Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 10 april årgang

Transkript

1 Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 10 april årgang Læs i dette nummer: Nye ansigter Nyt naturfagslokale Skolefestugen Lektiecafé Elevrådet skifter formand

2 Rosen Redaktion: Anne Littauer - skoleleder redaktør og ansvarshavende Torben Langballe - lærer Trine M. Mikkelsen - sekretær Anne Katrine Kjær Bagai - elev Katrine Balle Hvidberg - elevrådet Lina Gaarde - SFO pædagogmedhjælper Foto: Trine M. Mikkelsen Layout: Trine M. Mikkelsen og Lina Gaarde Tegner: Emil Søby Nielsen, 9.a Næste deadline: Indlæg kan sendes til: [email protected] Bladet er trykt ved Lasertryk. Oplag: ca. 600 stk. Forside: Mulan Nye ansigter Katrine D. Mandrup Kathrine har overtaget Elisabeths klasse i klynge 400. Kathrine er gift og har to børn og bor i Hjortshøj. Anette Øst Anette er koordinator for specialundervisning samt dansk og klasselærer for 5.c. Anette er gift og har tre børn og bor i Risskov. Mette Stenz Mette er barselsvikar for Line Leth Klostergaard. Hun bor i Hinnerup og har to voksne børn. Bladet udkommer 4 gange om året. Nina Rønnow Sørensen Nina er nyuddannet fra Jysk Pædagogseminarium og er ansat i SFO en i klynge 400. Nina er 31 år og bor alene i Århus midtby

3 Kan skolens kvalitet måles og vejes. Skolens liv og elevernes læring omfatter heldigvis langt mere, end hvad der måles og vejes. Skolefestugen er for mig et rigtig godt eksempel på det. Der var liv, læring og glade dage i Chinatown. Mange elever får sådanne dage helt nye oplevelser af sig selv, og af det at gå i skole. Pludselig er det andre sider af den enkelte, der får betydning: At kunne designe en smuk kjole eller fremstille et smykke, at lægge en flot sminke og sætte frisurer, at kunne organisere en café eller sætte gamle cykler i stand, og at kunne udregne hvordan en forretning kommer til at løb rundt. I det hele taget at få hænderne op af lommerne, og bestille noget i den praktiske verden, og være med til at skabe holdånd og være en god kollega eller leder i en virksomhed. I Chinatown skulle store og små elever fungere sammen. De fleste børn nød det og fik meget ud af ugen. 9. klasserne til forprøve februar 2008 Det er moderne at måle og veje. Der bliver lavet undersøgelser som aldrig før, og al ting skal vurderes såvel kvantitativt som kvalitativt. Vi må håbe, at det gør en forskel, for der bruges mange penge på det i såvel private som offentlige virksomheder. I skoleverdenen skal der som noget nyt, hvert år udarbejdes en kvalitetsrapport for hver enkelt skole. Desuden gennemføres hvert tredie år en forældretilfredshedsundersøgelse, hvert år skal skolelederen vurderes, og elevernes standpunkt testes med nationale test gennem hele skoleforløbet. Selvfølgelig er der altid noget, vi kan blive bedre til, hvor vi skal give den en skalle. Skoleforestillingen, i år Mulan, gav ligeledes eleverne helt særlige oplevelser. Der var stort engagement, fællesskabsfølelse, hjælpsomhed og i den grad samarbejde. Det blev en meget flot forestilling. Hvad er vigtigt at lære, og hvad skal en skoles kvalitet måles på? Her på skolen vil vi både have høj faglighed, trivsel og kreativitet. Havde der siddet en fra Danmarks evalueringsinstitut og set vores forestillinger i uge 6, og havde han gået en tur i Chinatown og oplevet engagementet, hvilken karakter havde vi så fået for det? Skrevet af AnneLittauer Det er naturligt, at vi ønsker skoler med høj kvalitet, hvor børnene trives og lærer en masse. Om det er den rigtige måde kvaliteten undersøges på, kan der være mange meninger om. Den første kvalitetsrapport over Skødstrup Skole kom til verden i oktober 07, og en forældretilfredshedsundersøgelse (se skolens hjemmeside) er netop blevet offentliggjort. Vi er glade for at kunne konstatere, at vi som skole ligger fint, både hvad angår kvalitetsrapport, elevernes afsluttende karakterer samt i forældretilfredshedsundersøgelsen

