Kommandantgården, Annekset

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM, 2016 Kommandantgården, Annekset KBM4181 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: Østervold Kvarter (matr.nr. 66a), Kastels Sogn, Sokkelund Herred. Sted- og Sb-nummer: Fred.nr. 3130:10 Niels H. Andreasen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: museum@kff.kk.dk Københavns Museums hjemmeside: Københavns Museum 2016 Forsideillustration: Kommandantgården og anneks.

3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data og udgravningsdata Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Diskuterende sammenfatning Fotoliste

4 Figur 1. Kort over København med markering af Kommandantgården på Kastellet. 4

5 1 Abstract I forbindelse med fundamentforstærkning af annekset til det fredede Kommandantgården blev en del af fundamentet dokumenteret. Fundamentet består af uformede kampesten og gule mursten. Ved samme lejlighed blev der optaget en olietank i Kommandantgårdens gård. Nedgravningen til denne blev indmålt. Der blev ikke indsamlet fund. Arkæologiske perioder: 1700-tallet Anlæg og fund: Kampe- og teglstensfundament Nøgleord: Kommandantgården, Kastellet. English In connection to reinforcement of the foundations for the east wing of the listed, 18th century building Kommandantgården at Kastellet, the Museum of Copenhagen carried out a watching brief. The foundation consisted of large, unshaped field stones and yellow bricks. At the same occasion, a large, underground storage tank for oil was removed. The cut for the tank was recorded. No finds where collected. Archaeological periods: 18 th century Features and finds: Boulder- and brick foundation Key words: Kommandantgården, Kastellet. 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Dele af fundamentet til Kommandantgårdens anneks skulle understøbes. I den forbindelse skulle Københavns Museum registrere de afdækkede syldsten og jordprofiler i sektionerne langs bygningen vestlige facade ind mod gården. Det var ligeledes et ønske fra Slots- og Kulturstyrelsen at omfanget og placeringen af understøbningen blev dokumenteret. Ved samme lejlighed skulle en gammel olietank optages i gården foran anneksets vestlige facade. Museet har i de seneste år fulgt flere renoverings- og opretningsarbejder i Kommandantgården. I 2013 førtes tilsyn med etableringen af blandt andet to sonderingshuller op til Kommandantgårdens fundament (KBM 3997). To faser af etablering af sondagehuller inde i selve Kommandantboligen og det tilhørende anneks blev udført i 2013 (KBM4001) og i 2014 (KBM4056). 6

7 Figur 2. Kort med markering af nedgravningen til olietanken og nedgravning til fundamentforstærkning på vestsiden af annekset. 7

8 3 Administrative data og udgravningsdata 3.1 Administrative data Københavns Museum modtager varsel om, at olietanken bag Kommandantskabsbygningen på Kastellet graves op Københavns Museum udfører registrering af fundamentet Museet afslutter registreringen. Registreringen blev udført af Københavns Museum (KBM) og bekostes af bygherre jfr. Museumslovens kapitel 8a. Bygherre er Byggedivisionen, Projektteam Øst, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Spanteloftvej 16, Nyholm, 1439 København K. Al dokumentation opbevares på Københavns Museum under internt sagsnummer Sagsdokumenter og korrespondance er lagret i Københavns Kommunes arkiv- og journaliseringssystem E-doc under projektnummer KBM-nr. og internt journalnr. KBM4181, int.sagsnr.3548 Slots- og Kulturstyrelsen jr.nr Amt København Herred eks. Sokkelund Kommune København Kvarter - Sogn Kastels Periode for feltarbejde og Arkæologer Per Jansson, Niels H. Andreasen Areal (m2) samt % af område - Volume (m3) samt & af område - Koordinatsystem DKTM 3 Højdesystem DVR 90 X-koordinater Y-koordinater Meter over havet 1,4 masl Bygherre Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Hovedentreprenør MSE Entreprise A/S Tabel 1. Administrative data og udgravningsdata. 8

