og udveksling. Globaliseringen stiller øgede krav til branding af lande. Regeringen lancerede i 2006 en handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. Denne plan har til formål at udbrede kendskabet til Danmark herunder blandt andet den danske samfundsmodel. Det kan forventes, at et stigende antal danske turister, studerende og repræsentanter for virksomheder, kultur- og forskningsinstitutioner vil opholde sig i Sydafrika i kortere eller længere tid. Antallet af adoptioner fra Sydafrika til Danmark er nu oppe på 70 om året og voksende. Og mere end sydafrikanere søger hvert år visum til Danmark; de fleste for at besøge danskere eller i forretningsøjemed. 19

20 Samarbejde om videnskab, kultur, forskning og borgerservice omfatter bl.a.: Styrkelse af kultursamarbejdet mellem Danmark og Sydafrika, blandt andet opbygning af netværk, videns- og informationsdeling mellem relevante partnere. Danske hovedaktører kunne være Center for Kultur og Udvikling, Kunststyrelsen, de danske kunstfaglige organisationer samt civilsamfundet Styrkelse af partnerskabet inden for forskning og videnskab gennem fokus på etablering af mere faste samarbejdsformer og oplysning om finansieringsmuligheder Sikring af en optimal betjening af danskere og sydafrikanere, der søger visum eller har behov for hjælp med andre borgerserviceopgaver, herunder gennem udlicitering af dele af visumprocessen Et forøget kendskab til Danmark i Sydafrika gennem målrettede offentlighedskampagner (Public Diplomacy). 20

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund SMV erne og Kina Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund Temaer Hvorfor har regeringens en strategi for Kina? Konsekvenser for SMV ere Hvordan kommer man videre? Real 2005 US$ Verdens 10 største økonomier

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Katrine Dalsgaard Skovly

Katrine Dalsgaard Skovly Katrine Dalsgaard Skovly 1 UDENRIGSMINISTERIETS TILSTEDEVÆRELSE I VERDEN Ambassader (76) Multilaterale repræsentationer (7) Repræsentationskontorer (5) Generalkonsulater (8) Handelskontorer med borgerservice

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge

Læs mere

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Bilag 2 Eksportrådets ydelser

Bilag 2 Eksportrådets ydelser Bilag 2 Eksportrådets ydelser Tilskudsordninger Eksportrådet har nogle tilskudsordninger, som med fordel kan benyttes af midtjyske virksomheder. 1. Vitus Vitus er Eksportrådets program for små og mellemstore

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Jens Baadsgaard Pedersen, EnviDan Hands on erfaring med markedsudvikling i Vietnam, Thailand, Malaysia, Philippinerne og Kina! og som Eksportforberedelseskonsulent

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Regeringens Vækstmarkedsstrategi

Regeringens Vækstmarkedsstrategi Regeringens Vækstmarkedsstrategi Maj 2012 2 Indhold Danske løsninger på vækstmarkedernes udfordringer...4 Målsætninger....6 1. Udbygning af forbindelserne med vækstmarkederne styrkelse af netværk i Danmark...8

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere