Hovedtræk i planen. Kommuneplan 2017 forventes vedtaget juni Jens Ive

Transkript

1 Hovedtræk i planen Kommuneplanen er med til at sætte de fysiske rammer for, hvordan Rudersdal kommune skal udvikle sig og dermed rammerne for bosætning, erhvervslivets udviklingsmuligheder, hvordan vi bevarer de smukke omgivelser i form af grønne områder og attraktive by- og boligområder. Kommuneplanen bygger på de visioner og strategier, som fremgår af Rudersdal Kommunes Planstrategi 2015 med de tre hovedemner: Byer, Erhverv og Grøn profil. Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvordan kommunens forskellige områder skal anvendes og udvikles på kort og længere sigt. Det sker med afsæt i retningslinjer og rammer for den fysiske plan. Det drejer sig bl.a. om at bevare og udvikle kommunen som en attraktiv bokommune, herunder at tilgodese behovene for at udvikle byområdernes funktioner, at sikre et passende boligudbud i takt med befolkningsudviklingen, at udvikle og tilpasse erhvervsområderne med et større indhold af videnvirksomheder, at bevare de grønne omgivelser, at sikre kulturmiljøerne og den bevaringsværdige bebyggelse samt at sikre en større robusthed i forhold til klimaforandringer. Kommuneplanen skal sikre sammenhæng i planlægningen af disse forskellige områder og sektorer. Forslaget til kommuneplan er fremlagt til offentlig høring fra den 1. februar til den 29. marts 2017, så alle har mulighed for at fremsætte bemærkninger til forslaget. Efter offentlighedsprocessen er afsluttet, vil Kommunalbestyrelsen tage stilling til de indkomne forslag og bemærkninger og eventuelt indarbejde ændringer i kommuneplanen. Herefter kan planen vedtages endeligt. Kommuneplan 2017 forventes vedtaget juni Jens Ive

2 Borgmester Hovedstruktur Bystruktur Kommunen indeholder en række bysamfund af forskellig størrelse: Birkerød, Holte, Nærum, Bistrup, Trørød, Søllerød, Gl. Holte, Vedbæk, Skodsborg samt landsbyerne Høsterkøb, Isterød og Sandbjerg. Kommunen indeholder også områder af boligbebyggelser og erhverv: Ravnsnæs, Ubberød-Brådebæk, Forskerparken Scion-DTU, m.fl. Bysamfundene har hver deres særlige kendetegn og ligger typisk som klart afgrænsede enheder i landskabet. Det er kendetegnende for de enkelte bysamfund, at de ofte indeholder en historisk kerne eller spor af tidligere bysamfund eller bebyggelse, en række butikker, offentlige og private servicefunktioner samt kultur- og fritidstilbud. Det er målet at bevare og bygge videre på bysamfundenes forskellige identitet. Kommunegrænse

3 Jernbane Bystruktur Motorvej Birkerød og Holte indeholder de to største centre og rummer næsten halvdelen af kommunens borgere. Birkerød bymidte skal udvikles til et økonomisk og kulturelt stærkt byområde. De rumlige kvaliteter i bymidten skal styrkes. Arealerne langs Birkerød Kongevej fastholdes som erhvervsby med mulighed for etablering af butikker, der forhandler pladskrævende varer. Erhvervsbyen i Birkerød skal udvikles som et af de væsentligste, attraktive erhvervsområder både for videnserhverv, administration og lettere industri og håndværk. Holte bymidte skal fastholdes som et velfungerende kommercielt center med offentlig og kulturel service. Bymidten indeholder endvidere rådhuset. Boligområderne skal fastholdes som attraktive områder med nær adgang til natur i form af Furesøen, Rude Skov, Geelskov og Søllerød Naturpark. Nærum er med sin gode trafikale beliggenhed et attraktivt sted for erhvervsvirksomheder. Erhvervsområdet ønskes udviklet så den gode placering mellem DTU og Scion DTU kan udnyttes. Nærum indeholder også en bymidte og Nærum Vænge Torv, som kan understøttes af en boligvækst i tilknytning til erhvervsområdet. Bistrup og Vedbæk indeholder begge bydelscentre. Vedbæk er stationsbyen ved Øresund og Maglemosen. Udviklingen af Henriksholm giver mulighed for nye boliger, hvor samspillet med en nære natur prioriteres højt. Bistrup skal være et attraktivt boområde med let adgang til Furesøen, Vaserne og Stavnsholtkilen. Området ved Vasevej udvikles med nye boliger og centerstøttende funktioner. Trørød, Søllerød, Gl. Holte og Skodsborg skal primært være attraktive bysamfund for bosætning. Den lokale forsyning med butikker og service i form af institutioner, m.m. skal søges bevaret. Søllerød indeholder et væsentligt kulturhistorisk centrum omkring kirken og museet. Gl. Holte

4 er et kulturcentrum med Mariehøj og Gl. Holtegård. Skodsborg er sundhedsbyen med den hvide kurby og den umiddelbare adgang til Øresund og Jægersborg Hegn. Trørød er et bysamfund domineret af villaer og rummer samtidig en af kommunens bedst bevarede landsbyer med en del bevaringsværdige huse. Ebberød, der næsten ligger inde i Rude Skov, skal være et attraktivt boområde, der huser offentlige formål i form af dag- og døgntilbud for forskellige befolkningsgrupper. Ebberødområdet er særligt velegnet til lokalisering af offentlige funktioner. Ravnsnæs og Ubberød-Brådebæk skal være attraktive boligområder med åben lav boligbebyggelse. Høsterkøb, Isterød og Sandbjerg skal fastholdes som landsbyer med de særlige forudsætninger, der gælder i den enkelte landsby. Infrastruktur Rudersdal kommune er en del af hovedstadsregionens Fingerby. Princippet for Fingerbyen er en organiseringen af hovedstadsområdets bebyggelse og hovedfærdselsårer som en håndflade med en række radiale byfingre. Kommunen er, med bydannelser omkring de tre regionale hovedfærdselsårer, samt Ravnsnæsvej, Hørsholm Kongevej, Øverødvej og Skodsborgvej, en del af fingerstrukturen. De regionale forbindelser er placeret i tre nord-sydgående bånd. Det vestligste bånd består af København-Hillerød forbindelserne, Kongevejene og S-banen. Det midterste bånd er Helsingørmotorvejen og det østlige bånd er Strandvejen og Kystbanen. Kommunen har således et udbygget vejnet samt dækning af offentlig trafik med busser og jernbaner i fingerstrukturen. De tværgående forbindelser er dog vanskeliggjort af kommunens geografi og især skov og landskabstræk. Mens kommunen således er velforsynet med forbindelser fra sydvest til nordøst, er der ikke samme rationelt optimale infrastruktur fra sydøst til nordvest, her tæller hensynet til landskabet højere.

5 Grøn struktur Rudersdal Kommune ligger i den del af landet, som under sidste istid blev kraftigt modeleret af isen til et bakket og varieret terræn, som ligger til grund for det værdifulde og oplevelsesrige landskab, som præger kommunen i dag. Kommunen har et areal på godt 73 km og måler ca. 10 km fra øst mod vest og ca. syv km fra nord til syd. Kommunens bysamfund, landsbyer og samlede bebyggelser er omgivet af en mangfoldighed af landskabselementer, fra de mere kultiverede som landbrugsarealer og golfbaner til store områder i naturtilstand herunder primært skov og vådområder, søer og havet. 2 Kommunegrænse Fredskov Fredede områder Grønne kiler (Indre kiler og kystkiler) Grønne kiler (Ydre kiler) De store landskabstræk består af kyststrækningen langs Øresund, søerne Furesøen og Sjælsø og deres omgivelser, Mølleåen, Kikhanerende og Manglemosen, skovene Rude Skov, Jægersborg Hegn og Geelskov, samt de grønne kiler af sammenhængende og åbne

