KBM 3988 Statens Museum for Kunst

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3988 Statens Museum for Kunst Østervold Kvarter, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sb. Nr Stine Damsbo Winther

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Forsidebillede: Statens Museum for Kunst (fra httpwww.kunstbib.dkobjekterarkitekturtegningerark_11649e.jp) 2

3 Københavns Museum 2013 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Arkæologiske kontekster Fund Sammenfatning og konklusion Kildehenvisninger Fremtidigt arbejde Anlægsliste Fotoliste Fundliste

4 Figur 1. Placeringen af KBM 3988 Statens Museum for Kunst (rød prik). Den røde linje illustrerer 1600-talsbefæstningen, mens den grønne linje viser middelalderbyens omfang. 4

5 1 Resumé Dansk I forbindelse med Hovedstadens Forsyningsselskabs (HOFOR) gravning af fjernvarmerør på pladsen foran Statens Museum for Kunst førte Københavns Museum tilsyn med jordarbejdet. Det arkæologiske feltarbejde udførtes som en tilsynssag, der omfattede ca. 1,5 til 2,5 m brede og dybe traceer med en samlet længde af 175 m. Der blev påtruffet jordlag, der kan relateres til befæstningen, der blev anlagt i 1600-tallet. Perioder: tallet Anlæg: Fundament, voldfyld Nøgleord: Quitzous Bastion, befæstning English In connection with Copenhagen Energy (HOFOR) constructing the heating pipe grid in the square in front of the Statens Museum for Kunst Copenhagen Museum decided that it was necessary to conduct an archaeological investigation of the affected area. The archaeological fieldwork was conducted as a watching brief involving c. 1,5 m to 2,5 m broad and deep trenches with a total length of c. 175 m. Layers of soil were found that can be related to the fortification that was build during the 1600s. Periods: s Features: Foundation, rampart Key words: Quitzous Bastion, fortification 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Københavns Museum modtog d en henvendelse fra HOFOR ved kontaktperson Randi Buus, idet der skulle anlægges fjernvarme på pladsen foran Statens Museum for Kunst (Figur 1). Museets antikvariske afdeling tog kontakt til HOFOR for at varetage de arkæologiske interesser i området. Henvendelsen blev fulgt op af en arkivalsk kontrol i Københavns Museums arkiv samt Nationalmuseets database over arkæologiske fund i Danmark (Fund og Fortidsminder). Dette arbejde afslørede, at anlægsarbejdet ville komme til at foregå indenfor et af Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer samt et område, hvor der kunne forventes spor efter talsbastionen. Sb. nr. KBM nr. Datering Arkæologiske observationer Adresse Givetvis 1600-tallet Registrering af stensat rende af granitkvadre. Kongens Have KBM tallet og frem Registrering af sandsynlige rester fra befæstningen fra 1600-tallet og frem. Nyboder Skole historisk tid Fredningsnummer Befæstning. Østre Anlæg KBM 3807 efterreformatorisk tid Registrering af dels teglstensfundamenter samt kulturlag fra efterreformatorisk tid. Fredericiagade KBM erne Registrering af stensat rende (Peymanns Rende). Gammeltoftsgade 13 Uden j.nr. Optegnelse af Ramsing i starten af 1900-tallet. Melder om 2,35 meter opfyld i området. Sølvtorvet Uden j.nr tallet og frem 1895 og 96. Optegnelser fra nedbrydningen af Østervold, derunder blev voldens opbygning og forskellige faser iagttaget. Desuden iagttagelse af fundamenter. Østervold Uden j.nr tallet Fund af kule med fund fra 1700-tallet. Øster Voldgade 32 Uden j.nr. Int. sags nr Muligt 1600-tal Besigtigelse af murværk under eksisterende gulv. Øster Voldgade 10 Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området omkring Statens Museum for Kunst. 6

