DANMARK SYDAFRIKA PARTNERSKAB FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK SYDAFRIKA PARTNERSKAB FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 DANMARK SYDAFRIKA PARTNERSKAB FOR FREMTIDEN

2 NAMIBIA BOTSWANA Johannesburg PRETORIA MOZAMBIQUE SWAZILAND Bloemfontein LESOTHO Durban SYDAFRIKA Capetown Port Elisabeth East London INDISKE OCEAN

3 DANMARKS NYE PARTNERSKAB MED SYDAFRIKA Sydafrika spiller en helt særlig rolle i Afrika som kontinentets politiske og økonomiske sværvægter med global indflydelse på en række områder. Sydafrika er derfor også en vigtig partner for Danmark i globaliseringen. Dette politikpapir sætter rammen om Danmarks samarbejde med Sydafrika, politisk og økonomisk, i de kommende år. I mange år støttede Danmark kampen mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika. Indsatsen var kendetegnet ved en stærk folkelig forankring og billeder med Nelson Mandelas løsladelse og lederskab som historisk milepæle. Efter Sydafrikas overgang til demokrati var udviklingssamarbejdet det centrale i dansk Sydafrika-politik, på trods af at Sydafrika var rigere end de lande, dansk bistand som hovedregel går til. Det skyldtes et ønske om at støtte Sydafrikas overgang til frihed og demokrati. Det seneste årti har Sydafrika oplevet hastig forandring. Sydafrika er i dag en af de mest spændende vækstøkonomier, der trods den sydafrikanske økonomis fortsat begrænsede størrelse, har særdeles gode vækstudsigter koblet med en stor og i stigende grad købedygtig befolkning. Sydafrika er desuden præget af markedsvenlige politikker og politisk stabilitet, der sikrer et attraktivt investerings- og handelsklima. Kombineret med sin placering, gode infrastruktur og stærke banksektor er Sydafrika på mange måder en god indgang til Afrika. Trods de mange fremskridt og nye muligheder er Sydafrika ikke uden udfordringer. Stor indkomstskævhed, arbejdsløshed og fattigdom præger fortsat landet. Problemerne med stor kriminalitet og HIV/AIDS samt de generelle udfordringer på sundhedsområdet er også betydelige. Dertil kommer et uddannelsessystem, der mange steder på grundskole- og gymnasiumniveau halter langt bagefter, mens der samtidig på enkelte universiteter uddannes topkandidater. Danmarks forhold til Sydafrika har også ændret sig det seneste årti. På grund af de nordiske landes stærke støtte til ANC gennem apartheidperioden, har Danmark i mange år haft en særstatus i Sydafrika. Over tid er det naturligt, at denne historiske forbindelse får mindre betydning. Sydafrika er en central regional aktør, hvis internationale position bl.a. illustreres af G20 medlemskabet. Især samarbejdet med BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) spiller en øget rolle. Senest har Sydafrika meldt sig stærkere ind i kampen mod klimaforandringer og landet er vært for FN s Klimatopmøde i Sydafrika indtager derudover en aktiv rolle som mægler i konflikter på det afrikanske kontinent, bl.a. gennem Samarbejdsorganisationen for det Sydlige Afrika (SADC) og den Afrikanske Union (AU), og er blevet en bistandsdonor i Afrika. Trods disse ændringer i forholdet mellem Danmark og Sydafrika er der fortsat et solidt fundament for et tæt samarbejde, også selvom vi fra dansk side ikke længere har samme automatiske adgang til dialog med sydafrikanske partnere som tidligere. Danmark skal i fremtiden være en aktiv partner og konstruktiv aktør i Sydafrikas vækst og landets stigende politiske indflydelse på det afrikanske kontinent og i syd/syd samarbejdet. Målet er dobbelt: Vi skal være bedre i stand til at opfange de mange spændende nye politiske og økonomiske muligheder, som et samarbejde med Sydafrika byder på, og som vil være til gavn for Danmarks rolle og placering i globaliseringen. På kort sigt skal vi bistå med strategiske bistandsindsatser, dog på et reduceret niveau. Samlet er der 3

4 tale om et bredere partnerskab for fremtiden baseret på varetagelse af danske og fælles interesser. Det kommercielle samarbejde vil være et afgørende element fremover, men vi skal udnytte, at der med hensyn til f.eks. freds- og stabilitetsindsatser i Afrika, opbygning af stærkere afrikanske institutioner, fremme af demokrati og menneskerettigheder samt den internationale værdidebat er en stor fællesnævner mellem vores to lande. 4

5 SYDAFRIKA I FORANDRING OG VÆKST MEN FORTSAT UDFORDRINGER SYDAFRIKA PÅ VEJ Sydafrika har gennemgået store forandringer siden overgangen til demokrati i Demokratiets spilleregler er godt forankret i en solid forfatning og moderne lovgivning. Der har været afholdt fire nationale valg. Medierne er frie, domstolene uafhængige, og civilsamfundet er aktivt. Alle emner af samfundsmæssig betydning behandles politisk, debatteres aktivt i det offentlige rum og behandles hvis nødvendigt i retssystemet. ANC regeringen med daværende præsident Nelson Mandela i spidsen overtog i 1994 en økonomi, der var isoleret og på randen af sammenbrud. Gennem en stram økonomisk politik med vægt på makroøkonomisk stabilitet, finans- og pengepolitisk disciplin samt fremme af udenlandske investeringer har de skiftende ANC-regeringer senest regeringen med Jacob Zuma i spidsen gennem et langt sejt træk opbygget en stærk økonomi med vækstrater, der i årene indtil den internationale recession i 2008/9 lå på 4-5 % pr. år. Genopretningen af økonomien er sket samtidig med opbygningen af rammerne for en velfærdstat, der omfatter sundhed, uddannelse, pensioner og sociale ydelser til fattige, særligt børnefamilier. Der er foretaget massive investeringer i infrastruktur, herunder i forbindelse med VM i fodbold i Disse offentlige tiltag er gennemført uden, at det offentlige underskud og gælden er større end i etablerede demokratier, der ikke har en tilsvarende tung social arv i bagagen. FORTSAT UDFORDRINGER Sydafrika står fortsat over for store udfordringer. Der er behov for forbedring af finansadministrationen i den offentlige sektor, og der skal sættes hårdere ind mod korruption og misbrug. Sociale ydelser når ikke frem til alle borgere i udkantsområderne, eller er af en utilfredsstillende kvalitet. Mangel på tilstrækkeligt uddannede medarbejdere i den offentlige sektor er en væsentlig forklaring. Desuden hersker der næsten monopoltilstande på flere områder, hvilket giver skævheder, ineffektivitet, høje priser og manglende konkurrence i visse områder i den private sektor. Regeringspartiet ANC med støtte fra dets to alliancepartnere fagbevægelsen og kommunistpartiet nyder dog fortsat så stor popularitet i befolkningen pga. kampen mod apartheid, at det opnår vælgertilslutning på % ved de nationale valg. På det sociale område ses også et blandet billede. Gennemsnitlevealderen er på 48,2 år for mænd og 51 år for kvinder og faldende. Dette skyldes især omfanget af HIV/AIDS, hvor det vurderes, at ca. 18 % af Sydafrikas befolkning mellem 15 og 49 år er smittet. Livsstilssygdomme som diabetes udgør ligeledes en stigende fare for folkesundheden. Uddannelse halter fortsat bagefter især blandt sorte og farvede. Selvom 98 % af alle børn tilmeldes grundskolen, er det kun få, som får en videregående uddannelse. Resultatet er blandt andet manglende kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer, hvilket er en hæmsko for endnu højere vækst og et forbedret niveau i den offentlige sektor. 5

6 Det har vist sig meget vanskeligt at få løftet de store grupper af sorte og farvede ud af fattigdommen. Tiltag som udbygningen af velfærdsstaten og omfattende positiv særbehandling, der tilgodeser netop disse grupper, har dog medvirket til at reducere fattigdommen. Alligevel lever over 40 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen (som den defineres i Sydafrika), og arbejdsløsheden udgør mellem 25 og 40 %, afhængig af opgørelsesmetoderne, og rammer særligt den unge del af befolkningen og de lavt uddannede. En af Sydafrikas allerstørste udfordringer ligger i den store forskel, der er mellem rige og fattige. De fattige lever oftest under kummerlige forhold i store townships i udkanten af byerne eller i landområderne og har begrænset adgang til arbejdsmarkedet og sociale ydelser. De rige har en levestandard, der ligger på højde med eller over den europæiske. Forskellen er blevet større, ikke mindre, i tiden efter demokratiets indførelse. Desuden er der fortsat stor sammenhæng mellem fattigdom og farve, således at hovedparten af de sociale problemer og den medfølgende kriminalitet hovedsageligt findes i de sorte og farvede befolkningsgrupper. Kriminaliteten er fortsat på et uacceptabelt højt niveau, men har dog været faldende de sidste 3-4 år. Fakta om sydafrikanske samfundsforhold: Sydafrikas befolkning udgør 49,3 millioner mennesker 9 gange så mange indbyggere som i Danmark (Danmark 5,5 millioner) Sydafrikas befolkningstilvækst er på 1,3 % i forhold til Danmarks 0,7 %. Kvinder i Sydafrika får i gennemsnit 2,4 børn. Det tilsvarende tal for Danmark er 1,9 barn Sydafrikas areal er km 2 over 28 gange så stort som Danmark (Danmark km 2 ) Sydafrika har 11 officielle sprog 43 % af Sydafrikas parlamentsmedlemmer er kvinder (Danmark 38 %) Den forventede levealder i Sydafrika er 50,5 år (Danmark 78 år) Ca. 79 % af Sydafrikas befolkning er sorte, ca. 9 % er hvide, 9 % er farvede og ca. 3 % er af indisk oprindelse I Sydafrika lever 57 % af befolkningen i byområder (Danmark 86 %) Sydafrika består af mange unge mennesker medianalderen i Sydafrika er 24 år (Danmark 40 år). Kilder: Danmarks Statistik, the World Fact Book, Folketinget.dk, South Africa Survey 2008/9 6

7 SYDAFRIKAS UDENRIGSPOLITIK STYRKET POLITISK DIALOG SYDAFRIKAS ÆNDREDE UDENRIGSPOLITISKE PRIORITETER Sydafrikas udenrigspolitik orienterer sig først og fremmest mod det sydlige Afrika, det afrikanske kontinent og derefter relationer til andre lande på den sydlige halvkugle. Særligt store vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina fremstår som strategiske partnere for Sydafrika. Først længere nede på listen kommer Sydafrikas relationer til lande på den nordlige halvkugle, herunder EU-landene, Danmark og de øvrige nordiske lande. Selvom Danmark bl.a. sammen med de øvrige nordiske lande historisk har haft et særligt forhold til Sydafrika, formet under kampen mod apartheid og årene med et omfattende bistandsprogram, er der således i dag en ny virkelighed, hvor der skal arbejdes hårdere på at finde samarbejdsområder af fælles interesse. Vi har fra dansk side i dag ikke samme automatiske adgang til dialog med sydafrikanske partnere som tidligere. I 2009 blev der på ministerniveau underskrevet en erklæring om regelmæssig politisk dialog. Erklæringen har resulteret i en række møder på ministerniveau og på højt embedsmandsplan. Gensidige besøg af parlamentsdelegationer har også fundet sted. Sydafrika er medlem af G20 og var ikke-permanent medlem af FN s sikkerhedsråd (og kandidat til ). Sammen med Brasilien, Indien og Kina udgør Sydafrika BASIClandene, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med forhandlingerne om en ny klima-aftale. FN s Klimatopmøde i 2011 (COP17) vil finde sted i Sydafrika. Sydafrika har været hovedaktøren bag udviklingen af Afrika renæssance-visionen og er en af hovedinitiativtagerne bag etableringen af den Afrikanske Union (AU) og the New Partnership for Africa s Development (NEPAD). Sydafrika er desuden en af drivkræfterne i Samarbejdsorganisationen for det sydlige Afrika (SADC). Sydafrika spiller således en væsentlig rolle i etableringen af en afrikansk politisk og sikkerhedsmæssig arkitektur, der rækker udover nationalstaterne, som kan bidrage til løsningen af kontinentets konflikter og problemer samt fremme økonomisk integration. Sydafrika indtager en aktiv mæglerrolle i konflikter rundt om på kontinentet som i Burundi, Elfenbenskysten, DRC og for indeværende Zimbabwe. Landet er også ved at etablere sin egen bistandsorganisation, der ventes at ville fokusere på bistand til andre lande i Afrika. Sydafrikas vigtige rolle på det afrikanske kontinent både bilateralt, regionalt og kontinentalt gør landet til en vigtig partner for Danmark. Danmark har i mange år været aktiv på bistandsområdet i Afrika. Med Danmarks stigende engagement i skrøbelige stater, ønsket om at bistå med løsning af konflikter og fremme af det regionale samarbejde i Afrika er det af stor betydning at have en tæt politisk dialog med Sydafrika. Hertil kommer vigtigheden af samarbejdet med Sydafrika om globale udfordringer, hvor ikke mindst samarbejdet i FN-regi vil have stor betydning. Danmarks mangeårige erfaringer på bistandsområdet i Afrika vil være et værdifuldt input til Sydafrikas bestræbelser på at opbygge en bistandsorganisation. EU-SAMARBEJDETS STIGENDE BETYDNING EU samarbejdet er en vigtig indgang for Danmarks relation til Sydafrika. EU og Sydafrika deler 7

8 fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder, respekt for lov og orden, god regeringsførelse, ligestilling, kampen mod fattigdom og for fremme af bæredygtig udvikling. EU er Sydafrikas største handelspartner og EU er fortsat en vigtig bistandsaktør i Sydafrika. På denne baggrund etablerede EU i 2006 et strategisk politisk partnerskab med Sydafrika 1 med fokus på globale, kontinentale og regionale spørgsmål af fælles interesse. Et hovedelement i dette strategiske partnerskab er fælles engagement om at fremme frihed, fred og sikkerhed samt stabilitet i verden. Partnerskabet var ledsaget af en fælles handlingsplan, der omfatter en bred vifte af emner spændende fra miljø, klima, uddannelse, transport, ICT til terrorbekæmpelse. EU- Afrika Strategien vedtaget på Lissabon Topmødet i 2008 udgør en yderligere overordnet ramme om samarbejdet mellem EU og Sydafrika. Det strategiske partnerskab omfatter højniveaukonsultationer to gange årligt samt en række samarbejdsfora vedrørende emnerne defineret i handlingsplanen. I takt med at Lissabon traktatens bestemmelser om en fælles EU udenrigstjeneste gennemføres, vil EU s fælles udenrigstjeneste indtage en mere central rolle i dialogen mellem EU og Sydafrika. Blandt andet vil det fremover være EU s Høje Repræsentant, der vil stå i spidsen for EU s delegation til højniveaukonsultationerne, som ikke længere vil have deltagelse af repræsentanter for medlemslandene. Danmarks mulighed for at få indflydelse på dialogen mellem EU og Sydafrika vil bl.a. være i forbindelse med forberedelsen af disse møder og gennem det løbende samarbejde mellem EU s medlemslande via deres repræsentationer i Pretoria foruden samarbejdet mellem EU og AU og gennem det konkrete arbejde med implementeringen af EU-Afrika Strategien. Sydafrika indgik i 1999 en aftale med EU om handel, udvikling og samarbejde. Aftalen udgør den grundlæggende ramme for samarbejdet mellem Sydafrika og EU. Sydafrika deltager også i dele af samarbejdet under Cotonou-aftalen mellem udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU. Sydafrika er dog ikke omfattet af aftalens bistands- og udviklingssamarbejde. I forhandlingerne om regionale økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem AVSlande og EU deltager Sydafrika i forhandlingerne som en del af gruppen for det sydlige Afrika (kendt som SADC-gruppen). Forhandlingerne har indtil nu ikke ført til et endeligt resultat. Fra dansk side støttes arbejdet for indgåelse af udviklingsvenlige økonomiske partnerskabsaftaler. NORDISK SAMARBEJDE MED SYDAFRIKA Det nordiske samarbejde med Sydafrika udgør en vigtig platform for Danmark. Dels i forhold til generel politisk dialog med sydafrikanske regeringspartnere og civilsamfund dels i forhold til tematiske indsatser, som f. eks. på klimaområdet. Som en integreret del af det nordiske samarbejde undertegnede de tre nordiske lande i 2008 en aftale med Sydafrika om trilateralt samarbejde i andre afrikanske lande, f.eks. om støtte til afholdelse af valg eller overførsel af succesfulde sydafrikanske erfaringer på andre områder. På udenrigsministerniveau gennemføres en dialogserie mellem de nordiske lande og en kreds af lande i Afrika. Udenrigsministermødekredsen blev dannet i 2000 og består af de fem nordiske lande samt ti afrikanske lande, nemlig Benin, Botswana, Ghana, Lesotho, Mali, Mozambique, Nigeria, Senegal og Tanzania foruden Sydafrika. Kredsens strategiske fokus er at skabe bred dialog mellem de nordiske lande og en gruppe af progressive afrikanske lande i et relativt uformelt forum. I 2009 fandt det ottende møde sted i København, og det niende møde afholdtes i Senegal i Rådskonklusioner, 17 oktober

9 Samarbejde på det politiske område omfatter bl.a.: Gennemførelse af regelmæssige politiske højniveaukonsultationer med henblik på at fremme gensidige danske og sydafrikanske interesser, herunder nationalt, regionalt og internationalt Øget besøgsudveksling mellem Danmark og Sydafrika, herunder ministerbesøg og parlamentsdelegationer Styrket fælles nordisk dialog med Sydafrika med henblik på gennemførelse af den trilaterale aftale med Sydafrika om at gennemføre bistandsprojekter om f. eks. fremme af demokrati, god regeringsførelse og sociale sektorer i andre lande i Afrika Aktiv dansk indsats i EU om den fælles politik i forholdet til Sydafrika, der bl.a. tager sigte på at øge Sydafrikas indsats på freds- og sikkerhedsområdet, herunder særligt i forhold til løsning af politiske kriser og konflikter i Afrika og på at styrke samarbejdet mellem EU og Sydafrika på dette område samt på øvrige områder af strategisk betydning Intensiveret samarbejde med Sydafrika i multilaterale fora, herunder i FN Regelmæssig dialog, både bilateralt og i EU-regi, med Sydafrika om aktuelle sager i AU og SADC Styrket samarbejde med tænketanke og civilsamfundsorganisationer baseret i Sydafrika om fremme af fred, sikkerhed og demokrati samt økonomisk integration i det sydlige Afrika Udveksling af erfaringer fra danske bistandsindsatser i Afrika, både bilateralt og regionalt. 9

10 KOMMERCIELT SAMARBEJDE OG INVESTERINGER NYE MULIGHEDER Sydafrikas styrkede økonomi og integration i verdensøkonomien efter apartheid placerer i dag landet blandt nogle af de mest interessante vækstøkonomier. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) udgør første række af vækstøkonomier, og lande som Sydafrika, Mexico, Tyrkiet, Indonesien og Polen betragtes som anden bølge. Der er tale om meget forskellige lande, som ikke følger samme økonomiske eller politiske udviklingsmodel, men som alligevel har to væsentlige fællestræk: Store befolkninger og gode økonomiske vækstudsigter. Sydafrikas vækstrater vil ikke ligge på samme høje niveau som de tilsvarende i Kina, Indien eller Brasilien i nær fremtid, men forventes at overstige niveauet i EU15 og OECD-området, som illustreret nedenfor. Oversigt over vækstrater som andel af BNP for EU15, OECD og Sydafrika ,9 1,9 1,2 1,2 2,3 1,9 3 2,6 0,5-4,2 0,8 1 1,5 1,7 1,8 4 1,2 1,5 1,9 3,1 2,6 3 2,6 0,4-3,4 2 1,5 1,9 2 2,1 4,2 2,7 3,7 2,9 4,6 5,3 5,6 5,5 3,8-1,8 2,8 3,7 4,5 3,8 3,2 EU 15 OECD SYDAFRIKA Kilde: Eksportrådet Øget udenrigshandel Udvikling i udvalgte vækstøkonomiers vareimport Mia. Mia. USD USD Alle V-økonomier Brasilien Kina Hongkong Indien Indonesien Mexico Polen Rusland Sydafrika Tyrkiet Kilde: UNCOMTRADE 10

11 Væksten i vækstøkonomierne resulterer i en stigende udenrigshandel. Af figuren fremgår stigningen i vareimporten for en række vækstøkonomier i perioden fra Siden 2000 har Sydafrika mere end fordoblet importen, (227 procent). Som i en række andre vækstlande forventes købekraften at stige i Sydafrikas høj- og mellemindkomstgrupper, i takt med at væksten tiltager. Dertil kommer, at landets lavindkomstgrupper udgør et potentielt stort markedssegment. Det sydafrikanske marked frembyder således betydelige afsætningsmuligheder. Dansk-sydafrikansk samhandel Trods Sydafrikas vækstrater og stigende vareimport har dansk-sydafrikansk samhandel ligget på et relativt lavt om end svagt stigende niveau siden 2004 og traditionelt været fokuseret på farmaceutiske og medicinske produkter, maskiner og maskindele. Dansk eksport til Sydafrika og import fra Sydafrika Mio. DKK Eksport Import Balance Kilde: Danmarks Statistik (marts 2010) MULIGHEDER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER I SYDAFRIKA Forventningerne til Sydafrikas vækstrater, fortsat stigende vareimport, forøgede købekraft i flere indkomstsegmenter og strategiske placering som indgang til andre dele af det afrikanske kontinent gør det sydafrikanske marked særdeles interessant for danske virksomheder indenfor en række sektorer. Danske virksomheder vil både gennem øget samhandel og investeringer kunne bidrage med overførsel af know-how og teknologi og konkrete eksportartikler, der matcher efterspørgsel og behov i landet indenfor bl.a. fødevareproduktion og forarbejdning, farmaceutiske produkter og systemeksport indenfor sundhedssektoren, alle former for vedvarende energi og energieffektivisering, fiskeri og aquakultur. Nedenstående boks vedr. fakta om Sydafrikas økonomi understreger yderligere potentialet i at styrke og udbygge det kommercielle samarbejde mellem Danmark og Sydafrika på en række områder. Som det er tilfældet for alle vækstøkonomier, skal konkrete forretningsmuligheder kvalificeres. Også i Sydafrika er kommercielt samarbejde forbundet med andre udfordringer end dem, der kendes fra Danmarks nærmarkeder. Kendskab til politiske, kommercielle, samfundsmæssige og kulturelle forhold samt sikkerhedssituationen inklusive kriminaliteten og tilstedeværelse på markedet er en stor fordel. Betydningen af politiske tiltag kan illustreres med regeringens handlingsprogram Broad Based Black Economic Empowerment (BBBEE), der er rettet mod at stille tidligere marginaliserede grupper bedre i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet. Ud fra en traditionel kommerciel tilgang kan programmet umiddelbart opfattes som en forhindring for kommercielt samarbejde eller en risiko. Hvis kravene under BBBEE indtænkes strategisk som en del af en dansk virksomheds arbejde med samfundsansvar, kan forhindringen vendes til en branding-mulighed. Eksemplet illustrerer vigtigheden af at få afdækket relevante (politiske) risici for at kunne vurdere reelle forretningsmuligheder. 11

12 Fakta om Sydafrikas økonomi: Sydafrika er verdens 32. største økonomi målt på BNP (Danmark 31. største) Sydafrikas BNP svarer til ca. halvdelen af det samlede afrikanske BNP Sydafrika havde i 2008 en årlig vækstrate i BNP på 3,1 % Tilsvarende var Danmarks på -1,1 % Sydafrika har en omfattende forsknings- og teknologi sektor og var det første land der kunne konvertere kul til olie Ca. 68 % af Sydafrikas energiforbrug kommer fra kul i Sydafrika er verdens 14. største udleder af CO2 Sydafrika har verdens 31. største arbejdsstyrke, er verdens 18. største producent af elektricitet, og har det 11. længste jernbanespor og 18. længste netværk af veje På Global Competitiveness indekset lå Sydafrika nr. 45 og Danmark nr. 5 i 2009 I 2008 tog det 22 dage at starte et firma i Sydafrika (nede fra 35 dage i 2005) i samme periode har det taget 6 dage i Danmark Sydafrikas og Danmarks sammensætning af BNP ift. sektorer er meget lig hinanden (Sydafrika: landbrug: 3,3 %, industri: 33,7 % og service: 63 % vs. Danmark: landbrug: 4,6 %, industri: 30,7 % og service: 64,7 %) I 2008 lå Sydafrika nr. 9 på listen over mest vinproducerende lande (svarer til 11% fremgang i vinvolumen fra året før). Kilder: IMF, Verdensbanken, Invest in South Africa 2009, World Economic Forum, Danmarks Statistik, the World Fact Book, South Africa Survey 2008/, Wine Institute INTERESSANTE SEKTORER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER De senere år har vist nye muligheder indenfor energiområdet, særligt vedvarende energi såsom vindenergi og solenergi samt energieffektivitet. Det skyldes især en større energikrise i Sydafrika, hvor energiforsyningen i første halvdel af 2008 ikke kunne følge med efterspørgslen men også Sydafrikas frivillige klimaforpligtelser. Selvom Sydafrika fortsat vil modtage hovedparten af sin elektricitet fra kulkraftværker, herunder to store nye værker der bygges i disse år, forventes de første vindmølleparker og solenergianlæg at være etableret i Også andre sektorer byder på muligheder for danske virksomheder. Det gælder bl.a. informationsteknologi og kommunikation, hvor Sydafrika og Afrika generelt halter langt bagefter, blandt andet på grund af beskeden bredbåndskapacitet og manglende konkurrence. Men de forhold er under forandring i Sydafrika. Blandt andet er mobiltelefoni, internet baseret transaktioner i stærk vækst. Det er områder, hvor Danmark er blandt de førende. Endelig er der potentiale indenfor mere traditionelle sektorer som sundhedssektoren (farmaceutiske produkter og systemeksport såsom f.eks. affaldshåndtering og elektroniske patientjournaler), landbrug (særligt hvis kombineret med biomasseanlæg), fødevareproduktion og forarbejdning, fiskeri og akvakultur samt minedrift. Disse områder har fortsat stor betydning for Sydafrika og repræsenterer områder, hvor danske virksomheder har særlige kompetencer. 12

13 RÅDGIVNING OM KOMMERCIELT SAMARBEJDE I SYDAFRIKA Danske virksomheder med interesse i at undersøge konkrete muligheder for at starte virksomhed, eksportere eller finde en partner i Sydafrika anbefales at kontakte de statslige danske aktører, som kan hjælpe med finansiering samt kommerciel og politisk rådgivning til danske virksomheder i udlandet. Det er Eksportrådet, Udenrigsministeriet, Eksport Kredit Fonden (EKF), Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Danida under Udenrigsministeriet. De fire organisationer samarbejder i det såkaldte GoGlobal samarbejde. (www.goglobal.dk ) De statslige danske aktører, der rådgiver danske virksomheder i Sydafrika Eksportrådet, Udenrigsministeriet (Ambassaden i Pretoria) Eksportrådet rådgiver om bl.a. markeds- og eksportmuligheder, partnersøgning, politisk risikohåndtering, lovgivning, centrale aktører på markedet og virksomheders samfundsansvar (CSR), herunder BBBEE. Derudover tilbyder Eksportrådet hjælp til bl.a. udstillinger, markedsføring og procedurer omkring told og afgifter. (www.ambpretoria.um.dk ) Eksport Kredit Fonden (EKF) EKF sikrer dansk erhvervsliv mod kommercielle og politiske risici ved internationale forretninger på markeder med forhøjet risiko. EKF finansierer med eksportgarantier, lån og aktiekapital. (www.ekf.dk) IFU (kontor i Johannesburg) IFU er rådgiver og aktiv medinvestor for danske virksomheder, der etablerer sig i udviklingslande. Investeringen kan ske som lån, aktiekapital eller mezzaninfinansiering. IFU har gennemført investeringer i mere end 30 projekter til en samlet værdi af ca. 106 mio. kroner gennem de seneste 15 år. Danida (Ambassaden i Pretoria) Ambassaden i Pretoria engagerer endvidere dansk erhvervsliv i at bidrage til fattigdomsorienteret lokal erhvervsudvikling under Danidas erhvervsinstrumenter gennem støtte til teknologioverførsel, træning af lokale virksomheder, CSR-aktiviteter og rentefrie lån. Disse bistandsindsatser uddybes i kapitel 6. (www.ambpretoria.um.dk) Det kommercielle og investeringssamarbejdet omfatter bl.a.: En styrkelse af Eksportrådet og Udenrigsministeriets kommercielle og politiske rådgivning af danske virksomheder med fokus på: Muligheder indenfor sektorer, hvor Danmark står stærkt internationalt, og hvor der er efterspørgsel i Sydafrika, ikke mindst vedvarende energi og energieffektivitet, Samfundsforhold og lovgivning samt virksomheders samfundsansvar, herunder flere tilbud om virksomhedsrådgivning indenfor CSR og BBBEE Politiske kontakter og rådgivning Partnersøgning Markedsanalyser Nye markedssegmenter som MOB og BOP 13

14 14 Afsøgning af kommercielle muligheder i andre dele af Afrika med udgangspunkt i Sydafrika og sydafrikanske virksomheder og kompetencer Overvågning af finansieringsmuligheder til større udviklingsprojekter i det sydlige Afrika Styrket koordinering af de statslige aktørers indsats gennem GoGlobal-samarbejdet Fastholdelse af B2B programmet i en periode og udbygning af IPD programmet, herunder BoP elementerne, således at der opnås synergieffekter med det kommercielle eksportfremmearbejde og dette spredes ud til også at dække townships og andre fattige områder Fremme af danske investeringer og partnerskaber i Sydafrika indenfor de nævnte sektorer Aktiv indsats igennem WTO og EU for at skabe optimale rammebetingelser for Danmarks kommercielle relationer med Sydafrika.

15 MILJØ-, ENERGI- OG KLIMAUDFORDRINGER Sydafrikas økonomi har traditionelt været centreret om en række store energiintensive virksomheder og industrier, herunder mineindustrien. Energisektoren der tegner sig for 15 % af nationalproduktet baserer sig i overvejende grad på store forekomster af billige kul og elektriciteten forsynes af det nationale selskab ESKOM fra en række store kulkraftværker. Priserne på elektricitet har været blandt verdens billigste, der har været rigeligt af den, og der har derfor ikke været tradition for at indføre sparetiltag. Forbruget har generelt været højt. Den billige energi har været med til at muliggøre Sydafrikas positive vækstrater. I 2008 stødte Sydafrika ind i forsyningsproblemer, og strømudfald fik dele af økonomien til at gå i stå i nogle måneder. Store udvidelsesplaner af strømforsyningen er accelereret og kører henover det næste årti. Det drejer sig dels om nye moderne kulkraftværker, dels om investeringer i vedvarende energi, herunder særligt solenergi og vindenergi. Dertil kommer tiltag til at indføre elektricitetsbesparende foranstaltninger. Danmark har i flere år gennem Danida-programmer bistået Sydafrika med miljø- og energitiltag. Som led i reduktionen af den bilaterale bistand til Sydafrika løber de programmer ud indenfor de nærmeste år. Det betyder dog ikke, at samarbejdet ophører. I 2009 indgik Danmark og Sydafrika en hensigtserklæring om samarbejde på miljø- og energiområdet. Den erklæring er under gennemførelse og indeholder udover enkelte bistandselementer tillige handelselementer samt tiltag på forsknings- og videnskabsområdet. KLIMAFORHANDLINGER OG NATIONALE PLANER På grund af den traditionelt energiintensive industriproduktion og den billige elektricitet ligger Sydafrika højt på listen over lande med stor CO2-udledning. I forbindelse med det 15. Klimakonferencemøde (COP15) i København i 2009 fremlagde Sydafrika sin nationale klimaplan, der indebærer frivillig reduktion i væksten af CO2-udledning på 34 % i 2020 og 45 % i 2045 (baseret på 2009-niveau). Klimapolitikken ventes fulgt af en national plan for, hvordan de udmeldte mål skal opnås. Sydafrika har associeret sig med Copenhagen Accord. Sydafrika vil være vært for det 17. klimakonferencemøde (COP17) i december 2011 og spiller i øvrigt i flere sammenhænge en dynamisk og konstruktiv rolle i klimaforhandlingerne. Danmarks rolle som COP-formand i 2010 betyder, at Danmark må føre en aktiv indsats indenfor klimadiplomatiet. Danmark søger i den forbindelse et tæt samarbejde med kommende COP formandskabslande. Samarbejdet på miljø-, energi- og klimaområdet omfatter bl.a.: Sparring med Sydafrika i processen op til COP16 i Mexico i 2010 og COP17 i Sydafrika i 2011, med henblik på at opnå en ambitiøs og juridisk bindende aftale på klimaområdet og samtidig sikre, at Copenhagen Accord indgår som et centralt udgangspunkt for de videre forhandlinger i UNFCCC. Fokus vil være på at fremme den positive dynamik, som Sydafrika bringer ind i såvel gruppen af BASIC-lande, G77 og i gruppen af afrikanske lande 15