4 Nyt naturfagslokale Naturfag skal opprioriteres i Folkeskolen. Igennem de sidste par år har skolen fået ekstra midler til nye bøger til disse fag, og nu har Århus Kommune fundet midler til et antal nye naturfagslokaler. Vi var en af de heldige skoler, der fik et sådant lokale. Skolens gamle motorlærelokale under Folkebiblioteket blev yderst sjældent brugt. Vi valgte derfor, at få det ombygget til et splinternyt lokale med de faciliteter der skal være til en god naturfagsundervisning. Håndværkere arbejdede på lokalet fra august til december, og lokalet stod klar til brug 1. januar. Skolen havde et fysiklokale i forvejen, som nu er blevet frigjort til natur/teknikundervisningen på mellemtrinnet. Det nye naturfagslokale skal rumme al fysikundervisning samt biologi og geografiundervisning efter behov. Faktaboks: Naturfag er natur/teknik, fysik, geografi og biologi. Lektioner på Skødstrup Skole i naturfag pr. år: 0., 1., 2., 3. klassetrin: 4. og 5. klassetrin: 6. klassetrin: 7. klassetrin: Natur/teknik: 40 lektioner Natur/teknik: 80 lektioner Natur/teknik: 120 lektioner Fysik: 80 lektioner Geografi: 40 lektioner Biologi: 80 lektioner 8. klassetrin: Fysik: 80 lektioner Geografi: 80 lektioner Biologi: 80 lektioner 9. klassetrin: Fysik: 120 lektioner Geografi: 40 lektioner Biologi: 40 lektioner 40 lektioner = 1 ugentlig time Natur/teknik Eleverne har natur/teknik fra klassetrin. Faget, der kom ind i skolen med folkeskoleloven af 1993, er elevernes første møde med naturfagene i deres skolegang. I N/T arbejdes der ud fra 4 kundskabs- og færdighedsområder: Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, som biologi, fysik/kemi og geografi bygger videre på. Det er formålet med undervisningen i N/T, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i fænomener, begreber og sammenhænge i naturen og teknikken. N/T-lærerne ser med stor glæde frem til, at vi nu har et lokale til vores rådighed. Lokalet er indrettet til en mere eksperimenterende undervisning, og vores materialer kan være samlet på et sted. Vi håber og tror meget på, at dette vil styrke undervisningen i faget og være med til, at undervisningen kan gøres endnu mere spændende. Ved et hurtigt kig på årsplanerne finder man spændende emner som: Energi og el-lære Universet Vejret Din fantastiske krop Jorden og livets udvikling -4- Skrevet af Lars Drescher

5 Fysik/kemi Der undervises i fysik/kemi på klassetrin. Fysik/kemi er et obligatorisk fag der ender med en mundtlig og praktisk prøve i slutningen af 9. klasse. I faghæftet for fysik/kemi står der. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdagen og samfund Arbejdsmåder og tankegang I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 9. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. Formålet for faget: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Skrevet af Johnny Schou -5-

6 Skolefestuge En tur i Chinatown: Onsdag den 6. februar forløb min tur igennem Chinatowns torve og gader således: Først i Ching Chong China Bank og hæve penge i byens valuta,yang. Køb af et styk kineserhat og et armbånd i forhallen. På cykelværkstedet med en gammel cykel. Fik en tatovering hos China Tatoo og så modeopvisning i kantinen. Drak en kop Green lemon te med mandelkage til i Café Yasmin, mens et skønt musikalsk optog kom forbi. Købte Chinatown News, som jeg læste, mens jeg spiste små forårsruller på byens Café Mulan. I teateret: Senere på dagen var jeg et smut i hallen. Der blev trænet til skoleforestillingen Mulan, som foregik i Kina i gamle dage. Ca. 100 elever var i gang som musikere, lys- og lydfolk, trommespillere, skuespillere, dansere, kulissemagere, regisører, kor etc. Der var intens stemning og stor aktivitet. Efter mange dages hårdt og spændende arbejde aftner og weekender og i selve skolefestugen, var resultatet en vidunderlig forestilling. Forestillingen blev vist fire gange. -6Skrevet af Anne Littauer