6 landskabsstrøg, hvor bebyggelse og små naturområder ligger spredt i det åbne og bakkede terræn. Det bakkede sørige morænelandskab, træder stærkt frem i kommunen. Kommunen kan opfattes som et sammenhængende grønt og blåt landskab, hvori de enkelte bysamfund ligger som spredte og delvist sammenvoksede bebyggelser. Det er karakteristisk, at de bebyggede områder og de gamle vejstrækninger er placeret under hensyn til landskabet, mens de nyere hovedsageligt nord/syd orienterede trafikforbindelser som motorvejen og jernbanerne, kongevejene og tekniske anlæg gennemskærer linjerne i landskabet. Bydannelsen i kommunen er relativt spredt, og de enkelte bysamfunds afgrænsning i forhold til det åbne land er bugtet og giver en stor kontaktflade mellem by og landskab og mulighed for en let adgang til det åbne land. Landzonen og de grønne områder i byzonen danner rammen om et aktivt fritids- og udeliv, som er af stor værdi for kommunen. Søerne og Øresund giver gode muligheder for sejlads og fiskeri. Et net af rekreative stier særligt i skovene suppleres med RudersdalRutens Univers, der skaber adgang til landskabet ad stier, som giver hver deres særlige oplevelse, længde og funktion. De mange skove tiltrækker et stort antal besøgende både fra kommunen og tilrejsende. De mange rekreative muligheder i naturen ønsker Rudersdal Kommune at bevare og udbygge. Fx arbejder Naturstyrelsen i samarbejde med Rudersdal Kommune med etablering af en besøgslokalitet ved Skodsborg Station mens RudersdalRutens Univers er under udbygning med stier og oplevelsespunkter tilknyttet kommunens særlige geologi. Vækst og Kommuneplan 2017 Forventet udvikling Der forventes en stigning i kommunens samlede befolkningstal fra i 2016 til ca i Det svarer til en stigning på godt fire procent.

7 Befolkningssammensætningen vil forskydes, så gruppen af ældre over 60 vil blive større. Endvidere vil der blive flere småbørn, mens gruppen af skolebørn og personer i den erhvervsaktive alder vil falde tilsvarende. Ændringerne vil især øge behovet for boliger og tilbud til ældre. Inden for planperioden vil der ske en begrænset boligudbygning på ca boliger om året. Der forventes et øget behov for plejeboliger og boliger for grupper med særlige behov. Forventet by- og boligvækst Der er udlagt områder til omdannelse til boliger og nye boligområder. Disse kan ses på kortet. Enkelte arealer afventer en nøjere planlægning før udbygningsmulighederne kan konkretiseres. BIRKERØD Birkerød Erhvervsby. Området nord for Bregnerødvej forventes omdannet til blandet bolig og erhvervsområde. Den videre lokalplanlægning af området vil konkretisere og præcisere udbygningsmulighederne. Området omkring Teglgården, Christianslund, Pilehøj. Området rummer stadig mulighed for konvertering af en række erhvervsbygninger til ca. 90 boliger. Området ved Grøndalsvej. Anvendelsen af arealet ved den tidligere Kajerødskole rummer mulighed for etablering af op til ca boliger i op til tre etager. Højbovej. Området er udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde. Området rummer forsat mulighed for konvertering af de nuværende erhvervsejendomme fra erhverv til boligformål i form af tæt lav boligbebyggelse. Birkerød bymidte. Der forventes en boligfortætning af bymidten. Den videre lokalplanlægning af området vil konkretisere og præcisere udbygningsmulighederne. Området overfor Birkerød station ved Rolighedsvej og Stationsvej ændres til boliger og erhverv med mulighed for privat og offentlig administration. Der bliver mulighed for etablering af ca. 15 boliger. Plejecentret Sjælsø. Der forventes på kort sigt opført 28 plejeboliger, men en ny lokalplan giver mulighed for ombygning samt nedrivning og tilbygning af den ældre del af plejecenteret.

8 HOLTE NÆRUM BISTRUP VEDBÆK Ebberød. Ebberød er fortsat et vigtigt område for lokalisering af boliger og foranstaltninger for borgere med særlige behov. Der forventes etableret ca. 80 boliger og daghjem for 25 brugere til erstatning for 96 pladser i botilbud. Der kan eventuelt være tale om at dele af den eksisterende bebyggelse omdannes til private boliger. Skættekæret. Der forventes på sigt opført ca. 60 plejeboliger på Skættekæret Skovbrynet. Der er reserveret en grund ved Skovbrynet til opførelse af offentlig institution. Skovlyskolen. Den sydlige del af grunden forventes anvendt til plejehjem med ca. 70 boliger. Nærum erhvervsby. En visionsplan udpeger vækst- og udviklingsmuligheder. Den videre planlægning vil konkretisere og præcisere udbygningsmuligheder. Linde Allé. Der er plangrundlag for yderligere byggeri af ca. 30 etageboliger samt 10 rækkehuse. Der forventes indpasset ca. 300 ungdomsboliger i den eksisterende erhvervsbygning. Nordvanggård. Der forventes på sigt indrettet ca. 18 boliger i de bevaringsværdige bygninger, som tidligere var kloster. Bydelscentret ved Vasevej. Der forventes på sigt opført boliger efter en nøjere planlægning. Henriksholm. Der er plangrundlag for tæt lav og etageboliger. Der er vedtaget et plangrundlag, som muliggør, at der i sidste etape kan bygges 150 boliger på arealet, hvoraf 25 procent vil være almene boliger. GL. HOLTE Det tidligere skolehjem, Skovly, ved Langhaven forventes bebygget med ca boliger i medfør af ny planlægning. De bevaringsværdige bygninger ombygges til boliger, og herudover forventes opført etage- og tæt lav boliger.