7 Københavns Museum vurderede på baggrund af disse oplysninger, at en registrering af fremkomne arkæologiske anlæg og fund ville kunne give væsentlige nye informationer om områdets historie. På denne baggrund anbefalede museet bygherre udførelsen af et bygherredækket arkæologisk tilsyn ved anlægsarbejdet. Museet indsendte herpå et tilsynsbudget til Kulturstyrelsen Dette godkendtes d , hvorefter museet modtog bygherres skriftlige accept af tilsynsbudgettet Undersøgelsen påbegyndtes Administrative data Bygherre på projektet var HOFOR (Hovedstadens Forsyningssleskab Varme), Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Entreprenør på jordarbejdet var Kamco Aarsleff. Undersøgelserne er bekostet af HOFORi dennes egenskab af bygherre jf. Museumslovens 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Beretningen og al kommunikation med HOFOR, Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen findes i museets sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i edoc. Originaldokumentation opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3988 Statens Museum for Kunst og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturstyrelsen og til HOFOR. 4 Øvrige data Tilsynet blev startet d , og der blev løbende foretaget tilsyn med lokaliteten og gravningerne frem til Gravearbejdet blev fra entreprenørens side opdelt i tre etaper, der blev fordelt over de cirka tre måneder, arbejdet skulle vare. Til sagen hørte et mindre trace beliggende i baggården til Rigensgade 9d. Denne del blev gravet uden museets deltagelse grundet en beklagelig kommunikationsfejl, da museets arkæolog ikke blev informeret om opstart. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med den indledende sagsbehandling udført ved Niels Grumløse. Udgravningsansvarlig var museumsinspektør Hoda El-Sharnouby. Daglig leder og beretningsansvarlig var arkæolog Stine Damsbo Winther. Derudover deltog arkæolog Niels H. Andreasen og Jacob Mosekilde. 5 Topografi, terræn og undergrund Statens Museum for Kunst ligger på Quitzous Bastion, der blev anlagt fra Bastionen i Københavns Østervold ligger mellem Rosenborg Bastion i vest og Peuchlers Bastion i øst og er en jordfyldt bastion. Den blev oprindelig kaldt den Runde Kirkes Bastion efter den ufuldendte storkirke, Sankt Annæ Rotunde, som lå lige ved bastionen. Navnet Quitzous Bastion kendes helt tilbage fra Det henviser sandsynligvis til Erik Quitzou ( ), der under stormnatten i 1659 ledede forsvaret af denne voldstrækning. Det kan dog også være hans bror, Henning Quitzou ( ), der ledede fortifikationsarbejderne i København fra , og som i en periode under belejringen var kommandant i byen. På Quitzous Bastion blev i 1664 opført en stubmølle, senere kaldt Sølvgades Mølle. Den brændte i I bastionen lå endvidere fæstningens voldmesterbolig, der efter embedets nedlæggelse i 1865 blev udlejet til privat 1 Dahl 1998:108 7

8 beboelse indtil 1885, hvor størsteparten af bastionen blev overdraget til det daværende Kultusministerium, som her opførte Statens Museum for Kunst. Resten af bastionen indgik herefter i Østre Anlæg. Den historicistiske museumsbygning blev opført fra En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i og blev tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den hvide, modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning. Figur 2 Udgravning til kælderen på Statens Museum for Kunst. Wassard 1990:326 Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen, og det eneste grønne element var en rund plæne, hvor Danmarksmonumentet tronede i bygningens midtakse. Det udskældte monument blev udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i I 1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, 2 Hjemmeside 1 8

9 Museumshaven, tegnet af stadsgarter Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev Danmarksmonumentet fjernet og er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i Figur 3 Statens Museum for Kunsts placering i Østre Anlæg. Wassard 1990:322 6 Målesystem Fjernvarmegrøfterne blev målt ind digitalt med museets GPS (model Trimble R6 med tilhørende TSC2 håndholdt dataenhed), der har en præcision på 3 cm både horisontalt og vertikalt. Alle opmålinger er foretaget indenfor DKTM s koordinat system. Grøfterne har ved opmålingen fået allokeret et unikt identifikationsnummer, genereret af GPS-systemet. Informationerne kunne derefter importeres til IntraSIS 3. De fremkomne arkæologiske anlæg blev indmålt i forhold til grøfterne. Registreringen af disse er primært udført som målfaste skitser, der efterfølgende er georefereret og indlagt i IntraSIS. 7 Udgravningsmetode Det arkæologiske arbejde bestod af et løbende tilsyn, hvorunder arkæologiske anlæg og synlig stratigrafi blev registreret, digitalt fotodokumenteret og fund blev indsamlet. Det ansås ikke på noget tidspunkt for nødvendigt at standse anlægsarbejdet, da det var muligt at dokumentere de fremkomne anlæg, når gravemaskinen ventede på lastbiler til bortkørsel af jord samt i gravefolkenes pauser. Da gravning af grøfterne foregik med maskine, hvor jorden blev placeret direkte på lastbiler var der ringe mulighed for at rode jorden igennem for fund. Fund blev henført til det grøftestykke, hvor fra de blev optaget. Iagttagelsesforholdene var generelt vanskelige, idet der blev gravet vertikalt. Således var det ikke muligt at registrere i fladen, før den projekterede kote var nået. Gravedybderne varierede mellem 1,5 m til 2,5 m under nuværende overflade (uno). Enkelte steder blev der nået en dybde på ca. 3 m uno. Da entreprenørens erfarne maskinfører i flere år har samarbejdet med museet på anlægsarbejder, blev der udvist stor forståelse for det arkæologiske arbejde. 3 IntraSiS Explorer systemet er udviklet af det svenske kulturministerium og benyttes i forbindelse med indsamling, relatering, strukturering samt arkivering af data. 9

10 Figur 4 Udgravningens grøfter med de dokumenterede anlæg. 10

11 8 Undersøgelsens resultater 8.1 Arkæologiske kontekster Der blev udgravet i alt ca. 765,6 m³ på pladsen foran Statens Museum for Kunst (Figur 4). Ved undersøgelsen blev der dokumenteret et muret fundament, to lagsekvenser og seks genstande Ved gravning på østsiden af museets hovedtrappe forekom et muret fundament mellem museets eksisterende mur og den stående havemur (se Figur 4). Dette fundament lå lige under den eksisterende fliseoverflade ca. 0,25 m uno. Fundamentet bestod af en 0,48 m bred mur, der løb parallelt med den eksisterende ydermur. Mellem disse lå et tag lagt som et hvælv, der dermed dannede hulrum under det (se Figur 5). Alle murforløb var muret i forbandt. Fundamentet bestod af gule og røde teglsten med målene 23x11x5cm. Mørtelen var lyst gråt til hvidt og hårdt. Fra den hvælvede gang og ind under selve museets ydermur var der afdækket med planker samt spånplader. Figur 5 Muret fundament Igennem alle tre etaper blev der under den nuværende asfaltbelægning og muldlag påtruffet et op til 2,5 m tykt lag af undergrundslignende karakter. Det bestod af kompakt gulbrunt let sandet ler samt mindre sten (se Figur 6). Dette lag forekom over hele det berørte område og gik ligeledes direkte op til museets fundament

12 Ved gravning af grøft 1063/etape 3 forekom der længst mod Sølvgade et lag mørkt gråbrunt let sandet ler indeholdende brokker af røde og gule tegl i ca. 1,5-2 m uno (se Figur 6). Dette lag gik ned til udgravningsgrænsen i ca. 2,60 m uno. Laget skrånede nedad mod øst og kunne følges i ca. 1 m i fladen (se Figur 4). Figur 6 Lag og

13 8.2 Fund Der blev i alt fundet seks genstande i den vestligste del af grøft Z1063/etape 3. Alle genstandene blev opsamlet af gravemandskabet og betegnes som løsfund. Det kan altså ikke afgøres, om de kom fra lag eller Genstandene blev beskrevet og fotograferet i felten, men ikke hjemtaget til museet grundet den manglende fundkontekst. Alle seks genstande blev efterfølgende kasseret. X1 Pibespids 4 Mundstykket/spidsen er lavet af ebernit (hærdet gummi). Spidsen er støbt og anses for at være en standart spids og har derved ikke været dyr. Det midterste metalrør, der er spidst afskåret i enden mod pibehovedet er en teknik udviklet af Dunhill. Denne del skulle frigøre brugen af piberensere, idet metallet kunne tages ud og koges fri for snask eller helt udskiftes. Pibespidsen dateres til dens produktionsperiode som er Ca. 10 cm. X2 Keramik Rødbrændt, ved fod/hank, indvendig glasering, sortfarvet på yderside. Ca. 4x4 cm. 4 Information ved The Danish Pipe Shop 13

14 X3 Østersskal. Ca. 6x6 cm. X4 Porcelæn. Hvid porcelæn med riller, dekoreret med blåt musselmønster. Sandsynligvis fra stellet Musselmalet Riflet som var en af tre typer musselmalet porcelæn der stammer fra Den Kgl. Porcelænsfabrik, hvilket giver en datering fra 1775 til i dag 5. Ca. 2x2 cm. 5 Hjemmeside 2 14

15 X5 Keramik Lyst brunt randskår. Ca. 3x3 cm. X6 Keramik Sideskår. Lyst brunt ler, på ydersiden hævet dekoration af drengebarn. Ca. 5x10 cm. 15

16 8.3 Sammenfatning og konklusion Der blev fundet lagsekvenser, der må have indgået i opførelsen af Quitzous Bastion (se Figur 7). Opbygningen af bastionen er sandsynligvis sket med jord taget fra voldgraven, hvilket resultaterne fra undersøgelsen også tyder på, eftersom det minder meget om undergrunden. Det kan dog udelukkes, at der er tale om oprindelig aflejret undergrund, da lag stratigrafisk ligger placeret under. Fundindholdet i lagene er meget lille, selvom bevaringsgraden er overordentlig god jf. pibespidsen X1. Fundamentet var muret i forbandt med selve museet og dateres derfor til opførelsen i Fundamentet var ikke tegnet ind på det under udgravningen undersøgte kortmateriale, hvilket såede tvivl om, om det kunne være fra en ældre bygning eventuelt i forbindelse med bastionens funktion. Genstandsmængden og typerne afspejler fint områdets anvendelse, der spænder fra tallet. Figur 7 Kort med Statens Museum for Kunsts placering på Quitzous Bastion. Foto fra Danmarks Kunstbibliotek. 16

17 8.4 Kildehenvisninger Dahl, B.W The bastioned fortifications I: Christensen, P.T The Fortifications of Copenhagen. A guide to 900 years of fortifications history. København. S Wassard, E Nørrevold, Østervold og Kastellet. I: Bramsen, B. (red.) København før og nu og aldrig. Bind 10. København Hjemmeside 1: Hjemmeside 2: Danmarks Kunstbibliotek: samt besøg på bibliotekets studiesal Transformervej 21B, 2730 Herlev The Danish Pipe Shop, Frederiksberggade 36, 1459 København K 9 Fremtidigt arbejde Der er ved endt gravearbejde ikke påtruffet nogen anlæg, der kan relateres til bastionen ud over jordvolden selv. Indblik i skriftlige kilder 6 vidner om konstruktioner (som bygninger og en mølle), der kunne forekomme som arkæologiske levn. Derfor er det essentielt at arkæologer er til stede ved gravearbejde på denne såvel som andre bastioner tilhørende Københavns vold. Dog skal det nævnes, at der er planlagt en renovering af pladsen foran museet 7, hvor anlægsarbejdet er frigivet til udførelsen af projektet uden arkæologers tilsyn. Dette gøres på baggrund af de her nævnte resultater, da renoveringen ikke vurderes til at berøre ældre arkæologiske anlæg grundet den begrænsede gravedybde. 10 Anlægsliste IntrasisID Type Beskrivelse Grøft Buet fundament med hvælv stående syd for det eksisterende fundament på Statens Museum for Kunst. Buen er primært muret med røde tegl, men gule Muret forekommer også. Toppen af hvælvet lå lige under nuværende asfalt, ca. 0, fundament meter uno. Z1000 Ved buen under museets nuværende fundament var hulrummet blevet dækket af flere vandretliggende træplanker og en spånplade lag lag Laget ligger lige under topmuld/asfalt og fortsætter stort set over hele området til udgravningsgrænsen, med undtagelse af etape 3 ud mod Sølvgade. Laget minder meget om undergrund og kan være den opgravede undergrund fra voldgravens anlæggelse. Derved danner laget fyld til bastionens opbygning. Generelt meget fundtomt. Lag fundet i 1,5-2,0m uno, målt fra fortorvet i Sølvgade. Laget skråner ned mod øst og kan kun erkendes i ca. 1m i fladen (ø-v). Laget kan være den oprindelige muldoverflade inden der blev fyldt jord på til anlæggelsen af bastionen. Z1000 Z1042 Z1063 Z Dahl 1998, Wassard Int. Sags nr Statens Museum for Kunst 17

18 11 Fotoliste Nr. Motiv Kontekst Set Dato/ini mod DSC117_0626 Felt øst for indgang, hvælving S V SDW DSC117_0627 Felt øst for indgang, hvælving S N SDW DSC117_0628 Felt øst for indgang, hvælving S N SDW IMAG0610 Hvælving S NV SDW IMAG0611 Hvælving S N SDW IMAG0612 Hvælving med træstolpe S N SDW IMAG0613 Hvælving med træ-afdækning S NV SDW IMAG0614 Hvælving hulrum S V SDW IMAG0615 Fritstående bue S V SDW IMAG0616 Fritstående bue S SV SDW IMAG0617 Fritstående bue + hvælv S S SDW IMAG0618 Fritstående bue + hvælv S S SDW IMAG0619 Fritstående bue + hvælv S Ø SDW IMAG0620 Hvælving med træ-afdækning S N SDW IMAG0621 Fritstående bue + hvælv oversigt S N SDW IMAG0622 Fritstående bue + hvælv oversigt S N SDW IMAG0623 Fritstående bue + hvælv oversigt S NV SDW Foto1 Opfyld + nat overflade? S SØ SDW S Foto2 Opfyld + nat overflade? S S S SDW 12 Fundliste Bemærk: Alle fund er løsfund og der henvises derfor kun til den grøft hvori de er opsamlet. X-nr. Type Materiale Type Antal Grøft Metal 1 Pibespids Hærdet Dunhill 1 Z1063 gummi 2 Rødbrændt, ved fod/hank, udvendig glasering, sortfarvet på yderside. Keramik Jydepotte? 1 Z Østersskal Østersskal 1 Z Kongeligt Hvid porcelæn med riller, dekoreret med Porcelæn Porcelæn, musselmønster Mussel 1 Z Lyst brunt ler, randskår Keramik randskår 1 Z Lyst brunt ler, på ydersiden hævet dekoration af drengebarn. Keramik sideskår 1 Z