7 en Chinatown -7-

8 En rigtig fed oplevelse Som et led i udarbejdelsen af Børn og unge politikken i Århus kommune tog 8. c imod et tilbud om at deltage i en minikonference. Mødet fandt sted i Turbinehallen og tænk jer engang, der var levende lys rundt om i det smukke lokale, farverigt lys på væggene, dug, blomster og lys på bordene. Var vi velkomne eller ej! Skøn fornemmelse, der ikke blev mindre af fri sodavandsbar og frugt! Elever fra ca. 10 andre skoler var også tilstede. Tjek lige hende derovre!! Har du set ham dernede!! Jo jo - bønderne fra Skødstrup var kommet til byen. Hvorfor? Fordi der rent faktisk var nogle voksne, der hellere end gerne ville vide, hvad vi unge syntes. Hvad mener I? Hvad synes I vi kan gøre? De lød sgu som om de mente det? Så havde de fået Peter Mygind til at komme helt fra Københavnstrup. Han spiste ved samme bord som os! Hvad siger I så! Vi fik næsten alle sammen krammere af ham. God dag! I øvrigt havde han et fantastisk indlæg, hvor han fortale om de overfald, hans søn havde været ude for. Sjovt ind imellem og ikke mindst meget tankevækkende. Vi gider simpelthen ikke at finde os i tilfældig vold! Det er slut. Derefter diskuterede vi social ansvarlighed hvordan kan vi som unge gøre en forskel og tage ansvar både som gruppe og enkeltindivid. Måske kommer der noget godt ud af det? Hvis ikke ja så havde vi trods alt en rigtig, rigtig god oplevelse: Her var nogle, der ville os noget, og vi fik alle lidt at tænke over. Stor krammer til alle fra 8.c Med ekspresnattog til Harbin i Kina! Skoleforvaltningen i Århus giver hvert år et tilskud til, at en klasse kan komme på udveksling i Kina. Til næste skoleår er det nuværende 8.B, der er den heldige klasse, der til november skal på udveksling til skole nr. 3 i Harbin. Sådan et besøg kræver megen planlægning, så derfor var jeg på tur med Tovshøjskolen i uge 2, for at se skolen, byen og for at skabe de første indledende kontakter. På skole nr. 3 går der i alt 4000 elever fordelt på to afdelinger. Vi skal besøge New campus, der ligger udenfor selve byen Harbin, som er en by med 3,5 millioner indbyggere. Der er 400 lærere til at undervise, og heraf er der ca. 40 engelsklærere. De er de eneste voksne (udover eleverne), der kan læse vores bogstaver og selvfølgelig forstå engelsk. Skolen har et hotel til gæster, 4 kollegier for de elever der ikke kan komme hjem til forældrene pga afstanden, og så har man en kæmpe spiseafdeling med plads til 1500 personer på en gang. Der er et atletikstadion på størrelse med nrgi-park! Desuden en svømmehal og et indendørs basketballstadion. Endelig har de en kæmpe eksercerplads, hvor alle elever i sommerhalvåret hver fredag morgen stiller op klassevis til en moralsk opsang, hvorefter de marcherer til undervisning. Her i januar er der omkring -10º C om dagen og -15º C om natten, men jeg oplevede også et par dage, hvor temperaturen var helt nede på -25º C, og så er det koldt, skulle jeg hilse og sige. Selv batterierne i kameraerne strejkede! Da det er så koldt om vinteren i Harbin, har de fundet på at lave en Ice- and snowfestival. På nettet kan man finde andre indslag fra Harbin bl.a. Tigerpark hvor man fodrer dyrene med levende kvæg og geder - Ja, det er ikke for sarte sjæle i Kina. Man spiser med pinde, og maden er meget lækker med en masse forskellige kødretter, salat, brød og frugt. Det eneste jeg vil nævne er, at man får varm mad morgen, middag og aften, så det bliver lidt ensformigt i længden. Ellers er kineserne lige som os danskere meget nysgerrige, venlige, smilende og med den samme humor som os, så den personlige kontakt gik faktisk meget let lige fra første dag. Jeg fik kontakt til en kinesisk værtsfamilie, hvor moderen havde studeret her i Århus, så vi har udvekslet mailadresser og skriver sammen nu, og det er jo i bund og grund hele formålet med vores besøg i Kina Af Erik Anbo klasselærer i 8.B