9 TRØRØD Egebækvej. Institutionen Tusindbenhuset forventes omdannet til 4-8 boliger. Kypergården ved Kohavevej. Der forventes udarbejdet en lokalplan, der giver mulighed for indretning af 16 boliger. SKODSBORG Institutionen Konkylien ved Skodsborgparken forventes planlagt med mulighed for etablering af maksimalt otte boliger. BRÅDEBÆK, UBBERØD, SANDBJERG Området har fortsat enkelte muligheder for konvertering af sommerhuse til helårsboliger. Rækkefølge Kommuneplanen skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Kommuneplanens tidsperspektiv er 12 år. Strategiske og langsigtede overvejelser kan dog have et længere tidsperspektiv. Der planlægges for to større områder, Den tidligere Kajerødskole og omdannelsesområdet nord for Bregnerødvej som begge forventes udbygget i første halvdel af planperioden. Endvidere forventes det sidste område til byudvikling, som indgår i Henriksholm i Vedbæk, udbygget i første halvdel af planperioden. Omdannelsen af erhvervsbebyggelsen på Linde Alle til ca. 300 ungdomsboliger forventes gennemført i første halvdel af planperioden. Den byomdannelse, der planlægges for i Nærum Erhvervsby, forventes realiseret successivt fra midten af planperioden. Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017

10 Planstrategi 2015 Forslag til Kommuneplan 2017 tager udgangspunkt i Planstrategi Planstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner, mål og strategier for udviklingen af kommunen. Læs mere om Planstrategi /planstrategi2015.pdf her. I Planstrategien er den overordnede vision for kommunen formuleret således: TÆT PÅ OG MEGET GRØNNERE Udgangspunktet for udviklingen i Rudersdal Kommune er fortsat visionen om at være landets bedste bokommune. Med værdifulde grønne områder, store kvaliteter i by- og boligområderne, bredt udbud af arbejdspladser i nærheden og god tilgængelighed til hovedstadsområdets mange service- og kulturtilbud er Rudersdal, med en unik placering, et attraktivt sted at bo og arbejde. Rudersdal Kommune skal fortsat sætte rammerne for det gode hverdagsliv med et højt serviceniveau, gode indflydelsesmuligheder, en sund økonomi og smukke omgivelser. Rudersdal skal kort sagt kendes for at være tæt på storbyens liv og muligheder og meget grønnere FORHOLDET MELLEM PLANSTRATEGI OG KOMMUNEPLAN 2017 Planstrategi 2015 rummer tre fokusområder: byer erhverv grøn profil. Kommuneplan 2017 tilvejebringer de planmæssige rammer, som muligør realiseringen af mange af Planstrategiens visioner og strategier. En række af strategiens hensigter varetages fx gennem borgerdialog, lokalplanlægning, byggesagsbehandling, m.m.

11 Fokusområde Byer Planstrategiens vision: Nye boliger - nye borgere Der skal skabes mulighed for, at der kan bygges flere boliger, som passer til forskellige målgruppers ønsker og behov, - særligt boliger til ældre og børnefamilier... og som bidrager til en balanceret befolkningsudvikling. Kommuneplan 2017 indeholder mulighed for etablering af nye boliger i Birkerød, Bistrup, Nærum, Gl. Holte og Vedbæk. Kommuneplanens retningslinjer og rammer udpeger og understøtter en varieret fordeling af forskellige boligtyper, herunder etageboliger, tæt lav og åben lav boliger. Desuden fastlægger retningslinjerne mulighed for, at en del af boligerne kan være almene boliger. Inden for de allerede bebyggede områder kan der endvidere ske omdannelser af eksisterende bebyggelse under forudsætning af, at der kan opnås gode bokvaliteter. Kommuneplanen udpeger arealer, hvor erhvervsbyggeri eller nedlagte institutioner kan give plads for nyt boligbyggeri. I afsnittet om den forventede by- og boligvækst og temaafsnittet Befolkning og boliger er nøjere beskrevet og vist på kort, hvor der forventes tilvejebragt nye boliger i kommunen. Planstrategiens vision: Fornyelse med omtanke Rudersdal er en kommune, hvor kvalitet og smukke omgivelser vægtes højt. Der skal derfor værnes om forskellige byers identitet, og om at fornyelse og bevaring af bymiljøer og bygninger sker med respekt for eksisterende forhold og i en høj kvalitet Kommuneplanens hovedstruktur og områdeafsnit indeholder beskrivelser af de forskellige bysamfunds identitet, egenskaber og udviklingsperspektiver.

12 Kommuneplanens retningslinjer og rammer understøtter gennem fastlæggelse af anvendelses- og bebyggelsesmuligheder disse bysamfunds identitet og udviklingsperspektiver. Kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger er en væsentlig del af byernes identitet. Kommuneplanen indeholder en ny samlet registrering af bevaringsværdige bygninger samt retningslinjer for bevaring af disse. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for sikring og beliggenheden af de værdifulde kulturmiljøer. Der er udpeget 37 væsentlige kulturmiljøer. Ca. halvdelen af disse kulturmiljøer er en del af byområderne. Fokusområde Erhverv Planstrategiens vision: Rudersdal som erhvervskommune Rudersdals erhvervsidentitet skal styrkes i respekt for kommunen som attraktiv bokommune. Rudersdals erhvervspotentialer skal tydeliggøres... Den ønskede karakter af erhvervsområderne fremtræder umiddelbart af kommuneplanens retningslinjer og rammer for de forskellige områder. Et af formålene med kommuneplanens bestemmelser er at afveje hensyn mellem boliganvendelse og erhvervsinteresser. Kommuneplanen skal bidrage til at sikre, at der ikke opstår konflikter mellem erhverv og anvendelsen på naboarealerne, så kommunen fortsat fremtræder som en attraktiv bokommune. Planstrategiens vision: Erhvervsområdernes forskelle en styrke Erhvervsområderne skal moderniseres og tilpasses nye behov. Områderne skal indeholde varierede muligheder for at kunne opfylde de arealbehov og byfunktioner, som erhvervslivet efterspørger Kommuneplanen fastlægger retningslinjer og rammer for beliggenheden, størrelsen og anvendelsen af erhvervsområderne. Erhvervsområdernes anvendelse fastlægges bl.a. af hensyn til deres egnethed til at tilgodese forskellige behov hos forskellige typer virksomhed.

13 forskellige behov hos forskellige typer virksomhed. En række erhvervsområder har i Kommuneplan 2017 fået ændret og præciseret deres anvendelsesmuligheder. Ændringerne muliggør typisk, at områderne i højere grad anvendes til videnserhverv og i mindre grad til produktionserhverv. Kommuneplan 2017 indeholder en revideret anvendelse af miljøklasser, så der sikres en øget fleksibilitet. Kommuneplanens rammer for erhvervsområder indeholder på de steder, hvor det er relevant, en kategorisering af, hvilke miljøklasser det vil være muligt at indpasse i området. Til hver miljøklasse anbefales en minimumsafstand til funktioner, der er følsomme overfor forurening. Stationsnærhed Rudersdal Kommune vil fremme miljørigtig lokalisering, herunder så vidt muligt fremme lokalisering af større kontorbyggerier nær stationer og kollektiv trafik Kommuneplanen har indarbejdet Fingerplanens overordnede princip for miljørigtig lokalisering i form af stationsnær lokalisering af byfunktioner, der skaber persontrafik. I det omfang det under hensyn til de eksisterende forhold er muligt og ønskeligt i forhold til andre interesser, er der åbnet for en udvidet og mere intensiv anvendelse af stationsnære arealer. Rudersdal Kommune indeholder arealer, der ligger stationsnært i forhold til stationerne Birkerød, Holte, Vedbæk, Skodsborg og Virum. Kommunen arbejder for, at området omkring Nærum station udpeges som stationsnært. Zonen op til 600 m fra stationen er det stationsnære kerneområde. Zonen op til omkring m betragtes som stationsnær. Videnfingeren og Nærum Visionen om Lyngby Vidensby skal sammenkædes med perspektiver for Nærum og Scion DTU. Vidensby-visionen skal udvikles til et vidensfingersamarbejde Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for Nærum, som giver mulighed for fortætning med flere byfunktioner, erhverv og boliger