9 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold 4.1 Kulturhistorisk baggrund Kommandantgården blev opført 1725 i barokstil af Mathias Wulff efter tegninger af E.D. Häusser. Bygningen er gulpudset med detaljer i hvidt og rødt tegltag. Bygningens facade er prydet med en trekantsfronton med reliefudsmykning og bygherren, Christian VI's, kronede monogram. Kommandantgården tjente oprindelig som embedsbolig for Kastellets kommandant. Bygningen er fredet og fungerer som embedsbolig for den danske Forsvarschef. 5 Udgravningsmetode 5.1 Arkæologisk udgravningsmetode Efter afrensning med graveske blev fundamentet opmålt og dokumenteret ved målfast skitsetegning samt fotograferet. Registreringen blev udført i to etaper da understøbningen skulle laves ad to omgange af hensyn til binding af betonen. Samlet længde af understøbningen var ca. 1 meter. Efter inspektion og registrering af fundamentets opbygning blev hullerne tilkastet med stabilgrus og brostensbelægningen blev reetableret. 5.2 Målesystem Nedgravningen til olietanken blev indmålt med GPS af typen Trimble R6 med et TSC2 kontrolmodul. Opmåling af nedgravningen til understøbningen er foretaget i forhold til anneksbygningen med målebånd samt tommestok. De målfaste skitsetegninger blev derefter indskannet elektronisk og digitaliseret. 5.3 Digital registrering og lagring De digitale og manuelle opmålinger blev efter undersøgelsen overført til museets digitale registreringssystem IntraSis under sagsnummer K2016:27. 9

10 6 Undersøgelsens resultater Opgravningen til fundamentsforstærkningen blev udført ved anneksets facade mod vest, hvor belægningen i gårdspladsen består af brosten. Bygningens sokkel over jorden består af en grundmur i gule mursten, hvorpå er lagt gulpudset kalkmørtel. Kalkmørtlen fortsætter cm under brostenene i gården, hvorefter grundmuren videre nedefter består af blottede mursten. Fundamentets skiftegang er ikke helt tydelig ind mod gården. På bygningens østside vides det fra tidligere iagttagelser at fundamentets vekselskifte her er udført som blokskifte med løberne placeret lodret over hinanden. Der kunne iagttages blot seks eller syv skifter under terræn, hvilket adskiller sig markant fra iagttagelserne i 2013 ved anneksets østside, hvor der blev iagttaget intakte skifter under terræn (KBM3997). Seks skifter under terræn ses et fremspring på 8 cm i grundmuren (Fig. 3). Et tilsvarende (dog lidt mindre) fremspring optræder på bygningens østside (KBM3997). Murstensfundamentet hviler på et kampestensfundament bestående af uformede sten i meget varierende størrelse (Fig. 3 og 4). Fundamentet ser ud til ved trappen at ligge dybere end en meter, mens det til højre herfor er beliggende ca. 0,8 m under terræn. Ved undersøgelsen i 2013 blev der ikke observeret kampesten under grundmuren muligvis på grund af utilstrækkelig dybde i entreprenørens sondagehul (KBM3997). Understøbningen i entreprenørens en meter brede hul langs fundamentet blev udført uden komplikationer i to etaper. Løs fyldjord og enkelte løse sten blev fjernet inden understøbningen, der i færdigpudset tilstand fremstår som et 4-5 cm tykt lag af cement uden på kampestensfundamentet (Fig. 5). Hullet blev derefter fyldt med stabilgrus. Efter understøbningen kunne olietanken fjernes. Der blev i den forbindelse kun berørt fyldjord af nyere dato omkring tanken. Figur 3. Digitaliseret opmåling af fundamentet til Kommandantgårdens anneks. Gårdspladsens belægning er angivet øverst til højre. Placeringen af profilet fremgår af Fig

11 Figur 4. Fundamentet til annekset inden understøbning. Figur 5. Fundamentet til annekset efter den første understøbningsetape. 11

12 Figur 6. Den delvis frigravede olietank i gården. 7 Diskuterende sammenfatning Som det blev erkendt ved overvågning af sonderings- og genopretningsarbejderne ved Kommandantgården i 2013 og 2014, er iagttagelsesforholdene ved denne typer af undersøgelser yderst begrænsede. Selv om et mindre forløb af fundamentet blev dokumenteret i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, er der ingen garanti for, at fundamentet på dette sted er karakteristisk for hele facaden eller for bygningen som helhed. På baggrund af resultaterne fra besigtigelsen af understøbningen er det museets vurdering, at der i det gravede hul kun er berørt jordlag, som er indgået i tilfyldningen omkring anneksets fundamenter, og at der ikke er gennembrudt eller fjernet egentlige konstruktioner ud over enkelte (mindre) løse sten fra kampestensfundamentet. Det kunne ikke umiddelbart afgøres, om nogle af fundamentets syldsten i anneksets vestlige facade er fjernet, og om jordlagene omkring fundamentet har været forstyrret siden bygningens opførelse. 8 Fotoliste IntraSIS Foto nr. Motiv Set mod Dato Sign IMG_3216 Nedgravningen og det blotlagte fundament Øst NHA IMG_3220 Fundament med understøbning Øst NHA IMG_3222 Fundament med understøbning Øst NHA DSC_0922 Tildækket nedgravning på gårdspladsen Nord PJ DSC_0924 Blik ned til olietanken PJ DSC_0925 Tildækket nedgravning på gårdspladsen Nord PJ 12