16 Samarbejde med Sydafrika om at få inddraget de afrikanske lande i klimaforhandlingerne og sikring af at disse landes interesser tilgodeses i klima øjemed med særlig vægt på tilpasningsbehov og indsats ud fra en vurdering af de afrikanske landes sårbarhed Samarbejde om at styrke de afrikanske landes rapportering af klimarelevante forhold Udstationering af en klimaattaché ved ambassaden i Pretoria med ressort i Klima- og Energiministeriet frem til COP17 i Sydafrika er afviklet Deltagelse i regionale initiativer som f.eks. samarbejdet om integreret vandressourceforvaltning, regionalt energisamarbejde og CDM Overførsel af danske erfaringer med at få etableret de nødvendige strukturer og rammeværk for indførslen af vedvarende energi Styrket gennemførelse af den erklæring om samarbejde om miljø og energi, som blev underskrevet af Danmark og Sydafrika i

17 BISTANDSSAMARBEJDE MED REGIONALT OG ERHVERVSMÆSSIGT FOKUS Sydafrika er et land, som går fra at være modtager af udviklingsbistand til selv at være donor. Allerede nu udgør den indkomne udviklingsbistand under 1 % af det sydafrikanske offentlige budget. På trods af den begrænsede volumen udfylder den internationale bistand stadig en vigtig rolle. Gennem bistanden ydes der teknisk støtte. Ligeledes overføres erfaringer fra andre lande til det sydafrikanske samfund, der fortsat er præget af nye institutioner under fortsat finjustering og politikker, der løbende videreudvikles. Tilsvarende er der områder, hvor Sydafrika ikke adskiller sig væsentligt fra mere traditionelle udviklingslande det gælder bl.a. som nævnt på sundheds- og uddannelsesområdet samt desuden på bolig- og infrastrukturområdet i dele af landet. En proces med at omlægge og reducere den danske bistand til Sydafrika blev indledt i 2007, som fastslået i regeringens Afrika Strategi. Bistandsmidler anvendes således alene på områder, der vurderes at have en særlig strategisk betydning og som kan bidrage til at sikre, at den sorte befolkning får bedre muligheder for at deltage i erhvervslivet, korruptionsbekæmpelse og bekæmpelse af HIV/AIDS, foruden fremme af ligestilling. Danmarks regionale engagement inden for fred, sikkerhed, demokratisering og regional økonomisk integration i det sydlige Afrika vil styrkes med udgangspunkt i Sydafrika. Den fremadrettede indsats i Sydafrika gennem Danidas erhvervsinstrumenter, forstået som Business-to-Business Programmet (B2B), Innovative Partnerships for Development (IPD) Programmet og Programmet for Blandede Kreditter (BK), tager afsæt i Afrika Kommissionens anbefalinger, herunder fokus på den afrikanske ungdom og behovet for øget vækst via skabelse af nye, anstændige arbejdspladser. Fattigdomsorientering og Broad Based Black Economic Empowerment (BBBEE) er afgørende nøgleord i udvælgelsen af fremtidige projekter. Der ydes kun støtte til projekter og aktiviteter, der ikke kan realiseres uden Danida-støtte (additionalitet). Erhvervsinstrumenterne vil have særlig fokus på sektorer, hvor der er et betydeligt udviklingspotentiale og et lokalt behov. Således vil støtten via BK koncentrere sig indenfor klima- og energisektoren. B2B Programmet vil ligeledes fokusere på disse sektorer samt på landbrugs- og miljøsektorerne. For IPD Programmet skal såvel strategiske Corporate Social Responsibility (CSR) som Base of the Pyramid (BoP) projekter i Sydafrika forsøges støttet. BoP-projekterne skal blandt andet tage udgangspunkt i det store og i stigende grad produktions- og købestærke markedssegment, der findes i de sydafrikanske townships. Indsatser, som specifikt rettes mod bilaterale aktiviteter i Sydafrika, vil fra 2012 beløbe sig til ca. 25 mio. kr. om året i nye tilsagn. B2B, IPD og BK programmernes volumen vil løbende blive justeret. Aktiviteter af regional karakter planlægges at beløbe sig til ca. 30 mio. kr. om året i nye tilsagn fra Der er tale om en kraftig reduktion i den bilaterale bistand, der indtil 2009 udgjorde i området mio. kroner årligt i forbrug. Den finansielle ramme revurderes efter