14 Kommuneplanen indeholder mulighed for, at Scion DTU og Nærum udvikles yderligere i retning af mere videnserhverv og med funktioner, der understøtter en synergi med Lyngby Vidensby og DTU. Samtidig med udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 udarbejdes en helhedsplan for Nærum erhvervsby. Fokusområder Grøn profil Planstrategiens vision De grønne omgivelser Værdierne i landskabet og naturen skal udvikles og beskyttes med fokus på lokal natur Kommunen vil styrke landskabet ved at sikre, at beskyttelsen tager udgangspunkt i de forskellige landskabstypers særlige karakteristika, oplevelsesværdi og anvendelse Kommuneplanen indeholder udpegning af områder af landskabelig værdi, som er tilknyttet retningslinjer til sikring af disse. Retningslinjerne sikrer, at det åbne land friholdes for andet end samfundsnødvendigt byggeri og anlæg. Retningslinjerne sikrer endvidere, at landskabskiler imellem bysamfundene friholdes. Kommunen vil udpege dele af Maglemosen, Dumpedalen og Slugten ved Sjælsø som potentielle økologiske forbindelser og bidrage til et nationalt grønt Danmarkskort. Økologiske forbindelser binder områder, hvor naturindholdet er særligt værdifuldt sammen. I de økologiske forbindelser skal det sikres, at dyr og planter har mulighed for at sprede sig fra et naturområde til et andet. Kommuneplan 2017 indeholder retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser. Disse er knyttet til udpegning af kommunens naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser, som er udpeget vist på kort. Særlige naturbeskyttelsesområder rummer bl.a. Natura 2000-områder, naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3 samt naturfredede områder.

15 Planstrategiens vision: Klima og miljø Kommunen vil sikre en bæredygtig planlægning af udpegede risikoområder, sådan at nye bygninger sikres mod oversvømmelser. Kommunen vil arbejde positivt med klimatilpasning ved at betragte de øgede vandmængder som en rekreativ ressource, der blandt andet kan øge den rekreative værdi i parker og grønne områder samt tilgængeligheden til kysten Kommuneplanen udpeger 11 risikoområder i Rudersdal Kommune, hvor der er størst risiko for skadevoldende oversvømmelser. Af de 11 områder prioriteres fem som indsatsområder. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for klimatilpasning, der bl.a. sikrer, at den videre klimatilpasning indarbejdes i planlægningen i hele kommunen med særligt fokus på risikoområderne. Det sikres endvidere, at der i lokalplanlægningen for risikoområderne tages stilling til en række klimatiltag, som er beskrevet i klimatilpasningsplanen. Planstrategiens vision: Et aktivt fritids- og udeliv Mulighederne for et aktivt fritids- og udeliv skal styrkes ved at øge tilgængeligheden til landskabet og udvikle landskabet og naturen som mødested for kommunens borgere og gæster Kommunen vil styrke tilgængeligheden til de bynære landskaber gennem skiltning og udvikling af flere grønne stiforbindelser mellem byen og naturen. Samtidig skal de landskaber, som ligger tæt på byområderne, styrkes rekreativt Kommunen vil afveje den rekreative brug i forhold til beskyttelsesinteresser og synliggøre de stille og de aktive steder i naturen. Kommuneplanen fastlægger rekreative stier, så de åbner for naturoplevelser og sikrer tilgængelighed til friluftslivet for befolkningen, særligt for skoler og institutioner. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for placering af arealer til fritidsformål, herunder motionsstier, skiløjper, kolonihaver, golfbaner,

16 camping, lystbådehavne, m.v. Planen sikrer typisk de eksisterende anlæg. Principperne for placering af de forskellige anlæg er meget forskellige afhængigt af hver enkelt anlægs særlige brugskrav og samspil med omgivelser.