9 SFO Hobbitten Lektiecafé afhængige af, at der kommer børn som, har lyst til at være med, så vil vi gøre vores for at skabe gode og trygge rammer. SFO Hobbitten har startet lektiecafé. Her kan børnene komme og lave lektier. Man kan også spille spil, der har med stavning eller matematik at gøre, eller hygge sig i en rolig og stille atmosfære. At have lektiecafé betyder for SFO en, at vi skal støtte børnene og hjælpe dem på såkaldt forældreniveau. Det betyder, at vi ikke skal fungere som lærere, men som støtte. Vi kan tilbyde at lære på andre måder gennem spil, leg og snak om tingene. Vi tilbyder samtidigt et rum, hvor man kan fordybe sig, hvor der er tid til spørgsmål og til af få klaret dagens lektieopgaver. Hvis lektiecaféen skal være en succes, er det godt at hjælpe børnene hjemmefra med at kende caféernes åbningstid. Vi er Hørt i lektiecaféen: Hvorfor kommer der ikke så mange? spørger Frederik. - Det er da fordi, det hedder noget med lektier, svarer den voksne. - Hvem har også fundet på sådan et kedeligt navn? - Det har Bertel Haarder - Hvem er det? - Det er vores undervisningsminister - Hvorfor har han det? - Det er fordi, danske børn er for langsomme til at lære at læse. De er nummer 36 i en test - Nåh, hvem er nummer 1? - Det er Finland Frederik kunne nu altså ikke helt forstå, at de danske børn var så dårlige Lektiecafé i klynge 300: Tirsdage 13:30-15:00 v. Gitte Lektiecafé i klynge 400: Mandage og torsdage 13:30-14:30 v. Birthe Drejer Lektiecafé i klynge 500: Torsdage 13:30-16:00 v. Anne Lise og Anita I er velkomne til at henvende jer, hvis I har spørgsmål og forslag angående lektiecaféen. Skrevet af Gitte Lütken og Lina Gaarde

10 - For elever af elever Vi har stillet forskellige personer på skolen følgende spørgsmål: Hvad er en god time for dig? Laura og Anna 8.a: Hvor læreren gør timen interessant, og hvor der enten er ro i klassen eller debat. Stefan 8.c : En god time findes ikke! Kasper 6.b : Når læren gør det lidt sjovt i timen, sådan at man ikke bare sidder og glor på et papir. Amalie 7.b : Jeg kan godt lide timer med projektopgaver. Helene 3.c : Det er, når man har svømning sammen med en sød lærer. Hihi

11 Blok 7 - lyder som "dødsgangen" i et amerikansk fængsel Vi skal have fundet et nyt navn. Derfor udskrives en lille konkurrence. Find på et godt og rart navn, der er mere tidssvarende. Vinderen belønnes med et gavekort til et par biografbilletter. Forslag skal være afleveret på kontoret senest den 1. maj Håber på rigtig mange gode forslag. Elevrådet Elevrådet skifter formand Anne Katrine - også kaldet AK - fra 7.c, har valgt at stoppe som elevrådsformand. Sophie Kirkegaard fra 8. a har sagt ja til opgaven som ny formand. Jeg vil gerne takke AK for et rigtig godt stykke arbejde og samtidig byde Sofhie velkommen som ny elevrådsformand. Torben - kontaktlærer

12 Kalender Skolebestyrelsesmøde Rådmand Louise Gade kommer på besøg Konfirmation 7.a Kl Konfirmation 7.b Kl Skolebestyrelsesmøde Fridag Konfirmation 7.c Skolebestyrelsesmøde Sidste skoledag for 9. klasserne Mundtlige prøver starter Skolebestyrelsesmøde Mundtlige prøver slutter Dimission for 9. klasserne Marked og sidste skoledag før sommerferien Kl