18 Det forsatte bistandssamarbejde med strategiske indsatser omfatter bl.a.: Indsatser til fremme af den sorte befolkningsgruppes deltagelse i erhvervslivet/jobskabelse herunder udvikling af færdigheder ( skills ) samt indsatser til bekæmpelse af korruption Fastholdelse af B2B Programmet i en periode med fokus på udvalgte sektorer (miljø, landbrug, klima og energi) for gennem træning og teknologioverførsel at bidrage til social og økonomisk udvikling Videreudvikling af IPD Programmet (gennem strategiske CSR- og BoP-projekter) med fokus på at støtte partnerskaber, der adresserer udfordringerne blandt Sydafrikas fattigste Fokusering af Blandede Kreditter på klima- og energisektoren, hvor Sydafrika står over for store udfordringer, og hvor der vurderes at være gode muligheder for at drage fordel af danske virksomheders kernekompetencer Indsatser til bekæmpelse af HIV/AIDS og vold mod kvinder og børn samt fremme af ligestilling Indsatser til styrkelse af Sydafrikas regionale engagement inden for håndtering af konflikter, fremme af demokrati og regional økonomisk integration, herunder på området for vedvarende energi. 18

19 VIDENSKAB, KULTUR, FORSKNING OG BORGERSERVICE Globaliseringen stiller stadig øgede krav til viden, innovation og kulturforståelse. Et øget samarbejde inden for videnskab, kultur og forskning mellem Danmark og Sydafrika vil være til fordel for begge parter. Sydafrika har forskningsmiljøer, der udgør interessante samarbejdspartnere for danske forskere. Traumamedicin og nano-teknologi er eksempler. Fra sydafrikansk side efterspørges blandt andet dansk know-how inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Der eksisterer et ad-hoc samarbejde mellem danske forskere, universiteter, virksomheder og innovationsmiljøer og tilsvarende grupper i Sydafrika. Samarbejdet skal ikke formaliseres ved regeringsaftaler, men eksisterende rammer for samarbejde herunder finansieringsmulighederne kan i højere grad synliggøres. Udover de danske programmer eksisterer en række EU-programmer. Begge områder vil få øget opmærksomhed i styrkelsen af partnerskabet mellem Danmark og Sydafrika. Otte danske universiteter er gået sammen om en fælles tilgang til kapacitetsopbygning og samarbejde inden for forskning og uddannelse i udviklingslandene, som beskrives i rapporten Building Stronger Universities in Developing Countries fra efteråret De syv platforme, der præsenteres i rapporten, vil bl.a. give muligheder for tættere og mere formelt samarbejde mellem danske og sydafrikanske universiteter. Sydafrika har et dynamisk og internationalt anerkendt kulturliv, der også i stigende grad tiltrækker sig interesse i Danmark. Det kulturelle område kunst, film, musik, dans, turisme og sport frembyder gode muligheder for samarbejde og udveksling. Globaliseringen stiller øgede krav til branding af lande. Regeringen lancerede i 2006 en handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. Denne plan har til formål at udbrede kendskabet til Danmark herunder blandt andet den danske samfundsmodel. Det kan forventes, at et stigende antal danske turister, studerende og repræsentanter for virksomheder, kultur- og forskningsinstitutioner vil opholde sig i Sydafrika i kortere eller længere tid. Antallet af adoptioner fra Sydafrika til Danmark er nu oppe på 70 om året og voksende. Og mere end sydafrikanere søger hvert år visum til Danmark; de fleste for at besøge danskere eller i forretningsøjemed. 19

20 Samarbejde om videnskab, kultur, forskning og borgerservice omfatter bl.a.: Styrkelse af kultursamarbejdet mellem Danmark og Sydafrika, blandt andet opbygning af netværk, videns- og informationsdeling mellem relevante partnere. Danske hovedaktører kunne være Center for Kultur og Udvikling, Kunststyrelsen, de danske kunstfaglige organisationer samt civilsamfundet Styrkelse af partnerskabet inden for forskning og videnskab gennem fokus på etablering af mere faste samarbejdsformer og oplysning om finansieringsmuligheder Sikring af en optimal betjening af danskere og sydafrikanere, der søger visum eller har behov for hjælp med andre borgerserviceopgaver, herunder gennem udlicitering af dele af visumprocessen Et forøget kendskab til Danmark i Sydafrika gennem målrettede offentlighedskampagner (Public Diplomacy). 20

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER Finansiering af eksportaktiviteter København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER INDHOLD Eksportfaser Analyse og strategi

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Sydafrika. Juni 2015

Sydafrika. Juni 2015 Sydafrika Juni 2015 Afrika vi samler ind til Afrika! Afrika: 54 lande næststørste kontinent 1 milliard mennesker Store forskelle i niveau Afrika næststørste kontinent 18% af verdens befolkning 6% af verden

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Vækstmarkedsstrategi. Sydafrika

Vækstmarkedsstrategi. Sydafrika Vækstmarkedsstrategi Sydafrika Oktober 2012 2 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Sydafrika...3 2. Muligheder og udfordringer....5 2.1 Muligheder..................................................................................................................................................

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere