Kystdirektoratet. April 2013 MÅDE HAVNEDEPONI. Ansøgning om miljøgodkendelse

Transkript

1 April 2013 MÅDE HAVNEDEPONI Ansøgning om miljøgodkendelse

2 PROJEKT Måde Havnedeponi Ansøgning om miljøgodkendelse Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af MIEN Kontrolleret af HKD NIRAS A/S CVR-nr T: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: Århus C E:niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Ansøger og ejerforhold (A) Ansøger Virksomheden Ejerforhold Kontaktperson Virksomhedens art (B) Virksomhedens listebetegnelse Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Risiko for større uheld med farlige stoffer Ophørstidspunkt Oplysninger om etablering (C) Bygningsmæssige forhold Tidspunkter for start og afslutning af anlægsarbejder m.v Virksomhedens beliggenhed (D) Oversigtsplan Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser Driftstid Til- og frakørselsforhold Tegninger over virksomhedens indretning (E) Virksomhedens produktion (F) Kapacitet og ressourceforbrug Opbygning og drift af Måde Havnedeponi... 19

4 INDHOLD Opbygning af anlæggets bund og sider Drift af Måde Havnedeponi Scenarie a Scenarie b Drift af tørrefelter Traditionel driftsform Vandbehandling Pumpeledninger Maskiner og materiel Energianlæg Driftsforstyrrelser eller uheld Særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Valg af den bedste tilgængelige teknik (G) Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger (H) Luftforurening Spildevand Spildevand fra Måde Havnedeponi Dimensioneringsgrundlag Spildevandsudledning Sanitært spildevand, vaskevand fra vaskeplads og regnvand Støj, vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd Støj Beregningspunkter Resultat af støjberegningen... 47

5 INDHOLD Vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd Affald Jord og grundvand Basistilstandsrapport Forslag til vilkår og egenkontrol (I) Kontrolmålinger, prøvetagning og moniteringsprogram for jord Kontrolprogram for grundvand omkring depotet Kontrolprogram for udledning af spildevand Tidligere krav Forslag til nye udledningskrav Udsivende perkolat Driftskontrol Driftsjournal Årsrapportering Driftforstyrrelser og uheld (J) Virksomhedens ophør (K) Deponeringsbekendtgørelsen Deponeringsanlæggets placering (1) Afstand til boligområder og rekreative områder m.v Oversvømmelse, sætninger eller jordskred Oversvømmelse Sætninger Jordskred... 63

6 INDHOLD 14.3 Anlæg og kulturhistoriske monumenter Jord- og grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten Natur-, miljø- og planlægningsmæssige overvejelser Natura Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2009) Fredninger Vandplan Vadehavsplanen Stadedeklarationen Esbjerg-deklarationen Planforhold Lokalplaner Miljø Samlet vurdering Klassificering og positivlister (2) Affaldsmængder Klassificering i anlægsklasser Affaldstyper og grundlæggende karakterisering Sikkerhedsstillelse (3) Beregning af sikkerhedsstillelse Uddannelse (4) Geologi/geoteknik (5) Sætninger... 85

7 INDHOLD 19 Hydrogeologi (6) Undersøgelser Magasinforhold Vandindvindingsinteresser monitering grundvand og overfladevand (7) Forslag til grundvandsmoniteringsprogram Før anlægget etableres I driftsperioden I nedluknings- og efterbehandlingsperioden Moniteringsboringer Forslag til grundvandskontrol Forslag til overfladevandsmoniteringsprogram Vandkontrol og håndtering af perkolat (8) Perkolatopsamlingssystem Vandmængden fra nedbør Foranstaltninger til opsamling af forurenet vand og perkolat Kontrolprogrammer for perkolat og overfladeafstrømmende vand Vandbehandling Vandbehandlingsanlæg Kritiske stoffer Forventede koncentrationer Rensetrin Valget af vandbehandlingsmetode Tørrefelter

8 INDHOLD Klaringsbassiner Filtrering Meteorologiske data (9) Beskyttelse af jord og vand (10) Geologisk barriere (sekundær membran) Bundmembran (primær membran) Perkolatopsamlingssystem Kontrol med deponigas (11) Oplysninger om gener og farer (12) Emission af lugte Affald, jord og støv Støjgener og trafikbelastning Fugle, skadedyr og insekter Aerosoler Brandforebyggende foranstaltninger Nedlukning (13) Fysisk udformning Slutafdækning Efterbehandling (14) Afspærring (15) Oplagring af forbrændingsegnet affald (16) Ikke-teknisk resume (L) Bibliografi

9 INDHOLD BILAG Bilag 1 Dimensioneringsnotat for vandbehandlingsanlægget, NIRAS 2013 Bilag 2 Udledning og fortynding af spildevand, NIRAS 2013 Bilag 3 Støjrapport, NIRAS 2013 Bilag 4 Grundlæggende karakteristik af havnesediment fra Esbjerg Havn, DHI 2009 Bilag 5 Natura 2000 konsekvensvurdering, NIRAS 2013 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Ordliste Sikkerhedsstillelse beregning af sikkerhedsstillelse Bedste tilgængelige teknologi - Vurderingsskema KORTBILAG Kortbilag 1 Kortbilag 2 Oversigtskort Oversigtskort Måde Havnedeponi Kortbilag 3 Indretningsplan 1:3.000 Kortbilag 4 Kortbilag 5 Kortbilag 6 Kortbilag 7 Kortbilag 8 Kortbilag 9 Membran oversigtsplan Projektområdet oversigtsplan Konfliktsøgning Lokalplaner oversigtskort Slutdeponi Længdesnit tørrefelt

10 INDHOLD

11 1 INDLEDNING Esbjerg Havn har et løbende behov for at oprense havnebassinerne for aflejret sediment - som naturligt transporteres til havnebassinerne med strøm og tidevand fra Vadehavet - med henblik på at sikre den nødvendige vanddybde, således at skibe uden risiko kan anløbe havnen., der er en styrelse under Transportministeriet, overtog i 2007 oprensningsforpligtelsen i Esbjerg Havn. er samtidig forpligtet til at sørge for, at der er et affaldsdeponi til den del af havnesedimentet, som ikke kan klappes (dvs. tilbageføres til Vadehavet), fordi sedimentet indeholder for store koncentrationer af forurenende stoffer. oprenser gennemsnitlig ca. ½ mio. m 3 havnesediment fra Esbjerg Havn om året. I de sidste 10 år er ca. 10 % af det oprensede havnesediment blevet deponeret på land på grund af et for højt indhold af især TBT (Tri-butyl-tin), som hovedsageligt kommer fra skibsmalinger, jf. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 632/2001 (Miljøstyrelsen, 2001). Med henblik på at sikre, at der er den nødvendige deponeringskapacitet, ansøger hermed om miljøgodkendelse til etablering af et havnesedimentdepot øst for Måde Måde Havnedeponi. Depotet skal alene anvendes til deponering af havnesediment fra Esbjerg Havn. Samtidig ansøges om tilladelse til tilbageførsel og udledning af spildevand fra anlægget, primært i form af renset havvand fra afvandingen af havnesedimentet, til Vadehavet. Bortset fra fastlæggelse af udledningspunktet for spildevand på Esbjerg Havn, omfatter ansøgningen ikke pumpeledningerne mellem havnen og Måde Havnedeponi. Pumpeledningerne er ikke godkendelsespligtige. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en tilhørende VVM-redegørelse. Der henvises til VVM-redegørelsen for supplerende oplysninger om projektets potentielle virkninger på miljøet. Måde Havnedeponi skal godkendes i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 (Miljøministeriet, 2010) og jf. reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) og deponeringsbekendtgørelsen, (Miljøministeriet, 2011). Udledningen af vand fra sedimentafvandingen skal godkendes i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 34, stk. 5. 1

12 Ansøgningen er udarbejdet efter retningslinjerne i de nævnte bekendtgørelser og er opdelt i samme punkter som angivet i henholdsvis bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen (punkt A L) og bilag 1 i deponeringsbekendtgørelsen (punkt 1 16). Bogstaver og tal angivet i parentes i indholdsfortegnelsen og i kapiteloverskrifterne henviser til samme punkter (A L og 1 16) i de nævnte bilag. I ansøgningen er der særligt fokuseret på miljøforhold med relation til anlæg og drift af deponeringsanlægget og ikke de miljørelaterede forhold, som vedrører oprensning af havbundsmateriale. Oplysninger om oprensning og sedimentmængder m.v. er beskrevet i det omfang, det har betydning for depotets dimensionering, drift eller tilsvarende. De væsentligste miljøforhold i relation til deponeringsanlægget er at forhindre spredning af forurenende stoffer fra det indpumpede sediment og havvand til omgivelserne. Anlægget etableres med en membran, som skal hindre ned- og udsivning og havvandet renses i flere trin inden returpumpning til Vadehavet. 2

13 2 ANSØGER OG EJERFORHOLD (A) 2.1 Ansøger Højbovej 1, 7620 Lemvig Telefonnummer: CVR. nr Virksomheden Måde Havnedeponi Mådevej 6700 Esbjerg CVR. nr P-nummer: Måde Havnedeponi er på ansøgningstidspunktet endnu ikke registreret med P-nummer. 2.3 Ejerforhold Måde Havnedeponi planlægges etableret på arealer som helt eller delvist omfatter matrikelnumrene: 1d, 2k, 3aa, 4m, 5g, 6a, 6b, 6e, 6h og 6k Måde, Esbjerg Jorder. Det samlede areal er på ca. 29 hektar. Heraf er ca. 9 ha i dag privat ejet og den resterende del er ejet af Esbjerg Kommune. Desuden kræver anlægget, at der laves to rørføringer mellem anlægget og Esbjerg Havn til hhv. pumpning af sediment og afledning af vand. Rørføringerne fra deponiet til havnen forventes linjeført over matriklerne 2i, 2g, 4æ og 5k Måde, Esbjerg Jorder. 2.4 Kontaktperson Signe Ingvardsen Højbovej Lemvig 3

14 Telefonnummer:

15 3 VIRKSOMHEDENS ART (B) 3.1 Virksomhedens listebetegnelse Måde Havnedeponi er som landbaseret deponeringsanlæg - og med den ansøgte kapacitet - omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.4. Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. Måde havnedeponi er desuden omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.3.a.ii. Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand: ii: Fysisk-kemisk behandling. Etableringen af deponeringsanlægget kræver forudgående godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 og jf. reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og i deponeringsbekendtgørelsen. Udledningen af spildevand til Vadehavet skal godkendes i henhold til miljøbeskyttelseslovens 34, stk. 5. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 34, stk. 5 skal spørgsmål om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse og skal indgår i miljøgodkendelsen. Udledningen af vand fra anlægget til Vadehavet, skal desuden vurderes efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Miljøministeriet, 2010) og i forhold til vandplanen for Vadehavet (Naturstyrelsen, Vandplan Vadehavet. Hovedvandopland 1.1., 2011). Havnesediment er i deponeringsbekendtgørelsens 3, stk. 1, pkt. 21 benævnt Havbundsmateriale og er defineret som: Materiale fra oprensning og uddyb- 5

16 ning af havne og sejlrender, som ikke kan klappes, eller som ikke ønskes klappet i medfør af bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale. Alle deponeringsanlæg for havbundsmaterialer skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse MA1 (kystnære deponeringsanlæg for Mineralsk Affald), jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 3 punkt 3.3. I følge affaldsbekendtgørelsens (Miljøministeriet, 2012) bilag 2 er havnesediment omfattet af EAK-kode nr Klapmateriale. 3.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Baggrund Esbjerg Havn har et løbende behov for at oprense havnebassinerne for aflejret sediment, som naturligt transporteres til havnebassinerne med strøm og tidevand, med henblik på at sikre den nødvendige vanddybde, således at skibe uden risiko kan anløbe havnen. Størstedelen af det oprensede materiale kan klappes på klappladser nær havnen. Det mest forurenede havnesediment må ikke klappes i Vadehavet, men skal deponeres på land. Der foreligger en systematisk gennemgang af kilder til forureningen af havnesediment i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 632/2001 (Miljøstyrelsen, 2001). Det væsentligste bidrag til forurening af sedimentet med tungmetaller, er enkelt-kilder i form af virksomheder og deres udløb (idet dog kobber i en vis udstrækning også kan stamme fra skibstrafikken, specielt fra lystbåde). For TBTs vedkommende konkluderes det, at mindst 95% stammer fra skibsmaling. Der er nu forbud mod at anvende TBT-holdige skibsmalinger på EU-hjemmehørende skibe m.fl. Miljøstyrelsen har, som følge af ovenstående, vurderet, at det må antages, at der vil ske en kraftig reduktion af TBT-indholdet i sedimenter i de kommende år. 6

17 Indholdet af organotin-forbindelser, herunder TBT (Tri-butyl-tin), i sedimentet har væsentlig betydning for, om sedimentet kan klappes, eller om det skal deponeres på land. Det forventes som angivet ovenfor, at indholdet at TBT i havnesedimentet vil falde i de kommende år, som følge af den gennemførte udfasning af anvendelsen af TBT i skibsmalinger. Behovet for deponering af sediment på land forventes som konsekvens heraf også at falde i de kommende år. Da der i Esbjerg Havn er et efterslæb med hensyn til oprensning, som beskrevet nedenfor, forventes der at være et samlet behov for deponering af ca in-situ (eller pejle-) m 3 havnesediment årligt i de kommende ca. 7 år, hvorefter behovet forventes at falde til ca in-situ m 3. har tidligere ansøgt om godkendelse til etablering af et deponeringsanlæg til havnesediment på andre arealer, men blandt andet på grund af ønsket om at udvide Esbjerg Havn, har det ikke været muligt at udnytte de meddelte godkendelser. Derfor ansøger, med denne ansøgning, om godkendelse til et nyt deponeringsanlæg på arealerne ved Mådevej få km øst for Esbjerg, til deponering af det havnesediment, som ikke kan klappes. Overordnet beskrivelse af projektet. Måde Havnedeponi etableres med tørrefelter, klaringsbassiner, vandbehandlingsanlæg og slutdeponi placeret ved Mådevej i Esbjerg Kommune. Der etableres to rørføringer mellem anlægget og Esbjerg Havn til hhv. pumpning af sediment til depotet og udledning af vand fra depotet. Det grundlæggende princip for Måde Havnedeponi er, at anlægget er et integreret afvandings- og deponeringsanlæg. I den første del af driftsfasen, hvor det årlige deponeringsbehov er størst, har anlægget flere tørrefelter og ét slutdeponeringsområde. Når det årlige deponeringsbehov aftager, overgår dele af det store tørrefelt til slutdeponi og senere afvandes der alene i ét tørrefelt. Arealet med tørrefelter og slutdeponi kommer samlet til at udgøre det endelige depotområde. Anlægget er opbygget med en primær kunstig forseglingsmembran (bundmembran) og en sekundær geologisk barriere i form af en bentonitmembran, for at hindre udsivning fra anlægget. Alt vand fra Måde Havnedeponi sam- 7

18 les, ledes til vandbehandlingsanlæg og renses inden udledning til Vadehavet ved Esbjerg Havn. 3.3 Risiko for større uheld med farlige stoffer Virksomhedens aktiviteter eller oplag m.v. er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Miljøministeriet, 2006). 3.4 Ophørstidspunkt Driften af Måde Havnedeponi forventes at ophøre i Oplysninger om nedlukning og efterbehandling er angivet i afsnit 0 og afsnit 27. 8

19 4 OPLYSNINGER OM ETABLERING (C) 4.1 Bygningsmæssige forhold På matr. nr. 3aa Måde, Esbjerg Jorder, etableres en befæstet plads på ca m 2 til parkering af anlæggets entreprenørmaskiner, når de ikke anvendes. Se kortbilag 3. På det befæstede areal opsættes en godkendt entreprenørtank til dieselolie til brug i driftsperioden. Tanken fjernes, når der ikke er aktiviteter på anlægget. Der påregnes opsat en værkstedscontainer til affald. Der etableres en befæstet vaskeplads i tillknytning til ovenævnte befæstede areal. Se afsnit vedrørende spildevand, herunder sanitært spildevand, vaskevand fra vaskeplads og overfladevand fra det befæstede areal. Bortset fra det sanitære spildevand, som opsamles i samletank, samles alt vand fra Måde Havnedeponi og ledes til renseforanstaltningerne, inden spildevandet udledes til Vadehavet. Der etableres en velfærds- og teknikbygning på ca. 150 m 2 med mandskabsrum, kontor, laboratorium og teknikrum til alarmer og lignende. Bygningen forventes placeret i forlængelse af det befæstede areal ved indkørslen til Måde Havnedeponi. Ved klaringsbassinerne etableres én eller to bygninger på samlet ca. 100 m 2. I bygningen/bygningerne placeres sandfilter og udløbspumpestationen. Arealet omkring klaringsbassinerne befæstes. Der etableres ikke værkstedsfaciliteter på anlægget. 4.2 Tidspunkter for start og afslutning af anlægsarbejder m.v. De nødvendige anlægsarbejder i forbindelse med etablering af havnesedimentdepotet forventes påbegyndt i Det forventes, at deponeringsanlægget kan ibrugtages etapevis fra medio 2015, og der kalkuleres med en samlet driftsperiode på 30 år til

20 5 VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED (D) 5.1 Oversigtsplan På kortbilag 1 og 2 er Måde Havnedeponi, udledningspunktet - og en del af pumpeledningen - for spildevand på Esbjerg Havn markeret. På kortbilag 6 er Måde Havnedeponi og beliggenheden af beskyttelsesområder, naboejendomme m.v. markeret. 5.2 Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser og Esbjerg Kommune har siden 2004 arbejdet på at lokalisere et deponeringsanlæg for forurenet havnesediment fra Esbjerg Havn. Overvejelserne er mere detaljeret beskrevet i VVM-redegørelsen (Niras, VVMredegørelse). Lokaliseringsovervejelserne har resulteret i nærmere undersøgelser af to konkrete lokaliteter: 1. Et spulefelt på Esbjerg Havn placeret i Esbjerg Østhavn 2. En udvidelse af tørrefelter på Esbjerg Havn med landdeponi i Måde Andre lokaliseringsmuligheder er overvejet på et mere overordnet plan: 1. Spulefelter placeret andre steder på Esbjerg Havn 2. Tørrefelter på Esbjerg havn og landdeponi placeret i større afstand fra kysten (3 15 km fra kysten) 3. Tørrefelter og landdeponi placeret i større afstand fra kysten (3 15 km fra kysten) Et spulefelt på Esbjerg Havn kan have nogle miljømæssige fordele frem for et depot inde på land. Spulefelter giver ikke samme visuelle påvirkning af landskabet og de etableres som regel i et industriområde, som en del af havnen. Samti- 10

21 dig kan det opfyldte areal anvendes til havneformål efter endt opfyldning og konsolidering. I perioden fra er der arbejdet på miljøvurderinger og indhentning af myndighedstilladelser for et spulefelt på Esbjerg Havn i den del af havnen, hvor den nye Østhavn nu er etableret. Desværre endte arbejdet med et projekt, som ikke er foreneligt med udviklingstakten på havnen. Andre placeringsmuligheder på Esbjerg Havn er overvejet, men ikke fundet attraktive. En anlægsudformning med tørrefelter og landdeponi har været undersøgt i perioden fra og igen siden 2012, hvor projektet med et spulefelt i den nye Østhavn blev opgivet. Placeringen af tørrefelter er overvejet / undersøgt dels ved de daværende tørrefelter på Esbjerg Havn (nu en del af den nye Østhavn), dels placeret lige øst for afslutningen af den nye Østhavn i nuværende vandområde og dels placeret på land i Måde integreret med landdepotet. Placeringen af landdepotet er undersøgt på det areal i Måde, som er udlagt til fremtidig lossepladsområde i Esbjerg Kommuneplan. Undersøgelserne er udført i perioden og i Andre lokaliseringer af et landdepot er vurderet overordnet i 2004, uden at egnede lokaliteter blev udpeget. I har Esbjerg Kommune udført en screening for egnede arealer i kommunen i større afstand fra kysten. Der er en række fordele ved arealet i Måde, men det er en væsentlig ulempe, at arealet delvist ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen i et sårbart kystlandskab. Derfor er det forsøgt at udpege en anden lokalitet udenfor strandbeskyttelseslinjen (300 m fra kysten) og eventuelt også udenfor kystnærhedszonen (3 km fra kysten). Formålet med et landdepot i længere afstand fra kysten vil være at mindske den landskabelige påvirkning fra et landdepot i kystområdet. Der er peget på to principielt mulige alternative lokaliteter til et landdepot, dels et område lige nord for Norup og dels et område lige sydvest for Andrup. Der er gennemført en overordnet konfliktsøgning og opgørelse af miljøpåvirkninger for de tre lokaliteter. Det vurderes, at de samlede miljøpåvirkninger vil være 11

22 mindst ved at etablere landdepotet i Måde. Derfor er de øvrige alternativer fravalgt. Lokaliseringsovervejelserne har ført frem til, at lokaliteten i Måde vurderes at være den bedste placering af det fremtidige deponiområde. Det skal bemærkes at projektforslaget i Måde integrerer tørrefelter og landdepotet. Derved er det samlede arealforbrug reduceret i forhold til det tidligere undersøgte projekt med tørrefelter på havnen og deponi i Måde. Det samme gælder, hvis landdepotet blev etableret længere fra kysten. Samtidig optager anlægget ikke større arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen, end det tidligere godkendte projekt for landdepot i Måde. Der er i forbindelse med planlægningen og projekteringen af anlægget taget en række hensyn for at begrænse påvirkningerne af området indenfor strandbeskyttelseslinjen. Anlægsområdet for Måde Havnedeponi er vist på Figur 1 (blå), Pumpeledningers forløb fra den kommende Capricornkaj ind til land (lilla) og det område hvori pumpeledningernes tracé skal forløbe mellem kysten og anlægsområdet (lys lilla). Anlægget består overordnet af tørrefelter, klaringsbassiner og deponi placeret ved Mådevej i Esbjerg Kommune samt to rørføringer mellem anlægget og Esbjerg Havn (til pumpning af sediment til depotet og udledning af vand fra depotet). 12

23 Figur 1: Lokalisering af deponeringsanlæg Formålet med anlæggets miljøbeskyttende foranstaltninger er at sikre det omgivende miljø mod forurening. Der er ingen grundvandsinteresser i området og anlægget antages endvidere ikke at kunne give anledning til jordforurening udenfor slutdepotet. De miljøbeskyttende foranstaltninger retter sig således primært mod Vadehavet og de lokale vandområder i strandengen nær depotet. 5.3 Driftstid Anlægget forventes drevet i følgende overordnede årscyklus: September maj måned: Indpumpningsperiode for vådt sediment. I denne periode foretages successiv afrømning af separeret sand, der indbygges eller mellemdeponeres. Klaret vand eller delvist klaret vand kan afledes successivt til klaringsbassin. 13

24 Fra maj måned: Restafvanding og tørring af sediment. Tørreperioden kan variere fra år til år, men som regel er sedimentet ikke tilstrækkeligt tørt til at det kan flyttes før i august måned. Fra september til ultimo marts måned: Maskinel flytning af afvandet sediment fra tørrefelterne til slutdeponeringsområdet. Aktiviteten kan først påbegyndes, når sedimentet er tilstrækkeligt tørt til at blive flyttet. Flytning af tørt sediment skal være overstået, før der igen kan indpumpes vådt sediment til tørrefelterne. Der er i denne cyklus et overlap mellem flytning af afvandet sediment og den begyndende indpumpning af nyt sediment. Det forventes, at det første tørrefelt vil være klar til indpumpning primo september. Driftstiden, hvor der arbejdes med entreprenørmaskiner på deponeringsanlæggets område, vil normalt være mandag - fredag i tidsrummet kl til kl , men der ansøges om godkendelse til drift hele døgnet alle dage, med reduceret drift i aften- og natperioden, af hensyn til overholdelse af støjgrænseværdierne jf. afsnit Til- og frakørselsforhold Adgangsvejen til Måde Havnedeponi er fra det overordnede vejnet Tjæreborgvej (E20) Gammelby Ringvej (E20) via Måde Industrivej, Måde Kirkevej og Mådevej. Området mellem E20 og Måde Havnedeponi er et industriområde med blandt andet genbrugsplads, affaldsforbrændingsanlæg, affaldsdeponeringsanlæg, industrivirksomheder og minkfarme. Der er en enkelt bolig på Mådevej på adgangsvejen til Måde Havnedeponi. Transporten til og fra Måde Havnedeponi vil bestå af de ansattes privatbiler, og i perioder kørsel med lastbiler/dumpere med sand og jord til stabilisering m.v. Tørret havnesediment fra de eksisterende tørrefelter på Esbjerg Havn skal flyttes til Måde Havnedeponi. I den periode hvor sediment skal flyttes fra de eksisterende tørrefelter ved Esbjerg Havn til slutdeponering på Måde Havnedeponi, vil der være øget transport på strækningen. Der skal flyttes ca m 3 afvandet 14

25 sediment fra de eksisterende tørrefelter til Måde Havnedeponi. Transportbehovet er estimeret i punkt 7.5. Transporten fra tørrefelterne på Esbjerg Havn til Måde Havnedeponi sker via Estrupvej (E20), Gammelby Ringvej (E20), Måde Industrivej, Måde Kirkevej og Mådevej gennem industrikvarteret. Vedrørende støj fra entreprenørmaskiner, se afsnit

26 6 TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING (E) Plan og snittegninger af deponeringsanlægget fremgår af kortbilag 3 og 9. Disse bilag skal alene opfattes som principtegninger, idet der ikke er gennemført en egentlig detailprojektering af anlægget. Bassinstørrelser, skråningsanlæg mv. bygger for indeværende på foreløbige beregningsoverslag. Figur 2: Indretningsplan 16

27 På Figur 2 ses Måde Havnedeponi med inddeling i tørrefelter, slutdeponi og renseforanstaltninger til rensning af spildevand i form af afdrænet havvand og perkolat. Der etableres ingen luftafkast fra bygninger eller andet. Der placeres ingen faste kilder, som kan give anledning til støj, vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd. Støj m.v. fra entreprenørmaskiner er beskrevet i afsnit 9.3. Detaljerede oplysninger om placering m.v. af olieudskilleren ved vaskepladsen foreligger ikke på ansøgningstidspunktet. På kortbilag 3 og 4 er placeringen af perkolatsystemet, vandrensningsanlægget, det befæstede areal og bygninger angivet. 17

28 7 VIRKSOMHEDENS PRODUKTION (F) 7.1 Kapacitet og ressourceforbrug Måde Havnedeponi vil omfatte et areal på ca. 29 hektar, som angivet i Tabel 1 og vil have en samlet kapacitet på op til ca m 3 havnesediment. Område Areal [m 2 ] Tørrefelter T1 og T2 inkl. dæmningsareal Slutdepotområde S Vandbehandling (2 stk. i alt) Sanddepot for ren jord Anlægsplads Interne veje Øvrige arealer inkl. Højvandsdige Projektområde, i alt Samlet areal indenfor membran Samlet areal af slutdepot Tabel 1: Arealer på Måde Havnedeponi Anvendelse af hjælpestoffer og kemikalier i forbindelse med opbygning og drift af havnesedimentdepotet, er vurderet nedenfor. Der forventes anvendt følgende typer hjælpestoffer og lignende: Diesel, hydraulikolie og motorolie til entreprenørmaskiner 18

29 El til drift af pumper og lignende Vand til at befugte adgangsveje m.v., hvis der er risiko for, at der opstår støvgener Evt. cement, kalk eller andre egnede materialer til stabilisering af anlæg m.v. Ca m 3 råjord/sand fra udgravning af anlægget, Ca m 3 klæg til diger Ca m 3 ler/bentonit til membran Ca m 3 drænmateriale Ca m 3 beton til rensebassiner 7.2 Opbygning og drift af Måde Havnedeponi Opbygning af anlæggets bund og sider Jf. deponeringsbekendtgørelsen skal der etableres et membransystem, som består af en geologisk barriere, en bundmembran og et perkolatopsamlingssystem. Over membranen skal udlægges et dræn og beskyttelseslag på minimum 0,5 m. Der etableres et perkolatopsamlingssystem med drænlag og beskyttelseslag på henholdsvis 0,9 m i tørrefelter og 0,6 m i resterende områder. Der søges ikke om reducerede krav til membransystemet. Forud for etablering af deponeringsanlægget afrømmes overjord og i fornødent omfang råjord i anlægsområdet. Overjord og dårlig råjord forventes bortskaffet til eksternt formål. God råjord kan genindbygges i anlægget. Derudover vil der ske terrænregulering for at opnå den ønskede bundtopografi i anlægget. Undersiden af bentonitmembranen bliver ca. 1,1 m under nuværende terræn, men det endelige afgravningsniveau fastlægges under detailprojekteringen. Under alle områder, hvor der håndteres forurenede sedimenter og forurenet vand opbygges et perkolatopsamlingssystem med en underliggende bundmembran og kunstig geologisk barriere i form af en bentonitmembran, se Figur 3. 19

30 Vandbehandlingsanlægget er udført i beton, så her etableres ingen membran, men i dette område etableres tæt belægning så overfladevand ikke kan nedsive. Figur 3: Membranens udstrækning Figur 4 viser principsnit i deponiets bund og sider, som udgøres af følgende: - 0,2 m filtermateriale og beskyttelseslag. I selve tørrefelterne dog mindst 0,5 m, samt et lag geotekstil - 0,4 m fladedræn af sand/grus/drænrør for afvanding af perkolat. Der anvendes f.eks. et ø200 mm dræn med 8-9 meters afstand, dog ved ind- 20

31 vendig fod af højvandsdiget anvendes et større dræn. (skal detailprojekteres) - Bundmembran if. DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg) - 0,5 m bentonitmembran - Råjordsplanum - - Figur 4: Principsnit i deponiets bund og sider. Membransystem og perkolatopsamlingssystem er nærmere beskrevet i afsnit Drift af Måde Havnedeponi Se også afsnit 5.3 vedrørende driftstid. Den fremtidige drift af Måde Havnedeponi afhænger af en række faktorer. Nedenfor er to scenarier beskrevet. Efterfølgende beskrives den forventede drift af 21

32 Måde Havnedeponi baseret på scenarie b, da det er det scenarie denne ansøgning om miljøgodkendelse nødvendigvis må baseres på. Driftsformen ved scenarie a er beskrevet i VVM-redegørelsen (Niras, VVM-redegørelse) Scenarie a Fremtidsscenarie a beskriver den situation, hvor behovet for landdeponering helt vil være ophørt eller vil være kraftigt minimeret, når efterslæbet af sediment er fjernet. Efterslæb I en række havnebassiner i Esbjerg Havn er der et vist sediment efterslæb, der skal oprenses og deponeres. På nuværende tidspunkt skal sediment fra følgende havnebassiner deponeres på land på grund af forureningsgraden: 1. bassin, 2. bassin, 1. og 2. bassin forhavn, 5. bassin, beddingsområdet og 6. bassin. Efterslæb vedrører primært sedimentering siden Herudover aflejres der hvert år mere sediment i havnebassinerne (tilslikning). Tabel 2 viser det estimerede efterslæb og den gennemsnitlige årlige tilslikning for de relevante bassiner. Ultimo 2014 vil der være et efterslæb på i alt ca in-situ m 3, og en tilslikning på in-situ m 3 hvert år. Efterslæbet er opgjort i ultimo 2014, fordi det nye anlæg forventes startet op i Bassin Efterslæb ultimo 2014 Årlig tilslikning 1.bassin bassin & 2. bassin forhavn bassin

33 6. bassin Doggerkaj bassin Vikingkaj bassin, vest for flydedok bassin, øst for flydedok Bedding I ALT Tabel 2 Estimerede sediment efterslæb og årlige tilslikning (in-situ m 3 ). I dette scenarie a forudsættes det, at de to kendte aktive kilder til forurening af havnebassin 6 reguleres, således at forureningen af 6. bassin minimeres. Hvis forureningen fra de to kilder begrænses, således at 6. bassin ikke forurenes yderligere, når det nuværende efterslæb er fjernet, vil behovet for deponering på land blive reduceret eller behovet vil helt ophøre. Dette er selvfølgelig under forudsætning af at der ikke opstår nye kilder til forurening og at alle bassiner bliver så rene at der kan opnås klaptilladelse. Det skal bemærkes, at der pågår kildeopsporingsarbejde i Esbjerg Havn med deltagelse af, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen. Samtidig må der også tages forbehold for at grænseværdierne for tilladelse til at klappe sediment på søterritoriet kan ændre sig i fremtiden og påvirke behovet for deponering på land. Det er samfundsøkonomisk indlysende, at landdeponiet ikke vil blive drevet længere tid end højest nødvendigt. Hvis deponeringsbehovet helt ophører bør hele anlægget kunne lukkes i år ca Det forventede forløb for deponering af forurenede materialer til og med år 2025 er vist i Tabel 3. Gul markerer oprensningsmængder og grøn markerer 23

34 efterslæbets størrelse. Der er konservativt regnet med at alle bassiner skal renses helt op i 3-4 år inden klaptilladelse kan opnås. År Indhold tørrefelter primo 2012 Årlig tilslikning bassin 2. bassin Saldo efterslæb Saldo efterslæb 1 og 2. bassin forhavn Saldo efterslæb Oprensningssted 5. bassin Beddingsområdet 6. bassin Saldo efterslæb Saldo efterslæb Saldo efterslæb I alt efterslæb I alt oprensning I alt til indbygning Fast m 3 akkumulere Fast mål t Efterslæb opgjort ultimo I alt Tabel 3 Forventede sedimentmængder til deponering på land, opgjort i in-situ m 3. (Hver ny saldo for efterslæbet beregnes som den gamle saldo + den årlige tilslikning - den deponerede mængde). Hvis deponeringsbehovet helt ophører omkring år 2025 kan området slutreguleres således at forholdene indenfor strandbeskyttelseslinjen retableres og der alene anlægges slutdeponi udenfor strandbeskyttelseslinjen. Den totale deponeringsmængde er beregnet til ca in-situ m 3 eller ca faste m 3, inkl faste m 3 fra det tidligere anlæg på Esbjerg Havn. De fleste store danske havne har dog et behov for at landdeponere en vis mængde sediment fra deres havnebassiner. Det vil være en normal antagelse, at der vil være et mindre behov for landdeponering også fra Esbjerg Havn, selvom ingen ønsker det hvis det kan undgås. Hvis der stadig resterer et vist begrænset deponeringsbehov efter år 2025 kan anlægsdele indenfor strandbeskyttelseslinjen rømmes igen og området reetableres som det i princippet foreligger i dag. Derefter kan anlægget drives videre i reduceret størrelse på den del af arealet der ligger udenfor strandbeskyttelseslin- 24

35 jen, således at der alene er tale om et midlertidigt anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. Ansøgningen om miljøgodkendelse kan ikke baseres på dette scenarie a Scenarie b Fremtidsscenarie b beskriver den situation hvor 6. bassin forbliver forurenet i en grad så sedimentet herfra helt eller delvist må landdeponeres. Den forventede deponeringskapacitet vil i så fald svare til ca in-situ m 3 som årligt bundfælder i 6. bassin. Hvis det ikke lykkes at foretage en effektiv miljøregulering af de to kendte aktive kilder til forurening af havnebassin 6, vurderes dette scenarie at være det mest sandsynlige for den fremtidige udvikling. Selvom et vist fald i TBT udledningen fra skibsreperation/ophug må forventes med tiden, er der indtil nu ingen tegn på at forureningsindholdet i sedimentet fra 6. bassin har aftaget. I branchen er der en vis forventning om at de fleste skibe vil være fuldblæst og dermed afrenset for TBT senest 20 år efter TBT blev forbudt, svarende til år Der er dog tale om gennemsnitsbetragtninger som ikke giver sikkerhed for at der ikke kan forekomme skibe med TBT efter dette tidspunkt. I værste tilfælde må landdeponeringen fra 6. bassin forsætte i hele deponiets levetid. Ud fra data om efterslæb og tilslikning samt antagelsen om fremtidig klapning har Esbjerg Havn udarbejdet en oversigt over det forventede forløb for deponering af forurenede sedimenter til og med år Oversigten vises i Tabel 4. Gul markerer oprensningsmængder og grøn markerer efterslæbets størrelse. 25

36 År Indhold tørrefelter primo 2012 Årlig tilslikning bassin 2. bassin Saldo efterslæb Saldo efterslæb 1 og 2. bassin forhavn Saldo efterslæb Oprensningssted bassin Beddingsområdet 6. bassin Saldo efterslæb Saldo efterslæb Saldo efterslæb I alt efterslæb I alt oprensning I alt til indbygning Fast m 3 akkumulere Fast mål t Efterslæb opgjort ultimo I alt Tabel 4 Forventede sedimentmængder til deponering på land, opgjort i in-situ m 3. (Hver ny saldo for efterslæbet beregnes som den gamle saldo + den årlige tilslikning - den deponerede mængde). Den samlede deponeringsmængde frem til år 2045 er ca in-situ m 3, svarende til ca faste m 3 sediment. Hertil kommer et deponeringsbehov på ca faste m 3 sediment fra de eksisterende tørrefelter ved havnen, der også skal slutdeponeres i det nye deponi i Måde. I alt forventes derfor behov for slutdeponering af ca faste m 3 sediment på Måde slutdeponi i scenarie b. Ansøgningen om miljøgodkendelse må nødvendigvis baseres på scenarie b. 26

37 7.3.3 Drift af tørrefelter Se også kortbilag 3. Under indpumpning af sediment og vand vil sedimentet lejre sig med de groveste fraktioner af overvejende sand i de 1 2 afsnit, der er nærmest udledningspunkt, se kortbilag 9. Vand og de finere fraktioner af silt og ler vil løbe over de justerbare overløbskanter, der er etableret i de midlertidige tværgående diger og det vil fordele sig i afsnittene længere nedstrøms i tørrefeltet. Efter indpumpning vil sedimentdybden grundet bundhældningen variere mellem ca. 1,0 ca. 2,0 m i de enkelte afsnit. Efter afvanding vil sedimentdybden være mellem 0,35-1,1 m. Overfladevandmængden fra de nederste afsnit bortledes ved udledning via munken i nederste delafsnit. Mest muligt af restvandmængden, som hovedsagelig er porevand, bortledes via drænlagene/drænrørene, eller ved fordampning. I tørretiden kan sedimentet bearbejdes mekanisk med f.eks. dozer ved opstakning i miler eller ved vending med gravemaskine for at bedre tørringen. Efter restafvanding og tørring flyttes sediment fra tørrefelterne (T1, T2) til slutdeponeringsområde (S4). Opgravning af sedimentet kan ske med gravemaskine på bælter til dumper, der vil kunne køre på separationsdigerne. Evt. kan faste veje etableres i hver af de 6 sektioner af et tørrefelt. Behovet herfor kan fastlægges efter nogen driftstid. Deponeringsområde S4 opbygges midlertidigt med anlæg 2, for at øge kapaciteten til slutdeponering, mens der er behov for at oprense sedimentefterslæb i havnebassinerne. Med anlæg 2 og en midlertidig topkote på 28 m DVR90 vil kapaciteten i S4 være ca faste m 3. De ca m 3 stammer fra tørt sediment som skal flyttes fra tørrefelterne i det nuværende anlæg til slutdeponi i det nye anlæg. Restkapaciteten på ca faste m 3 svarer til ca. 5 års drift med 2 tørrefelter i det nye anlæg. Når S4 er fuldt udnyttet vil sedimentet mellem kote 20 og 28 m DVR90 blive flyttet til nedlagte tørrefeltområde. Opgørelsen af efterslæbet viser at alle havnebassiner undtagen 6. bassin kan renses i bund indenfor denne periode. Derefter vil behovet for årlig oprensning aftage og ende med at blive ca m³/år eller helt ophøre hvis alt sediment 27

38 bliver så rent at det kan klappes på søterritoriet. Derfor kan tørrefelterne gradvist overgå til slutdeponeringsområde for tørret sediment. Depotområde S4 opbygges ved, at der laves 1,0-1,5 m høje sanddiger yderst omkring depotet. Sanddigerne opbygges med anlæg 2, og en digetop bredde på cm. Der etableres erosionssikrede afløbsrender i sanddigerne, afløbsrenderne etableres med singels eller tilsvarende materiale. Der etableres køreveje ind i depotet. Køreveje kan evt. sikres med spuns/mure, som løbende kan forhøjes eller der kan benyttes cementstabilisering. Sanddigerne og kørevejene forhøjes løbende. Det forventes, at sedimentet bliver så tørt, at det kan bære det næste lag af sanddiget, og sediment overfladen afrettes, så der bliver fald hen i mod afløbsrenderne. Det forventes ikke, at der kan køres eller gås i selve sedimentet i de første drifts år. Hvert år udlægges der drænledninger i depotet lige inden, deponiet atter fyldes med sediment. Drænledningerne skal sikre, at sedimentet tørrer mest muligt. Det kan overvejes, om der evt. med fordel kan anvendes svampdozer, wiregravemaskiner og/eller lange transportbånd. Såfremt sedimentet mod forventningen ikke bliver så tørt, at det kan forhøjes med anlæg 1:2, så kan der i de aktuelle områder stabiliseres med groft sand eller tilsvarende. I driftsperioden skal det vurderes om forhøjelsen i praksis kan ske med anlæg 2, eller om anlægget i praksis skal være lidt fladere. Det vil være en fordel for driften hvis der kan opnås tilladelse til at de faste m 3 sediment fra det tidligere anlæg kan mellemdeponeres på Esbjerg Havn indtil opstartsfasen på ca. 5 år er afsluttet og arealet til deponering kan øges fordi oprensningsbehovet gradvist aftager. Hvis sedimentet skal oplagres på det nuværende areal på 7-8 ha i 6 år vil det medføre et tab på ca. 40 mio. kr. for havnen. Det vil forventeligt være en forudsætning for oplag gennem 6 år, at arealforbruget mindskes mest muligt, for ek- 28

39 sempel ved opstakning på 50% af det nuværende areal, således at driftstabet mindskes Traditionel driftsform Anlæggets drift i henholdsvis fase 1 og fase 2 er skitseret herunder i Tabel 5. Anlæggets drift Fase 1, Opstartsfase: Driften foretages med to tørrefelter (T1 og T2) med kapacitet på i alt insitu m³ indtil kapaciteten i slutdeponi S4 er opbrugt. Forventeligt vil det være efter ca. 5 års drift, hvor der maksimalt er deponeret ca faste m 3 i S4 til kote 28 m DVR90. På det tidspunkt forventes efterslæbet af sediment i havnebassinerne at være oprenset, fra alle bassiner undtagen 6. bassin. Hvis Slutdepot S4 ikke kan opbygges med anlæg 2 til fuld højde, vil det være nødvendigt at gå over til driftsformen i mellemfasen på et tidligere tidspunkt. Fase 1, Mellemfase: Når efterslæbet for sedimentoprensning er ved at være indhentet reduceres deponeringsbehovet fra ca in-situ m³ gradvist over 3-5 år til ca in-situ m³ årligt. Anlægget ombygges således at der etableres et nyt tørrefelt T3, som dækker det tidligere tørrefelt T1 og ca. 50% af T2. Det resterende areal af tørrefelt T2 overgår til deponeringsområde. Deponeret sediment i S4 som ligger over kote 20 flyttes ned i det nye deponeringsområde. Det ombyggede anlæg er vist i Figur 5. Slutdeponeringen opbygges med de endelige anlæg mod nord og mod syd (Vadehavet) og slutafdækning udføres. Mod tørrefelt T3 kan deponiet etableres med stejlere anlæg, hvis det er hensigtsmæssigt for driften. Fase 2, Scenarie b, Afslutningsfase: 29

40 Som beskrevet i afsnit beskriver scenarie b den situation, hvor 6. bassin forbliver forurenet i en grad så sedimentet herfra helt eller delvist må landdeponeres, eller der opstår nye behov for at deponere havnesediment. Den forventede deponeringskapacitet vil i givet fald svare til ca in-situ m 3 som årligt bundfælder i 6. bassin. I senarie b, som beskrevet i vil anlægget blive drevet videre indtil den maksimale deponeringskapacitet på ca faste m 3 er opbrugt, forventeligt i år Anlægget drives videre med T3 som tørrefelt dog reduceres tørrefeltets kapacitet, svarende til den forventede årlige oprensningsmængde, mens alle resterende områder anvendes til slutdeponi. Selv om deponeringskapaciteten udenfor T3 er fuldt udnyttet fortsættes driften med tørrefelt T3 i yderligere et antal år. Sediment lægges i mellemdepot i toppen af slutdepotområdet, mængden er ca faste m³, og med anlæggelse af stejlere sider mod nord, vil det give en overhøjde på depotet op til ca. 6 m. Når driften er slut i 2045, fyldes område T3 med materialet fra overhøjden og fra de stejlere sider. Når område S4 skal ændres fra anlæg 2 til anlæg 5 og ca m³ materiale skal flyttes, kan det ikke undgås at sanddigerne omkring S4 afgraves. Inden sanddigerne afgraves, skal det sikres, at sedimentet er blevet stabil/tør nok til, at det kan blotlægges. Såfremt det ikke er stabil/tør nok, så skal det stabiliseres evt. ved i blanding af sand eller anden form for stabilisator. Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal deponeringshøjde på maks. kote + 20 m DVR90 i to toppe. Toppene modelleres til sidst, samtidig med at materialet fra overhøjden og fra de stejlere sider flyttes. Når modelleringen er afsluttet, etableres slutafdækning og beplantning. Tabel 5: Anlæggets drift 30

41 Figur 5 Driftsfase 1, mellemfasen. Anlægget er ombygget, så kapaciteten til tørring er reduceret til nyt tørrefelt T3 og deponeringskapaciteten er øget. 7.4 Vandbehandling Vandbehandlingen er mere detaljeret beskrevet i afsnit 21.5 og i et Dimensioneringsnotat, vedlagt som bilag 1 (NIRAS, dimensioneringsnotat) og i rapporten: Udledning og fortynding af forurenet vand, vedlagt som bilag 2 (Niras, notat vedr. spildevand). 31

42 7.4.1 Pumpeledninger Sedimentet optages dels med slæbesuger og dels med grab. I dag er det fartøjet S/P Toste, der forestår langt den største del af oprensningen. Der skal etableres to ikke-godkendelsespligtige pumpeledninger mellem Måde Havnedeponi og anløbspladsen for oprensningsfartøjet ved Capricornkaj på Esbjerg Havn. Indpumpningsstedet - og udledningsstedet ved Capricornkaj på Esbjerg Havn ligger fast, ligesom forløbet over havnearealet er fastlagt. Den resterende linjeføring er ikke endeligt fastlagt. Se også afsnit 5.2 og Figur Maskiner og materiel Driftsfase Flytningen af ca m 3 sediment fra de eksisterende tørrefelter på Esbjerg Havn til Måde Havnedeponi forventes at vare op til ca. 16 måneder, ved anvendelse af 4 sættevogne til transporten i dagperioden. Til flytning af sediment på anlægget, forventes der anvendt entreprenørmaskiner (dozere/dumpers/gravemaskiner) i ca. 2-3 måneder hvert år hovedsageligt i perioden september til ultimo marts, hvor det tørrede havnesediment håndteres. Den maksimale samtidige drift af entreprenørmaskiner forventes at svare til 100% drift af 4 tunge entreprenørmaskiner hele dagperioden, 2 i aftenperioden og én i natperioden. Se resultatet af støjberegningen i afsnit Energianlæg Der etableres ikke større energianlæg på Måde Havnedeponi. Velfærds- og teknikbygningen skal opvarmes. Opvarmningsformen fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. 7.7 Driftsforstyrrelser eller uheld Driftsforstyrrelser eller uheld, for eksempel i form af oliespild fra maskiner, 32